Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 202
Offentligt
1852653_0001.png
Høring om gigtlidelser og
muskel- og skeletsygdomme
Christiansborg 25.januar 2018
Samfundsmæssig og økonomisk
betydning ved forebyggelse
Kjeld Møller Pedersen
Syddansk Universitet
Aalborg Universitet
[email protected]
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
To sundhedsøkonomiske
problemstillinger
1. Den økonomiske byrde ved gigtlidelser og muskel-skelet problemer
2. Hvad ved vi – dokumenteret – om effekten af forebyggelse
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0003.png
1. Lænde-ryg-smerte:
•
1,8 mia. kr. til behandling
•
4,8 mia. i tabt produktion
2. Nakkesmerter
•
920 mio. kr. til behandling
•
2 mia. kr. i tabt produktion
3. Artrose/slidgigt
•
2,4 mia. kr. til behandling
•
2,2 mia. i tabt produktion
4. Osteoporose
•
120 mio kr. til behandling
•
140 mio. kr i tabt produktion
SUM
•
Behandling: 5, 2 mia kr.
•
Tabt produktion: 9,14 mia. kr
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0004.png
Grunddata vedr. lænde-rygsmerter
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0005.png
Behandlingsomkostninger i perspektiv
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0006.png
Produktionstab i perspektiv
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0007.png
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
En stor del af den forebyggende indsats
for muskel-skelet skal findes i arbejdsmiljøet
Mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer
I den Nationale arbejdsmiljøstrategi frem mod 2020 er der fastsat
mål for de tre væsentligste arbejdsmiljøproblemer på
arbejdsmarkedet. I 2020 skal der være:
25 procent færre alvorlige arbejdsulykker
20 procent færre psykisk overbelastede
20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet – fx
af ryggen.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0009.png
Indeks for muskel‐skelet‐belastning
Alle 4 betingelser skal være
Opfyldt for at der er tale om
muskel-skelet belastning
Følges i NFAs ’Arbejdsmiljø og Helbred’
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0010.png
Betydelig øget kort-og langvarigt
sygefravær blandt ‘belastede’
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Præsentationer fra Sundheds- og Ældreudvalgets høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme den 25. januar 2018
1852653_0011.png
Konklusionen … er, at for de to
overordnede belastningsindekser for
henholdsvis psykisk arbejdsmiljø og
muskel-skeletbesvær,
er der siden
2012 sket
en stigning i andelen
af
beskæftigede lønmodtagere, som falder
inden for de to indekser.
Denne stigning er forholdsvis
konsistent henover brancher, sektorer,
køn- og aldersgrupper.
Enkelte
grupper har dog oplevet et fald i
andelen af lønmodtagere, som falder
inden for belastningsindekserne.
Brancher med den største andel af lønmodtagere, der falder inden for
belastningsindekset for muskelskeletbesvær, er ’frisører og anden personlig
pleje’, ’rengøring’, ’opførelse og nedrivning af byggeri’, ’slagterier’ og
’anlægsarbejde’. I disse brancher falder cirka en fjerdedel af lønmodtagerne
inden for indekset.