SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 237
Offentligt

PULJE TIL FAMILIEORI-

ENTERET ALKOHOLBE-

HANDLING

EVALUERINGSRAPPORT

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Ref.

[xxxxx]

Pulje til familieorienteret alkoholbehandling - Evalueringsrapport

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Emneord:

familieorienteret, alkoholbehandling, kommuner, offentlig, evaluering

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

(15.12.2017)

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

(december 2017).

Udarbejdet af Rambøll Management Consulting

Elektronisk ISBN:

978-87-7104-933-6

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

INDHOLD

1.1

1.2

1.3

1.4

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

RESUMÉ

Kompetenceudvikling i alkoholbehandlingen

Tidlig opsporing

Organisatorisk omstilling til familieorienteret alkoholbehandling

Perspektiver på implementering

INDLEDNING

Baggrund og formål med puljen

Evalueringens fokus

Datagrundlag

Læsevejledning

KOMPETENCEUDVIKLING I ALKOHOLBEHANDLINGEN

Resultater fra projektforløbet

Forudsætninger for en vellykket kompetenceudvikling

Forankring af kompetenceudviklingen

TIDLIG OPSPORING I ALKOHOLBEHANDLINGEN

Resultater fra projektforløbet

Forudsætninger for at lykkes med implementering af

tidlig opsporing

Forankring af tidlig opsporing

ORGANISATORISK OMSTILLING TIL FAMILIEORIENTERET

ALKOHOLBEHANDLING

Resultater fra projektforløbet

Forudsætninger for at lykkes med omstillingen til

familieorienteret alkoholbehandling

Forankring af familieorienteret alkoholbehandling fremadrettet 39

KONKLUSION OG LÆRINGSPUNKTER

Kompetenceudvikling kræver, at ny viden omsættes og

forankres i alkoholbehandlingen

Behov for tydelig forventningsafstemning om kursernes

indhold og målgruppe

Tidlig opsporing kræver viden og handleanvisninger

til at bryde tabuet

Samarbejde mellem alkohol- og familiebehandling

understøtter omstilling til familieorienteret alkoholbehandling

Forankring kræver politisk og ledelsesmæssig opbakning

Perspektiver på implementering og organisatorisk omstilling

BILAG

Bilag 1 - Datagrundlag og metode

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

RESUMÉ

Med det sundhedspolitiske udspil ”Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen”

er der afsat 56 mio. kr. i perioden 2014-2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområ-

det gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på

den familieorienterede alkoholbehandling. Med Puljen til familieorienteret alkoholbehandling har

Sundhedsstyrelsen støttet kommunerne med midler til en eller flere af følgende tiltag:



Udvikling af alkoholbehandlernes kompetencer til at arbejde familieorienteret

Udvikling af frontpersonalets kompetencer til tidlig opsporing af familier med alkoholmis-

brug

En koordinator, konsulent eller lignende, som kan understøtte den organisatoriske omstil-

ling til familieorienteret alkoholbehandling.

Der indgår 59 kommuner i puljen, hvoraf flere er gået sammen, så der i alt er 31 projekter i pul-

jen. Rambøll Management Consulting har gennemført evalueringen af puljen for Sundhedsstyrel-

sen. Formålet med evalueringen er at samle den tværgående læring fra kommunernes implemen-

tering og pege på de gode erfaringer og læringspunkter, som andre kommuner og alkoholbehand-

lingsenheder vil kunne lade sig inspirere af i en fremtidig udvikling af tidlig opsporing og omstilling

til familieorienteret alkoholbehandling.

1.1

Kompetenceudvikling i alkoholbehandlingen

Der er gennemført kompetenceudvikling for alkoholbehandlerstaben og 243 alkoholbehandlere er

samlet set blevet kompetenceudviklet. Kompetenceudviklingen har især bestået af kurser med

fokus på en familieorienteret tilgang til alkoholbehandlingen, hvilket har været med til at styrke

alkoholbehandlerne i at inddrage familien i alkoholbehandlingen. Evalueringen viste, at alkoholbe-

handlerne samlet set har opnået nye kompetencer i den familieorienterede tilgang, men at det

kræver vedholdende fokus og understøttelse af, at kompetencerne omsættes i praksis, hvis der

skal ske et skifte fra et individorienteret til et familieorienteret fokus i alkoholbehandlingen. For at

sikre implementering og forankring af de nye kompetencer, er det vigtigt, at medarbejderne hur-

tigst muligt tager den nye viden i brug i praksis. Desuden kræver forankring og spredning af viden

i organisationen at der sker en vidensdeling gennem teammøder, sparring, sidemandsoplæring og

supervision. Evalueringen viser, at når alkohol- og familiebehandlere deltager på samme kursus,

er det med til at give dem et fælles sprog, som styrker indsatsen over for familierne. Kommunerne

har oplevet administrative barrierer i forhold til opkvalificeringsforløbene. Et læringspunkt fremad-

rettet er således at tilrettelægge kursusforløbene, så de fungerer som sammenhængende forløb

for de enkelte alkoholbehandlingsenheder og at målgruppen for kurserne er ekspliciteret, så kur-

serne matcher behandlernes faglige niveau og udvikling af de kompetencer, som ledelsen af alko-

holbehandlingen oplever, der er behov for.

Tidlig opsporing

I alt har kommunerne opkvalificeret 8.407 frontpersonaler i tidlig opsporing. Kommunerne har

primært gennemført opkvalificeringen blandt frontpersonale, som har kontakt til børn og familier

konkret på skoler, i daginstitutioner og på jobcentre. I flere af kommunerne oplever man, at op-

kvalificeringen i tidlig opsporing har medført en øget bevidsthed om problematikken ved at vokse

op i en familie med alkoholproblemer og at alkoholbehandlerne i højere grad bliver inddraget af

frontpersonalet ved bekymring og til sparring. Evalueringen viser, at frontmedarbejderne kan op-

leve det som en barriere at skulle tale med familier om alkoholproblematikker, selvom de har den

fornødne viden. Det er derfor centralt, at frontpersonalerne får støtte til at bryde tabuet over for

familier med alkoholproblematikker, hvilket kan gøres via konkrete spørgeguides og opkvalificering

i samtaleteknikker.

1.2

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013, Mere borger, mindre patient - Et stærkt fælles sundhedsvæsen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

1.3

Organisatorisk omstilling til familieorienteret alkoholbehandling

Evalueringen viser, at projekterne samlet set er lykkedes med at udvikle eller styrke den familie-

orienterede tilgang i alkoholbehandlingen. Her er det en særlig drivkraft, hvis der i alkoholbehand-

lerstaben er medarbejdere, som har stærke børne- og familiefaglige kompetencer og som dermed

kan understøtte det relationelle og familieorienterede fokus i alkoholbehandlingen. Endvidere viser

evalueringen, at samarbejde mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere styrker den direkte

inddragelse af familien i behandlingen og giver en øget og flerfacetteret faglighed i behandlingen.

Der kan dog være lovgivningsmæssige forskelle og kulturelle og organisatoriske barrierer mellem

disse to områder. Det er centralt at afdække og håndtere disse, så eventuelle barrierer minimeres,

når der oprettes familieorienterede alkoholbehandlingstilbud i et samarbejde mellem alkoholbe-

handling og familiebehandling.

Perspektiver på implementering

For at imødekomme den store interesse fra kommunerne og sikre den størst mulige udbredelse af

en familieorienteret tilgang til alkoholbehandling har Sundhedsstyrelsen valgt at tildele alle ansø-

gere til puljen midler. Erfaringerne fra puljen til familieorienteret alkoholbehandling viser, at kom-

munerne overordnet har været tilfredse med muligheden for at gennemføre en kompetenceudvik-

ling i alkoholbehandlerstaben, men at den brede tilgang til udmøntningen af puljen har betydet, at

flere af projekterne har nedskaleret forventningerne og ambitionerne i forhold til det omstillings-

og implementeringsprojekt, som de havde ansøgt om. I det fremadrettede arbejde med at imple-

mentere en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen kan der med fordel lægges vægt på,

hvordan Sundhedsstyrelsen kan understøtte den organisatoriske understøttelse af implementerin-

gen, som er central for at lykkes med at forankre og sprede nye kompetencer.

1.4

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

INDLEDNING

Sundhedsstyrelsen estimerer, at cirka 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, mens

cirka 140.000 danskere er afhængige af alkohol

. Alkoholrelaterede problemer rammer langt fra

kun den enkelte borger, de pårørende rammes også hårdt. Et højt alkoholforbrug øger risikoen for

vold og ulykker i hjemmet

, og nyeste dansk forskning viser, at børn, der vokser op i familier med

alkoholproblemer, har markant forhøjet risiko for mistrivsel, selvskade og selvmordsforsøg

. Det

vurderes, at der i Danmark er ca. 120.000 børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer

På trods af det store antal borgere med et skadeligt alkoholforbrug, og de store konsekvenser det

medfører, var der i 2013 kun ca. 15.000 borgere, som var i offentligt betalt alkoholbehandling, og

20.500, der modtog medicinsk behandling for deres alkoholforbrug

. Der er således en markant

underbehandling af borgere med et skadeligt alkoholforbrug. Denne underbehandling har som

konsekvens, at mange familier lider og tager skade som følge af ubehandlede alkoholproblemer i

familien, hvor det er svært at give den rette hjælp i tide. Det skyldes blandt andet, at alkoholpro-

blemer i familien ofte defineres af ”den, der drikker”; at indsatser til familien med alkoholproble-

mer ofte er afhængig af erkendelse og behov hos ”den, der drikker”, og at behandlingen af hhv.

alkoholproblemet og familiens behov er adskilt sektorielt i kommunerne. En måde at imødekomme

dette problem er ved at inddrage familien og de pårørende i alkoholbehandlingen uafhængigt af

den drikkende, således at også familien og de pårørende kan iværksætte forandring og behandling

i forhold til alkoholproblemerne i familien.

2.1

Baggrund og formål med puljen

Med det sundhedspolitiske udspil ”Mere borger, mindre patient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen”

er der afsat 56 mio. kr. i perioden 2014-2016 til at styrke kommunernes indsats på alkoholområ-

det gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling med særligt fokus på

den familieorienterede alkoholbehandling. Ifølge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslin-

je for alkoholbehandling bør personer i alkoholbehandling, som har familie, tilbydes familieoriente-

ret alkoholbehandling

. I den kliniske retningslinje fremgår det, at familieorienteret alkoholbehand-

ling bygger på en forståelse, hvor hele familien tænkes at være berørt af alkoholproblemet og

involveret i alkoholproblemet og at familien derfor også skal indgå i de forandringer og løsninger,

der skal til for at lykkes med behandlingen af alkoholproblemet.

Sundhedsstyrelsens seneste skøn er fra 2008, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, Alkoholstatistik 2015 – Nationale Data.

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, Alkoholstatistik 2015 – Nationale Data.

Pisinger, Hawton og Tholstrup (2017) “Self-injury and suicide behavior among young people with perceived parental alcohol problems

https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/alkohol/boernefamilier

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, Alkoholstatistik 2015 – Nationale Data.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013, Mere borger, mindre patient - Et stærkt fælles sundhedsvæsen.

National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed,

2015, Sundhedsstyrelsen.

in Denmark: a school-based survey”, in

Eur Child Adolesc Psychiatry.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Definition af familieorienteret alkoholbehandling i evalueringen

I evalueringen er der brugt en bred definition af familieorienteret alkoholbehandling, hvor familien forstås

som de familiære relationer, der kan være berørt af alkoholproblemet. Familieorienteret alkoholbehand-

ling er indsatser, der retter sig mod den samlede familie, herunder den drikkende, ægtefælle/partner,

børn og andre relevante familiemedlemmer. Familieorienteret alkoholbehandling kan rettes mod den

samlede familie og/eller mod kombinationer af udvalgte medlemmer af familien. Familieorienteret alko-

holbehandling kan også gennemføres med flere familier samlet.

Alkoholbehandlingen er familieorienteret, når hensigten er at støtte familien med at bearbejde de rus-

middelrelaterede problemer og med at opbygge nye konstruktive samværsmønstre. I evalueringen kan

familieorienteret alkoholbehandling således både være individuel behandling af den drikkende, hvor fami-

lierelationer, dynamikker og mønstre behandles, og tilbud til pårørende om at bearbejde følgerne af alko-

holproblemer, selvom den drikkende ikke er i alkoholbehandling. På den måde kan familien både inddra-

ges direkte og indirekte i et familieorienteret alkoholbehandlingsforløb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden i den nationale kliniske retningslinje for alkoholbehandling,

at pårørende til alkoholafhængige tilbydes rådgivning og vejledning. Dels fordi der er evidens for,

at rådgivning af den pårørende øger sandsynligheden for, at den drikkende starter i behandling, og

fordi det kan øge de pårørendes trivsel at få vejledning til at håndtere alkoholproblematikken i

familien.

Hensigten med puljen til familieorienteret alkoholbehandling er, på baggrund af den evidensbase-

rede viden i den kliniske retningslinje og udviklingsarbejdet i tidligere satspuljer, at understøtte

kompetenceudvikling i den kommunale alkoholbehandling. Dermed gives kommunerne mulighed

for at implementere den familieorienterede behandling og systematisk fokus på kvalitetsudvikling.

Der er således ikke tale om et udviklingsprojekt, der afsluttes efter endt projektforløb, men i ste-

det om støtte til at sikre implementeringen af et samtidigt fokus på tidlig opsporing og kvalitetsud-

vikling i alkoholbehandlingen, herunder et skifte fra en individuel tilgang til en familieorienteret

tilgang til alkoholbehandling. Sundhedsstyrelsen har støttet kommunerne med midler til en eller

flere af følgende tiltag:



Udvikling af alkoholbehandlernes kompetencer til at arbejde familieorienteret

Udvikling af frontpersonalets kompetencer til tidlig opsporing af familier med alkoholmis-

brug

En koordinator, konsulent eller lignende, som kan understøtte den organisatoriske omstil-

ling til familieorienteret alkoholbehandling.

Konkret har Sundhedsstyrelsen udbudt en række kursuspladser til de deltagende kommuner for at

styrke tidlig opsporing, alkoholbehandlernes kompetencer og omstillingen til en familieorienteret

tilgang i alkoholbehandlingen

. Det er Center for Offentlig kompetenceudvikling (COK), der har

varetaget kurserne.

For at imødekomme den store interesse fra kommunerne og sikre den størst mulige udbredelse af

en familieorienteret tilgang til alkoholbehandling har Sundhedsstyrelsen valgt at tildele alle ansø-

gere midler. Der er således 59 kommuner, som indgår i puljen. Det har været en del af formålet,

at kommunerne kunne søge midler sammen til at styrke alkoholbehandlingsindsatsen på tværs af

kommunerne med henblik på at øge kapaciteten i alkoholbehandlingen. Der indgår i alt 38 alko-

holbehandlingsenheder i puljen, hvor nogle er gået sammen om projektet, og der er derfor i alt 31

projekter i puljen.

Se COK’s kursuskatalog i forbindelse med puljen her:

https://www.sst.dk/da/puljer-og-

projekter/2014/~/media/CE8137394A99414D95B43CFCF578A8F7.ashx

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Figuren nedenfor viser en oversigt over de 59 kommuner, der har indgået i puljen. Nogle af kom-

munerne i puljen er fælles om et projekt, enten fordi de i forvejen har en fælles alkoholbehand-

lingsenhed eller fordi de med hver deres kommunale behandlingsenhed har ønsket at indgå i et

samarbejde om en fælles kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen. Enkelte kommuner i puljen

køber alkoholbehandling hos en anden (kommunal eller privat) aktør. Figuren viser derfor, hvilke

kommuner der indgår i puljen og hvordan projektkommunernes alkoholbehandlingsenheder har

indgået i projektet.

Figur 2-1: Oversigt over kommuner og alkoholbehandlingsenheder i projekterne

Figure 1: Oversigt over kommuner og alkoholbehandlingsenheder i projekterne

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

2.2

Evalueringens fokus

Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) har gennemført evalueringen af puljen for

Sundhedsstyrelsen. Formålet med evalueringen er at samle den tværgående læring fra kommu-

nernes implementering og pege på de gode erfaringer og læringspunkter, som andre kommuner

og alkoholbehandlingsenheder vil kunne lade sig inspirere af i en fremtidig udvikling af tidlig op-

sporing og omstilling til familieorienteret alkoholbehandling. Evalueringen er derfor tilrettelagt som

en implementerings- og procesevaluering, som undersøger, hvilke drivkræfter og barrierer der har

været ved implementeringen, hvilke resultater der er kommet ud af implementeringen og hvilke

virkninger denne implementering har haft for organisationen og i sidste ende borgerne. Evaluerin-

gen har ikke fulgt de direkte, borgerrettede resultater i alkoholbehandlingen.

Formålet med puljen har været bredt set at implementere nye kompetencer og en familieoriente-

ret tilgang i alkoholbehandlingen. Implementeringsvidenskaben viser, at selvom aktuelt bedste

viden inden for et område er defineret og velbeskrevet, fx den positive betydning af en familieori-

enteret tilgang i alkoholbehandling, kræver det stadig en særskilt indsats at omsætte denne viden

til praksis. For at skabe forandringer i praksis er det oftest ikke nok at sprede information eller

viden, hvad der i implementeringsteorien ville blive betegnet som en tilgang med meget få imple-

menteringsunder-støttende aktiviteter, en såkaldt

letting it happen-tilgang,

jf. figuren nedenfor.

Der er også behov for, at praktikerne støttes i at fortolke denne viden (helping

it happen)

og un-

derstøttes i at omsætte denne viden til nye rutiner og arbejdsgange (making

it happen).

I evalue-

ringen bruger vi denne forståelsesramme, når vi beskriver og vurderer, hvorvidt og hvordan im-

plementeringen er lykkedes efter intentionen med puljen.

Figur 2-2: Implementeringstilgange

Kilde: Rambøll Management Consulting, 2017, Nye tilgange til implementering af policy

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

2.3

Datagrundlag

Tabellen nedenfor viser evalueringens datakilder. Evalueringens datagrundlag og metode er be-

skrevet mere uddybet i bilag 1.

Datakilde

Survey blandt

projektkoordinatorer

(n=31)

Uddybning

Projektkoordinatorerne har besvaret et spørge-

skema om udviklingen af alkoholbehandlingen i

projektet.

Tidspunkt

•

Ved projektets opstart (juli

2015)

Midtvejs (juni 2016)

Afslutningsvist (januar

2017).

Midtvejs (juni 2016)

Afslutningsvist (april-maj

2017).

Selvevalueringer

blandt

projektkoordinatorer

Projektkoordinatorerne har udarbejdet en selv-

evaluering, hvor projektkoordinatoren beskriver

projektets status og fremdrift på baggrund af en

række spørgsmål fra Rambøll.

Hver selvevaluering er blevet fulgt op af et

uddybende telefoninterview.

Der er gennemført casebesøg i seks udvalgte

projekter, hvor der er foretaget kvalitative in-

terviews med:



Ledelse i alkoholbehandlingen



Ledelse i øvrige familiebehandlingstil-

bud og samarbejdspartnere



Alkoholbehandlere og evt. nøgleperso-

ner



Udvalgte frontpersonale, som er blevet

opkvalificeret i tidlig opsporing.

Rambøll har samarbejdet med Cand.psyk. og

Ph.d. Helle Lindgaard, som har gennemført

interviews med familier, der har indgået i fami-

lieorienteret alkoholbehandling i nogle af de

udvalgte casekommuner.

•

Casebesøg

(seks projekter)

•

Afslutningsvist (april-maj

2017).

Interviews med

familier

•

Afslutningsvist (april-maj

2017).

Det er ikke alle projekter, der har fået midler til en koordinator, konsulent eller lignende, som kan understøtte den organisatoriske

omstilling til familieorienteret alkoholbehandling. Alle projekter har dog udpeget en

projektkoordinator,

som har fungeret som kontakt-

person i forhold til evalueringen. I nogle projekter er dette således lederen i fx alkoholbehandlingen, hvor det i andre projekter er en

projektleder på projektet.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

2.4

Læsevejledning

Udover resumé og indledning består rapporten af følgende kapitler:

Kapitel 3

beskriver erfaringerne med kompetenceudviklingen i alkoholbehandlingen. Første afsnit

handler om de projektspecifikke resultater. Andet afsnit handler om de centrale forudsætninger for

at lykkes med kompetenceudviklingen, som andre kommuner kan lade sig inspirere af. Tredje

afsnit handler om perspektiverne for den fremadrettede forankring af kompetencerne i alkoholbe-

handlingen.

Kapitel 4

beskriver erfaringerne med at opkvalificere frontpersonale til at varetage tidlig opspo-

ring af familier med alkoholproblemer. Første afsnit handler om de projektspecifikke resultater.

Andet afsnit handler om de centrale forudsætninger for at lykkes med tidlig opsporing, som andre

kommuner kan lade sig inspirere af. Tredje afsnit handler om perspektiverne for den fremadrette-

de forankring af tidlig opsporing.

Kapitel 5

beskriver erfaringerne med omstillingen til en familieorienteret tilgang i alkoholbehand-

lingen. Første afsnit handler om de projektspecifikke resultater. Andet afsnit handler om de centra-

le forudsætninger for at lykkes med denne omstilling, som andre kommuner kan lade sig inspirere

af. Tredje afsnit handler om perspektiverne for den fremadrettede forankring af familieorienteret

alkoholbehandling.

Kapitel 6

er konklusionen på baggrund af rapportens hovedresultater og de fremadrettede læ-

ringspunkter, som kan fremdrages på baggrund af evalueringen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

KOMPETENCEUDVIKLING I ALKOHOLBEHANDLINGEN

I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommunerne har arbejdet med at kompetenceudvikle medar-

bejderne i alkoholbehandlingen. Et af formålene med puljen er netop at styrke kapaciteten i alko-

holbehandlingen med et højere og mere ensartet kvalitetsniveau. Sigtet er konkret at øge kompe-

tencerne blandt alkoholbehandlerne, så de i tilstrækkelig grad i behandlingen kan håndtere de

forskellige sociale, psykiske og fysiske problematikker, der følger med et skadeligt forbrug af alko-

hol.

Vi ser først på, hvilke resultater projektforløbet har medført i projektkommunerne i henhold til

kompetenceudviklingen, og dernæst beskriver vi erfaringerne med implementeringen og foran-

kringen af kompetencerne i alkoholbehandlingen og forudsætningerne for at lykkes med dette.

Boks 3-1: De centrale konklusioner i kapitlet



Projekterne har gennemført kompetenceudvikling for alkoholbehandlerstaben og 243 alkoholbehand-

lere er blevet kompetenceudviklet.

Kompetenceudviklingen har især været kurser med fokus på en familieorienteret tilgang til alkohol-

behandlingen.

Projektkoordinatorerne og alkoholbehandlerne oplever, at der er kommet et styrket familiefokus via

opkvalificeringen.

Når alkohol- og familiebehandlere deltager på samme kursus, er det med til at give dem et fælles

sprog, som styrker indsatsen over for familierne.

Kompetenceudviklingen har været med til at nedbryde forestillinger og bekymringer om det at bringe

familierne og børnene ind i behandlingen.

For at sikre implementering og forankring af de nye kompetencer, er det vigtigt, at medarbejderne

hurtigst muligt tager dem i brug i praksis.

Forankring og spredning af viden i organisationen kræver vidensdeling gennem teammøder, sparring,

sidemandsoplæring og supervision.

Fremtidige projektforløb med fokus på kompetenceudvikling kan med fordel fokusere på at skabe en

tydelighed om målgruppen for kompetenceudviklingen, hvilke forudsætninger kurserne kræver, samt

formålet med og niveauet på kurserne.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

3.1

Resultater fra projektforløbet

I dette afsnit går vi i dybden med resultaterne fra projektforløbet. Dette baserer sig primært på

projektkoordinatorernes selvevalueringer og dokumentation fra de gennemførte spørgeskemaun-

dersøgelser, mens erfaringer fra casebesøg også inddrages supplerende. Kompetenceudviklingen

af alkoholbehandlerne er sket ud fra det kursusudbud, som fremgår af boksen nedenfor.

Figur 3-1: Kursusudbud i puljen

Tidlig opsporing af alkoholproblemer – hvorfor?

Formålet med kurset er, at deltagerne kan

formidle indsigt og kompetencer til frontpersonale i kommunernes sociale, pædagogiske og sund-

hedsfaglige sektor og derigennem sikre, at frontpersonale tilegner sig et øget fokus på alkoholpro-

blematikker og kan iværksætte en tidlig indsats, når alkoholproblemer hæmmer voksne og børns

trivsel. Målgruppen for kurset er alkoholbehandlere og andre relevante faggrupper, der skal undervi-

se kommunernes frontpersonale i tidlig opsporing.

Grunduddannelse for alkoholbehandlere i offentlig ambulant alkoholbehandling.

Formålet

med kurset er at give nye alkoholbehandlere grundlæggende faglig viden om alkoholområdet, her-

under kendskab til de nationale kliniske retningslinjer samt indsigt og træning i evidensbaserede

behandlingsmetoder.

Kort grunduddannelse for erfarne alkoholbehandlere.

Formålet med kurset er at give erfarne

alkoholbehandlere grundlæggende indsigt i den nyeste viden på alkoholområdet, herunder kendskab

til de nationale kliniske retningslinjer samt træning i

motivational interviewing.

Det forudsættes, at

man på forhånd har basalt kendskab til alkoholbehandling.

Metoder i familieorienteret alkoholbehandling.

Formålet er at styrke alkoholbehandlernes kom-

petencer til at forstå og metodisk tilnærme sig et rusmiddelproblem i et familie- og børneperspektiv.

Gennem forskellige faser i behandlingsforløbet vil der blive arbejdet med forskellige metodiske til-

gange, så barnets situation i familien bliver afdækket og vurderet i forhold til støtte og hjælpetiltag.

Forældrene får hjælp til at styrke deres forældrekompetencer og behandlerne får kompetencer til at

gennemføre aflastende samtaler med børn og forældre om de rusrelaterede samspilsmønstre. Mål-

gruppen for kurset er alkohol- og familiebehandlere.

Kursus i familieorienteret alkoholbehandling.

Formålet er, at behandlerne opnår kompetencer

til at kunne tilbyde behandling uanset, hvilket familiemedlem der søger behandling. Samlet har kur-

set til formål, at behandlerne opnår viden om de relevante teorier og veldokumenterede metoder, så

de kan arbejde videns- og praksisbaseret med par og familier med alkoholproblemer.

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer.

Formålet med kurset er at give

deltagerne et solidt kendskab til og gode færdigheder i behandling af mennesker med alkoholpro-

blemer ud fra en kognitiv referenceramme inddragende et familieorienteret perspektiv. Der lægges

vægt på, at deltagerne har kendskab til den rækkefølge i og vægtning mellem de behandlingsele-

menter, der videnskabeligt er belæg for giver resultater i praksis. Målgruppen for kurset er alkohol-

behandlere, som har gennemført grunduddannelse for alkoholbehandlere eller kort grunduddannelse

for erfarne alkoholbehandlere.

Kursus i dobbeltfokuseret alkoholbehandling.

Formålet med kurset er at give deltagerne fær-

digheder i konkret at identificere kliniske markører i interfererende psykisk co-morbiditet hos det

gængse klientel i det kommunale alkoholambulatorium. Deltagerne forventes efter kurset at være

rustet til at identificere og screene for dobbeltbelastning, forstå dynamik mellem rus og personlighed,

følge manualanvisninger og anvende et intersubjektivt valideringsprincip. Målgruppen er alkoholbe-

handlere, som ønsker at arbejde med behandling af personer og familier med alkoholproblemer, der

ved siden af afhængigheden har en psykisk sideproblematik. Deltagerne skal have minimum tre års

praktisk alkoholbehandlingserfaring og have aktuel klientkontakt.

Kilde: COK’s kursuskatalog

https://www.sst.dk/da/puljer-og-projekter/2014/~/media/CE8137394A99414D95B43CFCF578A8F7.ashx

Projektkoordinatorerne har angivet, hvor mange alkoholbehandlere (unikke individer), der har

været på kursus i hele projektperioden. Spørgeskemaundersøgelsen viser således, at 243 alkohol-

behandlere undervejs i projektet har været på et kursus som et led i kompetenceudvikling af be-

handlerstaben. I ca. halvdelen af projekterne er det 70-100 pct. af alkoholbehandlerstaben, der

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

har deltaget på kurser. På tværs af projekterne er det i gennemsnit 60 pct. af alkoholbehandlerne i

de involverede alkoholbehandlingsenheder, der har deltaget i kompetenceudvikling.

Det er særligt kurserne

kursus i familieorienteret alkoholbehandling

metoder i familieorienteret

alkoholbehandling,

som kom-

petenceudviklingen er sket

indenfor, idet hovedparten

(80 pct.) af projekterne har

haft alkoholbehandlere med

på disse kurser.

Der har grundlæggende været

en stor vedholdenhed i kur-

susdeltagelsen, idet 93 pct. af

behandlerne har gennemført

de kurser, de har deltaget i.

Hvordan er kompetenceudviklingen forløbet?

Når vi ser nærmere på kompetenceudviklingen, viser undersøgelsen, at de fleste projektkommuner

har kompetenceudviklet deres medarbejdere

. I selvevalueringerne fortæller hovedparten af pro-

jektkoordinatorerne, at de har haft positive oplevelser med medarbejdernes kursusdeltagelse.

Tabellen herunder viser fordelingen af projektkoordinatorer, der angiver at have haft alkoholbe-

handlere på de forskellige kurser. Som nævnt ovenfor, er det særligt kurser i familieorienteret

alkoholbehandling, behandlerne har deltaget i.

Tabel 3-1: Oversigt over kurser, som kommunernes alkoholbehandlere har været på, på tværs af projekt-

kommuner (andel i pct.)

Start

Kursus i familieorienteret alkoholbehandling

Metoder i familieorienteret alkoholbehandling

Tidlig opsporing af alkoholproblemer – hvorfor?

Grunduddannelse for alkoholbehandlere i offentlig ambulant

alkoholbehandling

Kursus i dobbeltfokuseret alkoholbehandling

Kursusforløb i kognitiv adfærdsterapi ved alkoholproblemer

Kort grunduddannelse for erfarne alkoholbehandlere

Ingen alkoholbehandlere har været på kursus

Anm: N=31.

Kilde: Survey til projektkoordinatorer.

Afslutning

83 pct.

81 pct.

61 pct.

55 pct.

51 pct.

10 pct.

65 pct.

48 pct.

52 pct.

45 pct.

23 pct.

29 pct.

13 pct.

Grundlæggende viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, at kommunerne har tilmeldt

deres alkoholbehandlere flere forskellige kurser som led i kompetenceudviklingen. Tabellen oven-

for viser, at 20 ud af 31 projektkoordinatorer (65 pct.) angiver, at de har haft alkoholbehandlere

på

Kursus i familieorienteret alkoholbehandling

i starten af projektperioden (første spørgeskema er

besvaret juni 2015, hvor projekterne har fået midler fra januar 2015) og at 26 ud af 31 (dvs. 83

pct.) af projektkoordinatorerne angiver, at de har haft alkoholbehandlere på dette kursus ved pro-

jektets afslutning (dvs. januar 2017).

Tre af projekterne har ikke haft alkoholbehandlere på kursus. Det skyldes typisk, at projektet har haft fokus på tidlig opsporing og fx

ikke har egen alkoholbehandlingsenhed i kommunen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Foruden de 243 alkoholbehandlere, som i projektforløbet har været på minimum et af de oven-

nævnte kurser, viser spørgeskemaundersøgelsen også, at 116 familiebehandlere har været på et

eller flere af de samme kurser

. I de gennemførte selvevalueringer, der giver en mere dybdegåen-

de forståelse bag tallene, beskriver projektkoordinatorerne, at kursisterne i de fleste tilfælde har

været tilfredse med kursernes indhold og kvaliteten af de forskellige kurser. På de gennemførte

casebesøg beskriver alkoholbehandlerne og familiebehandlerne kurserne som spændende, inspire-

rende og relevante for praksis.

På tværs af selvevalueringer og casestudiet fremhæver ledere og projektkoordinatorer i kommu-

nerne, at de har oplevet vanskeligheder ift. kursustilmeldingen, der har været præget af manglen-

de gennemsigtighed i tilmeldingsproceduren, herunder i forhold til forudsætninger for deltagelse

(dette beskrives yderligere under forudsætninger for en vellykket kompetenceudvikling).

Borgernes oplevelse af kompetencerne i alkoholbehandlingen

Ved de gennemførte familieinterviews kan undersøgelsen yderligere vise, hvordan borgerne ople-

ver alkoholbehandlingen, efter behandlerne har været igennem en kompetenceudvikling. Som

uddybet i boksen herunder, er det vigtigt at have in mente, at de udvalgte familier ikke forventes

at afspejle oplevelserne for alle familier, der har været i behandling undervejs i projektforløbet.

Dertil skal det pointeres, at de fremhævede oplevelser ikke nødvendigvis er et direkte resultat af

kompetenceudviklingen, da familierne med stor sandsynlighed ikke har mulighed for at sammen-

ligne med, hvordan behandlingen var før opkvalificeringen. Familiernes oplevelser er således blot

et perspektiv på deres oplevelse af alkoholbehandlernes kompetencer i det forløb, de har indgået i.

Boks 3-2: Forbehold ved udvælgelse af familier

Analysen af borgernes oplevelser med alkoholbehandlingen baserer sig på de enkelte dybdegående inter-

views, der er gennemført med familier. Familierne er ikke udvalgt tilfældigt eller med et sigte på at skabe

den mest repræsentative sammensætning af familier. Da alkoholbehandlingen er et sårbart emne for

familierne, har udvælgelsen været pragmatisk ud fra, hvilke familier der ønskede at deltage. Selve ud-

vælgelsen har de enkelte projektkommuner forestået, og de udvalgte familier kan derfor dels være præ-

get af et lavere alkoholforbrug, og dels være positivt stemt overfor behandlingen. Derfor skal vurderinger

baseret på familieinterviews ikke ses som et generelt billede for alle familier.

Der tegner sig et billede af, at familierne fra de gennemførte familieinterviews har haft en positiv

oplevelse af behandlernes kompetencer. En del af borgene fortæller, at de oplever, at behandlerne

er i stand til at skabe de trygge rammer, som er nødvendige for, at familierne tør åbne sig. I den

sammenhæng beskriver et fraskilt par, som har deltaget i behandling sammen, at de trygge ram-

mer gør det muligt for deltagerne at fortælle om deres erfaringer og dele deres tanker om alkohol-

forbruget og samspillet i familien. En anden borger fortæller tilsvarende:

”Vi taler om både tanker

og følelser, det gør hun [behandleren] altså rigtig godt. Jeg er 10 kg lettere, og jeg har nye idéer

med hjem hver gang”.

Hovedparten af de interviewede familier, herunder både

den drikkende og den pårørende, fortæller, at de oplever

behandlerne fremstår engagerede og fagligt kompetente til

at varetage behandlingen. På tværs af projekterne har

projektkoordinatorerne fremhævet, at kompetenceudvik-

”Det er menneskeligt,

i øjenhøjde og

ligeværdigt. Det er ikke klinisk, men

meget professionelt. Autentisk, hjer-

teligt

Fagligt

kompetent.”

- Pårørende

Familiebehandling er en foranstaltning, som kan gives efter servicelovens § 52 og som har til formål at afhjælpe problemer i en fami-

lie. Familiebehandlere har således typisk kompetencerne til at arbejde med familiens dynamik og samspil for at afhjælpe problemerne i

en familie. Det har derfor været et formål for nogle af projekterne i puljen til familieorienteret alkoholbehandling at styrke samarbejdet

mellem alkoholbehandlingen og familiebehandlingen i kommunen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

lingen er central for at klæde alkoholbehandlerne på til at inddrage det familieorienterede perspek-

tiv i alkoholbehandlingen. Det bliver samtidig fremhævet, at opkvalificeringen virker stærkest, når

den hurtigt omsættes i praksis, så alkoholbehandlerne løbende bliver mere trygge i at bringe em-

net omkring familieinddragelse på banen.

I kapitel 4 sætter vi yderligere fokus på, hvordan familierne har oplevet nogle af de elementer i

behandlingen, som er centrale i en familieorienteret tilgang, fx at barnets situation bliver afdækket

og vurderet, at forældrene får hjælp til deres forældrekompetencer og at børnene bliver aflastet

enten via direkte aflastende samtaler eller indirekte via samtalerne med forældrene om alkoholens

indvirkning på familiedynamikken.

Det organisatoriske udbytte af kompetenceudviklingen

Medarbejderne på de gennemførte casebesøg oplever, at den fælles opkvalificering både styrker

samarbejdet internt i alkoholbehandlingen og samarbejdet med familiebehandlingen. Det samme

fortæller en stor del af projektkoordinatorerne i selvevalueringerne, og nogle koordinatorer omta-

ler et styrket samarbejdsforum, der skaber plads til videndeling. Det styrkede samarbejde har

samtidig medført et fælles fagligt fundament, der er med til at sikre en mere ensartet og målrettet

behandling af familier.

Foruden det forbedrede samarbejde har kompetenceudviklingen betydet et nyt eller styrket fami-

lieperspektiv i behandlingen. De projektkommuner, som havde sparsom erfaring med at arbejde

familieorienteret, peger på, at kompetenceudviklingen har betydet, at perspektivet er blevet im-

plementeret i alkoholbehandlingen. For de kommuner, der i forvejen arbejdede familieorienteret,

har kompetenceudviklingen været med til at styrke perspektivet i alkoholbehandlingen yderligere.

Generelt oplever hovedparten af projektkoordinatorerne, at kommunerne på tværs har fået et

styrket fokus på familieorienteret behandling. Det betyder for mange projektkommuner, at alle

behandlere nu har et familiefokus. Dette gælder også behandlere, som ikke til dagligt arbejder i

familieteamet, der nu har fået nogle metoder til at inddrage familieperspektivet i de individuelle

samtaler. Projektkoordinatorerne fremhæver blandt andet, at kompetenceudviklingen har været

med til at afmystificere det at bringe familierne og børnene ind i behandlingen. I kapitel 4 uddybes

den organisatoriske omstilling til familieorienteret alkoholbehandling nærmere.

3.2

Forudsætninger for en vellykket kompetenceudvikling

Herunder gennemgår vi de drivkræfter og barrierer, som projektkommunerne har oplevet i kompe-

tenceudviklingen, for dermed at kunne opridse en række vigtige læringspunkter, der kan støtte

andre kommuner i at implementere den tidlige opsporing i deres praksis.

Kurser med fokus på praksis løfter kompetencer

En del projektkoordinatorerne fortæller, at de afholdte kurser har været til at udvikle behandlerne.

Koordinatorer fremhæver blandt andet, at kurserne i familieorienteret alkoholbehandling og kogni-

tiv behandling har givet et generelt kompetenceløft i behandlerstaben. På de gennemførte casebe-

søg giver flere medarbejdere ligeledes udtryk for, at de har lært nye og brugbare metoder, og

dertil har kurserne givet et bud på, hvordan temaerne kan implementeres rent organisatorisk i

kommunerne.

Generelt er oplevelsen blandt flere projektkoordinatorer, at når kurserne kobler sig tæt til praksis,

giver de et vigtigt udbytte til medarbejdernes behandlerkompetencer. Et vigtigt læringspunkt er

her, at overførbarhed til praksis, i følge medarbejderne, kan styrkes gennem konkrete praksisek-

sempler, øvelser med rollespil, oplæg og gruppearbejde. Dette understreger, at kursusforløbene-

med fordel kan tilrettelægges ud fra en

Helping it happen-tilgang

til implementering, hvor prakti-

kere understøttes i at fortolke og omsætte den nye viden til deres egen kontekst. Yderligere næv-

ner nogle, at kurserne har givet mulighed for netværksdannelse og sparring på tværs af studie-

grupper.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

I kontrast til de positive oplevelser har nogle projektkommuner i lavere grad været tilfredse med

kursernes tilrettelæggelse. Nogle projektkoordinatorer fremhæver, at der ikke har været nok fokus

på, hvordan den nye viden kunne anvendes af frontpersonalet. Eksempelvis efterspørger nogle

koordinatorer mere opmærksomhed på konkrete teknikker, der kan hjælpe frontpersonalet i deres

dialog med borgeren i den tidlige opsporing.

På tværs af selvevalueringer og casebesøg fremhæver behandlere og projektkoordinatorer dog, at

kurset i tidlig opsporing i mindre grad klædte nøglepersonerne på til at undervise andre, som del-

tagerne ellers havde forventet. Flere nøglepersoner fortæller i casestudiet, at de har savnet kom-

petencer til at undervise frontpersonalet efterfølgende, fordi temaer omkring formidling og struktu-

rering af undervisningsforløb ikke var et kursuselement. Nøglepersonerne peger på, at de efterføl-

gende har brugt mange ressourcer på at udarbejde oplæg, som de ikke følte sig tilstrækkelig ru-

stet til. Samlet peger erfaringerne mod, at det kan være en barriere for kompetenceudviklingen,

hvis kurserne ikke er tilstrækkeligt praksisrettede.

Manglende rettidighed og gennemskuelighed af kurser

Flere projektkommunerne har oplevet en større administrativ barriere ved deres medarbejderes

kursusdeltagelse. En del af projektkoordinatorerne fortæller, at planlægningen og udbuddet af

kurser har virket uigennemskueligt og forvirrende. Dette kom blandt andet til udtryk i projektfor-

løbet ved mangel på kursuspladser og sene kursusstarter, som betød, at medarbejderne ikke blev

opkvalificeret i tilstrækkelig tid. Yderligere har projektkoordinatorerne oplevet, at nogle af kurser-

ne lå oven i hinanden, så medarbejderne måtte vælge mellem to ønskede kurser. Selvom ledere

og medarbejdere fremhæver fordelen i at kunne gennemføre en massiv kompetenceudvikling,

bliver det også fremhævet på tværs af kommuner, at kursernes konkrete forløb har presset den

daglige drift i alkoholbehandlingen. En alkoholbehandler fortæller:

”Der har været så mange

kurser

på samme tid, så driften i rusmiddelbehandlingen har været presset. Så det har været stressen-

de.”

Et fremtidigt læringspunkt er derfor, at kurserne skal planlægges som et sammenhængende

forløb for kommunerne med udgangspunkt i de kompetencemæssige behov, der er i alkoholbe-

handlingen.

Foruden de ovennævnte problematikker i tilmeldingsprocessen, har nogle projektkommuner yder-

ligere oplevet en manglende klarhed om, hvilket fagligt niveau og erfaring det pågældende kursus

krævede af behandlerne. Hvor nogle projektkommuner har savnet et højere niveau, da de før pro-

jektet havde deltaget i kompetenceudvikling, har andre oplevet, at der var forventninger til erfa-

ringer, som de ikke kunne honorere. En behandler fortæller:

”For os var formålet med puljen,

at vi

skulle etablere familieorienteret alkoholbehandling. Det lå implicit i mange af kurserne, at vi alle-

rede arbejdede familieorienteret, men det gjorde vi ikke. Da vi startede på at tage familieuddan-

nelse, skulle vi komme med cases ud fra vores arbejde. Så vi har virkelig skullet bygge skibet,

mens vi sejlede. Der er ikke taget forbehold for, at vi ikke havde erfaring. Det har været frustre-

rende.”

I den sammenhæng foreslår nogle kommuner en større niveauinddeling på kurserne. Sam-

tidig har den manglende klarhed om forventninger til niveau også betydet, at nogle familiebehand-

lere er blevet afvist i deres kursustilmelding, fordi de ikke har haft de fornødne kvalifikationer.

Dette har sat begrænsninger for den fælles kompetenceudvikling på tværs af familiebehandling og

alkoholbehandling, som ellers skulle understøtte dette samarbejde.

Læring fra kurser skal sættes i spil i praksis

For at opnå positive gevinster af kursusdeltagelsen er det ifølge flere projektkoordinatorer vigtigt,

at medarbejderne sætter deres nye viden i spil i praksis. Flere koordinatorer peger på, at det er

vigtigt, at behandlerne hurtigst muligt kaster sig ud i at varetage det nye familieperspektiv i be-

handlingen, da de på måde hurtigt for opbygget nogle erfaringer og succeser, der giver dem blod

på tanden til at fortsætte.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Implementeringsforskning viser, at undervisningsdage i sig selv ikke er nok til at ændre fagperso-

ners praksis, særligt hvis det er nye metoder eller arbejdsgange, der skal implementeres

. I im-

plementeringslitteraturen bliver det fremhævet, at undervisningsdage skal suppleres af træning i

praksis, feedback og supervision, dvs. en

Making it happen-tilgang

til implementering. Det er såle-

des også erfaringen fra kommunerne, at der er behov for, at ledelsen understøtter, at alkoholbe-

handlerne hurtigt i forlængelse af kurset tager de nye kompetencer i brug, da det kan være en

stor ændring at skulle inddrage familien i alkoholbehandlingen. Projektkoordinatorerne peger på,

at inddragelsen af familien øger kompleksiteten i behandlingen, og at nogle behandlere derfor kan

være usikre ift. at foretage familieorienteret alkoholbehandling. Dette kan skabe en barriere for

kompetenceudviklingen, der ses ved, at behandlerne bliver ved med at ’varme op’ og lader mere

erfarne behandlere varetage den direkte inddragelse af familien.

For at omsætte viden til praksis har projektkommunerne efter endt kursusforløb arbejdet med

forskellige greb, der kan hjælpe til at implementere medarbejdernes nye kvalifikationer i det dagli-

ge behandlingsarbejde. En vigtig faktor for at overkomme barrieren ved at tale om og inddrage

familien i alkoholbehandlingen er, at alkoholbehandlerne prøver det af i praksis efter opkvalifice-

ringen og oplever, at det lykkes. En alkoholbehandler fortæller, at en succesoplevelse forstærker

selvtilliden og giver motivation for at fortsætte med at prøve kræfter med den familieorienterede

tilgang i alkoholbehandlingen: ”Men

når man ser, at familierne begynder at rykke, så tør man godt

gøre det igen. Når man får nogle succesoplevelser med det, så bliver man

ved.”

Nogle kommuner har foretaget sidemandsoplæring, mens andre har haft ’familiefokus’ som fast

punkt på behandlermøder. Generelt fremhæver flere projektkoordinatorer, at forankringen af det

familieorienterede perspektiv er en drivkraft, når der sker en løbende sparring mellem behandler-

ne, som tilfældet er ved sidemandsoplæring og behandlermøder med familiefokus. Dette hjælper

til implementeringen af de nye kompetencer i organisationen, da mere erfarne behandlere kan

bidrage med deres viden til de mindre erfarne behandlere. Et projekt har yderligere gode erfarin-

ger med, at en erfaren ’tovholder’ står til rådighed ved ønske om sparring og vejledning og tager

samtalerne med familien, hvis ikke alkoholbehandleren føler sig parat. I lighed hermed har andre

projekter etableret supervision for de opkvalificerede behandlere. En problematik ved dette kan

dog være, hvis supervisionen kun er forbeholdt de, som havde været på kursus, da en projekt-

kommune har oplevet, at dette har mindsket videndelingen på tværs. Det er derfor vigtigt, at su-

pervisionen og den faglige sparring foregår på tværs af behandlerstaben, hvis kompetenceudvik-

lingen skal sprede sig i organisationen.

3.3

Forankring af kompetenceudviklingen

Når vi vender blikket mod den fremadrettede forankring af kompetenceudviklingen, mener hoved-

parten af projektkoordinatorerne, at behandlerne er blevet yderligere kvalificeret i deres arbejde.

Projektkommunerne har dog også et potentiale for at udvikle sig yderligere fremadrettet. Således

mener de fleste af koordinatorerne i høj grad eller nogen grad, at puljen har understøttet et frem-

adrettet fokus på at udvikle kvaliteten i alkoholbehandlingen, jævnfør figuren herunder.

I selvevalueringerne og de gennemførte casebesøg nævner projektkommunerne flere fokusområ-

der for den fremadrettede udvikling. Først og fremmest vil flere kommuner fortsat have fokus på

at få implementeret nogle af fokusområderne fra projektperioden, deriblandt yderligere kompeten-

ceudvikling, og at få koordineret den systemiske tankegang med den kognitive behandling.

Fixen, D. et. Al. (2015),

Implementation Research: A Synthesis of the Implementation Literature,

University of Southern California.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Figur 3-2: Projektkoordinatorernes vurdering af, i hvilken grad puljen har understøttet et fremadrettet

fokus på kvalitetsudvikling i alkoholbehandlingen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

PCT

Yderligere fremhæver flere projektkommuner, at de fremadrettet vil ’øve’ alkoholbehandlerne i det

nye perspektiv gennem sidemandsoplæring og løbende erfaringsudveksling for at vedligeholde

kompetencerne i alkoholbehandlingen. En kommune har specifikt fokus på at få alkoholbehandler-

ne til at tage skridtet videre og inddrage familierne direkte i behandlingen. Dertil vil flere kommu-

ner som fokuspunkt for den fremadrettede udvikling af alkoholbehandlingen skabe mere synlighed

omkring deres rusmiddelcenter. Blandt andet ønsker et projekt at afprøve at have en fremskudt

medarbejder fra alkoholbehandlingen i kommunens sundhedscenter, der kan varetage rådgiv-

ningssamtaler med borgere såvel som frontpersonaler.

Enkelte projektkommuner tænker også ad andre veje i forhold til den fortsatte kompetenceudvik-

ling. En kommune vil fremadrettet arbejde for at udvikle kvaliteten i alkoholbehandlingen gennem

dobbeltfokuseret alkoholbehandling, mens en anden kommune er begyndt at arbejde med effekt-

målinger i alkoholbehandlingen, hvor borgeren måles på 10 udvalgte paramenter.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

TIDLIG OPSPORING I ALKOHOLBEHANDLINGEN

I dette kapitel beskriver vi projektkommunernes arbejde med at implementere tidlig opsporing i

alkoholbehandlingen. Vi beskriver dels, hvilke resultater projektforløbene har medført, dels hvilke

forudsætninger kommunerne oplever som centrale for at lykkes med implementering af den tidlige

opsporing.

Konkret har et formål med puljen været at opkvalificere frontpersonalet til at foretage tidlig opspo-

ring. Med tidlig opsporing menes at gøre frontpersonalet i stand til at identificere familier med

problematisk alkoholforbrug og i stand til at guide eller henvise familierne til det rette tilbud fx i

form af familieorienteret alkoholbehandling. Ved frontpersonalet forstås de professioner, der er i

direkte kontakt med borgerne, og som derfor spiller en central rolle i at føre den tidlige opsporing

ud i livet, fx i daginstitutioner, på skoler eller på jobcentre. I den sammenhæng har et andet for-

mål været at opkvalificere alkoholbehandlere og andre nøglepersoner i den tidlige opsporing, såle-

des at de kan varetage opkvalificeringen af frontpersonalet. På denne måde har opkvalificeringen i

tidlig opsporing haft to ben.

Det har været op til det enkelte projekt at definere, hvor og hvordan de ville arbejde med tidlig

opsporing, men overordnet set indebærer tidlig opsporing, at familier med alkoholproblemer iden-

tificeres og hjælpes tidligere end før. De fleste af projekterne har haft opkvalificeringen af front-

personale og nøglepersoner som mål, ligesom flere af projekterne har haft som mål at udvikle

vejledninger og guides, der kan understøtte den tidlige opsporing.

Boks 4-1: De centrale konklusioner i kapitlet



Projektkoordinatorerne vurderer på tværs, at kommunerne i høj grad har opnået at opkvalificere

frontpersonaler i tidlig opsporing, mens de i nogen grad har opnået at opkvalificere af nøglepersoner.

Opkvalificeringen i tidlig opsporing er primært fokuseret mod frontpersonale, der har kontakt til børn

og familier, konkret på skoler, i daginstitutioner og på jobcentre.

Projektkoordinatorerne oplever, at opkvalificeringen i tidlig opsporing har medført, at alkoholbehand-

lerne i højere grad bliver inddraget af frontpersonalet ved bekymring og til sparring.

Projektkoordinatorerne vurderer, at den tidlige opsporingsindsats har givet en øget opmærksomhed

på risikofaktorerne ved at vokse op i en familie med alkoholproblemer.

I nogle enkelte alkoholbehandlingsenheder oplever man, at flere borgere starter i alkoholbehandlin-

gen før, alkoholforbruget er eskaleret.

Implementering af den tidlige opsporing kræver en vedholdende ledelsesmæssig opbakning i front-

personalets afdelinger og institutioner, herunder at den tidlige opsporing bliver prioriteret som en op-

gave, og ledelsen understøtter dette med tid og ressourcer.

Uddannelse og opkvalificering understøtter den tidlige opsporing ved at give frontmedarbejderne

viden om, hvilke risikofaktorer de skal være opmærksomme på i deres arbejde.

Udviklingen af konkrete spørgeguides og samtaleteknikker hjælper frontpersonalet til at tage samta-

len med familier med alkoholproblemer – en samtale, der ellers opleves tabuiseret og grænseover-

skridende.



2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

4.1

Resultater fra projektforløbet

I det følgende beskriver vi de resultater, som kommunerne har opnået undervejs i projektforløbet i

relation til opkvalificering af frontpersonale og nøglepersoner i tidlig opsporing. De fremhævede

resultater baserer sig først og fremmest på spørgeskemaundersøgelser og selvevalueringer med

projektkoordinatorerne, men de trækker derudover på de mere dybdegående erfaringer fra de

gennemførte casebesøg.

Spørgeskemaundersøgelsen tegner overordnet et billede af, at en stor andel frontpersonale er

blevet opkvalificeret i den tidlige opsporing. Nærmere bestemt har 8.407 frontpersonaler modtaget

opkvalificering undervejs i projektforløbet. Når vi ser på opkvalificeringen af nøglepersoner, viser

spørgeskemaundersøgelsen også, at 264 nøglepersoner har gennemført COK’s kursus i tidlig op-

sporing for nøglepersoner. Dette tæller dels alkohol- og familiebehandlere, men også andre ansat-

te, som varetager nøglepersonrollen.

Opkvalificeringen er i nogen grad udbredt blandt nøglepersonerne

I de gennemførte selvevalueringer fremhæver projektkoordinatorerne, at de i nogen grad har for-

mået at opkvalificere nøglepersoner gennem COK’s kursus i tidlig opsporing. Dette er i overens-

stemmelse med tallene fra spørgeskemaundersøgelsen, der, som nævnt ovenfor, viser, at 264

nøglepersoner på tværs af projektkommunerne har modtaget kompetenceudvikling. Som det ses,

er der blandt nøglepersonerne, som har modtaget opkvalificering i den tidlige opsporing, 31 alko-

holbehandlere og 75 familiebehandlere. Det betyder også, at et større antal af de uddannede nøg-

lepersoner hverken er familie- eller alkoholbehandlere, men i stedet hører til kategorien af ’andre’

ansatte, som primært dækker over sundhedsplejersker, men også pædagoger, lærere, og jobcen-

terkonsulenter.

I den sammenhæng er et opmærksomhedspunkt, at når projekterne vurderer deres målopfyldelse

i forhold til at opkvalificere nøglepersoner i tidlig opsporing, er der på tværs af projekterne forskel-

lige forståelser af nøglepersonsbegrebet. I de fleste projekter er nøglepersoner karakteriseret ved

at være alkohol- eller familiebehandlere, som har deltaget i COK’s kursus i tidlig opsporing, og

som derefter varetager undervisning af frontpersonalet. I nogle af projekterne er nøglepersoner

udvalgte frontpersonaler, der har deltaget i kurset om tidlig opsporing, og som derefter underviser

andre frontpersonaler. Som beskrevet ovenfor, udgør denne gruppe en relativt stor del af de per-

soner, som samlet set har været på COK’s kursu i tidlig opsporing. Yderligere kan nøglepersoner

også være en eller flere frontpersonaler, som er udpeget til at varetage en koordinator-eller res-

sourcepersonsfunktion i de lokale enheder. Nøglepersonerne har her enten alene eller sammen

med kolleger modtaget intern undervisning i tidlig opsporing fx fra kommunens alkoholbehandlere.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Fokus på frontpersonaler med kontakt til børn og familier

I selvevalueringerne pointerer projektkoordinatorerne med få undtagelser, at der i høj grad har

været en opkvalificering af frontpersonaler i tidlig opsporing. Dette afspejler spørgeskemaundersø-

gelsen også. Fra første måling i starten af projektforløbet til sidste måling i slutningen af forløbet

har projektkommunerne tilsammen bevæget sig fra at have opkvalificeret 1.226 frontpersonaler til

8.407 frontpersonaler. Ved et nærmere blik på tabellen herunder fremgår det, at opkvalificeringen

særligt er rettet mod de frontpersonaler, som har kontakt med børn og familier. Mere specifikt er

halvdelen af de opkvalificerede frontpersonaler fra skoler og daginstitutioner. Opkvalificeringen har

yderligere rettet sig mod sundhedsplejersker og medarbejdere i den kommunale børne- og fami-

lieafdeling, der ligeledes har daglig kontakt med børn og familier.

I selvevalueringerne fortæller projektkoordinatorerne, at det store fokus på frontpersonaler med

kontakt til børn og familier er en følge af, at kommunerne selv har haft mulighed for at vurdere og

prioritere, hvordan de har ønsket at foretage opkvalificeringen. Hovedparten af projekterne har i

den sammenhæng prioriteret at opkvalificere frontpersonale på børneområdet, fx i skole- og dag-

tilbudsregi. Omkring halvdelen af projekterne har dog også valgt at opkvalificere frontpersonale på

voksenområdet, hvilket særligt ses på jobcentrene.

Tabel 4-1: Samlet antal frontpersonaler inden for hver ansættelsesinstitution, som har modtaget opkvali-

ficering i tidlig opsporing af alkoholproblemer på tværs af projektkommuner

Start

Daginstitutioner

Skoler

Jobcentre

Hjemmepleje

Sagsbehandlere i socialforvaltningen

Andre

Total

Anm: N=31.

Kilde: Survey til projektkoordinatorer.

Afslutning

2.070

2.133

1.544

627

947

1.086

8.407

151

339

577

1.226

Selvom spørgeskemaundersøgelsen og selvevalueringerne peger mod en bred opkvalificering af

frontpersonaler, oplever en lille del af projekterne, at de ikke har nået ud til frontpersonalerne i

tilstrækkelig grad. Eksempelvis er et projekt kun lykkedes med at uddanne to faggrupper. Det

samme gør sig gældende i uddannelsen af nøglepersoner, hvor en projektkommune har uddannet

flere nøglepersoner end tiltænkt, men disse nøglepersoner er til gengæld uddannet i mindre grad

og har et langt mindre forpligtende netværk end tiltænkt.

Hvordan er opkvalificeringen af frontpersonaler forløbet?

Selve karakteren af opkvalificering er varierende på tværs af projektkommunerne. Det er særligt

forskelligt, hvordan frontpersonalet er blevet opkvalificeret i den tidlige opsporing. Flere af pro-

jektkommunerne har afholdt større temadage og læringskonferencer for et stort antal medarbej-

dere. Dertil har nogle valgt en mere lokal tilgang med oplæg for færre personer på relevante en-

heder og institutioner. En mindre del af projektkoordinatorerne fortæller i deres selvevaluering, at

de har gjort begge dele.

I hovedparten af projekterne er opkvalificeringen af frontpersonalet blevet varetaget af medarbej-

dere med behandlerbaggrund, fx alkohol- eller familiebehandlere. I den sammenhæng har de fle-

ste projekter først haft udvalgte nøglepersoner på kurset

tidlig opsporing af alkoholproblemer

–

hvorfor?

og dernæst har disse undervist frontpersonalet. I undervisningen er frontpersonalet ble-

vet undervist i forskellige tematikker inden for tidlig opsporing, herunder generel viden om alkohol

og rusmidler, handle- og henvisningsmuligheder, signaler på mistrivsel samt samtaleteknikker i

dialogen med barn og forældre, blandt andet til den opsporende samtale og den ’nødvendige’ sam-

tale.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Sammen med undervisningen af frontpersonalet har flere projekter også forsøgt at understøtte

opkvalificeringen i den tidlige opsporing med handleanvisende materialer. Konkret har flere projek-

ter udformet trinvise guides og vejledninger, som blandt andet giver anvisninger til, hvordan

frontpersonalet kan tage den ’nødvendige’ samtale om alkohol. Der er også projekter, som har

lavet informationsmateriale om tegn og signaler på misbrugsproblemer, samt oversigter over

kommunale tilbud, der kan præsenteres i den tidlige opsporing.

Borgernes respons på den tidlige opsporing

Med udgangspunkt i frontpersonalernes opkvalificering i tidlig opsporing kan Rambølls undersøgel-

se også tegne et billede af, hvordan borgerne har reageret på denne tidlige opsporingsindsats. Når

vi beskriver virkninger på borgerniveau, er det indledningsvist vigtigt at notere sig de nævnte for-

behold i boksen herunder, der understreger, at pointer og konklusioner er baseret på enkelte bor-

gerinterviews og projektkoordinatorernes bedste skøn.

Boks 4-2: Forbehold ved vurdering af virkning på borgerniveau

Pointer relateret til virkningen for borgere baserer sig på de enkelte dybdegående interviews, der er gen-

nemført med familier og herudover på projektkoordinatorernes vurdering af virkningen for borgerne i

selvevalueringen. En stor del af projektkoordinatorerne fortæller i selvevalueringerne, at det på nuvæ-

rende tidspunkt er svært at måle, hvad virkningen af den tidlige opsporingsindsats er. Derfor skal udta-

lelser og pointer fra projektkoordinatorer ikke ses som faktuel viden, men derimod som indikationer og

formodninger baseret på koordinatorernes bedste skøn.

En virkning, som flere medarbejdere fra projektkommunerne fremhæver på de afholdte casebe-

søg, er, at opkvalificeringen af frontpersonalet har ført til flere henvendelser hos enten alkoholbe-

handlingen, familiebehandlingen og/eller rådgivningstelefonen (i de kommuner, der har en rådgiv-

ningstelefon). Det er både borgerne selv og frontpersonalet, som retter henvendelse, og i nogle

tilfælde har henvendelserne ført til, at borgeren og/eller familien er kommet i behandling. I case-

studiet er der også enkelte ledere og medarbejdere, som påpeger, at de oplever et øget antal hen-

vendelser til alkoholbehandlingen, når der har været konkrete aktiviteter i form af fx foredrag eller

temadage om tidlig opsporing.

I sammenhæng med, at der blandt projektmedarbejderne opleves flere henvendelser, pointerer en

lille del af projektkoordinatorerne også, at deres kommune får flere henvendelser fra helt nye bor-

gergrupper. De nye grupper er blandt andet borgere med et lavere alkoholforbrug, der tidligere i

forløbet kommer i kontakt med alkoholbehandlingen. Ligeledes er der både flere ældre og yngre

borgere samt pårørende, som henvender sig.

Når det kommer til borgernes reaktion på den tidligere opsporingsindsats, udtrykker frontpersona-

let i de gennemførte casebesøg blandede oplevelser. På den ene side tager nogle borgere godt

imod forespørgsler om deres alkoholforbrug, og de bliver yderligere motiveret til at gå i behand-

ling. På den anden side oplever frontpersonalet også borgere, som tager mindre godt imod

spørgsmål til deres forbrug. En frontmedarbejder fra skoleregi, som er blevet opkvalificeret i tidlig

opsporing, fortæller om sine erfaringer med forældrenes reaktioner på at blive spurgt til deres

alkoholvaner og deres reaktion på den tidlige opsporingsindsats:

”Forældrene reagerer ikke altid

positivt, men de har aldrig reageret negativt nok til, at de flytter deres børn [fra skolen]. Mange af

dem handler måske også på det selv, uden at vi behøver at gøre ret meget andet ved det. Det er

nok at være blevet konfronteret. Forældrene kan være bekymrede,

fordi de tænker, at ’nu

fjerner

de mit barn, hvis vi snakker om det her’ og der skal vi sende et signal om, at ’nej, vi er her for at

hjælpe dig og hjælpe dit barn”.

Frontpersonalet fremhæver, at tilgangen til forældrene derfor skal

være, at de tager snakken med barnet i fokus og har pligt til at handle, hvis et barn ikke trives,

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

men at det kan være svært og at der er nogle forældre, som trækker sig fra samarbejdet, hvor

frontpersonalet må forsøge at fastholde dialogen med dem.

Mere samarbejde og en større opmærksomhed på alkoholproblematikken

På et organisatorisk niveau tegner selvevalueringer og casebesøg et billede af, at opkvalificeringen

i tidlig opsporing styrker samarbejdet og sparring på tværs af kommunale enheder og med ekster-

ne samarbejdspartnere. Flere projektkommuner fortæller, at deres samarbejdspartnere i markant

højere grad henvender sig i forhold til sparring omkring borgere. Dertil har flere kommuner også

styrket samarbejdet mellem forvaltningerne, fx ved at udforme konkrete samarbejdsaftaler mel-

lem alkoholbehandling og jobcentre, sundhedspleje eller skoler.

Foruden det styrkede samarbejde fremhæver alle de besøgte casekommuner, at opkvalificeringen

af frontpersonalet i tidlig opsporing har medført en skærpet opmærksomhed på problematikken

blandt kommunens fagprofessionelle, ligesom det har betydet et øget kendskab til kommunens

tilbud til alkoholbehandling. En alkoholbehandler fortæller:

”Dem, som er ude og har kontakten

med børnene, er blevet bedre til at se dem. De er blevet bedre til at turde stole på deres egne

observationer og bedre rustet til at koble tingene sammen. De skoler, som efterhånden har ringet

nogle gange, bliver mere og mere skarpe og dygtigere til det. Det synes jeg godt, at jeg kan mær-

ke”.

I nogle projekter strækker opmærksomheden sig også videre til et politisk niveau, da den

tidlige opsporingsindsats har øget den kommunalpolitiske bevågenhed på temaerne alkoholvaner

og -forbrug.

Den større opmærksomhed på alkoholproblematikken er også fremtrædende ved, at enkelte pro-

jektkoordinatorer oplever nye tiltag i de kommunale enheder og institutioner. Blandt andet frem-

hæver koordinatorerne, at sundhedsplejen i særlig grad har skabt systematik omkring den tidlige

opsporingsindsats, da det flere steder er besluttet, at sundhedsplejen spørger ind til alkoholforbrug

i forbindelse med hjemmebesøg. Flere enheder og institutioner er begyndt systematisk at oplyse

borgere om, at ’her taler vi om alkoholvaner’ i løbet af den første kontakt. Andre steder er der ikke

en systematik i opsporingen, men ved bekymring foretager frontpersonalet en screening af bor-

gernes rusmiddelbrug.

4.2

Forudsætninger for at lykkes med implementering af tidlig opsporing

Foruden de ovennævnte resultater af projektforløbet kan undersøgelsen også give indikationer af,

hvad der skal til for at lykkes med implementeringen af den tidlige opsporing. Med andre ord har

selvevalueringer og casebesøg været med til at belyse de drivkræfter og barrierer, som projekt-

kommunerne har oplevet i arbejdet med tidlig opsporing. I det følgende beskriver vi, med ud-

gangspunkt i kommunernes erfaringer, forudsætningerne for at lykkes med at implementere en

tidlig opsporingsindsats.

Ledelsen skal bakke op om den tidlige opsporing

Flere af projektkoordinatorerne fremhæver ledelsesmæssig opbakning som en central forudsæt-

ning for at lykkes med den tidlige opsporing. Dette gør sig gældende fra flere perspektiver. Først

forklarer flere, at det er en drivkraft, hvis frontpersonalets ledelse gør det til en tydelig prioritet at

sende medarbejderne afsted på kurser, der kan styrke den tidlige opsporing. Dette er særligt gæl-

dende for opkvalificeringen af frontpersonalet i de kommunale enheder og institutioner, men det

bliver også pointeret, at det er en nødvendighed, at ledelsen bakker op om nøglepersonernes en-

gagement, når disse nøglepersoner er frontmedarbejdere med andre opgaver i den daglige drift fx

på jobcentre eller skoler.

Implementeringen af en tidlig opsporingsindsats sker i en kontekst, hvor frontmedarbejderne har

en række andre opgaver i den daglige drift. Det er derfor nødvendigt, at ledelsen afser tid og res-

sourcer til opkvalificering, samt til at sikre en forankring af det lærte i hverdagen, for at medarbej-

derne har de nødvendige forudsætninger for at arbejde med den tidlige opsporing. Forankringen af

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

den nye læring kan ledelsen ligeledes understøtte ved at udtrykke en kontinuerlig opbakning om-

kring den tidlige opsporingsindsats i hverdagen. På de gennemførte casebesøg fortæller frontmed-

arbejderne, at de i større grad igangsætter den tidlige opsporing, hvis ledelsen sætter en retning

for arbejdet og gør det klart, at den tidlige opsporing er en del af frontmedarbejdernes opgave i

den daglige drift. Det virker særligt godt, hvis ledelsen ude på den lokale enhed eller institution

tydeliggør visioner, værdier og arbejdsgange omkring temaet alkohol.

I det modsatte tilfælde beretter projektkoordinatorerne om, at det er en betydelig barriere for

implementeringen af den tidlige opsporing, hvis der ikke er den fornødne lokale ledelsesmæssige

opbakning til frontpersonalets tidlige opsporingsindsats. En fjerdedel af projektkoordinatorerne

fortæller i selvevalueringerne, at de har oplevet udfordringer med at opnå lokal ledelsesmæssig

støtte og opbakning, hvilket for enkelte projektkommuner har betydet, at der ikke er blevet etab-

leret et formaliseret og systematisk samarbejde med eksempelvis sundhedspleje eller daginstituti-

oner. Projektkoordinatorerne ser blandt andet den manglende ledelsesmæssige opbakning som et

spørgsmål om manglende ressourcer, men også som en modstand mod at spørge ind til borgerens

alkoholvaner.

Netop manglende ressourcer fremhæves af hovedparten af projektkoordinatorerne som en central

barriere for opkvalificeringen i den tidlige opsporing. Tids- og ressourcemæssige begrænsninger

betyder, at nogle enheder og institutioner har takket nej til tilbuddet om undervisning i tidlig op-

sporing, mens andre har fået et komprimeret undervisningsforløb. Projektkommunerne oplever

ligeledes manglende ressourcer som en udfordring blandt nøglepersonerne, som i nogle tilfælde er

blevet taget ud af det pågældende projekt af ledelsen som følge af ressourcehensyn.

Selvom det er en central drivkraft for implementeringen af tidlig opsporing, at ledelsen finder res-

sourcer og bakker op om den tidlige opsporing, pointerer projektkommunerne også, at de sjældent

oplever en manglende vilje fra lokale institutioner og enheder. I stedet medfører en presset hver-

dag en barriere for implementeringen af den tidlige opsporing, hvilket særligt har været tilfældet

for de involverede skoler, som har svært ved at afsætte tid og ressourcer til projektet. Omvendt

oplever projektledere og alkoholbehandlere i de projekter, hvor der aktivt er taget en ledelses-

mæssig beslutning om at understøtte frontpersonalet tidlige opsporing, fx i sundhedsplejen eller

på skolerne, oplevet, at man når langt med samarbejdet om familierne.

Undervisning og anvisninger styrker implementeringen af tidlig opsporing

For en stor del af projektkommunerne har undervisning i tidlig opsporing for frontpersonale været

en væsentlig drivkraft. Undervisningen har klædt frontpersonalet bedre på i forhold til at tage de

svære samtaler med den drikkende eller dennes partner. I den sammenhæng oplever flere projek-

ter også, at frontmedarbejderne er blevet styrket i deres viden om, hvilke risikofaktorer de skal

være opmærksomme på hos børnene. I selve undervisningen har en casekommune yderligere

tilpasset undervisningen til institutionernes faggrupper og behov, hvilket fungerede som en positiv

drivkraft for implementeringen, da det styrkede undervisningens relevans.

Som beskrevet i kapitel 2, er ny viden dog ikke nok til at ændre fagpersoners adfærd. Det kræver

også støtte i at omsætte den nye viden til praksis. Erfaringerne fra kommunerne viser således

også, at en drivkraft i den tidlige opsporing, som kan afhjælpe frontpersonalets vanskeligheder

ved emnet, er undervisning i konkrete samtaleteknikker. En frontmedarbejder fortæller om opkva-

lificeringen i tidlig opsporing: ”Der

er nogle ting, som man skal holde øje med, og der fik vi rigtig

gode redskaber. Vi manglede dog lidt samtaleteknikker, altså noget omkring, hvordan man så

spørger ind til det, hvis man opdager noget. Det er stadig svært lige at skulle spørge;

’hvordan

det lige med alkohol i jeres familie?’”

Erfaringen på tværs af projekterne er således også, at front-

personalerne føler sig bedre klædt på til at handle på en bekymring, når de er blevet opkvalificeret

i konkrete samtaleteknikker og spørgeguides, som de kan støtte sig til i samtalen med en familie.

Yderligere peger en større del af projektkoordinatorerne på, at undervisningen i den tidlige opspo-

ring nemmere overføres til praksis, hvis det bliver understøttet af konkrete og overskuelige hand-

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

leanvisninger. Det er en drivkraft for implementeringen af den tidlige opsporing, når frontpersona-

let kan trække på handleanvisende guides, som beskriver, hvordan de kan indlede den samtalen

med en borger om vedkommendes drikkevaner. Jo mere konkrete anvisningerne er, jo mere sikre

føler frontpersonalerne sig i samtalen med borgeren. I den sammenhæng oplever frontpersonalet

også, at det virker positivt at have indarbejdet en konkret og respektfuld måde at spørge ind til

alkoholvaner på. Et eksempel er her spørgsmålet: ”Hvordan bruger I alkohol i jeres familie?”

Frontpersonalet skal støttes i at bryde tabuet

Hovedparten af projektkommunerne oplever, at alkoholforbrug og -misbrug er emner behæftet

med tabu og berøringsangst, hvilket udgør en barriere for implementeringen af den tidlige opspo-

ring. Selvom frontpersonalet har opnået viden om følgevirkningerne og risikofaktorerne for børn,

der vokser op i familier med alkoholproblemer, finder frontpersonalet det generelt grænseover-

skridende at spørge borgere ind til alkoholvaner. Det er særligt vanskeligt for frontpersonalet, hvis

borgeren ikke viser tydelige tegn på et skadeligt alkoholforbrug. Denne barriere bliver yderligere

større af, at det er meget udbredt at bruge alkohol i Danmark, og det kan derfor være svært at

opspore familier, der på overfladen ser ud til at være velfungerende. En frontmedarbejder fortæller

i forhold til den tidlige opsporingsindsats:

”Vi er forudindtaget i vores relation

til forældrene. Vi

kigger anderledes på ham, der snøvler, end ham, der ligner en, som har styr på det. Men vi er

blevet bedre til at blive mere klarsynet på, at alkoholproblemer er noget, som florerer alle vegne,

uanset om man er

rig eller fattig”.

Yderligere har nogle enheder gode erfaringer med at skabe systematik omkring den tidlige opspo-

ringsindsats. Ved at gøre alkohol til et fast emne, som man altid taler om, får borgeren indtryk af,

at alkohol ikke er et tabu, og vedkommende føler sig ikke særligt udpeget. Nogle af projekterne

har dog oplevet uenigheder blandt fagområderne omkring graden af systematik i opsporingsind-

satsen. Særligt i jobcenterregi har der været modstand mod at spørge systematisk ind til borge-

rens alkoholvaner, mens det særlig i sundhedsplejen er blevet taget godt imod, hvor flere har ved-

taget en systematisk tilgang til alkoholforbrug som emne i samtaler.

4.3

Forankring af tidlig opsporing

Evalueringen kan yderligere tegne et billede af, hvordan det fremadrettede perspektiv for den tid-

lige opsporing ser ud i projektkommunerne. I dette afsnit ser vi dels på, hvordan og i hvilken grad

projektkommunerne er rustet til at fortsætte den tidlige opsporingsindsats, dels på hvilke foran-

krings- og udviklingstiltag som kommunerne planlægger at gennemføre fremadrettet.

I spørgeskemaundersøgelsen er projektkoordinatorerne blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad

frontpersonalet i kommunen er fagligt og organisatorisk rustet til fortsat at arbejde med tidlig op-

sporing. Som figuren herunder viser, ser projektkoordinatorerne i nogen grad, at frontpersonalet

har kapaciteten til at fortsætte den tidlige opsporing efter projektforløbet fagligt såvel organisato-

risk.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Figur 4-1: Projektkoordinatorernes vurdering af, i hvilken grad kommunens frontpersonale er fagligt og

organisatorisk rustet til fremadrettet at arbejde med tidlig opsporing til alkoholbehandlingen

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

PCT

Fagligt rustet

Organisatorisk rustet

På de gennemførte casebesøg fortæller medarbejderne fra projektkommunerne supplerende til

dette, at hovedparten af frontmedarbejderne ikke har deltaget i opfølgende aktiviteter siden op-

kvalificeringen, hvorfor den faglige udvikling i tidlig opsporing er et stykke tilbage i tid. Den mang-

lende opfølgning på opkvalificering kan være en forklaring på, hvorfor kun en lille del af projektko-

ordinatorerne i høj grad anser frontpersonalerne for at være fagligt rustede til den fortsatte tidlige

opsporing. På tværs af selvevalueringerne og casestudiet fremgår det desuden, at der er behov for

løbende fokus, hvis den tidlige opsporingsindsats skal fortsætte. Projektkoordinatorerne fremhæ-

ver, at behandlingstilbuddet løbende skal gøre sig synligt og frontpersonaler skal løbende opkvali-

ficeres. En frontmedarbejder i casestudiet fremhæver: ”Efter

første oplæg er vi blevet klædt lidt

bedre på til at bryde tabuet, men vi er der ikke endnu. Vi skal hele tiden holde gryden i kog, for

ellers bliver det glemt. Vi har et kæmpe ansvar for at holde det i kog.”

På tværs af selvevalueringerne angiver flere projektkoordinatorer, at det er et fokuspunkt for den

fremadrettede udvikling at etablere og fastholde dialogen med frontpersonale på skoler, daginsti-

tutioner og jobcentre. Et af de konkrete greb til at understøtte dette er at skabe synlighed om

alkoholbehandlingstilbuddet. Fx er planen i en af kommunerne at udgive kvartalsvise nyhedsbreve

med gode historier fra den tidlige opsporingsindsats, for på den måde at fastholde fokus på pro-

blematikken, dele erfaringer i kommunen og skabe synlighed om muligheden for tidligere start i

behandlingen. En anden kommune har planer om at have en fremskudt alkoholbehandler i kom-

munens sundhedscenter for at understøtte synligheden af alkoholbehandlingen. I selvevalueringen

beskriver enkelte af projektkoordinatorerne, at der fremadrettet vil blive udarbejdet en beskrivelse

af det familieorienterede alkoholbehandlingstilbud, så det bliver tydeligt for borgeren, hvad tilbud-

dene konkret indeholder, og hvad de takker ja til, da det er erfaringen, at rammen og indholdet for

tilbuddet skal være tydeligt for borgeren.

Dertil fortæller flere projektkommuner, at de vil forsætte opkvalificeringen af frontpersonalet efter

endt projektperiode. Nogle kommuner har etableret en struktur for den fremtidige opkvalificering,

fx et fast antal udbudte kurser årligt. I disse kommuner vil nøglepersonerne løbende holde oplæg

og facilitere diverse lokale mødefora efter behov. Andre projekter vil opkvalificere mere flydende,

når de modtager henvendelser fra institutioner, som ønsker et lokalt oplæg. Blandt frontmedarbej-

derne anses den videre uddannelse af frontmedarbejdere netop at være en relevant drivkraft for

den fremtidige forankring. Størstedelen har, som nævnt ovenfor, ikke haft opfølgende opkvalifice-

ring efter de indledende kurser, og derfor vil en genopfriskning kunne understøtte den fortsatte

tidlige opsporing.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

ORGANISATORISK OMSTILLING TIL FAMILIEORIENTE-

RET ALKOHOLBEHANDLING

I dette kapitel beskriver vi kommunernes omstilling til familieorienteret alkoholbehandling, herun-

der hvilke resultater der er kommet af projektforløbene og de forudsætninger, som kommunerne

peger på er centrale for at lykkes med at implementere en familieorienteret tilgang i alkoholbe-

handlingen.

Det er et af formålene med puljen at understøtte kommunernes omstilling eller styrkelse af den

familieorienterede tilgang i alkoholbehandlingen. Det er ikke alle projekter i puljen, der har haft

dette formål, og kapitlet her baserer sig primært på resultaterne og erfaringerne fra de 22 ud af

31 projekter, som havde omstilling til en familieorienteret tilgang som formål.

Der er forskel på kommunernes faglige og kapacitetsmæssige udgangspunkt for at gennemføre en

omstilling til en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen. I nogle kommuner har den kom-

munale alkoholbehandling allerede et familieorienteret alkoholbehandlingstilbud og har gennem

tidligere udviklingsprocesser uddannet personalet til at gennemføre familieorienterede forløb i al-

koholbehandlingen. I andre kommuner har der primært været fokus på den drikkende i behand-

ling. I disse kommuner skal der gennemføres en omstilling af tilgangen og kulturen i alkoholbe-

handlingen, så behandlerne i højere grad har kompetencerne til at inddrage og involvere familien i

alkoholbehandlingen.

I dette kapitel samler vi erfaringerne på tværs af kommunerne og beskriver forudsætningerne for

at gennemføre en omstilling til den familieorienterede tilgang i behandlingen.

Boks 5-1: De centrale konklusioner i kapitlet



Alle projektkoordinatorer angiver, at der er et tilbud om familieorienteret alkoholbehandling ved

projektets afslutning.

Den familieorienterede alkoholbehandling indebærer primært, at familieperspektivet og den relati-

onelle tilgang inddrages i de individuelle samtaler med den drikkende.

Der er på tværs af projekterne i mindre grad direkte inddragelse af familien i alkoholbehandlin-

gen, selvom det sker i nogle af alkoholbehandlingsenhederne.

Den direkte inddragelse af familien i alkoholbehandlingen foregår typisk ved parsamtaler med den

drikkende og partner eller ved pårørendetilbud.

Alkoholbehandlerne oplever, at det kan være vanskeligt at inddrage familiemedlemmerne, særligt

børn, direkte i behandlingen.

Det kræver opkvalificering, løbende sparring og supervision for, at alkoholbehandlerne er rustede

til at arbejde med det relationelle perspektiv i behandlingen.

Det understøtter den relationelle og familieorienterede tilgang, hvis der er tydelig ledelsesopbak-

ning og tydelig kommunikation om, at denne tilgang er grundlæggende i behandlingen og ikke

noget, der vælges til eller fra af behandleren eller den drikkende.

Et tæt samarbejde mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere er en drivkraft for at lykkes

med at inddrage familien direkte i alkoholbehandlingen. Dette forudsætter dog, at organisatoriske

barrierer og kulturforskelle mellem alkohol- og familiebehandling adresseres.



2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

5.1

Resultater fra projektforløbet

Ved projektets afslutning angiver alle projektkoordinatorer, at der er et tilbud om familieorienteret

alkoholbehandling i projektkommunerne. Når vi ser nærmere ind i, hvad dette indebærer, kan vi

se på spørgeskemaundersøgelsen, hvor projektkoordinatorerne ved starten af projektet og ved

afslutningen har angivet i hvilken grad, de vurderer, at alkoholbehandlingen arbejder familieorien-

teret. Figuren nedenfor viser, at der er sket en stigning fra 19 pct. til 45 pct. ift. projektkoordina-

torer, som vurderer, alkoholbehandlingen i høj grad arbejder familieorienteret. Den øvrige halvdel

af projektkoordinatorerne vurderer ved projektets afslutning, at alkoholbehandlingen i nogen grad

arbejder familieorienteret. Samtidig er der sket et stort fald i andelen af projektkoordinatorer, som

vurderer, at alkoholbehandlingen kun i mindre grad arbejder familieorienteret. Samlet set indike-

rer dette, at der bredt set på tværs af kommunerne i puljen er blevet implementeret en familieori-

enteret tilgang i alkoholbehandlingen.

Figur 5-1: Projektkoordinatorernes vurdering af, i hvilken grad alkoholbehandlingen arbejder familieorien-

teret ved hhv. start og afslutning af projektperioden

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

PCT

Projektstart

Projektafslutning

Samtidig viser spørgeskemaundersøgelsen, at der på tværs af projekterne er sket en stigning i

antallet af børn og unge, som har indgået i alkoholbehandlingen. Dette gælder både for børn og

unge, som har indgået

direkte

(dvs. selv modtaget behandling eller støtte i forbindelse med den

familieorienterede alkoholbe-

handling), og børn og unge, som

har indgået

indirekte

(dvs. hvor

børnene ikke har været fysisk til

stede i behandlingen, men en

eller flere forældre er blevet støt-

tet i deres forældrekompetence).

Projektkoordinatorerne har ved

start og afslutning af projektet

angivet, hvor mange børn og

unge der har indgået hhv. direkte

og indirekte i alkoholbehandlin-

gen i løbet af de seneste tre må-

neder. Her er antallet steget fra

211 børn og unge, som har ind-

gået direkte i alkoholbehandlin-

gen ved projektets start, til 392, som har indgået direkte ved projektets afslutning. På samme

måde er tallet steget fra 593 børn og unge, som har indgået indirekte i behandlingen ved projek-

tets start, til 745, som har indgået indirekte i alkoholbehandlingen ved projektets afslutning.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Samlet set estimerer projektkoordinatorerne, at 1.997 familier har indgået i familieorienteret alko-

holbehandling i løbet af projektperioden.

Hvad kendetegner den familieorienterede behandling?

Projektkoordinatorerne har ved starten og ved afslutningen af projektet angivet, hvilke typer af

indsatser der indgår i den familieorienterede alkoholbehandling i kommunerne. Af tabellen neden-

for fremgår det, at der er sket en lille stigning i antallet af projekter, hvor der tilbydes parsamtaler

med fokus på konflikter og samspil mellem parterne. Den største stigning er sket for antallet af

projekter, hvor der tilbydes parsamtaler med fokus på forældrerollen og aflastning af børnene.

Der er også sket en lille stigning i antallet af projekter, hvor børnene er inddraget direkte og en

lille stigning i antallet af projekter, hvor der er tilbud til unge eller voksne børn af personer med

alkoholproblemer, selvom den drikkende ikke er i behandling. Der er et projekt mindre ved afslut-

ning end ved start, som angiver, at der findes tilbud til partneren, selvom den drikkende ikke er i

behandling

, det er dog stadig hovedparten af projekterne (27 ud af 31), som angiver at have

sådan et tilbud ved afslutning af projektet.

Tabel 5-1: Anvendte indsatser i den familieorienterede alkoholbehandling i projektkommunerne

Start

Antal

Procent

besvarelser

Parsamtaler, med fokus på fx konflikter og

samspil mellem parterne

Parsamtaler, med fokus på forældrerollen og

aflastning af børnene

Tilbud til partner, selvom den drikkende ikke er

i behandling

Familiesamtaler, hvor børnene er inddraget

Tilbud til unge/voksne børn, selvom den drik-

kende ikke er i behandling

Har ikke et tilbud om familieorienteret alkohol-

behandling

Note: N=31.

Kilde: Survey til projektkoordinatorer.

Afslutning

Antal

Procent

besvarelser

94 pct.

87 pct.

84 pct.

77 pct.

0 pct.

87 pct.

77 pct.

90 pct.

77 pct.

68 pct.

6 pct.

Af de 22 projekter, som havde til formål at udvikle den familieorienterede tilgang i alkoholbehand-

lingen, var der i 14 af projekterne i forvejen erfaring med familieorienteret alkoholbehandling og

otte af projekterne, som ikke i forvejen havde erfaring med familieorienteret alkoholbehandling og

derfor skulle etablere dette tilbud mere fra bunden.

På tværs af projekterne, både i alkoholbehandlingsenheder, som havde erfaring med den familie-

orienterede tilgang, og alkoholbehandlingsenheder, som startede det familieorienteret tilbud i for-

bindelse med puljen, fremhæver projektkoordinatorerne i selvevalueringen, at den familieoriente-

rede indsats er blevet understøttet og styrket i projektperioden. I selvevalueringerne på tværs af

projekterne kommer dette til udtryk dels ved, at der i behandlerstaben i højere grad spørges til

den drikkendes familie og børn og det dermed er blevet mere naturligt at inddrage familien indi-

rekte i den drikkendes individuelle forløb. Samtidig er der i hovedparten af projekterne etableret

mere eller mindre formaliserede samarbejdsaftaler mellem alkoholbehandlere og familiebehandle-

re. I nogle af de 14 projekter, hvor der i forvejen var en familieorienteret tilgang, er der endvidere

etableret nye pårørendetilbud.

Styrket familiefokus i alkoholbehandlerstaben

I de udvalgte projektkommuner, som Rambøll har gennemført casestudiet i, peger alkoholbehand-

lerne bredt set på, at der er sket en udvikling mod en mere familieorienteret tilgang i alkoholbe-

Årsagen til dette findes ikke i data.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

handlingen. Dette kommer til udtryk ved, at alkoholbehandlerne i højere grad føler sig i stand til at

tale med den drikkende om vedkommendes familie og børn og på den måde inddrage familien

indirekte i alkoholbehandlingen.

Projektledere og alkoholbehandlere i casekommunerne fremhæver, at kvaliteten i alkoholbehand-

lingen bliver styrket, når alkoholbehandlerne ikke længere er usikre på at tage samtalen med den

drikkende om vedkommendes familie, samt hvilken betydning alkoholforbruget kan have for dem.

På tværs af casekommunerne kommer det styrkede

familiefokus til udtryk ved, at borgerne, der indskrives i

”Vi har fået implementeret vores

behandling, bliver præsenteret for den familieorientere-

tilgang og vi præsenterer vores bor-

de tilgang i alkoholbehandlingen allerede ved første kon-

gere for, at vi inddrager familie og

takt. Der kan dog være forskel på, hvordan borgerne

netværk, fordi det giver rigtig godt

præsenteres for den familieorienterede tilgang i alkohol-

mening. Det er en fast procedere, at

behandlingen. I nogle af alkoholbehandlingsenhederne

vi siger det. Det er så ikke alle, der

præsenterer man muligheden for at inddrage familien

har familie, men så trækker vi på

som et tilbud og gør borgeren opmærksom på, at borge-

netværket bredere set.”

rens pårørende kan blive inddraget i behandlingsforlø-

bet, hvis borgeren ønsker dette. I nogle af alkoholbe-

–

Leder alkoholbehandling

handlingsenhederne har man valgt at italesætte familie-

perspektivet som den grundlæggende tilgang i behand-

lingen og hermed signalere en selvfølgelighed omkring, at man har fokus på familien i alkoholbe-

handlingen.

Casestudiet viser, at det primært er lykkedes at implementere den familieorienterede tilgang i

alkoholbehandlingen via en indirekte inddragelse af familieperspektivet i den drikkendes behand-

lingsforløb, og at den direkte inddragelse af familien typisk foregår via parsamtaler, hvorimod al-

koholbehandlerne oplever, at det kan være vanskeligt at inddrage børnene direkte i behandlings-

forløbet.

Alkoholbehandlerne fortæller, at det kan være vanskeligt at tale med den drikkende om vedkom-

mendes familie, hvis man har været vant til at arbejde mere individorienteret med fokus på den,

der drikker, og ikke før har haft den drikkendes familierelationer som et tema i behandlingen. Erfa-

ringen på tværs af projekterne er, at jo tryggere alkoholbehandlerne bliver ved at bringe emnet på

banen, desto flere borgere reagerer positivt på muligheden for at inddrage og tale om deres fami-

lie i alkoholbehandlingsforløbet. En alkoholbehandler fortæller, at de fleste borgere, han har haft i

behandling, har reageret positivt, når de skal til at inddrage familien, hvilket ifølge ham skyldes, at

borgeren allerede ved indskrivning bliver præsenteret for tilgangen og derfor er forberedt på, at

det en naturlig del af behandlingen: ”Jeg

har lige talt med en kvinde, og til sidst i timen sagde jeg;

jeg håber virkelig, at du tager din mand og børn med næste gang. Det var aldrig sket for to år

siden. Hun reagerede positivt, fordi jeg siger det som en naturlig del af behandlingen. Og så er

hun er forberedt på, at det vil ske, fordi hun allerede under visitationen bliver præsenteret for, at

det er sådan vi arbejder”.

På tværs af casekommunerne er det familieorienterede tilbud netop et tilbud, og forløbene kan

således se meget forskellige ud afhængigt af den enkelte families relationer, situation og behov.

Den familieorienterede alkoholbehandling kan således fx bestå af individuelle samtaler med fami-

lieperspektiv, parsamtaler og samtaler med den drikkendes samlever med børnene, uden at den

drikkende er til stede. De fleste alkoholbehandlere arbejder derfor også med at inddrage familien

direkte i alkoholbehandlingsforløbet. Det er som oftest den drikkendes partner, der inddrages i

behandlingsforløbet og i få tilfælde også børnene. På tværs af casekommunerne peger både ledere

og alkoholbehandlere dog på, at det kan være udfordrende for alkoholbehandlerne at skulle ind-

drage børnene direkte i behandlingsforløbene. Der er således en række af alkoholbehandlingstil-

buddene, hvor der primært har været tale om indirekte inddragelse af børnene via samtaler med

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

forældrene, hvor der tales om alkoholproblematikken i relation til familiedynamikken og børnene.

En alkoholbehandler fortæller, at hun havde forestillet sig, at børnene ville blive inddraget mere

direkte i den familieorienterede alkoholbehandling, men at dette er sket i mindre grad, end hun

forventede:

”Jeg tænkte dengang,

at hvis man kiggede tre år frem, ville mange komme med børn.

Men sådan er det ikke blevet. Men vi har en systematik i at fastholde et familieperspektiv. Alle

forældre kommer til at tale om deres børn under hver samtale”.

Den indirekte inddragelse af børnene i alkoholbehandlingsforløbet kan have en positiv virkning for

børnene, idet der bliver sat fokus på forældrerollen og hvordan børnene påvirkes af alkoholforbru-

get i familien. En alkoholbehandler uddyber:

”Det kunne fx

være at snakke med parret som foræl-

dre, og ikke som par, med fokus på børn og forældrerolle. Det er også en måde at få hjulpet bør-

nene på”.

Tidligere undersøgelser viser, at den familieorienterede alkoholbehandling, hvor indsat-

sen er rettet imod forældrene, netop kan have en positiv virkning på børnenes trivsel, når der fx

arbejdes med forældrenes problemløsningsstrategier, kommunikation og daglige rutiner, som har

en betydning for hele familien

. Det er således ikke et mål i sig selv, at inddrage børnene direkte i

den familieorienterede alkoholbehandling, men derimod at et mål at arbejde med familiedynamik-

ken.

I det følgende beskriver vi nærmere, hvordan familien kan inddrages direkte via pårørendetilbud

og via samarbejde med familiebehandlere.

Pårørendetilbud understøtter inddragelsen af familien og rekruttering til behandling

Nogle af projektkoordinatorerne fremhæver i selvevalueringerne, at det har en positiv betydning

for tilgangen til alkoholbehandlingen, at der er blevet oprettet et tilbud til de pårørende (fx tilbud

til unge eller voksne børn), selvom den drikkende ikke er i behandling. Dette betyder dels, at fami-

lier med alkoholproblemer kan hjælpes, selvom den drikkende ikke nødvendigvis er klar til at star-

te i behandling, og det kan betyde, at flere drikkende kommer i behandling, fordi familien er star-

tet i et pårørendetilbud. Det kan derfor være en fordel at etablere tilbud til de pårørende, selvom

den drikkende ikke er startet i alkoholbehandling.

I casestudiet fortæller en familiebehandler, som indgår i et fælles behandlingstilbud til familier

med alkoholproblemer, at hun oplever, at det virker godt, når pårørendetilbuddet foregår som et

gruppetilbud:

”Sidste gang vi havde gruppe, have vi et tema oppe omkring, hvordan passer jeg

bedst på mig selv som pårørende. Der fortalte de, at det var fedt at få hinandens inputs. Den der

bevidning, som de laver til hinanden, det er de glade for”.

Det er således centralt, at pårørendetil-

bud blandt andet tilbyder deltagerne nogle at spejle sig i, og tidligere undersøgelser viser på linje

med dette, at det er vigtigt, at gruppetilbud for pårørende gerne skal have en homogen gruppe af

pårørende, så fx voksne børn kan gå i et gruppetilbud målrettet dem og partnere til drikkende kan

gå i et andet gruppetilbud

En alkoholbehandler fortæller på samme vis, at det er

en fordel at have et pårørendetilbud, når den familie-

orienterede tilgang implementeres i alkoholbehandlin-

gen. I og med alkoholbehandlerne begynder at tale om

familien i den drikkendes behandlingsforløb, kan der

være flere pårørende, som ønsker at indgå i behand-

lingsforløbet og ønsker at modtage hjælp til at håndte-

re alkoholproblematikken i familien.

”Når

vi inddrager familien i den drik-

kendes forløb er effekten, at der

kommer flere pårørende i vores pårø-

rendetilbud. De er ikke til at holde

væk”.

–

Alkoholbehandler

Lindgaard, H., 2012, Familier med alkoholproblemer – et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh., Sundhedssty-

Lindgaard, H. 2012,

Familier med alkoholproblemer - Familieorienteret alkoholbehandling med et særligt fokus på børnene.

Kbh.,

relsen.

Sundhedsstyrelsen.

Lindgaard, H., 2009,

Afhængighed og relationer

–

behandlingsperspektiver,

Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

I en af casekommunerne har man forsøgt at etablere flerfamiliebehandling, dvs. et gruppetilbud,

hvor flere familier med både den drikkende, partner og børn indgår i et forløb sammen. Det har

dog vist sig vanskeligt i praksis at rekruttere nok familier til tilbuddet og gennemføre flerfamiliebe-

handlingen som tilbud.

I forhold til rekrutteringen var det vanskeligt, fordi nogle af familierne ikke ønskede at indgå i et

forløb med andre familier og derfor i stedet startede i deres eget forløb. For andre familier gjaldt

det, at den drikkende ikke var klar til at blive inddraget i et familieforløb og familien derfor i stedet

indgik i et parallelt forløb samtidig med den drikkendes individuelle forløb. En alkoholbehandler

fortæller, at flerfamilieforløbet derfor i højere grad er blevet et gruppeforløb for pårørende: ”Mål-

gruppen er en anden, end vi tænkte. Det er blevet mere et pårørendetilbud, fx for mødre med

børn til en eksmand,

der drikker”.

Ud over rekrutteringen til tilbuddet har det også vist sig vanskeligt at gennemføre flerfamiliegrup-

perne i praksis, fordi dynamikken familierne imellem ikke altid er velfungerende. En alkoholbe-

handler fortæller:

”Dels starter man lidt forfra hele tiden, og

hvis familierne har været med tre

gange og der så kommer en fjerde familie, så er det svært”.

En familiebehandler, som også indgår

i flerfamiliebehandlingen, fortæller, at de som behandlere oplevede, at der kan være en svær dy-

namik mellem familierne, hvor to familier fx har svært ved at håndtere den tredje families proble-

matikker.

Erfaringen er således, at flerfamiliebehandlingstilbud er krævende at rekruttere til og dermed også

kan være vanskeligt at gennemføre i praksis, hvis der ikke er nok familier. For at gennemføre en

vellykket flerfamiliebehandling kan der være behov for at matche familierne eller at en familie kan

skifte gruppe, hvilket ikke kan lade sig gøre, hvis der ikke er nok familier. På den måde hænger

rekrutteringsproblematikken og den praktiske gennemførelse af flerfamiliebehandling tæt sammen.

Samarbejdet med familiebehandling styrker arbejdet med hele familien

De fleste projekter, som har arbejdet med omstillingen til familieorienteret alkoholbehandling, har

haft til formål at etablere eller styrke samarbejdet mellem alkoholbehandlingen og den kommunale

familiebehandling og evt. myndighedsområdet. Projektkoordina-

torerne har angivet, hvor godt de vurderer samarbejdet mellem

alkoholbehandlingen og familiebehandlingen på en skala fra 0

(dårligt) til 10 (godt) ved start og afslutning af projektet. Gen-

nemsnittet for projektkoordinatorernes vurdering på skalaen fra

0 til 10 er steget fra 5,6 til 7,2 i løbet af projektperioden.

Ved afslutningen af projektet angiver 68 pct. af projektkoordina-

torerne, at der findes et familieorienteret alkoholbehandlingstil-

bud i samarbejde med familieafdelingen. Nogle projekter samar-

bejder systematisk, fx via tværfaglige behandlerkonferencer,

mens andre samarbejde mere ad hoc, fx ved at kontakte hinan-

den for råd og vejledningen. En stor del af projekterne har ud-

viklet konkrete samarbejdsmodeller og forløbsplaner, som sy-

stematiserer samarbejdet mellem parterne. Dette samarbejde

betyder, at alkoholbehandlere kan trække på og sparre med

familiebehandlerene og omvendt og på den måde bruge hinan-

dens viden og kompetencer i den familieorienterede alkoholbehandling.

I casestudiet fortæller ledere og medarbejdere på tværs af kommuner, som har etableret eller

styrket samarbejdet mellem familiebehandling og alkoholbehandling, at dette samarbejde har øget

kvaliteten i alkoholbehandlingen, fordi behandlerne kan trække på hinandens fagligheder. En leder

i alkoholbehandlingen fortæller, at samarbejdet har understøttet en modning af kulturen, hvor

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

alkoholbehandlere indtænker familien og familiebehandlere indtænker alkoholproblematikker i

deres arbejde. Lederen af alkoholbehandlingen fortæller:

”Tidligere havde vi tendens til at løse det

hele selv i alkoholbehandlingen, hvor noget blev lavet halvt, fordi vi ikke havde de rette kompe-

tencer.”

Når familiebehandlerne og alkoholbehandlerne kender hinandens fagligheder og kan

trække på disse, øger det kvaliteten i behandlingen til gavn for familierne.

Der er forskel på, i hvilken grad familie- og alkoholbehandlernes samarbejde er etableret, og hvor-

dan dette samarbejde er organiseret. I nogle af casekommunerne er der lavet en formaliseret

samarbejdsaftale, hvor familiebehandlingen kan henvende sig til alkoholbehandlingen, når de op-

lever alkoholproblemer i en familie, og alkoholbehandlingen tager kontakt til familiebehandlingen,

hvis de får borgere i alkoholbehandling, som har børn og familie. En leder af familiebehandlingen

fremhæver, at det har virket godt at få etableret denne samarbejdsaftale mellem alkoholbehand-

lingen og familiebehandlingen. Aftalen har betydet, at parterne har fået klarhed omkring, hvor de

skal henvende sig, og hvad de skal gøre, når de oplever noget, som de andres faglighed kan bi-

drage til. I en anden casekommune har man styrket samarbejdet ved at indføre månedlige be-

handlingskonferencer på tværs af familiebehandlingen og alkoholbehandlingen, hvor behandlerne

kan drøfte sager på tværs af fagligheder, hvilket har understøttet en mere helhedsorienteret til-

gang til familierne. Lederen af familiebehandlingen fortæller:

”Behandlingskonferencer er virkelig

noget, som er med til at nedbryde siloerne. Der er her, vi virkelig får anvendt det helhedsoriente-

rede perspektiv. Hvis vi bliver opmærkesomme på noget, som vi ikke havde set, så kan vi ændre

retning”.

På tværs af selvevalueringerne angiver flere projektkoordinatorer således også, at im-

plementeringen af den familieorienterede tilgang i alkoholbehandlingen har medført en mere koor-

dineret indsats, og enkelte projektkoordinatorer fremhæver, at borgerne oplever en mere sam-

menhængende indsats, hvor de ikke behøver fortæller de samme ting flere gange. Den familieori-

enterede tilgang og systematiske samarbejde mellem familiebehandling og alkoholbehandling kan

derfor understøtte en mere koordineret og helhedsorienteret indsats for familierne.

I andre af casekommunerne er der etableret en familieorienteret alkoholbehandlingsindsats i et

samarbejde mellem familiebehandlere og alkoholbehandlere. Her fortæller behandlerne, som har

erfaring med at arbejde på tværs af fagligheder i familiernes behandlingsforløb, at samarbejdet

styrker fagligheden og at det virker godt at varetage behandlingen i fællesskab. Behandlerne be-

skriver det som berigende og at de lærer noget om hinandens faglighed og derved i højere grad

dækker flere facetter i behandlingsforløbet. Selvom der er stor forskel på alkoholbehandlingens

tilgang og familiebehandlerens tilgang, oplever behandlerne, at begge dele kan bidrage i samtalen

med familierne, og erfaringerne har vist, at familierne godt kan navigere i behandlernes forskellige

fagligheder. En alkoholbehandler fortæller: ”Det,

jeg kan se, når [familiebehandleren] og jeg sid-

der sammen, er, at jeg hele tiden har fokus på afhængighed, medafhængighed osv., mens [fami-

liebehandleren] sidder med fokus på samspil og familie, hvordan er det at være barn, osv. De to

ting sat sammen fungerer godt i denne her sammenhæng. Man kan nemt komme til at overse

noget, når man har sit eget fokus”.

Et samarbejde om indsatsen mellem alkoholbehandlere og

familiebehandlere kan således give en øget og flerfacetteret faglighed i behandlingen og understøt-

te inddragelsen af hele familien i behandlingen af alkoholproblematikken i familien.

Familieorienteret tilgang giver kvalitetsløft i alkoholbehandlingen til gavn for borgerne

Projektkoordinatorerne peger bredt set i selvevalueringerne på, at både drikkende og pårørende

har gavn af den familieorienterede tilgang i behandlingen. I selvevalueringerne nævner enkelte

projektkoordinatorer, at de oplever, at alkoholbehandlerne kan tage fat om andre problemer end

tidligere, når hele familien er samlet, og at de samtidigt får et bredere og mere nuanceret syn på

den drikkende gennem familiebehandlingen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Boks 5-2: Forbehold vedr. resultaterne for borgerne

Denne evaluering belyser ikke de direkte borgerrettede resultater af familieorienteret alkoholbehandling.

Analysen i dette afsnit baserer sig på projektkoordinatorernes vurdering i selvevalueringerne og på lede-

re, projektkoordinatorer og alkoholbehandleres vurdering i casestudiet. Samtidig er der gennemført en-

kelte interviews med familier, som har indgået i familieorienteret alkoholbehandling i nogle af casekom-

munerne, som illustrerer borgernes eget perspektiv på den familieorienterede alkoholbehandling. Inter-

viewene med familierne er ikke nødvendigvis repræsentative for alle familier i familieorienteret alkohol-

behandling, men repræsenterer disse familiers oplevelser og perspektiver på at indgå i et familieoriente-

ret alkoholbehandlingsforløb.

I casekommunerne fremhæver alkoholbehandlerne, at de oplever, at den familieorienterede til-

gang har løftet kvaliteten i alkoholbehandlingen. Det er en styrke i alkoholbehandlingen, når fokus

ikke kun er på alkoholen, men også, hvad

alkoholen gør ved familien, og denne æn-

”En

medarbejder har fortalt mig, at det er noget af

dring er til gavn for familien. En leder i

det vigtigste, der er sket i hendes karriere. Hun

alkoholbehandlingen fortæller om, hvor-

fortalte, at hun havde det helt skidt over, hvordan

dan kvalitetsløftet i alkoholbehandlingen

vi behandlede tidligere. Det kan ikke siges tydeli-

kommer til udtryk i boksen til højre.

gere. Det giver så meget mening at arbejde med

Der kan være blandede reaktioner fra

borgere i alkoholbehandlingen, når de

præsenteres for muligheden for at inddra-

ge familien i behandlingen.

hele familien, særligt når der er børn. At arbejde

med hele familien, hele dynamikken, hele kontak-

ten

– det giver så meget mening.”

–

Leder alkoholbehandling

Oplevelsen i casekommunerne er, at bor-

gerne i højere grad er villige til at inddrage deres partner i behandlingsforløbet og er mere tilbage-

holdende i forhold til at inddrage deres børn. Når det lykkes at inddrage familien, er det ifølge al-

koholbehandlerne en meget meningsfuld og virkningsfuld behandling, men erfaringen er, at det

kræver et stort og vedvarende motivationsarbejde, hvis familien skal inddrages direkte i behand-

lingsforløbet. En alkoholbehandler beskriver, hvad barrieren for den drikkende kan være:

”Den

drikkende sidder ofte med en forestilling om, at børnene ikke er klar over, at de drikker. Eller en

fortælling om, at børnene tænker, at det er stress eller andet. Der er også nogle, som tænker, at

deres partner kompenserer for problemet, eller at det er noget, de selv skal finde ud af at løse

sammen”.

Samtidig kan barrieren også ligge hos de pårørende, som ikke ønsker at blive inddraget

i alkoholbehandlingsforløbet. En alkoholbehandler fortæller: ”Der

er også tilfælde, hvor den drik-

kende ønsker at inddrage familien men partneren ikke ønsker det. Så de pårørende kan også have

modstand mod det. Eller teenagebørn, som ikke ønsker

det. De søger måske hjælp senere i livet”.

”Jeg nyder, at jeg hver anden uge

kan trække vejret i 1�½ time, hvor

Blandt de interviewede familier, som har indgået i fami-

en anden voksen tager over.”

lieorienteret alkoholbehandling, er der generelt stor

tilfredshed med det behandlingsforløb, de har været

- Pårørende

igennem. Nogle af forældrene, som har indgået i grup-

peforløb, fortæller, at det er meget centralt for et vel-

fungerende forløb, at der er deltagere nok på holdet. Dette er vigtigt, fordi man som deltager har

brug for nogle at spejle sig i og sparre med, og et større hold øger sandsynligheden for, at man

oplever, man sidder med nogle, som er ligesindede. På samme måde er et større hold af deltagere

mindre sårbart over for afbud.

Hovedparten af de interviewede fortæller, at børneperspektivet i behandlingsforløbet har været en

meget central motivationsfaktor for at indgå i familiebehandlingsforløbet, og et af de interviewede

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

par nævner, at det netop var,

fordi

der var et børneperspektiv, at parret valgte at indgå i familie-

behandling.

Forældrene fortæller, at det gør en forskel at høre og se børnenes reaktioner på alkoholproblemer-

ne og det har afgørende betydning for forandrende adfærd for begge forældre. Det har dog særligt

betydning for den drikkende forælders erkendelse af alkoholmisbrug og motivation til at stoppe

med at drikke. En far i behandling for sit alkoholforbrug fortæller: ”Det

at høre og se børnene, det

har givet hele motivationen. Det har fået mig til at beslutte, at nu er det helt slut med alkohol”.

anden far i alkoholbehandling fortæller, at han før behandlingen godt vidste, at han havde et pro-

blem med alkohol, men det var først, da han hørte, hvor bekymret og ked af det, hans datter var,

at han besluttede at stoppe, fordi hun:

”Jo er det vigtigste i mit liv”.

Hovedparten af de interviewede forældre fortæller, at

”Hun

[datter] har fået ro. Hun kan

også deres børn har vist tegn på forandring, og at de er

slappe af. Hun ved, at der er flere

mere glade, trygge og lettede, efter de er startet i be-

voksne, der ved, at far drikker. Det

handlingen. Forældrene mener, at forandringen skyldes,

er ikke hendes ansvar …

hun er

at børnene i behandlingen har fået mulighed for at ud-

mere fri”.

trykke og bearbejde følelser og tanker, dels med andre

voksne end deres forældre, og dels med forældrene

–

Pårørende

under trygge rammer. Børnene lærer, at det er okay at

tale om alkohol. En kvinde, som har indgået i behand-

lingsforløbet på grund af sin eksmands alkoholmisbrug, fortæller: ”Børnene

har fået så meget ud

af det. De er helt vildt trygge. De glæder sig til næste gang hver gang”.

En anden kvinde oplever,

at børnene tager det, de lærer i behandlingen, med hjem. Hun fortæller: ”Der

kunne flere dage

efter kurset komme reaktioner eller kommentarer på noget, de havde haft om på kurset”.

Faderen

fortæller, at han også oplevede at blive tættere knyttet til børnene, når de kørte sammen hjem fra

behandlingen.

Nogle enkelte af forældrene fortæller, at børnene desuden er begyndt at åbne sig mere om den

drikkende forælders misbrug og i højere grad kan sige fra. En kvinde fortæller: ”De

[behandlerne]

lærer børnene, at det er ok at snakke om det [misbruget]. Det er ikke tabu. Man må gerne gå ind

til naboen eller ringe til mor. Man må også gerne sige fra over for far”.

En mand i alkoholbehand-

ling fortæller, at det før var utænkeligt, at hans søn sagde fra over for andre. Derudover oplever

en mor, at hendes datter taler mere åbent om farens alkoholmisbrug i sin børnehave, hvor hun

fortæller personalet: ”Det

er fordi, min far har drukket for meget øl, derfor skal jeg ud til [behand-

lingstilbud]”.

Forældrene oplever således, at misbruget i mindre grad er et tabu for deres børn,

efter de er startet i behandling.

To forældre fortæller, at den familieorienterede alkoholbehandling skaber rammerne for, at famili-

en (begge forældre og børn) under trygge forhold kan give udtryk for følelser og tanker relateret

til alkoholproblemerne, som de ellers ikke ville turde. Den ene forælder, en far i behandling for sit

alkoholmisbrug, fortæller, at det har haft afgørende

”At møde nogle, der ikke

dømmer dig

betydning at møde ligesindede og ikke føle sig forkert,

for det, du siger. Man behøver ikke

da det har skubbet skyld- og skamfølelsen væk. Han

feje noget under gulvtæppet.”

fortæller, at han i behandlingen har indset, at alkohol-

problemer kan ramme alle.

- Pårørende

En forælder, som indgår i et pårørendeforløb på grund

sin eksmands alkoholproblemer, fortæller, at hun i pårørendegruppen har fundet en nær ven, der

støtter hende fremadrettet, og som hun kan dele sine bekymringer med. For hende har det haft

afgørende betydning, at hun bliver mødt med forståelse, og at hun kan sige tingene, som de er.

Hun fortæller, at hun gennem pårørendetilbuddet har forstået, at det ikke er hende, der er forkert,

og hun kan dele sine tanker med en ligesindet.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

5.2

Forudsætninger for at lykkes med omstillingen til familieorienteret alkoholbehandling

Samlet set har puljen til familieorienteret alkoholbehandling bidraget til at etablere eller styrke det

familieorienterede perspektiv i alkoholbehandlingen. Alkoholbehandlingsenhederne har haft for-

skellige forudsætninger og udgangspunkter, hvor nogle har lang erfaring med det familieorientere-

de perspektiv og andre kun lige har påbegyndt implementeringen af dette perspektiv. I det følgen-

de beskriver vi de drivkræfter og barrierer, som påvirker implementeringen af en familieorienteret

tilgang på tværs af organisationerne.

Alkoholbehandlerne har behov for løbende opkvalificering, sparring og supervision

I de alkoholbehandlingsenheder, hvor familieperspektivet er nyt, bliver det fremhævet, at det kan

være vanskeligt for alkoholbehandlere, som er vant til individuel alkoholbehandling, at omstille sig

til et mere familieorienteret og relationelt perspektiv. Som beskrevet tidligere, kan det være en

udfordring for nogle af alkoholbehandlerne at begynde at inddrage den drikkendes familie og børn

i samtalerne om alkoholproblematikken. På samme måde som alkohol kan være vanskeligt at tale

om for frontpersonaler, som arbejder med familierne og ikke er vant til at tale om alkohol, kan

familien og børnene være vanskeligt at tale om for alkoholbehandlere, som har været vant til at

fokusere på den drikkende og alkoholen alene.

Erfaringen fra selvevalueringerne såvel som casestudiet er således, at det kræver en solid opkvali-

ficering for, at alkoholbehandlerne føler sig klædt på til at arbejde med det relationelle perspektiv i

alkoholbehandlingen. En alkoholbehandler i en af casekommunerne forklarer, hvordan hun oplever

en udfordring i, at alkoholbehandlerne stadig er usikre på, hvordan de håndterer forløbene og fort-

sat mangler erfaring: ”Mine

kolleger vil rigtig gerne, og de kan måske godt klare første og anden

samtale, men hvad så derfra?”.

Den grundlæggende udfordring for alkoholbehandlerne i omstillin-

gen til et familieorienteret fokus er, at inddragelsen af familien øger kompleksiteten i behandlin-

gen. Fra at have fokus på ét individ skal behandlerne til at vænne sig til at have fokus på flere

individer. En alkoholbehandler forklarer: ”Vi

har i mange år haft fokus på individet, som bærer

problemet. Jeg er trænet i at kigge på én borgere og finde frem til problemet og løse det

–

nu skal

jeg så pludselig til at forholde mig til fem eller syv individer. Det er en kompleks opgave og lige-

som med alle andre forandringer,

så tager det tid. Alle forandringer tager tid.”

På tværs af casekommunerne bliver det således også fremhævet, at opkvalificeringsforløbet i sig

selv ikke er nok til at implementere den familieorienterede tilgang, hvis behandlerne ikke har erfa-

ring med dette i forvejen. Oplevelsen er, at der ligger et stort arbejde i at skubbe tingene i gang,

så den enkelte alkoholbehandler kan få erfaring og bruge de nye kompetencer i praksis. Som be-

skrevet i kapitel 2 viser implementeringsforskningen såvel som erfaringerne fra projektet, at det

kræver løbende fokus, sparring og supervision at omsætte og forankre kompetencerne fra opkvali-

ficeringsforløbet til praksis. Et af de konkrete greb, som har været virksomme i en af casekommu-

nerne, er at have ”børnefokus” på som et fast punkt på alkoholbehandlingens behandlingsmøder.

Dette understøtter, at alkoholbehandlerne kan hjælpe hinanden med at holde fokus på hele famili-

en og på børnene og dermed styrke familieperspektivet i hele alkoholbehandlingsstaben.

Samtidig er det en central drivkraft, hvis der er en eller to i behandlerstaben, som har stærke bør-

ne- og familiefaglige kompetencer i alkoholbehandlingen, der kan understøtte de øvrige alkoholbe-

handlere og sørge for at fastholde det familieorienterede fokus i alkoholbehandlingstilbuddet. I en

af casekommunerne har en børne- og familiesagkyndig alkoholbehandler mange af familiesamta-

lerne og kan tage samtalerne med de børn, som kommer med i alkoholbehandlingsforløbene.

Samtidig har hun en rådgivende og sparrende rolle over for de alkoholbehandlere, som oplever, at

det er vanskeligt at skulle inddrage familien. Det kan således være en drivkraft, når der er stærke

børne- og familiekompetencer i alkoholbehandlingstilbuddet, som kan understøtte alkoholbehand-

lernes løbende fokus på det familieorienterede perspektiv. Dette gør sig også gældende, når alko-

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

holbehandlere, der skal til at opbygge erfaring med det familieorienterede perspektiv, oplever, at

de kan få råd og sparring hos nogle med børne- og familiefaglige kompetencer.

Tydelig ledelsesopbakning og kommunikation om den familieorienterede tilgang

På tværs af selvevalueringerne og i casestudiet påpeger projektkoordinatorer og alkoholbehandle-

re, at det understøtter alkoholbehandlernes omstilling, hvis den familieorienterede tilgang er en

tydelig prioritering hos alkoholbehandlingens ledelse. Alkoholbehandlerne fortæller, at det bliver

lettere at sætte den drikkendes familie og børn på dagsordenen i behandlingen, når man kan læne

sig op ad, at dette er den generelle tilgang i alkoholbehandlingen. Samtidig understøtter det den

familieorienterede tilgang i selve behandlingsforløbet, hvis borgerne allerede i det første møde

med alkoholbehandlingens rådgivnings- eller visitationsmedarbejdere bliver præsenteret for, at

inddragelsen af familien er en central del af behandlingstilbuddet.

Det behøver ikke at betyde, at familien skal inddrages fra start, da der kan være borgere, som har

modstand mod dette eller oplever, det er grænseoverskridende at skulle involvere deres partner

eller børn. Men i selvevalueringen fremhæver projektkoordinatorerne vigtigheden af at introducere

den familieorienterede tilgang til alkoholbehandling allerede fra starten af behandlingsforløbet, så

der er tid til, at borgeren kan vænne sig til konceptet, ligesom det er noget, man kan vende tilba-

ge til undervejs i behandlingsforløbet. Dette kræver således en ledelsesmæssig opbakning til, at

tilgangen implementeres bred i alle dele af alkoholbehandlingstilbuddet.

Nogle af projektkoordinatorerne påpeger i selvevalueringen, at alkoholbehandlingen med fordel

kan bruge de nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling til fagligt at underbygge, at

behandlingen baserer sig på en familieorienteret tilgang

. De nationale kliniske retningslinjer for

alkoholbehandling kan give alkoholbehandlerne noget ”støtte i ryggen”, når de præsenterer tilgan-

gen for den drikkende, fordi det giver en forklaring på, hvorfor det er en god idé at inddrage part-

neren i løbet af behandlingsforløbet. Dette betyder ikke, at alle borgere, som bliver indskrevet i

behandling, skal præsenteres for det forskningsmæssige belæg og for de kliniske retningslinjer,

men det kan være en viden, som understøtter behandlerne, når de præsenterer den familieorien-

terede tilgang for borgerne. Alkoholbehandlerne understøttes yderligere i dette, når der ledelses-

mæssigt er besluttet og bakkes op om den familieorienterede tilgang. På den måde er en ledel-

sesmæssige beslutning om at implementere anbefalingerne fra de nationale kliniske retningslinjer i

alkoholbehandlingen central for at gå fra en

Letting it happen-tilgang

til implementeringen af an-

befalingerne til en

Making it happen-tilgang.

Det er således en central drivkraft i omstillingen til en

familieorienteret alkoholbehandling, at denne tilgang ikke vælges til eller fra af den enkelte be-

handler eller den drikkende, men derimod er en tilgang, som der ledelsesmæssigt er besluttet og

er opbakning til i alkoholbehandlingsenheden.

Håndtering af kulturelle forskelle mellem familie- og alkoholbehandling

Som beskrevet tidligere er et tæt samarbejde mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere en

stærk drivkraft for at lykkes med at inddrage familien direkte i alkoholbehandlingen. Erfaringen fra

projekterne er dog, at der kan være en række kulturforskelle og organisatoriske barrierer mellem

alkohol- og familiebehandling, som skal håndteres.

I de kommuner, der har arbejdet med at etablere eller styrke samarbejdet mellem alkoholbehand-

lere og familiebehandlere, har nogle af projektkoordinatorerne påpeget, at det kan være en udfor-

dring at få de forskellige fagligheder i alkoholbehandlingen og familiebehandlingen til at spille

sammen. Nogle projektkoordinatorer fremhæver i selvevalueringerne, at familiebehandlerne kan

være bekymrede for, at fokus på alkoholforbrug og -problemer kan påvirke deres relationsarbejde

med familierne negativt. Nogle af projektkoordinatorerne vurderer ligeledes, at det også kan være

vanskeligt for familiebehandlere at ”bryde tabuet” og tale om alkoholforbrug og -problemer i fami-

De nationale kliniske retningslinjer viser, at der er evidens for at inddrage partneren i behandling, men der er ikke evidens for, at børn

inddrages direkte i behandlingen.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

lierne på samme måde, som det kan være for de frontmedarbejdere, der står for den tidlige op-

sporing. Det er erfaringen på tværs af projekterne, at denne barriere kan overkommes med fælles

opkvalificering. I de projekter, hvor alkoholbehandlere og familiebehandlere har været afsted på

samme kurser i familieorienteret alkoholbehandling, bliver det fremhævet som en stor drivkraft for

samarbejdet. En fælles opkvalificering giver en fælles faglig platform for samarbejdet, og det giver

et bedre fundament og fælles ståsted for, hvornår alkohol er et problem for familien, og hvordan

børnene skal inddrages og støttes. Samarbejdet mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere

kan derfor styrkes via fælles opkvalificering, hvilket understøtter inddragelsen af familien i en fa-

milieorienteret alkoholbehandlingsindsats.

Håndtering af lovgivningsmæssige og organisatoriske forskelle mellem familie- og alko-

holbehandling

Samtidig peger nogle af de projekter, som har etableret en indsats i fællesskab mellem alkoholbe-

handling og familiebehandling på, at der kan være lovgivningsmæssige og organisatoriske barrie-

rer for samarbejdet. I casestudiet fremhæver nogle af projektkoordinatorerne og behandlerne, at

de oplever et dilemma i forhold til underretninger, fordi borgerne har mulighed for anonymitet i

alkoholbehandlingen. I en af casekommunerne har man oplevet dette dilemma ved, at det familie-

orienterede alkoholbehandlingstilbud blev præsenteret som et anonymt tilbud. De udgående alko-

holbehandlere, som mødte familier, der kunne være i målgruppen for familieorienteret alkoholbe-

handling, var således i tvivl om, hvorvidt de skulle kontakte familiemyndighedsafdelingen, når nu

borgerne var blevet fortalt, at tilbuddet var anonymt. På samme måde undrede familiemyndig-

hedsafdelingen sig over, at der var familier i det familieorienterede alkoholbehandlingstilbud, som

de ikke kendte til. Lederen af familieafdelingen forklarer, hvordan dette dilemma har været en

udfordring i omstillingen til familieorienteret alkoholbehandling:

”Vi har haft et dilemma med un-

derretningspligt og anonymitet. I alkoholbehandlingen er det med at være anonym et vigtigt for-

hold, mens

det for os i familiebehandlingen er meget mere naturligt, at man ikke er det”.

I en

anden casekommune fremhæver alkoholbehandlerne samme dilemma omring underretninger og

fremhæver, at de oplever, at tabuet omkring alkohol bliver fastholdt, når man kan indgå anonymt i

alkoholbehandling. De har konkret håndteret dette dilemma ved at beslutte, at den familieoriente-

rede alkoholbehandling ikke er anonym, og påpeger, at dette er vigtigt for at kunne håndtere di-

lemmaet omkring underretning.

En anden organisatorisk forskel mellem alkoholbehandling og familiebehandling, som i casestudiet

fremhæves som en barriere, der kan vanskeliggøre arbejdsgangene og samarbejdet, er, at der i

familiebehandlingen ofte er ventetid på at starte et behandlingsforløb, hvor der i alkoholbehandlin-

gen er en lovfastsat behandlingsgaranti på 14 dage. Dette fremhæver nogle af casekommunerne

som en barriere for at etablere den familieorienterede alkoholbehandlingsindsats på tværs af fami-

liebehandling og alkoholbehandling. En leder af familieafdelingen fortæller:

I rusmiddelcenteret er

der 14 dages behandlingsgaranti. I familiecenteret er der venteliste. Man går i princippet kun uden

om ventelisten, hvis der er tale om babyer eller akutanbringelser. I familiecenteret har vi måttet

bryde lidt med vores principper, da vi har besluttet at tage to sager ind uden om ventelisten. Det

er et greb,

som har virket”.

De casekommuner, som har oplevet denne barriere, har løst det ved

at lave undtagelser for enkelte familier, der kan komme uden om ventelisten, hvis forældrene er i

familieorienteret alkoholbehandling i rusmiddelcenteret.

De lovgivningsmæssige forskelle og eventuelle organisatoriske barrierer er derfor centrale at

adressere og håndtere, når der oprettes familieorienterede alkoholbehandlingstilbud i et samarbej-

de mellem alkoholbehandling og familiebehandling. Det kan derfor være relevant at udarbejde

konkrete samarbejdsmodeller mellem alkoholbehandling og familiebehandling for at afklare ar-

bejdsgangene. Flere projektkoordinatorer beskriver i selvevalueringerne, at udviklingen af samar-

bejdsmodeller har betydet bedre arbejdsgange og sparringsmuligheder mellem alkoholbehandling

og familiebehandling og givet større kendskab til hinanden på tværs af faggrupper. Her er det sær-

ligt virkningsfuldt, hvis ledelse og medarbejderrepræsentanter på tværs af de relevante afdelinger

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

udvikler samarbejdsmodellen i fællesskab, og denne godkendes på ledelsesniveau, så alle involve-

rede er enige om arbejdsgangen.

5.3

Forankring af familieorienteret alkoholbehandling fremadrettet

I det følgende beskriver vi kommunernes planer for og tiltag til at sikre den fremadrettede foran-

kring af den familieorienterede tilgang i alkoholbehandlingen. Projektkoordinatorerne har i spørge-

skemaundersøgelsen vurderet, i hvilken grad de mener, at alkoholbehandlingen er fagligt rustet og

organisatorisk rustet til at arbejde familieorienteret fremadrettet. Figuren nedenfor viser, at ho-

vedparten af projektkoordinatorerne vurderer, at alkoholbehandlingen i høj grad er fagligt rustet til

at arbejde familieorienteret fremadrettet. Samtidig vurderer hovedparten, at alkoholbehandlingen i

nogen grad er organisatorisk rustet til at arbejde familieorienteret fremadrettet.

Figur 5-2: Projektkoordinatorernes vurdering af, i hvilken grad alkoholbehandlingen er fagligt og organi-

satorisk rustet til at arbejde familieorienteret fremadrettet

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

PCT

Fagligt rustet

Organisatorisk rustet

Ved ikke

På baggrund af projektkoordinatorernes vurdering tyder det således på, at puljen har understøttet

alkoholbehandlernes faglighed til at arbejde familieorienteret fremadrettet, men at der kan være

et opmærksomhedspunkt i, at alkoholbehandlingen også organisatorisk understøtter denne tilgang

fremadrettet.

Projektkoordinatorerne har ligeledes angivet, hvilke typer af familieorienteret alkoholbehandling

som planlægges at fortsætte efter projektperiodens ophør. Figuren nedenfor viser, at hovedparten

af projektkoordinatorerne angiver, at der fortsat vil være familiesamtaler, hvor børnene er inddra-

get, parsamtaler med fokus på samspil mellem parrene og parsamtaler med fokus på forældrerol-

len samt tilbud til partneren, selvom den drikkende ikke er i behandling.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Tabel 4-2: Indsatstyper i den familieorienterede alkoholbehandling, som planlægges at fortsætte efter

projektets ophør. Angivet i samlet antal på tværs af projekter og pct. af besvarelserne

Afslutning

Tilbud til partner, selvom den drikkende ikke er i behandling

Tilbud til børn/unge/voksne børn, selvom den drikkende ikke er i

behandling

Parsamtaler med fokus på fx konflikter og samspil mellem parterne

Parsamtaler med fokus på forældrerollen og aflastning af børnene

Familiesamtaler, hvor børnene er inddraget

Særskilt tilbud til partnere, hvor den drikkende er i behandling

Særskilt tilbud til børn/unge, hvor den drikkende er i behandling

Tilbud til andre pårørende (end partner/børn)

Tilbud til den drikkende med fokus på familiemønstre

Andre

90 pct.

83 pct.

pct.

Note: N=30 (et projekt angiver, at spørgsmålet ikke er relevant, da de ikke har tilbud om familieorienteret alkoholbe-

handling)

Kilde: Survey til projektkoordinatorer.

Ud over ovenstående indsatstyper beskriver en stor del af projektkoordinatorerne i selvevaluerin-

gen, at alkoholbehandlingen vil fortsætte med de samarbejdsmodeller og samarbejdsaftaler, som

er udviklet i projektperioden, og fortsætte med at afholde temadage og samarbejdsmøder med

aktører, som er relevante at samarbejde med i forhold til familier med alkoholproblemer.

Ledelsesmæssig opbakning til at forankre den familieorienterede alkoholbehandling

Som beskrevet tidligere er den ledelsesmæssige opbakning til den familieorienterede alkoholbe-

handling helt central for at implementere denne tilgang i alkoholbehandlingen. Ved afslutningen af

projektet har 24 ud af de 31 projektkoordinatorer, svarende til 77 pct., svaret, at ledelsen har

besluttet, at den familieorienterede tilgang skal være et grundlæggende koncept for alkoholbe-

handlingen fremadrettet, hvilket fremgår af figuren nedenfor.

Tabel 4-3: Ledelsesmæssig beslutning om den familieorienterede alkoholbehandling som et grundlæggen-

de koncept for alkoholbehandlingen i fremtiden. Angivet i pct. af besvarelserne

Start

Ledelsen har besluttet, at den familieorienterede alkoholbe-

handling skal være et grundlæggende koncept for alkoholbe-

handlingen i fremtiden

Ved ikke/ikke besluttet

Note: N=31

Kilde: Survey til projektkoordinatorer.

Afslutning

77 pct.

23 pct.

68 pct.

32 pct.

I casestudiet eksemplificerer ledelse og medarbejdere i kommunerne, hvilke konkrete tiltag der er

gjort for at forankre den familieorienterede alkoholbehandling fremadrettet. I en af kommunerne

er det ledelsesmæssigt besluttet, at der skal være en fast børne- og familiefaglig stilling i alkohol-

behandlingen, så tilgangen og perspektivet er forankret fremadrettet. I en anden af casekommu-

nerne er det ledelsesmæssigt besluttet at forankre den koordinatorfunktion, som har været igen-

nem projektperioden for at sikre det fremadrettede samarbejde mellem familiebehandling og alko-

holbehandling samt snitflader til andre relevante aktører i forhold til familier med alkoholproble-

mer. I en tredje casekommune har man ledelsesmæssigt besluttet at forankre den etablerede

sparringsmodel, hvor familiebehandlerne systematisk inviteres med på behandlingsmøder i alko-

holbehandlingen, og dermed sikres og understøttes alkoholbehandlernes fortsatte fokus på den

relationelle og familieorienterede tilgang.

Politisk fokus og opbakning er en central drivkraft for forankringen fremadrettet

Ligesom ledelsesmæssig opbakning er central, er den politiske opbakning i kommunen en vigtig

kontekstfaktor og drivkraft for ledelsens mulighed for at implementere og fremadrettet forankre en

familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen. De kommuner, som oplever, at der mangler kom-

munalpolitisk fokus på alkoholproblematikker eller mangler politisk opbakning til en familieoriente-

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

ret tilgang til alkoholproblematikker, oplever, at det er vanskeligt at implementere en familieorien-

teret alkoholbehandling. I en af casekommunerne forklarer alkoholbehandlerne, at de har oplevet

det som en udfordring for implementeringen af tilbuddet, at der mangler kommunalpolitisk fokus

og prioritering af alkoholproblemer, hvilket ifølge behandlerne hænger sammen med, at alkohol-

problemer er en gråzone, fordi alkohol er lovligt og noget, de fleste mennesker bruger.

Projektkoordinatorerne fremhæver i selvevalueringerne, at der kan der være en politisk indstilling

om, at det er folks egen private sag, hvor meget og hvordan man bruger alkohol i den enkelte

familie, og det ikke er noget, som kommunale medarbejdere systematisk skal spørge ind til. Om-

vendt oplever ledere og medarbejdere i de kommuner, hvor der er vedtaget en fælles alkoholpoli-

tik på tværs af forvaltninger og hvor der er politisk opbakning, at alkoholforbrug og -overforbrug

er noget, som kommunens medarbejdere har et ansvar for at adressere og håndtere, og at dette

er en stor drivkraft for at implementere og fremadrettet forankre den familieorienterede alkohol-

behandling.

For at understøtte en politisk opbakning og derigennem ledelsesmæssig opbakning til både fami-

lieorienteret alkoholbehandling og tidlig opsporing, er det centralt at sprede viden om følgevirknin-

gerne af at vokse op i en familie med alkoholproblemer. I nogle af kommunerne har man haft gode

erfaringer med at sætte problematikken på dagsordenen ved at afholde temadage for frontperso-

naler og evt. lokalpolitikere. På temadagene har der fx været foredrag og skuespil, der viser, hvad

det vil sige at vokse op i en familie med alkoholproblemer, samt hvilke alvorlige konsekvenser det

kan have for børn og unge på både kort og længere sigt. I en af kommunerne fortæller lederen af

alkoholbehandlingen, at den familieorienterede tilgang i alkoholbehandlingen er blevet politisk

vedtaget, hvilket sikrer forankringen fremadrettet.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

KONKLUSION OG LÆRINGSPUNKTER

I det følgende er en sammenfatning af evalueringens hovedkonklusioner og på baggrund heraf de

læringspunkter, som kan være relevante for den fremadrettede udvikling af tidlig opsporing af

familier med alkoholproblemer og en familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen.

6.1

Kompetenceudvikling kræver, at ny viden omsættes og forankres i alkoholbehandlingen

Via puljen til familieorienteret alkoholbehandling er 243 alkoholbehandlere blevet kompetenceud-

viklet. Hovedparten af kommunerne har haft alkoholbehandlerne på kurser, der fokuserer på at

inddrage og tage højde for familien i alkoholbehandlingen og hermed understøtte en relationel og

familieorienteret tilgang.

Evalueringen viste, at alkoholbehandlerne samlet set har opnået nye kompetencer i den familieori-

enterede tilgang, men at det kræver vedholdende fokus og understøttelse af, at kompetencerne

omsættes i praksis, hvis der skal ske et skifte fra et individorienteret til et familieorienteret fokus i

alkoholbehandlingen. Erfaringerne i projektet er således på linje med implementeringsforskningen

og viser, at undervisning ikke kan stå alene, når der skal udvikles nye kompetencer og fagperso-

ner skal ændre adfærd i deres faglige arbejde. Det kræver understøttelse at omsætte ny viden til

praksis, og der er gode erfaringer med at implementere og forankre alkoholbehandlernes nye

kompetencer i de kommuner, hvor kursusdeltagelsen er fulgt op af en organisatorisk understøttel-

se af det familieorienterede perspektiv i form af fx supervision, mulighed for faglig sparring og

særligt fokus på fx personalemøder. Her er det en særlig drivkraft, hvis der i behandlerstaben er

medarbejdere, som har stærke børne- og familiefaglige kompetencer i alkoholbehandlingen. Det er

endvidere vigtigt, hvis kompetenceudviklingen skal forankres i organisationen, at de behandlere,

som ikke har deltaget i kurser, også indgår i fx supervision og faglig sparring.

6.2

Behov for tydelig forventningsafstemning om kursernes indhold og målgruppe

Evalueringen viste, at der har været vanskeligheder forbundet med kompetenceudviklingsforløbe-

ne, hvor der har været uklarhed om tilmeldingsprocedurer, målgruppen og det faglige niveau.

Således har nogle deltagere oplevet, at det faglige niveau blandt deltagerne på nogle af kurserne

var for forskelligt, og deltagerne derfor ikke fik så stort et fagligt udbytte af kurset, som de havde

håbet. Samtidig har ledere og projektkoordinatorer oplevet, at der var relevante medarbejdere,

som ikke kunne deltage på kurser, fordi de ikke havde den korrekte faglige baggrund. Desuden

har flere kommuner oplevet, at kompetenceudviklingsforløbene lå tidsmæssigt sent i projektperio-

den eller at forskelle kurser, som var relevante for behandlerne, lå placeret på samme tidspunkt.

Et læringspunkt fremadrettet er således at tilrettelægge kursusforløbene, så de fungerer som

sammenhængende forløb for de enkelte alkoholbehandlingsenheder og at målgruppen for kurserne

er ekspliciteret, så kurserne matcher behandlernes faglige niveau og udvikling af de kompetencer,

som ledelsen af alkoholbehandlingen oplever, der er behov for.

Tidlig opsporing kræver viden og handleanvisninger til at bryde tabuet

Evalueringen viste, at kommunerne er lykkedes med at gennemføre opkvalificering for frontperso-

nalerne i tidlig opsporing og i nogen grad har opkvalificeret nøglepersoner for den tidlige opspo-

ring. Det er primært frontpersonale, der har kontakt til børn og familier, konkret på skoler, dagin-

stitutioner og på jobcentre, som er blevet opkvalificeret i tidlig opsporing. Evalueringen kan ikke

påvise en sammenhæng mellem opkvalificeringen i tidlig opsporing og tilgangen til alkoholbehand-

lingen, men enkelte projektkoordinatorer har en oplevelse af, at den tidlige opsporingsindsats i

kommunen har virket, fordi de ser, at der kommer nye typer af borgere i alkoholbehandlingen,

hvor alkoholforbruget ikke har nået det omfang, som de plejer at se, når borgere starter alkohol-

behandling.

Evalueringen viser, at frontpersonalet kan opleve en barriere i forhold til at spørge til alkoholfor-

brug og –problemer i familierne, fordi dette kan virke grænseoverskridende for familien såvel som

6.3

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

medarbejderen. Det er derfor centralt, at frontmedarbejderne bliver opkvalificeret til at identificere

familier med alkoholproblemer og er bevidste om, hvilke følgevirkninger og risikofaktorer der kan

være for børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Det er dog ikke nok, hvis en tidlig

opsporingsindsats skal implementeres, at frontpersonalerne opnår viden om familier med alkohol-

problemer. Frontpersonalerne har også behov for støtte til at omsætte denne viden i praksis, når

de står over for familierne. Konkret viste evalueringen, at frontmedarbejderne kan opleve det som

en barriere at skulle tale med familier om alkoholproblematikker, selvom de har den fornødne vi-

den. Det er derfor centralt, at frontpersonalerne får støtte til at bryde tabuet over for familier med

alkoholproblematikker, hvilket kan gøres via konkrete spørgeguides og opkvalificering i samtale-

teknikker. Erfaringen er, at disse spørgeguides bedst understøtter frontmedarbejderne, hvis de er

målrettet medarbejdernes faglighed og den relation, de har til familierne, da der er forskel på,

hvordan fx en klasselærer kan spørge ind til en forælder og hvordan en jobcentermedarbejder kan

spørge ind til en borger. Et læringspunkt fremadrettet er, at udviklingen af konkrete guides til tid-

lig opsporing med fordel kan foregå i dialog mellem alkoholbehandlingen og repræsentanter for de

fagpersoner, som skal forestå den tidlige opsporing, så disse guides bliver konkrete, handleanvi-

sende og dermed relevante for frontpersonalerne.

6.4

Samarbejde mellem alkohol- og familiebehandling understøtter omstilling til familieori-

enteret alkoholbehandling

Evalueringen viser, at projekterne samlet set er lykkedes med at udvikle eller styrke den familie-

orienterede tilgang i alkoholbehandlingen. Omstillingen til en familieorienteret tilgang indebærer

primært, at familien inddrages indirekte i de individuelle samtaler med den drikkende. Evaluerin-

gen viser, at alkoholbehandlerne kan opleve, at det er vanskeligt at inddrage familiemedlemmer-

ne, og særligt børn, direkte i behandlingen, når de er vant til at arbejde med den drikkende alene i

behandlingen. Kompetenceudviklingen af alkoholbehandlerne til en familieorienteret tilgang har

øget behandlernes bevidst om vigtigheden i og meningen med at anlægge et familieorienteret og

relationelt perspektiv på alkoholbehandlingen, og den direkte inddragelse af familien foregår typisk

ved parsamtaler med den drikkende og dennes partner og ved tilbud direkte til de pårørende.

Evalueringen viser, at et tæt samarbejde mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere er en

drivkraft for at lykkes med at inddrage familien direkte i alkoholbehandlingen. I løbet af projektpe-

rioden er samarbejdet mellem alkoholbehandlere og familiebehandlere styrket i flere af kommu-

nerne. De alkoholbehandlere og familiebehandlere, som gennemfører indsatser i fællesskab, ople-

ver, at deres fagligheder supplerer hinanden godt og er til gavn for familien. Et læringspunkt

fremadrettet er således, at det styrker implementeringen af en familieorienteret alkoholbehand-

lingsindsats, når alkoholbehandlere og familiebehandlere har været på fælles kompetenceudvik-

ling, som kan bygge bro mellem faglighederne og understøtte det fælles sprog i arbejdet med fa-

milierne. Et læringspunkt fremadrettet kan derfor være at udbyde kurser i familieorienteret alko-

holbehandling med specifikt fokus på at sikre en fælles opkvalificering af familiebehandlere og

alkoholbehandlere fra samme kommune.

Der kan dog være nogle kulturelle, lovgivningsmæssige og organisatoriske barrierer mellem alko-

holbehandling og familiebehandling, som er nødvendige at adressere og håndtere, når der etable-

res en fælles indsats mellem alkoholbehandling og familiebehandling. Der kan fx opstå et dilemma

omkring anonymitet, som er en mulighed i alkoholbehandlingen i forhold til underretninger til

myndighedsområdet. Samtidig kan der være organisatoriske og lovgivningsmæssige forskelle,

hvor der fx kan være ventetid i familiebehandlingen, er der en 14 dages behandlingsgaranti i alko-

holbehandlingen. Et læringspunkt for en fremadrettet udvikling af familieorienteret alkoholbehand-

ling i samarbejde mellem alkohol- og familiebehandlere er således at afdække de organisatoriske

og kontekstuelle forskelle og håndtere disse, så eventuelle barrierer minimeres.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

6.5

Forankring kræver politisk og ledelsesmæssig opbakning

Evalueringen viser, at ledelsesmæssig opbakning er en central drivkraft for at lykkes med at im-

plementere en tidlig opsporingsindsats ved frontpersonale og en familieorienteret tilgang i alkohol-

behandlingen. Frontmedarbejdere i fx skoler, daginstitutioner og på jobcentre, som kan møde fa-

milier med alkoholproblemer og derfor er centrale i den tidlige opsporingsindsats, har mange an-

dre opgaver i den daglige drift. Manglende ressourcer og ledelsesmæssig prioritering har derfor

været en af de væsentligste barrierer i forhold til at opkvalificere frontpersonaler til en tidlig op-

sporingsindsats. Omvendt har det været en stor drivkraft for opkvalificeringen af frontmedarbej-

derne og implementeringen af en tidlig opsporingsindsats, når der er ledelsesmæssig opbakning til

denne, fx i daginstitutioner eller sundhedsplejen. Et læringspunkt fremadrettet er således, at den

enkelte kommune starter opkvalificeringen af frontpersonalerne i de institutioner og afdelinger,

hvor der er ledelsesmæssig opbakning til at prioritere denne indsats som en del af driften og

frontpersonalets øvrige opgaver. I nogle af projektkommunerne er der udviklet en alkoholpolitik på

tværs af forvaltninger, og ledere og projektkoordinatorer i disse kommuner fremhæver, at dette

kan være en central drivkraft, der understøtter ledelsesopbakning til den tidlige opsporing på

tværs af områder, som er i kontakt med familierne og kan opspore familier med alkoholproblemer.

En politisk og ledelsesmæssig opbakning, som fx kan manifesteres i en klar alkoholpolitik, under-

støtter, at alkoholforbrug er noget, der tales om og spørges ind til. Dette er en vigtig forudsæt-

ning, som frontpersonalerne kan læne sig op ad, når de skal tage samtalerne med familier om

deres alkoholforbrug og eventuelle problematikker.

På samme måde viser evalueringen, at ledelsesmæssig opbakning er en vigtig drivkraft for imple-

menteringen af den familieorienterede tilgang i alkoholbehandlingen. I de alkoholbehandlingsen-

heder, hvor den familieorienterede tilgang er valgt til af ledelsen som den gennemsyrende tilgang i

organisationen, oplever alkoholbehandlerne, at dette understøtter omstillingen væk fra en individ-

orienteret behandling. Alkoholbehandlerne oplever, at det er lettere at begynde at tale om familien

og inddrage familien i behandlingen, når de ved, at borgerne er blevet mødt af denne tilgang alle-

rede ved første møde med behandlingsenheden, fx ved rådgivning eller visitationssamtaler. På

samme måde understøtter det ledelsen i omstillingen mod en familieorienteret tilgang, hvis der er

politisk opbakning til, at alkoholbehandling vedrører og inddrager hele familien og ikke kun den

drikkende. I en af kommunerne har man arbejdet direkte på at få den familieorienterede tilgang i

alkoholbehandlingen vedtaget politisk for at sikre forankringen af dette arbejde fremadrettet.

6.6

Perspektiver på implementering og organisatorisk omstilling

Som beskrevet indledningsvist, har Sundhedsstyrelsen prioriteret, at alle kommuner, der viste

interesse for at indgå i puljen, skulle tildeles midler, så puljen kunne komme flest muligt kommu-

ner til gode. Det betyder, at et stort antal kommuner har haft mulighed for at kompetenceudvikle

deres alkoholbehandlere via kursusudbuddet, som primært har haft til formål at implementere en

familieorienteret tilgang i alkoholbehandlingen. En omfattende kompetenceudviklingsindsats af

landets alkoholbehandlere kan således være et første skridt til at igangsætte et

mind shift

i alko-

holbehandlingen fra en individorienteret behandlingstilgang til en mere relationel og familieoriente-

ret tilgang. Evalueringens resultater indikerer, at dette er tilfældet. Samtidig viser implemente-

ringsvidenskaben, at ændringer i procedurer og praksis både kræver en opbygning af de individu-

elle kapaciteter (fx gennem kompetenceudvikling) og de organisatoriske kapaciteter, som skal

understøtte de nye rutiner og arbejdsgange i praksis

Erfaringerne fra puljen til familieorienteret alkoholbehandling viser således også, at kommunerne

overordnet har været tilfredse med muligheden for at gennemføre en kompetenceudvikling i alko-

holbehandlerstaben, men at den brede tilgang til udmøntningen af puljen har betydet, at flere af

Rambøll, 2017:

Nye tilgange til implementering af policy

–

Hvordan offentlige ledere adresserer kompleksiteten i policy implemente-

ring og hvad der kan gøres for at øge effektivitet og bæredygtighed.

http://www.consulting.ramboll.com/acton/media/18558/nye-tilgange-til-implementering-af-

policy?_ga=2.258437448.355662274.1508246842-1672465969.1447000233

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

projekterne har nedskaleret forventningerne og ambitionerne i forhold til det omstillings- og im-

plementeringsprojekt, som de havde ansøgt om. Erfaringerne viser, at det har været en stor driv-

kraft i omstillings- og implementeringsprocessen for de kommuner, som har fået midler til en pro-

jektkoordinator, der kunne understøtte den organisatoriske omstilling og herunder sikre løbende

dialog med relevante aktører i forhold til tidlig opsporing og sikre en god samarbejdsflade mellem

alkoholbehandling og familiebehandling.

Hvor den familieorienterede tilgang til alkoholbehandling tidligere har været implementeret med

Letting it happen-tilgang

via de nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandlingen, har

puljen her understøttet en

Helping it happen-tilgang

via kompetenceudvikling til alkoholbehandler-

ne. I det fremadrettede arbejde med at implementere en familieorienteret tilgang i alkoholbehand-

lingen kan der med fordel lægges vægt på, hvordan Sundhedsstyrelsen kan understøtte en

making

it happen-tilgang

til implementeringen, fx ved at tydeliggøre, hvilken forberedelse man anbefaler,

at kommunerne gør sig, inden alkoholbehandlerne kommer på kursus, og hvilken opfølgning man

anbefaler, at kommunerne sørger for i forlængelse af kursusudbuddet. Et andet greb kan være at

sikre sig, at kursusudbuddet baserer sig på aktionslæring, som kan bidrage til, at viden omsættes

og forankres i alkoholbehandlingen i praksis

. I aktionslæring foregår kompetenceudviklingen i en

vekselvirkning, hvor den nye viden omsættes til praksis (aktioner) i form af handling og gøren - og

samtidig bringes erfaringerne med at bruge den nye viden i praksis tilbage i læringsrummet og

understøtter en reflekteret læring, som igen omsætter sig til udvikling og afprøvning af den nye

viden i praksis.

Madsen, B., 2013,

Aktionslæringens landskab

–

med fokus på de senere års mange danske AL-miljøer,

Center for Ledelse og Organi-

sationsudvikling, VIA University College.

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

BILAG 1 - DATAGRUNDLAG OG METODE

Evalueringen baserer sig på følgende datakilder, som vi beskriver nærmere i det følgende:

1. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle projektkoordinatorer

2. Selvevaluering og opfølgende telefoninterviews med alle projektkoordinatorer

3. Casestudie i seks udvalgte projekter

Det er ikke alle projekter, der har haft en projektleder til at drive projektet, men alle projekter

har udpeget en projektkoordinator, som har fungeret som kontaktperson i forhold til evaluerin-

gen. I nogle projekter er dette således lederen i fx alkoholbehandlingen, hvor det i andre projek-

ter er en projektleder på projektet.

1.1

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen har haft til formål at afdække projekternes målopfyldelse i forhold til

tidlig opsporing, kompetenceudvikling og omstilling til en familieorienteret tilgang i alkoholbe-

handlingen. Spørgeskemaundersøgelsen belyser således nogle nøgletal på udvalgte områder på

tværs af projekterne, for at kunne give et samlet billede af opfyldelsen af målene for puljen.

I evalueringen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med projektkoordinatorerne i alle

projektkommuner tre gange i løbet af projektperioden:

1) Ved opstart (juni 2015) med henblik på at etablere en baseline

2) Halvvejs i projektet (juni 2016) med henblik på at give en midtvejsstatus

3) Ved afslutning (januar 2017) for at give en slutstatus

Evalueringsrapporten baserer sig primært på slutmålingen og beskriver i nogle tilfælde udviklin-

gen fra startmålingen til slutmålingen. Der er 31 besvarelser ved startmålingen og 31 besvarelser

ved slutmålingen svarende til en svarprocent på 100 pct. Ved midtvejsmålingen mangler svar fra

et projekt.

1.2

Selvevaluering og opfølgende interview med projektkoordinatorer

Som supplement til spørgeskemaundersøgelsen er der gennemført en selvevaluering i alle pro-

jekterne to gange i løbet af projektperioden. Formålet med selvevalueringerne er, at få viden om

projekternes status og erfaringer med implementeringen ud fra de enkelte projektkommuners

forudsætninger og egne målsætninger for projektet. Der er gennemført selvevalueringer to gange

i projektperioden:

1) Midtvejs i projektet (juni 2016)

2) Ved afslutning (april-maj 2017)

Selvevalueringen er gennemført i to trin. Først har projektlederne, på baggrund af en række re-

fleksionsspørgsmål fra Rambøll (jf. tabellen nedenfor), beskrevet projektets status og fremdrift.

Rambøll har efterfølgende gennemført et uddybende telefoninterview med projektkoordinatorerne

med det formål at få uddybet og udfoldet besvarelserne i selvevalueringen.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 237: Orientering om Sundhedsstyrelsens evaluering af puljen til familieorienteret alkoholbehandling, fra sundhedsministeren

Tabel: Temaer og fokus i selvevalueringen

Temaer

Fokus

Status for projektet



Status på målopfyldelse



Resultater som kan fremhæves og forklaring på manglende målopfyldelse

Kvalitetsudvikling



Arbejde med at etablere tidlig opsporing

Udvikling og styrkelse af familieorienteret alkoholbehandling

Puljens bidrag til udvikling

Oplevelser med kompetenceudvikling

Overførbarhed af kompetenceudvikling til organisation

Fremadrettet arbejde med kompetenceudvikling

Resultater for borgerne af den familieorienterede alkoholbehandling

Nye målgrupper og målgrupper, som er svære at nå

Reaktion på familieorienteret tilgang og tidlig opsporing

Organisatoriske ændringer som følge det øgede familiefokus

Samarbejdsrelationen mellem alkoholbehandling og andre aktører

Ledelsesopbakning på tværs af fagområder og sektorer

Sammenhæng mellem udviklingsarbejde i alkoholbehandlingen og de

politiske mål og værdier i kommunen

Forankring af tidlig opsporing, kompetenceudvikling og familieorienteret

alkoholbehandling forankret efter projektets ophør

Fokuspunkter i fremtidig udviling

Samarbejde omkring udvikling af kvalitet i alkoholbehandling

Fordele og ulemper ved samarbejde

Kompetencer

Borgernes oplevelse

Organisering, ledelse og

samarbejde på tværs

Kontekst, politisk fokus

og forankring

Samarbejde på tværs af

kommuner (for projekter

med flere kommuner

involveret)

1.3

Casestudie i seks udvalgte projekter

I forbindelse med slutevalueringen har Rambøll gennemført casestudier i seks udvalgte projekter,

for at opnå mere dybdegående viden om de organisatoriske processer, drivkræfter og barrierer,

som hhv. ledelse, medarbejdere og frontpersonale har oplevet i forbindelse med implementerin-

gen.

Der er på casebesøgene gennemført kvalitative, semistrukturerede interviews med følgende ak-

tører:



Ledelse i alkoholbehandlingen, 8 interviews med i alt 12 ledere.



Projektkoordinator/projektleder, 5 interviews med i alt 7 projektkoordinatorer



Ledelse i øvrige familiebehandlingstilbud og samarbejdspartnere, 8 interviews med i alt 10

ledere



Alkoholbehandlere, familiebehandlere og nøglepersoner, 7 interviews med i alt 24 behandlere

og nøglepersoner



Udvalgte frontpersonale, som er blevet opkvalificeret i tidlig opsporing, 6 interviews med i alt

19 frontpersonaler

Interviewene er gennemført i grupper eller som enkeltinterviews ud fra en semistruktureret in-

terviewguide, som Rambøll har udarbejdet. Interviewguiden indeholder de overordnede temaer

og hjælpespørgsmål, som er relevante for evalueringen, men hvor der samtidig er plads til, at

interviewpersonerne kan fortælle om de forhold og erfaringer med projektet, som de finder vigti-

ge.

Interviews med familier

Rambøll samarbejder med cand.psyk og Ph.d. Helle Lindgaard, som har bistået til evalueringen

med at gennemføre interviews med familier, som har indgået i den familieorienterede alkoholbe-

handling i nogle af de udvalgte casekommuner. Helle Lindgaard har forestået rekrutteringen til

interviews og gennemført interviews med familier i de udvalgte casekommuner. Formålet med

disse interviews er at få familiernes fortælling af deres oplevelse med indsatsen, herunder hvor-

dan de har oplevet selve behandlingsforløbet, hvad de selv vurderer at have fået ud af det og

hvad der eventuelt kunne have været anderledes eller bedre for at hjælpe familien bedst muligt.

Der er foretaget 7 interviews, med i alt 9 deltagere, der tilsammen repræsenterer 6 eller 8 fami-

lier (afhængig af definition på familie; ”at man har børn sammen” eller ”at man bor sammen”).

Fire interviews er gennemført som ansigt-til-ansigt interviews og tre er gennemført som telefon-

interviews. Som beskrevet i evalueringsrapporten kan familierne ikke siges at være repræsenta-

tive, men deres perspektiv kan bidrage med viden om disse familiers oplevelser af at indgå i den

familieorienterede alkoholbehandling.