SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 195: Henvendelse af 26/1-18 fra Pressegruppen bag “Læger for et bedre sundhedsvæsen og #detkuhaværetmig-kampagnen vedr. sundhedspersoners retssikkerhed og arbejdsforhold

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 195
Offentligt

København d. 26. 1. 2018

Kære Anne Marie Vangsted.

Det er essentielt, at du som direktør for patientsikkerheden har indblik i den kliniske hverdag i

sundhedsvæsenet. Vi bifalder derfor, at du brugte din søndag nat i vagt med Kristian Rørbæk

Madsen (KRM).

Dine efterfølgende udmeldinger til og i medierne gør os imidlertid bekymrede. Vi er enige i, at vi

taler forbi hinanden, men vi tillader os at hævde, at du og sundhedsministeren taler ved siden af

vores kritik. I fokuserer ensidigt på usikkerheden om dokumentationskrav, men lægernes mistillid

til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har en langt bredere baggrund end det.

Baggrunden for vores mistillid generelt

Mistilliden til STPS bunder i:

●

Manglende proportionalitet mellem forsømmelse og sanktion såsom en seksdobling af po-

litianmeldelser som f.eks. en anmeldelse på baggrund af en ifølge STPS fejlagtig indberet-

ning af et dødsfald, som politiet i øvrigt ikke fandt relevant for indledning af straffesag.

Derudover mere end en fordobling i antallet af tilsynssager og midlertidige autorisations-

fratagelser med op til 2 års behandlingstid alene på baggrund af mistanke og uden anke-

mulighed. Denne hårdere sanktionering er sket på trods af, at den europæiske sammen-

slutning af tilsynsmyndigheder “European Partnership of Supervisory Organisations in

Health Services and Social Care” (EPSO) i 2014 attesterede, at det tidligere tilsyns sanktio-

neringspraksis var passende og balanceret, men kritiserede kommunikationen mellem til-

synets enheder og den reducerede normering af tilsynet. Det virker derfor kritisabelt, at

man er gået fra en dokumenteret balanceret sanktionering til en åbenlyst ubalanceret og

aggressiv sanktioneringspraksis. Dette skaber en uhensigtsmæssig frygt for urimelig sankti-

onering blandt sundhedspersonale, hvilket fremmer udøvelsen af defensiv medicin i form

af f.eks. flere og unødige undersøgelser samt overdokumentation til skade for patienterne.

●

At STPS både har den udøvende og dømmende magt, eftersom politianmeldelser og rets-

forløb i sig selv ødelægger karrierer, som vi så det i Svendborg-sagen, hvor STPS støttede

en anke til Landsretten og var rådgivende part for anklagemyndigheden. Med de nye sank-

tionsmuligheder, hvor en læge kan få frataget sin autorisation i årevis bare på mistanke er

dette blevet endnu tydeligere. Dommen er således afsagt og eksekveret, uanset om sagen

senere frafaldes og/eller ikke bringes for domstolene. Vi ønsker derfor en deling af magten,

samt at der oprettes en ankeinstans.

●

STPS’ tilsynspraksis, hvor de tilsynsførende ofte opleves ikke at være kvalificeret til opga-

ven, og tilsynet bliver uden mening. Det medfører blot en rigid og ufleksibel bureaukratise-

ring, der tager tid fra kerneopgaven - patienterne. Samtidig udføres det i almen praksis ikke

risikobaseret, men foregår reelt som en tilfældig udtrækning af klinikker. Vi ønsker derfor,

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 195: Henvendelse af 26/1-18 fra Pressegruppen bag “Læger for et bedre sundhedsvæsen og #detkuhaværetmig-kampagnen vedr. sundhedspersoners retssikkerhed og arbejdsforhold

at man revurderer måden at føre tilsyn på, og at det kvalificeres bredt af relevante klinike-

re, til gavn for sundhedspersoner og patienter.

●

STPS’ prioritering af ressourcer, hvor energien tilsyneladende primært bruges på forfølgel-

se af enkeltpersoners mindre tekniske forseelser i stedet for på de massive strukturelle

trusler mod patientsikkerheden, som dysfunktionelle IT-systemer, travlhed, overbelæg-

ning, underbemandede afdelinger, dårlige ledelser osv. udgør. Systemfejl er efter vores

mening en større trussel mod patientsikkerheden end enkeltpersoner.

●

At det lærende sundhedsvæsen kun fylder 10 % i STPS’ resultatkontrakt med ministeriet og

i praksis er under afvikling. Det viser sig, når læger på afdelinger, der er under skærpet til-

syn pga. enkeltsager, oplever at blive truet med politianmeldelser af udsendte STPS-

medarbejdere grundet simple skrivefejl i journalen eller forsinket journalføring pga. travl-

hed i afdelingen. Den praksis skaber et anklagende sundhedsvæsen, der prioriterer pålæg-

gelse af skyld frem for læring. Vi ønsker, at man sætter det lærende sundhedsvæsen over

skyld og straf, herunder sikring af UTH-systemet - til gavn for fremtidige patienter.

●

STPS’ bureaukratisering og gebyr-pålægning af frivilligt ekstraarbejde i lægevagt eller

idrætsklub, der berøver patienterne for lægelige assistancemuligheder, og dermed skader

patientsikkerheden.

Det er således kun en mindre del af mistilliden til STPS, der omhandler usikkerhed eller uenighed

om dokumentationskrav.

Vi opponerer mod STPS’ generelle linje, som vi mener går ud over patienterne og opfordrer til, at

man gentænker metoden og linjen for sagsbehandlingen, således at denne harmonerer med den

kliniske virkelighed. Man bør se på, hvem der vurderer sagerne, og hvad retningslinjerne er for at

vurdere, at noget er ”grov forsømmelse”. Man bør se på, om systemet med de sagkyndige funge-

rer, og hvilke kvalifikationer den sagkyndige som sidder for bordenden med det sidste ord, skal

have - herunder juristernes rolle i sagsbehandlingen.

Desuden er det tydeligt, at vi ikke er den eneste faggruppe, der finder STPS’ linje problematisk. I

skrivende stund har 1723 tandlæger og tandlægestuderende underskrevet et mistillidsvotum ret-

tet mod STPS. Det er en andel meget lig lægernes set i forhold til deres faggruppes størrelse.

Mundtlige ordinationer og lovovertrædelser

Mens ovenstående er det centrale for mistilliden til STPS, må vi pointere, at uenigheden om jour-

nalføringsreglerne ikke består i en manglende evne til at forstå bekendtgørelsens §10, stk. 2, som

antydet af dig i Deadline. Ved pressemødet på OUH hævdede du, at du ikke havde bevidnet én

eneste lovovertrædelse på vagten med KRM. Faktum er imidlertid, at det kan du ikke vide. Du

overværede flere hundrede mundtlige ordinationer, som langt fra alle blev dokumenteret eller

fulgt op på. KRM fulgte nemlig vanlig praksis og stolede på, at overdragede ordinationer blev ud-

ført af plejepersonalet. I Deadline sagde du, at "det, der skal dokumenteres, det er det, der er det

nødvendige for patientsikkerheden, og det er lægerne jo også selv med til at definere." Erfaringer-

ne fra Svendborg-sagen viser imidlertid, at det tydeligvis først retrospektivt er muligt at vurdere,

om den manglende dokumentation og opfølgning var lovlig. Dvs. findes der ved en sagsgennem-

gang:

1) at en mundtlig ordination, der ikke er journalført, er væsentlig for patientforløbet, er den

manglende dokumentation ulovlig, ellers er den lovlig.

2) at en manglende opfølgning af en ordination fører til patientskade, er den manglende op-

følgning ulovlig, ellers er den lovlig.

Som et illustrativt eksempel kan det jo overvejes, om STPS havde fundet grundlag for en sag, hvis

forvagten havde dokumenteret en udførlig plan for blodsukkermåling i journalen. Det havde sty-

relsen formentlig ikke, og dermed bliver jeres ageren de facto at sidestille med at politianmelde

for manglende journalføring. Ikke nok med, at denne praksis fik store konsekvenser for den berør-

te læge, men det afholdt også tilsynet fra at se på det, som formodentligt var den reelle fare for

patientsikkerheden, nemlig den strukturelle praksis på afdelingen.

Et trygt sundhedsvæsen

Vi er langt hen ad vejen enige med dig i, at patienterne kan være trygge i det offentlige sundheds-

væsen. Dette er dog ikke STPS' fortjeneste. Tværtimod skyldes det, at alle os, som arbejder i sund-

hedsvæsenet, vægter patienternes tarv højere end vores egen retsstilling. Disse arbejdsvilkår for-

drer imidlertid ikke de sundhedsprofessionelles respekt for STPS eller for det politiske system. De

afledte konsekvenser af STPS’ nuværende adfærd er defensiv medicin, personaleflugt og demoti-

vering af de sundhedsprofessionelle og i sidste ende et langt mindre patientsikkert sundhedsvæ-

sen.

Vi ønsker os en stærk, dygtig og handlekraftig styrelse, som kan gribe ind, når det er nødvendigt og

rigtigt, og som vejleder og støtter os, når vi bliver bekymrede for vores patienters sikkerhed, som

f.eks. når en kollega opfører sig fagligt uforsvarligt, når man får patientfarlige instrukser fra sin

ledelse, eller når større organisatoriske ændringer bringer patientsikkerheden i fare. Derfor har

lægestanden gennem sit mistillidsvotum rakt STPS en hjælpende hånd. Man har klart og utvetydigt

meddelt STPS, at jeres praksis er decideret kontraproduktiv, såfremt formålet er øget patientsik-

kerhed. Vi forventer derfor, at STPS snart vil tjene sit formål gennem handling.

Med venlig hilsen,

Pressegruppen bag “Læger for et bedre sundhedsvæsen” og #detkuhaværetmig-kampagnen

Martine Grosos Aabye, Mikel Alberdi-Saugstrup, Iza Alfredsen, Renee Anita Bøgeskov, Tobias

Ramm Eberlein, Lise Holm , Kristian Rørbæk Madsen, Louise Lerche Navas, Lotte Møller Smede-

gaard, Kasper Winther