2. oktober 2017
Langvarige smerter i muskler og led
–
behov for indsats
Smerter behandles forkert og for sent
Hver 5. voksne dansker har smerter i 6 måneder eller mere. Den hyppigste årsag er muskel- og skeletsyg-
domme. En stor gruppe af disse mennesker behandles for sent eller forkert. Smerterne indvirker derfor
voldsomt på det enkelte menneskes liv.
Det er en rigtig dårlig forretning for samfundet, at så mange mennesker har smerter i muskler og led. Smer-
ter koster dyrt i tabt produktion, udgifter til sygefravær, udgifter til behandling m.v. F.eks. er smerter i
lænd og nakke en af de hyppigste årsager til sygemeldinger og alene rygsmerter koster 12,1 mia.kr. årligt.
Behov for politiske initiativer
Der er behov for at tænke bredere og mere tværgående end hidtil. Der skal tænkes på tværs af beskæftigel-
ses-, social- og sundhedssektoren, og på tværs af regioner og kommuner. Vi skal have det nære sundheds-
væsen og sygehusene til at tale sammen om den enkelte. Der er brug for en politisk indsats i form af en
samlet koordineret indsats for, at området kan løftes og indsatserne få den nødvendige effekt.
Et første skridt i den retning kan være afholdelse af en smertehøring. En række danske forskere og andre
eksperter vil kunne bidrage hertil. Smerteområdet bør herefter afdækkes som afsæt for at udpege indsat-
ser og mål i en samlet koordineret indsats.
Smerterne påvirker det hele
Smerter gør det svært at leve et normalt liv. Det påvirker arbejdsevnen, og mange går dagligt på arbejde
med smerter. Vi ved det giver store omkostninger for den enkelte, for arbejdsgiveren og samfundet. Små
hverdagsting bliver helt uoverkommelige; at følge sit barn i skole, gøre rent, arbejde med computer, købe
ind mv. Risikoen for social isolation og depression er veldokumenteret, når man ikke har kræfter til sociale
aktiviteter og ens mentale tilstand påvirkes af smerterne.
I Gigtforeningens Rådgivning taler vi med mange, som har kroniske smerter. De fortæller:
At de møder en opgivende holdning hos lægen og overlades til dem selv på trods af stærke smerter
At de ikke henvises videre til speciallæger for behandling af deres kroniske smerter
At de behandles med morfica i årevis, selv om de plages med bivirkninger og manglende virkning
At de ikke tilbydes andre former for smertebehandling end medicin, selv om de efterspørger det
At de er desperate og villige til at prøve hvad som helst (f.eks. cannabis og mælkebøttesaft)
At der ikke følges op på om ordineret stærkt smertestillende medicin virker
At de må opgive uddannelsesforløb og arbejde pga. smerter
At de ikke kan komme ud blandt andre mere pga. smerter
Derfor er der brug for en samlet koordineret indsats. Den kunne f.eks. indeholde kontrolforløb i almen
praksis, tidlige og koordinerede indsatser i kommunerne, herunder jobcentrenes handlemuligheder, kom-
petenceudvikling af sundhedsprofessionelle, forløbsprogram for smertepatienter og forebyggelsesindsatser
på arbejdspladserne.
En uddybning af dette notat kan læses i bilag 3.
1/1