Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 182
Offentligt
Facebook-opslag:
Trods ekstra penge og løfter om store skattelettelser:
MERE END NOGENSINDE BEHOV FOR CHRISTIANSBORG-HØRING
Jeg har modtaget en del private mail, og telefonopkald, hvor der spørges til, om der,
efter udmeldingen om finanslovsforliget, fortsat er behov for den planlagte høring
”Bedre ældrepleje – mere personale”, som i marts afvikles på Christiansborg.
Svaret er et rungende JA, for de ekstra penge, der er afsat frem til 2022, rækker som
en ”Skrædder i Helvede”. For nu at udtrykke det så mildt, som det er mig muligt.
Når man så hørte Liberal Alliances selvbestaltede orakel, Joachim B. Olsen sige, at
danskerne i 2018 ville opleve de største skattelettelser i mands minde, hoppede min
kæde da helt af.
Den var på vej til at hoppe af, da finansminister Kristian Jensen på TV erklærede, at
statskassen har penge nok, og at der ikke var brug for større indgreb for at finansiere
det ny forlig.
For hvis Kristian Jensens ord står til troende, forstår jeg ikke, hvorfor der så ikke er
tilført et betydeligt større beløb til sundhedssektoren og ældreplejen. Der er simpelt
hen noget, der ikke rimer.
Liberal Alliance lefler i den grad for, at danskerne lader den laveste moralske
fællesnævner råde. Altså den med at rage mest muligt til sig uden reel tanke for den
ældre generation, som har mest behov for hjælp.
Jeg vedgår gerne, at jeg ikke bryder mig om Liberal Alliance, fordi partiet i den grad
går efter billig reklame. LA vil gerne tækkes den store gruppe mennesker i den høje
del af mellemgruppen.
Det er derfor partilederen, Anders Samuelsen hele tiden taler om skattelettelser. Men
"glemmer" behændigt at berøre de ældres problemer.
Der er også en skærende kontrast til skattelettelser, når man erfarer, at nogle af
pengene åbenbart skal skaffes ved at reducere boligtilskud til de ældre. Hvis Dansk
Folkeparti går med på den galej, kan min respekt for Kristian Thulesen Dahl og DF
ligge på et meget lille sted.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 182: Henvendelse af 16/1-18 fra Preben Skjøth vedr. invitation til deltagelse i panelet til høringen Bedre ældrepleje – hvor svært kan det være? den 19. marts 2018 kl. 14.00 til 17.00 i Fællessalen
1847014_0002.png
Det er horribelt, at den svageste gruppe, igen og igen, skal betale for de mere
velnæredes goder.
Så der er da i høj grad behov for at fokusere på ældreplejen og plejepersonalet, når vi
på Christiansborg mødes til høringen
”Bedre ældrepleje – mere personale”. Høringen
fastsættes sidst i næste uge sandsynligvis til marts 2018.
Af Preben Skjøth
DET ER FINT MED ALLE DE "SYNES OM", LIKES" MEN MERE
VIGTIGT AT DELE, SÅ BRUDSKABET SPREDES MEST MULIGT.
SÅ ER DU ENIG, SÅ DEL VENLIGST DETTE OPSLAG
#ældrepleje #velfærd #høring #KommuneTilChristiansborg #dkpol