Til
Dekan Lars Hvilsted Rasmussen
Administrerende direktør Mads Melbye
Tak for svar af 1. december 2017 på vores brev af 27. november 2017 vedrørende overlæge Morten Frisch og dennes rolle i
Projekt Sexus-befolkningsundersøgelsen. Som vi understregede i vores brev, støtter vi fuldt ud en undersøgelse, der har til
formål at belyse sammenhænge mellem seksualliv, sundhed og generel trivsel. Vi mener dog ikke, at I i jeres svar forholder
jer til de konkrete kritikpunkter, vi har rejst.
I brevet af 27. november 2017 udtrykte vi bekymring over overlæge ved Statens Serum Institut og adjungeret professor ved
Aalborg Universitet Morten Frischs fremtrædende rolle i forbindelse med Projekt Sexus-undersøgelsen på grund af Morten
Frischs mangeårige kraftige agitation for et forbud imod drengeomskæring i Danmark. Baggrunden for vores bekymring er
den tydelige sammenblanding af personlige holdninger, politisk agenda og virket som forsker. Der findes talrige eksempler
gennem adskillige år på, at Morten Frisch formidler forskningsresultater i pressen og på de sociale medier i en form, der er
stærkt farvet af hans egen politiske agenda.
Politiske holdningsspørgsmål i Projekt Sexus-spørgeskemaet
Vi omtalte i brevet blandt andet, at der i undersøgelsen indgår fem spørgsmål, som omhandler politiske holdninger, herunder
holdning til konkret lovgivning,
såsom specifikation af en aldersgrænse i forbindelse med drengeomskæring og FGM (”Mener
du, at det i Danmark skal være (eller forblive tilladt)…?”), s. 99.
Ud over disse fem spørgsmål stilles der ganske rigtigt, som I fremfører i jeres svar, tolv spørgsmål til respondenternes syn på
”andre menneskers seksuelle aktiviteter”. Men disse spørgsmål omhandler eksplicit folks moralske holdninger og kædes i
spørgeskemaet ikke sammen med en stillingtagen af politisk/lovgivningsmæssig art (”I hvor høj grad finder
du det moralsk i
orden…?”), s. 97.
Det, vi i vores brev tydeligt gav udtryk for betænkelighed ved i relation til Morten Frischs politiske agenda vedrørende et
forbud imod drengeomskæring i Danmark, var ikke spørgsmål til generelle holdninger til seksuelle praksisser og præferencer,
herunder moralske holdninger. Vores bekymring går specifikt på spørgsmål til politiske holdninger, hvor respondenterne
bliver bedt om en politisk/lovgivningsmæssig stillingtagen. I den kategori falder kun de fem spørgsmål på side 99 i
spørgeskemaet.
Forskeres ret til at ytre sig om eget forskningsfelt
I skriver i svaret, at Morten Frisch efter jeres opfattelse ”som alle andre forskere her i landet (har) ret til at ytre sine
personlige
synspunkter.” Det er imidlertid ikke korrekt.
En offentligt ansat forsker har ikke ret til at ytre sig frit og uden hensyntagen til
budskabets form og rigtighed, hverken som privatperson eller som repræsentant for sit ansættelsessted. Som det fremgår af
retningslinjerne i Justitsministeriets ”Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed”
(http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2016/vejledning_om_offentligt_ansattes_ytri
ngsfrihed.pdf)
er der klare grænser for, hvordan offentligt ansatte forskere bør ytre sig. Af retningslinjerne fremgår nemlig, at
man ikke må ”udtrykke sig i en urimelig grov form
eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden
for ens eget arbejdsområde” (side 7).
Som vi redegjorde for i brevet af 27. november 2017, fremsætter Morten Frisch en række åbenbart urigtige oplysninger om
væsentlige forhold vedrørende drengeomskæring, der ud over at være genstand for hans årelange politiske kampagne også må
siges at være et af hans arbejds- og forskningsområder, idet han har publiceret studier om emnet og nu spørger detaljeret ind
til dette emne i Projekt Sexus-undersøgelsen. Der er således, som det dokumenteres i brevet af 27. november, blandt andet
fremkommet urigtige oplysninger vedrørende:
· konsekvenserne af drengeomskæring (note 5, 6, 7, 8, 9 i brev af 27. november 2017).
· eksisterende viden og evidens vedrørende UNICEFs og andre internationale organisationers HIV-forebyggende programmer
i HIV-højrisikoområder i Afrika (note 13).
Fremsættelse af urigtige oplysninger samt udeladelse af visse resultater er
–
uanset om det sker i forskningspublikationer, eller
når en forsker som privatperson formidler forskning
– desuden i modstrid med ”Det danske kodeks for integritet i forskning”
(https://ufm.dk/publikationer/2015/den-danske-kodeks-for-integritet-i-forskning), som er udarbejdet af en arbejdsgruppe
under Uddannelses- og Forskningsministeriet med deltagelse fra samtlige danske universiteter, herunder også Aalborg
Universitet. Af kodekset fremgår blandt andet, at man ved formidling af forskning, uanset medieplatform, skal overholde de
generelle standarder for ansvarlig forskningspraksis:
”Forskning kan formidles via forskellige kanaler, som dækker alt fra
snævre professionelle og kollegiale sammenhænge til mere populær forskningsformidling, der henvender sig til et bredere
publikum. Selvom formen, udtrykket og detaljeringsniveauet kan variere afhængigt af de anvendte kanaler og tilsigtede