Kære medlem af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Du inviteres hermed som deltager i panelet til høringen
”Bedre ældrepleje –
hvor svært kan det
være?”,
som
mandag den 19.
marts,
fra kl. 14 og til ca. 17., afvikles i Fællessalen på
Christiansborg.
Efter en række år med den ene urimelige nedskæring af personale-grupperne inden for
sundhedssektoren, er der
–
ikke mindst i ældreplejen
–
hårdt brug for at vi får samlet stumperne op,
inden endnu flere medarbejdere går ned med stress og sygemeldes på grund af nedslidning. Som
pårørende til en dement hustru, opholder jeg mig i snit på et plejehjem i Ikast i 70
–
73 timer
ugentlig. Derfor har jeg i over et år, på nært hold, oplevet, hvor tæt, vi er på katastrofen.
Derfor investerer jeg mine kræfter i høringen
Bedre ældrepleje
–
hvor svært kan det være?
Formålet med høringen er at skabe grobund for seriøse drøftelser om, hvordan vi kan forbedre
forholdene for de ældre, og det personale, som mange steder knokler døgnet rundt. Tænke i nye
baner og eventuelt omprioritere.
Jeg bliver vred, når politikere taler om skattelettelser og samtidigt fortæller, hvor godt, det går, for
det er en sandhed med store modifikationer. Det er grotesk, at flere ministre giver udtryk for, at der
er økonomisk råderum, og råd til skattelettelser. Men vrede løser ingen problemer, så der skal
dialog til. Når der er økonomisk råderum, hvorfor har regeringen så overført hele 2,1 milliarder kr.
af de midler, der skulle bruges i ældreplejen og sundhedssektoren, til næste år? Det svarer jo til op
mod et par tusinde, meget hårdt savnede medarbejdere.
Nogle af de problematikker, som vi må og skal have afklaret, er først og fremmest, hvordan vi får
os arbejdet frem mod konkrete muligheder for nogle helt nødvendige forbedringer. Det samme
gælder drøftelser af de dilemmaer, og den usikkerhed, som følger, når man som ægtefælle skal
træffe beslutning om plejehjem for en mand eller hustru?
Hvordan kan vi bedst lette overgangen? Kan man eksempelvis have en følge med ordning? Hvordan
formidler man viden til det personale, som skal overtage opgaver, man måske selv har udført
–
uden
at man først skal skrive en roman? Mange ældre er i forvejen usikre, når de skal tale med mere
”offentlige personer”.
Vi bør måske også overvej, om hvordan vi bedst muligt letter situationen for de borgere, som
sikkert ikke alle har en lige god oplevelse af, når mange forskellige medarbejdere, hvor søde og
flinke, de end måtte være, skal varetage opgaverne for plejehjemsbeboeren
–
og hvorfor det er
vigtigt med en kontaktperson?
Der tales meget om mere hjælp fra pårørende, men aflastning af pårørende taler ingen ret meget om,
selv om det faktisk er et yderst relevant emne. kan også være et tema? Men hvordan skal
aflastningen foregå Vi er ikke alle ens og har forskellige behov, så vi skal frem til et skema med
muligheder for at imødekomme den enkelte pårørende bedst muligt. Så der er nok at drøfte.
Høringen får deltagelse af ældre- og sundhedsordførere fra samtlige partier, desuden også
repræsentanter fra KL og regionerne, repræsentanter for læger, FOA, Ældre Sagen, pårørende
grupper og velgørende organisationer. Det er vigtigt at få skabt en debat om, hvordan vi kan