Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Dato: 27. januar 2018
Udtalelse til Sundheds- og Ældreminsteriet om Statsreviso-
rernes beretning om hospitalserhvervede infektioner
Sundheds- og Ældreministeriet har med brev af 20. december 2017
bedt Region Sjælland om en udtalelse til Statsrevisorernes beretning af
15. november 2017 om hospitalserhvervede infektioner.
Beretningen bygger på interviews med og materiale fra Sundheds- og
Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, de fem
regioner og to sygehuse i hver region, herunder 38 sygehusafdelinger og
otte klinisk mikrobiologiske afdelinger på de ti sygehuse.
Som fremhævet af Rigsrevisionen har Region Sjælland formuleret kon-
krete mål for indsatsen mod hospitalsinfektioner og har iværksat en
lang række indsatser på området for at reducere disses forekomst.
Regionen finder beretningens indhold og konklusioner væsentlige med
påpegning af en række forhold og udfordringer med forbedringspoten-
tiale. Dog finder Region Sjælland, at beretningen ikke differentierer til-
strækkeligt mellem de enheder, der omtales i beretningen, og at der er
behov for fokus på overgange mellem sektorer. Det er væsentligt at
være opmærksom på betydningen af patientens liv uden for sygehu-
sene, da patienter ofte får hjælp/pleje/behandling i primærsektoren ef-
ter udskrivelsen fra sygehus.
Nedenfor følger Regionsrådets overvejelser om udvikling af regionale
tiltag på baggrund af beretningens konklusioner på de forskellige områ-
der. Herudover iværksættes specifikke, lokale tiltag, som er tilpasset
den enkelte afdeling. Overordnet vil Region Sjælland fortsætte arbejdet
med at skifte fra en reaktiv til en proaktiv indsats med klart formule-
rede målsætninger, der følges op på. På baggrund af regionens igangs-
atte og kommende tiltag vurderer regionen, at den allerede opfylder el-
ler - med de tiltag der beskrives nedenfor - vil imødekomme indholdet
af Statsrevisorernes beretning:
Brevid: 3481587
Ledelsessekretariatet
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf.: 70 15 50 00
Ledelsessekretariatet
@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk