SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Rette kompetencer til rette opgaver – forslag til specialsygeplejerskeuddannelse målrettet kommuner og almen praksis, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 215
Offentligt

Rette kompetencer

til rette opgaver

FORSLAG TIL SPECIALSYGEPLEJERSKEUDDANNELSE

MÅLRETTET KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS

2017

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Orientering om Sundhedsstyrelsens rapport Rette kompetencer til rette opgaver – forslag til specialsygeplejerskeuddannelse målrettet kommuner og almen praksis, fra sundhedsministeren

Rette kompetencer til rette opgaver

– forslag til specialsygeplejeuddan-

nelse målrettet kommuner og almen

praksis

Publikationen kan frit refereres med

tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Emneord:

specialsygeplejerskeud-

dannelse, borgernært, sammen-

hængende sundhedsvæsen, kompe-

tancer

Sprog:

Dansk

Version:

1,0

Versionsdato:

11.01.2018

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Januar 2018

Elektronisk ISBN:

978-87-7104-950-3

Sammenfatning

1.2

3.1

4.1

4.1.1

4.1.2

4.1.3

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.1.6

5.1.7

Baggrund

Den Nationale Handlingsplan

Opgaver og proces

Specialuddannelsesmuligheder

Finansiering

Kompetencebehov

Afdækning af behov

Kliniske kompetencer

Organisatoriske kompetencer

Kvalitetsarbejde

En ny specialuddannelse for sygeplejersker

Beskrivelse af model

Ansvar og organisering

Adgangsbetingelser

Varighed

Læringsudbytte for specialuddannelsen

Merit

Bevis og Titel

Dimensionering

Videre proces

Referenceliste

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende etablering af en specialsygeplejerskeuddannelse

målrettet primærsektoren

Bilag 2: Special-, efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker i Danmark

30. JANUAR 2018 - RETTE KOMPETENCER TIL RETTE OPGAVER

SIDE

3/32

Sammenfatning

På baggrund af

Fælles plan for udmøntning af den Nationale Handlingsplan for en styr-

ket indsats for den ældre medicinske patient

er der blandt andet afsat finansiering til et

kompetenceløft inden for sygeplejen i primærsektoren.

Formålet er at udvikle en specialsygeplejerskeuddannelse, der kan højne kompetencerne

inden for sygeplejen i kommuner og almen praksis for dermed at sikre en bedre og ens-

artet behandling af patienterne over hele landet.

Til udvikling af specialsygeplejerskeuddannelsen er der – i regi af Sundhedsstyrelsen -

nedsat en arbejdsgruppe, der består af Kommunernes Landsforening (KL), kommuner-

ne, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Danske Regioner (DR), regionerne,

Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Professions-

højskoler, Sundheds- og Ældreministeriet (SUÆM), Uddannelses- og forskningsmini-

steriet (UFM) og Sundhedsstyrelsen (SST).

Specialsygeplejerskeuddannelsen tager afsæt i de behov for kompetenceløft, som par-

terne har beskrevet i arbejdsgruppen (se afsnit 4) med fokus på 1) den ældre medicinske

patient, 2) patienter med kroniske sygdomme og 3) mennesker med psykiatriske lidel-

ser, herunder mennesker med samtidigt misbrug.

Specialsygeplejerskeuddannelsen foreslås fleksibel opbygget bestående af kliniske og

teoretiske elementer i vekselvirkning og med stigende kompleksitet under forløbet (se

afsnit 5). Uddannelsen foregår under klinisk ansættelse. Den kliniske uddannelse fore-

går dels på ansættelsesstedet og dels – hvor det er relevant – ved fokuserede ophold i

andre sektorer/afdelinger/institutioner/arbejdspladser. De teoretiske uddannelseselemen-

ter foregår på godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner. De teoretiske elemen-

ter eller dele heraf kan planlægges med tilstedeværelse på uddannelsesinstitutionen eller

som e-læring.

Til at sikre kvalitet i indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen over hele landet nedsæt-

ter KL og PLO i fællesskab et landsdækkende uddannelsesråd –

Specialuddannelsesrå-

det i Borgernær Sygepleje

– sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndighe-

der, de godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante aktører.

KL har formandskabet for Rådet (se afsnit 5.1.1). Rådet skal blandt andet sikre udarbej-

delse af en national uddannelsesordning, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Det er vanskeligt at sige, hvor stor en andel af sygeplejerskerne i kommuner og almen

praksis, der kommer til at gennemføre den nye specialsygeplejerskeuddannelse, men det

forventes, at det vil dreje sig om ca. 10 % af arbejdsstyrken.

Den foreslåede uddannelse svarer til 60 ECTS. De 60 ECTS point svarer til 1 års fuld-

tidsstudium.

Efter endt uddannelse gives betegnelsen

Specialsygeplejerske i Borgernær Sygepleje.

Engelsk titel:

Specialist in Community and Primary Health Care Nursing.

30. JANUAR 2018

SIDE

4/32

Sundhedsstyrelsen indkalder efter et år relevante parter til møde i Sundhedsstyrelsens

Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implemente-

ringen af den nye specialsygeplejerskeuddannelse i Borgernær Sygepleje.

30. JANUAR 2018

SIDE

5/32

Baggrund

Et stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen er en central del af løsningen på

de udfordringer, som sundhedsvæsnet står over for nu og i fremtiden. I 2025 forventes

der i Danmark at være 49 % flere ældre over 74 år, end der var i 2015. Samtidig skøn-

nes det groft, at der i 2025 vil være 60 % flere borgere diagnosticeret med de mest ud-

bredte kroniske sygdomme sammenlignet med 2013. Derudover er der de seneste år

sket en vækst i antallet af kontakter til den regionale psykiatri og socialpsykiatrien.

Sideløbende med den demografiske udvikling og stigning i antallet af patienter med

multiple kroniske lidelser har man de seneste mange år – ud fra hensynet til, at det skul-

le være mindre indgribende i den enkelte borgers hverdag - arbejdet hen imod, at patien-

terne – hvor det er klinisk meningsfuldt - i højere grad behandles, plejes og rehabiliteres

ambulant i dagtilbud uden hospitalsindlæggelse eller i eget hjem eller nærmiljø. Dette er

blandt andet for at frigøre kapacitet på hospitalerne til at imødekomme et generelt øget

behandlingspres kombineret med øget specialisering på hospitalerne til gavn for borgere

med behov for højt specialiseret indsats.

Sygdomsforløbene for borgere med kroniske lidelser – herunder ikke mindst den ældre

medicinske patient - er typisk karakteriseret ved hyppige kontakter til sundhedsvæsnet

på grund af vekslende sygdomsintensitet og dermed ændret behov for behandling og

pleje. Ofte vil der være involvering af hjemmesygeplejen, almen praksis og hospital,

hvor god koordinering og et velfungerende samarbejde er afgørende for den faglige

kvalitet og at patienterne føler sig trygge i sektorovergange og samtidig oplever patient-

forløbet som sammenhængende. Dette er vigtigt ikke mindst for at forebygge uhen-

sigtsmæssige akutte indlæggelser og genindlæggelser.

1.2

Den Nationale Handlingsplan

Den tidligere regering (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti prioriteret i alt 1,2 mia. kroner i perioden 2016 – 2019 og

herefter varigt 300 mio. kroner til at løfte indsatsen for den ældre medicinske patient

gennem en national handlingsplan. Partierne indgik aftale om indholdet af den nationale

handlingsplan den 2. juni 2016.

Der er i henhold til udmøntningsplanen

afsat 125 mio. kr. i perioden 2016 – 2018 til at

medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser

sygeplejefaglige opgaver i kommunerne som fx sygeplejersker. Beløbet udmøntes over

blokaktstykket med 35 mio. kr. i 2016, 55 mio. kr. i 2017 og 35 mio. kr. i 2018. Det

fremgår af udmøntningsplanen, at midlerne kan anvendes til et bredt kompetenceløft i

hjemmesygeplejen og til et målrettet kompetenceløft, herunder evt. gennem en ny spe-

cialuddannelse til sygeplejerske.

Der er nedsat en udmøntningsgruppe, der skal følge og fremme arbejdet med den natio-

nale handlingsplan for den ældre medicinske patient. Gruppen er sammensat af repræ-

sentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet (SUÆM) (formand), Danske Regioner

(DR), Kommunernes Landsforening (KL), Sundhedsstyrelsen (SST) og efter behov

Sundhedsdatastyrelsen (SDS).

30. JANUAR 2018

SIDE

6/32

Udmøntningsplanen fastlægger milepæle og proces for de enkelte indsatser i handlings-

planen, som parterne er forpligtede til at overholde.

Med økonomiaftalerne for 2016 blev det ydermere besluttet at nedsætte et udvalg, der

skulle komme med forslag, der kunne indgå i en plan for det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen.

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

der består

af repræsentanter fra KL, DR og staten blev nedsat i januar 2016.

Udvalgets overordnede opgaver var at komme med forslag til styrkelse af indsatsen in-

den for følgende områder:

Bedre samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektor

Rette kompetencer til opgaver

Ensartet kvalitet i hele landet

Bedre digital understøttelse og brug af data

Det er samtidigt centralt at bemærke, at det skulle være en grundlæggende præmis for

udvalgets forslag, at indholdet af disse samlet set skulle være omkostningseffektive og

neutrale i forhold til de offentlige finanser. Endvidere har det været en præmis for ud-

valgets arbejde, at forslagene skulle bygge på den grundlæggende struktur i sundheds-

væsnet.

Målgrupperne for udvalgets forslag skulle være:



Den ældre medicinske patient

Patienter med kroniske sygdomme

Mennesker med psykiske lidelse, herunder mennesker med samtidigt misbrug

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen publicerede i juni 2017 en

rapport, der indeholdt 20 anbefalinger, der skulle understøtte et stærkere og mere sam-

menhængende sundhedsvæsen. Anbefaling nr. 12 er, at der skal etableres en specialsy-

geplejerskeuddannelse målrettet sygeplejersker i kommuner og almen praksis.

Der er efterfølgende nedsat en arbejdsgruppe under SST, der med afsæt i ovennævnte

anbefalinger, skal komme med et oplæg til, hvorledes en specialsygeplejerskeuddannel-

se målrettet sygeplejersker i kommuner og almen praksis skal udformes. Af kommisso-

riet (bilag 1) for arbejdsgruppen fremgår, at arbejdsgruppen er sammensat af følgende

repræsentanter:



Birte Obel, SST (formand)

Camilla Lerager Pedersen, SUÆM

Elise Bromann Bukhave, Uddannelses- og Forskningsministeriet, UFM

Kirsten Roelsgaard, Danske Professionshøjskoler

Randi Brinckmann, Danske Professionshøjskoler

Ursula Dybmose, KL

Pia Pedersen, Esbjerg, KL,

Helen Kæstel, Ålborg, KL

SIDE

7/32

30. JANUAR 2018



Natacha Jensen, DR



Bente Gjørup, Region Midtjylland, DR



Lise Søndergaard, Region Nordjylland, DR



Dorte Stenberg, Dansk Sygeplejeråd (DSR)



Mathilde Djervad, DSR



Pia Ravnsbæk Bjærge, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS)



Kirsten Frederiksen, DASYS



Niels Ulrich Holm, Praktiserende Lægers Organisation (PLO)



James Høpner, PLO

Sekretariat:



Steen Hartvig Hansen, SST

Området følges endvidere af SST’s faglige følgegruppe for den ældre medicinske pati-

ent.

Opgaver og proces

Arbejdsgruppen blev nedsat sommeren 2017 og mødtes første gang 4. september 2017.

Følgende opgaver skulle indgå i gruppens arbejde jf. kommissoriet (bilag 1):



En screening af de uddannelsestilbud, der på nuværende tidspunkt findes på området

både i kommunalt, regionalt og nationalt regi.

En analyse af de kompetencer, der er behov for i henholdsvis kommuner og almen

praksis, bl.a. på baggrund af erfaringer med håndteringen af borgere med forløb, der

går på tværs af sektorer.

På baggrund af ovenstående udarbejdes et oplæg til etablering af en ny specialud-

dannelse til sygeplejersker, særligt med fokus på borgere med kronisk sygdom, æl-

dre medicinske patienter, udsatte borgere og borgere med komplekse og flere samti-

dige sygdomme:

Oplægget skal indeholde forslag til længde, ECTS, niveau, dimensionering,

meritordninger og fleksibilitet. Sidstnævnte er specielt væsentligt i forhold

til, at en fleksibel opbygning af uddannelsen kan rumme såvel almen praksis

som kommunerne.



Arbejdsgruppen skal komme med anbefaling om, hvordan uddannelsen kan placeres

på en uddannelsesinstitution.

Der kan også inddrages internationale erfaringer

Arbejdsgruppen skal endvidere komme med forslag til en betegnelse af uddannelsen



Der er gennemført fire møder hen over efteråret.

30. JANUAR 2018

SIDE

8/32

Inden første møde havde SST i samarbejde med UFM udfærdiget et notat, der gav en

status på de nuværende uddannelsestilbud i kommuner, regioner og på nationalt plan på

området. Notatet var en del af materialet, der skulle bearbejdes på første møde som led i

punkt 1 i kommissoriet, hvorefter eventuelle kommentarer fra arbejdsgruppens deltage-

re er blevet indarbejdet i dette. Notatet er senere blevet suppleret med informationer fra

Almen Praksis.

For at få belyst behovet for kompetencer var DR, KL og PLO alle blevet bedt om at af-

søge baglandet og levere et oplæg på første møde i arbejdsgruppen, således at disse op-

læg kunne danne baggrund for den analyse, der skulle foretages med henblik på afdæk-

ning af kompetencebehovet i henholdsvis kommuner og almen praksis. Efterfølgende er

der blevet suppleret med materiale fra organisationerne, hvilket efterfølgende i relevant

omfang er indarbejdet i rapporten.

Specialuddannelsesmuligheder

Afsnit tre beskriver sygeplejerskers aktuelle specialuddannelsesmuligheder i Danmark.

Den nye specialuddannelse for sygeplejersker tænkes udviklet som en specialsygepleje-

uddannelse på linje med de øvrige specialsygeplejerskeuddannelser

Herudover findes i bilag 2 beskrivelse af øvrige efter- og videreuddannelsesmuligheder

for sygeplejersker i Danmark samt hvilket ressort de hører under og deres finansiering.

Helt overordnet forudsætter special-, efter- og videreuddannelse for sygeplejersker en

grunduddannelse til sygeplejerske og hertil mindst to års relevant klinisk erfaring som

sygeplejerske. Sygeplejerskernes grunduddannelse er en professionsbacheloruddannelse

med en varighed svarende til 210 ECTS (3�½ år). Den udbydes af professionshøjskoler-

ne og hører under UFM’s ressort. Uddannelsen veksler mellem teori og praktik (klinisk

uddannelse) henholdsvis 120 ECTS og 90 ECTS.

Specialuddannelserne for sygeplejersker hører under SST. Dertil har regionerne og al-

men praksis – som arbejdsgivere – en række efter- og videreuddannelser for sygeplejer-

sker.

Specialuddannelserne ligger uden for den europæiske kvalifikationsramme for livslang

læring. Uddannelserne foregår typisk under ansættelse, og de har forskellig varighed fra

30 uger til 2 år.

Det skal bemærkes, at uddannelsen med en varighed på 30 ugers længde (hygiejnesyge-

plejerske) ikke har været udbudt siden 2013. Uddannelsen har siden 2007 været udbudt

i et fælles nordisk samarbejde af Nordiska Högskolan i Folkhälsovetenskab (NHV) i

Gøteborg, Sverige. I juni 2013 blev det besluttet at afvikle NHV. Der har siden NHV’s

lukning pågået et løbende udredningsarbejde under Nordisk Ministerråd med henblik på

oprettelse af en fælles nordisk uddannelse i infektionshygiejne. De øvrige specialsyge-

plejeuddannelser har en varighed på 1 - 2 år.

30. JANUAR 2018

SIDE

9/32

Specialuddannelserne udbydes og/eller iværksættes for de fire af uddannelsernes ved-

kommende af regionerne, og er orienteret mod klinisk kompetenceudvikling inden for

specialområder.

Specialuddannelsen i infektionshygiejne har ligget i regi af regionerne og har ikke været

udbudt siden 2013 (se ovenfor).

Den sidste specialuddannelse til sundhedsplejerske udbydes af Professionshøjskolerne

og er underlagt specielle finansieringsforhold sammenlignet med de øvrige specialud-

dannelser (se afsnit 3.1).

Der findes p.t. 6 specialuddannelser:



Specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje -1 år sv.t. 60 ECTS



Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje - 1�½ år sv.t. 60 ECTS



Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje - 1�½ år sv.t. 90 ECTS



Specialuddannelse til sundhedsplejerske - 1�½ år sv.t. 90 ECTS



Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje - 2 år sv.t. 90

ECTS



Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne - 30 uger (hygiejnesyge-

plejerske, ej udbudt siden 2013)

Specialuddannelserne er reguleret på baggrund af bekendtgørelser fra Sundhedsstyrel-

sen og uddannelsesordninger. For hver specialuddannelse er der nedsat et fællesregio-

nalt, landsdækkende specialuddannelsesråd, der har ansvar for, at uddannelsen tilrette-

lægges og gennemføres i overensstemmelse med regelgrundlaget. Uddannelserne om-

fatter såvel teoretisk som systematisk superviseret klinisk undervisning. Gennemgået

specialuddannelse giver ret til betegnelsen ’Specialsygeplejerske i (fx psykiatri). Sund-

hedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelser har bl.a. til op-

gave at rådgive vedrørende behov for etablering af nye special- og videreuddannelser,

herunder medvirke til at vurdere konkrete uddannelsesoplæg.

3.1

Finansiering

Specialuddannelserne finansieres forskelligt. Fem ud af seks specialuddannelser finan-

sieres af regionerne, og de studerende er lønnede gennem deres ansættelse i uddannel-

sesstilling på et hospital. Uddannelserne er svarende til mellem 60 og 90 ECTS point.

Den teoretiske undervisning i specialuddannelsen til sundhedsplejerske finansieres af

staten, ligesom uddannelsen (som den eneste) er SU-berettiget under teoriforløb (1 år).

Den kliniske uddannelse (�½ år) foregår under ansættelse i en kommune.

Kompetencebehov

Det danske sundhedsvæsen er under konstant forandring. Gennem de sidste 10 år er

sundhedsvæsnet blevet tiltagende specialiseret. Alle prognoser viser, at danskerne i

fremtiden lever længere. Flere har kroniske sygdomme og mange har mere end én kro-

nisk sygdom. Det stiller krav til udvikling i opgavevaretagelsen, sammenhæng i indsat-

30. JANUAR 2018

SIDE

10/32

sen og sundhedspersonalets kompetencer, i forhold til borgere med forløb på tværs af

hospitaler, kommuner og almen praksis.

Arbejdsgruppen har identificeret, at specialuddannelsen skal have fokus på kliniske

kompetencer, der kan understøtte at behandling og pleje i højere grad kan foregå i pati-

entens nære miljø, men også organisatoriske kompetencer i forhold til samarbejdet og

forståelsen mellem hospitaler, kommuner og almen praksis.

For at understøtte, at en større del af kronikerindsatsen fremover kan ske i borgernes

nærmiljø, er det nødvendigt også at understøtte almen praksis, da det stigende antal kro-

nisk syge og ældre – heriblandt specielt også de psykisk syge – stiller krav om nye

kompetencer i samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og hospitaler.

Den store population af patienter med kroniske og psykiatriske lidelser samt ældre me-

dicinske patienter, er alle patientgrupper, der kan have langvarige behandlingsforløb og

vekslende behov. Der efterspørges således sygeplejersker, der har stor klinisk indsigt i,

erfaring med og dybtgående viden om sygdomsmønstre samt et højt niveau af kompe-

tencer inden for klinisk lederskab. Behovet forstærkes yderligere af udviklingen af nye

behandlingsmetoder og den medicoteknologiske udvikling, som bl.a. indebærer behov

for kompetencer til håndtering af velfærdsteknologiske løsninger i behandlingen.

Da udviklingen går i retning af, at patienten spiller en stadig mere selvstændig rolle i

behandling af egen sygdom, er der behov for medarbejdere, der kan rådgive/vejlede og

som kan inddrage patienterne i at håndtere sygdommen i hverdagen og i at lære at leve

med den (egenomsorg/mestring). Der kræves således også pædagogiske og formidlende

kompetencer.

4.1

Afdækning af behov

Arbejdsgruppen har søgt at afdække de behov, der er for kompetenceudvikling af syge-

plejegruppen i kommuner og almen praksis.

Der er enighed om, at der inden for det kommunale område er behov for en generel

kompetenceudvikling blandt sygeplejerskerne. Som en konsekvens af strukturreformen

og som en naturlig del af udviklingen af sundhedsvæsenet har kommunerne fået flere

nye og mere komplekse opgaver for eksempel samarbejde med hospitaler og almen

praksis omkring IV-medicin, hjemmedialyse m.v.. Der er sket en udvikling hen mod, at

hospitalernes opgaver bliver mere specialiserede samtidig med, at der har været et fald i

indlæggelsestider. Ydermere har den demografiske udvikling samt flere patienter med

multimorbiditet medført et stigende pres på sundhedsvæsenet.

Den beskrevne udvikling har også konsekvenser for almen praksis, der i højere og høje-

re grad spiller en rolle i forhold til de ældre medicinske patienter, kronikere og multisy-

ge patienter jf. også seneste indgående overenskomst. Samtidig spiller almen praksis en

stor rolle i at sikre sammenhængende patientforløb for patienterne i samarbejde med

kommunerne.

30. JANUAR 2018

SIDE

11/32

Der er jf. anbefaling 12 i afrapporteringen fra

Udvalg om det Nære og Sammenhængen-

de Sundhedsvæsen

behov for opkvalificering af kommunale sygeplejersker og syge-

plejersker i almen praksis på følgende områder:



Specialiserede og almen kliniske kompetencer koblet med en rehabiliterende og

borgerinddragende tilgang

Organisatoriske kompetencer – særligt i forhold til tværsektorielle forløb

Sundhedspædagogiske og formidlende kompetencer.

Kvalitetsarbejde med fokus på organisatorisk forankring af viden samt implemente-

ring

I almen praksis er der overordnet behov for opkvalificering af sygeplejersker på de

samme områder, som for de kommunale sygeplejersker. Herudover kan der for almen

praksis være specifikke behov inden for en række mere specifikke temaer. Herunder

opgaver, der knytter sig til diagnosticering, som er en lægelig kompetence, men som

lægen har uddelegeret til sygeplejerskerne i klinikken. Disse opgaver er blandt andet:



At hjælpe med kontroller af patienter med kroniske sygdomme (såvel somatiske

som psykiatriske samt mere overordnet i forhold til at behandle den kroniske patient

med multimorbiditet).

At kunne tage vare på den psykiatriske udredning og behandling i lægehuset i for-

bindelse med, at lægen har uddelegeret denne opgave. En opgave, der er relevant i

forhold til socialpsykiatriske patienter, der er en særligt sårbar gruppe.

Støtte lægen i relation til dennes konsultationsproces. Det vil sige at varetage opga-

ver som:

- ”Før tiden hos lægen”: Planlægning af formål og dagsorden.

- ”Under lægebesøget”: Hjælpe med processen og problemafdækning, samt med

at lægge en plan for det videre forløb.

- ”Efter besøget hos lægen”: Hvad blev der talt om og hvad kan du selv huske at

gøre/hvad skal du have hjælp med.

Administrative opgaver (indkaldelse af og overblik over kronikerpopulationen og

skrøbelige patienter, kvalitetskontrol i praksis, kompetencer, der styrker det tværfag-

lige samarbejde i praksis og evnen til i fællesskab at varetage de komplekse proble-

mer, som patienterne frembyder i almen praksis).



Formålet med uddannelsen af sygeplejerskerne i almen praksis er blandt andet at kunne

tilbyde patienter med multimorbiditet og bevægeindskrænkning samt patienter, der er

visiteret ind i socialpsykiatrien, en bedre og mere sammenhængende indsats.

Et særligt kendetegn for de kommunale sygeplejersker er, at de ofte står alene med

komplekse problemstillinger, som de er nød til at håndtere med stor selvstændighed,

hvilket kræver brede kompetencer på et niveau over grunduddannelsen. Et andet kende-

tegn er, at opgavevaretagelsen foretages i ikke-institutionaliserede rammer, det vil sige i

patientens eget hjem.

Med et øget antal og indholdsmæssigt ændrede opgaver kræver det blandt andet udvidet

viden og kompetencer og på baggrund af udviklingen er det afgørende at tilpasse syge-

plejerskernes kompetencer til de nye udfordringer.

30. JANUAR 2018

SIDE

12/32

Det er vanskeligt at tegne et forenklet billede af behovet for et kompetenceløft, når det

handler om almen praksis. Dette skyldes variationen i både arbejdsopgaverne og -

funktionerne i almen praksis samt at man møder andre sygdomsmønstre og sygdoms-

præsentationer blandt patienterne end på hospitalerne og i kommunerne. Klinikpersona-

let (sygeplejersker, sekretærer, bioanalytikere m.v) og lægen arbejder ofte i teams, hvor

funktionerne er mere glidende og mindre fastlagte, og der er stor variation fra praksis til

praksis, hvad angår opgaveuddelegering til personalet. Derudover præsenterer mange

patienter symptomer, som ikke kan henføres til en oplagt diagnose, og der stilles derfor

store krav til evnen til at kommunikere og til ikke at tænke i fastlagte sygdomsmønstre.

Kompetencebehovene i almen praksis ligger således typisk inden for:

Visitation og behandling af akutte henvendelser vedr. sygdom (typisk infektio-

ner - men et bredt spektrum).

Sygdomsudredning, behandling og evt. viderevisitation, når disse opgaver er

uddelegeret af lægen. Viden om og evne til at anvende instrukser og forberede

lægekonsultationer.

Sårpleje.

Kontrol af patienter med kroniske sygdomme (såvel somatiske som psykiatriske

samt mere overordnet i forhold til at behandle den kroniske patient med multi-

morbiditet).

Profylakse, herunder deltagelse i børneundersøgelser og svangre undersøgelser,

vaccinationer inklusive børnevaccinationer, præventionsvejledning, livsstilssam-

taler, vægtkontrol og rygestopvejledning.

Krisesamtaler.

Administrative opgaver (indkaldelse af og overblik over kronikerpopulationen

og skrøbelige patienter, kvalitetskontrol i praksis, kompetencer, der styrker det

tværfaglige samarbejde i praksis og evnen til i fællesskab at varetage de kom-

plekse problemer, som patienterne frembyder i almen praksis).

Det overordnede mål med specialuddannelsen skal derfor være, at sygeplejersker, der

tager specialuddannelsen, udvikler stærke faglige kompetencer og kan omsætte disse til

praksisnært klinisk arbejde i samarbejde med kollegaer med samme - og anden faglig

baggrund. Samtidig skal de specialuddannede sygeplejersker tillige kunne lede og koor-

dinere sammenhængende patientforløb og sikre en organisatorisk forankring af viden og

implementering heraf – der understøtter det løbende kvalitetsarbejde. Kommunalt ansat-

te sygeplejersker med den nye specialuddannelse skal på mange måder fungerer som en

form for fagligt koblingspunkt i den kliniske praksis – både i egen organisation og på

tværs af sektorgrænser og faggrupper. I almen praksis vil lægen være det faglige kob-

lingspunkt; men vil ofte være det i et samarbejde med sygeplejerskerne i klinikken.

4.1.1

Kliniske kompetencer

Sygeplejersken skal have avancerede kliniske kompetencer til at varetage komplekse

patientforløb. Sygeplejersken skal kunne observere tidlige tegn på forværring i tilstande

og til systematisk at anvende og følge op på egne og andres observationer. Sygeplejer-

sken skal f.eks. kunne anvende redskaber til tidlig opsporing af sygdomstegn hos ældre

medicinske patienter (herunder multisyge), patienter med kroniske sygdomme, kræft,

psykiatriske patienter, geriatriske problemstillinger, demens, og i et afgrænset omfang

terminale patienter samt patienter med atypiske og ukarakteristiske symptombilleder.

30. JANUAR 2018

SIDE

13/32

Uddannelsen skal desuden sikre de specialuddannede sygeplejersker mere specialisere-

de kompetencer inden for sygdomslære for relevante sygdomsgrupper – herunder pati-

enter med multimorbiditet, pleje af patienter i ustabile forløb, polyfarmaci, smertebe-

handling, ernæring, hygiejne og infektionspatologi.

Af kliniske kompetencer forventes det, at den specialuddannede sygeplejerske kan de-

monstrere følgende efter endt uddannelse:



Varetage den kliniske pleje i komplekse og ustabile patientforløb f.eks. i forhold til

borgere med kroniske sygdomme, multiple somatiske og/eller psykiatriske syg-

domme, geriatriske problemstillinger, demens – herunder selvstændigt kunne tage

ansvar for at lede og koordinere sammenhængende patientforløb inden for egen or-

ganisation og på tværs af sektorer.

Forstå konsekvenserne af polyfarmaci, herunder interaktionen mellem forskellig

medicin samt forstå og videreformidle, hvilke særlige indsatser, der skal iværksæt-

tes.

Indgå i den samlede plan for borgerens rehabilitering, hvor der tages udgangspunkt i

rehabilitering som indgang til alle patientforløb mhp. at hjælpe borgeren til at mestre

eget liv (egen sygdom).

Med udgangspunkt i borgerens ressourcer demonstrere perspektiv og helhedstænk-

ning i planlægning og sikring af de komplekse patientforløb samt i prioritering af

den samlede opgavevaretagelse.

Selvstændigt tage initiativ til - i samarbejde med borgeren og de pårørende med in-

volvering af øvrige aktører omkring borgeren - at koordinere, planlægge og udføre

individuelle og differentierede indsatser i forhold til det enkelte patientforløb – på

baggrund af tværfagligt opsamlede data.

Selvstændigt tage initiativ til at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samar-

bejde i forskellige patientforløb – herunder arbejde fremskudt ved f.eks. at deltage i

udskrivelsesforløb fra hospitalet i forhold til komplekse patienter.

Kunne vurdere og yde vejledning ift. borgerens ernæring i sammenhæng med kro-

nisk sygdom og multimorbiditet.

Kunne yde sygepleje til somatisk syge borgere og patienter med samtidig psykiatri-

ske lidelser.



4.1.2

Organisatoriske kompetencer

Sygeplejersken skal kunne anvende teorier og modeller knyttet til at organisere og ko-

ordinere patientforløb før, under og efter indlæggelse og på tværs af kommunens interne

organisering, i forhold til almen praksis samt øvrige sektorer (forløbskoordination).



Sygeplejersken skal kunne udarbejde, implementere og følge op på handlingsplaner

for borgerforløb inkl. borger og pårørende inddragelse.

Sygeplejersken skal have organisatoriske kompetencer: bl.a. viden om sundhedsaf-

taler, datadrevet ledelse, telesundhed og anvendelse af teknologi.

Sygeplejersken skal kunne skabe rammerne for netværk og tværsektorielt samarbej-

de.

SIDE

14/32

30. JANUAR 2018

4.1.3

Kvalitetsarbejde

Den specialuddannede sygeplejerske forventes at bidrage til kvalitetsarbejdet i klinikken

med et særligt fokus på forankring og implementering af nyeste viden. Kvalitetsarbejdet

retter sig både mod borgeren/patienten, kollegaer og samarbejdspartnere fra andre sek-

torer. Det forudsætter en bred pallet af sundhedspædagogiske og formidlende kompe-

tencer.

Det forventes, at den specialuddannede sygeplejerske kan demonstrere følgende efter

endt uddannelse:



Implementere nye tiltag og arbejdsopgaver samt kontinuerligt at holde fast i imple-

menteringen i egen organisation.

Viden og færdigheder i at facilitere udvikling af tværprofessionelt samarbejde.

Auditere og arbejde videre med læringen fra auditeringen.

Etablere og udvikle et lokalt formidlingsnetværk, herunder kunne:

Videregive opgaver til kollegaer (sygeplejersker uden specialuddannelse,

SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere)

Fungere som mentor

Dele sin viden med og stimulere til læring blandt kollegaer

Give faglig sparring

Guide, støtte og være rollemodel

Mestre faglig supervision

Anvende andre faggruppers kompetencer i opgaveløsningen

En ny specialuddannelse for sygeplejersker

Sundhedsvæsnet er i konstant udvikling med mere effektive og skånsomme behandlin-

ger på hospitalerne og deraf kortere indlæggelsestider.

Personalet i sundhedsvæsenet udgør fundamentet i sundhedsvæsenet og mulighederne

for at tilbyde indsatser af høj kvalitet til alle borgere i hele landet. Derfor er det vigtigt,

at de rette kompetencer er til stede til at løse opgaverne.

Udviklingen rejser et anderledes behov for samarbejde og samordning mellem hospita-

ler og primærsektor. Tilsvarende er der samordnings- og planlægningsbehov i kommu-

nerne, hvor en del sygeplejeopgaver udføres af andre grupper end sygeplejersker. Hertil

kommer, at sundhed ikke kun angår aktiviteter inden for sundhedssektoren. Sundhed og

sygdom er relateret til hele borgerens liv og de mange institutioner og sammenhænge,

den enkelte borger er involveret i.

Med et øget antal og indholdsmæssigt ændrede opgaver kræver det blandt andet udvidet

viden og kompetencer og på baggrund af udviklingen er det afgørende at tilpasse syge-

plejerskernes kompetencer til de nye udfordringer.

Formålet med specialuddannelsen er at styrke specialsygeplejerskens kompetencer på

områderne beskrevet dels i afsnit 4 og dels i anbefaling 12

, så vedkommende kan

matche de krav, der stilles i et sundhedsvæsen under konstant forandring.

30. JANUAR 2018

SIDE

15/32

Uddannelsen skal således sikre en videreudvikling af de erfarne sygeplejerskers klini-

ske, organisatoriske og rådgivende kompetencer i kompleks opgavevaretagelse under-

støttet af et relevant teoretisk videns grundlag.

5.1

Beskrivelse af model

Den nye specialuddannelse foreslås fleksibelt opbygget bestående af kliniske og teoreti-

ske elementer i vekselvirkning.

For at sikre forankring i kommunerne og almen praksis, er det vigtigt, at uddannelsen

foregår under ansættelse. De kliniske uddannelseselementer vil foregå med udgangs-

punkt i ansættelsesstedet.

Der skal dog være mulighed for, hvor det er relevant, i perioder at have fokuseret kli-

nisk uddannelse i andre sektorer/afdelinger/institutioner/arbejdspladser. De fokuserede

kliniske ophold har til formål at sikre opnåelse af de målbeskrevne kompetencer, det ik-

ke er muligt at opnå på egen arbejdsplads. De fokuserede ophold vil samtidig øge for-

ståelsen for vilkår og opgaver i andre sektorer end ansættelsesstedet.

De teoretiske elementer eller dele heraf kan planlægges med tilstedeværelse på uddan-

nelsesinstitutionen eller som e-læring (som f.eks. specialuddannelsen i kræftsygepleje).

Diplomuddannelserne er, jf. den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring på

niveau 6 og den aktuelle nye specialsygeplejerskeuddannelse planlægges – lige som de

øvrige specialsygeplejerskeuddannelser – at svare til niveauet for diplomuddannelserne.

Uddannelsen vil således være en specialsygeplejerskeuddannelse med et niveau svaren-

de til Sundhedsstyrelsens øvrige specialsygeplejerskeuddannelser.

Nedenstående tabel 1 viser opbygning af en uddannelsesmodel, der dels består af teore-

tiske moduler og dels kliniske moduler, der vekselvirker og med stigende kompleksitet

gennem uddannelsen.

Uddannelsen opbygges, så der skabes sammenhæng mellem den teoretiske undervisning

og det efterfølgende kliniske uddannelseselement, hvor sygeplejersken skal lære at om-

sætte den teoretiske viden til praktik.

Der planlægges med stigende kompleksitet i løbet af uddannelsen både inden for teori

og klinik.

Tabel 1 Skematisk oversigt over uddannelsesmodel

1. uddannelsesafsnit

"Kliniske kompetencer"

2. uddannelsesafsnit

"Organisatoriske kompe-

tencer"

Samlet varighed:

3. uddannelsesafsnit

"Kvalitetsarbejde og

forankring af ny viden"

Samlet varighed:

30. JANUAR 2018

SIDE

16/32

6 måneder (20 uger)

Teori: 100 timer

Ekstern klinisk praksis

(3 uger)

Vejledning/supervision/

3 måneder (10 uger)

Teori: 50 timer

Ekstern klinisk praksis

(2 uger)

Vejledning/supervision/

3 måneder (10 uger)

Teori: 50 timer

Ekstern klinisk praksis

(1 uge)

Vejledning/supervision/

undervisning i egen klinisk undervisning i egen klinisk undervisning i egen klinisk

praksis: 2 timer/uge

Uddannelse i klinisk praksis Uddannelse i klinisk praksis Uddannelse i klinisk praksis

(14 uger)

(6,5 uger)

(7,5 uger)

I 1. uddannelsesafsnit indgår 100 timers teoretisk konfrontationsundervisning - eksklu-

siv forberedelse - fordelt over 6 moduler.

I 2. og 3. uddannelsesafsnit indgår 50 timers teoretisk konfrontationsundervisning –

eksklusiv forberedelse – i hvert uddannelsesafsnit.

I de tre uddannelsesafsnit indgår i alt 6 ugers ekstern klinisk praksis tilpasset i forhold

til den uddannelsestagende sygeplejerskes funktionsområde i kommune og almen prak-

sis.

I den kliniske uddannelse planlægges 1-2 timers undervisning pr. uge, samt vejledning

og/eller og supervision.

Der ydes op til 5 timers vejledning fra uddannelsesinstitutionens side i forbindelse med

udarbejdelsen af den afsluttende skriftlige opgave. Den skriftlige opgave skal bedøm-

mes af en ekstern censor.

5.1.1

Ansvar og organisering

Kommuner og almen praksis iværksætter i samarbejde med regionerne uddannelsen til

specialsygeplejerske i borgernær sygepleje og indstiller godkendte, videregående ud-

dannelsesinstitutioner (f.eks. Professionshøjskolerne) til specialuddannelsesrådet i bor-

gernær sygepleje.

De godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelsen – i forplig-

tende samarbejde (f.eks. iht. en governancemodel) med KL og PLO.

Uddannelsen udbydes til alle sektorer.

KL, PLO og de godkendte, videregående uddannelsesinstitutioner udarbejder i fælles-

skab en landsdækkende, national uddannelsesordning.

Sundhedsstyrelsen har det formelle ansvar for uddannelsen.

Til at sikre kvalitet i indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen over hele landet nedsæt-

ter kommuner og almen praksis i fællesskab et landsdækkende uddannelsesråd –

Speci-

aluddannelsesrådet i Borgernær Sygepleje

– med et ulige antal medlemmer, dog højst

17 sammensat af repræsentanter fra de ansættende myndigheder, de godkendte, videre-

gående uddannelsesinstitutioner og øvrige relevante aktører som følger:

30. JANUAR 2018

SIDE

17/32



1 repræsentant fra KL (formandskab)

3 ledelsesrepræsentanter fra kommunerne – ansat i hjemmeplejen og med hensynta-

gen til den geografiske fordeling

2 repræsentant fra regionerne

3 repræsentanter fra PLO – 2 speciallæger i almen medicin arbejdende i almen prak-

sis og 1 repræsentant fra PLO’s sekretariat

3 repræsentanter for de klinisk uddannelsesansvarlige fra kommunerne – ansat på

godkendt klinisk uddannelsessted

2 repræsentanter fra relevant fagligt selskab

2 repræsentanter fra godkendte, videregående uddannelsesinstitutionerne

1 repræsentant for UFM.

Specialuddannelsesrådet har ansvar for at:



Uddannelsen gennemføres i henhold til den godkendte uddannelsesordning.

Vurdere, hvorvidt udbydere af uddannelsen lever op til centralt udarbejdede kriterier

og dermed kan fortsætte med udbuddet af uddannelsen.

Vurdere, hvorvidt de kliniske uddannelsessteder lever op til centralt udarbejdede

kriterier og dermed kan forsætte som klinisk uddannelsessted.

Specialuddannelsesrådet har følgende opgaver:



Indstilling af den nationale, landsdækkende uddannelsesordning til Sundhedsstyrel-

sens godkendelse.

Udarbejdelse af kriterier for at opnå godkendelse af kliniske stamuddannelsessteder.

Etablering og koordinering af censorvirksomhed og godkendelse af censorer.

Løbende vurdering af behov for sygeplejersker med specialuddannelsen (dimensio-

nering).

Medvirke til koordinering af det samlede antal uddannelsespladser.

Behandling af klager over afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerne og de kli-

niske uddannelses-/ansættelsessteder.

Opstilling af kriterier for adgang til uddannelsen for sygeplejersker, der ønsker merit

på grundlag af anden dokumenteret relevant uddannelse.

Vurdering af udenlandske uddannelser med henblik på tildeling af titlen som speci-

aluddannet sygeplejerske i borgernær sygepleje.

Løbende evaluering af uddannelsen.

Årlig indberetning til Sundhedsstyrelsen om uddannelsen m.m.

Adgangsbetingelser

5.1.2

Adgang til uddannelsen har sygeplejersker med:



bestået professionsbacheloruddannelse i sygepleje eller lignende udenlandsk eksa-

men eller

SIDE

18/32

30. JANUAR 2018



eksamen i sygepleje og i ”Praksis

– Videnskabsteori og – metode”

på diplomniveau,

dansk autorisation som sygeplejerske,

mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvaren-

de inden for relevant område.

en aftale med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om systematisk

og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen.

Varighed



5.1.3

Den foreslåede uddannelse svarer til 60 ECTS. De 60 ECTS point svarer til 1 års fuld-

tidsstudium.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for 6 år efter påbegyndelse.

5.1.4

Læringsudbytte for specialuddannelsen

Uddannelsens mål for læringsudbytte beskrives herunder i henhold til Den danske Kva-

lifikationsramme for Livslang Læring. Læringsudbyttet angiver den viden, de færdighe-

der og de kompetencer en person med en erhvervet grad på kvalifikationsrammens ni-

veau 6 forventes at have.

Målene afspejler det samlede læringsudbytte opnået gennem teoretiske og kliniske ud-

dannelsesperioder i uddannelsens tre afsnit: 1) Kliniske kompetencer, 2) Organisatori-

ske kompetencer og 3) Kvalitetsarbejde og forankring af ny viden.

Viden



Har specialiseret viden om sygdommes udvikling og behandling samt betydningen

heraf for den kliniske sygepleje til borgere, der lever med multiple somatiske

og/eller psykiatriske sygdomme, polyfarmaci, geriatriske problemstillinger, rehabili-

teringsbehov, ernæringsproblemer, kroniske sygdomme, demens eller livstruende

sygdomme.

Har viden om og metoder til - ud fra relevant lovgivning, sundhedsaftaler og data-

drevet ledelse - at tilrettelægge, gennemføre og vurdere forebyggende, sundheds-

fremmende, rehabiliterende og lindrende sygepleje på et reflekteret sygeplejeetisk

grundlag.

Kan forstå fællestræk og forskelle i organiseringen af det nære sundhedsvæsen på

tværs af region, kommuner og almen praksis og sin egen rolle heri i forhold til at

fremme det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde og skabe sammen-

hæng og kontinuitet i behandlings- og plejeforløb.

Har metoder til at indhente viden om og reflektere over praksis samt formidle og or-

ganisatorisk integrere viden om sygeplejefaglige problemstillinger og indsatser i

komplekse, sygdoms-, behandlings- og plejeforløb.



Færdigheder



Kan anvende metoder og redskaber til at foretage tidlig opsporing og vurdering af

udvikling i varierede og komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og til at væl-

30. JANUAR 2018

SIDE

19/32



ge, begrunde og iværksætte relevante handlinger og tilrettelægge differentieret sy-

gepleje.

Kan fremme koordination, kontinuitet og samarbejde og skabe forbedringer gennem

involvering af borgeren, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere i vur-

dering af borgerens specifikke fysiske, psykiske og sociale problemstillinger og i

valg af relevante og individuelt tilpassede løsningsmodeller.

Kan anvende metoder til at sikre koordination af det samlede patientforløb hos pati-

enter med varierende og komplekse behov mhp. at sikre sammenhæng og kvalitet i

indsatsen.

Kan anvende metoder til at udvikle den specialiserede sygepleje og sikre implemen-

tering og organisatorisk forankring gennem formidlingsnetværk med kolleger af

samme eller anden faglig baggrund.

Kan - gennem kommunikation, vejledning og undervisning - formidle faglige og

praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til borgere og samarbejdspart-

nere.

Kompetencer



Skal selvstændigt kunne håndtere den specialiserede kliniske sygepleje til borgere i

komplekse forløb med flere samtidige somatiske og/eller psykiatriske lidelser ud fra

et helhedssyn på borgerens situation og med uafhængighed, forebyggelse, sundheds-

fremme og rehabilitering for den enkelte borger som mål.

Skal selvstændigt kunne indgå i og påtage sig ansvar for at koordinere tværprofessi-

onelt og tværsektorielt samarbejde om patient-/borgerforløb, der sikrer kontinuitet i

sygdoms- og behandlings- og plejeforløb.

Skal selvstændigt kunne udvikle den specialiserede sygepleje til borgere med kom-

plekse sundhedsproblemer på tværs af region, kommuner og almen praksis og påta-

ge sig ansvar for at implementere og organisatorisk forankre ny viden og nye meto-

der i praksis med relevante aktører.

Skal selvstændigt kunne indgå i og tage ansvar for kommunikation, formidling, vej-

ledning og undervisning i situationer, hvor enkeltpersoner og grupper af borgere el-

ler kolleger og samarbejdspartnere har behov for støtte til håndtering af komplekse

sundhedsproblemer.



Vejen til opnåelse af uddannelsens samlede læringsudbytte udfoldes i detaljer i beskri-

velser af mål og indhold for såvel teoretiske som kliniske perioder i de tre uddannelses-

afsnit i målbeskrivelsen for uddannelsen og uddannelsesordningen.

5.1.5

Merit

Specialuddannelsesrådet for specialuddannelsen i borgernær sygepleje kan efter en in-

dividuel vurdering give merit for teoriundervisning på baggrund af gennemført under-

visning samt for erhvervede kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling. Opnået

merit for dele af uddannelsen kan medføre en tilsvarende tidsmæssig afkortning af den

samlede uddannelse.

30. JANUAR 2018

SIDE

20/32

5.1.6

Bevis og Titel

Det nationale specialuddannelsesråd har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrel-

sen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.

Specialuddannelsen kvalificerer til at kunne varetage funktionsområdet som specialud-

dannet sygeplejerske i

Borgernær Sygepleje.

Den, der har gennemført specialuddannelsen gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske

Borgernær Sygepleje”.

Den engelske titel er “Specialist

in Community and Primary

Health Care Nursing”

Specialuddannelsesrådet fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne sygeplejer-

sker og register over udstedte beviser.

For at sikre, at borgere og ansættende myndigheder har mulighed for at kontrollere sta-

tus på en sundhedsperson skal Styrelsen for patientsikkerhed orienteres om og føre regi-

ster (Autorisationsregistret) over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannel-

sen.

5.1.7

Dimensionering

På baggrund af tal fra KL og PLO ekstimeres antallet af sygeplejersker ansat i kommu-

ner og almen praksis at være:

Estimeret antal sygeplejersker fra 2017:

ansat i kommunerne inkl. instit. og sociale tilbud (årsværk)

ansat i almen praksis (årsværk)

Potentielle uddannelsestagende til den nye uddannelse

ca. 9.000

ca. 1.900

ca. 10.900

Hvor stort et antal sygeplejersker de forskellige kommuner og i mindre grad almen

praksis – på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende der - reelt ønsker at tilby-

de den nye specialsygeplejerskeuddannelse inden for borgernær sygepleje er vanskeligt

at sige, men det vil formentlig over tid dreje sig om ca. 10 % af arbejdsstyrken.

Videre proces

Efter afsluttet arbejde i arbejdsgruppen oversendes rapporten til Sundheds- og Ældre-

ministeriet.

Efter den politiske drøftelse af arbejdsgruppens oplæg skal der udarbejdes bekendtgø-

relse og studieordning for den nye videreuddannelse for sygeplejersker inden den kan

implementeres.

I forbindelse med udarbejdelse af studieordningen skal der udfærdiges en målbeskrivel-

se for uddannelsen, der nøje beskriver, hvilke kompetencer sygeplejersken skal have

opnået, når uddannelsen er gennemført samt hvilke læringsmetoder, der skal benyttes

(f.eks. teoretisk uddannelse, superviseret klinisk uddannelse, mesterlære, case-baseret

30. JANUAR 2018

SIDE

21/32

undervisning). Det skal samtidig af målbeskrivelsen fremgå, hvilken kompetencevurde-

ringsmetode, der skal følges, dels i forbindelse med gennemførelse af de teoretiske mo-

duler (f.eks. eksamen eller andet), dels i forbindelse med gennemførelsen i den kliniske

ansættelse (f.eks. struktureret observation i klinikken, struktureret interview, 360-

graders evaluering).

Sundhedsstyrelsen indkalder efter et år relevante parter til møde i Sundhedsstyrelsens

Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implemente-

ringen af den nye specialsygeplejerskeuddannelse i Borgernær Sygepleje.

30. JANUAR 2018

SIDE

22/32

Referenceliste

Sundheds- og Ældreministeriet,

Sundhedsstyrelsen,

Kommunernes Landsforening

Danske Regioner

”Fælles plan for udmøntning

af den nationale handlingsplan

for en styrket indsats for den

ældre medicinske patient”

17. november 2016

Sundheds- og Ældreministeriet

”Afrapportering fra udvalg om det nære og

Sammenhængende sundhedsvæsen”

Juni 2017

30. JANUAR 2018 - RETTE KOMPETENCER TIL RETTE OPGAVER

SIDE

23/32

Bilagsfortegnelse

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende etablering af en specialsygeple-

jerskeuddannelse målrettet primærsektoren

Bilag 2: Special-, efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker i Danmark

30. JANUAR 2018 - RETTE KOMPETENCER TIL RETTE OPGAVER

SIDE

24/32

Bilag 1:

Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende etablering af en specialsy-

geplejeuddannelse målrettet primærsektoren

Der nedsættes en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal komme med et op-

læg til, hvorledes en specialsygeplejerskeuddannelse målrettet sygeplejersker i kommu-

nerne og almen praksis skal udformes.

Baggrund

Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab nedsat et udvalg, som skal komme

med forslag, der kan indgå i en plan for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb på

tværs af sektorer sker sammenhængende borgernært, omkostningseffektivt og er af høj

kvalitet.

Et af temaerne for udvalgets arbejde er ”rette kompetencer til rette opgaver”. Under det-

te tema har udvalget drøftet grundlaget for et løft af kompetencerne i det nære og sam-

menhængende sundhedsvæsen med henblik på at sikre, at de rette sundhedsfaglige

kompetencer er til stede i håndteringen af borgere med forløb, der går på tværs af sekto-

rer, samt at opgaverne løses på det rette niveau.

Udvalget er i den forbindelse nået til enighed om at pege på, at der skal etableres en

specialuddannelse til sygeplejersker målrettet de kommunalt ansatte sygeplejersker og

sygeplejersker i almen praksis. Der er på grund af de omfattende forandringer i det

kommunale sundhedsvæsen behov for at sygeplejerskers kompetencer øges udover

grunduddannelsesniveauet. Det drejer sig blandt andet om kompetencer i hurtigt at kun-

ne vurdere helbredstilstand, identificere problemer og adækvat følge op på disse.

Derfor skal uddannelsen sigte mod at sygeplejerskerne efter endt uddannelse har øgede

kompetencer knyttet til blandt andet:



Forebyggelse af indlæggelser

Tidlig udskrivning

En særlig indsats over for patienter i ustabile forløb

Behandling af borgere i eget hjem

Koordinering af forløb

Tværfagligt samarbejde

Vejledningsopgaver over for såvel patienter, pårørende og andre faggrupper.

Formålet med specialuddannelsen er derfor at styrke sygeplejerskernes øgede kompe-

tencer i forhold til klinisk lederskab, kritisk beslutningstagen, individuelt tilpassede for-

løb, forskningsforståelse, tværprofessionalitet, smidige patientforløb og koordinering.

Uddannelsen skal bidrage med såvel en uddybning af de teoretiske vidensgrundlag som

videreudvikling af de praktiske færdigheder, samt give en øget kompetence i at anvende

videnskabelige tilgange og forskning til kvalitetsudvikling af fagområdet og sundheds-

tjenesterne.

Beslutningen om oprettelse af en specialuddannelse på området er i tråd med anbefalin-

gerne fra en rapport Sundhedsstyrelsen udgav i 2011.

Proces og indhold

Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i ovenstående mandat komme med et oplæg til

udformning af en specialuddannelse til sygeplejersker under involvering af relevante

aktører.

Følgende vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:



En screening af de uddannelsestilbud, der på nuværende tidspunkt findes på om-

rådet både i kommunalt, regionalt og nationalt regi.

En analyse af de kompetencer, der er behov for i henholdsvis kommuner og al-

men praksis, bl.a. på baggrund af erfaringer med håndteringen af borgere med

forløb, der går på tværs af sektorer.

På baggrund af ovenstående udarbejdes et oplæg til etablering af en ny special-

uddannelse til sygeplejersker, særlig med fokus på borgere med kronisk sygdom,

ældre medicinske patienter, udsatte borgere og borgere med komplekse og flere

samtidige sygdomme.

Oplægget skal indeholde forslag til længde, ECTS, niveau, dimensione-

ring, meritordninger og fleksibilitet. Sidstnævnte er specielt væsentlig i

forhold til, at en fleksibel opbygning af uddannelsen kan rumme såvel

almen praksis som kommunerne

Arbejdsgruppen skal komme med anbefaling om, hvordan uddannelsen kan pla-

ceres på en uddannelsesinstitution

Der kan også inddrages internationale erfaringer



Arbejdsgruppen skal endvidere komme med forslag til en betegnelse af uddannelsen.

Der ventes afholdt fire møder i arbejdsgruppen. Første møde i arbejdsgruppen ventes

afholdt før sommerferien 2017 og sidste møde ventes afholdt inden årets udgang med

henblik på afrapportering til ministeriet inden udgangen af 2017. Uddannelsen skal her-

efter i udbud med henblik på at identificere de uddannelsesinstitutioner, som skal udby-

de uddannelsen.

Mødedatoer:



4. september 2017



5. oktober 2017



2. november 2017



7. december 2017

Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand og sekretariat.

Dertil deltager repræsentanter fra:

Sundheds- og Ældreministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Rektorforsamlingen for Professionshøjskolerne

- KL

- Danske Regioner

- Dansk Sygeplejeråd

- DASYS

- Praktiserende Lægers Organisation

Arbejdsgruppen

skal

afrapportere

til

Sundheds-

Ældreministeriet.

Bilag 2:

Special-, efter- og videreuddannelsesmuligheder

Dette bilag beskriver sygeplejerskers aktuelle special-, efter- og videreuddannelsesmu-

ligheder i Danmark, hvilket ressort de hører under, samt deres finansiering.

Helt overordnet forudsætter special-, efter- og videreuddannelse for sygeplejersker en

grunduddannelse til sygeplejerske. Sygeplejerskernes grunduddannelse er en professi-

onsbacheloruddannelse med en varighed svarende til 210 ECTS (3�½ år). Den udbydes

af professionshøjskolerne og hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets res-

sort (UFM). Uddannelsen veksler mellem teori og praktik (klinisk uddannelse) hen-

holdsvis 120 ECTS og 90 ECTS.

Efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplom-niveau udbydes af professionshøj-

skolerne, mens master- og kandidatuddannelser udbydes af universiteterne. Disse hører

ligeledes under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Specialuddannelserne for sygeplejersker hører under Sundhedsstyrelsen (SST). Dertil

har regionerne – som arbejdsgiver – en række efter- og videreuddannelser for sygeple-

jersker.

Desuden er kommunerne rekvirenter af efter- og videreuddannelse til sygeplejersker fra

professionshøjskolerne, hvilket både gælder de eksisterende diplomuddannelser såvel

som skræddersyede forløb til enkelte kommuner.

På diplomniveau (professionshøjskolerne)

–

(UFM)

Professionshøjskolerne udbyder efter- og videreuddannelse i form af længerevarende

kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb samt diplomuddannelser. Diplomud-

dannelserne er, jf. den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring på niveau 6.

En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som forudsætter en

gennemført videregående uddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring efter

endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som deltids- eller heltidsuddannelse og har om-

fang svarende til 60 ECTS.

Diplomuddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-

berettiget.

Sundhedsfaglige diplomuddannelser med relevans for sygeplejersker er eksempelvis

den sundhedsfaglige diplomuddannelse (SD), hvorunder der findes en række uddannel-

sesretninger: SD i borgernær sundhed, i sundhedsformidling og klinisk uddannelse i

sundhedsfremme og forebyggelse. Alle retninger giver mulighed for specialiseringer, fx

inden for palliativ indsats, rehabilitering og kvalitetsudvikling. SD i Borgernær sundhed

er udviklet i foråret 2017 i samarbejde mellem professionshøjskolerne og KL til under-

støttelse af udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Derudover findes der en række diplomuddannelser, som henvender sig til en tværfaglig

målgruppe, og som afhængig af sygeplejerskens behov for kompetenceudvikling ligele-

des kan være relevant eksempelvis ernæringsfaglig diplomuddannelse samt diplomud-

dannelserne i psykiatri og i ældrepleje eller den sociale diplomuddannelses uddannel-

sesretning i demens. Der er også diplomuddannelse i ledelse, som kan være relevant for

nogle sygeplejersker

På master- og kandidatniveau (universiteterne)

–

(UFM)

Universiteterne udbyder efter- og videreuddannelse i form af master- og kandidatud-

dannelser, der, jf. den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring er på niveau

Kandidatuddannelser finansieres af staten, og de studerende er SU-berettigede.

Eksempler på kandidatuddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:



Kandidat i sygepleje (cand.cur.), AU

Kandidat i klinisk sygepleje (cand.cur.), SDU

Sundhedsfaglig kandidat (cand.scient.san.), AU, KU og SDU

Klinisk videnskab og teknologi (cand.scient.), AAU

Kandidat i klinisk videnskab og teknologi (cand.scient. i klinisk videnskab og tek-

nologi), AU

Master of science in public health (MSc in public health), SDU

Kandidat i socialt arbejde, AU

Masteruddannelse kræver en gennemført videregående uddannelse (fx professionsba-

chelor i sygepleje, eller sygeplejerske med diplomuddannelse) og mindst to års relevant

erhvervserfaring efter endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som heltids- og/eller del-

tidsuddannelse normeret til 60 - 90 ECTS afhængig af varighed.

Masteruddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-

berettiget.

Eksempler på masteruddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:

Sundhedsfaglige



Master of public health (MPH), KU

Master i sundhedsfremme (MSF), RUC

Master i sundhedspædagogik (MSU), AU

Master i sundhedsantropologi (MSA), AU og KU i samarbejde

Master i klinisk sygepleje, AU

Master i Global Health, KU

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU

Master i social integration, AU

Master i sundhedsinformatik, AAU

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU

Master i rehabilitering, SDU

Master i evaluering, SDU

Pædagogiske



Pædagogiske kandidatuddannelser:

generel pædagogik, KU, RUC, SDU, AAU

pædagogisk psykologi KU, AAU

pædagogisk sociologi, KU, AAU

Master i vejledning, AAU, Campus Emdrup

Master i voksenuddannelse, RUC

Master i sundhedspædagogik, AAU, Campus Emdrup

Master i professionsudvikling, DPU i samarbejde med KU

Ledelse



Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren, SDU

Master of Public Governance, CBS, KU, AU

Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement, SDU

Master i offentlig ledelse, AU, SDU

Master of Public Management, SDU

Master of Public Administration, AU

Desuden kan tilføjes, at der for sygeplejersker med en kandidatoverbygning yderligere

er mulighed for at gennemføre en Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse). Pr. marts 2017

er der i alt 167 sygeplejersker med en Ph.d.-grad, og ca. 60 Ph.d.-studerende sygeplejer-

sker (opgjort september 2016).

Regionale uddannelser (Danske Regioner)

Diplomuddannelser udbydes i regi af professionshøjskolerne, jf. tidligere afsnit

Regionernes udbud af efter- og videreuddannelse for sygeplejersker kan foregå i samar-

bejde med professionshøjskolerne både indenfor de eksisterende relevante diplomud-

bud, men der kan også være efter- og videreuddannelser, som en region og professions-

højskole samarbejder om udenom de eksisterende diplomuddannelser fx udbud af

Sundhedsstyrelsens specialuddannelser som førnævnte specialuddannelse i kræftsyge-

pleje.

Regionerne har også en række kurser og efter- og videreuddannelsestilbud, som de ud-

byder selvstændigt og uden for professionshøjskolernes diplomramme, og som vil være

forskelligt fra region til region.

Alle regioner udbyder akutuddannelse og en række af SST’s specialuddannelser. Desu-

den udbyder enkelte regioner specifikke efter-/videreuddannelser for sygeplejersker evt.

som tilbud for alle regioner.

Nedenstående oversigt viser eksempler på efteruddannelser for sygeplejersker udbudt i

de forskellige regioner. Listen er ikke udtømmende:



Efteruddannelse for anæstesisygeplejersker



Efteruddannelse for intensiv sygeplejersker

Efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker

Efteruddannelse i Kritiske og Komplekse patientforløb

Efteruddannelse ifm. svært observationskrævende patienter

Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker

Akutuddannelse for sygeplejersker

Efteruddannelse i perioperative patientforløb

Nøglepersonuddannelsen i palliation

Ekkouddannelse for sygeplejersker

Uddannelse for skoperende sygeplejersker

Uddannelse for gastroskoperende sygeplejersker

PAM Triage - en Triageuddannelse for sygeplejersker, ansat på Psykiatrisk

Akutmodtagelse.

Godt på vej i sygeplejen

Såruddannelse

Hygiejnekoordinatoruddannelse

Desuden udbydes der er række tværfaglige efteruddannelser, hvori sygeplejersker er en

del af målgruppen.

Efteruddannelsesmuligheder i almen praksis

PLO har siden 2013 haft sin egen efteruddannelsesafdeling (PLO-E), som blandt andet

udbyder kurser til praksispersonale. Årligt udbydes knap 100 kurser til praksispersonale

via PLO-E. Stort set alle kurser oprettes. Heriblandt en række kurser målrettet konsulta-

tionssygeplejersker. Kurserne omhandler en række forskelligartede fagspecialiserede

kurser, samt kurser indenfor kommunikation, patientkontakt, kvalitet og administration.

Eksempler på sådanne målrettede kurser er:

Den lille skadestue for konsultationssygeplejersker

Hjerte-kar-sygdomme i almen praksis for konsultationssygeplejersker

Type-2 diabetes og behandling for sygeplejersker

Konsultationssygeplejersken – tovholder på diabetes behandlingen

Kurserne har typisk en varighed på 1 til 2 dage, men der er også kurser af flere dages

varighed. Det gælder kurser som ”Patienter med kroniske sygdomme i almen praksis”

og ”Praksismanageruddannelse”. To af disse længerevarende kurser er udviklet i samar-

bejde med henholdsvis Metropol og Steno-centeret.

På alle kurser er der udover underviserne også tilknyttet en kursusleder, der står får

planlægningen af kurserne samt har til opgave – på kurset - at sikre at kurset bliver mål-

rettet behovet i almen praksis. Kursuslederne er typisk konsultationssygeplejersker, men

kan også være praktiserende læger. PLO-E stiller som betingelse at kursuslederne er an-

sat i almen praksis eller har et særligt kendskab til arbejdet i almen praksis.

Udover kurserne afholdes der tre årlige uddannelsesdage for praksispersonaler (Klinik-

personalets Uddannelsesdage) i samarbejde med DSR, DIBIO og HK. Endelig skal også

nævnes den årlige kongres, Lægedage, hvor godt 1500 praksispersonale deltager i de

mere end 120 kurser og workshops der udbydes i uge 46, hvor kongressen afholdes.

Tilskudsberettiget efteruddannelse til praksispersonale

Der har igennem en årrække været mulighed for tilskudsberettiget efteruddannelse til de

praktiserende læger i form af dækning af kursusudgifter, transport og tabt arbejdsfortje-

neste. Med den netop indgåede overenskomstaftale mellem PLO og RLTN er der nu og-

så etableret en adgang til tilskudsberettiget efteruddannelse for praksispersonale inden-

for områderne; KOL og Type-2 diabetes. Der ydes tilskud til kursusudgifter samt trans-

port og opholdsudgifter.