Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 201
Offentligt
1852551_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-02-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1708844
Dok. nr.: 517782
Orientering om status på indfasning af ordningen med faste
læger på plejecentre og botilbud
Med satspuljeaftalen for sundhedsområdet for 2016 blev der aftalt en gradvis
udrulning af en landsdækkende ordning med faste læger på plejecentre. Der blev
afsat 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til den gradvise indfasning af ordningen.
Efterfølgende blev der i maj 2016 indgået en aftale mellem Praktiserende Lægers
Organisation (PLO), staten, Danske Regioner og KL, hvor parterne forpligter sig til at
understøtte, at ordningen bliver landsdækkende og kommer til at omfatte samtlige
plejecentre i løbet af den 4-årige indfasningsperiode. Det blev endvidere aftalt, at der
skal foretages en national monitorering og opfølgning på indfasningen af ordningen.
Første opfølgning på implementeringen skulle ifølge aftalen foretages primo 2017.
Derefter skal der foretages opfølgning én gang årligt i indfasningsperioden.
Den 23. marts 2017 blev Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg orienteret om den
første opfølgning på implementeringen.
Med delaftalen til satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der indgået politisk aftale om
at etablere en ordning med faste læger på botilbud efter servicelovens § 108, der har
borgere med psykiske lidelser som målgruppe. Aftalen om faste læger på botilbud er
et tillæg til aftalen om faste læger på plejecentre, og følger således det aftalte deri.
Første opfølgning på implementeringen skal ifølge aftalen foretages primo 2018.
Derefter foretages opfølgning én gang årligt i indfasningsperioden.
Opfølgning på indfasning af ordningerne med faste læger på plejecentre og botilbud
for 2017 foreligger nu. Opfølgningen er foretaget af KL. Alle kommuner har bidraget
til besvarelse
af KL’s undersøgelse.
Af KL’s undersøgelse af status for indfasningen
af aftalen om faste læger på
plejecentre, fremgår, at:
11,2 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er i mål med at tilknytte
læger til alle plejecentre.
17,4 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er delvist i mål og har
tilknyttet læger til mere end 50 pct. af kommunens plejecentre.
33,7 procent af kommunerne oplyser, at kommunen i gang og har tilknyttet
læger på op til 50 pct. af kommunens plejecentre.
21,4 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er i dialog med lægerne
i de kommunalt lægelige udvalg (KLU) om at matche læger og plejecentre.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Orientering om status på indfasning af ordningen med faste læger på plejecentre og botilbud, fra sundhedsministeren
6,1 procent af kommunerne oplyser, at kommunen har valgt at
implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af
kommunens personale.
2 procent af kommunerne oplyser, at kommunen ikke er startet.
8,2 procent af kommunerne oplyser, at det ikke har været muligt at indgå
aftaler med de praktiserende læger.
27,4 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på plejecentre inden for de næste seks
måneder.
31,5 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på plejecentre inden for de næste 12
måneder.
12,3 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på plejecentre inden for de næste 18
måneder.
Af KL’s undersøgelse af status for
indfasningen af aftalen om faste læger på botilbud,
fremgår, at:
38,8 procent af kommunerne oplyser, at kommunen har ikke § 108 tilbud
efter serviceloven.
1,0 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er i mål med at tilknytte
faste læger til alle botilbud.
Ingen af kommunerne er delvist i mål (tilknyttet læger til mere end 50 pct. af
kommunens botilbud).
Ingen af kommunerne er i gang (har tilknyttet læger på op til 50 pct. af
kommunens botilbud).
12,2 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er i dialog med lægerne
i det kommunallægelige udvalg (KLU) om at matche læger og botilbud.
5,1 procent af kommunerne oplyser, at kommunen har valgt at
implementere andre modeller, som sikrer lægefaglig rådgivning af
kommunens personale.
36,7 procent af kommunerne oplyser, at kommunen er ikke startet.
6,1 procent af kommunerne oplyser, at det ikke har været muligt at indgå
aftaler med de praktiserende læger.
14,9 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på botilbud inden for de næste seks
måneder.
36,2 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på botilbud inden for de næste 12
måneder.
10,6 procent af kommunerne oplyser, at kommunen forventer at have
indgået samtlige aftaler om læger på botilbud inden for de næste 18
måneder.
Udvalget vil blive orienteret, når næste opfølgning foreligger primo 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Side 2