SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Henvendelse af 9/2-18 fra Danske Regioner vedr. opgørelse af konkurrenceudsættelse

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 227
Offentligt

Folketingspartiernes sundhedsordførere og

finansordførere

09-02-2018

EMN-2017-03959

1113540

Opgørelse af konkurrenceudsættelse

Kære alle

Der er for nylig stillet spørgsmål til Erhvervsministeren vedrørende de udbuds-

mulige opgaver inden for sundhedsområdet. Danske Regioner vil gerne bidra-

ge til at kaste lys over et par relevante aspekter af det spørgsmål.

Regionerne bruger eksterne leverandører i betydeligt omfang, idet ca. 50 pro-

cent af regionernes udgifter går til eksterne leverandører. Den øvrige andel

udgøres først og fremmest af lønninger og andre personalerelaterede udgif-

ter.

Der er en lang tradition for et tæt samarbejde mellem regioner og private ak-

tører. Regionerne køber varer, tjenesteydelser og entreprenørydelser for over

50 milliarder kroner hvert år. Samarbejdet med de private rummer store po-

tentialer, idet private virksomheder bidrager til at sikre nye behandlingsmulig-

heder, bedre kvalitet og mere sundhed for pengene. Samarbejdet vedrører

f.eks. forskning og innovation, klinisk afprøvning og partnerskaber i forhold til

eksempelvis energirenovering. Det er denne slags samarbejder, som regerin-

gens vækstteam for life science har fokus på, og regionerne bakker op om et

øget offentligt-privat samspil, der kan understøtte den stærke danske sund-

hedsindustri. Dette giver – alt andet lige – nye værdifulde arbejdspladser, der

kan skabe nye eksportmuligheder med udgangspunkt i et stærkt hjemmemar-

ked.

Beregning af IKU (indikator for konkurrenceudsættelse)

Statens opgørelse af IKU (indikator for konkurrenceudsættelse) er en teknisk

udregning baseret på regnskabsdata. Nævneren består af regionernes samle-

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Henvendelse af 9/2-18 fra Danske Regioner vedr. opgørelse af konkurrenceudsættelse

de driftsudgifter fratrukket udgifter til praksissektoren og udgifter til myndig-

hedsopgaver. Herved fremkommer tallet 89,2 mia. kr., som i opgørelsen er

defineret som udbudsmulige.

Den nuværende opgørelse overdriver potentialet for konkurrenceudsættelse,

fordi den udelader formelle og reelle bindinger, som forhindrer en stor del af

regionernes opgaver i at blive udbudt. Det gælder f.eks. de højt specialiserede

funktioner omfattet af specialeplanen samt øremærkede midler fra finanslov

og satspulje til at fremme bestemte formål på de offentlige hospitaler. Tælle-

ren i IKU opgøres som de faktisk konkurrenceudsatte opgaver. Opgørelsen

udelader imidlertid en række indkøb fra private leverandører, hvilket Danske

Regioner løbende har påpeget over for Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Regionernes udgifter til eksterne leverandører består af fire store hovedblok-

ke, og de behandles meget forskelligt, når indikatoren opgøres:

1. Køb af tjenesteydelser og tilskud (19,5 mia. kr.) indgår i beregningens tæl-

ler, hvilket betyder, at øgede udgifter til køb af private tjenesteydelser

medfører højere IKU (indikator for konkurrenceudsættelse). Dette er retvi-

sende.

2. Varekøb, herunder medicin (19,1 mia. kr.) indgår ikke i tælleren, men kun i

nævneren, hvilket

ikke

er retvisende. Stigende udgifter til medicin og øvri-

ge varer medfører således en lavere IKU.

3. Entreprenør- og håndværkerydelser mv. til anlæg (7 mia. kr.) indgår slet ik-

ke i beregningen.

4. Praksisområderne og medicintilskud (20,9 mia. kr.) indgår heller ikke i be-

regningen.

Det er altså tre store udgiftsområder, der ikke indgår positivt i beregningen af

IKU, og der er flere hovedproblemstillinger ved denne opgørelsesmetode:



Indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU) omfatter kun konkurrence-

udsatte tjenesteydelser. Dette betyder at øget varekøb hos private leve-

randører medfører, at indikatoren for konkurrenceudsættelse falder.

Praksisområdet og anlægsområdet indgår ikke i beregningen, selvom det

er områder, der er udlagt til private operatører/entreprenører.

Akut- og specialiserede funktioner indgår i potentialet for konkurrence-

udsættelse (nævneren), selvom området er stærkt reguleret og fordrer et

urealistisk højt volumen for private operatører.



SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Henvendelse af 9/2-18 fra Danske Regioner vedr. opgørelse af konkurrenceudsættelse

Konsekvensen af udregningsmetoden er, at regionerne skal konkurrenceud-

sætte tjenesteydelser for 1 mia. kr. for at hæve IKU med 1 procentpoint.

En milliard kroner svarer til cirka 2.500 årsværk. Hvis IKU skal hæves med fem

procentpoint og hermed nå op på 25, vil det altså alt andet lige kræve, at regi-

onerne flytter fem milliarder kroner fra løn eller varekøb til tjenesteydelser.

Dette ville svare til, at man konkurrenceudsatte Amager og Hvidovre samt

Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler fuldt ud.

Vi finder det ikke hensigtsmæssigt, at den nuværende indikator skal være ud-

gangspunktet for dialogen om samarbejdet med private aktører. Hvis regio-

nerne køber flere varer, eller medicinudgifterne stiger, så falder konkurrence-

udsættelsen i regionerne, sådan som indikatoren er udregnet. Et illustrativt

eksempel er køkkener. Hvis regionen har egne køkkener på sygehusene så

tæller indkøb af råvarer ikke med i IKU. Men hvis regionen køber sygehusma-

den eksternt ved en privat leverandør, så indgår indkøbet af råvarer i IKU.

Dette på trods af, at indkøbet af råvarer er konkurrenceudsat i begge tilfælde.

Helt generelt er varekøb, herunder indkøb af medicin, konkurrenceudsat på

samme måde som indkøb af tjenesteydelser. Dette bør afspejles i beregnings-

metoden.

For sundhedsydelserne medfører de senere års investeringer - for at opbygge

ekstra kapacitet til patienter, der lider af livstruende sygdomme – at IKU fal-

der. Der er tale om investeringer, der er aftalt med regeringen.

Regionerne har forsyningspligten i forhold til befolkningen, og Sundhedssty-

relsens specialeplan beskriver, hvilke sygehuse der må varetage de specifikke

specialfunktioner. Specialfunktionerne er opdelt i regionsfunktioner, som der

typisk er en eller få af i hver region, og højt specialiserede funktioner, som er

samlet et eller få steder i landet. Opgaverne kan ikke udbydes. Hele princippet

om at samle behandlingen for at sikre kvalitet gælder også for akutstrukturen,

hvor der gennemføres en omfattende omlægning af den samlede danske

sygehusstruktur.

På den baggrund er det svært at estimere, hvor stor en andel af sundheds-

ydelserne, som reelt kan udbydes.

De private sygehuse og klinikker bidrager til at reducere ventetider og løse

kapacitetsudfordringer. Derfor bruger regionerne de private aktører til både

udrednings- og behandlingsopgaver. Og vi offentliggør løbende tal for brugen

af de private aktører.

Der er således store problemer ved den eksisterende indikator. Regeringen

har meldt ud, at konkurrenceudsættelsen skal øges ved hjælp af måltal mv.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 227: Henvendelse af 9/2-18 fra Danske Regioner vedr. opgørelse af konkurrenceudsættelse

Danske Regioner ser ikke, at IKU vil være egnet hertil. Hvis der skal styres efter

måltal, vil vi foreslå, at måltal enten favner det brede samarbejde mellem of-

fentlig og private, alternativt at der udvikles en indikator, der fokuserer mere

specifikt på de områder, hvor konkurrenceudsættelsen kan være relevant at

følge med i, herunder støttefunktioner som facility management, transport,

bespisning samt varekøb, hvor konkurrenceudsættelse også er vigtig.

Venlig hilsen

Bent Hansen

Stephanie Lose