SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 2
Offentligt

SMERTER

– tal & fakta

Over

Næsten

Bilag 1

600.000

danskere oplyser selv,

at de har en muskel- og

skeletsygdom og er generet af smerter

hver 4.

kvinde over 65 år

er meget generet af smerter

eller ubehag i arme, hænder,

ben, knæ, hofter og led

Rygsmerter koster samfundet

12,1 mia. kr. årligt

Hver 5.

LO-medlem

tager smertestillende

medicin for at klare

arbejdsdagen

enten dagligt

eller en til flere

gange om ugen

Halvdelen af

befolkningen

har inden for

de seneste 14

dage været

generet af

smerter i ryg

eller lænd

Forbruget

af morfin-

præperater

er højere i

Danmark

end i de

øvrige nordiske lande

Blandt malere svarer

20,9 %

, at

de er begrænset

i arbejdet pga.

smerter

Erhvervsaktive med lænderygsmerter har årligt

5,5 mio. sygedage

mere

end erhvervsaktive uden lænderygsmerter

Omkring

hver

5. voksen

har smerter, der

står på i 6 måneder

eller mere. Den

hyppigste årsag er

muskel-

og skelet-

sygdom

Mere end

hver 5.

i Gigtforeningens

brugerpanel må

undlade at deltage

i sociale aktiviteter

en til flere gange om

ugen pga. smerter

I Gigtforeningens

brugerpanel har

09-2017

75 %

daglige smerter

2 %

sjældent smerter

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

BILAG 2

2. oktober 2017

Oversigt over fire dages telefoniske henvendelser om smerter til Gigtforeningens Rådgivning



88-årig kvinde ringer pga. gigtsmerter i hofte, knæ og ryg. Har måtte stoppe behandlingen med stærk

smertestillende medicin (morfica) pga. bivirkninger. Kvinden er meget ked af, at have så mange kon-

stante smerter. Hun har en dårlig dialog med egen læge, der ikke mener, at der er noget at gøre.

Lægen

er modvillig til i det hele taget at give smertestillende medicin eller til at afprøve andre typer smertebe-

handling. Kvinden ønsker at skifte læge, men dette er ikke muligt, da øvrige læger i byen har lukket for

tilgang af nye patienter. Kvinden får kun Panodil som smertelindring. Kan ikke længere komme omkring

på egen hånd pga. smerter, hvilket hun ellers har kunnet indtil smerterne tog til.

79-årig kvinde med mange smerter i fødder, ankler, håndled og knæ pga. artrose (slidgigt) ringer for at

spørge om cannabis og dets virkning. Hun er frustreret over ikke at kunne blive smertedækket med den

stærk smertestillende medicin (morfica), som hun har taget i mange år. Egen læge har ifølge kvinden

opgivet at smertedække hende. Hun er nu så frustreret, at hun har fået adresse og tlf.nr. på en mand i

byen, der sælger cannabis ulovligt. Egen læge siger ok til at hun afprøver det, men påpeger, at han ikke

selv ved noget om cannabis.

Ægtefælle til hustru på 41 år ringer for at få råd og vejledning. Hans hustru har haft smerter i mere end

10 år og endnu ikke udredt. Hun har smerter, der minder om fibromyalgi, og har netop måtte stoppe sit

uddannelsesforløb som klinikassistent pga. smerterne. Egen læge mener, at det er psykisk og har hen-

vist til psykolog og neurolog. Har på intet tidspunkt været henvist til reumatolog. Hun har i mange år

fået Panodil som smertestillende

–

tåler ikke NSAID. Der er ingen opfølgning hos egen læge.

Kvi de i 0’er e ed leddegigt

ringer, fordi hun har mange smerter. Hun spørger, om hun skal tage

cannabis, og hvor hun kan købe det. Hun har prøvet to forskellige biologiske præparater for sin ledde-

gigt, men måtte stoppe pga. bivirkninger. Får nu kun Panodil. Hun bliver fulgt på Slagelse Sygehus, men

har først en tid om tre måneder til opfølgning. Hun er meget ulykkelig over situationen, da leddegigten

bliver værre og værre. Ved de sidste 2-3 konsultationer på Slagelse sygehus har hun været tilset af reu-

matologer med udenlandsk baggrund. Hun forstod ikke hvad de sagde, og var i tvivl om de forstod

hende. Kvinden er utryg ved hele situationen, og i tvivl om hun får den rette behandling. Hun vil gerne

prøve cannabis for at se om det kan tage nogle af smerterne.

55-årig kvinde med leddegigt er i tvivl, om hun skal starte op i biologisk behandling. Hun er nervøs for

bivirkningerne og frygter i særdeleshed, at immunforsvaret bliver dårligt. Kvinden går til varmtvands-

træning på en skole, hvor badeforholdene er uhumske. Hun er bange for, at hun ikke kan tåle at gå der,

hvis hun tager biologisk medicin. Hun har klaget til stedet, men har fået at vide, at hun så må finde et

andet sted. Det er dog ikke muligt, da det er det eneste sted i byen med varmtvandsbassin. Det er afgø-

rende for hende at træne for at holde smerterne nede. Kvinden forsøger selv at behandle sympto-

merne, men mangler hjælp til at få behandlet årsagen til smerterne.



1/2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme



Mor til 11-årig datter ringer, og spørger om datteren har gigt, da hun har Mb. Crohn (tarmsygdom). I

tillæg har hun nu fået smerter i knæ samt hovedpine. Afventer MR-scanning af knæet på Rigshospitalet.

Datteren har i de sidste 1-2 år ikke været meget i skole pga. smerter, træthed, hovedpine og svimmel-

hed. Skolen vil ikke give ekstra undervisning, og hun er meget bagud efter kun at have været i skole ca.

1-2 timer hver dag. Som det ofte er set tages smerteproblematikken hos et barn ikke alvorligt.

82-årig kvinde med artrose (slidgigt) og opereret for spinalstenose (rygsygdom) ringer for at spørge til

smertelindring, da hun lider af brændende og sviende smerter op ad underbenene til knæene. Egen

læge mener ikke, at der kan gøres noget. Kvinden mangler en helhedsorienteret rehabiliterende ind-

sats, der kan hjælpe hende til at klare dagligheden.

Kvi de i 0’er e ri ger for at høre,

om Gigtforeningen kan anbefale Glukosaminsulfat til smertelindring,

da hun har mange smerter i knæet og mange andre steder i kroppen pga. artrose (slidgigt). Har fået

morfin i over et år, men er ikke smertedækket tilstrækkeligt. Kvinden er ikke tilbudt rehabilitering, og

der er ikke set helhedsorienteret på hendes situation.

PPR-medarbejder ringer vedrørende en dreng i 1. klasse med børneleddegigt. Ønsker råd og vejledning

til, hvordan skolen skal forholde sig til drengens sygdom og smerter. Efterspørger en konsulent, der kan

komme ud og informere om sygdommen, fordi smerterne påvirker drengens hverdag. Han kan ikke del-

tage på lige fod med klassekammeraterne og udelukkes fra sociale aktiviteter.

Kvinde

i 0’er e

ringer og fortæller, at hun først har fået en tid hos en reumatolog om 6 måneder i

Nordjylland. Hun er henvist pga. hævelse og smerter i fingre, hænder og håndled. Hun var meget ked af

det, og følte sig meget begrænset i dagligdagen pga. smerterne og besværet med at bruge hænderne.

Der er kun to privatpraktiserende reumatologer at vælge imellem, og begge har lang ventetid.

Kvi de i 0’er e der etop har fået ko stateret

artrose (slidgigt) i knæet spørger til smertebehandling,

og hvor man kan få GLA:D træning mod hende knæsmerter (Godt Liv med Artrose i Danmark

–

træ-

ningskoncept specifikt til artrose). Er endvidere meget træt. Kvinden er ikke vejledt om GLA:D-træning

eller lignende af egen læge.

Kvinde med mange smerter i fodled pga. gigt ønsker råd om smertebehandling, da hun kun får Panodil

og NSAID (gigtmedicin), som ikke tager smerterne i tilstrækkelig grad. Der er ikke blevet fulgt op på

kvindens situation.

76-årig kvinde spørger til effekten af mælkebøttesaft, og hvor hun kan købe det henne. Kvinden har

voldsomme smerter pga. leddegigt og har hørt, at mælkebøttesaft kan afhjælpe symptomerne og hen-

des smerter. Egen læge mener ikke, at han kan hjælpe hende yderligere. Kvinden har brug for en hel-

hedsorienteret indsats.

Ung kvinde med to børn på 1 og 3 år ringer og er meget frustreret over, at hun ikke føler sig hørt af

sundhedsplejerske, fysioterapeut, læge og dagplejemor. Begge børn er motorisk bagud, og hun lider selv

af fibromyalgi, hypermobilitet og PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom), og er derfor bange for om bør-

nene har arvet hendes gigtsygdomme. Familien har brug for, at der bliver kigget samlet på deres situa-

tion, da også moderen har udfordringer.

2/2



SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

BILAG 3

2. oktober 2017

Baggrund

–

smerter og konsekvenser heraf

I nærværende notat findes mere information om smerter i muskler, ryg og led, hvordan de behandles og

hvilke konsekvenser det har for individet og samfundet, at så mange har smerter i muskler, ryg og led. For

omkring hver 5. voksne dansker har smerter i 6 måneder eller mere, og den hyppigste årsag hertil er mu-

skel- og skeletsygdomme. Problemet er voksende. Antallet af personer med de store muskel- og skeletsyg-

domme vil stige frem mod 2050 pga. den demografiske udvikling. F.eks. vil antallet af personer med artrose

stige med 34 %.

Hvad er smerter?

Smerter er en beskyttelsesmekanisme, der giver hjernen besked, når der er sket en skade. Smerter kan

skyldes en fysisk skade, skade på kroppens væv, inflammations-udløste kemiske stoffer, skade på nerver

eller nerveender. De mest almindelige årsager til kroniske ledsmerter er artrose, leddegigt, rygsøjlegigt,

psoriasisgigt, bindevævssygdomme og urinsyregigt. Andre årsager er overbelastningsskader, sportsskader,

belastende arbejde og sygdomme i nakke og ryg.

Der findes ingen objektive måleredskaber, der kan fortælle noget om, hvor stærke smerterne er, omfanget

af dem eller om der er risiko for kronicitet. Det er forskelligt fra person til person, og smerterne er det som

patienten oplever. Dvs. hvis en patient oplever en smerte i knæet som voldsom og meget generende

–

så er

den det, uanset hvad de fysiske undersøgelser måtte vise.

Hvor stærke smerterne opleves afhænger af en række faktorer så som genetik, fysiske og psykiske traumer,

psykosociale stressfaktorer som f.eks. uafklaret forsørgelsesgrundlag eller en verserende social sag, biologi-

ske faktorer som søvn, fysisk aktivitetsniveau og livsstil. Smerterne kan blive ved, selvom skaden synes at

være forsvundet. Det er det der sker ved nogle kroniske smertesyndromer.

Hvem får smerter?

Smerter i led, ryg og muskler rammer alle aldersgrupper.

Blandt børn er smerter i ryg, nakke, knæ og hofter hyppige i skolealderen, og forekomsten stiger i teenage-

årene. Smerterne har en række negative konsekvenser for børn og unge, da muskel- og skeletsygdomme i

barndom og ungdom øger risikoen for de samme sygdomme senere i livet.

Smerter i muskler, ryg og led har alvorlige konsekvenser for voksne. Den enkelte vil typisk opleve nedsat

funktionsevne og nedsat fysisk aktivitetsniveau, negativ påvirkning af humør og mental sundhed, forringet

livskvalitet, foruden en række andre sygdomme, f.eks. hjertekarsygdomme. Det bliver sværere at klare

hverdagen og fastholde sit arbejde. I den erhvervsaktive alder udgør påvirkningen af arbejdsevnen den

mest alvorlige konsekvens for både den enkelte og samfundet.

Mere end hver tredje i den ældre del af befolkningen har smerter i store dele af kroppen. Det er den største

bidragsyder til nedsat mobilitet hos ældre, og dermed en væsentlig årsag til både dårlig livskvalitet og tidlig

død hos ældre. Det griber alvorligt ind i hverdagen og bevirker, at de har en nedsat evne til at klare daglige

gøremål og hæmmes i at være fysisk aktive. Dermed øges risikoen for at udvikle andre sygdomme.

1/4

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

Fra lette til kroniske smerter

Traditionelt inddeles smerter i muskler, ryg og led efter smerteudbredelse, og

regionale smerter

kan udvikle

sig over

kroniske, regionale smerter

til

generaliserede smerter i bevægeapparatet

(chronic widespread pain

eller CWP). Personer med fibromyalgi udgør yderpunktet i dette smertekontinuum.

Regionale smerter

Kronisk regionale smerter

CWP

20 %

10 %

1-4 %

Figur 1. Generaliserede smerter i be-

vægeapparatet kan betragtes som

et smertekontinuum gående fra re-

gionale smerter til kroniske regio-

nale smerter, generaliserede smer-

ter i bevægeapparatet (CWP) og

slutlig til diagnosen fibromyalgi

(FM). Kilde Klinisk Reumatologi

I mange tilfælde er smerter i muskler, ryg og led lokalt afgrænsede og kan behandles effektivt. F.eks. en dis-

kusprolaps. Men for nogle udvikler smerterne sig til

kroniske regionale smerter,

f.eks. kroniske lænderyg-

smerter eller knæsmerter pga. artrose. For de fleste forbliver disse smerter regionale, men for nogle udvik-

ler smerterne sig til

generaliserede smerter

i hele kroppen og i visse tilfælde til fibromyalgi. F.eks. udvikler

ca. 20 % af gigtpatienter med inflammatoriske gigtsygdomme fibromyalgi i tillæg til deres gigtsygdom. Sæt-

tes der ind tidligt med behandling tyder forskningen på, at en del vil undgå, at smerterne udvikler sig til ge-

neraliserede varige smerter.

Hvordan smerter burde behandles

Der findes en række kendte metoder til behandling af smerter, som bl.a. omhandler medicin, fysisk træ-

ning, smertemestring og livsstilsændringer. Hvilken behandling der skal tilbydes afhænger af, hvordan

smerten er opstået, hvor den sidder, hvor længe man har haft smerter, om der er andre sygdomme, og

hvad den enkelte har brug for. Der findes ikke en

”standard

behandling”, og for nogle kræver det tværgå-

ende indsatser og flere behandlingsformer, ligesom der kan være behov for at kigge på ændringer i forhold

til arbejdslivet og tilpasninger i familien.

For rigtig mange patienter er den praktiserende læge den centrale aktør, der skal sikre at patienten får den

korrekte udredning, rigtige medicin og henvises de rigtige steder hen, såfremt behandlingen ikke kan vare-

tages i almen praksis. Det kan f.eks. være, hvis der er behov for fysioterapi, kiropraktik, yderligere udred-

ning eller specialiseret behandling. Den specialiserede behandling kan foretages hos privatpraktiserende

speciallæger, smertecentre og sygehusafdelinger som reumatologiske og ortopædkirurgiske afdelinger. Den

behandlende læge skal hjælpe med kontakt til kommunen, hvis behov.

Kommunen kan bistå med hjælpemidler, indretning af hjemmet, kontakt til arbejdspladsen og hjælp til evt.

børn. Kommunen kan også tilbyde genoptræning, hjælp til livsstilsændringer (kost, motion, rygning) målret-

tet træning og smertemestringskurser.

De patienter, der har en gigtsygdom, som f.eks. leddegigt, rygsøjlegigt eller bindevævsgigt, og som har

smerter på trods af, at de er velbehandlede for deres gigtsygdom, vil have behov for særskilt fokus på deres

smerter. De skal behandles for deres smerter i sygehusregi f.eks. på de reumatologiske afdelinger eller hen-

vises til smertecentre.

Den medicin, der kan tilbydes i dag til behandling af kroniske smerter, er ofte utilstrækkelig (for svag) eller

giver store bivirkninger som mavesår, kognitive påvirkninger eller afhængighed. Den behandlende læge bør

derfor altid drøfte medicinforbruget med sin patient, og tilbyde alternative ikke-farmakologiske behandlin-

ger, hvor det er muligt. F.eks. fysisk aktivitet, smerte-mestring mv.

Uanset hvor man behandles eller omfanget af smerter, skal indsatsen være helhedsorienteret.

2/4

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

Behandling af smerter

–

virkeligheden for patienterne

Smerter i muskler og led skal tages alvorligt, og der skal sættes ind tidligt, således at smerterne ikke breder

sig, bliver kroniske og får alt for mange og helt unødige konsekvenser for den enkelte. Men som det er i dag

er behandlingen ofte usammenhængende, tilstrækkelig og kommer for sent.

Vores erfaringer i Gigtforeningen er, at den praktiserende læge, som burde være tovholder og garant for

den rette behandling, i mange tilfælde ikke synes at tage patienten alvorligt eller have de fornødne kompe-

tencer til at håndtere smertepatienterne. Fra vores medlemmer og brugere hører vi, at smertebehandlin-

gen er mangelfuld, at der ikke er tid til at drøftet konsekvenserne af smerterne, og hvad der kan gøres ved

det, at der meget ofte fra egen læges side ikke følges op. Det betyder, at patienterne overlades til selv at

håndtere deres smerter, går for længe med dem, får den forkerte medicin og i nogle tilfælde får vanskeligt

ved at fastholde deres arbejde og klare sig selv i hjemmet. Mange føler sig i desperation presset ud på det

sorte marked for at købe cannabis eller andre alternative produkter på internettet til brug som smertestil-

lende, da de ikke får den fornødne behandling i det etablerede system.

De kommunale tilbud, som kunne gavne flere patienter, eksisterer stort set ikke. Der tilbydes den lovplig-

tige ge optræ i g og i a ge ko

u er kurset ”lær at tackle kro iske s erter”

med frivillige undervisere.

Kun få kommuner har målrettede tilbud til smertepatienter, der professionelt håndterer de ofte meget van-

skelige problemstillinger, som disse patienter står med.

De offentlige smertecentre tilbyder tværfaglig smertebehandling, som mange smertepatienter ville have

gavn af. Patienterne henvises imidlertid alt for sent i forløbet, hvilket betyder, at de sociale og beskæftigel-

sesmæssige problemer er blevet så massive, at de både forværrer smerterne og er en hindring for, at en

effektiv smertebehandling kan gennemføres. F.eks. har patienter henvist til Rigshospitalet levet med smer-

ter i 12,4 år, før de henvises.

Socialt stress forværrer smerterne og er en hæmsko for et effektivt behandlingsforløb. Stress ses ofte

blandt borgere i de ofte årelange jobafklaringsforløb i kommunerne, hvor stresstilstanden opstår som kon-

sekvens af, at den enkeltes økonomiske og arbejdsmæssige fremtid er uafklaret. Samtidig er det et para-

doks, da netop indsatserne i sundhedsvæsenet er vigtige i forhold til en senere tilbagetrækningsalder og

behovet for at fastholde flere længere på arbejdsmarkedet.

Smerter i ryg, led og muskler er årsag til et voldsom medicinforbrug. For alt for mange bliver den farmako-

logiske behandling den eneste behandling. Det er et problem, fordi den traditionelle smertestillende medi-

cin typisk ikke har tilstrækkelig virkning på kroniske smerter. Alt for mange ender derfor med et alt for stort

forbrug af morfica med risiko for afhængighed, kognitive og psykiske problemer mv. Danmark er det land i

Norden, som har det største forbrug af morfica blandt mennesker med kroniske smerter. Det kan mindskes

og behandlingen bedres, hvis man satser mere på andre ikke-farmakologiske tiltag som tværfaglig rehabili-

tering, psykologiske smertebehandling og livsstilsændringer.

Den rettidige tværfaglige behandling som mange vil have glæde af tilbydes altså ikke

–

eller tilbydes alt for

sent.

3/4

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 2/10-17 fra Gigtforeningen vedr. behandling af muskel- og skeletsygdomme

Smerter og forskning

Der forskes meget i, hvorfor smerter hos nogle udvikler sig til kroniske smertetilstande, selv om den udlø-

sende skade er ophørt. En af de førende forskere på området er professor Lars Arendt-Nielsen fra Ålborg

Universitet, der bl.a. forsker i, hvorfor smerter over tid udvikler sig til kroniske og udbredte smerter.

Arendt-Nielsen har påvist, at der ved længerevarende smerter sker en påvirkning af nervesystemet og hjer-

nen, så visse patienter udvikler en

”overfølsomhed”

(sensibilisering) i nervesystemet, så de får en lavere

smertetærskel og mere udbredte smerter. For at undgå denne overfølsomhed har Lars Arendt-Nielsen på-

peget vigtigheden af en tidlig indsats.

I forhold til forskning i farmakologiske behandling er der ikke sket meget de seneste år. De lægemidler der

anvendes er primært udviklet til akutte og korterevarende smerter, f.eks. morfica og NSAID, og de har store

bivirkninger ved længerevarende brug. Der mangler i den grad forskning i nye effektive lægemidler til be-

handling af kroniske smerter.

Smerter og arbejde

Mange får smerter, bliver sygemeldt og ryger helt ud af arbejdsmarkedet som konsekvens af et fysisk bela-

stende arbejde. En stor del af dette kan forebygges eller mindskes ved en tidlig indsats bl.a. på arbejdsplad-

ser og jobcentre. Forebyggelse af smerter kræver en aktiv indsats fra politikere, arbejdsmarkedets parter og

kommunerne, men vil omvendt medføre et lavere sygefravær og at langt flere end i dag kan fastholdes på

arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

Smerter koster samfundet dyrt i tabt produktion, udgifter til sygefravær, udgifter til behandling m.v. og

disse udgifter bliver kun større i takt med at pensionsalderen stiger og kurven for smertebetinget sygefra-

vær og sygdom ikke knækkes.

Smerter er årsag til stor social ulighed

Der er en stor social ulighed i både forekomst og behandling af smerter i muskler og led. Således står smer-

ter i muskler, ryg og led for over 70 % af uligheden, når der ses på antallet af år, man lever med en begræn-

sende sygdom.

Der er en markant social ulighed i, hvem der får smerter i muskler og led på arbejdspladserne. Mens 72 %

af personer med en kortere uddannelse har oplevet ubehag eller smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter

eller led inden for de seneste 14 dage, er tallet det halve (39 %) blandt personer, der har en længereva-

rende videregående uddannelse.

Kommunerne satser ikke målrettet på denne gruppe. Derimod henvises patienterne fra egen læge til be-

handling i praksissektoren (fysioterapi, kiropraktik), hvor der er en høj brugerbetaling og dermed en barri-

ere for at søge behandling blandt dem, som ikke har de høje indkomster.

4/4