SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Styrket tilsyn på ældreområdet), fra ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 176
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Styrket tilsyn på ældreområdet)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, som ændret ved § 1, nr. 4 og 5, i lov

nr. 1543 af 13. december 2016 og ved § 1 i lov nr. 660 af 8. juni 2017 og ved § 1 i lov nr. 1544 af 19.

december 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 149 indsættes:

»§

150.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje, som ydes

efter §§ 83-87 på de efter § 150 c, stk. 1, registreringspligtige kommunale og private enheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsynet efter stk. 1, ud fra en løbende vurdering af,

hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal ligeledes på baggrund af en begrundet mistanke gennemføre tilsyn efter

stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og

pleje i en enhed.

Stk. 3.

Tilsynet efter stk. 1, omfatter ikke tilsyn med enheder, hvor borgerne i væsentligt omfang modtager

støtte efter § 85.

Stk. 4.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den

personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier og indikatorer.

Stk. 5.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udføre tilsynet efter stk. 1.

Stk. 6.

Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold

i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal styrelsen orientere vedkommende registrerede enhed og den

stedlige kommunalbestyrelse.

Stk. 7.

Hvis den stedlige kommunalbestyrelse bliver orienteret om overtrædelser, mangler eller

bekymrende forhold, efter stk. 6, skal kommunalbestyrelsen orientere de kommunalbestyrelser, som har

ansvar for hjælpen til den enkelte borger, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, når disse borgere kan blive berørt.

§ 150 a.

Den registrerede enhed er forpligtet til på anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller

personer, der, jf. § 150, stk. 5, er bemyndiget til at udføre tilsyn efter § 150, stk. 1, at give de oplysninger,

som er nødvendige som led i tilsynet.

Stk. 2.

Videregivelse af oplysninger efter stk. 1, kan ske uden samtykke fra borgerne i den registrerede

enhed.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Styrket tilsyn på ældreområdet), fra ældreministeren

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at udøve tilsynet, jf. § 150, stk. 5,

har til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til alle registrerede enheder m.v. omfattet af tilsynet.

§ 150 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter §

150, stk. 1, samt en årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af tilsynene efter § 150,

stk. 1.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og

sammenfatninger, jf. stk. 1.

§ 150 c.

Følgende enheder skal som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, lade sig registrere hos de centrale

sundhedsmyndigheder:

Plejehjem m.v., jf. § 192,

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger,

og andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser,

samt leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder at

registrering skal ske elektronisk.

§ 150 d.

Hvis forholdene i den registrerede enhed omfattet af tilsyn efter § 150, stk. 1, tilsiger det, kan

Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der opstilles krav til den social- og plejefaglige indsats til

den pågældende enhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille driften hos den pågældende enhed

helt eller delvist.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør afgørelser truffet efter stk. 1.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

Efter § 157 indsættes:

»§

157 a.

Den registrerede enhed, som undlader at efterkomme en forpligtelse efter § 150 a, stk. 1, § 150 c,

stk. 1, eller § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2, fastsætte

bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 13.

september 2017, som ændret ved § 3 i lov nr. 660 af 8. juni 2017, foretages der følgende ændringer:

§ 16

indsættes som

stk. 3:

Stk. 3.

Derudover fører Styrelsen for Patientsikkerhed et tilsyn efter lov om social service § 150, stk. 1.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018 og har virkning indtil den 31. december 2021.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan registreringer, der er foretaget i medfør af § 150 c, opretholdes efter den 31.

december 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Indhold og formål

1.2. Baggrund

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Personlig hjælp, omsorg og pleje

2.1.2. Kommunernes tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje

2.2. Overvejelser

2.3. Lovforslagets indhold

2.3.1. Et uafhængigt og risikobaseret tilsyn

2.3.2. Indhentelse og videregivelse af nødvendige oplysninger

2.3.3. Registrering af de enkelte organisatoriske enheder

2.3.4. Offentliggørelse af tilsynsrapporter

2.3.5. Påbud til de enkelte organisatoriske enheder

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Indhold og formål

Kommunalbestyrelsen skal sikre og følge op på, om borgerne får den hjælp, de har behov for efter lov om

social service samtidig med, at kommunalbestyrelsen på ældreområdet fører tilsyn med hjælpen både i

forhold til den hjælp, kommunen selv leverer, og den hjælp private leverandører leverer.

Der er brug for en højere grad af uvildighed i tilsynet med den hjælp, som kommunen selv og private

leverandører leverer.

Samtidig er der behov for at styrke tilsynet med den social- og plejefaglige indsats ved at opstille

risikoparametre og målepunkter for, om indsatsen har den fornødne kvalitet, og som både kan danne

baggrund for læring og kontrol.

1.2. Baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, indgik den 13. november 2017 Aftale om satspuljen

på ældreområdet for 2018-2021, herunder initiativ om styrket tilsyn på ældreområdet. Lovforslaget

udmønter den del af den politiske aftale, som omfatter forsøg med et styrket tilsyn på ældreområdet. Med

lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikkerhed i en forsøgsperiode på 4 år føre et risikobaseret tilsyn med

den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder med henblik

på at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats.

Der skal som led i forsøget arbejdes med udvikling af risikoparametre på det social- og plejefaglige område,

som kan indikere, at der ikke leveres pleje og omsorg af tilstrækkelig kvalitet. Der skal endvidere opstilles

relevante målepunkter for tilsynet, som giver mulighed for læring og kontrol.

Formålet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet og gøre tilsynet mere uafhængigt.

Der er en tæt kobling mellem ældre- og sundhedsområdet i forhold til den pleje og omsorg, som den enkelte

borger modtager. Medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre vil ofte udføre både sygepleje efter

sundhedsloven og pleje efter serviceloven.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører i dag et risikobaseret tilsyn med behandling efter sundhedsloven på

plejecentre, i hjemmeplejen og i hjemmesygeplejen. Der er tegn på, at der i de enheder, hvor der er

problemer i forhold til den sundhedsfaglige indsats, ofte også kan være problemer i forhold til den social-og

plejefaglige indsats. Det vurderes derfor, at det vil skabe sammenhæng og synergieffekter, at tilsynet med

den sundhedsfaglige indsats og en styrkelse af tilsynet med den social- og plejefaglige indsats samles hos

Styrelsen for Patientsikkerhed. Der er tale om et supplerende tilsyn med ældreplejen, som bygger oven på

kommunernes eksisterende tilsyn, som således fastholdes. Herudover vil Nationalt videnscenter for værdig

ældrepleje (initiativ i aftale om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021), aktivt kunne bidrage til læring i

kommunerne, herunder ved besøg af videnscentrets rejsehold.

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Personlig hjælp, omsorg og pleje

I servicelovens kapitel 16 om personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter reguleres

kommunalbestyrelsens forpligtelser til at tilbyde hjælp og støtte på en række forskellige områder til

personer, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har brug

for hjælp til at klare sig selv eller til at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

I servicelovens § 81 fremgår det overordnede formål med indsatser til voksne med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. § 81 fastsætter, at formålet med indsatsen skal:

1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres, 2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde

egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige

funktion, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,

aktivitet, behandling, omsorg og pleje, 4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den

enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og 5) sikre en

helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i

botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.

Efter servicelovens kapitel 16 tilbydes for eksempel personlig og praktisk hjælp og madservice efter

servicelovens § 83 til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Forud for vurderingen af

behovet for hjælp efter § 83 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et rehabiliteringsforløb efter § 83 a vil

kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.

2.1.1. Kommunernes tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje

Det følger af retssikkerhedslovens § 16, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de

kommunale opgaver løses, og at tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaven

udføres på.

I servicelovens § 148 a er denne tilsynsforpligtelse uddybet i forhold til, at den stedlige kommunalbestyrelse

skal føre et generelt driftsorienteret tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi. Det følger

desuden af servicelovens § 148, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp

efter loven, jf. retssikkerhedslovens §§ 9-9 b, fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne

kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Endvidere følger det af bestemmelsens

stk. 2, at kommunen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål

– det personrettede tilsyn.

Efter servicelovens § 151, stk. 1, har den stedlige kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale

opgaver efter servicelovens §§ 83 (personlig og praktisk hjælp og madservice), 83 a (rehabiliteringsforløb) og

86 (genoptræning og vedligeholdelsestræning), løses i overensstemmelse med de afgørelser,

kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne

kvalitetsstandarder, jf. serviceloven § 139. Efter servicelovens § 151 a, stk. 1, har kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor friplejeboligerne ligger, på tilsvarende vis pligt til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn

med indsatserne over for lejere og beboere i friplejeboliger, jf. § 148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1. Det er en

del af formålet med kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter servicelovs § 151, stk. 1, at præcisere

forpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 16, og at sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med den hjælp,

som kommunale og private leverandøer giver efter §§ 83, 83 a og 86.

Efter servicelovens § 151, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen efter

servicelovens § 151, stk. 1, hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf.

servicelovens § 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om

boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Efter de

gældende regler i servicelovens § 151 a, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen som led i tilsynsforpligtelsen

hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg i friplejeboliger.

Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser, jf.

servicelovens § 151, stk. 2, 2. pkt., og servicelovens § 151 a, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet må ikke varetages af

leverandører, herunder friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver på området, jf.

servicelovens § 151, stk. 2, 3. pkt., og servicelovens § 151 a, stk. 2, 3. pkt.

Efter de gældende regler i servicelovens § 151, stk. 3, gælder kommunalbestyrelsens forpligtelse efter

servicelovens § 151, stk. 1 og 2, ikke tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, jf. § 4 i lov om socialtilsyn.

Som det fremgår af vejledning nr. 9341 af 8. maj 2015 om hjælp og støtte efter serviceloven, punkt 296, skal

kommunalbestyrelsen aktivt, opsøgende og systematisk føre tilsyn med, at borgerne får den hjælp, som de

har krav på, og at hjælpen har den kvalitet – både fagligt og økonomisk – som man har besluttet, der skal

være i kommunen

Som led i tilsynsforpligtigelsen efter servicelovens § 151, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét uanmeldt tilsyn på plejecentre. Tilsynspligten gælder i forhold til alle beboere, der modtager

visiterede servicelovsydelser. Målet for tilsynet er, at kommunalbestyrelsen – blandt andet via beboernes

oplysninger – dels kan sikre, at beboerne får den hjælp, som de har krav på, dels kan sikre, at hjælpen udføres

på en ordentlig måde. Tilsynsbesøgene er således medvirkende til, at kommunalbestyrelsen kan foretage en

løbende og systematisk opfølgning på indsatserne. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer,

der udfører opgaver på området.

Efter servicelovens § 151 c, skal kommunalbestyrelsen endvidere udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik

for hjemmehjælp til borgere i eget hjem.

2.2. Overvejelser

Initiativet om styrket tilsyn på ældreområdet i aftalen om satspuljen på ældreområdet 2018-2021, som

regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, den 13. november 2017, udmøntes ved

at forpligte Styrelsen for Patientsikkerhed til i en forsøgsperiode fra 1. juli 2018 – 31. december 2021 at føre

et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og

hjemmeplejeenheder med henblik på at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den

social- og plejefaglige indsats.

De gældende regler om kommunernes tilsynsforpligtelser på ældreområdet bibeholdes. Det er således tale

om et supplerende tilsyn i perioden den 1. juli 2018 – 31. december 2021.

I perioden frem mod den 1. juli 2018 skal Styrelsen for Patientsikkerhed arbejde med at udvikle

risikoparametre på det social- og plejefaglige område, som kan indikere, at der ikke leveres personlig hjælp,

pleje og omsorg af fornøden kvalitet. Der skal endvidere opstilles relevante målepunkter for tilsynet, som

giver mulighed for læring og kontrol.

2.3. Lovforslagets indhold

2.3.1. Et uafhængigt og risikobaseret tilsyn

Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje ,

der ydes til borgere uanset boform.

Lovforslaget afgrænser området for det styrkede tilsyn til at omfatte den personlige hjælp, omsorg og pleje,

som ydes efter servicelovens §§ 83-87. Den personlige hjælp, omsorg og pleje, der omfattes af tilsynet vil

således omfatte tilbud om personlig og praktisk hjælp og madservice efter § 83, rehabiliteringsforløb efter

§ 83 a, afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1, midlertidige ophold efter § 84, stk. 2, socialpædagogisk

bistand efter § 85 samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86. Derudover skal

kommunalbestyrelsen efter § 87 sikre, at de opgaver, der er nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan

varetages døgnet rundt.

Lovforslaget afgrænser de registreringspligtige kommunale og private enheder, hvor Styrelsen for

Patientsikkerhed skal føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje m.v. til følgende enheder:

Plejehjem m.v., jf. § 192,

Plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre

og personer med handicap,

Friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og

Andre tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt

Leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. 91.

Lovforslaget omfatter både private og kommunale enheder.

Med henvisningen i lovforslaget til leverandører, som leverer hjælp efter § 83, jf. servicelovens § 91, menes

leverandører som leverer hjælp til borgere i eget hjem, som ikke bor i en plejebolig, friplejebolig, på

plejehjem m.v., eller i andre tilsvarende boligenheder. Indsatsen over for disse borgere i eget hjem er ofte i

kommunen organiseret i hjemmeplejeenheder. Der vil både være kommunale og private leverandører som

leverer personlig hjælp, omsorg og pleje til borgere i eget hjem jf. § 91. Med henvisningen til

hjemmeplejeenheder i lovslagets bemærkninger menes de enheder – både kommunale og private, der

leverer personlig hjælp, omsorg og pleje til borgere i eget hjem, som ikke bor i en plejebolig, friplejebolig,

på plejehjem m.v., eller anden tilsvarende boligenhed. Den indsats, der føres tilsyn i

hjemmeplejeenhederne, er den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87.

Med henvisningen til midlertidige pladser i lovforslagets bemærkninger menes midlertidige pladser, som

kan være oprettet efter forskellige hjemler i serviceloven og sundhedsloven for eksempel efter

servicelovens § 84, stk. 2, hvorefter kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en

periode har et særligt behov for omsorg og pleje, eller sundslovens § 138 om hjemmesygepleje. Efter

lovforslaget skal Styrelsen for Patientsikkerhed dermed føre tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og

pleje efter serviceloven, som gives borgere på midlertidige døgnpladser uafhængigt af, efter hvilken

hjemmel den midlertidige plads er oprettet.

Det foreslås endvidere, at tilsynsforpligtelse efter den foreslåede § 150, stk. 1 ikke gælder enheder, hvor

borgerne i væsentlig omfang modtager støtte efter § 85. Efter lov om social tilsyn § 4, stk. 1, nr. 3, litra c

godkender og fører socialtilsynet det driftsorienterede tilsyn med tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-

87, 97, 98 og 102 i lov om social service, når tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter

§ 85 i lov om social service. Det foreslåede tilsyn omfatter ældreområdet, hvor beboerne ikke i væsentligt

omfang får støtte efter § 85.

Lovforslaget ændrer ikke på den enkelte borgers retsstilling i forhold til kommunalbestyrelsens forpligtelser

efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal fortsat tildele hjælp og støtte på baggrund af en konkret og

individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp, og føre tilsyn med hjælpen.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsforpligtelse fremgår af forslaget til servicelovens § 150, stk. 1, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal med lovforslaget føre et risikobaseret tilsyn, hvor udvælgelsen af enheder

til tilsyn sker såvel reaktivt som planlagt. Efter § 150, stk. 2, 1. pkt. skal styrelsen udføre et planlagt

risikobaseret tilsyn med personlig hjælp, omsorg og pleje, og efter § 150, stk. 2, 2. pkt. skal styrelsen føre et

reaktivt tilsyn på samme område. Det betyder i praksis, at Styrelsen for Patientsikkerhed får en pligt til inden

for nærmere bestemte rammer at foretage et generelt risikobaseret planlagt tilsyn, og en pligt til at foretage

et reaktivt tilsyn, så der samlet set kan udøves det bedst mulige effektive risikobaserede tilsyn. Dermed vil

Styrelsen for Patientsikkerheds iværksættelse af tilsynstiltag ikke alene bero på konkrete udefrakommende

oplysninger om adfærd eller forhold, som indikerer at den personlige hjælp, pleje og omsorg ikke har den

fornødne kvalitet. Med forslaget til servicelovens § 150, stk. 2, 1. pkt., fastlægges, at tilsynet også qua

indførelsen af det risikobaserede tilsyn, skal skaffe sig viden om og følge op på potentielle problemer, som

kan indikere, at den personlige hjælp, pleje og omsorg ikke har den fornødne kvalitet i form af et planlagt

risikobaseret tilsyn.

Efter den foreslåede § 150, stk. 2, 1. pkt., skal det planlagte risikobaserede tilsyn gennemføres ud fra en

løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har

den fornødne kvalitet. I perioden frem mod 1. juli 2018 skal Styrelsen for Patientsikkerhed udvikle første

version af risikoparametre, som kan indikere, at der ikke leveres pleje og omsorg af tilstrækkelig kvalitet. I

takt med, at styrelsen oparbejder viden fra konkrete tilsyn, vil risikoparametrene kunne justeres. Et

risikobaseret tilsyn vil bidrage til, at ressourcerne anvendes der, hvor risikoen for, at indsatsen ikke har den

fornødne kvalitet ud fra en løbende helhedsbetragtning, er størst.

Tilsynet giver samtidig muligheden for at reagere på lokale forhold samt, i dialog med den enkelte enhed, at

rådgive om god praksis for personlig hjælp, omsorg og pleje på det pågældende område.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn er uafhængigt, da det er kommunerne der har ansvaret for at levere de

relevante ydelser efter serviceloven.

Et risikobaseret tilsyn indebærer forudsætningsvis, at det langt fra er alle enheder, der vil modtage et tilsyn

fra Styrelsen for Patientsikkerhed inden for en kortere årrække. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsens

forpligtelse til at føre tilsyn efter serviceloven §§ 148-151 b fortsat gælder.

Samtlige plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, og plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder,

herunder midlertidige pladser, og hjemmeplejeenheder indgår i den samlede risikovurdering, og den enkelte

organisatoriske enhed vil kunne blive gjort til genstand for et tilsyn, hvis de risikoparametre, som

risikomodellen opstiller, er opfyldt. Ved en risikobaseret tilgang til tilsynsopgaven bliver der således på sigt

udvalgt risikoområder ud fra en risikovurdering af, hvor der er de største risici for, at den personlige hjælp,

omsorg og pleje ikke har den fornødne kvalitet.

Det er ikke forventningen, at man med et risikobaseret tilsyn med en kapacitet til årligt at føre tilsyn med

en nærmere bestemt andel af plejeboligbebyggelserne, friplejeboligbebyggelserne, og plejehjem m.v., og

tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt hjemmeplejeenheder får identificeret

samtlige enheder, som måtte have alvorlige problemer i forhold til, at den personlige hjælp, omsorg og

pleje m.v. har den fornødne kvalitet. Der vil være plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, og

plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder, der

først identificeres på baggrund af bekymringshenvendelser m.m. Disse vil blive håndteret som led i

Styrelsen for Patientsikkerheds reaktive tilsyn, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed skal reagere med den

nødvendige hurtighed og herunder rejse en tilsynssag, hvis det er relevant i det konkrete tilfælde.

Udvikling af model for det risikobaserede tilsyn med social- og plejefaglige indsatser

Forslaget om, at der i en forsøgsperiode på 4 år skal føres et styrket og uafhængigt tilsyn med de social- og

plejefaglige indsatser, forudsætter, at der udvikles en model for, hvordan og på hvilken baggrund det nye

tilsyn konkret skal udføres. Det følger således af aftalen om satspuljen på ældreområdet for 2018-2021, at

forsøget gennemføres med henblik på at udvikle og afprøve et uafhængigt og risikobaseret tilsyn med den

social- og plejefaglige indsats. Der skal som led i forsøget igangsættes et udviklingsarbejde i regi af Styrelsen

for Patientsikkerhed med henblik på udarbejdelse af risikoparametre på det social- og plejefaglige område,

som kan indikere, at der ikke leveres personlig hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet. Der skal endvidere

opstilles relevante målepunkter for tilsynet, som giver mulighed for både læring og kontrol. Målepunkterne

kan fx være i forhold til trivsel, ernæring, inkontinens og forebyggelse af brug af magtanvendelse efter

servicelovens regler.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil i arbejdet med udvikling af model for et risikobaseret tilsyn med personlig

hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven drage nytte af erfaringerne fra det nuværende risikobaserede tilsyn

efter sundhedsloven i forhold til identifikation af og tilsyn med risikoområder og fastsættelse af målepunkter

tilpasset efter de særlige forhold på det social- og plejefaglige område. Dette er begrundet i, at der er tegn

på, at de steder, hvor der er problemer i forhold til den sundhedsfaglige indsats, vil der typisk også være

problemer i forhold til den social- og plejefaglige indsats.

Det foreslås, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan sammentænke tilsynet med det tilsyn, der i henhold til

sundhedsloven føres med behandlingssteder. Det følger af sundhedsloven, at Styrelsen for Patientsikkerhed

specifikt har kompetencen til at påse, at de sundhedsfaglige forhold på de steder, som også vil blive omfattet

af tilsynet efter serviceloven, er forsvarlige. Det er tanken, at der skal ske en koordinering af de forskellige

tilsynsindsatser overfor de omfattede kommunale og private enheder.

Der kan inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen ske udveksling af oplysninger på generisk

niveau. I forsøgsperioden vil identificeres om der er et behov for udveksling og/eller samkøring af oplysninger

på individniveau samt eventuelle barrierer herfor.

Der henvises endvidere til dette lovforslags § 1, nr. 1.

2.3.2. Indhentelse og videregivelse af nødvendige oplysninger

For at der kan føres et effektivt risikobaseret tilsyn, skal det efter forslaget være muligt for Styrelsen for

Patientsikkerhed at afkræve de enkelte enheder de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre

tilsynet, og uden retskendelse at inspicere de registrerede steder, jf. de foreslåede bestemmelser i

servicelovens § 150 a, stk. 1 og 2. De enkelte enheder vil med lovforslaget være forpligtet til at afgive disse

oplysninger.

Når der føres tilsyn med den hjælp, som borgeren modtager i eget hjem, skal borgeren samtykke til, at

tilsynet må komme ind i borgerens hjem. På tilsvarende måde som når tilsynet træder ind i borgerens egen

bolig på plejecentret.

Det foreslås, at der skal være adgang til at straffe den enkelte enhed med bøde, med mindre højere straf er

fastsat i anden lovgivning, hvis den enkelte enhed ikke afgiver de krævede oplysninger. Der henvises til

lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås endvidere i § 150 a, stk. 2, at videregivelse af oplysninger efter § 150 a, stk. 1, kan ske uden

samtykke fra borgerne, når videregivelsen er nødvendig som led i tilsynet.

De oplysninger, der efter lovforslagets § 150 a, stk. 2, i forbindelse med de enkelte tilsynsbesøg vil kunne

videregives fra den enkelte enhed til Styrelsen for Patientsikkerhed, kan vedrøre rent private forhold om en

eller flere identificerbare fysiske personer, som modtager personlig hjælp, omsorg og pleje. Behandlingen af

sådanne oplysninger i forbindelse med den enkelte enheds videregivelse af oplysningerne til Styrelsen for

Patientsikkerhed, vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikler 6 og 9.

Behandlingen af persondata generelt som følge af lovforslaget, vil skulle ske i overensstemmelse med

reglerne i databeskyttelsesforordningen.

2.3.3. Registrering af de enkelte enheder

Det foreslås, at plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger

m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af

lov om friplejeboliger, og andre, tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt leverandører,

som leverer hjælp efter § 83, jf. § 91, som led i tilsynet efter § 150, stk. 1, skal lade sig registrere hos de

centrale sundhedsmyndigheder.

Efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1 skal behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling

lade sig registrere sig hos de centrale sundhedsmyndigheder. Det betyder, at plejeboligbebyggelser,

friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt

hjemmeplejeenheder, hvor en sundhedsperson udøver behandling, allerede er forpligtet til at lade sig

registrere.

I mange plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder,

herunder midlertidige pladser, samt hjemmeplejeenheder gives både sundhedsfaglige behandling efter

sundhedsloven og personlig hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt,

at registreringen foregår i samme register, således at enheder, som vil være omfattet af forpligtelsen til at

lade sig registrere efter både serviceloven og sundhedsloven, skal registrere sig det samme sted.

Det er en forudsætning for at kunne etablere en risikobaseret tilsynsordning af det omfang og den karakter,

som er tilsigtet med den foreslåede ordning, at Styrelsen for Patientsikkerhed via en registreringsordning

sikres kendskab til samtlige enheder, som er omfattet af tilsynet efter den foreslåede § 150, stk. 1.

Med den enkelte enhed henvises til den enkelte organisatoriske enhed, fx et bestemt plejehjem eller en

privat leverandør i hjemmeplejen. Enhederne registreres som udgangspunkt efter CVR-nummer. Styrelsen

for Patientsikkerhed kan dog fastsætte nærmere regler om afgrænsningen, herunder regler om, at

registreringen i nogle tilfælde skal ske uanset om enheden har et CVR-nummer samt regler om, at hvorder

under et CVR-nummer er registreret flere produktionsenheder (P-nummer), skal registreringen ske pr.

enhed.

Det forventes, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil udmønte nærmere regler om, at de enheder, der allerede

er registreret efter sundhedslovens § 213 c, stk. 1, skal tilføje oplysninger om, at de leverer personlig hjælp,

omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, og nye enheder skal lade sig registrere. Registrering af den

enkelte enhed ikke er en betingelse for, at der kan gives hjælp efter serviceloven på det pågældende sted.

Således kan der godt gives hjælp, selvom der ikke er sket registrering.

Det foreslås dog, at der skal være adgang til at straffe den enkelte enhed med bøde, hvis de forsømmer at

lade sig registrere. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 2.

Det foreslås, at registrering skal foretages inden en nyopstartet plejeboligbebyggelse, friplejeboligbebyggelse

eller tilsvarende boligenhed, herunder midlertidige pladser, eller privat eller kommunal leverandør i

hjemmeplejen påbegynder personlig hjælp omsorg om pleje. Eksisterende plejeboligbebyggelser,

friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser, samt

kommunale og private leverandører i hjemmeplejen skal lade sig registrere den 1. juli 2018.

Med den foreslåede § 150 c, stk. 2, får Styrelsen for Patientsikkerhed hjemmel til at fastsætte nærmere regler

for registrering efter stk. 1, herunder at registrering skal ske elektronisk. Det vil i den forbindelse også

nærmere blive fastsat, til hvilken myndighed registreringen skal ske. Det forventes, at det fastsættes, at

registeringen skal ske til Styrelsen for Patientsikkerhed, svarende til reglerne fastsat efter sundhedsloven.

Det etablerede register over enheder kan opretholdes efter lovens virkningsperiode, jf. forslagets § 3, stk.

2, da det forventes at overblikket over enheder forsat vil være relevant uanset organiseringen af tilsynet

efter 2021.

2.3.4. Offentliggørelse af tilsynsrapporter

Resultatet af det risikobaserede tilsyn i form af tilsynsbesøg vil foreligge i form af individuelle tilsynsrapporter

for de pågældende enheder samt almindeligvis i større sammenfatninger af de generelle fund og vurderinger

gjort under det risikobaserede tilsyn, herunder blandt andet tematiserede tilsyn.

Det foreslås derfor, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastsætte regler om offentliggørelse

af de tilsynsrapporter, der udarbejdes efter risikobaseret tilsynsbesøg samt sammenfatninger i øvrigt om de

omhandlede tilsyn. Der henvises til den i lovforslagets § 1, nr. 1 foreslåede affattelse af servicelovens § 150

b, stk. 2.

Det forventes, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil udmønte nærmere regler om, at tilsynsrapporterne skal

gøres tilgængelig på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, samt at tilsynsrapporten om den enkelte

enhed skal være let tilgængelig på enhedens eventuelle hjemmeside, og at den seneste tilsynsrapport skal

være umiddelbart tilgængelig på selve enheden. Der vil ikke blive stillet krav om, at den enkelte enhed skal

have en hjemmeside.

Det foreslås, at der skal være adgang til at fastsætte regler om at kunne straffe enheden med bøde, hvis

enheden ikke offentliggør tilsynsrapporten. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Som led i overvejelserne af behovet for at sikre hjemmel til at fastsætte regler om offentliggørelse af

tilsynsrapporter vedrørende de risikobaserede tilsyn er der foretaget en vurdering af de modstående hensyn,

som taler henholdsvis for og imod. Der kan i denne sammenhæng henvises til overvejelser gengivet i kapitel

4 i betænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater. Heri er

beskrevet overvejelser og afvejninger, som bør foretages forud for etablering af ordninger med

offentliggørelse af offentlige myndigheders kontrolresultater, herunder om baggrunden for offentliggørelsen

og hensynet til de fysiske eller juridiske personer, der bliver genstand for offentliggørelse.

Offentliggørelse af en tilsynsrapport kan opfattes som indgribende for en fysisk person, som

bemærkningerne i tilsynsrapporten eventuelt kan henføres til. Oplysninger i en tilsynsrapport om, at

forholdene på et plejehjem, plejebolig, friplejebolig, og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige

pladser, samt hjemmeplejeenhed om, at der ikke leveres personlig hjælp, omsorg og pleje af fornøden

kvalitet, ses dog ikke at være en følsom oplysning. Offentliggørelse ses derfor at kunne ske inden for

rammerne af databeskyttelsesforordningens artikler 6 og 9.

Heroverfor står behovet for væsentlige samfundsmæssige hensyn, som ligger til grund for kravet om

offentliggørelse, herunder ønsket om at skabe en mere gennemsigtig ældresektor, hvor borgerens

muligheder for at træffe kvalificerede valg tilgodeses.

Det er samlet set vurderingen, at den omstændighed, at offentliggørelse af en tilsynsrapport kan opfattes

som indgribende for en eventuel fysisk person, som oplysningerne i tilsynsrapporten kan henføres til, ikke

vejer tungere end de væsentlige samfundsmæssige hensyn, der ligger bag det foreslåede krav om

offentliggørelse af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapport.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 1.

2.3.5. Påbud til den enkelte enhed

Det foreslås i servicelovens § 150 d, stk. 1, at hvis forholdene på den enkelte enhed omfattet af tilsyn efter §

150, stk. 1, tilsiger det, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles krav til den

social- og plejefaglige indsats til det pågældende sted, eller give påbud om midlertidigt at indstille driften hos

den pågældende enhed helt eller delvist.

Det foreslås, at et påbud kan benyttes i forhold til alle de enheder, der er omfattet af tilsynet, jf. den

foreslåede § 150, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 1.

Det skal bemærkes, at bestemmelsen gælder generelt, uanset om overtrædelserne, manglerne eller de

bekymrende forhold på det pågældende enhed er konstateret ved planlagt tilsyn efter den foreslåede § 150,

stk. 2, 1. pkt. eller et reaktivt tilsyn efter den foreslåede § 150, stk. 2, 2. pkt.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal som led i tilsynet påse, at der følges op på eventuelle kritisable forhold,

der måtte være konstateret de enkelte enheder, hvor der foretages tilsynsbesøg.

Ved konstaterede overtrædelser, mangler og bekymrende forhold skal Styrelsen for Patientsikkerhed

foretage en vurdering af graden af alvorlighed, og hvor hurtigt forholdene bør være bragt i orden.

Overtrædelser kan eksempelvis være i forhold til hvis borgerne ikke får den pleje som de har behov for,

mangler kan eksempelvis være i forhold til aflysninger af hjælpen, og bekymrende forhold kan eksempelvis

være hvis arbejdstilrettelæggelsen i den pågældende enhed ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til

borgernes trivsel og livskvalitet, eller hvis der ikke er sammenfald mellem kompetencer og de opgaver, som

medarbejderne skal varetage.

I helt ekstraordinære tilfælde, hvor videre drift vil være uforsvarlig uden omgående ændringer, kan Styrelsen

for Patientsikkerhed forbyde videre personlige hjælp, omsorg og pleje helt eller delvist hos enheden indtil

videre. I andre situationer afhængig af forholdets karakter, skal der foretages en vurdering af, om det er

tilstrækkeligt at anmode enheden om en skriftlig tilbagemelding om, hvilke foranstaltninger der er iværksat

for at afhjælpe overtrædelser, mangler og bekymrende forhold, eller om det er påkrævet at påbyde

afhjælpning og foretage genbesøg for at påse, at forholdene er afhjulpet på tilfredsstillende vis. Hvis man ved

tilsynet bliver opmærksom på kritisable forhold, som ikke vedrører de social- og plejefaglige forhold, eller

forhold i øvrigt omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn med enheden, henledes

den driftsansvarlige myndigheds opmærksomhed på problemstillingen.

Det foreslås, at der skal være adgang til at straffe den enkelte enhed med bøde, hvis den enkelte enhed ikke

efterkommer påbuddet, jf. den forslåede § 150 d, stk. 1. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Styrelsen for Patientsikkerhed tilføres 15 mio. kr. årligt i årene 2018-2021 udvikling og drift af tilsynet, dog

skal der i 2018 ud af de samlede omkostninger afsættes 0,3 mio. kr. til Sundhedsstyrelsen.

Eventuelle udgifter for kommunerne for opfyldelse af en forpligtelse efter den del af forslagets § 1, nr. 1,

som vedrører forslag til § 150 b, stk. 2, i serviceloven (offentliggørelse af tilsynsrapporter), samt 150 c, stk.

1 og 2 vedrørende registrering vurderes at være af beløbsmæssig meget beskeden karakter.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Team Effektiv Regulering i Erhvervsstyrelsen vurderer, at lovforslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Konsekvenserne består af administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med den efterfølgende

udmøntning af paragraf 150b, stk. 2, idet virksomhederne forventes at blive forpligtet til, at

tilsynsrapporten om de enkelte enheder skal være let tilgængelig på enhedens eventuelle hjemmeside, og

at den seneste tilsynsrapport skal være umiddelbart tilgængelig på selve enheden, samt 150 c, stk. 1 og 2

vedrørende registrering. De administrative konsekvenser vil blive vurderet nærmere forud den offentlige

høring af den bekendtgørelse, der måtte følge af lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgere.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. januar 2018 til 9. februar 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Center for Sund Aldring

- KU, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem,

Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, De sammenvirkende Menighedsplejere, Domstolsstyrelsen, Det

Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-

, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FDS), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kost

& Ernæringsforbundet, LO's Faglige Seniorer, Lægeforeningen, National Videnscenter for Demens, OK-

Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund,

SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg), VIVE og Ældre

Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

60 mio. kr. for staten.

Eventuelle udgifter for kommuner for

opfyldelse af en forpligtelse efter den del

af forslagets § 1, nr. 1, som vedrører

forslag til § 150 b, stk. 2, i serviceloven

(offentliggørelse af tilsynsrapporter),

samt 150 c, stk. 1 og 2 vedrørende

registrering

vurderesat

være

beløbsmæssig meget beskeden karakter.

Eventuelle administrative konsekvenser

for kommunerne for opfyldelse af en

forpligtelse efter den del af forslagets § 1,

nr. 1, som vedrører forslag til § 150 b, stk.

2, i serviceloven (offentliggørelse af

tilsynsrapporter), samt 150 c, stk. 1 og 2

vedrørende registrering vurderes at være

af meget beskeden karakter.

Eventuelle økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet for opfyldelse af en

forpligtelse efter den del af forslagets § 1,

nr. 1, som vedrører forslag til § 150 b, stk.

2, i serviceloven (offentliggørelse af

tilsynsrapporter), samt 150 c, stk. 1 og 2

vedrørende registrering, vurderes at være

af beløbsmæssig meget beskeden

karakter.

Team

Effektiv

Regulering

Erhvervsstyrelsen

vurderer,

lovforslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De

bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

Konsekvenserne består af administrative

konsekvenser for erhvervslivet forbundet

den efterfølgende udmøntning af paragraf

150b, stk. 2, idet virksomhederne

forventes at blive forpligtet til, at

tilsynsrapporten om de enkelte enheder

skal være let tilgængelig på enhedens

eventuelle hjemmeside, og at den seneste

tilsynsrapport skal være umiddelbart

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet, m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet, m.v.

Ingen

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Ingen

tilgængelig på selve enheden, samt 150 c,

stk. 1 og 2 vedrørende registrering. De

administrative konsekvenser vil blive

vurderet nærmere forud den offentlige

høring af den bekendtgørelse, der måtte

følge af lovforslaget.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 150

Det foreslås med

stk. 1,

at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med personlig hjælp, omsorg og

pleje, som ydes efter servicelovens §§ 83-87 på de efter den foreslåede § 150 c, stk. 1, registreringspligtige

kommunale og private enheder.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal således føre tilsyn med personlig og praktisk hjælp og madservice efter

servicelovens § 83, rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83 a, afløsning og aflastning og midlertidige

ophold efter servicelovens § 84, socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 og genoptræning og

vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86, og at kommunalbestyrelsen sikrer, at de opgaver der er

nævnt i §§ 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt efter servicelovens § 87.

Det foreslås med

stk. 2,

1. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed skal gennemføre tilsynet efter stk. 1, ud fra

en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke

har den fornødne kvalitet.

Tilsynsbesøgene vil kunne spænde fra tilbundsgående tilsyn med et lille antal nærmere udvalgte enheder på

baggrund af fastsatte målepunkter til tilsyn af mere afgrænset karakter på et stort udsnit af enheder.

Herudover vil der kunne foretages tilsyn baseret på en stikprøveudvælgelse. Yderligere vil tilsynsbesøg kunne

rette sig mod udvalgte borgerforløb, hvor der er flere aktører og en bred indsats.

Det foreslås med stk. 2, 2. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed ligeledes på baggrund af en begrundet

mistanke skal gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet

af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en enhed.

Men bestemmelsen får Styrelsen for Patientsikkerhed således en pligt til at udføre et reaktivt tilsyn.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse for Styrelsen for Patientsikkerhed til at følge med fx i forhold til

sager, der omtales i pressen inden for det område, som er omfattet af styrelsens tilsynsforpligtelse. Det

reaktive tilsyn indebærer, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan foretage aktiv kontrol i form af eksempelvis

tilsynsbesøg.

Det reaktive tilsyn sker ex officio, og styrelsen er derfor ikke forpligtet til at reagere på alle henvendelser,

men hvis styrelsen bliver bekendt med forhold, der tyder på overtrædelser, mangler eller bekymrende

forhold, og styrelsen således vurderer at der er en begrundet mistanke skal styrelsen reagere på dette, hvis

det vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i en

enhed. Det er en samlet vurdering af graden af sandsynlighed for, at der foreligger overtrædelser, mangler

eller bekymrende forhold, og graden af de eventuelle forholds væsentlighed, der er afgørende for, om

styrelsen bør foretage en nærmere risikobaseret opfølgning. Det vil bero på en konkret vurdering, dels om

en konkret bekymringshenvendelse giver styrelsen grundlag for at reagere, dels om styrelsen skal reagere

ved at foretage et tilsynsbesøg eller på anden måde, f.eks. ved at anmode enheden om en redegørelse eller

lignende.

Den foreslåede bestemmelse supplerer således pligten til at føre et planlagt risikobaseret tilsyn, jf. stk. 2, 1.

pkt., med en pligt til inden for nærmere bestemte rammer at foretage et generelt reaktivt tilsyn med

personlig hjælp, omsorg og pleje. Dette skal medvirke til, at der samlet set kan udøves det mest mulige

effektive tilsyn.

For at sikre, at de tilbud, som ikke hovedsageligt retter sig mod ældre, men hvor for eksempel mennesker

med handicap er den primære målgruppe, foreslås det i

stk. 3,

at tilsynet ikke omfatter tilsyn med enheder,

hvor borgerne i væsentligt omfang modtager støtte efter § 85.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 4, stk. 2, i lov om socialtilsyn, hvorefter socialtilsynet har kompetence

til at afgøre, om socialtilsynet eller kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 151, har tilsynsforpligtelsen i

forhold til det konkrete tilbud. Som grundlag for afgørelsen skal socialtilsynet vurdere, om den hjælp, der

ydes i tilbuddet, har så stor andel af hjælp efter § 85, at tilbuddet med hensyn til målgruppe og indsats kan

sammenlignes med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.

Med den foreslåede

stk. 4,

bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte nærmere regler om

vurderingen af kvaliteten af den personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form af opstilling af kriterier

og indikatorer.

Der skal som led i forsøget igangsættes et udviklingsarbejde i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed med

henblik på udarbejdelse af risikoparametre på det social- og plejefaglige område, som kan indikere, at der

ikke leveres personlig hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet. Der skal endvidere opstilles relevante

målepunkter for tilsynet, som giver mulighed for både læring og kontrol.

Med den foreslåede

stk. 5,

kan Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndige personer til at udføre tilsyn efter

stk. 1. Det kan være sagkyndige konsulenter, der konkret vil kunne blive bemyndiget. Bemyndigelse vil som

udgangspunkt kun ske undtagelsesvist eller på grund af særlige omstændigheder.

Med

stk. 6,

foreslås, at såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed bliver gjort bekendt med eller af egen drift som

led i tilsynet efter stk. 1, konstaterer overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold, skal Styrelsen for

Patientsikkerhed orientere vedkommende enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

Orienteringen af myndighed og enhed sker som led i tilsynets udøvelse, hvor disse enheder har ansvaret for

at følge op på forholdene.

Med

stk. 7,

foreslås, at den stedlige kommune skal underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte

borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social service, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvis den

stedlige kommune bliver opmærksom på overtrædelser, mangler eller bekymrende forhold i en enhed, og

når de bekymrende forhold kan berøre borgere, hvis ophold i enheden kommunen har ansvaret for.

Oplysninger, som indgår i orienteringen fra den stedlige kommune til borgerens handlekommune, vil ofte

omhandle generelle forhold i tilbuddet, men kan også være oplysninger om borgerens rent private forhold.

Den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger til borgerens handlekommune og handlekommunens

efterfølgende behandling af disse oplysninger sker alene for, at kommunen kan iagttage sin opfølgning i

forhold til indsatsen over for borgerne, jf. servicelovens § 148.

Videregivelse af oplysninger i forbindelse med underretningen kan således ske inden for rammerne af

behandling efter databeskyttelsesforordningens regler, idet den stedlige kommunes videregivelse af

oplysninger om borgerens rent private forhold efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, er nødvendig

for, at kommunen kan træffe den mest korrekte afgørelse om hjælp og støtte til borgeren.

Det skal bemærkes, at den stedlige kommunes videregivelse af oplysninger til handlekommunen aldrig må

gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for handlekommunens indsats

over for borgeren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger,

som videregives i forbindelse med underretninger.

Handlekommunen har i kraft af sine forpligtelser efter serviceloven adgang til at behandle disse oplysninger,

jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9..

Både stedlige kommunes videregivelse af oplysninger i forbindelse med en orientering samt

handlekommunens efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde i øvrigt leve op

til persondatalovens grundlæggende krav til databehandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Den databehandling, som finder sted i forbindelse med den stedlige kommunes videregivelse og

handlekommunens efterfølgende behandling af oplysningerne, skal endvidere ske under iagttagelse af

reglerne i databeskyttelsesforordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger.

§ 150 a

For at der kan føres et effektivt tilsyn, foreslås det i

stk. 1,

at Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer,

som Styrelsen for Patientsikkerhed har bemyndiget efter den foreslåede § 150, stk. 5, kan afkræve de enkelte

enheder de oplysninger, der er nødvendige som led i tilsynet efter § 150, stk. 1. De enkelte enheder er

forpligtede til at afgive disse oplysninger. Retten til at kræve oplysninger forudsætter, at andre relevante

regler overholdes, herunder i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb. I denne

sammenhæng skal princippet om retten til ikke at inkriminere sig selv således påses overholdt.

Det foreslås efter

stk. 2,

at videregivelse af oplysninger efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra borgerne i den

enkelte enhed, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af tilsynet.

Det foreslås efter

stk. 3,

at Styrelsen for Patientsikkerhed uden retskendelse kan inspicere alle enheder m.v.

omfattet af tilsynet efter den forslåede § 150, stk. 1. Adgang til de enkelte enheder forudsætter, at andre

relevante regler overholdes.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

§ 150 b

Med den foreslåede

stk. 1,

fastsættes for det første, at Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en

tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført efter den foreslåede § 150, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed

skal således efter tilsynsbesøg udført efter de foreslåede § 150, stk. 1, dvs. efter et tilsynsbesøg som led i det

planlagte risikobaserede tilsyn, jf. den foreslåede § 150, stk. 2, 1. pkt. eller et tilsynsbesøg som led i det

reaktive tilsyn, jf. den foreslåede § 150, stk.2, 2. pkt., udarbejde en individuel tilsynsrapport for de

pågældende enheder.

Desuden foreslås det også efter stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en årlig sammenfatning

af de observationer og vurderinger, som følge af tilsynene efter den foreslåede § 150, stk. 1. Sådanne

sammenfatninger vil blandt andet indeholde oplysninger om risikoområder, hvilke tilsynsbesøg der har

været udført, hvad de generelle erfaringer har været og eventuelt, hvordan der følges op herpå.

Sammenfatningerne foretages således for i en systematisk sammenhæng at sikre størst mulig

gennemsigtighed for befolkningen, interesseorganisationer, plejeboligbebyggelser,

friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende boligenheder, herunder midlertidige pladser samt

private og kommunale leverandører i hjemmeplejen om disse tilsyns generelle resultater, læringspunkter,

overvejelser om behov for yderligere regulering, evt. afledte indsatser osv.

Erfaringerne fra tilsynene kan herunder særskilt anvendes af enhederne, som ikke har haft tilsyn, til

inspiration og læring.

Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges i den foreslåede

stk. 2,

til at fastsætte regler om offentliggørelse

af de tilsynsrapporter, der udarbejdes efter planlagte og reaktive tilsynsbesøg samt årlige sammenfatninger

af tilsynene, jf. stk. 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed forventes at udmønte bemyndigelsen sådan, at tilsynsrapporterne skal gøres

tilgængelig på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, samt at tilsynsrapport om de enkelte enheder

skal være let tilgængelig på enhedens eventuelle hjemmeside, og at den seneste tilsynsrapport skal være

umiddelbart tilgængelig på selve enheden. Der vil ikke blive stillet krav om, at den enkelte enhed skal have

en hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. i de almindelige bemærkninger.

§ 150 c

Det foreslås med

stk. 1,

at plejeboligbebyggelser, friplejeboligbebyggelser, plejehjem m.v., og tilsvarende

boligenheder, herunder midlertidige pladser og kommunale og private leverandører i hjemmeplejen, som

led i tilsynet efter § 150, stk. 1, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder. Således

sikres Styrelsen for Patientsikkerhed det fulde overblik over de enheder, som er omfattet af

tilsynsforpligtelsen.

Med den foreslåede

stk. 2,

fastsættes hjemmel til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere

regler om registreringsordningen omfattet af stk. 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan herunder fastsætte regler om, at registrering skal ske elektronisk. Ved

fastsættelse af krav om elektronisk indgivelse af registrering skal der tages behørigt hensyn til eventuelle

særlige behov, der gør sig gældende for de enkelte enheder omfattet af registreringspligten.

Der vil desuden blive fastsat regler for, hvilke oplysninger der skal afgives i forbindelse med indgivelsen af

registreringen, og til hvilken nærmere myndighed registeringen skal ske.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3. i de almindelige bemærkninger.

§ 150 d

Med den foreslåede

stk. 1,

kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til den enkelte enhed, der er

omfattet af tilsyn efter den foreslåede § 150, stk. 1, hvis forholdene tilsiger det.

Styrelsen for Patientsikkerhed opstiller i påbuddene krav til den social- og plejefaglige indsats til den

pågældende enhed, eller giver påbud om midlertidigt at indstille driften hos den pågældende enhed helt

eller delvis. I overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip

forudsættes det, at ikke enhver tilsidesættelse af et påbud skal medføre midlertidig indstilling af driften.

Det forudsættes ved indstilling af driften, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en vurdering af, at

den ringe kvalitet i indsatsen indebærer en risiko for forværring af borgernes almentilstand.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil skulle foretage en vurdering af, om det er sandsynligt, at den enkelte enhed

inden for en rimelig periode vil kunne opfylde kravene, eller om den umiddelbare reaktion på forholdene i

stedet må være, at give påbud om midlertidigt at indstille driften hos den pågældende enhed helt eller

delvist. Vurderingen skal ses i tæt sammenhænge med de målepunkter, som Styrelsen for Patientsikkerhed

vil udvikle til brug for tilsynene.

Det forudsættes, at der forud for en afgørelse om påbud har været en dialog mellem Styrelsen for

Patientsikkerhed og den enkelte enhed om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om påbud.

Med den foreslåede

stk. 2,

kan afgørelser efter stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør afgørelser truffet efter stk. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.5. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås at der med § 157 a,

stk. 1

indføres en hjemmel til straf i form af bøde, hvis den enkelte enhed

ikke afgiver de krævede oplysninger, jf. den forslåede § 150 a, stk. 1, 2. pkt., hvis den enkelte enhed

forsømmer at lade sig registrere, jf. den foreslåede § 150 c, stk. 1, eller hvis den enkelte enhed ikke

efterkommer påbud, jf. den forslåede § 150 d, stk. 1.

Det foreslås endvidere i § 157 a,

stk. 2,

at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastsætte regler

om, at adgang til at straffe den enkelte enhed med bøde, , hvis de ikke offentliggør tilsynsrapporten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Efter retssikkerhedsloven § 16, jf. § 15, har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de

kommunale opgaver efter den sociale og sundhedsmæssige lovgivning løses. Af stk. 2 fremgår, at det

driftsorienterede tilsyn med visse sociale tilbud, jf. 4 i forslag til lov om socialtilsyn, udføres af socialtilsynet.

Det foreslås at tilføje et nyt

stk. 3

til retssikkerhedslovens § 16, hvor der henvises til, at Styrelsen for

Patientsikkerhed derudover fører tilsyn jf. § 150, stk. 1.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås i stk. 2, at uanset stk. 1, kan registreringer, der er foretaget i medfør af § 150 c, opretholdes efter

den 31. december 2021. Det forventes at overblikket over enheder forsat vil være relevant uanset

organiseringen af tilsynet efter 2021

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988

af 17. august 2017, som ændret ved § 1, nr. 4 og 5, i

lov nr. 1543 af 13. december 2016 og ved § 1 i lov

nr. 660 af 8. juni 2017 og ved § 1 i lov nr. 1544 af 19.

december 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 149 indsættes:

»§

150.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre

tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje,

som ydes efter §§ 83-87 på de efter § 150 c, stk. 1,

registreringspligtige kommunale og private

enheder, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal

gennemføre tilsynet efter stk. 1, ud fra en løbende

vurdering af, hvor der kan være størst risiko for, at

den personlige hjælp, omsorg og pleje ikke har den

fornødne kvalitet. Styrelsen for Patientsikkerhed

skal ligeledes på baggrund af en begrundet

mistanke gennemføre tilsyn efter stk. 1, hvis det

vurderes nødvendigt af hensyn til den fornødne

kvalitet af den personlige hjælp, omsorg og pleje i

en enhed.

Stk. 3.

Tilsynet efter stk. 1, omfatter ikke tilsyn med

enheder, hvor borgerne i væsentligt omfang

modtager støtte efter § 85.

Stk. 4.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter

nærmere regler om vurdering af kvaliteten af den

personlige hjælp, omsorg og pleje, herunder i form

af opstilling af kriterier og indikatorer.

Stk. 5.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan

bemyndige personer til at udføre tilsynet efter stk.

Stk. 6.

Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt

med overtrædelser, mangler eller bekymrende

forhold i forbindelse med tilsyn efter stk. 1, skal

styrelsen orientere vedkommende registrerede

enhed og den stedlige kommunalbestyrelse.

Stk. 7.

Hvis den stedlige kommunalbestyrelse bliver

orienteret om overtrædelser, mangler eller

bekymrende forhold, efter stk. 6, skal

kommunalbestyrelsen

orientere

kommunalbestyrelser, som har ansvar for hjælpen

til den enkelte borger, jf. §§ 9-9 b i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale

område, når disse borgere kan blive berørt.

§ 150 a.

Den registrerede enhed er forpligtet til på

anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller

personer, der, jf. § 150, stk. 5, er bemyndiget til at

udføre tilsyn efter § 150, stk. 1, at give de

oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet.

Stk. 2.

Videregivelse af oplysninger efter stk. 1, kan

ske uden samtykke fra borgerne i den registrerede

enhed.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer,

der er bemyndiget til at udøve tilsynet, jf. § 150, stk.

5, har til enhver tid som led i tilsynet efter § 150, stk.

1, mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til alle registrerede enheder m.v. omfattet

af tilsynet.

§ 150 b.

Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder

en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg udført

efter § 150, stk. 1, samt en årlig sammenfatning af

observationer og vurderinger som følge af tilsynene

efter § 150, stk. 1.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter

regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og

sammenfatninger, jf. stk. 1.

§ 150 c.

Følgende enheder skal som led i tilsynet

efter § 150, stk. 1, lade sig registrere hos de centrale

sundhedsmyndigheder:

Plejehjem m.v., jf. § 192,

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af

lov om almene boliger m.v. eller lov om

boliger for ældre og personer med

handicap,

friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af

lov om friplejeboliger,

og andre, tilsvarende boligenheder,

herunder midlertidige pladser,

samt leverandører, som leverer hjælp efter

§ 83, jf. § 91

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter

nærmere regler om registrering efter stk. 1,

herunder at registrering skal ske elektronisk.

§ 150 d.

Hvis forholdene i den registrerede enhed

omfattet af tilsyn efter § 150, stk. 1, tilsiger det, kan

Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud, hvori der

opstilles krav til den social- og plejefaglige indsats til

den pågældende enhed, eller give påbud om

midlertidigt at indstille driften hos den pågældende

enhed helt eller delvist.

Stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør

afgørelser truffet efter stk. 1.

Stk. 3.

Afgørelser efter stk. 1, kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.«

Efter § 157 indsættes:

»§

157 a.

Den registrerede enhed, som undlader at

efterkomme en forpligtelse efter § 150 a, stk. 1, §

150 c, stk. 1, eller § 150 d, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i

forskrifter, der udstedes i medfør af § 150 b, stk. 2,

fastsætte bestemmelser om straf i form af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.«

§ 16.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn

§2

med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. § 15.

Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og I lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af

den måde, opgaverne udføres på.

13. september 2017, som ændret ved § 3 i lov nr.

Stk. 2.

Driftsorienteret tilsyn med visse sociale 660 af 8. juni 2017, fortages der følgende

tilbud, jf. § 4 i lov om socialtilsyn, udføres dog af ændringer:

socialtilsynet.

§ 16

indsættes som

stk. 3:

Stk.

Derudover fører Styrelsen for

Patientsikkerhed et tilsyn efter lov om social service

§ 150, stk. 1.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018 og har

virkning indtil den 31. december 2021.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, kan registreringer, der er

foretaget i medfør af § 150 c, opretholdes efter den

31. december 2021.