SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 250
Offentligt

2017

Somatik

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af regionerne

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

LUP Somatik 2017

Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Udarbejdet af Kompetencecenter for Patientoplevelser på vegne af

regionerne

Konstitueret enhedschef Max Mølgaard Miiller

marts 2018

ISBN: 978-87-93048-31-7

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod

tydelig kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.patientoplevelser.dk/lup

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til:

Specialkonsulent Line Holm Jensen

Kompetencecenter for Patientoplevelser

Nordre Fasanvej 57

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

Fotograf: Klaus Sletting og Bjarke Ørsted, Colourbox

Tak til involverede afdelinger og patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Indhold

Forord

Resumé

Nationale tendenser

1.1 Resultater på tværs af de tre patientgrupper

1.2 Planlagt indlagte patienter

1.3 Akut indlagte patienter

1.4 Ambulante patienter

1.5 Temaspørgsmål for 2017

1.6 Nationale kvalitetsmål for øget patientinddragelse

Regionale og lokale forskelle

2.1 Placering O, U eller G

2.2 Udvikling fra 2016 til 2017

2.3 Forskelle mellem sygehuse

Somatik og psykiatri

Tema: Multisygdom

Tema: Udskrivelse

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse

og specialafdeling

Fakta om LUP Somatik 2017

7.1 Konceptet for undersøgelsen

7.2 Fakta om undersøgelsen

7.3 Vil du vide mere om LUP

Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-resultater

8.1 Værktøjer til vurdering af resultater

Referencer

Bilag

TEMA

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Forord

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser giver regionerne en årlig pejling på, hvordan

patienter oplever deres møde med hospitalsvæsenet. Undersøgelsen giver en værdifuld viden om, hvor

hospitalerne gør det godt, men også, hvor de kan blive endnu bedre. Vi håber, at rapporten vil inspirere

til, at man på afdelingerne og i ledelserne kan hente viden og læring fra de enkelte områder i undersø-

gelsen.

Igen i år kan vi overordnet set være stolte over resultaterne for de planlagt indlagte patienter, akut ind-

lagte patienter, ambulante patienter og offentligt betalte patienter på privathospitaler i 2017. På man-

ge områder kvitterer patienterne for det store arbejde, personalet på hospitalerne hver dag udfører.

Især er det glædeligt, at den overordnede tilfredshed scorer højt i undersøgelsen. Det viser, at selvom

der kan være forhold i et forløb, der måske ikke helt svarede til forventningerne, er patienterne meget

tilfredse med behandlingen. Patienterne udtrykker også stor tilfredshed med smertelindring og oplever

få fejl under deres besøg. At patienterne ikke oplever fejl er selvsagt en helt central forudsætning for, at

patienterne føler sig trygge og taget godt af. Der er dog naturligvis også områder, hvor der er behov for

forbedring. Særligt skal indsatsen for at inddrage patienter og pårørende styrkes mærkbart. Personalet

kan blive bedre til aktivt at opfordre patienterne til at stille spørgsmål til deres sygdom, ligesom perso-

nalet skal blive bedre til at informere pårørende om, hvad der skal ske under indlæggelsen.

I det Nationale Kvalitetsprogram, som staten, kommunerne og regionerne har etableret, er læring på

tværs et vigtigt element. Hospitaler og afdelinger skal lære af hinanden, så gode metoder og indsatser

kan gøre gavn i hele sundhedsvæsenet og løfte kvaliteten og patienttilfredsheden til samme høje ni-

veau. Det gælder eksempelvis behovet for at udvikle metoder og redskaber til inddragelse af patienter,

større fokus på information ved udskrivelse, samt udvikling af nye typer af metoder til tilbagemeldinger

fra patienter og pårørende. Samlet set giver de mange initiativer i regionerne med fokus på patienttil-

fredsheden, grobund for en realistisk forventning om, at patienternes tilfredshed fortsat kan og vil for-

bedres fremadrettet.

Vi vil sluttelig rette en stor tak til alle de patienter, der har givet sig tid til at besvare spørgsmålene i un-

dersøgelsen. I bidrager til at gøre sundhedsvæsenet bedre og fokusere forbedringsindsatserne derhen,

hvor der er størst behov for dem.

Bent Hansen,

Formand, Danske Regioner

Stephanie Lose

Næstformand, Danske Regioner

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Resumé

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-

oplevelser (LUP Somatik) er en årlig landsdæk-

kende spørgeskemaundersøgelse, der gennem-

føres på vegne af de fem regioner. Patienter,

der enten har været planlagt indlagt, akut ind-

lagt eller har haft et ambulant besøg på et af

landets offentlige somatiske sygehuse indgår i

undersøgelsen. Derudover indgår planlagt ind-

lagte og ambulante patienter, der er behandlet

på privathospitaler efter reglerne om udvidet

frit sygehusvalg, og som dermed er finansieret

af regionerne.

Resultaterne for LUP Somatik 2017 er baseret

på svar fra 23.338 planlagt indlagte, 33.632

akut indlagte og 102.060 ambulante patienter,

der har haft kontakt med sygehusvæsenet i au-

gust-oktober 2017.

Svarprocenten er 68 % for de planlagt indlagte

patienter, 51 % for de akut indlagte patienter

og 62 % for de ambulante patienter.

De overordnede resultater

For både planlagt indlagte og akut indlagte pa-

tienter er det områderne ”Overordnet tilfreds-

hed”, ”Smertelindring”, og ”Patientoplevet

fejl”

, patienterne vurderer mest positivt.

Modsat er det ”Patientinvolvering og ”Udskri-

velsesinformation”, der er vurderet lavest.

Blandt ambulante patienter er det ”Personale”

(adfærd og tilgængelighed) og ”Patientoplevet

fejl” som er de områder, patienterne vurderer

bedst. Mens ”Patientinvolvering” og ”Ventetid

ved ankomst” adskiller sig ved at haveblive vur-

deret mindst positivt.

Udvalgte resultater

Nogle af de resultater, der kan fremhæves er

resultaterne for de tre spørgsmål om samlet til-

fredshed, da de på tværs af de tre patientgrup-

per er blandt de bedst placerede spørgsmål.



Tilfredshed med pleje: 44-54 % svarer, at

de ”i meget høj grad” er tilfredse.



Tilfredshed med behandling: 43-52 % sva-

rer, at de ”i meget høj grad” er tilfredse.



Tilfredshed med besøgets eller indlæggel-

sens forløb: 40-51 % svarer, at de ”i meget

høj grad” er tilfredse.

Derudover kan det nævnes, at det er mellem 4

% og 11 % af patienterne, der vurderer, at der

er sket fejl i deres forløb. Blandt disse vurderer

mellem 25 % og 44 %, at fejlen enten kunne ha-

ve eller har medført skader eller mén.

Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål

om, hvorvidt patienterne oplevede en fejl under deres indlæg-

gelse. Når dimensionsscoren viser et af de bedste resultater,

skal det ses i lyset af, at ambitionen må være, at ingen patienter

oplever fejl.

Udvikling i resultater fra 2016 til 2017

På overordnet niveau er der kun sket fremgang

fra 2016 til 2017 for de ambulante patienter.

De ambulante patienter vurderer i 2017 følgen-

de områder mere positivt, end de gjorde i 2016:

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Resumé



Personale (adfærd og tilgængelighed)

Ventetid ved ankomst

Patientinvolvering

Servicestandard

Overordnet tilfredshed



Personalet opfordrer til at stille spørgsmål

om egen sygdom/behandling: 11-21 %

svarer ”slet ikke”

For de akut indlagte patienter er der tilbage-

gang på to områder, da de akut indlagte vurde-

rer følgende områder mere negativt i 2017 end

i 2016:



Nationalt kvalitetsmål om øget patient-

inddragelse

Regeringen, Danske Regioner og KL har opstillet

et konkret nationalt mål om øget patientind-

dragelse. Indikatorerne for dette mål er to

spørgsmål fra LUP Somatik for de planlagt ind-

lagte patienter:



Modtagelse



Servicestandard

På overordnet niveau er der status quo på alle

områder for de planlagt indlagte patienter, da

patienterne i 2017 hverken vurderer nogle om-

råder mere positivt eller negativt, end de gjorde

i 2016.

For flere af områderne har der dog også været

en fremgang blandt både de planlagt og akut

indlagte patienter, når der ses på udviklingen af

resultaterne over en toårig periode (2015 til

2017).

Temaspørgsmål 2017

Hvert år kan der i LUP Somatik vælges op til

fem ”temaspørgsmål”, som afdækker aktuelle

temaer eller uddyber eksisterende temaer i un-

dersøgelsen. Temaspørgsmålene for 2017 er

ens på tværs af de tre patienttyper. Fire af te-

maspørgsmålene handler om involvering af pa-

tienter og pårørende. Tre af disse spørgsmål

bliver vurderet så negativt, at resultaterne for

disse spørgsmål er lavere end alle de øvrige

spørgsmål i spørgeskemaet på fempunkts-

skalaen. De tre spørgsmål er:



Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du

blev indlagt, til du blev udskrevet?



Gav personalet dig mulighed for at deltage

i beslutninger om din undersøgel-

se/behandling?

Resultaterne viser, at patienterne har en mere

positiv samlet oplevelse af deres forløb, end de

har af at få muligheden for at blive inddraget.

Der er dog sket størst udvikling over tid på

spørgsmålet om inddragelse, hvor tre af de fem

regioner samt privathospitalerne har oplevet en

fremgang. Region Sjælland har oplevet så stor

en fremgang, at regionen i 2016 og 2017 har

nærmet sig de øvrige regioner.

Spørgsmålet om samlet tilfredshed har på

landsplan ikke oplevet nogen ændring over den

samlede periode fra 2014 til 2017. Men også på

dette spørgsmål er der i Region Sjælland sket

en fremgang, så regionen har indhentet de an-

dre regioner. Privathospitalerne har også ople-

vet en fremgang på samlet tilfredshed, mens

der i Region Hovedstaden er sket en tilbage-

gang.

Regionale forskelle i resultaterne

Region Midtjylland og Region Nordjylland ud-

mærker sig på tværs af de tre patientgrupper

ved, at deres resultater for størstedelen af

spørgsmålene i undersøgelsen ligger over

landsgennemsnittet. For privathospitalerne gør

dette sig også gældende for planlagt indlagte og

ambulante patienter, og for Region Syddan-

mark kun for akut indlagte patienter.

Personalet spørger patienterne om deres

forventning til involvering af pårørende

21-33 % svarer ”slet ikke”



Personalet informerer løbende de pårø-

rende om, hvad der sker under indlæggel-

sen2: 21 -28 % svarer ”slet ikke”

Spørgsmål om pårørende er ikke relevant for alle patienter, og

der er også en del patienter, der har svaret, at spørgsmålet ikke

er relevant for dem. Resultaterne her viser kun de patienter, der

mener spørgsmålet er relevant for dem.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Resumé

For alle patientgrupper er størstedelen af resul-

taterne for Region Hovedstaden og Region

Sjælland placeret under landsgennemsnittet.

Udvikling i regionale resultater fra 2016

til 2017

For planlagt og akut indlagte patienter er der

status quo på langt de fleste spørgsmål for bå-

de regioner og privathospitaler. Det er Region

Hovedstaden der har haft tilbagegang på flest

spørgsmål (11), mens øvrige regioner og privat-

hospitalerne har fremgang eller tilbagegang i

resultaterne på mellem nul til fem spørgsmål.

Blandt ambulante patienter er der fremgang på

flest spørgsmål i Region Hovedstaden (9) og

Syddanmark (12). De øvrige regioner og privat-

hospitalerne har en fremgang eller tilbagegang

på mellem nul til fire spørgsmål. Alle regioner

oplever dog fremgang på spørgsmålene om ty-

delig skiltning og ambulatoriets åbningstid.

Variation mellem sygehuse

Spredningen i resultater på tværs af landets sy-

gehuse kan indikere et forbedringspotentiale,

idet de øvrige sygehuse kan lære af de bedste.

De største indbyrdes forskelle mellem de enkel-

te sygehuse for alle tre patientgrupper ses

blandt andet for ”Patientinvolvering”. Derud-

over er de største forskelle at finde indenfor

”Udskrivelsesinformation” for planlagt og akut

indlagte patienter samt for ”Ventetid ved an-

komst” og ”Servicestandard” for ambulante pa-

tienter.

Temaafsnit i rapporten

Rapporten indeholder tre temaafsnit, der giver

et uddybende perspektiv på patienternes ople-

velser og med cases kan give inspiration til,

hvordan afdelinger kan arbejde med at forbed-

re patienternes oplevelser. Temaerne er: Mul-

tisygdom, udskrivelse og delt indlæggelse mel-

lem akutmodtagelse og specialafdeling.

Multisygdom:

Temaet indeholder interviews

med multisyge patienter om deres oplevelse af

at være multisyg, herunder hvilke udfordringer,

de oplever, og hvad de har af behov for at opnå

en bedre livskvalitet. Der er tre cases fra hhv.

Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet Sil-

keborg, Medicinsk Fællesambulatorium på Hol-

bæk Sygehus og Akutmodtagelsen på Psykia-

trisk Center Glostrup. Casene viser tre indsat-

ser, hvor man aktivt har forsøgt at skabe en an-

derledes organisering for at forbedre diagnosti-

cering og behandling af patienter med mul-

tisygdom.

Udskrivelse:

I temaet gennemgår vi kommen-

tarfelter fra LUP 2016, der omhandler udskri-

velse og vi har suppleret med uddybende inter-

view med patienter om deres oplevelser i for-

bindelse med udskrivelsen. Desuden beskriver

temaet to tiltag, som sygehusafdelinger har

iværksat for at skabe gode og sikre udskrivelser

for patienterne. I Thisted arbejder de med pati-

entrettede udskrivelsesbreve og i Slagelse med

en udskrivelseslounge.

Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og

specialafdeling:

Temaet indeholder interviews

med patienter, der belyser deres oplevelser af

en delt indlæggelse, og de behov de har. Der-

udover er der to cases. Den første case beskri-

ver Brystsmerteklinikken på Nordsjællands

Hospital, hvor de har samlet akutmodtagelsen

og kardiologisk afdeling i en fælles klinik. Den

anden case belyser patientflow på Hospitalsen-

heden Horsens via to eksempler: patientpjece

der viser det akutte forløb samt flowkoordina-

torer.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

1 Nationale tendenser

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patient-

oplevelser (LUP Somatik) er en årlig undersø-

gelse af, hvordan somatiske patienter oplever

deres møde med sygehusvæsenet. Patienterne

kan med deres erfaringer pege på, hvor de op-

lever, at deres indlæggelse eller ambulante be-

søg fungerer godt, og hvor der er mulighed for

forbedringer.

Resultaterne af LUP Somatik opgøres både på

nationalt, regionalt, sygehus- og afdelingsni-

veau. I dette afsnit beskriver vi et udvalg af de

nationale resultater for planlagt indlagte, akut

indlagte og ambulante patienter.

Resultaterne for samtlige spørgsmål i undersø-

gelsen fremgår af oversigtsfigurerne. Størstede-

len af spørgsmålene i undersøgelsen er afrap-

Fakta om LUP Somatik 2017



23.338 planlagt indlagte, 33.632 akut indlagte og 102.060 ambulante patienter, der har haft kontakt med

porteret i en række dimensioner, som dækker

over grupperinger af spørgsmål, der omhandler

samme tema Se uddybende om dimensionerne

i afsnit 7.

1.1

Resultater på tværs af de tre

patientgrupper

Overordnet viser resultaterne, at dimensioner-

ne ”Patientoplevet fejl” og ”Samlet tilfredshed”

er blandt de bedst vurderede dimensioner på

tværs af planlagt indlagte, akut indlagte og am-

bulante patienter. For alle tre patientgrupper er

det ”Patientinvolvering”, der bliver vurderet

mest negativt.

sygehusvæsenet i august-oktober, har besvaret et spørgeskema.



Svarprocenten er 68 % for planlagt indlagte, 51 % for akut indlagte og 62 % for ambulante patienter.



444 afdelinger har i uge 8 2017 fået mellem én og tre enhedsrapporter samt patientkommentarer fra

spørgeskemaet alt efter hvilke patientgrupper, de har tilknyttet.



Der er særskilte spørgeskemaer for henholdsvis planlagt indlagte, akut indlagte og ambulante patienter.

Hvert spørgeskema indeholder mellem 35 og 42 lukkede spørgsmål, hvoraf 15 faste spørgsmål og fem te-

maspørgsmål er ens på tværs af de tre patientgrupper. Spørgeskemaerne indeholder desuden fire kom-

mentarfelter.

Du kan læse mere om undersøgelsens koncept, spørgeskema, analyser og fakta for 2017 i afsnit 4 eller i Fak-

tarapporten:

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Når der sammenlignes med resultaterne fra

2016, så vurderer de ambulante patienter

overordnet set deres besøg mere positivt i

2017. For de indlagte patienter ses et noget an-

det billede. Her er der status quo på langt de

fleste områder.

1.2

Planlagt indlagte patienter

I det følgende præsenteres et overblik over re-

sultaterne for planlagt indlagte patienter i form

af dimensionsscorerne

. Vi ser nærmere på,

hvilke dimensioner der er vurderet højest og

lavest, og hvordan de har udviklet sig siden

2015 og 2016 (Figur 1.1). Derefter præsenteres

resultater for udvalgte spørgsmål.

Højeste og laveste vurderede dimensio-

ner

”Overordnet tilfredshed”, ”Smertelindring”, og

”Patientoplevet fejl”

er de områder, som de

planlagt indlagte patienter vurderer højest.

Områderne bliver alle vurderet over 4,3 på ska-

laen fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Pa-

tienterne vurderer ”Patientinvolvering” og ”Ud-

skrivelsesinformation” lavest. Det er de eneste

områder, som bliver vurderet lavere end 4 på

skalaen fra 1 til 5. Disse områder, var også de

områder, der fik henholdsvis de højeste og la-

veste vurderinger af patienterne i både 2015 og

2016.

Ingen ændringer fra 2016 til 2017

For planlagt indlagte patienter er der hverken

fremgang eller tilbagegang på nogen af de ni

dimensioner fra 2016 til 2017 (Figur 1.1). Fra

2015 til 2016 var der dog fremgang på seks ud

af de ni dimensioner.

Figur 1.1: Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling fra 2015-2017

Pilen længst til højre viser, om der er sket en signifikant positiv (), negativ () eller ingen () udvikling fra 2015 til 2017. De to mindre pile viser udviklingen

mellem de enkelte år. I figuren er det angivet, hvilke spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes antallet af svar som dimensionsscoren er

baseret på. Antallet er det antal respondenter, der har givet svar i minimum halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.

Dimensionerne dækker over grupperinger af spørgsmål, der

omhandler samme tema. Se uddybende i afsnittet ”Fakta om

LUP 2017”.

Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål

om, hvorvidt patienterne oplevede en fejl under deres indlæg-

gelse. Når dimensionsscoren viser et af de bedste resultater,

skal det ses i lyset af, at ambitionen må være, at ingen patienter

oplever fejl.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Når vi ser på udviklingen over en toårig periode

fra 2015 til 2017, ses der en fremgang i resulta-

terne for:



Jeg

oplevede

flere

gange

fejl

medicin-

håndteringen. Hver læge skulle opdatere medicin-

skemaet, og for hver gang skete der fejl - på trods

af, at jeg skrev ned, hvilken medicin jeg får. […]

Opkvikkende medicin, der ikke skal gives for sent

på dagen, fik jeg om aften osv. Ingen skade er

sket dog, da jeg altid tjekker efter, om jeg får det

rigtige.

Planlagt indlagt patient

Personale



Patientinvolvering



Information før og under indlæggelse



Udskrivelsesinformation

Selvom der var en fremgang i resultaterne for

dimensionerne ”Servicestandard” og ”Overord-

net tilfredshed” fra 2015-2016, så er der set

over en toårig periode (2015-2017) ingen udvik-

ling i resultaterne.

Resultater for udvalgte spørgsmål

I Figur 1.2 - Figur 1.4 vises resultaterne fra

samtlige af de spørgsmål, der hvert år indgår

som fast kerne af spørgsmål i spørgeskemaet.

Høj samlet tilfredshed

Patientinvolvering

Der er tre spørgsmål i spørgeskemaet, der

handler om patienternes samlede tilfredshed

med indlæggelsen. De tre spørgsmål er alle

blandt den tredjedel af spørgsmål, som patien-

terne vurderer mest positivt. Resultaterne vi-

ser, at:



Der er i 2017 kommet et nyt spørgsmål med om

patientinvolvering, som ikke indgår i dimensio-

nen ”Patientinvolvering”. Spørgsmålet handler

om, hvorvidt patienten har været med til at

træffe beslutninger om undersøgelse/behand-

ling i det omfang patienten havde behov for. 87

% af patienterne oplever, at de har været med

til at træffe beslutninger i det omfang, de hav-

de behov for

. Som tidligere nævnt er ”Patient-

involvering” den dimension, patienterne vurde-

rer dårligst, og resultatet af dette spørgsmål,

støtter op om, at der er forbedringspotentiale

på området.

Jeg vil ikke sige, jeg manglede information - men

jeg må indrømme at skulle vælge den efter-

følgende behandling er et virkeligt hårdt valg, og

måske havde det været en god idé, at jeg var

blevet forberedt på den beslutningsproces, som

jeg gætter på, er relativ ens for patienter. Det var

virkelig svært, og jeg slås stadig lidt med det. Selv

efter valget er truffet, og den videre behandling

gået i gang.

Planlagt indlagt patient

52 % af patienterne i meget høj grad var

tilfredse med den pleje, de modtog under

deres indlæggelse



52 % i meget høj grad var tilfredse med

den behandling de modtog.



49 % alt i alt var tilfredse med forløbet fra

indlæggelse til udskrivelse.

Mit samlede indtryk er fuld tilfredsstillelse for min

behandling. Personalet var meget betænksomt

trods deres travlhed.

Planlagt indlagt patient

Tilbagegang for fire spørgsmål

Hver tiende patient oplever fejl

10 % af de planlagt indlagte patienter vurderer,

at der begås fejl i forbindelse med deres ind-

læggelse. 40 % af disse patienter vurderer, at

fejlen enten har medført eller kunne have med-

ført skader eller mén.

Ser vi overordnet på resultaterne i form af di-

mensionerne, er der ingen udvikling fra 2016 til

2017. Når vi ser mere detaljeret på resultaterne

i form af de enkelte spørgsmål, så er der tilba-

Spørgsmålet er ikke relevant for alle patienter. Det er omkring

40 % der enten har vurderet, at spørgsmålet ikke er relevant for

dem eller ikke ved, hvad de skal svare. Resultaterne her viser

kun de patienter, der mener spørgsmålet er relevant for dem.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

gegang for fire spørgsmål. Tre af spørgsmålene

handler om servicestandard og det sidste hand-

ler om samlet tilfredshed. Tilbagegangen i gen-

nemsnitsscoren er på 0,02-0,04, og gælder for

følgende spørgsmål:



Patienterne er tilfredse med behandlingen



Patienternes behov for mad og drikke er

dækket



Patienternes behov for personlig hygiejne

er dækket



Patienterne får tilstrækkeligt med ro og

hvile

Figur 1.2: Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret efter gennemsnitsscore. Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering

fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant

forskelligt () fra resultatet i 2016.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.3: Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i

parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i 2016.

Figur 1.4 Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i

parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i 2016.

1.3

Akut indlagte patienter

I dette afsnit præsenteres et overblik over re-

sultaterne for akut indlagte patienter i form af

dimensionsscorerne

. Vi ser nærmere på, hvilke

der er vurderet højest og lavest, og hvordan de

har udviklet sig siden 2015 og 2016 (Figur 1.5).

Til sidst præsenteres resultater for udvalgte

spørgsmål.

Højeste og laveste vurderede dimensio-

ner

”Overordnet tilfredshed”, ”Smertelindring” og

”Patientoplevet fejl”

er de områder, som de

akut indlagte patienter vurderer mest positivt,

og de er alle vurderet over 4 på skalaen fra 1 til

5. Derimod bliver ”Patientinvolvering” og ”Ud-

skrivelsesinformation” vurderet dårligst af pati-

enterne med en scorer der ligger under 3,5. Det

er de samme områder, som både i 2015 og

2016 blev vurderet henholdsvis højest og la-

vest.

Tilbagegang på to dimensioner fra 2016

til 2017

På landsplan er der tilbagegang i resultaterne

for 2017 sammenlignet med 2016 for to ud af ni

dimensioner (Figur 1.6):



Modtagelse (spm. 1, 2, 3 og 4)



Servicestandard (spm. 20, 21, 22 og 24)

Set over en toårig periode (2015 til 2017), er

resultaterne for ”Servicestandard” uforandre-

de. Da tilbagegangen mellem 2016 og 2017 ud-

lignes af den positive udvikling, der var mellem

2015 og 2016. For ”Personale”, ”Patientinvolve-

ring”, ”Information under indlæggelse” og ”Ud-

skrivelsesinformation” ses en fremgang i resul-

tater over den toårige periode (2015 til 2017).

Fra 2015 til 2016 var der også en fremgang på

disse dimensioner.

Resultater for udvalgte spørgsmål

I Figur 1.6 og Figur 1.7 vises resultaterne for

samtlige spørgsmål, der hvert år indgår som

den faste kerne af spørgsmål i spørgeskemaet.

Samlet tilfredshed

Dimensionerne dækker over grupperinger af spørgsmål, der

omhandler samme tema. Se uddybende i afsnit 7.

Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål

om, hvorvidt patienterne oplevede en fejl under deres indlæg-

gelse. Når dimensionsscoren viser et af de bedste resultater,

skal det ses i lyset af, at ambitionen må være, at ingen patienter

oplever fejl.

Der er tre spørgsmål i spørgeskemaet der hand-

ler om patienternes samlede tilfredshed med

indlæggelsen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.5 Akut indlagte patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling fra 2015-2017

Pilen længst til højre viser, om der er sket en signifikant positiv

(),

negativ

()

eller ingen () udvikling fra 2015 til 2076. De to mindre pile viser udviklingen

mellem de enkelte år. I figuren er det angivet, hvilke spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes antallet af svar som dimensionsscoren er

baseret på. Antallet er det antal respondenter, der har givet svar i minimum halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.

De tre spørgsmål bliver alle vurderet positivt af

patienterne, da de er blandt den fjerdedel af

spørgsmål, som patienterne vurderer mest po-

sitivt. Resultaterne viser, at:



Patientinvolvering

44 % af patienterne i meget høj grad var

tilfredse med den pleje, de modtog under

deres indlæggelse



43 % i meget høj grad var tilfredse med

den behandling de modtog.



40 % alt i alt var tilfredse med forløbet fra

indlæggelse til udskrivelse.

Jeg er meget tilfreds med det hurtige og effektive

udredningsapparat, og at det var en meget kom-

petent læge fra afdelingen. Jeg er ikke imponeret

over den pleje, jeg modtog på afsnittet, der var

ikke høj faglighed.

Akut indlagt patient

Der er i 2017 også indført et nyt spørgsmål

patientinvolvering til de akut indlagte patienter,

som ikke indgår i dimensionen ”Patientinvolve-

ring”. Patientinvolvering er en af de dimensio-

ner, patienterne vurderer lavest, og dette nye

spørgsmål viser også, at der er potentiale for

forbedring. 30 % af patienterne oplever, at de

ikke har været med til at træffe beslutningerne,

i det omfang de havde behov for.

Personalet var rigtig søde, da min datter og jeg

ankom. De fik min datter til at føle sig knap så

utryg, fordi de var gode til at inddrage hende og

tale direkte til hende og ikke kun til mig.

patient

Akut indlagt

Patientoplevede fejl

11 % af de akut indlagte patienter vurderer, at

der skete fejl under deres indlæggelse. 44 % af

disse patienter vurderer, at fejlen enten har

medført eller kunne have medført skader eller

mén. Det er en forbedring fra 2016, hvor 50 %

vurderede det samme.

Spørgsmålet er ikke relevant for alle patienter. Det er omkring

47 % der enten har vurderet, at spørgsmålet ikke er relevant for

dem eller ikke ved, hvad de skal svare. Resultaterne her viser

kun de patienter, der mener spørgsmålet er relevant for dem.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.6 Akut indlagte patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret efter gennemsnitsscore. Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering

fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant

forskelligt () fra resultatet i 2016.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.7 Akut indlagte patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i

parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i 2016.

1.4

Ambulante patienter

”Patientinvolvering” og ”Servicestandard”. De

fem områder med fremgang er:



Dette afsnit giver et overblik over resultaterne

for ambulante patienter. I afsnittet præsente-

res de områder (dimensioner), der er vurderet

højest og lavest, og hvordan de har udviklet sig

siden 2015 og 2016 (Figur 1.8). Til sidst præsen-

teres resultater for udvalgte spørgsmål.

Højeste og laveste vurderede dimensio-

ner

Patienterne vurderer områderne ”Personale”

(adfærd og tilgængelighed) og ”Patientoplevet

fejl”

højest. De er alle vurderet mellem 4,38-

4,82 på skalaen fra 1 til 5. Modsat er det områ-

derne ”Patientinvolvering” og ”Ventetid ved

ankomst”, som adskiller sig ved at være vurde-

ret lavest af patienterne (3,85-4,02 på skalaen

fra 1 til 5). Blandt de ambulante patienter er

det ligeledes de samme områder, der nu for

tredje år i træk er vurderet henholdsvis højest

og lavest.

Fremgang siden 2016

Siden 2016 har der været fremgang i resulta-

terne for fem ud af syv dimensioner for de am-

bulante patienter (Figur 1.8). De to områder pa-

tienterne vurderer lavest er samtidig blandt de

områder, patienterne vurderer mere positivt i

år end sidste år. Den største fremgang ses for

Personale (spm. 1, 5 ,6 ,7 og 8)

Ventetid ved ankomst (spm. 2)

Patientinvolvering (spm. 9, 10, 11 og 12)

Servicestandard (spm. 22, 23, 24, 25 og

26)

Overordnet tilfredshed (spm. 28, 29 og 30)

Af Figur 1.8 ses det, at resultaterne for de fem

dimensioner nævnt ovenfor også viser en frem-

gang over en toårig periode (fra 2015 til 2017).

For de fleste af dimensionerne har der været en

fremgang både i år og sidste år. Derudover er

der over den toårige periode også fremgang for

dimensionen ”Information”, selv om der hver-

ken var en fremgang mellem 2015-16 og 2016-

17.

Resultater for udvalgte spørgsmål

I Figur 1.9 - Figur 1.11 vises resultaterne for

samtlige spørgsmål, der hvert år indgår som

den faste kerne af spørgsmål i spørgeskemaet.

Samlet tilfredshed

Der er tre spørgsmål i spørgeskemaet, der

handler om patienternes samlede tilfredshed

med det ambulante besøg. Spørgsmålene er al-

le placeret blandt den tredjedel af spørgsmål,

som patienterne vurderer mest positivt. Resul-

taterne viser, at:

Dimensionen ”Patientoplevet fejl” dækker over ét spørgsmål

om, hvorvidt patienterne oplevede en fejl under deres indlæg-

gelse. Når dimensionsscoren viser et af de bedste resultater,

skal det ses i lyset af, at ambitionen må være, at ingen patienter

oplever fejl.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.8: Ambulante patienter: Landsresultat for dimensioner og udvikling fra 2015-2017

Pilen længst til højre viser, om der er sket en signifikant positiv (), negativ () eller ingen () udvikling fra 2015 til 2017. De to mindre pile viser udviklingen

mellem de enkelte år. I figuren er det angivet, hvilke spørgsmål der indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes antallet af svar som dimensionsscoren er

baseret på. Antallet er det antal respondenter, der har givet svar i minimum halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.



54 % af patienterne i meget høj grad var

tilfredse med den pleje, de modtog under

deres besøg



49 % i meget høj grad var tilfredse med

den behandling de modtog.



51 % alt i alt var tilfredse med besøgets

forløb.

Mit samlede indtryk har været fint og en meget

god behandling af mig som patient. Der skete

nogle fejl, som man rettede op på efter mit andet

besøg. Så alt i alt en okay fin oplevelse.

patient

Ambulant

Jeg føler, at mit behandlingsforløb har været

hæmmet af alt for mange nye læger ved de

enkelte besøg. Jeg har efter ambulant besøg

måttet presse på for en fortsættelse af min

behandling, og ved flere lejligheder har jeg måttet

påpege, at der er skrevet alvorlige fejl i min

journal.

Ambulant patient

Der mangler i høj grad information og koor-

dinering af udredningsforløbet! Det kan ikke være

rigtig, at man skal til røntgen, have ventetid, skal til

ambulant undersøgelse, have ventetid, skal til

scanning, have enorm ventetid igen (3 måneder).

Ambulant patient

Patientinvolvering

Som nævnt er dimensionen ”Patientinvolve-

ring” også hos de ambulante patienter blandt

de lavest vurderede dimensioner. Hvis vi her

ser nærmere på årets nye spørgsmål om pati-

entinvolvering

, så viser resultatet, at 89 % af

patienterne oplever, at de har været med til at

træffe beslutningerne i det omfang de havde

behov for.

Der skal mere tid til samtale og så faktisk lave

egen undersøgelse af mig i stedet for kun at læse

speciallæges beskrivelse af mine problemer. Det

gik alt for hurtigt med at beslutte, at overlægens

forslag sikkert vil være det rigtige valg for mig og-

så. Følte mig ikke inddraget i behandlingen.

lant patient

Ambu-

Patientoplevede fejl

4 % af de ambulante patienter vurderer, at der

er sket fejl i forbindelse med deres besøg. 25 %

af disse patienter vurderer, at fejlen enten har

medført eller kunne have medført skader eller

mén. Det er en forringelse sammenlignet med

2016, hvor 21 % vurderede det samme.

Spørgsmålet er ikke relevant for alle patienter. Det er omkring

37 % der enten har vurderet, at spørgsmålet ikke er relevant for

dem eller ikke ved, hvad de skal svare. Resultaterne her viser

kun de patienter, der mener spørgsmålet er relevant for dem.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.9: Ambulante patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret efter gennemsnitsscore. Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering

fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant

forskelligt () fra resultatet i 2016.

Figur 1.10: Ambulante patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i

parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i 2016.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.11: Ambulante patienter: Landsresultat for LUP Somatik 2017

Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i

parentes. Pilene viser, om resultatet i 2017 er forbedret (), forringet () eller ikke signifikant forskelligt () fra resultatet i 2016.

1.5

Temaspørgsmål for 2017

Hvert år vælger styregruppen for LUP op til fem

”temaspørgsmål”, som afdækker aktuelle te-

maer eller uddyber eksisterende temaer i un-

dersøgelsen. Disse spørgsmål indgår som ud-

gangspunkt kun ét år og kan derfor ikke sam-

menlignes over tid som de øvrige spørgsmål i

spørgeskemaet. Temaspørgsmålene for 2017 er

ens på tværs af de tre patienttyper (planlagt

indlagte, akut indlagte og ambulante patienter).

Fire af temaspørgsmålene handler om involve-

ring af patienter og pårørende, og et enkelt

spørgsmål handler om diskretion ved fortrolige

samtaler (Figur 1.12).

Patient- og pårørendeinvolvering vurde-

res negativt

Tre af spørgsmålene om involvering af patien-

ter og pårørende bliver vurderet negativt af pa-

tienterne. De bliver vurderet så negativt, at de-

res gennemsnitsscorer er lavere end alle de øv-

rige spørgsmål i spørgeskemaet på fempunkts-

skalaen. De tre spørgsmål er:



Planlagt indlagte: 21 % svarer ”slet ikke”

Akut indlagte: 28 % svarer ”slet ikke”

Ambulante: 22 % svarer ”slet ikke”



Personalet opfordrer til at stille spørgsmål

om egen sygdom/behandling:

Planlagt indlagte: 13 % svarer ”slet ikke”

Akut indlagte: 21 % svarer ”slet ikke”

Ambulante: 11 % svarer ”slet ikke”

Efter operation lå jeg til opvågning og kom op på

afdelingen, men mine pårørende fik ingen besked

om, hvor jeg befandt mig. Det var ikke godt nok,

for de var bange for, at noget var tilstødt, og jeg

var også urolig - der gik 3 timer.

ent

Planlagt indlagt pati-

Personalet spørger patienterne om deres

forventning til involvering af pårørende

Planlagt indlagte: 21 % svarer ”slet ikke”

Akut indlagte: 33 % svarer ”slet ikke”

Ambulante: 25 % svarer ”slet ikke”



Personalet informerer løbende de pårø-

rende om, hvad der sker under indlæggel-

sen:

At tage patientens fortælling alvorligt og

diskretion vurderes positivt

De temaspørgsmål der er vurderet mest posi-

tivt, er spørgsmålene om fortrolige samtaler

med personalet foregår, så uvedkommende ik-

ke kan lytte med, og om personalet tager pati-

enternes fortælling om egen sygdom/tilstand

alvorligt.

Det er især spørgsmålet om personalet tager

patienternes fortælling alvorligt, der bliver vur-

deret positivt på tværs af de tre patienttyper.

Det er samlet omkring hver otte ud af ti patient,

der svarer ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”

til, om personalet tager patienternes fortælling

alvorligt.

Spørgsmål om pårørende er ikke relevant for alle patienter, og

der er også en del patienter, der har svaret, at spørgsmålet ikke

er relevant for dem. Resultaterne her viser kun de patienter, der

mener spørgsmålet er relevant for dem.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser

Figur 1.12: Landsresultat for temaspørgsmålene for LUP 2017

Planlagt indlagte

Akut indlagte

Ambulante

Spørgsmålene i oversigtsfiguren er sorteret efter gennemsnitsscore. Teksten angiver spørgsmålsformuleringer i afkortet form. Spørgsmålenes fulde formulering

fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i parentes.

For spørgsmålet om fortrolige samtaler med

personalet kan foregå, så uvedkommende ikke

kan lytte med, er det især de ambulante patien-

ter, der vurderer det positivt, da ni ud af ti ”i

meget høj grad” eller ”i høj grad” vurderer, at

samtalerne har kunnet foregå fortroligt.

1.6

Nationale kvalitetsmål for øget

patientinddragelse

Der er udvalgt en række indikatorer, som kon-

kretiserer de overordnede mål. Indikatorerne

skal gøre det muligt for regioner og kommuner

at følge målene og tage de initiativer, der ska-

ber den ønskede udvikling. Et af de nationale

mål er øget patientinddragelse, hvor indikato-

rerne er to spørgsmål fra LUP Somatik for de

planlagt indlagte patienter (Sundheds- og Æl-

dreministeriet 2016a). De to spørgsmål er:



Regeringen, Danske Regioner og KL har opstillet

konkrete nationale mål, med det formål, at pa-

tienterne skal opleve bedre kvalitet, sammen-

hæng og geografisk lighed i sundhedsvæsnet.

Aftalen om målene blev indgået i april 2016.

Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du

blev indlagt, til du blev udskrevet?

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Nationale tendenser



Gav personalet dig mulighed for at deltage

i beslutninger om din undersøgel-

se/behandling?

lerne har også oplevet en fremgang på samlet

tilfredshed, mens der i Region Hovedstaden er

sket en tilbagegang.

Når vi ser på tværs af de tre patientgrupper, er

der størst variation i patienternes oplevelser

mellem regionerne for de planlagt og akut ind-

lagte patienter, mens der blandt de ambulante

patienter ikke er så stor forskellighed i deres

oplevelser af samlet tilfredshed og patientind-

dragelse på tværs af regionerne (se

bilag 4).

Der er sket en fremgang fra 2014 til 2017 i den

samlede tilfredshed for de ambulante patien-

ter, mens der for de akut indlagte patienter in-

gen ændring har været i samme periode. For

spørgsmålet om patientinddragelse er der for

både de akut indlagte og ambulante patienter

også sket en fremgang i deres vurdering fra

2015 til 2017.

Patienterne har en mere positiv samlet oplevel-

se af deres forløb, end de har af at få mulighe-

den for at blive inddraget (se Figur 1.13).

Der er sket størst udvikling over tid på spørgs-

målet om inddragelse, hvor tre af de fem regio-

ner samt privathospitalerne har oplevet en sta-

tistisk signifikant fremgang. Region Sjælland har

oplevet så stor en fremgang, at regionen i 2016

og 2017 har nærmet sig de øvrige regioner.

For spørgsmålet om samlet tilfredshed er der

på landsplan ikke sket nogen ændring fra 2014

til 2017. Men også på dette spørgsmål er der i

Region Sjælland sket en fremgang, så regionen

har indhentet de andre regioner. Privathospita-

Figur 1.13: Planlagt indlagte patienter: Nationale kvalitetsmål 2014-2017

Spørgsmålet om inddragelse blev ændret i spørgsmålsformuleringen i 2015, og derfor er det ikke muligt at sammenligne resultaterne for 2014 med

resultaterne for de efterfølgende år.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Regionale og lokale forskelle

2 Regionale og lokale forskelle

De nationale resultater af LUP Somatik 2017

dækker over store forskelle i resultater mellem

de forskellige regioner, sygehuse og afdelinger.

Dette afsnit beskriver forskelle mellem regioner

og sygehuse.

eller tilbagegang i resultaterne på mellem 0 og

5 spørgsmål. Der er ikke nogen klar tendens til,

at regionerne især oplever fremgang eller tilba-

gegang indenfor bestemte områder.

Blandt ambulante patienter er der især sket

forbedringer i Region Hovedstaden og Syddan-

mark, der oplever fremgang på hhv. 9 og 12

spørgsmål. De to regioner oplever fremgang på

spørgsmål, der primært handler om personalet

og servicestandard. De øvrige regioner og pri-

vathospitalerne oplever en udvikling på mellem

0 og 4 spørgsmål. Alle regioner oplever frem-

gang på spørgsmålene om tydelig skiltning og

ambulatoriets åbningstider.

2.1

Placering O, U eller G

Region Midtjylland og Nordjylland udmærker

sig på tværs af de tre patientgrupper ved, at de-

res resultater for størstedelen af spørgsmålene

i undersøgelsen ligger over det samlede lands-

resultat. For privathospitalerne gælder dette

også for de planlagt indlagte og ambulante pa-

tienter og for Region Syddanmark kun for akut

indlagte patienter (se Figur 2.1).

For alle patientgrupper er størstedelen af resul-

taterne for Region Hovedstaden og Sjælland

placeret under landsresultatet.

2.3

Forskelle mellem sygehuse

2.2

Udvikling fra 2016 til 2017

For de planlagt og akut indlagte patienter er der

status quo på langt de fleste spørgsmål for bå-

de regioner og privathospitaler. Den største til-

bagegang ses i Region Hovedstaden for de plan-

lagt indlagte patienter, der har tilbagegang i de-

res resultater for 11 spørgsmål. De øvrige regi-

oner samt privathospitalerne

har fremgang

Gennemsnitsscorer for dimensionerne viser, at

der er store forskelle i patienternes oplevelser

mellem sygehuse. Dette indikerer, at der er et

udviklingspotentiale for sygehuse med lave

gennemsnitsscorer, og at de kan hente inspira-

tion hos sygehuse med høje gennemsnitsscorer

på samme område.

Figur 2.2 viser for hver patientgruppe den høje-

ste og den laveste dimensionsscore for hver

dimension for sygehusene der indgår i LUP So-

matik 2017 (22 sygehuse for planlagte og akut

indlagte patienter og 23 sygehuse for ambulan-

te patienter). Offentligt finansierede patienter

på privathospitalerne indgår ikke i sammenlig-

ningen af sygehusresultaterne, men de indgår i

landsresultatet.

For en uddybning af, hvordan de enkelte spørgsmål i under-

søgelsen fordeler sig i forhold til landsresultatet (O, U og G) og

for udviklingen i resultater siden LUP 2016, henvises til

bencmarkmateriale

for

hver

patientgruppe

på:

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale

Privathospitalerne har kun planlagt indlagte og ambulante pa-

tienter.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Regionale og lokale forskelle

Figur 2.1: Placering i forhold til landsresultatet (O, U eller G*) og udvikling i resultater fra 2016 til 2017 for regionerne

og privathospitaler for LUP 2017**

Planlagt indlagte

Akut indlagte

Ambulante

* O og U angiver, at regionsresultatet for et spørgsmål ligger henholdsvis statistisk signifikant (0,5 % signifikansniveau) over (O) eller under (U) landsresultatet,

mens G angiver, at regionsresultatet for et spørgsmål ikke afviger statistisk signifikant fra landsresultatet. Regionernes resultater er ikke testet parvis (indbyrdes)

imod hinanden. Et resultat for én region, der har et O i forhold til landsresultatet, er ikke nødvendigvis bedre end et resultat fra en anden region, som har et G i

forhold til landsresultatet.

**Optælling af antal spørgsmål, der er henholdsvis forbedret (↗) eller forringet (↘) siden 2016

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Regionale og lokale forskelle

Figur 2.2: Forskel mellem de højest og lavest placerede sygehus fordelt på dimensioner for LUP 2017

Planlagt indlagte patienter

Akut indlagte patienter

Ambulante patienter

Figuren viser for hver enkel dimension dimensionsscoren for sygehusene med henholdsvis den højeste og laveste score. I figuren er det angivet, hvilke spørgs-

mål der indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes antallet af svar for det pågældende sygehus. Antallet er det antal respondenter, der har givet svar i mi-

nimum halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.

* Angiver at forskellen mellem sygehuset med den højeste gennemsnitsscore og sygehuset med den laveste gennemsnitsscore er statistisk signifikant.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Regionale og lokale forskelle

Nogle af de største indbyrdes forskelle for alle

tre patientgrupper mellem de enkelte sygehuse

(Figur 2.3) ses for ”Patientinvolvering” og ”Ud-

skrivelsesinformation”

. Det er samtidig to af

de områder, der på landsplan bliver vurderet

dårligst af patienterne. De største forskelle fin-

des

derudover for, ”Information før og under ind-

læggelse” og ”Servicestandard”. Kun for ”Pati-

entoplevet fejl” for planlagt indlagte patienter,

er forskellen mellem sygehuset med det bedste

resultat og sygehuset med det laveste resultat

ikke statistisk signifikant. Forskellene mellem

sygehusene er generelt større for planlagt ind-

lagte og akut indlagte patienter (0,34-1,17) end

for ambulante patienter (0,2-0,6).

Figur 2.3 De største forskelle i dimensionsscorer mellem sygehusene

Planlagt indlagte patienter

Patientinvolvering

Udskrivelsesinformation

Information før og under indlæggelse

Akut indlagte patienter

Patientinvolvering

Udskrivelsesinformation

Servicestandard

Ambulante patienter

Patientinvolvering

Ventetid ved ankomst

Servicestandard

Udskrivelsesinformation findes ikke som dimension for de

ambulante patienter.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Regionale og lokale forskelle

Den store variation i patienternes oplevelser

mellem sygehusene ses også inden for de en-

kelte regioner. Så sygehusene behøver ikke al-

tid se på tværs af landet for at finde et sygehus,

de kan lade sig inspirere af. Som eksempel på

dette vises i Figur 2.4 variationen i patienternes

oplevelse af ”Patientinvolvering” mellem samt-

lige sygehuse i hver region.

Figur 2.4: Sygehusenes indbyrdes placeringer for dimensionen ”Patientinvolvering” fordelt på region

Planlagt indlagte patienter

Akut indlagte patienter

Ambulante patienter

Figuren viser for hver enkel dimension dimensionsscoren for sygehusene med henholdsvis den højeste og laveste score. I figuren er det angivet, hvilke spørgs-

mål der indgår i de enkelte dimensioner, samt i parentes antallet af svar for det pågældende sygehus. Antallet er det antal respondenter, der har givet svar i mi-

nimum halvdelen af spørgsmålene i dimensionen.

* Angiver at forskellen mellem sygehuset med den højeste gennemsnitsscore og sygehuset med den laveste gennemsnitsscore er statistisk signifikant.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Somatik og psykiatri

3 Somatik og psykiatri

Fra LUP 2017 er der syv spørgsmål og to kom-

mentarfelter, der er ens på tværs af de to de-

lundersøgelser LUP Somatik og LUP Psykiatri.

Spørgsmålene og patienternes vurdering af

dem, er vist i Figur 3.1 og Figur 3.2.

Resultaterne for de enkelte patientgrupper er ik-

ke testet for signifikante forskelle, og patient-

grupperne er også meget forskellige. Men der er

dog den tendens, at de ambulante patienter i bå-

de LUP Somatik og LUP Psykiatri på de fleste

spørgsmål er mere tilfredse end de indlagte pa-

tienter. Derudover har de indlagte patienter i

den specialiserede retspsykiatri en lav tilfreds-

hed. For spørgsmålet om den samlede tilfreds-

hed er de planlagt ambulante patienter i LUP

Somatik og de voksne ambulante patienter i

LUP Psykiatri de mest tilfredse, mens indlagte

patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har det

laveste gennemsnit.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Somatik og psykiatri

Figur 3.1: Fælles spørgsmål på tværs af LUP Somatik og LUP Psykiatri

LUP Somatik

Spørgsmål

Planlagt

amb.

Planlagt

indlagt

Akut

indlagt

Amb.

(voksen)

Amb.

(B&U)

LUP Psykiatri

Indlagt

(voksen)

Indlagt

(B&U)

Indlagt

retspsy-

kiatri

Forældre

(B&U

amb.)

Forældre

(B&U

indlagt)

Gennemsnitsscore på en skala fra 1 til 5

Personalet har sat

sig ind i patienter-

nes sygdomsforløb

ved samtaler om

patientens sygdom/

tilstand

Personalet spørger

ind til patienternes

egne

erfaringer

med

sygdom/

tilstand

Patienterne får den

information

sygdom/tilstand og

undersøgelse/

behandling, de har

brug for?

Patienterne er til-

fredse

med

be-

handlingen

Patienterne er alt i

alt tilfredse med

besøgets/

besøgenes/

indlæggelsens for-

løb

4,26

4,16

4,37

4,32

3,91

3,63

3,17

4,38

4,11

3,82

3,47

3,44

3,98

3,91

3,58

3,26

2,94

4,00

3,68

4,08

4,12

3,81

4,11

4,10

3,71

3,39

3,31

4,13

3,78

4,30

4,34

4,11

4,18

4,03

3,22

3,34

4,08

3,88

4,33

4,25

3,98

4,28

4,10

4,03

3,21

3,31

4,19

3,76

Resultaterne i tabellen er farvet efter følgende intervaller:

Over 4,0

3,5-4,0

Under 3,5

Figur 3.2: Fælles spørgsmål på tværs af LUP Somatik og LUP Psykiatri

LUP Somatik

Spørgsmål

Planlagt

amb.

Planlagt

indlagt

Akut

indlagt

Amb.

(voksen)

Amb.

(B&U)

LUP Psykiatri

Indlagt

(voksen)

Indlagt

(B&U)

Indlagt

retspsy-

kiatri

Forældre

(B&U

amb.)

Forældre

(B&U

indlagt)

Andel der svarer ”ja”

Er med til at træffe

beslutninger

undersøgelse/

behandling i ønsket

omfang

Patienterne oplever

fejl

89%

87%

70%

93%

82%

78%

61%

54%

89%

78%

10%

11%

18%

22%

41%

18%

Resultaterne i tabellen er farvet efter følgende intervaller:

Række 1:

Række 2:

Over 90 %

Under 10 %

Under eller lig med 90 %

Over eller lig med 10 %

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

4 Tema: Multisygdom

En stadig stigende andel af borgere lever med

flere samtidige sygdomme. Multisygdom defi-

neres som to eller flere kroniske diagnoser på

samme tid (Ørtenblad 2017). 20-30 % af den

voksne befolkning i Danmark er multisyge.

Mange af disse patienter lever et liv med en

dårlig livskvalitet. Nogle lidelser fx hjertekar-

sygdom, kræft og demens er en særlig udfor-

dring, særligt blandt ældre, ligesom en kombi-

nationen af somatisk og psykisk sygdom er en

udfordring (Frølich 2017). Patienter med mul-

tisygdom har en stor behandlingsbyrde i form

af, at de selv skal forstå og holde styr på deres

tilstand, besøge sygehusvæsenet og klare egen

medicinadministration (Schiøtz 2016). I takt

med at multisygdom stiller større krav til sund-

hedsvæsenet om sammenhæng i indsatsen, ar-

bejder sundhedsvæsenet i stigende grad specia-

liseret og fragmenteret (Frølich 2017).

Vi skal finde ud af, hvordan vi sætter de multisyge

patienter i centrum, så de kan udtrykke det, de har

behov for. Så vi ikke sidder som sundheds-

personer og tænker, hvordan det er bedst. Vi skal

have fundet ud af, hvordan vi taler med de her

patienter, så de kan få deres virkelige behov på

bordet, således at vi kan forstå dem og få en

ligeværdig dialog.

Anne Frølich, Forskningsleder og

Det nye sygdomsmønster kræver, at sundheds-

væsenet tilpasser sig. Der findes dog kun spar-

som generaliser bar viden om, hvordan sund-

hedsvæsenet mest hensigtsmæssigt organise-

res for at imødekomme de multisyge patienters

behov (Ørtenblad 2017).

4.1

Patienternes oplevelse af egen

situation

I forbindelse med dette temaafsnit har vi inter-

viewet 13 patienter om deres oplevelse af at

være multisyg, herunder hvilke udfordringer, de

oplever, og hvad de har af behov for at opnå en

bedre livskvalitet. De interviewede patienter er

mellem 50 og 85 år og har en kombination af

flere sygdomme. Tre af de interviewede patien-

ter har en kombination af somatiske og psykia-

triske diagnoser. Alle patienterne er i strukture-

rede forløb, hvor der tages hånd om deres mul-

tisygdomme, som det beskrives i de tre cases

nedenfor. Men de er også blevet bedt om at

sætte ord på de generelle udfordringer, de op-

lever som patienter med flere diagnoser.

Dårlig livskvalitet

En del af de interviewede patienter oplever, at

de har en rigtig dårlig livskvalitet. Flere af pati-

enterne lever med mange kroniske smerter

pga. deres forskellige lidelser, får meget medi-

cin og lever med mange bivirkninger forårsaget

af det.

overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Jeg synes, at jeg er hårdt ramt. Jeg får så meget

medicin imod skizofreni, at jeg er lidt bombet det

meste af dagen faktisk. Så nogle dage bliver altså

temmeligt ensformige. Men ok så er jeg fri for

hallucinationer, så på den måde er det ok. Men jeg

bliver jo dagligt mindet om det, for min hverdag

bliver meget besværlig.

kiatriske diagnoser

Patient med somatiske og psy-

Ikke nok tid i sundhedsvæsenet

Det fylder meget i interviewene, at patienterne

ofte har følt, at der ikke er tid til dem i sund-

hedssystemet, og at de skal kæmpe for at blive

lyttet ordentligt til. Nogle patienter og pårø-

rende har oplevet ligegyldighed og utryghed

ifm. tidligere indlæggelser, og at de er blevet

kastet rundt i systemet.

Det har været hårdt, at hun har haft så mange

Patienterne oplever, at ingen har styr

dem

Mange af patienterne bruger meget tid på un-

dersøgelser og behandlinger i forskellige dele af

sundhedsvæsenet, hvilket opleves som an-

strengende for patienterne, da de bruger man-

ge ressourcer på at navigere rundt i systemet.

Det giver utryghed for patienterne at skulle så

meget rundt i systemet og møde meget forskel-

ligt personale, da de får en fornemmelse af, at

ingen har styr på dem. Af den grund må de selv

bruge mange kræfter på at holde sammen på

deres behandlingsforløb.

Føler sig til besvær

Flere af patienterne føler, at de er til besvær og

ikke bliver taget alvorligt pga. den måde de bli-

ver mødt på og lyttet til i sundhedssystemet. Af

den grund kan de til tider komme i tvivl om,

hvorvidt de virkelig er syge. Nogle af patienter-

ne giver op og vælger at leve med deres symp-

tomer, selv om deres livskvalitet er dårlig, da de

ikke vil ligge systemet til last, hvilket betyder, at

de også undlader at reagere, når de oplever en

forværring i deres sygdom.

forskellige diagnoser. Også fordi man ikke har

vidst, hvor man skulle gå hen for at spørge om

hjælp. Det har været som at slå i en dyne.

Pårørende til patient med psykiatriske og somatiske diagno-

ser

Patienterne har behov for tryghed, klar-

hed og overblik

Flere af patienterne beskriver, at det betyder

meget for dem, at de oplever tryghed i deres

behandlingsforløb – en tryghed de kan opnå

ved ikke at skulle pendle så meget rundt i sy-

stemet og ved at få klarhed om, hvordan deres

tilstand er. Patienterne beskriver, at de har

brug for overblik over deres sygdomme og klar-

hed om, hvad der skal ske fremadrettet. Flere

af patienterne forklarer, at de ”bare gerne vil

vide besked.”

Det der er vigtigt for mig er, at jeg kommer til at få

overblikket. At jeg får en konkret besked. For når

man har det, som jeg har det lige nu, er der rigtig

mange spørgsmålstegn.

noser

Patient med somatiske diag-

Jeg føler mig til besvær, fordi der ikke sker noget.

Jeg får et nyt præparat medicin hver gang. Men

der sker jo ikke andet, og de kan heller ikke gøre

ved det. Og nu har jeg jo fortalt nogle gange, at jeg

har det dårligt. Og fordi der ikke sker noget, så

reagerer jeg jo heller ikke, når jeg får det dårligt.

Patient med somatiske diagnoser

4.2

Beskrivelse af tre indsatser

med fokus på de multisyge

I det følgende beskrives tre indsatser, hvor man

aktivt har forsøgt at skabe en anderledes orga-

nisering for at forbedre diagnosticering og be-

handling af patienter med multisygdom. Beskri-

velsen af casene er baseret på observationer i

klinikkerne samt interview med ledere, medar-

bejdere og patienter.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Case: Klinik for multisygdom, Regi-

onshospitalet Silkeborg

Det er simpelt hen så svært. Undskyld nu er jeg

lige ved at græde – for man føler, at man er i vejen

hele tiden, og det har jeg ikke følt i Klinik for

Multisygdom. Der føler jeg mig velkommen og godt

tilpas. Jeg er vant til at klare mig selv, og pludselig

sidder man så her som en anden en, der ingenting

kan, og det er svært. De tager sig af det hele uden,

at det virker til, at de synes, at man er helt ved

siden af, og det er det vigtigste.

Patient, Klinik for Mul-

På den baggrund bestilles relevante blodprøver

og undersøgelser, som skal gennemføres forud

for det første besøg. Nogle uger før, patienten

kommer i klinikken første gang, ringer forløbs-

koordinatoren, som er ansvarlig for patientens

forløb, til patienten. Her planlægges det i sam-

arbejde med patienten, hvordan programmet

for forundersøgelserne skal tilrettelægges, så

det passer patienten bedst muligt.

Det første besøg i klinikken

Når patienten kommer i klinikken den første

gang, er der afsat en hel dag til besøget. Patien-

ten modtages af forløbskoordinatoren, som er

enten sekretær eller sygeplejerske. I løbet af

den første dag taler patienten med de relevan-

te faggrupper som oftest overlæge, farmaceut

og fysioterapeut. Der er afsat god tid til samta-

lerne, så fagpersonerne kan få talt med patien-

ten om det, der er vigtigst.

Patienterne er glade for, at de har tid til at

fremføre, hvad deres gener, behov og ønsker er.

Det første jeg spørger om, når de træder ind er:

Hvad forventer du at få ud af besøget i dag? Hvad

vil du gerne have, at vi skal tale om?

Overlæge, Klinik

for Multisygdom, Regionshospitalet Silkeborg

tisygdom, Regionshospitalet Silkeborg

Klinik for Multisygdom på Regionshospitalet Sil-

keborg har eksisteret siden 2012 og modtager

patienter med multisygdom. Der er ofte tale

om komplicerede patienter, der får meget me-

dicin, og som har mange bivirkninger, der ofte

skyldes interaktioner medikamenterne imellem.

Ca. 30 % af patienterne har som supplement til

deres somatiske diagnoser også psykiatriske

problemstillinger. Patienterne henvises ofte fra

egen læge, andre ambulatorier eller hospitals-

afdelinger på tværs af landet. I nogle tilfælde er

det patienten selv, der har læst eller hørt om

initiativet, og som beder den praktiserende læ-

ge om en henvisning. Tankegangen omkring kli-

nikken er, at patientens kontakt til klinikken er

så effektiv som muligt, så patienten belastes

mindst muligt, hvilket betyder, at udrednings-

og behandlingsforløbet for patienten samles på

få dage. I Klinik for Multisygdom er der tid til, at

specialisterne kan fordybe sig i patientens for-

historie og tilstand og få lagt en fremadrettet

plan mhp. at vurdere, om det er muligt at hjæl-

pe patienten til en bedre livskvalitet.

Patienten inddrages i planen for forløbet

Forud for det første besøg har afdelingens over-

læge lavet en grundig gennemgang af patien-

tens journal for at få overblik over forhistorien

og de aktuelle udfordringer.

Ved det første besøg bliver patienterne bedt

om at medbringe al deres medicin, da det fakti-

ske indtag af medicin kan være meget anderle-

des end det, der fremgår af deres medicinliste.

Ved en samtale med farmaceuten afdækkes he-

le patientens forbrug af medicin såvel ordineret

medicin som andre præparater.

Ofte siger patienterne: Du vil have, at jeg tager

medicinlisten med? Nej, jeg mener, at du tager alt

din medicin med, og det er også fiskeolie og

vitaminer og blåbærekstrakt og Kreüterblut eller

medicin fra Peru, eller hvad man ellers går og

tager. Vi vil se det hele.

Forløbskoordinator, Klinik for

Multisygdom, Regionshospitalet Silkeborg

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Medicingennemgangen med patienten munder

ofte ud i, at farmaceuten kommer med forslag

til ændringer i medicinen, hvilket er vigtigt, at

patienten er enig i. Patienterne bliver derfor

ved samtalen med farmaceuten spurgt om,

hvorfor de får de forskellige præparater, og

hvad de selv synes om den medicin, de får, så

den teoretiske gennemgang af medicinen og

forslag til ændringer ikke går imod det, som pa-

tienten måske er godt tilfreds med. Farmaceu-

ten gennemgår også patientens blodprøver for

at se, om der her er tegn på, at der bør ske æn-

dringer i medicinen.

Nogle patienter er ret trygge ved alt det medicin,

de får. Og tit er det en forhandling, hvor vi

diskuterer evidensen af de forskellige præparater.

Det er rigtig vigtigt for mig at kende patientens

motivation

for

eventuelle

medicinændringer.

Farmaceut, Klinik for Multisygdom, Regionshospitalet Silke-

borg

Opfølgning på besøget i Klinik for Mul-

tisygdom

Efter den tværfaglige konference taler kontakt-

lægen med patienten om, hvad der anbefales af

videre plan for behandling og opfølgning. I de

tilfælde, hvor der iværksættes større ændringer

fx i patientens medicin følges patienten i Klinik

for Multisygdom i en periode. I andre tilfælde

er det egen læge, som følger op på patientens

behandling.

Vi får ofte spørgsmålet omkring tidsforbruget.

Den tværfaglige konference

Data fra patientens samtaler med relevante

faggrupper opsummeres på den tværfaglige

konference, hvor læger fra alle relevante medi-

cinske specialer er indkaldt til at drøfte patien-

tens situation. Hvis der er psykiatriske problem-

stillinger, er der også deltagelse af en psykiater,

der særligt kan komme med input til psykofar-

maka og bivirkning m.m. relateret til det og

med input til, hvad psykiatrien kan bidrage med

i forhold til den pågældende patient. Endvidere

deltager forløbskoordinator, farmaceut og ofte

også fysioterapeut og ergoterapeut. Klinikken

har som et projekt afprøvet videokonferencer

som en del af den tværfaglige konference med

deltagelse af praktiserende læge. Fremadrettet

har klinikken et ønske om at gøre denne løsning

mere permanent evt. også i de tilfælde, hvor

det er relevant med inddragelse af andre parter

som fx kommunen.

Hvordan kan I tillade jer at gøre det? Jeg tror, at

der er en værdi i at bruge noget mere tid med de

patienter. Men man skal selvfølgelig udvælge dem,

og så skal man arbejde mere på at lave fællesskab

på tværs, i stedet for at sige, at nu skal patienten

bare henvises til et ekstra sted og et ekstra sted.

Det tror jeg er vejen frem.

Overlæge, Klinik for Mul-

tisygdom, Regionshospitalet Silkeborg

Gode råd til afdelinger der ønsker en lig-

nende struktur:



Få projektet sat op, så det kan evalue-

res inden for en relativ kort periode, da

det skaber motivation, at effekten do-

kumen-teres på kort sigt.



Arbejd med at få skabt ejerskab om-

kring projektet for almen praksis, så

barrierer bliver nedbrudt, og så almen

praksis bruger samarbejdet med klinik-

ken som en aktiv ressource.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Case: Medicinsk fællesambulatorium,

Holbæk Sygehus

Det giver en stor tilfredsstillelse, at vi føler, at vi

gør noget godt for patienterne. At vi føler, at vi går

forrest for en patientgruppe, som har det svært. At

vi gør meget ud af at se på hele patienten og ikke

så siloopdelt på patienternes forløb, men prøver at

favne lidt bredere. At finde ud af hvad er vores

næste skridt? Hvordan gør vi det endnu bedre for

patienterne?

Afsnitsleder, sygeplejerske

Når patienterne kommer i ambulatoriet har

personalet fokus på, at de skal opleve en høj

grad af tryghed. Derfor er der ansat en sygeple-

jerske, som fast opholder sig i opholdsstuen.

Hendes opgave er at tage imod patienterne og

tale med dem, inden de skal til konsultation og

samle op på forskellige ting bagefter. Ambula-

toriet får meget positiv feedback på denne

form for modtagelse.

Det er en sygeplejerske, som officielt måske bare

serverer kaffe, men som er vores indgangsport til,

at patienterne lige kommer ned og sidder og

slapper af og hører lidt om, hvad de skal. Det er

også hende, der har overblik over ventetid,

informerer patienterne om dette, sørger for, at

patienterne kommer de rigtige steder hen og fx

husker dem på, at de skal have taget blodprøver

inden konsultationen.

Afsnitsleder, sygeplejerske, Medi-

Holbæk Sygehus har under sloganet: ”Samme

dag under samme tag”

etableret Medicinsk

Fællesambulatorium. Tværfaglig undersøgelse

og behandling af alle medicinske sygdomme

ligger fysisk samlet, så patienterne kan få flere

undersøgelser og behandlinger indenfor de

medicinske specialer på én dag. Her kan patien-

terne få koblet deres tider i forskellige ambula-

torier og få taget blodprøver på samme dag.

Under Medicinsk Fælleambulatorium er etable-

ret Enheden for Tværfaglig Udredning og Be-

handling (ETUB), som primært varetager ud-

redning af patienterne, hvorefter patienterne

sendes til behandling andre steder, når speciali-

sterne har fundet ud af, hvad patienternes ho-

vedproblem er, og hvordan de kan hjælpes.

Vi er jo blevet meget silotænkende i hele

sundhedssystemet. De fleste patienter kan puttes

ind i en silo, men der er altså også nogen, som

ikke

kan.

kommer

klemme.

praktiserende læger prøver at være tovholder og

sender dem afsted til udredning der, hvor de nu

tror, at de skal hen. Men det kan være en odyssé

uden lige. De praktiserende læger har fået at vide,

at ”hvad I ikke ved, hvor I skal sende hen – send

det til os.” Så patienterne kommer ofte med en

kompleks problemstilling.

Specialeansvarlig overlæge,

cinsk Fællesambulatorium, Holbæk Sygehus

Sygeplejerske Linda Amgild er klar i venterummet til at tage

imod patienterne.

Længere konsultationer

Der er afsat mere tid til konsultationerne i ETUB

end normalt. Den første konsultation med læ-

gen er på halvanden time. Herefter har patien-

terne en opfølgning, nogle gange med efterføl-

gende telefonkonsultation alt efter, hvad pati-

enterne har behov for.

Medicinsk Fællesambulatorium, Holbæk Sygehus

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Det ville være utopi at tro, at vi på én dag kan

tage de multisyge ind og finde ud af, hvad de

fejler. Men det, patienterne synes er positivt, er, at

vi har tid til dem, at vores konsultationer er lidt

længere. Men også at vi giver dem en plan. Nu

skal du det og det, og så kommer du her tilbage,

for.

jeg

ringer

til

dig

morgen.

Den

tovholderfunktion er der rigtig mange, der er glade

Afsnitsleder,

sygeplejerske,

Medicinsk

Fællesambulatorium, Holbæk Sygehus

Tværfaglig konference på Medicinsk Fællesambulatorium i

Holbæk

Den tværfaglige konference

Den tværfaglige konference afholdes en gang

om ugen, hvor alle medicinske specialer er re-

præsenteret. Desuden deltager farmaceut og

klinisk farmakolog. Her gennemgås udvalgte pa-

tienter med udgangspunkt i blodprøver og un-

dersøgelser, og der lægges en fremadrettet

plan for patienten, som ofte omfatter ændrin-

ger i den medicinske behandling, så patienten

kan få den mest optimale behandling med fær-

rest mulige bivirkninger.

Det er lidt af et detektivarbejde med de multisyge,

som har haft rigtig lange forløb forud. Dem tager vi

ind og samler alle specialerne og prøver at se på

patienterne en gang til. Vi starter ligesom lidt

forfra. Når man samler alle specialerne omkring

bordet, så giver det en rigtig god dynamik, som

gør, at man nogle gange finder nye svar, og det er

en rigtig stor fordel for de her patienter.

Afsnitsleder,

Det er dejligt, at man kan få flere tider på samme

dag, så man ikke skal herud mange gange. Og de

er jo så flinke, når man kommer, og du bliver altid

oplyst om alting. Du kan bare spørge, og så får du

et godt svar. Det er det, jeg godt kan lide ved det.

Man føler virkelig, at de tager sig af det, man fejler,

og når man spørger, får man et svar, man kan

bruge til noget.

Holbæk

Patient, Medicinsk Fællesambulatorium,

Gode råd til afdelinger der ønsker en lig-

nende struktur:



sygeplejerske, Medicinsk Fællesambulatorium, Holbæk Sy-

gehus

Tålmodighed: Det tager tid, når spe-

cial-ister, der er vant til at arbejde

mono-fagligt, pludselig skal vænne sig

til en hverdag, hvor de arbejder sam-

men på tværs.



Afdelingen oplever det som en fordel

at være én stor medicinsk afdeling,

hvor alt ligger under samme tag.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Case: Tværfaglig og holistisk tilgang

til de komplekse patienter i akutmod-

tagelsen, Psykiatrisk Center Glostrup

Det er dejligt ikke at skulle kastes rundt i systemet

længere. Det kan godt blive for stift på den anden

måde. Hvor den ene siger noget, og den anden

siger noget andet. De lytter virkelig til én her, hvis

man har noget at spørge om. Det har vi aldrig

prøvet før.

Pårørende til patient med psykiatriske og so-

patientens livskvalitet. Problemstillingerne kan

være meget forskelligartede fra patient til pati-

ent, og kan ud over medicinjustering fx omfatte

boligforhold, kost og vægt, ensomhed og andre

problemstillinger, som har betydning for den

generelle trivsel.

Samarbejde med somatikken

I de tilfælde, hvor der både er psykiatriske og

somatiske problemstillinger i spil, har afdelin-

gen god gavn af sparring med somatikken.

Samarbejdet er vigtigt, idet psykiatri og somatik

nogle gange spiller sammen, hvor somatiske

symptomer kan være bivirkninger til psykofar-

maka, og de psykiatriske symptomer kan skyl-

des somatiske problemstillinger. Ved den sy-

stematiske måde, der arbejdes på, dukker der

ofte flere erkendelser op undervejs på tværs af

psykiatri og somatik.

Vi kan virkelig give os tid til at komme rundt om

hele mennesket ift. patienter som er komplekse,

og som har haft nogle komplekse forløb. Ifm.

somatiske problemstillinger søger vi

for

ændre

på

patientens

råd

vejledning i somatikken, hvis der f.eks. er behov

matiske diagnoser

Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glos-

trup har ti senge med et patientflow på ca.

1200 patienter om året, hvoraf én af sengene

er afsat til medicinjusteringsseng, hvor patien-

terne kan ligge i længere tid, og hvor der kan

blive taget hånd om de mere komplekse patien-

ter, som både kan have psykiatriske og somati-

ske lidelser. Der er ofte tale om meget forskel-

ligartede forløb med patienter, som ofte har

været svære at favne andre steder.

I psykiatrien er det ligesom i andre specialer, hvor

man lige præcist kigger på det, som ens speciale

gør. Der kan være patienter, som har komplekse

sygdomsbilleder, der ikke helt passer med det, der

normalt ligger i en bestemt diagnose. Der kan

være flere diagnoser i spil, og der kan også være

somatiske problemstillinger. Patienter med psykisk

sårbarhed har ofte også svært ved at få klaret de

somatiske ting, og hvor det ikke altid bliver helt

enkelt at få fulgt op.

trup

Overlæge, Psykiatrisk Center, Glos-

medicin

m.m.

Ledende overlæge, Psykiatrisk Center, Glostrup

Der tages hånd om alle patientens pro-

blemstillinger

Teamet, der arbejder med initiativet, består af

to overlæger og en farmaceut, som er ekspert i

både psykofarmakologi og medicin til somatiske

lidelser. Endvidere er der en psykolog tilknyttet.

Personalet arbejder ud fra en holistisk og tvær-

faglig tilgang, hvor de forsøger at komme rundt

om alle patientens problemstillinger såvel psy-

kiatriske, somatiske og sociale for at forbedre

Farmaceuten spiller en central rolle

I forhold til medicinjusteringen spiller farma-

ceuten typisk en central rolle. Det er lidt for-

skelligt fra patient til patient, hvordan farma-

ceuten bidrager. I nogle forløb er det farmaceu-

tens opgave at skabe et overblik over medicin-

historikken. Her gennemgår farmaceuten hele

journalen, som ofte kan være meget omfatten-

de, m.h.p. at kortlægge, hvilken medicin har

virket, hvad har ikke virket, hvordan har det vir-

ket, og hvor lang tid har det virket. På den bag-

grund kommer farmaceuten med et oplæg til

medicinjustering, som overlægerne kan arbejde

videre med. Andre gange kan det desuden in-

debære at tale med patienten om, hvad moti-

vationen er for at tage medicin, fx hvad skal der

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

til for, at et bestemt medikament giver mening

at tage, herunder bivirkninger og bivirkningsfor-

løb. Psykiaterne oplever, at det er en styrke at

have en farmaceut med omkring bordet i sam-

talen om patienten, idet farmaceuten kan gå

ind og diskutere problemstillinger vedr. patien-

tens medicin, som ikke hører til det psykiatriske

speciale.

Det er en stor kapacitet at have farmaceuten med.

Hvis patienten fx af en eller anden grund ikke vil

tage sin medicin, kan farmaceuten, i.f.t. medicin for

somatiske lidelser, på en anden måde end vi

psykiatere, gå ind og sige, at så gør vi noget

andet.

Ledende overlæge, Psykiatrisk Center, Glostrup

Den faglige kreativitet kommer i spil

m.h.p. at skabe bedre løsninger for pati-

enten

Specialtilbuddet er etablereret udelukkende

ved omorganisering og uden tilførsel af ekstra

midler. Patientgruppen er ikke fast defineret,

men sengen kan benyttes i de tilfælde, hvor

personalet skønner, at patientforløbet er meget

komplekst, og hvor det vil være en fordel at gå

mere i dybden med patientens historie og vide-

re forløb. Klinikken forsøger at bruge den fagli-

ge kreativitet i så vid udstrækning som muligt

i.f.t. de problemstillinger, som er de mest frem-

trædende for patienten.

Vi [psykiatere og farmaceut] spiller bold op af

hinanden. Lægebriller og farmaceutbriller kigger

lidt forskelligt. Så når vi taler sammen, kommer vi

tit et tredje sted hen, end hvis vi sidder hver for sig

og kigger på en problemstilling.

Farmaceut, Psykiatrisk

Center, Glostrup

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

4.3

Fordele ved at arbejde tvær-

fagligt og helhedsorienteret

få de prøver og undersøgelser, man skal bruge.

Det giver hurtigere behandling og bedre kvalitet,

og det giver også mere tilfredshed for den enkelte

medarbejder, at man kan få fundet nogle gode

løsninger for patienten på kort tid.

trisk Center, Glostrup

Overlæge Psykia-

På tværs af de tre cases bliver der af ledere og

medarbejdere beskrevet en række fordele ved

at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. De

vil blive præsenteret i dette afsnit.

Gode råd til afdelinger der ønsker en lig-

nende struktur

Det er afgørende at få sat det rette hold

af medarbejdere, som:



har lyst og interesse for at gå ind i

kom-plekse forløb.



kan samarbejde omkring patienten.



har forståelse for nuancerne i hinan-

dens specialer.

Helhedstænkning og ad hoc inddragelse

af relevante specialer giver effektive pa-

tientforløb

I de tre ovenstående cases arbejdes der med at

se på patientens samlede situation frem for kun

de enkelte dele vha. ad hoc inddragelse af rele-

vante specialister. At specialisterne i højere

grad taler sammen og kun ser patienten i de til-

fælde, hvor det er nødvendigt betyder, at pati-

enten skal bruge mindre energi på at komme på

hospitalet og på at være koordinator i eget syg-

domsforløb. Personalet peger endvidere på, at

de smidige arbejdsgange, hvor de, frem for at

sende en henvisning, på kort tid kan træffe be-

slutninger med inddragelse af relevante specia-

ler, betyder, at de kan levere hurtig diagnosti-

cering og behandling af høj kvalitet. Det opleves

som fagligt meget tilfredsstillende for persona-

let, at de på kort tid kan få skabt gode og hold-

bare løsninger for patienten.

God tid giver højere kvalitet i behandlin-

gen og motivation og arbejdsglæde for

personalet

Fagpersonerne oplever, at det er positivt, at der

er god tid til patienterne, da de får et bedre

kendskab til patienten, når kontakten er tæt og

de kan derfor træffe bedre beslutninger, som

patienten er inddraget i. Det giver fagpersoner-

ne en faglig og menneskelig tilfredsstillelse, at

de har mulighed for at komme hele vejen rundt

om patientens situation, så de virkelig føler, at

de kan hjælpe patienten til en bedre livskvali-

tet. At der er god tid betyder også, at patien-

terne åbner sig mere, hvilket i nogle tilfælde

gør det lettere at stille den rigtige diagnose.

Hvis man har det psykisk svært, kan det være

vanskeligt at få sat ord på og formuleret, hvad der

svært - at åbne sig og fortælle om nogle ting. Det,

at man kender hinanden, gør, at man lidt friere kan

tale om, hvad der sker plus, at man måske også

som læge tør være lidt mere frimodig med at

spørge ind til de svære ting. Så den går begge

veje.

Overlæge Psykiatrisk Center, Glostrup

Det er en fordel, at kulturen, med at sende en

henvisning, ikke er helt så udtalt. Det giver mere

smidige arbejdsgange, hvor man øjeblikkeligt kan

Patienterne er glade for de strukturerede

forløb

Vi har interviewet seks patienter, der har været

i forbindelse med Klinik for Multisygdom på Re-

gionshospitalet Silkeborg og seks patienter, der

har været i forbindelse med Medicinsk Fælles-

ambulatorium i Holbæk. Endvidere er der gen-

nemført interview med en enkelt patient og

dennes pårørende omkring oplevelsen af ind-

læggelse i specialtilbuddet i Akutmodtagelsen

på Psykiatrisk Center Glostrup.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

Patienterne er generelt meget glade for deres

forløb i de tre specialtilbud. De oplever, at de

bliver taget godt imod, bliver hjulpet meget, og

at der er stor forståelse for deres situation,

hvilket betyder meget for dem. I Holbæk og Sil-

keborg er patienterne glade for, at deres besøg

kan samles på få dage frem for, at de skal ind

på hospitalet mange gange, og de er glade og

trygge ved, at der er mange specialister samlet

til en vurdering af deres situation. Det er vigtigt

for patienterne at have fået nogle forklaringer

og svar på hvorfor, de har det, som de har det,

og det betyder meget for patienterne, at alt er

tilrettelagt, når de kommer.

Jeg har prøvet at være kastebold imellem

forskellige læger, og til sidst følte jeg ikke rigtig, at

der var nogen, der ville tage ansvaret for, hvad der

var ved at gå galt. Så er det noget helt andet i

Klinik for Multisygdom, hvor de samler det hele og

prøver på at gøre noget ved det hele på én gang.

Det er en helt anden fornemmelse.

Patient med soma-

tisk og psykiatrisk lidelse, Klinik for Multisygdom, Regions-

hospitalet Silkeborg

sted, hvor man var så forberedt. Lægen havde

virkelig gjort en indsats for at lære mig at kende,

inden jeg kom, og dermed havde han jo også en

idé om, hvad der skulle gøres.

Patient, Klinik for Mul-

tisygdom, Regionshospitalet Silkeborg

Også i det psykiatriske specialtilbud oplever pa-

tient og pårørende, at der har været en helt

anden grad af imødekommenhed og inddragel-

se, end de har oplevet tidligere ved deres man-

ge kontakter til psykiatrien.

Vi har følt os rigtig godt inddraget. De forklarer os,

hvad der skal ske, og hvad de har tænkt sig. Det

synes jeg er rart. Ja, det er helt fantastisk. Jeg kan

slet ikke sætte ord på det. Min datter har ikke

virket til at have det så godt i de sidste 6 år, som

hun har nu. Jeg tror, at det skyldes, at der er

kommet styr på tingene, særligt på medicinen.

Pårørende til patient med psykiatriske og somatiske diagno-

ser, Psykiatrisk Center, Glostrup

Patienterne er i særdeleshed glade for at se den

samme læge, så de får de samme svar på, hvad

de fejler, og hvad planen for dem er. De ople-

ver, at der er god tid til dem, og at de bliver

hørt og set, og de er trygge ved, at specialister-

ne samarbejder om at få overblik over hele de-

res situation. At lægerne har sat sig grundigt ind

i deres sygdomshistorie, før de kommer, giver

også høj grad af tryghed; en tryghed som ho-

vedparten af patienterne ikke er vant til andre

steder fra.

Jeg

har

oplevet

mit

forløb

på

Klinik

for

En kulturforandring på tværs af specia-

ler

For personalet er det i alle tre cases en stor fag-

lig tilfredsstillelse at arbejde tværfagligt, da de

oplever, at de hjælper patienterne på en bedre

måde end tidligere. Nogle oplever, at det har

taget tid at vænne sig til at arbejde på tværs, da

de har været vant til at arbejde meget mono-

fagligt. Men det interviewede personale giver

alle udtryk for, at de har stor glæde af at arbej-

de tværfagligt, da det giver høj grad af faglig

læring og gode løsninger for patienterne.

Det er jo ligesom en Titanic, man skal ændre på

her. De fleste af os er speciallæger, og vi er jo

vokset

tradition,

hvor

var

så

silotænkende. Men det tager altså tid at vende den

der med, at man godt kan se ud over, at man er

hjertelæge og at patienten fejler noget andet.

Specialeansvarlig overlæge, Medicinsk Fællesambulatorium,

Holbæk Sygehus

Multisygdom som fantastisk godt. Alt er tilrettelagt,

når man kommer. Den første gang da jeg var der –

den overlæge jeg var inde hos, som er min

kontaktperson – han vidste alt om mig. Han havde

virkelig læst alt, hvad der står. Det giver jo en

tryghed uden lige. Jeg har været indlagt mange

gange i årenes løb. Men jeg har aldrig været et

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Multisygdom

I Akutmodtagelse på Psykiatrisk Center Glos-

trup oplever medarbejderne det også som en

stor force at arbejde tværfagligt, idet man i

sparringen kan spille ind med sine forskellige

fagligheder og se patientens situation med for-

skellige briller.

Det at man kan se, at man når længere ved at

lave teams. Det er fantastisk. Når der kommer

nogle mere tilfredse patienter og pårørende, og at

det samtidig løfter os medarbejdere. Det er bare

win win for alle.

Center, Glostrup

Farmaceut, Akutmodtagelsen Psykiatrisk

Der er ingen tvivl om, at der er utrolig stor opbakning

fra både sygehusledelsen og afdelingsledelsen. Så

på den måde har der jo været meget fokus på det.

Når du har ledel-sesopbakning, går tingene jo

nemmere.

Specialeansvarlig overlæge, Medicinsk Fællesambulatorium,

Holbæk Sygehus

Fordele ved en helhedsorienteret og tvær-

faglig struktur



I alle de tre cases peges der på, at ledelsesop-

bakning er en helt afgørende faktor i forhold til,

at det skal lykkes at lave en omstrukturering af

patienternes forløb.

Patienterne er trygge ved, at speciali-

ster arbejder sammen om at få overblik

over deres situation frem for at tænke i

”siloer.”



Patienterne ser det samme personale,

dvs. en kontaktlægefunktion, der fun-

gerer i praksis.



Personalet oplever det tilfredsstillende

og lærerigt at arbejde i en sparingskul-

tur med et minimum af henvisninger og

høj grad af sparing på tværs af specia-

ler.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

5 Tema: Udskrivelse

I dette tema beskriver vi to tiltag, som sygehus-

afdelinger har iværksat for at skabe gode og sik-

re udskrivelser for patienterne. I Thisted arbej-

der de med patientrettede udskrivelsesbreve

og i Slagelse med en udskrivelseslounge. Vi har

ligeledes gennemgået mere end 1.000 kom-

mentarfelter fra LUP 2016, der omhandler ud-

skrivelse og gennemført uddybende interview

med seks patienter om deres oplevelser i for-

bindelse med udskrivelsen.

5.1

Patienter der spørger er velin-

formerede og trygge

Patienter nævner ofte (i kommentarfelterne og

uddybende interview), at de mangler informa-

tion om en række ting i forbindelse med deres

udskrivelse. Ofte er de i tvivl om medicin, sår-

pleje og genoptræning, men de er også i tvivl

om deres sygdom, og hvornår de kan genopta-

ge hverdagsaktiviteter.

Patienterne er efter udskrivelsen i tvivl om:

Medicin:



Hvilken smertestillende medicin de har fået med hjem



Hvordan de skal tage medicinen



Hvor længe de skal fortsætte og eventuelt nedtrappe den medicinske behandling



Bivirkninger, gener og effekt af medicinen

Hverdagsaktiviteter:



Om de må køre bil (med den indtagne medicin)



Hvordan og hvor meget de skal spise efter udskrivelsen



Hvornår de kan genoptage arbejde, fritidsaktiviteter, cykling osv.

Sårpleje og genoptræning:



Hvordan de skal pleje deres operationssår



Hvad de skal gøre, hvis såret begynder at bløde



Hvilke øvelser de skal lave for at genoptræne

Sygdommen, indgrebet, vejledning og symptomer:



Operations- og undersøgelsesresultater



Smerter efter en operation (ej forberedt på det)



Symptomer og forværring



Hvor lang tid det tager at blive rask

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

Jeg fik naturligvis en medicinplan, men jeg syntes,

det var svært at finde ud af, hvordan jeg skulle

trappe ud bare ved at kigge på medicinen. Jeg ville

meget gerne have haft det forklaret mundtligt. Jeg

endte med at tage morfinpiller i alt for lang tid.

Derudover var der, efter jeg vågnede fra min

operation, en virkelig dårlig opfølgning, fordi lægen

var gået hjem, og sygeplejersken ikke rigtig vidste

noget. Så jeg manglede virkelig information om

medicinforbrug.

Planlagt indlagt patient

Jeg har oplevelsen af at stå helt uden hjælp efter

operationen, udover et ark med øvelser. Ikke

noget om hvor lang tid jeg skulle bruge øvelser,

eller hvornår jeg kunne forvente at kunne hvad.

Eller hvor jeg kunne henvende mig, når det ikke

var spørgsmål om selve operationen. Er det

hospitalet, egen læge, en fysioterapeut? Hvordan

er forholdet med brug af fysioterapeut, hvornår og

hvad betaler man selv? Kan man henvises? Det er

sikkert standardviden hos jer, men ikke for

lægmand.

Planlagt indlagt patient

5.2

Dette gør patienterne (u)trygge

efter udskrivelsen

I forbindelse med udskrivelsen og i tiden deref-

ter kan patienter blive utrygge, hvis læger har

modstridende vurderinger af deres tilstand, el-

ler hvis de bliver udskrevet uden en diagnose

og videre plan. Patienter kan også blive utrygge,

hvis ikke de er klar til at tage hjem, og hvis de

ikke ved, hvem de skal kontakte med spørgs-

mål.

En hel del af de patienter, der har været i tvivl

eller følt sig utrygge efter deres udskrivelse,

fortæller, at de tager kontakt til egen læge og

drøfter de spørgsmål de har efter udskrivelsen.

5.3

Patienter der spørger er velin-

formerede og trygge

De patienter, der har haft en god udskrivelse,

fremhæver, at de har været velinformerede om

deres medicin og deres videre forløb, og hvad

de kan forvente i forhold til deres funktionsni-

veau. De velinformerede patienter fortæller, at

de selv har stillet spørgsmål i forbindelse med

deres udskrivelse.

Patienterne er trygge efter udskrivelsen, hvis de oplever:

At være klar til udskrivelse:



At de bliver udskrevet fra sygehuset, når de selv er klar til det

Klar diagnose og enighed:



At lægerne er enige om, at patienten er klar til at blive udskrevet



At blive udskrevet med en diagnose eller forklaring

Ansvar for forløb og specifikke svar:



At der er en plan for det videre forløb og patienterne ved, hvad der skal ske i forhold til deres

sygdom



At der er en, der tager ansvar for deres forløb efter udskrivelsen



At de ved, hvem de skal kontakte ved behov



At personalet forholder sig til patientens specifikke forløb (fx operationsresultatet) i stedet for

at give et standardsvar uden at have CPR oplysninger (når patienterne kontakter sygehuset

med spørgsmål efter udskrivelsen).

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

Case: Lounge skal give patienter en

sikker udskrivelse

Færre patienter på gangene og færre unødige

genindlæggelser samt højere patienttilfredshed

er målet med udskrivningsloungen på Slagelse

Sygehus.

En fast sygeplejerske der gennemgår patientens

medicinliste, udskrivelsesrapport og videre for-

løb i et hyggeligt rum med behagelige lænesto-

le. Det er hovedingredienserne i den såkaldte

udskrivningslounge på lungemedicinsk afsnit på

Slagelse Sygehus. Her får patienter, som skal

udskrives, de sidste informationer og mulighed

for at stille spørgsmål i rolige og trygge omgi-

velser, fortæller Anne Sofie Malmberg og Dor-

the Kronborg, der er henholdsvis afdelingssy-

geplejerske og souschef på afdelingen.

Patienterne oplevede, at de blev smidt ud, når

seng og tøj blev kørt ud på gangen. De fandt

det ligeledes utrygt, at de ufrivilligt blev delag-

tiggjort i andre patienters sygdom og persona-

lets travlhed ude på gangen.

Frigivelse af sengepladser og tryghed

for patienter

For at imødekomme patienternes utryghed har

Slagelse Sygehus forsøgt sig med en udskriv-

ningslounge siden maj 2015. Her guider en sy-

geplejerske de patienter, der skal udskrives,

hen til loungen, og på den måde frigives senge-

pladser til nye akut indlagte patienter.

Det handler i høj grad om at skabe et sikkert

patientflow, siger Dorthe Kronborg. Vi har pres

på sengepladser, men vi vil så gerne undgå at

have patienter siddende eller liggende på gan-

gen med en pose tøj i fodenden. Med loungen

og systemet bag kan vi komme på forkant. Den

sygeplejerske, der er dedikeret til udskrivelses-

loungen, kan bedre koordinere de ting, der skal

falde i hak ved en udskrivelse – fx kontakt til

hjemmesygeplejersken - og det giver ro på,

supplerer Anne Sofie Malmberg.

Foruden at skabe et bedre flow på afsnittene,

så opdager sygeplejersken i udskrivelsesloun-

gen også eventuelle fejl ved gennemgang af

medicinlister, og hun kan give en second opini-

on på andre muligheder efter udskrivelsen. Det

ekstra sæt øjne forbedrer således kvaliteten, så

patienterne bliver udskrevet med en plan og

korrekte medicinlister. Anne Sofie Malmberg

påpeger også, at den tid der bruges i udskrivel-

sesloungen, kan frigives fra andre steder fx ved

stuegang.

Patienter på gangene

Ideen til udskrivningsloungen opstod på bag-

grund af en gennemgang af svarene fra LUP

samt 80 telefoninterviews med patienter, der

var blevet udskrevet fra lungemedicinsk afsnit

på Slagelse Sygehus.

Begge undersøgelser viste, at der var plads til

forbedring, hvad angår tiden efter udskrivelse.

Derudover viste interviewene, at de patienter,

som skulle udskrives fra afdelingen ofte måtte

flytte ud på gangene med alle deres ting, når

nye akutte patienter kom ind.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

Case:

breve

Patientrettede

udskrivelses-

Som der står i brevet, så var jeg rundt på gulvet.

Det har jeg fået at vide, for jeg kan ikke huske det.

Faktisk kan jeg ikke huske så meget, og det er

faktisk ikke ret rart. Derfor er det jo gævt, at jeg

kan se, hvad der er sket, så er jeg ligesom med

igen. Det er godt, at der står i brevet, hvad jeg skal

gøre. Jeg har vist det til hjemmehjælperen, så hun

kan hjælpe med, at jeg gør, hvad jeg skal.

Patient

På Regionshospital Nordjylland, Fællesklinik

Thisted får patienterne i de medicinske afsnit,

et udskrivelsesbrev med hjem, som har fokus

på at forbedre informationen i forbindelse med

udskrivelsen.

Med udgangspunkt i LUP tallene fra 2016 har

de medicinske afsnit i Fællesklinik Thisted, med

udviklingssygeplejerske Gitte Schjøtler i spid-

sen, identificeret indsatsområder omkring in-

formation og usikkerhed efter udskrivelsen, og

klinikken har efterfølgende arbejdet med at

forbedre patienternes oplevelser af udskrivel-

sen ved hjælp af udskrivelsesbreve.

Brevene blev udviklet og testet ud fra ’Model for

Improvement’ og klinikken har benyttet PDSA

cirkler til afprøvning og implementering af udskri-

velsesbrevene (Institute for Healthcare Improve-

ment 2018). Afdelingen har testet brevet blandt

12 medicinske patienter og pårørende i to omgan-

ge, inden implementering startede i august 2017.

Far er jo både gammel og svækket og har svært

ved at holde styr på tingene. Brevet har i

særdeleshed hjulpet os i familien til at få et hurtigt

overblik over fars situation. Han har tidligere været

indlagt, hvor vi ikke var klar over, hvad der skulle

ske, og hvilke aftaler der var truffet. Dette brev er

skrevet, så vi kan forstå det, og især at vi kan

være med til at fortælle far, hvad der er sket og

skal ske. Det er kort og præcist i forhold til at holde

styr på tingene. Det giver rigtig god mening.

Pårørende

Udskrivelsesbrevene er skrevet i et hverdags-

sprog og uden forkortelser, og ifølge Gitte

Schjøtler får udskrivelsesbrevene en positiv

modtagelse. Det viser tolv interview med pati-

enter, som afdelingen har foretaget. Udskrivel-

sesbrevet hjælper patienterne til at huske, hvad

der er sket under deres indlæggelse. De kan og-

så se, hvad den videre plan er. Udskrivelsesbre-

vene er ligeledes til stor nytte for pårørende,

der skal støtte patienten efter udskrivelsen.

Udviklingssygeplejerske Gitte Schjøtler fortæl-

ler, at personalet i starten var bekymrede for,

om de kunne finde tid til at skrive udskrivelses-

brevene, som fylder en lille A4 side. For at af-

hjælpe dette er der udarbejdet en standard-

skabelon vedrørende patientforløbet, som per-

sonalet kan tage afsæt i. Skabelonen indeholder

henvisninger til, hvor patienten kan læse mere,

og hvem de skal kontakte med eventuelle

spørgsmål. I implementeringsfasen arbejder af-

delingen på at gøre det enklere at udfylde og

”klikke” ind på dokumentet.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

Brevskabelon

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

Eksempel på udfyldt brev

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Udskrivelse

5.4

Anden inspiration til undersø-

gelser af patientoplevelser

vedrørende udskrivelser

udskrivelse, med tilhørende idekatalog: ”Større

tryghed i udskrivelsen”

https://patientoplevelser.dk/undersoegelser/tr

yggere-udskrivelser-aeldre-medicinske-

patienter

Kompetencecenter for Patientoplevelser har

gennemført en kvalitativ undersøgelse, af ældre

medicinske patienters oplevelser med deres

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

6 Tema: Delt indlæggelse mellem akutmod-

tagelse og specialafdeling

En akut indlæggelse på et hospital sker for de

fleste patienters vedkommende via en akut-

modtagelse. Nogle patienter bliver udskrevet

herfra, fordi udredningen viser, at de ikke har

behov for behandling på en specialafdeling,

mens andre har behov for at blive overflyttet til

en specialafdeling. En gruppe af patienter bliver

indlagt akut direkte på en specialafdeling enten

fordi, de har en åben indlæggelse eller fordi,

der er mistanke om nogle specifikke diagnoser

(fx nogle kardiologiske og neurologiske patien-

ter). Det er patienter, der bliver indlagt via en

akutmodtagelse og overflyttet til en specialaf-

deling, der er omdrejningspunktet i dette te-

Opgørelser af LUP resultaterne fra 2016 viser,

at de patienter, der bliver indlagt via en akut-

modtagelse og overflyttet til en specialafdeling,

på størstedelen af spørgsmålene, har mere ne-

gative oplevelser af deres indlæggelser end de

patienter, der bliver indlagt direkte på en speci-

alafdeling. Det er især spørgsmål vedrørende

information under indlæggelsen og vedrørende

udskrivelse og personalet, der vurderes mere

negativt af patienter, der er indlagt akut via en

akutmodtagelse og overflyttet. Spørgsmålene

handler bl.a. om patienterne løbende bliver in-

formeret om, hvad der skal ske og resultaterne

af deres behandling/undersøgelse, om persona-

let giver patienterne mulighed for at deltage i

beslutninger om behandlingen, samt om pati-

enterne har mulighed for at tale med persona-

let om deres pleje ved behov.

Der er dog også en del spørgsmål, hvor der ikke

er forskel på patientvurderingerne for patienter

med delt indlæggelse og fra patienter, der bli-

ver indlagt direkte på en specialafdeling.

Spørgsmålene handler primært om samlet ind-

tryk, involvering, fejl og basale forhold (ro, mad,

rengøring og smertelindring).

På alle akuthospitaler findes der samarbejdsaftaler mellem

akutmodtagelser og specialafdelinger. Aftalerne varierer fra

hospital til hospital, men kan blandt andet indeholde visitations-

retningslinjer, ansvarsfordeling ift. patientflow og overflytninger

fra akutmodtagelse til specialafdeling. (Sundheds- og Ældremi-

nisteriet 2016b)

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

For at få mere viden om, hvordan patienterne

oplever en delt indlæggelse, og hvad der er vig-

tigt for dem i sådan et forløb, har vi gennemført

telefoninterviews med otte patienter, der er

blevet indlagt akut via en akutmodtagelse og

overflyttet til en specialafdeling. Dette tema

beskriver de oplevelser og behov patienterne

har haft i forbindelse med en delt indlæggelse.

Derudover er der cases fra Nordsjællands Hos-

pital, der har integreret akutmodtagelsen og

kardiologi i en Brystsmerteklinik samt fra Hospi-

talsenheden Horsens, der bl.a. har flowkoordi-

natorer, der overordnet styrer flowet på hospi-

talet og har arbejdet meget med patientinfor-

mation om forløbet i den akutte indlæggelse.

Fakta om de interviewede patienter

Patienterne er mellem 52 og 71 år og er fra alle

fem regioner. De har været indlagt akut via en

akutmodtagelse og er blevet overflyttet til en

specialafdeling (fx medicinsk, mave/tarm, neu-

rologisk). De interviewede er tilfældigt udvalgt

blandt de patienter, der i spørgeskemaet har

svaret hhv. positivt eller negativt på spørgsmå-

let om tilfredshed med forløbet, fra de blev ind-

lagt, til de blev udskrevet.

Et forløb med et godt flow bliver også beskre-

vet med oplevelsen af:

At du får at vide, hvad der skal ske, og at der så

rent faktisk kommer en og melder tilbage, når de

ved noget.

Akut indlagt patient

At der er lidt gang i det hele tiden, at man ikke

tænker: Har I glemt mig?

Akut indlagt patient

Ventetid på overflytning

Nogle af patienterne har oplevet, at de lå flere

timer i akutmodtagelsen og ventede på at blive

overflyttet til en specialafdeling eller operation

efter at have fået diagnose fra en læge. En pati-

ent ventede fem timer, fordi akutmodtagelsen

ikke telefonisk kunne få kontakt til specialafde-

lingen. En anden patient ventede ti timer på en

blindtarmsoperation, uden at få at vide, hvorfor

han skulle vente så længe.

Jeg fik ikke noget at vide i ventetiden, ud over at

diagnosen var rigtig, og så fik jeg mere morfin. Jeg

fik ikke nogen forklaring eller uddybning – bare at

det var i proces. […] Der må have været noget,

som lægen vurderede, var mere presserende. Jeg

kommer ind om natten, hvor bemandingen er lav.

Akut indlagt patient

6.1

Patienternes oplevelser af delt

indlæggelse

Flow i forløbet

Nogle af patienterne har oplevet forløb, som de

beskriver som et ”godt flow”. Et godt flow er i

følge patienterne kendetegnet ved, at patien-

ten har oplevet, at der var fremdrift i forløbet,

og at det skete i så hurtigt et tempo, som det

kunne lade sig gøre. Det indebar, at: Der var

kort ventetid inden patienten kom i en seng i

akutmodtagelsen, der blev taget prøver, og der

kom en sygeplejerske/læge og talte med pati-

enten, personalet bestilte overflytning og at

portøren transporterede patienten til special-

afdelingen, hvor de var klar til, at patienten

kom.

En patient oplevede også at vente mange timer

på en overflytning til en specialafdeling, fordi

lægerne ikke var enige om, hvorvidt det var

nødvendigt med en overflytning eller ej.

De interviewede patienter havde et ønske om

at komme til den rette afdeling hurtigst muligt,

så de kunne blive behandlet/opereret og ikke

optage en seng unødigt i akutmodtagelsen,

hvor der konstant kom flere patienter ind. Sam-

tidig udtrykker patienterne også stor forståelse

for, at der kan komme patienter ind i akutmod-

tagelsen, som blev prioriteret først, hvilket kan

have forlænget deres ophold i akutmodtagel-

sen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Information om hvad der sker

Langt de fleste interviewede patienter lægger

vægt på, at det var meget vigtigt for dem, at de

blev informeret om, hvad der skulle ske i deres

forløb – hvilken afdeling de skulle overflyttes til,

hvorfor og cirka hvornår. Hvis personalet ikke

vidste, hvor de skulle overflyttes til, så ville pa-

tienterne hellere have en melding om, at det

stadig var uafklaret, i stedet for at de følte sig

overset eller glemt. Det er meget varieret, om

de interviewede fik den information om over-

flytningen, som de havde behov for. Nogle fik

fin besked om, at de skulle overflyttes og hvor-

for, mens andre fik mangelfuld information og

én fik slet ingen information.

Jeg fik ikke den information, som er så vigtig. Fx

vi overflytter dig til den afdeling, fordi vi har

mistanke om sådan og sådan. Jeg forlanger ikke

en lang udredning eller diagnose, men bare en

forklaring. Man er så bange, når man er indlagt

akut og ikke ved, hvad der sker.

Akut indlagt patient

Specialafdelingen er klar, men patienten

er ikke altid i det rette forløb

De interviewede patienter har oplevet, at spe-

cialafdelingerne var klar til at modtage dem, da

de blev overflyttet. Der kom en sygeplejerske,

der bød dem velkommen, talte med dem og

henviste dem til en seng. De oplevede også, at

de hurtigt blev tilset af en læge.

Nogle af patienterne havde dog den oplevelse,

at de hurtigt kom videre til en anden specialaf-

deling, fordi der alligevel ikke var plads til dem

på den afdeling, de først blev overflyttet til fra

akutmodtagelsen. Endnu en overflytning kan

gøre patienten utryg, fordi det skaber uro, og

patienten skal forklare sin situation til yderlige-

re personale. På den anden side kan endnu en

overflytning også gøre patienten tryg, fordi pa-

tienten kommer til en afdeling, hvor der er

plads til dem.

Det er vigtigt i en delt akut indlæggelse

at:



Nogle må jo have truffet en beslutning om, at jeg

skal hen på en sengeafdeling, men der er ingen,

der fortæller mig det. Så da der lige pludselig

kommer en portør og siger, at jeg skal sætte mig

over i en kørestol, og nu skal han køre mig hen på

afdeling X. Så er jeg sådan: Hvorfor skal du det?

Så det er faktisk en portør, der fortæller mig, at jeg

skal på en sengeafdeling, det er ikke sundheds-

personalet.

Akut indlagt patient



Der er flow i forløbet.

Patienten ikke føler sig glemt eller

overset.

Undgå ventetid på overflytning når di-

agnosen er på plads eller det er be-

sluttet, hvilken specialafdeling patien-

ten skal overflyttes til.

Patienten informeres løbende om,

hvad der sker i forløbet, fx hvad pati-

enten venter på, hvor patienten skal

overflyttes til, hvorfor og hvornår.

Specialafdelingen er klar til at modta-

ge patienterne og har tid til dem, når

de ankommer på afdelingen.

Patienterne kommer på den rette spe-

cialafdeling første gang, så de undgår

overflytning til en endnu en specialaf-

deling.

Opsamlende pointer fra interview med patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Case: Brystsmerteklinikken på Nord-

sjællands Hospital

Brystsmerteklinikken er en klinik med ti senge i

Akutafdelingen på Nordsjællands Hospital, og

er for patienter med akut opståede brystsmer-

ter (AKS). Klinikken blev oprettet i 2016 for at

prøve at ændre på det flow, der var af bryst-

smertepatienter på hospitalet. Der var et ønske

om at reducere antallet af indlæggelser. Tidlige-

re blev 70 % af brystsmertepatienterne indlagt

på Kardiologisk sengeafsnit, og nu er det kun 30

% der bliver indlagt på sengeafsnittet, og 70 %

bliver udskrevet direkte fra Akutafdelingen.

Desuden er liggetiden for alle AKS-patienter

samtidig reduceret fra 30 til 25 timer. (Dagens

Medicin 2016)

Fast-track giver hurtig udredning

Patienterne bliver nu diagnosticeret i Bryst-

smerteklinikken, hvor der er en kardiolog i

front, som varetager den indledende vurdering,

diagnostik og behandling. Hvis de indledende

undersøgelser i klinikken viser, at patientens

symptomer ikke kræver behandling, så kommer

patienten hurtigt hjem igen – direkte fra Akut-

afdelingen og eventuelt med ambulant opfølg-

ning. Tidligere ville en patient typisk blive mod-

taget i Akutafdelingen og derefter overflyttet til

Kardiologisk sengeafsnit, hvor resultatet af un-

dersøgelserne oftest først lå klar efter stue-

gang, og patienten skulle derfor vente til næste

dag med at blive udskrevet. Den proces er nu

fremskyndet i Brystsmerteklinikken. Der er et

meget fokuseret forløb i klinikken, hvor prøver

og undersøgelser bliver gennemført hurtigt, og

personalet følger en detaljeret beskrivelse af

forløbet.

Det er jo noget af det en akutmodtagelse kan,

blandt andet at have diagnostiske samarbejds-

partnere i front. Alle de der ting kører i nogle tempi,

som er anderledes end i en sengeafdeling.

Sengeafdelingen kan bestille blodprøver til næste

runde,

akutafdeling

bestiller

man

blodprøverne, når patienterne kommer.

gaard, Ledende Oversygeplejerske

Britt Holm-

Delt ledelse og kulturændring

Brystsmerteklinikken har delt ledelse mellem

Akutafdelingen og Kardiologisk Afdeling med en

afdelingssygeplejerske fra hver afdeling. Klinik-

ken har desuden en arbejdsgruppe, der har ek-

sisteret siden udviklingen af klinikken, og som

stadig arbejder med at justere klinikken. Klinik-

ken bemandes af sygeplejersker fra både Akut-

afdelingen og Kardiologisk afdeling. Ledende

oversygeplejerske Britt Holmgaard fortæller, at

hvis personalet i Akutafdelingen bliver målret-

tet for meget til nogle bestemte forløb, så har

de ikke længere de generalist kompetencer, der

skal til for at modtage alle patienter i Akutafde-

lingen. Det derfor en fordel, at kardiologisk per-

sonale med specialviden er i klinikken.

Ledende oversygeplejerske Thomas Duckert gi-

ver udtryk for, at der i processen er blevet flyt-

tet kulturelle barrierer og forståelser blandt

personalet i begge afdelinger, og at processen

kræver en stor åbenhed fra begge sider, fordi to

afdelinger og fagligheder skal integreres. Dels

har det kardiologiske personale skulle overvin-

de at gå ind på andres område, og omvendt har

Akutafdelingen skulle vænne sig til, at der er

kommet nogle med en anden faglighed i klinik-

ken.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Det er måske det, der er lidt banebrydende i det

her. Det er, at nå dertil hvor akutsygeplejersker

byder specialisterne velkommen og omvendt. I

stedet

for

tro,

generalistniveauet

tilstrækkeligt i fremtidens akutmodtagelse – for det

er det ikke. Diagnostikken rykker tættere og

tættere på, og for en stor dels vedkommende skal

patienter hjem igen fra akutmodtagelsen, og for en

stor dels vedkommende kræver det også nogle

gange specialistøjne.

geplejerske

Britt Holmgaard, Ledende Oversy-

I stedet for at diskutere hvis senge der er hvis, og

hvis patienter der er hvis, så er det rigtigt

afgørende for hjertepatienterne, og for hospitalet

samlet set, at patienterne bliver udredt hurtigt. Det

giver rigtig god mening både for de patienter, der

er syge, og for de patienter, der ikke er syge. Så i

stedet for at lægge 70 % af patienterne op i

Kardiologisk afdeling, lægger vi nu 30 % op. Det

gør også en forskel i et hospitalsperspektiv, for

kardiologisk sengeafsnit står ikke gabende tomt,

der lægger nu nogle andre patienter i de senge,

som måske før lå på gangen eller på en anden

afdeling.

Britt Holmgaard, Ledende Oversygeplejerske

Stærke samarbejdsrelationer og bedre

udnyttelse af kapacitet

Britt Holmgaard og Thomas Duckert fortæller,

at selvom processen med at samle to afdelinger

i Brystsmerteklinikken ikke altid har været let,

så har der fra start været enighed om, at det

fagligt giver rigtig god mening, og at det er en

fordel for patienterne, at de bliver hurtigere

udredt. Derudover gør det også en forskel i

hospitalsperspektiv, da kapacitet og senge bli-

ver udnyttet bedre, og fordi de enkelte afdelin-

gerne får større forståelse for hinanden og et

bedre samarbejde.

Hvis du vil vide mere

Thomas Duckert, Ledende Oversygeplejerske,

Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk af-

deling.

[email protected].

Britt Holmgaard, Ledende Oversygeplejerske,

Akutmodtagelsen.

[email protected]

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Case: Flow på hospitalenheden Hor-

sens

Akutafdelingens patientpjece viser for-

løbet

Akutafdelingen på Hospitalsenheden Horsens

har en pjece til deres indlagte patienter, der vi-

suelt viser de mulige forløb, der er gennem

akutafdelingen, og hvad der sker bag kulissen –

hvad der sker, når personalet ikke er inde hos

patienten - så patienten har en større forståelse

for, hvorfor personalet ikke er hos dem hele ti-

den, eller hvordan sundhedspersonalet deler

viden med hinanden. (Se billede nedenfor)

Pjecen indeholder også en kort beskrivelse af,

hvad patienten kan forvente. Blandt andet at

blive set af en læge inden for den første time,

at der er lagt en behandlingsplan inden for fire

timer og at en eventuel overflytning til en spe-

cialafdeling vil ske i løbet af seks timer.

Pjecen er udarbejdet i samarbejde mellem hos-

pitalets patientkonsulenter og konsulenter fra

projektet ”Sikkert patientflow”. Patienterne har

været med til at lave pjecen og formulere det,

der står i den.

Patientkonsulenterne har også testet pjecen

med patienter, og spurgt om de har modtaget

pjecen, og om de har kunnet bruge den til no-

get. Testen viste, at patienterne var glade for at

få pjecen og det overblik, den gav.

Sikkert patientflow

Dansk Selskab for Patientsikkerhed igangsatte

sammen med 12 akuthospitaler i 2014 forbed-

ringsprojektet ”Sikkert Patientflow”. Et af for-

målene var at implementere nye arbejdsgange

med en såkaldt Flowpakke (tavlemøder og ka-

pacitetskonferencer). 11 ud af de 12 akuthospi-

taler arbejder efter projektets udløb videre

med Flowpakken. (Dansk Selskab for Patientsik-

kerhed, 2015)

Casen om flowkoordinatorer på Hospitalsenhe-

den Horsens beskriver, hvordan de arbejder

med at styre flowet på hele hospitalet blandt

andet med en flowkoordinator. Andre hospita-

ler har oprettet lignende funktioner som fx også

kaldes flowmaster.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Afdelingssygeplejerskerne Susanne Buch Vin-

ther og Tina le Fevre fortæller dog, at det er en

udfordring at få pjecen udleveret til alle patien-

ter i en travl hverdag, for hver gang der skal ud-

leveres en pjece, skal der også en forklaring og

opfølgning med.

Tegningen af forløbet hænger også som en stor

planche på gangen på Akutafdelingen. Andre

steder på Hospitalsenheden Horsens hænger

der tilsvarende tegninger af et samlet forløb på

hospitalet (se billede nedenfor).

Hvis du vil vide mere

Afdelingssygeplejerske Susanne Buch Vinther,

[email protected]

Afdelingssygeplejerske

Tina

[email protected]

Fevre,

Det var for at lave nogle bedre forløb for

patienterne og for, at afdelingerne kunne være

mere forberedte på at skulle modtage patienter,

end de havde været førhen.

ordinator

Mia Christensen, flowko-

Flowkoordinatorer styrer overordnet

flowet på hele hospitalet

I forbindelse med projektet ”Sikkert Patient-

flow” har Hospitalsenheden Horsens ændret

deres måde at styre deres patientflow på. De

har blandt andet ansat fem flowkoordinatorer,

som ledelsesmæssigt er forankret i Akutafde-

lingen, etableret kliniske koordinatorer på alle

afsnit på specialafdelingerne samt indført dagli-

ge tavlemøder og kapacitetskonferencer.

Det er

flowkoordinatorens

ansvar at styre be-

lægningen på hele hospitalet, og det sker i

samarbejde med de kliniske koordinatorer,

primær sygeplejersker og læger i akutafdelin-

gen. Det er også flowkoordinatorens ansvar

sammen med den læge, der er "akut bagvagt",

at styre belægningen i Akutafdelingen. Derud-

over skal flowkoordinatoren sikre, at patienter,

der skal fra Akutafdelingen til en specialafde-

ling, kommer i de rigtige forløb fra start. Det

kræver, at flowkoordinatoren har et overblik

over alle hospitalets afdelinger, og hvilke speci-

aler de har. Det kræver desuden, at flowkoor-

dinatoren dagligt har overblik over belægnin-

gen på hele hospitalet, og hvilke patienter der

skal udskrives og overflyttes.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Tema: Delt indlæggelse mellem akutmodtagelse og specialafdeling

Vi skal have et overblik over belægningen på

hospitalsniveau.

så

arbejder

fra

Akutafdelingen, hvor vi har et arbejde i konstant at

have et flow der. Og så har vi selvfølgelig et

ansvar for at få patienterne i de rigtige forløb i

samarbejde med de kliniske koordinatorer og

læger og sygeplejersker.

nator

Mia Christensen, flowkoordi-

Som flowkoordinatorer har vi indblik i de enkelte

afdelingers specialer, hvilke ambulante funktioner

der er i huset, og hvilke muligheder der er for

udskrivelse med eventuel fortsat IV behandling

samt opfølgning derpå. Når der kommer nye læger

akutafdelingen,

som

endnu

ikke

kender

sygehuset så godt, kan vi som flowkoordinatorer

give sparring, så vi i fællesskab kan sikre, at vi får

skabt et godt patientforløb fra start.

Mia Christensen,

Overblikket og flowet på hele hospitalet styres

ved to daglige

kapacitetskonferencer

(kl. 9.15

og kl. 14.00). Flowkoordinatoren driver kapaci-

tetskonferencerne, hvor der deltager

kliniske

koordinatorer

fra afsnittene samt personale fra

billeddiagnostik. Lige før kapacitetskonferen-

cerne har de kliniske koordinatorer afholdt

tav-

lemøder

på deres egne afsnit, hvor de blandt

andet har lavet et estimat over, hvem der for-

ventes udskrevet og hvornår. Med til kapaci-

tetskonferencerne har flowkoordinatoren til-

svarende et estimat af, hvilke patienter hun

forventer, der skal overflyttes fra Akutafdelin-

gen i løbet af formiddagen/middagen, og hvilke

der skal overflyttes i løbet af eftermiddagen. På

konferencen får de kliniske koordinatorer på

afsnittene information om, hvilke patienter de

kan forvente at få overflyttet. Dermed koordi-

neres belægningen på hospitalet. Overflytnin-

ger mellem specialafdelinger og fra andre hos-

pitaler accepteres af relevant bagvagt, og går

også via flowkoordinatoren, så hun bevarer

overblikket over belægningen på hele hospita-

let.

Flowkoordinator Mia Christensen fortæller, at

flowkoordinatorens overblik over og kendskab

til hele hospitalet er med til at sikre, at patien-

ten kommer i det rette forløb fra start og und-

går unødige overflytninger mellem specialafde-

linger. Flowkoordinatoren kan give lægerne

sparring i forhold til, hvilken afdeling der er re-

levant at overflytte den enkelte patient til, eller

hvilket ambulatorium de skal henvise til ved

ambulant opfølgning efter en udskrivelse fra

Akutafdelingen.

flowkoordinator

Mia Christensen fortæller, at langt de fleste til-

bagemeldinger, de får fra sengeafdelinger, er,

at det gør en kæmpe forskel for dem, at de kan

have en dialog om, hvornår en afdeling kan væ-

re klar til at modtage patienter. Derudover me-

ner Mia Christensen også, at de er lykkedes

med at få placeret patienterne bedre fra start i

forløbet, så de kommer på de rette specialafde-

linger.

Hvis du vil vide mere

Flowkoordinator og sygeplejerske Mia Christen-

sen,

[email protected]

Se en kort film der beskriver tiltaget

her.

Gode råd/gevinster fra flowkoordinator

Mia Christensen:



Den rette patient i den rette seng i det

rette forløb.

Dagligt overblik og styring over belæg-

ning på hospitalsniveau.

Øget opmærksomhed på at få skabt

ekstra tiltag på dage med høj belæg-

ning så det gode patientforløb fortsat

sikres.

Fælles forståelse for at skabe flow i de

enkelte afdelinger så afdelingerne

dermed kan være klar til at modtage

nye patienter.

Bedre samarbejde mellem akutafdelin-

gen og sengeafdelingerne.

CASE

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Fakta om LUP Somatik 2017

7 Fakta om LUP Somatik 2017

Afsnittet beskriver væsentlige fakta for LUP

Somatik 2017 og indeholder bl.a. information

om konceptet for undersøgelsen, dimensioner,

inklusion af patienterne, udsendelsesprocedu-

ren og svarprocenter for undersøgelsen. Yderli-

gere information om undersøgelsens baggrund,

metode og patientkarakteristika findes i publi-

kationen ”Faktarapport LUP 2017” her:

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale.

Årlige temaspørgsmål

Der er op til fem årlige temaspørgsmål for hver

patientgruppe. Temaspørgsmålene stilles for et

år ad gangen, og dermed er det ikke muligt at

følge en udvikling over tid i svarene. Tema-

spørgsmål kan enten benyttes til at kaste lys

over aktuelle emner eller til grundigere at bely-

se nogle af de forhold, der spørges ind til i den

faste kerne af spørgsmål. Temaspørgsmålene

kan være ens på tværs af patientgrupperne,

men de kan også være forskellige.

Flere udsendelser og afrapportering til

alle niveauer

Udsendelsen af spørgeskemaer sker af tre om-

gange i løbet af inklusionsperioden, for at tiden

fra patienternes indlæggelse/besøg til patien-

ten modtager spørgeskemaet er så kort som

mulig. Enhedsrapporter for hver patientgruppe

udsendes til regioner, sygehuse og afdelinger.

Dimensioner samler svar fra spørgsmål

om samme tema

For at give et overblik over resultaterne i LUP

Somatik er spørgsmålene i undersøgelsen ind-

delt i en række såkaldte dimensioner (bilag

2).

Resultaterne for de spørgsmål, der er del af en

dimension, får en samlet dimensionsscore. Ek-

sempelvis er spørgsmålene om tilfredshed med

hhv. ”pleje”, ”behandling af sygdom” og ”forlø-

bet/besøget” samlet i dimensionen ”overord-

net tilfredshed”. Dimensionerne er ikke nød-

vendigvis sammensat ens på tværs af de tre pa-

tientgrupper. Enkelte dimensioner består også

kun af ét enkelt spørgsmål.

7.1

Konceptet for undersøgelsen

Tre patientgrupper

LUP Somatik opdeles i tre patientgrupper for

henholdsvis planlagt indlagte, akut indlagte og

ambulante patienter. Andelen af korttidsindlag-

te patienter er gennem årene blevet større, og

for de indlagte patienter inkluderes alle patien-

ter uanset indlæggelsestid. De tre patientgrup-

per har hver deres spørgeskema (bilag

1).

Fælles spørgeskema på tværs af regio-

nerne

Samtlige spørgsmål i undersøgelsen er fælles på

tværs af regionerne, og benchmarkes i forhold

til et nationalt resultat. De fleste af spørgsmå-

lene i spørgeskemaet besvares ved en

fempunkts svarskala, der også afrapporteres

ved et gennemsnit, der anvendes ved formid-

ling af udviklingen over tid eller forskelle på

tværs af data. Patienter, der har svaret ”ikke

relevant” eller ”ved ikke”, fremgår ikke af resul-

taterne.

Bilag 3

indeholder oversigter for antal-

let af patienter, der har svaret i disse svarkate-

gorier.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Fakta om LUP Somatik 2017

De fleste dimensioner udtrykker patienternes

oplevelser i forbindelse med deres besøg eller

indlæggelse, mens én dimension udtrykker de-

res overordnede tilfredshed med besøget eller

indlæggelsen.

En analyse af sammenhængen mellem patien-

ternes oplevelser og deres overordnede til-

fredshed viser, at patienternes oplevelser på-

virker deres tilfredshed med besøget eller ind-

læggelsen.

Hvis scoren for de enkelte dimensioner øges, vil

scoren for ”overordnet tilfredshed” altså også

øges. Det er dermed muligt, at øge patienter-

nes overordnede tilfredshed med deres ind-

læggelse eller ambulante besøg, hvis patienter-

nes oplevelser forbedres (illustreret i Figur 7.1).

For yderligere information om udvikling og vali-

dering af dimensionerne se:

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale.

Hvad er en dimensionsscore?

Dimensionsscoren er en opsummering af svar på

flere spørgsmål. Resultatet er en score fra 1 til 5,

hvor en højere score er lig med et bedre resul-

tat. For at kunne danne dimensionerne, er det i

nogle tilfælde nødvendigt at skalere ja/nej-

spørgsmål, så de indgår på en skala fra 1-5. Her

indgår de negative svar som værdien 1 og de po-

sitive som værdien 5. For hver respondent be-

regnes et gennemsnit af svarene på de spørgs-

mål, der indgår i dimensionen, hvis responden-

ten har svaret på mindst halvdelen af spørgsmå-

lene. Dimensionsscoren er gennemsnittet af de

enkelte respondenters scorer.

Figur 7.1: Vigtige områder, der har betydning for patienternes oplevelse af ”Overordnet tilfredshed”

Eksempel for planlagte indlagte patienter

Patient-

oplevet fejl

Udskrivel-

ses-

information

Service-

standard

Information

før og under

indlæggel-

sen

Overordnet

tilfredshed

Ventetid ved

ankomst

Smerte-

lindring

Patient-

involvering

Personale

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Fakta om LUP Somatik 2017

7.2

Fakta om undersøgelsen

Inklusionskriterier

Undersøgelsen er baseret på et udtræk af plan-

lagt indlagte, akut indlagte og ambulante pati-

enter fra Landspatientregistret.

Stikprøven til undersøgelsen består af et tilfæl-

digt udsnit på op til 400 patienter på hver afde-

ling/ambulatorium per patientgruppe af det

samlede udtræk. På afdelinger/ambulatorier,

hvor der har været færre end 400 patienter i

inklusionsperioden, er samtlige patienter inklu-

deret i undersøgelsen.

For afdelinger med ambulante patienter gælder

desuden, at hvis en afdelings ambulante patien-

ter dækker flere matrikler eller flere specialer,

så opjusteres stikprøven fra 400 til maksimalt

1200 afhængig af ambulatoriets størrelse. Er

der færre patienter i inklusionsperioden end

det fastsatte antal, er samtlige patienter inklu-

dereret.

I undersøgelsen indgår 34.541 patienter, der

har været planlagt indlagt, 66.001 der har væ-

ret akut indlagt og 165.301, der har været i am-

bulant behandling, som mulige respondenter.

Patienterne fordeler sig på i alt 444 afdelinger,

som har én eller flere af patientgrupperne til-

knyttet. Patienter, der både har været planlagt

indlagt, akut indlagt eller haft et ambulant be-

søg i inklusionsperioden, indgår kun i undersø-

gelsen for én patientgruppe.

Inklusionsperiode

Undersøgelsen inkluderer et udsnit af de:



for flere måneder, indgår patienten kun første

gang denne udtrækkes.

Fra indlæggelse/ambulant besøg til ud-

sendelse af resultater

Figur 7.2 viser undersøgelsens tidsmæssige for-

løb. Der er udsendt spørgeskemaer til patien-

terne ad tre omgange i hhv. september, okto-

ber og november (bilag

1).

Alle inkluderede patienter med en digital post-

kasse har indledningsvist modtaget invitation til

at deltage i undersøgelsen i deres digitale post-

kasse. Derudover har børn under 15 år fået Di-

gital Post via deres forældre, hvis de kan mod-

tage Digital Post. Det betyder, at 82 % har fået

invitationen digitalt, mens de resterende pati-

enter, der ikke har en digital postkasse, har

modtaget en fysisk invitation til deltagelse in-

klusiv et spørgeskema pr. post

Patienterne modtager invitationen til at deltage

3-7 uger efter, de har været indlagt eller haft et

ambulant besøg på sygehuset. Cirka en uge ef-

ter modtagelsen af invitationen, vil patienter,

der har en digital postkasse, og som endnu ikke

har besvaret spørgeskemaet, modtage en digi-

tal påmindelse. Alle patienter uanset udsendel-

sesform, der ikke besvarer spørgeskemaet in-

den for 2-3 uger, modtager en påmindelse in-

klusiv spørgeskema med fysisk post.

Efter dataindsamlingen er afsluttet, går der seks

uger før regionerne, sygehusene og afdelinger-

ne modtager egne resultater. Perioden, fra pa-

tienterne er udskrevet/ har haft et ambulant

besøg, og indtil afdelingen får resultater af pa-

tienternes feedback, varierer mellem 16-29

uger afhængigt af, om patienten er udskrevet

eller har været til et ambulant besøg i starten

eller i slutningen af inklusionsperioden.

Planlagt og akut indlagte patienter, der har

været indlagt og er udskrevet fra 1.–31.

august, 1. september–30. september og

18. oktober-31. oktober 2017.



Ambulante patienter, der har haft et be-

søg på et ambulatorium i perioden 18.-31.

august, 17.- 30. september samt 18.-

31.oktober 2017.

Ved flere indlæggelser/besøg indenfor samme

måned indgår patienterne med deres seneste

udskrivelse/besøg. Hvis en patient udtrækkes

Følgebrevet findes i ”Faktarapport LUP Somatik 2017” på

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Fakta om LUP Somatik 2017

Figur 7.2: Årshjul for LUP Somatik

Foreløbige resultater

I løbet af dataindsamlingsperioden, har afdelin-

ger, sygehuse og regioner, haft mulighed for lø-

bende at følge resultater, der dannes på bag-

grund af patienternes elektroniske besvarelser.

Dette er muligt, idet mellem 75 % - 81 % for de

tre patientgrupper, besvarer spørgeskemaet

elektronisk. Resultaterne er onlinerapporter i

form af frekvensfordelinger. Desuden er det

muligt at se besvarelser separat for patienter

fra henholdsvis august, september og oktober.

Rapporterne er tiltænkt som en mulighed for at

følge egne resultater i løbet af indsamlingsperi-

oden. Det giver eksempelvis mulighed for at re-

agere på en positiv eller negativ udvikling i re-

sultaterne i indsamlingsperioden eller få et ind-

tryk af, om der er områder, der skiller sig væ-

sentligt ud i forhold til det forventede.

Svarprocenter

Svarprocenten for planlagt indlagte patienter er

på 68 %, for de akut indlagte patienter er den

på 51 % og blandt ambulante patienter er det

62 % af patienterne, der har besvaret spørge-

skemaet. For de planlagt indlagte patienter er

det på niveau med svarprocenten for LUP So-

matik 2016, mens det for de akut indlagte pati-

enter er et procentpoint lavere, og to procent-

point lavere for de ambulante.

7.3

Vil du vide mere om LUP

Yderligere information om baggrund, metode

og patientkarakteristika findes i ”Faktarapport

LUP Somatik 2017”. Publikationen er tilgænge-

lig på:

www.patientoplevelser.dk/lup17/materiale.

I tillæg til resultaterne i denne nationale rap-

port for LUP Somatik 2017 findes i elektronisk

form:



En bilagstabel for henholdsvis planlagt ind-

lagte, akut indlagte og ambulante patien-

ter med alle resultater på lands-, regions-,

sygehus- og afdelingsniveau:



Enhedsrapporter med de samlede resulta-

ter for samtlige regioner, sygehuse og af-

delinger



En tabel med svarprocenter for de fire ni-

veauer; land, region, sygehus og afdeling

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-resultater

8 Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-

resultater

LUP bidrager til at bringe patienternes perspek-

tiv ind i arbejdet med at forbedre kvaliteten på

de danske sygehuse, men LUP skaber kun for-

andring og forbedringer, hvis ledere og medar-

bejdere forholder sig til resultaterne, følger op

på og handler på patienternes feedback. I og

med at LUP er en årlig tilbagevendende måling,

der gør status på patienternes oplevelser, kan

LUP skabe grundlag for en løbende kvalitetsud-

viklingsproces.

Afdelingerne, der er inkluderet i LUP Somatik,

er forskellige, og det er forskellige emner, som

patienterne vurderer positivt og negativt, og

primære indsatsområder er således ikke nød-

Figur 8.1: LUP kvalitetscirkel

vendigvis de samme. En styrke ved LUP Soma-

tik er derfor, at der afrapporteres særskilt til

den enkelte afdeling. Dermed er der mulighed

for at vurdere den patientoplevede kvalitet så

tæt på de involverede patienter som muligt, og

derved give ledelsesmæssige enheder relevante

resultater.

Kvalitetscirklen, der er illustreret i Figur 8.1, vi-

ser forskellige trin, der kan indgå i arbejdet med

at forbedre den patientoplevede kvalitet med

udgangspunkt i LUP-resultaterne. I midten af

cirklen er der stillet tre spørgsmål, der kan

guide til en prioritering af resultaterne og der-

med valg af retning for et givent tiltag.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-resultater

8.1

Værktøjer til vurdering af re-

sultater



Når en afdeling skal vurdere, om LUP resulta-

terne er tilfredsstillende, eller om der er områ-

der, hvor afdelingen ønsker at forbedre sine re-

sultater, stiller afrapporteringen i LUP flere red-

skaber til rådighed, der kan anvendes til denne

vurdering. Vurderingen af patienternes oplevel-

ser, kan tage udgangspunkt i:



Gennemsnitsscorer:

Gennemsnitscoren

kan anvendes til at identificere spørgsmå-

lene med de laveste gennemsnitscorer og

vurdere udviklingen i resultater over tid.

De spørgsmål kan være med til at pege på

områder, hvor der er forbedringsmulighe-

der.

Opdeling på patientkarakteristika:

En-

hedsmaterialet for LUP Somatik indehol-

der også figurer og tabeller, hvor patien-

ternes besvarelser er opdelt på patientka-

rakteristika. Her kan du se, om nogle pati-

entgrupper har særlige udfordringer. Hvil-

ke patientkarakteristika resultaterne er

opdelt på fremgår af Tabel 8.1. Derudover

er det muligt for en afdeling, at få opdelt

resultaterne på baggrundsoplysninger,

som de selv vælger. Afdelinger har eksem-

pelvis valgt at opdele resultaterne på om

patienten fx er opereret i knæ, hofte eller

skulder.



Sammenligning af egne resultater med

resultater fra andre sammenlignelige af-

delinger:

I afdelingens LUP-resultater er

det angivet, om afdelingens resultat er

over (O), under (U) eller ikke forskelligt (G)

fra landsresultatet. På den måde kan I se,

om I har flere eller færre resultater over

eller under landsresultatet end andre til-

svarende afdelinger. Det kan give afdelin-

gen en pejling på, om der er behov for at

arbejde med forbedringer. Resultater fra

samtlige afdelinger i undersøgelsen findes

på

www.patientoplevelser.dk/lup17/enhedsr

apporter.

Tabel 8.1 Opdeling på patientkarakteristika

Planlagt indlagte

Patientgrupper

Patient-

karakteristika

Køn

Alder

Akut indlagte

Ambulante

Indlæggelsestid

M/K

0-59

60+

Under 24 timer

24 timer eller mere

Indlæggelsesdag

Indlæggelsestidspunkt

M/K

0-59

60+

Under 24 timer

24 timer eller mere

Lørdag/søndag

Hverdag

Aften/nat

Dag

Fredag

Anden dag end fredag

M/K

0-59

60+

Udskrivelsesdag

Fredag

Anden dag end fredag

Indlæggelse via akutmodtagel-

sen*

Del af et samlet forløb*

Nej

* Baggrundsvariablen stammer fra patienternes egne vurderinger, som er angivet i spørgeskemaet

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Kvalitetsforbedringer på baggrund af LUP-resultater



Udfyldte kommentarfelter:

Som en del af

LUP Somatik materialet til de enkelte afde-

linger indgår en rapport, som indeholder

de kommentarfelter, som patienterne har

udfyldt. Disse kommentarer indeholder ris

og ros til afdelingen samt forslag til, hvor-

dan patienterne synes afdelingen kan for-

bedre andre patienters oplevelser. Rap-

porten er i Excel-format, hvilket gør det

muligt at sortere kommentarerne efter

forskellige baggrundsoplysninger samt at

søge på enkeltord blandt alle kommentar-

felterne. I spørgeskemaet er der fire

kommentarfelter, som knytter sig til for-

skellige temaer i spørgeskemaet samt et

generelt kommentarfelt, hvor patienterne

kan skrive, hvis de synes afdelingen kunne

gøre noget bedre, og/eller hvis de gør no-

get særlig godt.

Sammenligning med tidligere LUP-

resultater fra egen afdeling.

Der er i resul-

taterne for LUP i afdelingens resultater en

markering af, om resultatet er bedre eller

forringet i forhold til året før samtidig

med, at de to resultater er fremstillet gra-

fisk ved siden af hinanden.

Sammenligning med fastsatte mål eller

kvalitetsstandarder.

Hvilke mål eller kvali-

tetsstandarder ønsker afdelingen at leve

op til? Det kan være mål, der er fastsat af

regionen, hospitalet eller afdelingen selv.

Afdelingen kan fx have fokus på at nå et

specifikt mål for gennemsnitsscoren eller

for, hvor stor en andel af deres patienter,

der eksempelvis ”i meget høj grad” skal

opleve at blive mødt af et venligt og imø-

dekommende personale. Hvis LUP-

resultaterne viser, at en stor andel af pati-

enterne vurderer, at personalet ikke er

venligt og imødekommende, er det et op-

lagt forbedringsområde.



Sammenhold resultaterne med fx pati-

entklager.

Er det de samme problemom-

råder jeres LUP-resultater og jeres pati-

entklager peger på?

Yderligere inddragelse af patienter.

LUP-

resultaterne kan sjældent stå alene, og der

vil typisk være behov for at komme tætte-

re på de svar, patienterne giver for at fin-

de løsninger på de udfordringer, som LUP-

resultaterne har været med til at indkred-

se. Det kan være nødvendigt at inddrage

patienternes perspektiv yderligere ved

hjælp af andre metoder, for at uddybe de

mere overordnede tilbagemeldinger (En-

hed for Evaluering og Brugerinddragelse,

2015). Dette kan fx gøres ved:



Dialog med patienter og pårørende

om afdelingens konkrete resultater.

Her kan patienterne kommentere på

resultaterne og derigennem udfolde,

hvilke oplevelser der kan gemme sig

bag resultaterne. Desuden kan pati-

enterne prioritere, hvad de mener, er

vigtigt at fokusere på.

Enkeltpersons- eller fokusgruppein-

terview med patienter, hvor I kan få

yderligere og mere dybdegående in-

formation om udvalgte emner.

Egne mindre spørgeskemaundersø-

gelser, der fokuserer på udvalgte

emner, hvor der kan stilles flere og

uddybende spørgsmål.

Skygning af patienter og personale



I Patientinddragelsesguiden kan du finde

inspiration til metoder og trin-for-trin

guides til, hvordan du som leder eller

medarbejder kan inddrage patienter og

pårørende i udviklingen af din afdeling:

www.patientinddragelsesguiden.dk

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Referencer

9 Referencer

Lisbeth Ørtenblad et al. Multi-morbidity: A patient perspective on navigating the health care system

and everyday life. Cronic Illness 2017; 0(0)1-12

Anne Frølich et al. Hvidbog om Multisygdom. Danmark 2017

Michaela L. Schiøtz et al: Involving patients with multimorbidity in service planning: perspectives on

continuity and care coordination. Journal of Comorbidity 2016; 6(2):95-102

Dagens Medicin, 2016: Brystsmerteklinik halverer indlæggelser med mistanke om blodprop. Nyhed

29/11-16.

https://dagensmedicin.dk/ny-ordning-hjertepatienter-faar-indlaeggelserne-falde/

(Tilgået

december 2017).

Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2015: Sikkert Patientflow – Erfaringer fra et forbedringsprojekt. Kø-

benhavn.

Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (2015). Spørg brugerne. Enhed for Evaluering og Brugerind-

dragelse, Region Hovedstaden, 2. udgave, september 2015

Institute for Healthcare Improvement 2018: Science of Improvement - How to Improve.

http://www.ihi.org/resources/Pages/HowtoImprove/ScienceofImprovementHowtoImprove.aspx

(Til-

gået januar 2018)

Sundheds-

Ældreministeriet,

2016a:

Nationale

Mål

for

Sundhedsvæsnet.

https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Nye-nationale-maal-april-2016.aspx

(Tilgået marts 2018)

Sundheds- og Ældreministeriet, 2016b: De danske akutmodtagelser – status 2016. København.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

10 Bilag

10.1

Bilag 1 – Spørgeskemaer til planlagt indlagte, akut indlagte og ambulante

patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

10.2

Bilag 2 – Dimensioner: Fordeling af spørgsmål for planlagt og akut indlag-

te samt ambulante patienter

Spørgsmåls nr.

Dimension

Plan

Akut

Amb.

Spørgsmålsformulering (kort)*

Ved ankomst tilses patienterne hurtigt af en sygeplejerske eller læge

Ved ankomst informeres patienterne om, hvad der skal foregå i starten af indlæg.

Ved ankomst tilbyder personalet at informere pårørende, hvis patienterne er alene

Ved ankomst spørger personalet ind til patienternes medicinforbrug

Personalet er forberedt på patienternes ankomst

Personalet er venligt og imødekommende

Personalet har sat sig ind i patienternes sygdomsforløb ved samtaler

Patienterne har mulighed for at tale med personalet om pleje ved behov

Personalet har tid til patienterne

Patienterne har mulighed for at tale med en læge om behandling ved behov

Patienterne har mulighed for at tale med en relevant sundhedsfaglig person

Patienterne oplever, at én/flere har ansvar for forløb fra ankomst til udskrivelse

Ventetid fra patienterne skal møde til de bliver kaldt ind

Personalet spørger ind til patienternes egne erfaringer med sygdom/tilstand

Personalet giver patienterne mulighed for at deltagelse i beslutning om behandling

Personalet giver pårørende mulighed for at deltagelse i beslutninger om behandling

Patienterne har samtaler med personalet om egen håndtering af sygdom/tilstand

Personalet tager hensyn til patienternes behov ved planlægning af udskrivelse

Patienterne oplever fejl

Patienternes behov for mad og drikke er dækket

Patienterne får tilstrækkelig med ro til hvile og søvn

Patienternes behov for personlig hygiejne er dækket

Afdelingens lokaler er rene

Der er tydelig skiltning til ambulatoriet på sygehuset (klinikken)

Ambulatoriets åbningstider passer til patienternes behov

Patienterne kan kontakte ambulatoriet ved behov

Den telefoniske rådgivning efter besøg er brugbar (kun patienter der har kontakt)

Patienternes behov for smertelindring er dækket

Patienterne informeres før indlæggelse om, hvad der skal ske under indlæggelse

Den mundtlige information under indlæggelse er forståelig

Patienterne får svar på spørgsmål, de stiller under indlæggelse

Patienterne er informeret om (bi-)virkning ved medicin de får under indlæggelse

Patienterne informeres løbende om resultater af undersøgelse/behandling

Den mundtlige information under indlæggelse er forståelig

Patienterne får svar på spørgsmål, de stiller under indlæggelse

Information fra forskelligt personale på afdelingen stemmer overens

Patienterne er informeret om (bi-)virkning ved medicin de får under indlæggelse

Patienterne informeres løbende om resultater af undersøgelse/behandling

Patienterne informeres løbende om, hvad der skal foregå

Patienterne informeres før besøg om, hvad der skal ske under besøg

Den mundtlige information under besøget er forståelig

Patienterne får svar på spørgsmål, de stiller under besøg

Patienterne er informeret om muligheder for at stille spørgsmål efter besøg

Informeret om (bi-)virkninger ved ny medicin, der tages efter besøg

Informeret om symptomer, der kræver opmærksomhed efter udskrivelse

Patienterne er informeret om videre plan for forløb fx. opfølgning/genoptræning

Patienterne er informeret om muligheder for at stille spørgsmål efter udskrivelse

Informeret om (bi-)virkning ved ny medicin, der tages efter udskrivelse

Patienterne er tilfredse med plejen

Patienterne er tilfredse med behandlingen

Patienterne er alt i alt tilfredse med forløbet fra indlæggelse til udskrivelse

Patienterne er alt i alt tilfredse med besøgets forløb.

Modtagelse

Personale

Ventetid ved ank.

Patientinvolvering

Patientoplevet fejl

Servicestandard

Smertelindring

Info før og under

indlæggelse

Info under

indlæggelse

Information

Udskrivelsesinfo

Overordnet til-

fredshed

* Spørgsmålene findes kun for patientgruppe, hvor spørgsmålsnummer er angivet

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

10.3

Bilag 3 – Opgørelse af ”ikke relevant” og ”ved ikke” for patientgrupperne

Planlagt indlagte patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

Akut indlagte patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

Ambulante patienter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

10.4

Bilag 4: Nationale kvalitetsmål 2014-2017 for akut indlagte og planlagt am-

bulante

Akut indlagte

Patienttilfredshed

5,0

Patientoplevet inddragelse

4,8

4,6

4,4

4,2

Land

Reg H

Reg Sjæ

4,0

3,8

Reg Syd

Reg Midt

3,6

Reg Nord

3,4

3,2

3,0

2,8

2014

2015

2016

2017

2,8

2014

2015

2016

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 250: Orientering om offentliggørelse af de landsdækkende undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) 2017, fra sundhedsministeren

Bilag

Planlagt ambulante

Patienttilfredshed

5,0

Patientoplevet inddragelse

4,8

4,6

4,4

Land

Reg H

Reg Sjæ

4,2

4,0

Reg Syd

Reg Midt

3,8

Reg Nord

Privat

3,6

3,4

3,2

3,0

2014

2015

2016

2017

3,0

2014

2015

2016

2017