SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 19
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 09-10-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPMHE

Sagsnr.: 1602205

Dok. nr.: 402512

Som opfølgning på den debat, der de seneste år har været om reaktionsmuligheder i

forhold til sager med autoriserede sundhedspersoner, som er straffet for et seksuelt

overgreb, skal jeg hermed orientere udvalget om den gennemgang af regelsæt på

Sundheds- og Ældreministeriets område, som ministeriet har foretaget med henblik

på at identificere mulige justeringer, der tjener patientsikkerheden i tilknytning til

disse sager.

Baggrund

Om baggrunden for denne orientering kan jeg oplyse, at der i 2013 var opmærksom-

hed omkring en læge (gynækolog), der af en domstol var blevet dømt for en seksual-

forbrydelse (blufærdighedskrænkelse af mindreårige) i sin fritid.

Lægen blev efter

straffelovens regler frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritids-

aktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i et år. Et emne i debatten

var, om det under hensyntagen til patientsikkerheden var forsvarligt, at den pågæl-

dende læge i sin speciallægepraksis et år fra dommen igen ville kunne behandle min-

dreårige patienter.

Der blev i lyset af denne sag stillet en række folketingsspørgsmål til tidligere minister

for sundhed og forebyggelse Astrid Krag (SF) om bl.a. reaktionsmulighederne ved sæ-

delighedsforbrydelser mod børn begået af læger.

I sine svar af 1. november 2013 på spørgsmål S 213, S 270 og S 273 lovede den tidli-

gere minister for sundhed og forebyggelse at ville gennemgå relevante regelsæt in-

den for sit ministerområde med henblik på at finde mulige justeringer, der blandt an-

det tjener patientsikkerheden. Tilsvarende fremgår af den tidligere minister for sund-

hed og forebyggelses svar af 15. november 2013 på spørgsmål nr. 75 (SUU alm. del)

og svar af 28. januar 2014 på spørgsmål nr. 374 (SUU alm. del). Herudover oriente-

rede tidligere minister for sundhed og forebyggelse Nick Hækkerup (S) i svar af 28.

april 2014 på spørgsmål nr. 694 (SUU alm. del) udvalget om, at arbejdet fortsat pågik,

og at udvalget ville blive underrettet, når arbejdet var afsluttet.

Senest har tidligere sundheds- og ældreminister Sophie Løhde den 23. februar 2016, i

forbindelse med besvarelse af samrådsspørgsmål U-W oplyst, at hun snarest ville

sikre, at Sundheds- og Ældreudvalget blev orienteret om ministeriets gennemgang af

relevante regelsæt.

Sammenfatning

Det er ministeriets vurdering, at der generelt er det fornødne retsgrundlag i autorisa-

tionsloven og straffeloven til at reagere overfor autoriserede sundhedspersoner, som

det på grund af seksualforbrydelser ikke er ønskeligt, deltager i patientbehandling.

Vurderingen skal bl.a. særligt ses i lyset af, at Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere

Sundhedsstyrelsen) i 2015 har foretaget en praksisændring i forhold til håndtering af

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

sager, hvor en autoriseret sundhedsperson har eller er under mistanke for at have

begået noget strafbart. Ændringen betyder, at der nu parallelt kan køre en tilsynssag

og en sag om mulig overtrædelse af straffeloven mod den pågældende autoriserede

sundhedsperson.

Vurderingen skal også ses i lyset af, at Rigsadvokaten ved brev af 26. november 2015

til samtlige politikredse og regionale statsadvokater indskærpede og præciserede ret-

ningslinjerne for anklagemyndighedens orientering af Styrelsen for Patientsikkerhed

om strafferetlige forhold vedrørende autoriserede sundhedspersoner.

Både Styrelsen for Patientsikkerheds praksisændring og retningslinjerne for anklage-

myndighedens orientering af Styrelsen for Patientsikkerhed orienterede den tidligere

sundheds- og ældreminister og den daværende justitsminister udvalget om den 23.

februar 2016 i forbindelse med besvarelse af samrådsspørgsmål U-W. Den 7. juli 2016

orienterede den tidligere sundheds- og ældreminister med styrelsens redegørelse af

24. maj 2016 udvalget om udviklingen i styrelsens samarbejde med politi og anklage-

myndighed.

Yderligere skal vurderingen ses i lyset af, at der mellem Regionernes Lønnings- og

Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er indgået aftale om

vandelsbestemmelse. Aftalen trådte i kraft den 1. november 2016. Vandelsbestem-

melsen har til formål at sikre, at Samarbejdsudvalgene i sager, hvor en praktiserende

læge er sigtet, tiltalt eller har modtaget en domsfældelse i et strafbart forhold, kan

træffe afgørelse i relation til lægens fortsatte virke under overenskomsten. Ud over

de allerede eksisterende sanktioner, kan Samarbejdsudvalget med vandelsbestem-

melsen også træffe afgørelse om suspension af lægen eller fratagelse af ydernum-

mer.

Der er endvidere mellem RLTN og Foreningen af Speciallæger (FAS) enighed om i

overenskomstregi at udfærdige en vandelsbestemmelse.

Herudover vil ministeriet i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger i

relation til andre grupper af sundhedspersoner end praktiserende læger og speciallæ-

ger opfordre til, at det overvejes at indsætte en tilsvarende vandelsbestemmelse i

overenskomsterne. På den baggrund er der bl.a. indsat en vandelsbestemmelse i den

seneste overenskomst mellem RLTN og Danske Fodterapeuter.

Ministeriet har desuden overvejet, om der i lyset af den konkrete sag er grundlag for

at ændre reglerne om indhentelse af børneattester. Ministeriet finder i den forbin-

delse, at også alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, herunder

gynækologer

–

som må antages i forbindelse med konsultationer at kunne være

alene med børn under 15 år

–

bør omfattes af kravene om indhentelse af børneatte-

ster.

Endelig vil ministeriet se nærmere på mulighederne for at ændre reglerne om ind-

hentelse af straffeattester i forbindelse med tildeling af ydernummer, således at

straffeattesterne indeholder 10 år gamle oplysninger, i modsætning til nu, hvor der

kun indhentes såkaldte private straffeattester med op til 5 år gamle oplysninger.

Regelgennemgang og vurdering

Ministeriet har som led i sin samlede vurdering lagt vægt på følgende i forhold til de

forskellige relevante regelsæt:

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

Styrelsen for Patientsikkerheds reaktion som tilsynsmyndighed i samspil med straffe-

loven

I forhold til autoriserede sundhedspersoner, der på grund af deres faglige mangler el-

ler manglende egnethed udgør en fare for patienterne, råder Styrelsen for Patientsik-

kerhed over en række tilsynsforanstaltninger. Styrelsen for Patientsikkerhed kan end-

videre indbringe en sag for domstolene med henblik på varig autorisationsfratagelse

eller varig virksomhedsindskrænkning, hvor den pågældende autoriserede sundheds-

person udgør en fare for sine patienter.

Pr. 1. juli 2016 er der sket en lovændring, som betyder, at Styrelsen for Patientsikker-

hed har fået forbedrede muligheder for at skride hurtigt ind over for sundhedsperso-

ner, der udsætter deres patienter for fare. Bl.a. er der nu mulighed for fratagelse eller

indskrænkning af autorisation på baggrund af udenlandsk autorisationsfratagelse

samt suspension af autorisation.

I forhold til autoriserede sundhedspersoner, der begår et strafbart forhold som led i

arbejdet, har det tidligere været Sundhedsstyrelsens (nu Styrelsen for Patientsikker-

hed) praksis at overlade sagen vedrørende det strafbare forhold til anklagemyndighe-

den.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2015 foretaget en praksisændring i forhold til

håndtering af sager, hvor en autoriseret sundhedsperson har været eller er under

mistanke for at have begået noget strafbart. Ændringen betyder, at der nu parallelt

kan køre en tilsynssag og efterforskes en straffesag mod den pågældende autorise-

rede sundhedsperson.

En domstol kan ved dom for strafbart forhold efter straffelovens § 79 frakende en au-

toriseret sundhedsperson retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed el-

ler at udøve den under visse former, hvis det udviste forhold begrunder en nærlig-

gende fare for misbrug af stillingen.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsynsforanstaltninger over for autori-

serede sundhedspersoner for samme adfærd, som har givet anledning til en sag om

mulig overtrædelse af straffeloven og evt. dom om rettighedsfrakendelse, hvis de al-

mindelige betingelser, herunder om fare for den pågældende autoriserede sundheds-

persons patienter, er opfyldt.

Tilsvarende kan en domstol

–

på baggrund af en sag indbragt af Styrelsen for Patient-

sikkerhed

–

idømme virksomhedsindskrænkning eller autorisationsfratagelse efter

autorisationsloven på baggrund af samme adfærd, som har givet anledning til en

straffesag og evt. dom om rettighedsfrakendelse, hvis de almindelige betingelser er

opfyldt.

Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om tilsynsforanstaltninger og sagsanlæg i

h. t. autorisationsloven må dog ud fra retssikkerhedsmæssige betragtninger i denne

sammenhæng overvejes nøje, idet Styrelsen for Patientsikkerheds dispositioner i for-

hold til den pågældende autoriserede sundhedsperson kan minde om en (administra-

tiv) ændring/skærpelse af en straffedom.

Endvidere har Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at iværksætte tilsynsforan-

staltninger overfor en autoriseret sundhedsperson, i forhold til hvilken der under en

Side 3

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

straffesag er taget stilling til en påstand om rettighedsfrakendelse, hvis faren for pati-

entsikkerheden vurderes på baggrund af anden eller yderligere adfærd end den, der

lå til grund for dommen i straffesagen.

I det omfang en autoriseret sundhedsperson begår noget strafbart i sin fritid, kan an-

klagemyndigheden nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens §

79, hvis anklagemyndigheden vurderer, at det udviste strafbare forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen. Endelig stillingtagen sker i en straffesag.

Styrelsen for Patientsikkerhed har derimod som udgangspunkt ikke mulighed for at

iværksætte tilsynsforanstaltninger over for autoriserede sundhedspersoner, der uden

for arbejdet har begået noget strafbart.

Oplysninger fra straffesager om en autoriseret sundhedspersons misbrug, sygdom el-

ler seksualforbrydelser, der ikke direkte vedrører denne faglige virksomhed, vil dog

efter omstændighederne kunne medføre, at der indledes en sag om den pågælden-

des egnethed.

Styrkelse af samarbejde mellem anklagemyndighed og Styrelsen for Patientsikkerhed

Endelig er det overvejet, om der til gavn for Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn

med autoriserede sundhedspersoner kan peges på muligheder for at styrke samar-

bejdet mellem anklagemyndighed og Styrelsen for Patientsikkerhed i tilknytning til

straffesager mod autoriserede sundhedspersoner.

Der kan i denne sammenhæng henvises til justitsministerens svar af 17. december

2015 på Folketingets Sundheds- og Ældreudvalgs spørgsmål 144 (SUU alm. del), hvori

samarbejdet mellem anklagemyndigheden og Styrelsen for Patientsikkerhed er nær-

mere beskrevet, og hvoraf følgende fremgår:

”Justitsministeriet

har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Politiets videregivelse af oplysninger til sundhedsmyndighederne

Rigsadvokatens meddelelse nr. 10/2007 om straffesager mod sundhedspersonale

fastlægger retningslinjer for politiets og anklagemyndighedens behandling af straffe-

sager mod sundhedspersonale. Meddelelsen beskriver bl.a., hvornår straffesager

mod sundhedspersoner skal forelægges for de sundhedsfaglige myndigheder, samt

hvornår de sundhedsfaglige myndigheder skal underrettes om sagens udfald.

Det fremgår af meddelelsen, at det vil være relevant at forelægge sager vedrørende

sundhedspersonalets udøvelse af deres faglige virksomhed for Styrelsen for Patient-

sikkerhed, hvis patienten (eller den, der varetager patientens interesser) har ind-

givet politianmeldelse uden samtidig at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,

jf. § 2, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Sager,

der forelægges, kan f.eks. være straffesager om



overtrædelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundheds-

faglig virksomhed eller af straffeloven ved udøvelse af faglig virksomhed



fejl eller ulykker i forbindelse med benyttelse af medicinsk udstyr



overtrædelse af sundhedsloven, herunder problemstillinger om ligsyn og ob-

duktion mv. samt om transplantation, sterilisation og kastration eller om

svangerskabsafbrydelse

Side 4

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren



særligt alvorlige eller principielle forhold, hvorom Styrelsen for Patientsik-

kerhed eller Sundhedsstyrelsen tidligere har udsendt cirkulærer, vejlednin-

ger eller retningslinjer til sundhedsvæsenet og dets personale

ansvarsfordelingen mellem flere sundhedspersoner af forskellig titel og/eller

uddannelse og mere specielle sundhedsfaglige spørgsmål, hvor der findes

behov for uddybende spørgsmål eller afklaring af gældende rutiner inden for

sundhedsvæsenet.

Derudover skal en række sager

–

der ikke nødvendigvis vil vedrøre sundhedspersona-

lets udøvelse af deres faglige virksomhed

–

altid forelægges for Styrelsen for Patient-

sikkerhed. Det drejer sig bl.a. om følgende sager:



Sager vedrørende lov om markedsføring af sundhedsydelser,



sager om kvaksalveri, jf. kapitel 26 i lov om autorisation af sundhedsperso-

ner og om sundhedsfaglig virksomhed samt



sager, der rejser spørgsmål om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens §§ 78-

79.

Hvis en straffesag mod en sundhedsperson har været forelagt for en sundhedsfaglig

myndighed, skal denne myndighed snarest muligt efter afslutning af straffesagen un-

derrettes om sagens endelige udfald. En sundhedsfaglig myndighed, der har anmeldt

en straffesag til politiet, skal ligeledes snarest muligt efter afslutning af sagen, under-

rettes om sagens udfald.

2. Politiets videregivelse af oplysninger til Rigsadvokaten

Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 med senere ændringer (indberet-

ningscirkulæret) foreskriver, at politikredsene skal indberette straffesager mod perso-

ner, der er ansat i den offentlige forvaltning.

Det følger af cirkulæret, at straffesager mod offentligt ansatte sundhedspersoner skal

indberettes, hvis der rejses sigtelse for overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-

rende stoffer eller våbenloven. Ved overtrædelse af andre love skal sagen først

indberettes, når sagen afsluttes, og kun i de tilfælde hvor den pågældende idømmes

højere straf end bøde.

Indberetninger efter cirkulæret skal ske til Rigsadvokaten, medmindre andet er angi-

vet i cirkulærets § 2 (f.eks. skal indberetning ske til Forsvarsministeriet, hvis der er

tale om en sundhedsperson, der er ansat i forsvaret). Rigsadvokaten overvejer heref-

ter, om der er grundlag for at underrette ansættelsesmyndigheden og andre rele-

vante myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne, om sagen.

Endvidere følger det af indberetningscirkulæret, at politikredsen til Rigsadvokaten

skal indberette straffesager mod personer, der er ansat uden for den offentlige for-

valtning, hvis der er tale om sager vedrørende seksuelt misbrug af børn mv. begået

af personer, der som led i deres ansættelse eller beskæftigelse har direkte kontakt

med børn under 15 år, eller personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen

færdes fast blandt børn under 15 år. Denne del af indberetningscirkulæret angår per-

soner, der særligt og ikke blot lejlighedsvis er beskæftiget med børn. I forhold til

sundhedspersoner betyder det, at børnelæger, børnepsykologer og ansatte på en

børneafdeling eller en institution med børn vil være omfattet af indberetningsordnin-

gen, hvorimod f.eks. en almen praktiserende læge, der i sin klinik bl.a. tilser og be-

handler børn, ikke vil være omfattet. Efter at Rigsadvokaten har modtaget en indbe-

retning, overvejer Rigsadvokaten, om der er grundlag for at underrette ansættel-

Side 5

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

sesmyndigheden og andre relevante myndigheder, herunder sundhedsmyndighe-

derne, om sagen.

Indberetningscirkulæret udelukker ikke, at politikredsen i andre end de ovenfor-

nævnte tilfælde indberetter en straffesag vedrørende en sundhedsperson til Rigsad-

vokaten. Dette kan ske med henblik på, at sundhedsmyndighederne eller en arbejds-

giver underrettes om sagen, hvis denne kan have betydning for den pågældendes stil-

ling eller virksomhed.

Rigsadvokaten har ved brev af 26. november 2015 gjort politikredsene opmærk-

somme på, at det også i straffesager mod sundhedspersonale, der ikke er omfattet af

indberetningscirkulæret, altid skal overvejes, om Rigsadvokaten skal underrettes om

sagen. Det kan ifølge brevet f.eks. være relevant, hvor en privatpraktiserende læge

krænker en patients blufærdighed eller begår andre fysiske overgreb mod den pågæl-

dende, eller hvor en social- og sundhedsassistent, der er ansat i et privat vi-

karbureau, begår tyveri.

3. Persondatalovens regler

Det bemærkes, at en indberetning i de nævnte tilfælde alene kan foretages, hvis per-

sondatalovens betingelser for videregivelse af oplysninger om strafbare forhold er

opfyldt. Det følger således af persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, at oplysninger

om strafbare forhold må videregives, hvis videregivelsen sker til varetagelse af pri-

vate eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der be-

grunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, samt hvis

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller på-

krævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Disse betingelser gør sig også

gældende for politiets og anklagemyndighedens videregivelse af

oplysninger.””

Ansættelsesretlige sanktioner

Overfor autoriserede sundhedspersoner ansat i det offentlige er der mulighed for an-

sættelsesretlige sanktioner, hvis den pågældende enten i eller uden for tjenesten fx

har begået noget strafbart, som gør den pågældende uværdig til den agtelse og tillid,

som stillingen kræver (det såkaldte decorumkrav). For tjenestemænd gælder kravet

direkte i medfør af tjenestemandsloven og KL-tjenestemands-regulativet. For over-

enskomstansatte m.fl. i det offentlige antages et tilsvarende krav endvidere at gælde

på ulovbestemt grundlag. Dette kan udledes af domstolenes, de faglige voldgiftsret-

ters og Folketingets Ombudsmands praksis.

Reaktioner i h.t. speciallægeoverenskomsten

I forhold til den konkrete sag om gynækologen, har der været en proces i klageorga-

nerne i henhold til overenskomsten mellem RLTN og Foreningen af Praktiserende

Speciallæger (FAS). Speciallægelandssamarbejdsudvalget har taget konkret stilling til,

om det forhold, at den pågældende gynækolog er dømt for blufærdighedskrænkelse

af mindreårige i sin fritid, har karakter af en misligholdelse af overenskomsten, som

kan medføre udelukkelse fra at praktisere efter overenskomsten.

Speciallægelandssamarbejdsudvalget har vurderet, at der inden for overenskomst om

speciallægehjælp ikke findes mulighed for at fratage speciallægens ydernummer i til-

fælde med domsfældelse for strafforhold, som ikke samtidig er en overtrædelse af

overenskomsten. Det blev følgelig vurderet, at straffedommen i forhold gynækologen

Side 6

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

ikke får konsekvenser for, hvorvidt gynækologen kan opretholde sit ydernummer un-

der overenskomst om speciallægehjælp.

Ministeriet har noteret sig, at der mellem RLTN og Praktiserende Lægers Organisation

(PLO) er indgået aftale om en vandelsbestemmelse.

Ligeledes har ministeriet noteret sig, at der mellem RLTN og FAS er enighed om i

overenskomstregi at udfærdige en vandelsbestemmelse.

Ministeriet vil i forbindelse med kommende overenskomstforhandlinger i relation til

andre persongrupper end de persongrupper i sundhedsvæsenet, der vil være omfat-

tet af ovennævnte nye og kommende vandelsbestemmelser, opfordre til, at det over-

vejes, om der skal indføres en vandelsbestemmelse i overenskomsterne. På den bag-

gund er der bl.a. indsat en vandelsbestemmelse i den seneste overenskomst mellem

RLTN og Danske Fodterapeuter.

Værdighedskrav for læger

I 1951 blev der gennemført en generel ændring af reglerne om fortabelse af rettighe-

der som følge af straf, således at reglerne herom som udgangspunkt blev samlet i

straffeloven. I den forbindelse blev lægeloven ændret, således at det særlige værdig-

hedskrav til læger udgik. Forud herfor var der mulighed for at frakende en læge sin

autorisation, hvis den pågældende som følge af en dom for en strafbar handling ikke

kunne anses for værdig til den for en læge fornødne tillid.

I samme anledning blev værdighedskrav i tilknytning til en række andre rettigheder til

at udøve erhverv tilpasset straffelovens nye regler om rettighedsfrakendelse.

Det er i forbindelse med denne regelgennemgang overvejet, om de gældende reakti-

onsmuligheder overfor autoriserede sundhedspersoner, der begår seksualforbrydel-

ser, kan suppleres ved (gen)indførelse af et værdighedskrav for autoriserede sund-

hedspersoner, som blev afskaffet i 1951. I for eksempel Norge gælder der et værdig-

hedskrav for sundhedspersoner.

Det er dog ministeriets vurdering, at på grund af et sådant værdighedskravs meget

indgribende karakter, bør der udvises tilbageholdenhed med (gen)indførelse heraf.

Der er herved lagt vægt på, at der allerede er mulighed for at varetage væsentlige

hensyn til beskyttelse af patienten i relation til autoriserede sundhedspersoner, der

dømmes for en strafbelagt lovovertrædelse, og/eller autoriserede sundhedspersoner,

der enten ikke er egnede (sygdom/misbrug) eller som i deres virksomhed har udvist

grov forsømmelighed. Efter straffelovens § 79 kan en domstol ved dom for strafbart

forhold således frakende en autoriseret sundhedsperson retten til fortsat at udøve

den pågældende virksomhed eller at udøve den under visse former, hvis det udviste

strafbare forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Herudover

varetages hensynet til at undgå fare for patientsikkerheden i Styrelsen for Patientsik-

kerheds tilsynssager.

Der er endvidere lagt vægt på, at overvejelser om (gen)indførelse af et værdigheds-

krav for autoriserede sundhedspersoner også ud fra en lighedsbetragtning kan give

anledning til mere generelle overvejelser om (gen)indførelse af værdighedskrav for

en række andre erhverv.

Side 7

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

Der er også lagt vægt på, at administrationen af et værdighedskrav for autoriserede

sundhedspersoner ikke hører under kerneområdet af den faglige ekspertise, som Sty-

relsen for Patientsikkerhed har som landets øverste sundhedsfaglige myndighed. Den

faglige ekspertise er således knyttet til vurderingen af, om en autoriseret sundheds-

person som led i sit faglige virke har levet op til de til enhver tid gældende krav om

omhu og samvittighedsfuldhed. Administrationen af et almindeligt værdighedskrav

må derimod antages at ville blive anvendt i forhold til autoriserede sundhedsperso-

ner, som har begået en strafbar handling uden for deres faglige virksomhed.

Ministeriet fastholder i denne sammenhæng den linje, som ministeriet tidligere har

anlagt i relation til dette spørgsmål.

Børneattester og straffeattester

Herudover har ministeriet overvejet, om den konkrete sag med gynækologen bør

give anledning til at ændre i reglerne om indhentelse af børneattester.

Det vigtigste anvendelsesområde for ordningen med børneattester er tilfælde, hvor

ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den

voksne og et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten

med børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre eller lærere, pæda-

goger eller lignende

–

dvs. hvor børnene ikke er alene med den ansatte eller beskæf-

tigede

–

omfattes ikke.

På sundhedsområdet medfører reglerne, at der er krav om indhentelse af børneat-

test for ansat personale på børneafdelinger og børne- og ungdomspsykiatriske afde-

linger, herunder sådanne private klinikker, samt personale ansat i den kommunale

sundhedstjeneste. Endvidere har regionerne pligt til at indhente børneattest for

børne- og ungdomspsykiatere, pædiatere og psykologer, der har overenskomst med

RLTN. Reglerne gælder alene, hvis disse personer som led i deres arbejde skal have

direkte kontakt med børn under 15 år eller skal færdes blandt børn under 15 år og

derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse. Derudover er der krav

om, at den ansatte har en fast tilknytning til arbejdsstedet. Reglerne om børneatte-

ster regulerer ikke eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser af en dom for over-

greb mod børn.

Som det fremgår, er alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, her-

under gynækologer, ikke omfattet af reglerne på sundhedsområdet. Det er imidlertid

ministeriets opfattelse, at også alment praktiserende læger og praktiserende special-

læger

–

som må antages i forbindelse med konsultationer at kunne være alene med

børn under 15 år

–

bør omfattes af kravene om indhentelse af børneattester.

Side 8

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 19: Orientering om regelgennemgang vedr. sundhedspersoner og straffelovsovertrædelser i Danmark, fra sundhedsministeren

Endelig vil ministeriet se nærmere på mulighederne for at ændre reglerne om ind-

hentelse af straffeattester i forbindelse med tildeling af ydernummer, således at

straffeattesterne indeholder 10 år gamle oplysninger, i modsætning til nu, hvor der

kun indhentes såkaldte private straffeattester med op til 5 år gamle oplysninger.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Side 9