Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 228
Offentligt
1859285_0001.png
Undersøgelse af Åben Dør-proceduren for olie-/gastilladelser og
udbudsproceduren for geotermitilladelser
November 2017
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0002.png
Indholdsfortegnelse
1
Åben Dør-proceduren (kulbrinter) ............................................................................................ 2
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
2
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
Særligt om miljøforhold ..................................................................................................... 3
Tildelingsproces og inddragelse af Folketinget.................................................................. 4
Tilladelsens faser .............................................................................................................. 5
Erfaringer med Åben Dør .................................................................................................. 5
Resultater af efterforskningen ........................................................................................... 7
Efterforskningspotentialet i Åben Dør-området.................................................................. 8
Frakturering og Åben Dør ............................................................................................... 10
Mulighed for ændring af rammerne for Åben Dør. ........................................................... 12
Baggrund for geotermi-proceduren ................................................................................. 13
Procedure for behandling af ansøgninger ....................................................................... 14
Status for geotermiproceduren........................................................................................ 14
Frakturering og geotermi................................................................................................. 16
Sammenligning med åben dør- proceduren for havvind .................................................. 17
Praksis for kommunal inddragelse .................................................................................. 17
Geotermi-udbudsproceduren ................................................................................................. 13
2.7
Muligheder for øget involvering for Åben Dør-kulbrintetilladelser (på land) og
geotermitilladelser ..................................................................................................................... 18
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0003.png
Baggrund for undersøgelsen
Denne undersøgelse vedrører Åben Dør-proceduren for meddelelse af tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter og udbudsproceduren for meddelelse af tilladelser
til efterforskning og indvinding af geotermisk energi med henblik på fjernvarmeforsyning.
Undersøgelsen er en opfølgning på det åbne samråd om tilladelser til efterforskning og
indvinding af olie og gas (samrådsspørgsmål S, T, U og V) i EFK-udvalget den 17. august
2017. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har bistået
Energistyrelsen med vurderingen af forhold vedrørende olie-/gaspotentialet i Åben Dør-
området og eventuelle konsekvenser for det fremtidige geotermipotentiale.
1 Åben Dør-proceduren (kulbrinter)
I henhold til undergrundslovens § 12, stk. 1, kan tilladelser til efterforskning og indvinding af
olie og gas tildeles efter 4 forskellige procedurer:
1.
2.
3.
4.
Almindelig udbudsrunde, der er hovedreglen.
Mini-runde på baggrund af en uopfordret ansøgning.
Åben Dør proceduren.
Naboblok procedure, som kan anvendes, når særlige geologiske eller
produktionsmæssige forhold er til stede.
I Nordsøen i Centralgravsområdet (området placeret vest for 6° 15' østlig længde)
gennemføres udbudsrunder. I det øvrige Danmark - både til havs og på land kan der
ansøges om tilladelse til efterforskning og indvinding af olie og gas efter Åben Dør--
proceduren (se Figur 1).
Figur 1. Åben Dør-området
Opdelingen på de generelle udbudsprocedurer for kulbrintetilladelser. Åben Dør-området øst for 6° 15’ er
markeret med lysegrøn farve. Rundeområdet omfatter arealet vest for 6° 15’, hvor placeringeren af de
producerende felter og kommercielle forekomster er angivet med grøn farve for olie og rød farve for gas.
2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0004.png
Åben Dør-proceduren blev etableret i februar 1997 som et supplement til det eksisterende
system med udbudsrunder. Proceduren åbnede for ansøgninger i maj 1997. Efter
proceduren kan olieselskaberne løbende ansøge om tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter inden for den årlige åbningsperiode.
Baggrunden for etableringen af Åben Dør-proceduren var et ønske om at gøre selskaberne
mere interesserede i at ansøge om tilladelser til efterforskning og indvinding i områder uden
for Centralgravsområdet (området vest for 6°15' Ø) i Nordsøen. Med indførsel af Åben Dør-
proceduren i 1997 blev der således lettet på krav og adgang til områderne udenfor
Centralgravsområdet.
Regelgrundlag, inddragelse af Folketinget og rammer for proceduren
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 94/22/EF (det såkaldte ”koncessionsdirektiv”) fra
1994 fastsætter betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering,
efterforskning og produktion af kulbrinter. Direktivet blev gennemført i undergrundsloven i
maj 1995.
Med implementering af direktivet kan tilladelser til efterforskning og indvinding gives på flere
måder, jf. undergrundslovens § 12. Ifølge lovens § 12, stk. 1, kan der iværksættes en
alternativ procedure til en almindelig udbudsrunde. Det følger af undergrundslovens § 12,
stk. 2, at før en sådan bekendtgørelse udstedes, forelægges Folketingets Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalg en redegørelse for, hvilke områder eller blokke, der agtes
udbudt og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt.
Folketinget har således været inddraget i tilblivelsen af Åben Dør- ordningen. I november
1996 afgav miljø- og energiministeren i overensstemmelse med undergrundslovens § 12, 2
en redegørelse til Folketingets Energipolitiske Udvalg om Åben Dør-proceduren. Det fremgik
af redegørelsen, at det ville være hensigtsmæssigt at etablere en Åben Dør-procedure for
det østdanske område, hvor der ikke var gjort kommercielle fund af kulbrinter. Redegørelsen
beskrev at der fortsat var et potentiale for indvinding, og derfor var det ønsket at stimulere
olieselskabernes interesse for området ved at lette adgangen til at ansøge om tilladelser.
Udvalget tog ministerens redegørelse til efterretning den 4. december 1996, og den 24.
februar 1997 blev bekendtgørelse nr. 169 udstedt. Bekendtgørelsen indeholder
bestemmelser om de områder i Danmark, der er åbne for løbende meddelelse af tilladelser
til efterforskning og indvinding af kulbrinter, og den trådte i kraft den 8. marts 1997. Ifølge
bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997 kan der hvert år i perioden 2. januar - 30.
september indsendes ansøgninger til Energistyrelsen. Ansøgningerne behandles i den
rækkefølge, de indsendes. Det vil sige, at der gælder et ”først til mølle-princip”.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at proceduren kan indstilles med 3 måneders varsel
ved offentliggørelse af meddelelse herom i EU-tidende og i særskilt bekendtgørelse.
1.1
Særligt om miljøforhold
Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) skal
der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, inden sådanne introduceres.
3
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0005.png
Åben Dør-proceduren er i udgangspunktet en sådan plan eller program, der er omfattet af
kravene i lov om miljøvurdering. Åben Dør-proceduren blev dog indført i 1997 og dermed
inden lov om miljøvurdering trådte i kraft i 2004. Den gældende Åben Dør-procedure har
derfor ikke været undergivet en miljøvurdering.
Det bemærkes dog, at konkrete projekter og aktiviteter inden for rammerne af en Åben Dør-
tilladelse altid vil skulle miljøvurderes efter de gældende regler. Der kan i den forbindelse
henvises til vedlagte bilag 1.
1.2
Tildelingsproces og inddragelse af Folketinget
Der eksisterer en fast praksis for behandlingen af modtagne ansøgninger i Åben Dør-
proceduren. Denne proces beskrives nedenfor:
Når der modtages en ansøgning inden for den årlige åbningsperiode, bliver modtagelsen
offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Herved orienteres offentligheden om
ansøgningen.
Herefter anmoder Energistyrelsen Nordsøfonden og GEUS om en udtalelse om
ansøgningen, herunder om relevansen af det tilbudte arbejdsprogram. GEUS bliver hørt,
fordi institutionen rådgiver Energistyrelsen i geologiske anliggender, og Nordsøfonden bliver
hørt, fordi statsdeltagelsen varetages herigennem.
Endvidere fremsendes der et brev til den eller de kommuner, hvis areal er omfattet af
ansøgningen. Brevet indeholder orientering til kommunen om, at der er indkommet en
ansøgning, og kommunen inviteres til at afgive bemærkninger. Det fremhæves i den
forbindelse typisk over for kommunen, at en kommende tilladelse til efterforskning og
indvinding af olie og gas efter undergrundsloven ikke vil fritage rettighedshaveren for at
indhente de nødvendige tilladelser og godkendelser i medfør af lovgivningen i øvrigt.
Hvis ansøgningen opfylder de krav, som følger af udbudsvilkårene, og hvis ansøgeren har
den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre et relevant arbejdsprogram,
kan ansøgeren få tildelt en tilladelse. Når Energistyrelsen har behandlet ansøgningen i lyset
af de indkomne høringssvar og eventuelle bemærkninger fra kommunerne, dialogen med
ansøgeren m.v. og har justeret det arbejdsprogram, der vil være en forudsætning for at få
tilladelsen, anmodes ansøgeren om at bekræfte, at denne vil modtage tilladelsen inkl.
arbejdsprogram. Når ansøgeren har accepteret dette, fremsender Energistyrelsen en
indstilling til ministeren om, at der meddeles en tilladelse. Herefter forlægges der en
redegørelse i medfør af undergrundslovens § 6, stk. 1, til Folketingets Energi-, Forsynings-
og Klimaudvalg om sagen. Når redegørelsen har været forelagt for udvalget, udsteder
ministeren tilladelsen.
Hidtid har praksis været, at tilladelser er blevet meddelt, hvis de formelle krav har været
opfyldt, bortset fra to ansøgninger med skifergas som mål, der blev afslået i 2012.
4
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0006.png
1.3
Tilladelsens faser
Tilladelser efter Åben Dør-proceduren meddeles på samme vilkår som tilladelser i
Centralgravsområdet i den vestlige del af Nordsøen. En tilladelse giver eneret til at
efterforske og indvinde kulbrinter inden for tilladelsesområdet.
Efterforskningsomkostningerne er store, især når der skal foretages boringer. På land kan
boringer koste fra størrelsesordenen 50 mio. kr. og opefter, til havs er boreomkostningerne
endnu højere. Da chancerne for, at efterforskningsaktiviteterne fører til fund, generelt er små,
er det afgørende for olieselskabernes interesse for at investere i efterforskningsaktiviteter, at
selskaberne også kan udnytte en forekomst, når efterforskningen lykkes. Det er derfor, at
tilladelserne gives som kombinerede tilladelser – både til efterforskning og indvinding. Denne
forudsigelighed, kombineret med en tillid til, at aktiviteterne kan gennemføres, hvis regler og
vilkår overholdes, vurderes at være central for sektorens investorer.
Tilladelserne er opdelt i en række faser, som hver i sær indeholder en række aktiviteter, der
skal godkendes efter gældende lovgivning, herunder miljølovgivningen. Der er således tale
om ”rammetilladelser”, der ikke i sig selv giver mulighed for at gennemføre aktiviteter uden
særskilt godkendelse. Kan aktiviteterne ikke opnå de nødvendige miljøgodkendelser m.v.
kan det i yderste konsekvens indebære, at Åben Dør-tilladelsen ikke kan benyttes i praksis.
Der henvises til bilag 2 for en nærmere beskrivelse af de enkelte faser.
1.4
Erfaringer med Åben Dør
Siden etableringen af Åben Dør-proceduren er der meddelt i alt 27 tilladelser til
efterforskning og indvinding af kulbrinter (se Figur 2).
Figur 2. Antallet af Åben Dør- tilladelser.
Diagrammet viser med grønne søjler antallet af meddelte Åben Dør-tilladelser pr. år. siden 1997. Antallet af
samtidigt gældende Åben Dør-tilladelser er vist med den blå kurve.
Interessen var i begyndelsen især rettet mod den vestligste del af området, dvs. på havet tæt
på Centralgravsområdet, hvor tilstedeværelsen af olie og gas allerede var påvist, og hvor der
derfor var forhåbning om, at der kunne gøres kommercielle fund. Over årene har
selskabernes interesser fordelt sig mere bredt over procedurens geografiske område (se
Figur 3).
5
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0007.png
I de senere år har antallet af ansøgninger og tilladelser været lidt faldende. Aktuelt er der
således ingen tilladelser i Åben Dør-proceduren. Det er vurderingen, at dette fald bl.a.
hænger sammen med olieprisens dyk i 2014-15.
Figur 3. Placeringen af Åben Dør-tilladelserne.
Kortet viser med grønt omrids Åben Dør-området øst for 6° 15’ østlig længde. Blå signatur angiver de områder,
der har været omfattet af de i alt 27 tilladelser efter Åben Dør-proceduren. Med rød skravering er angivet området
for den seneste ansøgning efter proceduren.
Mere end 40 selskaber har deltaget i efterforskningen af olie og gas under Åben Dør-
proceduren. Der har været tale om alt fra nogle af verdens største olieselskaber som Shell,
Total og Eni til helt små selskaber. I denne opgørelse er forskellige selskaber tilhørende
samme koncern kun medregnet som ét selskab, også selvom selskabet eventuelt har
deltaget gennem forskellige juridiske enheder. Der er således flere eksempler på, at et
udenlandsk selskab har fået en tilladelse og senere etableret et dansk datterselskab og
overdraget andelen til det.
Selvom Total har deltaget så sent som i 2010-16, har der overordnet set været en tendens
til, at det i de senere år især har været mindre selskaber, der har søgt om tilladelser. Små
selskaber ses ofte at gennemføre de indledende undersøgelser af
efterforskningsmulighederne med henblik på at tiltrække investorer eller helt eller delvist at
sælge tilladelsen til et finansielt og teknisk stærkere selskab. Det er Felsted-1
efterforskningsboringen i Sønderjylland i 2011 et eksempel på. Her trådte det polske
statsolieselskab Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo ind i tilladelsen og stod for
udførelsen af boringen.
Staten deltager med en andel på 20 procent i alle tilladelserne. Siden 2005 er det
Nordsøfonden, der har varetaget statsdeltagelsen, mens det tidligere var DONG, der deltog
gennem datterselskabet DONG E&P A/S.
6
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0008.png
Samlet har olieselskaberne og staten investeret mere end 1 mia. kr. i forbindelse med
olieefterforskningen i Åben Dør-tilladelserne.
1.5
Resultater af efterforskningen
Efterforskning ved hjælp af dybdeboringer af råstofferene i den danske undergrund begyndte
allerede i 1935, og der er siden udført knapt 80 olie/gas-efterforskningsboringer i det
område, der i dag er omfattet af Åben Dør-proceduren (se Figur 4). Der er herudover udført
ca. 40 dybdeboringer i forbindelse med geotermisk energi, gaslagring og anden anvendelse
af undergrunden.
Figur 4. Efterforskningsboringer.
Diagrammet viser antallet af udførte efterforskningsboringer pr. år i det område, som i dag er omfattet af Åben
Dør-proceduren. Nederst i diagrammet er det angivet, hvilke bevillinger og procedurer der har ligget til grund for
de udførte boringer.
På baggrund af de hidtidige 27 Åben Dør-tilladelser er der gennemført fem
efterforskningsboringer, én i Nordsøen og fire på land. Der er desuden foretaget en række
seismiske undersøgelser og andre undersøgelser (se Figur 5).
Figur 5. Efterforskningsaktiviteter gennemført i Åben Dør-området.
Kortet viser placeringen af de gennemførte efterforskningsaktiviteter, dvs. efterforskningsboringer, seismiske
undersøgelser og andre undersøgelser.
7
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0009.png
Ingen af boringerne har påvist kommercielle olie-/gasforekomster.
De geologiske resultater og målinger fra boringerne og fra de seismiske undersøgelser har
imidlertid haft stor betydning for kendskabet til den geologiske opbygning af Danmarks
undergrund, herunder også kendskabet til de geotermiske ressourcer i undergrunden.
1.6
Efterforskningspotentialet i Åben Dør-området
Det er vanskeligt at opgøre olie- og gas potentialet i Åben Dør-området. Det er dog
overordnet GEUS’ vurdering, at potentialet på land er begrænset, hvorimod det ikke kan
udelukkes, at der i Nordsøen, tæt på Centralgravsområdet kunne være et kommercielt olie-
og gas potentiale.
Når potentialet skal vurderes, ses der på flere geologiske forhold. For det første er det
afgørende for dannelsen af olie- eller gasforekomster, at lag med højt organisk indhold,
såkaldte kildebjergarter, har været til stede og været begravet tilstrækkeligt dybt i
undergrunden til, at det organiske materiale kan omdannes til olie eller gas. Det er ligeledes
afgørende, at der findes porøse reservoir-lag, typisk sandstenslag eller kalklag, som det
kendes fra mange af felterne i Nordsøen, hvor olien eller gassen har kunnet samle sig som
en egentlig forekomst.
Før introduktionen af Åben Dør-proceduren i 1997 foretog Energistyrelsen i 1995 i
samarbejde med GEUS og DONG en vurdering af mulighederne for, at disse forudsætninger
for dannelsen af olie-/gasforekomster overhovedet kunne være opfyldt i Åben Dør-området.
Der var ikke gjort kommercielle fund af kulbrinter i området, men dog fundet begrænsede
mængder af olie i Sønderjylland, f.eks. ved Løgumkloster. Vurderingen byggede på de
ganske omfattende resultater fra tidligere gennemførte seismiske undersøgelser og boringer.
Vurderingen forholdt sig til mulighederne for at gøre fund på baggrund af 21 forskellige
”efterforskningsmodeller”, dvs. kombinationer af kendte reservoirlag og mulige
8
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0010.png
kildebjergarter. Efterforskningspotentialet blev beskrevet ved at karakterisere
efterforskningsmodellerne som ”sandsynlige”, ”mulige”, ”usikre”, ”meget usikre” eller
”usandsynlige”. Konklusionen var dengang, at der var 1 sandsynlig og 1 mulig model, 2
usikre og 3 meget usikre. Resten blev betragtet som usandsynlige.
GEUS har på baggrund af efterforskningsresultaterne fra de 27 Åben Dør-tilladelser og
andre aktiviteter foretaget en ajourføring af efterforskningspotentialet. For så vidt angår de
21 tidligere efterforskningsmodeller, er potentialet samlet set nedvurderet, idet GEUS nu kun
ser et potentiale knyttet til to af modellerne.
Potentialet for at finde kulbrinter i sandstenslag fra Jura/Trias i ”Det Norsk-Danske Bassin”
vurderer GEUS således som ”sandsynligt”. Vurderingen var den samme i 1995. På land er
det området omkring Limfjorden og syd herfor, der er tale om (se Figur 6). Det forventes
imidlertid, at eventuelle fund vil være af begrænset størrelse.
Potentialet for at finde kulbrinter i kalkstenslag fra Perm-tiden (Zechstein) i det geologiske
område betegnet ”Det Nordtyske Bassin” vurderes - på samme måde som i 1995 - som
”usikkert”. Geografisk er der tale om et område, som strækker sig fra Sønderjylland mod øst
ind over Lolland-Falster. Det polske statsolieselskab og Nordsøfonden udførte i 2011 en
Åben Dør-efterforskningsforskning, Felsted-1, i dette geologiske område, men der blev ikke
gjort et fund af kulbrinter. Længere mod øst på tysk og polsk område er der foretaget
olieindvinding fra flere forekomster i de samme lag. De største felter dér vurderes at være af
størrelsesordenen 8 mio. tønder. olie og de mindre felter er på under 1 mio. tønder. Selvom
sådanne mængder i givet fald vil kunne udnyttes kommercielt, vil størrelsesordenen være
begrænset, når der sammenlignes med ressourcerne i felterne i Nordsøen.
Figur 6. Kort over områder med efterforskningspotentiale
Kortet illustrerer den geologiske opdeling af området og den omtrentlige placeringen af de to omtalte
efterforskningsmodeller i Det Norsk-Danske Bassin og Det Nordtyske Bassin (kilde GEUS).
I tillæg til de 21 tidligere beskrevne efterforskningsmodeller har ny viden og erfaringer fra
udlandet ført til introduktionen af to nye muligheder, der dog begge af GEUS karakteriseres
9
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0011.png
som usikre. Den ene mulighed er skifergas fra ”palæozoisk skifer” og den anden omfatter
mulighed for indvinding af olie i lerskifer-kildebjergarten i Nedre Jura i Det Norsk-Danske
Bassin. Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i 2012 indførte en pause for
nye tilladelser til efterforskning af skifergas, jf. KEB 2011-12 Alm. del Bilag 311.
Nordsø-delen af Åben Dør-området betegner GEUS som et såkaldt ”hvidt område” på grund
af mangelfuld og utidssvarende datadækning. Der er ikke direkte kortlagt et potentiale, men
der er indirekte indikatorer på et potentiale for olie/gas i området. Efter GEUS’ opfattelse er
det på det nuværende grundlag ikke muligt at konkludere vedrørende
efterforskningspotentialet, som dog umiddelbart forventes at være meget usikkert.
1.7
Frakturering og Åben Dør
Kort om frakturering
Hydraulisk frakturering er en udbredt teknik, der har været anvendt i mere end 60 år.
Teknikken bruges til at muliggøre økonomisk produktion fra en reservoirbjergart, hvor olie og
gas ikke naturligt strømmer tilstrækkeligt hurtigt til boringen.
Hydraulisk frakturering foregår ved indpumpning af vand med kemikalier under så stort tryk,
at der i bjergarten dannes sprækker. Herefter indpumpes sandkorn eller keramiske kugler for
at holde sprækkerne åbne, sådan at olie, gas og/eller vand kan produceres.
Sprækkerne har typisk udstrækning på 100-300 meter. På baggrund af lagenes såkaldte
”geotekniske” egenskaber kan det beregnes, hvilke vandmængder der skal indpumpes for at
danne sprækker af den ønskede størrelse.
Før en evt. frakturering kan gennemføres, skal boringen, herunder de miljø- og
sikkerhedsmæssige aspekter, godkendes efter gældende lovgivning, herunder
miljølovgivningen. Det gælder bl.a. de kemikalier, der anvendes, boringens tekniske forhold
mv. Det kræver således en selvstændig godkendelse – udover en tilladelse til efterforskning
og indvinding – hvis der skal anvendes frakturering.
De hidtidige erfaringer
Hydraulisk frakturering har haft stor betydning for den danske olieproduktion i Nordsøen.
Energistyrelsen anslår, at teknikken kombineret med anvendelse af horisontale boringer og
vandinjektion har muliggjort indvinding af mere end halvdelen af den samlede danske
olieproduktion.
Der er ikke anvendt frakturering i nogen af de fem efterforskningsboringer, der er boret på
baggrund af tilladelser efter Åben Dør-proceduren. Som det er beskrevet i afsnit 2.5 er der
siden 1935 boret i alt knapt 80 boringer. Energistyrelsen har umiddelbart kendskab til, at der
på land er anvendt hydraulisk frakturering (ikke højvolumen) i en enkelt efterforskningsboring
i Sønderjylland 1980’erne (dvs. før Åben Dør proceduren blev indført).
Det bemærkes, at klima-, energi- og bygningsministeren i 2012 indførte en pause for nye
tilladelser til efterforskning af skifergas, jf. KEB 2011-12 Alm. del Bilag 311. I forbindelse med
10
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0012.png
indvinding af skifergas er anvendelse af frakturering i større omfang en forudsætning. Her
ville der altid skulle anvendes ”hydraulisk højvolumenfrakturering”.
Juridiske muligheder for at begrænse frakturering
Det vurderes, at et vilkår om, at der ikke må anvendes frakturering i forbindelse med Åben
Dør-tilladelser på land ikke vil nødvendiggøre en lovændring eller en ændring af den
gældende Åben Dør-bekendtgørelse, jf. også afsnit 2.1 ovenfor.
Dette skyldes, at bekendtgørelsen ikke indeholder en angivelse af de konkrete vilkår for
tilladelserne eller krav til ansøgninger i øvrigt. I den forbindelse henvises der til, at
oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen. Det samme gælder
meddelelsen til De Europæiske Fællesskabers Tidende (Nr. C 49/23, 19.2.97) om Åben Dør-
proceduren.
Oplysningerne er offentliggjort på ens.dk i form af en såkaldt ”invitationsskrivelse” med
tilhørende standardvilkår for Åben Dør-tilladelserne.
Et vilkår om, at der ikke må anvendes frakturering, vil derfor kunne gennemføres ved en
ændring i oplysningerne på Energistyrelsens hjemmeside.
Der udestår en afklaring af, om en udelukkelse af en særlig teknik som frakturering skal
betragtes som en ændring af rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som er
omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og dermed i hvilket omfang, der evt. skal
gennemføres en miljøvurdering forud for gennemførelsen af et fraktureringsforbud.
Tekniske muligheder og konsekvenser ved at begrænse anvendelsen af frakturering
Det er vanskeligt præcist at forudsige, hvordan olie- og gasselskaberne vil reagere på en
betingelse om ikke at anvende frakturering, da selskabernes vurdering af potentialet ofte
afviger fra statens.
Det er dog vurderingen, at en sådan betingelse vil reducere potentialet yderligere, hvilket
skyldes de geologiske karakteristika i Danmarks undergrund.
For det ”sandsynlige” efterforskningspotentiale i de centrale dele af Nordjylland vurderer
GEUS, at eventuelle forekomster kan indvindes uden anvendelse af frakturering.
I forhold til det ”usikre” potentiale i den sydlige del af landet (karbonat lag fra Zechstein) viser
erfaringerne fra indvinding på tysk og polsk område, at anvendelse af frakturering vil være en
forudsætning for indvinding fra disse forekomster.
Set fra olie- og gasselskabernes synspunkt må et fraktureringsforbud på land forventes at
betyde, at mulighederne vil blive begrænset for at udnytte eventuelle forekomster i Åben
Dør-området, hvis selskabernes efterforskningsaktiviteter skulle føre til fund.
Selskabernes interesse for efterforskning på land hænger bl.a. sammen med, at det på land
vil være billigere at etablere indvindingsanlæg end offshore, hvor der skal benyttes store
platformsanlæg. På land er der derfor bedre muligheder for at udnytte selv mindre
olieforekomster.
11
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0013.png
Det vurderes, at et fraktureringsforbud vil medføre en faldende interesse for olie-
/gasefterforskning på land og en risiko for en de facto lukning af Åben Dør-proceduren.
Det bemærkes dog i den forbindelse, at frakturering på land kun har været anvendt én gang,
siden efterforskningen begyndte på land 1935.
1.8
Mulighed for ændring af rammerne for Åben Dør.
Reglerne om Åben Dør-proceduren er som ovenfor angivet fastsat ved bekendtgørelse nr.
169 af 24. februar 1997.
En ændring af arealet omfattet af ordningen vil således indebære en
bekendtgørelsesændring. En ændring kan enten bestå i en arealmæssig indskrænkning eller
en egentlig afskaffelse.
I 1997 da Åben Dør-proceduren blev iværksat blev den i henhold til koncessionsdirektivet
offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Ændringer af området for ordningen –
uanset ændringens omfang - skal derfor også offentliggøres ved fornyet meddelelse i EU-
tidende.
Der udstår en afklaring af, hvorvidt en delvis indskrænkning af det område, der er omfattet af
Åben Dør-proceduren, vil udgøre en planændring, som vil skulle miljøvurderes i henhold til
miljøvurderingsloven.
Ændringen kan således gennemføres, men det kan blive nødvendigt med en midlertidig
suspendering af proceduren, mens en miljøvurdering gennemføres. Beroende på resultatet
af miljøvurderingen kan proceduren herefter relanceres for det ændrede område. Processen
i forbindelse med en miljøvurdering må forventes at tage minimum et år, dog afhængig af
kompleksitet og konkrete forhold ved det område, som skal miljøvurderes, og resultatet af
høring samt eventuel Espoo konsultation.
Konsekvenser ved ændring.
Det er ikke hidtil lykkedes at konstatere kommercielle forekomster i Åben Dør-området, og
vurderingerne af efterforskningspotentialet tyder på, at det er meget usikkert, om der vil
kunne findes forekomster af væsentlig størrelse og dermed væsentlig samfundsmæssig
betydning i området. Det bemærkes, at olieselskaberne vil kunne have en anden vurdering
af chancerne.
En hel eller delvis afvikling vil derfor primært afskære såvel selskaberne som staten fra
fortjeneste ved indvinding af eventuelle forekomster i området. I den forbindelse har GEUS
gjort opmærksom på, at det på det nuværende grundlag ikke er muligt at konkludere
vedrørende efterforskningspotentialet i Nordsø-delen af Åben Dør-området.
Der er også selskaber, der allerede har investeret i dataindsamling mv. i Åben Dør-området
for at skabe en fortjeneste ved videreforarbejdning og/eller videresalg. Dette gælder særligt
den del af Åben Dør-området, der ligger i Nordsøen op mod rundeområdet. Der er risiko for,
at en afvikling af Åben Dør proceduren vil kunne indebære tab for disse selskaber.
12
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0014.png
Endelig bemærkes, at en afvikling af Åben Dør-proceduren på land også vil gælde for
skifergas (pt. sat i bero, jf. ovenfor). Behovet for at færdiggøre den igangværende evaluering
af skifergas vil derfor ikke længere på samme måde være til stede.
2 Geotermi-udbudsproceduren
2.1
Baggrund for geotermi-proceduren
I Danmark er det i dag under visse omstændigheder muligt at udnytte den geotermiske
energi til for eksempel opvarmning i form af fjernvarme. For at kunne efterforske og indvinde
geotermisk energi skal man have en eneretstilladelse i medfør af undergrundslovens § 5,
den samme bestemmelse som anvendes ved meddelelse af tilladelser til efterforskning og
indvinding af kulbrinter.
Bestemmelserne i undergrundslovens §§ 18 a og 18 b definerer rammerne for indkaldelse af
ansøgninger om og meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermi.
Rammerne er ikke på samme måde som for kulbrintetilladelser fastlagt i et
”koncessionsdirektiv”.
I Danmark var det i mange år alene det geotermiske anlæg fra 1983 i Thisted, der
producerede varme. ”Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde” fik i 2001 en tilladelse,
som i dag indeholder det geotermiske anlæg på Margreteholm på Amager, og i 2007 blev
der givet en geotermitilladelse i Sønderborg Kommune, der i dag rummer et geotermisk
anlæg.
Fra omkring 2005 voksede interessen for at udnytte den geotermiske energi flere steder i
landet. For at imødekomme den voksende interesse blev der i 2010 lanceret en offentlig
indkaldelse af ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi
til fjernvarmeforsyning. Klima- og energiministeren orienterede med brev af 1. oktober 2010
Folketingets Energipolitiske Udvalg herom (jf. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10, EPU Alm.
del bilag 396), og samtidigt blev der fremsendt en redegørelse om sagen til udvalget vedlagt
invitationsskrivelse med bilag. Et af hensynene bag proceduren var også et ønske om at
indføre gennemsigtighed i forbindelse med tildeling af eneretstilladelser til geotermi på
samme måde som for udbud af kulbrintetilladelser.
De kommende par år indkom i størrelsesorden 10 ansøgninger, der mundede ud i et
tilsvarende antal tilladelser.
I 2012 suspenderede Energistyrelsen muligheden for at kunne ansøge om
geotermitilladelser, fordi ikke var gennemført en strategisk miljøvurdering. En sådan
miljøvurdering blev gennemført, og ordningen kunne relanceres i 2013.
Efter ordningen kan der indgives ansøgninger to gang om året pr. 1. februar og 1.
september.
13
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0015.png
2.2
Procedure for behandling af ansøgninger
Når der modtages en geotermiansøgning, beder Energistyrelsen GEUS om en udtalelse
vedrørende ansøgningen. Den eller de berørte kommuner bliver endvidere anmodet om en
udtalelse vedrørende arealet for ansøgningen. Det fremhæves i den forbindelse typisk over
for kommunen, at en kommende tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermi efter
undergrundsloven ikke vil fritage rettighedshaveren for at indhente de i medfør af
lovgivningen i øvrigt nødvendige tilladelser og godkendelser.
For så vidt angår geotermitilladelser har der ofte været tale om et lokalt fjernvarmeselskab,
der ansøger om en tilladelse. Fjernvarmeselskabet kan også allerede have været i kontakt
med kommunen i forbindelse med ansøgningens udarbejdelse. Der har dog også været
ansøgninger fra ikke-lokalt forankrede selskaber. Kommunen vil endvidere typisk have nogle
opgaver i forbindelse med varmeforsyningsloven.
Når Energistyrelsen har behandlet ansøgningen i lyset af de indkomne høringssvar og
eventuelle bemærkninger fra kommunerne, dialogen med ansøgeren m.v. og har justeret det
arbejdsprogram, der vil være en forudsætning for at få tilladelsen, bedes ansøgeren om at
bekræfte, at denne vil modtage tilladelsen inkl. arbejdsprogram. Når ansøgeren har
accepteret dette, fremsender Energistyrelsen en indstilling til ministeren om, at der meddeles
en tilladelse. Hvis ministeren er enig i dette, skal der forelægges en redegørelse i medfør af
undergrundslovens § 6, stk. 1, til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg om
sagen. Når redegørelsen har været forelagt for udvalget, udsteder ministeren tilladelsen.
En geotermitilladelse er en rammetilladelse, hvori der ikke godkendes konkrete aktiviteter,
men blot en ramme for efterforskningsarbejdet og med en ret til indvinding efter en evt.
vellykket borefase. Alle fysiske arbejder, herunder seismiske forundersøgelser og boringer,
skal godkendes af Energistyrelsen i medfør af undergrundslovens § 28, ligesom
miljømæssige godkendelser skal indhentes hos kommunen. Det er omtrent samme
procedurer som for Åben Dør- tilladelser vedr. kulbrinter, som er beskrevet i bilag 2. Det
indebærer, at hvis selskabet ikke kan opnå de nødvendige godkendelser i medfør af
undergrundsloven og lovgivningen i øvrigt, vil geotermitilladelsen ikke kunne udnyttes i
praksis.
I forbindelse med geotermiprojekter er det normalt hensigten, når forundersøgelserne er
gennemført, at udføre en boring, som skal benyttes til indvindingen, hvis boreresultaterne er
tilfredsstillende. Energistyrelsen skal derfor i forbindelse med geotermiprojekter allerede
inden boringsfasen tage stilling til både en indvindingsplan og afviklingsplan, jf. bilag 1 og 2.
På den måde er geotermiprojekter mere enkle end olie-/gasprojekter.
2.3
Status for geotermiproceduren
I de senere år har interessen for geotermisk energi været dalende, og flere geotermiprojekter
er opgivet eller forsinket. Set i lyset heraf efterspurgte geotermibranchen gennem en periode
en statsligt forankret ordning til afhjælpning af problemet.
Der blev derfor i 2015 (ved lov) oprettet en ordning for økonomisk risikoafdækning i
forbindelse med geotermiboringer. Ordningens overordnede formål er at fremme udnyttelsen
af geotermisk energi, sådan at de energipolitiske målsætninger om hensyntagen til såvel
14
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0016.png
klima og miljø som forsyningssikkerhed understøttes. For geotermirelaterede boreprojekter,
som betaler til ordningen, vil rettighedshaveren, beroende på nærmere angivne
forudsætninger vedrørende boreresultaterne og andre forhold i forbindelse med boringen,
kunne opnå delvis dækning af omkostningerne ved uforudsete udgifter og resultater. Det
gælder f.eks., hvis boringen ikke kan yde som forventet. Ordningen kan forstås som en slags
forsikringsordning for selskaberne, fordi risikoen ved at bore i undergrunden vurderes at
være væsentlig. På indeværende tidspunkt er der ikke nogen, der har søgt om at blive
optaget i ordningen.
Foruden de tre ældre geotermitilladelser, der omfatter anlæggene ved Thisted,
Margretheholm på Amager og Sønderborg, er der for tiden fire gældende tilladelser, som alle
er meddelt efter de ovenfor beskrevne geotermiprocedurer. De fire tilladelser omfatter
områder ved Farum, Helsingør og Hillerød, samt en udvidelse af geotermiområdet ved
Thisted.
Ud over en aktuel ansøgning fra Nail Resources vedrørende områder på Lolland-Falster er
der indgivet en ansøgning om et område ved Tønder. Sidstnævnte ansøgning er indgivet af
Geotermisk Operatørselskab ApS og behandles af Energistyrelsen.
Figur 7 viser placeringen af de gældende tilladelser og aktuelle ansøgninger. Ved Thisted
har Thisted Varmeforsyning udvidet geotermianlægget med en tredje indvindingsboring, som
blev afsluttet i oktober 2017.
Figur 7. Geotermi-tilladelser og -ansøgninger
Kort med placeringen af gældende geotermitilladelser, vist med grøn signatur, og ansøgninger om
geotermitilladelser, angivet med mørkeblå signatur.
15
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0017.png
2.4
Frakturering og geotermi
Kort om frakturering
Som ovenfor angivet er Hydraulisk frakturering en udbredt teknik, der har været anvendt i
mere end 60 år. Teknikken bruges til at muliggøre økonomisk produktion fra et reservoir, der
ikke fra naturens side har de nødvendige produktionsegenskaber. Se også beskrivelsen i
afsnit 2.7.
Der er ingen danske erfaringer med anvendelse af frakturering i forbindelse med udnyttelse
af geotermisk energi. Metoden er benyttet i udlandet bl.a. i forbindelse dyb geotermi.
Juridiske muligheder for begrænsning i anvendelsen af frakturering ved geotermi
Udbudsproceduren for geotermitilladelser blev i sin tid offentliggjort gennem
udbudsavisen.dk og ved offentliggørelse på ens.dk. En ændring i form af en udelukkelse af
frakturering kan derfor ske på samme måde.
Der udestår en afklaring af, om en udelukkelse af en særlig teknik som frakturering skal
betragtes som en ændring af rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som er
omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, og i dermed hvilket omfang, der evt. skal
gennemføres en miljøvurdering forud for gennemførelsen af et fraktureringsforbud eller en
screening.
For så vidt angår de syv gældende geotermitilladelser, vil en lovændring være nødvendig for
at gennemføre et forbud mod anvendelse af frakturering. Dette kunne være i form af en
ændring af undergrundsloven.
Konsekvenser ved indskrænkning af mulighederne for anvendelse af frakturering
GEUS vurderer, at et forbud mod hydraulisk frakturering ikke vil forhindre udnyttelse af de
nuværende geotermiske ressourcer, som GEUS har kortlagt. Disse ressourcer har ligget til
grund for bl.a. rapporten ”Landsdækkende screening af geotermi i 28 fjernvarmeområder” fra
2015, hvor vurderingerne er baseret på konventionel produktion uden anvendelse af
hydraulisk frakturering. Det er dog GEUS’ opfattelse, at et generelt forbud mod frakturering
vil vanskeliggøre udnyttelsen af den geotermiske ressource i områder, der anses for at være
mere marginale ud fra den udførte kortlægning.
Et fremtidigt forbud vil endvidere efter GEUS’ opfattelse umuliggøre eller vanskeliggøre
udnyttelsen af potentielle dybereliggende geotermiske reservoirer under 2500 meters dybde.
Her taler den teknologiske udvikling for, at man via stimulering af reservoirerne på sigt vil
kunne udnytte energien, potentielt også til produktion af elkraft. Samtidigt vil et generelt
forbud øge både den tekniske og økonomiske risiko ved nye geotermiboringer væsentligt.
Hvis egenskaberne af geotermireservoiret mod forventning viser sig at være ikke helt
tilstrækkelige, og hvis egenskaberne ikke kan forbedres ved hydraulisk stimulering, kan det
betyde, at et geotermiprojekt må opgives uden udnyttelse af de gennemførte boringer. Hvis
projektet er dækket af risikodækningsordningen, vil staten risikere at kunne få en udgift til
disse projekter.
16
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0018.png
2.5
Sammenligning med åben dør- proceduren for havvind
I VE-lovens kapitel 3 er der opstillet en åben dør-procedure for havvind.
Der er flere fælles træk i forbindelse med konkrete projekter vedrørende havvindenergi,
olie/gas og geotermi. Alle tre typer omfatter således et projekt - normalt en
forundersøgelsesfase, en etableringsfase, en driftsfase og afviklingsfase til sidst.
Der er imidlertid også afgørende forskelle. For vind gælder det, at det på forhånd vides, hvor
og i hvilket omfang vinden findes på den konkrete lokalitet, og vindprojekter er således
mindre risikobetonede, for så vidt angår tilstedeværelsen af energiressourcen.
I forbindelse med et olie-/gasprojekt er der afgørende usikkerheder knyttet til, om ressourcen
findes i området, hvor i området den findes og i hvilken mængde. Hertil kommer
usikkerheden til, om – og i givet fald hvordan – den kan udnyttes.
For så vidt angår geotermisk energi, er usikkerheden ikke så stor som ved kulbrinter. Her er
usikkerheden først og fremmest knyttet til usikkerheder vedrørende reservoirernes
udbredelse og deres produktionsegenskaber. Disse forhold kan imidlertid også være
afgørende for, om - og hvor - konkrete projekter kan gennemføres.
Ejerskabet til ressourcerne er også forskelligt. Der er ikke en ejer af vinden, hvorimod
råstofferne i undergrunden som kulbrinter og geotermiske ressourcer er ejet af staten.
Der er også forskel på kompetencen til at give tilladelserne. For så vidt angår landbaserede
vindmøller, er det kommunerne, der har kompetencen til at give tilladelserne, hvorimod det
for havvindmøller, geotermitilladelser og kulbrintetilladelser er staten, der meddeler
tilladelserne.
2.6
Praksis for kommunal inddragelse
I havvindmølle-processen kan en kommunalbestyrelse gøre indsigelse mod, at der gives
forundersøgelsestilladelse for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8
km fra kommunens kyststrækning. Indsigelsen skal gives i forbindelse med høring af den
relevante myndighed og inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelsen.
Der er den 1. januar 2017 indført en bestemmelse i VE-loven om involvering af kommunerne
i forbindelse med kystnære havvindmøller, nærmere bestemt § 22 b. Det fremgår heraf, at
hvis en kommunalbestyrelse gør indsigelse, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der foreligger
klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for
udnyttelse af energi i det pågældende område.
Hvis en kommunalbestyrelse gør indsigelse efter bestemmelsen, kan energi-, forsynings- og
klimaministeren give afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, medmindre der
foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for
udnyttelse af energi i det pågældende område. Typisk søges der først om en såkaldt
”forundersøgelsestilladelse”. Ansøgningen samt et evt. udkast til forundersøgelsestilladelse
skal sendes i høring hos de relevante myndigheder. Dette er nødvendigt for at undersøge,
17
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 228: Orientering om afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1859285_0019.png
om der er interesser, som kan blokere projektets udførelse, og om der er behov for særlige
vilkår i forundersøgelsestilladelsen. Høringen foretages hos relevante myndigheder med
planansvar på havet og kommuner, der har kysstrækning ud til den planlagte
havvindmøllepark. På dette grundlag vurderer Energistyrelsen, om etableringen er mulig.
Hensynet til andre arealinteresser eller rettigheder på havet vil således have en afgørende
betydning for, om området kan udbygges. Når høringen er afsluttet, udarbejdes et
høringsnotat. Høringsnotatet sendes til ansøger, der herefter har mulighed for at
kommentere eventuelle bemærkninger inden der træffes endelig afgørelse. Folketingets
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse,
inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser.
Kommunalbestyrelserne har således fået en mulighed for at blokere for konkrete kystnære
mølle-projekter, medmindre stærke hensyn taler for, at der gives en tilladelse.
I forhold til indvindingstilladelser i henhold til undergrundsloven, findes der ikke en egentlig
kommunal indsigelsesret. Proceduren er alene, at de berørte kommuner bliver hørt i
forbindelse med offentliggørelse af indvindingsansøgningen, jf. også afsnit 2.2 og 3.2.
2.7
Muligheder for øget involvering for Åben Dør-kulbrintetilladelser (på land) og
geotermitilladelser
Der er flere muligheder for at øge involveringen af kommunerne og offentligheden generelt i
behandlingen af Åben Dør-ansøgninger og ansøgninger om geotermitilladelser.
En mulighed er at sende selskabets ansøgning sammen med orienteringen til kommunen,
sådan at kommunen kan få et bedre billede af, hvad ansøgningen indeholder. Det kan
samtidig overvejes at offentliggøre ansøgningen for alle, herunder den pågældende
kommunes borgere, f.eks. på Høringsportalen.
Det bemærkes, at hvis hele ansøgningen sendes til kommunerne/offentliggøres, vil det
forudsætte, at ansøgeren bliver gjort opmærksom på dette.
Dog er det ved ansøgningens indgivelse typisk uafklaret, hvor eventuelt fysisk arbejde inden
for det kommende tilladelsesområde præcis vil komme til at foregå, ligesom det er usikkert,
om der reelt vil blive gennemført en boring, jf. at tilladelsen er en slags rammetilladelse.
Dette vil vanskeliggøre kommunens og/eller borgernes stillingtagen til ansøgningen.
Som supplement hertil kan det overvejes, at Energistyrelsen indfører en ny praksis og
tilbyder de berørte kommuner at afholde et møde, hvor styrelsen kan informere om det
typiske forløb af arbejdet i en Åben Dør-tilladelse og en geotermitilladelse. Det kan evt. ske
på et borgermøde, der er åbent for alle.
En anden mulighed er at introduktionen af en egentlig kommunal indsigelsesret, som det
kendes fra processen omkring kystnære havvindmøller. En indførsel af en sådan
indsigelsesret kan f.eks. ske gennem en ændring af undergrundsloven.
18