Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 244
Offentligt
1866302_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Dato: 11. marts 2018
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPAMU
Sagsnr.: 1802325
Dok. nr.: 562170
Sundheds- og Ældreudvalget
Orientering om offentliggørelse af ”Styringsgennemgang af psykiatrien -
Delafrapportering I” samt to analyser på psykiatriområdet
Regeringen igangsatte primo 2017 et styringseftersyn af psykiatrien, som skal komme
med anbefalinger til den fremadrettede styring af psykiatrien.
Arbejdsgruppen består af embedsmænd fra Sundheds- og Ældreministeriet,
Finansministeriet, Danske Regioner og KL. Desuden inddrages Børne- og
Socialministeriet i arbejdet.
Arbejdsgruppen vil afrapportere i to dele. Første delafrapportering vedrører
anbefalinger til faglig og organisatorisk styring samt anbefalinger til bedre data som
opfølgning på debatten om mangler i data i relation til regionernes anvendelse af de
2,2 mia. kr. til psykiatrien fra satspuljeaftalen for 2015-2018. Anden delafrapportering
vedrører den økonomiske styring af psykiatrien og afrapporteres senere på foråret.
Der offentliggøres også tilhørende registeranalyser på psykiatriområdet. Disse
analyser er udarbejdet af Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og
Socialministeriet med bistand fra Sundhedsdatastyrelsen og faglige bemærkninger fra
Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, KL, Danske Regioner og Finansministeriet.
./.
”Styringsgennemgang af psykiatrien - Delafrapportering I” samt de tilhørende
analyser ”Indblik i psykiatrien og sociale indsatser” og ”Indblik i psykiatrien på tværs
af regioner og kommuner” er vedlagt til jeres orientering.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby