SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 173
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPSIST

Koordineret med:

Sagsnr.: 1706558

Dok. nr.: 432082

Dato: 12-01-2018

UDKAST

Forslag til

Lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre

§ 1.

Formålet med denne lov er at sikre personer, der har udviklet asbestudløst kræft efter

andenhånds-eksponering med asbest, ret til en kulancemæssig godtgørelse.

§ 2.

Den, som har udviklet asbestudløst kræft efter andenhånds-eksponering med asbest

har efter ansøgning ret til en kulancemæssig godtgørelse på 170.000 kr. Der kan kun

ansøges om godtgørelse én gang, og ansøgere, der allerede har fået udbetalt godtgørelse,

er ikke berettigede til yderligere godtgørelse.

Stk. 2.

For at opnå godtgørelse efter stk. 1, skal ansøgeren:

1) være diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom),

bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft

(malignt mesotheliom i testikelhinden), der er bekræftet ved patologisk

undersøgelse af vævsprøve,

2) have været udsat for indirekte eksponering med asbestfibre,

3) være eller have været en del af husstanden til en person, der har været direkte

erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre,

4) have haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til en person, der har været

direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, og

5) ikke med overvejende sandsynligt være udsat for anden relevant egen-

eksponering, der er årsag til sygdommens opståen, fx grundet ansøgerens egen

direkte erhvervsmæssige eksponering.

Stk. 3.

Der foretages ikke fradrag i offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige

sociale ydelser ved udbetaling af det i stk. 1 anførte godtgørelsesbeløb. Der ses ligeledes

bort fra formue i form af det i stk. 1 anførte godtgørelsesbeløb.

Stk. 4.

Der udbetales ikke godtgørelse, hvis ansøgeren er berettiget til erstatning eller

godtgørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

§ 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed modtager, oplyser og afgør sager efter denne lov.

Stk. 2.

Det er alene den person, som har været indirekte eksponeret for asbestfibre, der

kan ansøge om godtgørelse. Hvis ansøgeren afgår ved døden, mens ansøgningen behand-

les, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted.

§ 4.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende og gælder for

ansøgninger, der er anmeldt til Styrelsen for Patientsikkerhed senest den 31. december

2025.

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

§ 5.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes

i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål

Dette lovforslag implementerer Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for

2016-2019 af oktober 2015 mellem regeringen (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det

Konservative Folkeparti om etablering af en godtgørelsesordning til andenhånds-

eksponerede asbestofre. Lovforslaget implementerer endvidere Aftale om satspuljen på

sundhedsområdet for 2018-2021 af november 2017 mellem regeringen (Venstre, Det

Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om udvidelse af

godtgørelsesordningen.

Formålet med lovforslaget er ved en særskilt lov at regulere den adgang til at søge om

kulancemæssig godtgørelse efter nærmere bestemte asbestudløste kræftformer, som i dag

hviler på finanslovens § 16.11.23 Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre

(tekstanmærkning nr. 104).

Efter godtgørelsesordningen kan personer, som er eller har været en del af husstanden til

en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som har fået

diagnosticeret asbestudløst kræft som følge af indirekte udsættelse for asbestfibre, ansøge

om kulancemæssig godtgørelse på 170.000 kr. Der kan kun ansøges om godtgørelse én

gang. Det medfører, at personer, som allerede har fået udbetalt godtgørelse efter denne

godtgørelsesordningen, ikke vil kunne opnå godtgørelse efter reglerne i denne lov.

Det er ikke hensigten at ændre vilkårene for at opnå godtgørelse, men alene at sikre, at

ordningen, der vil være gældende frem til 2025, af hensyn til de potentielle ansøgere, hviler

på en særskilt lov, der specifikt regulerer og opregner kriterierne for at opnå godtgørelse.

1.2. Lovforslagets baggrund

Med Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019 blev der afsat 10

mio. kr. til kulancemæssig godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre samt

administration af ordningen i 10 år, dvs. frem til 2025. Godtgørelsesordningen blev

etableret med henblik på at kompensere ægtefæller/samlevere, tidligere

ægtefæller/samlevere og forældre, der som følge af andenhånds-eksponering for asbest

har udviklet lungehindekræft (af typen mesotheliom).

Følgende fremgår af satspuljeaftalen af 23. oktober 2015:

”Kvinder, der har fået lungehindekræft (af typen mesoteliom) på grund af f.eks. deres

mands arbejde med asbest, har i dag ikke reelt mulighed for at få erstatning, da det vil

være yderst vanskeligt at få et erstatningskrav anerkendt ved domstolene. I modsætning til

mændene er kvinderne ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Side 2

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Lungehindekræft er en alvorlig og uhelbredelig sygdom, der i de fleste tilfælde opstår efter

eksponering af asbest. Et år efter sygdommen er stillet, vil kun halvdelen af patienter med

lungehindekræft være i live.

Antallet af kvinder med lungehindekræft er lavt, da den typiske patient er en mand, der

har været beskæftiget med asbest igennem sit arbejde. Kvinderne er potentielt blevet an-

den-håndseksponeret, når de eksempelvis har vasket deres mænds arbejdstøj.

Der er tidligere set eksempler på behov for kompensation til særlige grupper. Eksempelvis

kompensation til Thulearbejderne i 1995.

Aftalen indebærer, at der etableres en kompensationsordning for de berørte kvinder.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om, at der i 2016 afsættes 10,0 mio. kr. til

kompensation til andenhånds-eksponerede asbestofre, inkl. de udgifter, der er forbundet

med administration af ordningen. Den estimerede udgift vil i så fald være 850.000 kr. om

året, idet det er lagt til grund, at der gennemsnitligt vil være 5 tilfælde om året. Med 850.000

kr. pr. år i 10 år, skønnes ordningen at koste i alt 10 mio. kr.”

Fra den 1. januar 2016 har det således været muligt at ansøge om godtgørelse, hvis man

som ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever eller forælder til en person, der

har været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, har været indirekte udsat for

asbestfibre og som følge heraf har udviklet kræft i lungehinderne. Hvis den pågældende

afgår ved døden, mens sagen behandles hos Styrelsen for Patientsikkerhed, ville en

godtgørelse tilfalde de arveberettigede efterladte.

Der har siden godtgørelsesordningens indførelse i 2016 vist sig tilfælde, hvor også børn af

samt søskende til personer, der har været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for

asbestfibre, har udviklet lungehindekræft som følge af indirekte eksponering for

asbestfibre. Endvidere har det vist sig, at asbestudløst kræft ikke alene kan findes i

lungehinden, men også i bughinden og testikelhinden.

Godtgørelsesordningen blev derfor med virkning fra den 6. oktober 2017 udvidet således,

at alle personer, der er eller har været en del af husstanden til den person, der har været

direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre blev omfattet af ordningen, jf. aktstykke nr.

6 af 5. oktober 2017. Ordningen omfatter dermed ikke længere kun

ægtefæller/samlevere, tidligere ægtefæller/samlevere eller forældre men også ansøgere

med andre relationer til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for

asbestfibre. Det kan bl.a. være personer med andre familiemæssige relationer, f.eks. børn

af eller søskende til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for

asbestfibre, hvis personerne er eller har været en del af husstanden. Ordningen er

desuden udvidet således, at den også omfatter personer, der er blevet diagnosticeret med

asbestudløst bughindekræft og testikelhindekræft.

Intentionen ved den politiske forhandling under satspuljeaftalerne var, at

godtgørelsesudbetalingen til andenhånds-eksponerede asbestofre ikke skulle medregnes i

den skattepligtige indkomst eller føre til reduktion i eventuelle sociale ydelser. Det

fremgår af aktstykke 71 af 17. marts 2016, at hjemmel til at friholde

godtgørelsesudbetalinger fra beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, øvrige

offentlige sociale ydelser samt formue sædvanligvis etableres i regelsættet vedr. den

pågældende godtgørelsesudbetaling. Denne intention blev videreført i forbindelse med

udvidelse af godtgørelsesordningen.

Side 3

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

2. Lovforslagets indhold

2.1. Godtgørelsesordning for andenhånds-eksponerede asbestofre

2.1.1. Gældende ret

Godtgørelsesordningen for andenhånds-eksponerede asbestofre er nærmere normeret ved

finanslovens § 16.11.23. Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre,

tekstanmærkning nr. 104.

Det fremgår heraf, at sundhedsministeren bemyndiges til af statskassen at yde godtgørelse

per kulance til andenhånds-eksponerede (indirekte eksponerede) asbestofre. Der er fastsat

hvilke specifikke kriterier, som skal være opfyldt, for at en person kan blive berettiget til

udbetaling af godtgørelse. En ansøgning om godtgørelse vurderes af Styrelsen for

Patientsikkerhed ud fra følgende fastlagte kriterier, som alle skal være opfyldt:

1) ansøgeren er diagnosticeret med malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), ma-

lignt mesotheliom i bughinden (bughindekræft) eller malignt mesotheliom i testikelhinden

(testikelhindekræft),

2) diagnosen malignt pleura mesotheliom (lungehindekræft), malignt mesotheliom i bug-

hinden (bughindekræft) eller malignt mesotheliom i testikelhinden (testikelhindekræft) er

bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve,

3) ansøgeren har været indirekte eksponeret for asbestfibre,

4) ansøgeren er eller har været en del af husstanden til en person, der har været erhvervs-

mæssigt udsat for asbestfibre,

5) ansøgeren har haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den person, der har været

direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, og

6) det er overvejende sandsynligt, at det ikke er anden relevant egen-eksponering, der er

årsag til sygdommens opståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte erhvervsmæssige

eksponering.

Det fremgår videre, at der på baggrund af ovenstående kriterier, foretages en individuel

vurdering i hvert af de tilfælde, hvor en person ansøger om godtgørelse efter nærværende

ordning. Vurderingen foretages primært på grundlag af de lægelige oplysninger, der med-

sendes ansøgningen, og de oplyste personlige forhold, hvis rigtighed bekræftes ved ansø-

gerens underskrift. Det er alene den, der er indirekte eksponeret, der kan ansøge om

godtgørelse. Hvis ansøgeren afgår ved døden, mens ansøgningen behandles i Styrelsen for

Patientsikkerhed, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted. Der kan

kun ansøges om godtgørelse én gang.

Det fremgår endvidere, at godtgørelsen udgør et fast beløb på 170.000 kr. pr. ansøger, og

at der ikke foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale

ydelser ved udbetaling af godtgørelsesbeløbet. Der ses ligeledes bort fra formue i form af

selve godtgørelsesbeløbet.

Det fremgår endelig, at godtgørelse ikke ydes, hvis ansøgeren som følge af opstået malignt

pleura mesotheliom (lungehindekræft), malignt mesotheliom i bughinden (bughindekræft)

eller malignt mesotheliom i testikelhinden (testikelhindekræft) er berettiget til erstatning

eller godtgørelse efter reglerne i bekendtgørelse af lov om arbejdsskadesikring. Det er

således ikke muligt at få godtgørelse, hvis ansøgeren selv har været direkte

erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som følge heraf har udviklet asbestudløst kræft.

Er det tilfældet, kan ansøgeren i stedet anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Det er

heller ikke muligt at få godtgørelse, hvis ansøgeren allerede har fået anerkendt sygdommen

Side 4

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

som en arbejdsskade og derved er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter reglerne

om arbejdsskadesikring. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der behandler sagerne og

træffer afgørelse.

Ansøgning om godtgørelse skal fremsættes senest den 31. december 2025.

Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre og deres arveberettigede efterladte er som

udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtagerne efter statsskattelovens § 4.

Der er i overensstemmelse med satspuljeaftalerne på hhv. sundheds- og ældreområdet

for 2016-2019 og på sundhedsområdet 2018-2021 og i ligningslovens § 7, nr. 30, fastsat

skattefrihed for alle statslige godtgørelser til asbestofre og til deres efterladte, hvis

asbestofrene selv er afgået ved døden under en offentlig myndigheds behandling af sagen.

Efter gældende ret vil der i vidt omfang ske fradrag i andre offentlige forsørgelsesydelser

og øvrige offentlige sociale ydelser samt ske ændringer i formueberegning ved udbetaling

af godtgørelsesbeløb efter denne ordning. Der henvises i den forbindelse blandt andet til

formue- og fradragsreglerne i §§ 14 og 33 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af aktstykke nr. 71, afgjort den 17. marts 2016, at det var intentionen, at

godtgørelsesudbetalingen ikke skal påvirke det indtægtsgrundlag, som den

godtgørelsesberettigede i øvrigt har. Det fremgår endvidere, at hjemmel til at friholde

godtgørelsesudbetalinger fra beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, øvrige

offentlige sociale ydelser samt formue sædvanligvis etableres i regelsættet vedr. den

pågældende godtgørelsesudbetaling.

Det indebærer således, at der hverken skal foretages fradrag i offentlige

forsørgelsesydelser eller svares skat af godtgørelser, der udbetales i henhold til

finanslovens § 16.11.23 Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre

(tekstanmærkning 104).

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at ansøgerne kan støtte deres ret til

godtgørelse for andenhånds-eksponerede asbestofre på kriterier, der er fastsat ved

særskilt lov. Det er ikke hensigten at ændre vilkårene for at opnå godtgørelse, men alene

at sikre, at ordningen, der vil være gældende frem til 2025, af hensyn til de potentielle

ansøgere, hviler på en lov, der specifikt regulerer og opregner kriterierne for at opnå

godtgørelse.

I overensstemmelse med satspuljeaftalerne på hhv. sundheds- og ældreområdet for 2016-

2019 og på sundhedsområdet 2018-2021 foreslås det at fastholde kriterierne for retten til

godtgørelse således, at godtgørelse ydes, når følgende kriterier er opfyldt:

1) ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom),

bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testikelhindekræft

(malignt mesotheliom i testikelhinden), som er bekræftet ved patologisk

undersøgelse af vævsprøve,

2) ansøgeren har været udsat for indirekte eksponering med asbestfibre,

3) ansøgeren er eller har været en del af husstanden til en person, der har været

direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre.

Side 5

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

4) ansøgeren har haft en tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den person, der har

været direkte erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre, og

5) det er overvejende sandsynligt, at det ikke er anden relevant egen-eksponering,

der er årsag til sygdommens opståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte

erhvervsmæssige eksponering.

Det foreslås, at det fortsat skal være Styrelsen for Patientsikkerhed, der modtager, oplyser

og afgør sager efter den foreslåede lov. Det vil også fortsat alene være den, der er indi-

rekte eksponeret, der kan ansøge om godtgørelse. Hvis ansøgeren afgår ved døden, mens

ansøgningen behandles i Styrelsen for Patientsikkerhed, træder eventuelle arveberetti-

gede efterladte i ansøgerens sted. Grundet sagernes karakter foreslås det, at Styrelsen for

Patientsikkerhed tilstræber at behandle ansøgninger om godtgørelse inden for en måned

efter at styrelsen er i besiddelse af de oplysninger, der er nødvendige for at kunne afgøre

sagen.

Godtgørelsen foreslås fortsat at udgøre et fast beløb på 170.000 kr. pr. ansøger, og

administrationsomkostningerne at udgøre 5.000 kr. pr. godtgørelse.

Det fastsættes, at der ikke foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydelser og øvrige

offentlige sociale ydelser ved udbetaling af godtgørelsesbeløbet. Der ses ligeledes bort fra

formue i form af godtgørelsesbeløbet.

Det indebærer således, at der hverken skal foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydel-

ser eller svares skat, jf. ligningsloven, af godtgørelser, der udbetales i henhold til finanslo-

vskonto § 16.11.23 Erstatning til andenhånds-eksponerede asbestofre (tekstanmærkning

104).

Der udbetales ikke godtgørelse, hvis ansøgeren som følge af opstået lungehindekræft (ma-

lignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller testi-

kelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden) er berettiget til erstatning eller godt-

gørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

I overensstemmelse med satspuljeaftalerne på hhv. sundheds- og ældreområdet for 2016-

2019 og på sundhedsområdet 2018-2021 foreslås det, at ansøgning om godtgørelse indgi-

ves senest 31. december 2025.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Godtgørelsen udgør 170.000 kr. og administrationsomkostningerne pr. godtgørelse udgør

5.000 kr.

Ved satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat 10 mio. kr. i perioden 2016-2025 til

godtgørelsesordningen for ægtefælle/samlever, tidligere ægtefælle/samlever eller

forælder til en person, der har været erhvervsmæssigt eksponeret for asbestfibre og har

fået diagnosticeret lungehindekræft. Beløbet dækker selve godtgørelsen samt de udgifter,

der er forbundet med administration af ordningen.

Ved satspuljeaftalen for 2018-2021 er der afsat 0,9 mio. kr. årligt i perioden 2018-2025 til

at udvide godtgørelsesordning, der følger af satspuljeaftalen for 2016-2019, således at

målgruppen fremadrettet omfatter alle andenhånds-eksponerede personer,

Side 6

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

der er eller har været i samme husstand som personer, der har været direkte erhvervs-

mæssigt eksponeret for asbestfibre, og således at ordningen udover asbestudløst lunge-

hindekræft også kom til at omfatte asbestudløst bughindekræft eller testikelhindekræft.

De afsatte midler dækker også udgifterne til Styrelsen for Patientsikkerheds administration

af ordningen. Styrelsen modtager 5.000 kr. pr. sag til dækning af de administrative udgifter

til behandling af ansøgninger om godtgørelse.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne og kommunerne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Med lovforslaget skabes en mere klar og gennemsigtig hjemmel ved at godtgørelsesord-

ningen reguleres i en selvstædig lov.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. januar til den 12. februar 2018 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danske Regioner, KL,

Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region

Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers

Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiropraktor

Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske

Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, De

Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen

af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen

af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige

Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation,

Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes Landsforbund,

Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap

Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det

Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen,

Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV,

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND,

Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke,

Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund,

ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk Psykiatrisk Selskab,

Side 7

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for

Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for

Retsmedicin, Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer,

Forbrugerrådet, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i

Danmark, Forsikring & Pension, Retspolitisk Forening, Sundhed Danmark,

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, IKAS, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den

Nationale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Finanstilsynet, Færøernes Landsstyre,

Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Patienterstatningen, Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rådet for Digital

Sikkerhed og Rådet for Socialt Udsatte.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Ved satspuljeaftalen for

2016 blev der afsat 10,0

mio. kr. i perioden 2016-

2025. Ved satspuljeaftalen

for 2018 er der afsat 0,9

mio. kr. årligt i perioden

2018-2025.

Ingen økonomiske

konsekvenser for

regionerne og

kommunerne

Godtgørelsesordningen

administreres af Styrelsen

for Patientsikkerhed, der

modtager 5.000 kr. pr. sag

af Sundheds- og Ældremi-

nisteriet til dækning af de

administrative udgifter til

behandling af ansøgninger

om godtgørelse. Der for-

ventes at være fem til-

fælde om året.

Ingen administrative

konsekvenser for

regionerne og

kommunerne

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Side 8

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige

minimumsforpligtelser

(sæt X)

Med lovforslaget skabes en

mere klar og gennemsigtig

hjemmel ved at godtgørelses-

ordningen reguleres i en selv-

stædig lov.

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med denne lov efter den foreslåede

§ 1

er at sikre personer, der har udviklet

asbestudløst kræft efter andenhånds-eksponering med asbest, ret til en kulancemæssig

godtgørelse.

Personer, som er eller har været en del af husstanden til en person, der har været direkte

erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre, og som har fået diagnosticeret asbestudløst kræft

som følge af indirekte eksponering for asbestfibre, kan ansøge om kulancemæssig

godtgørelse. Det er et krav, at ansøgeren er diagnosticeret med lungehindekræft (malignt

pleura mesotheliom) bughindekræft (malignt mesotheliom i bughinden) eller

testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden). Derudover er der en række

andre kriterier, der skal være opfyldt for at kunne få godtgørelse.

Til § 2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at den, som har udviklet asbestudløst kræft efter andenhånds-

eksponering med asbest har efter ansøgning ret til en kulancemæssig godtgørelse på

170.000 kr. Der kan kun ansøges om godtgørelse én gang. Det medfører, at personer, som

allerede har fået udbetalt godtgørelse efter denne godtgørelsesordningen, ikke vil kunne

opnå godtgørelse efter reglerne i denne lov.

Efter

§ 2, stk. 2,

skal ansøgeren opfylde fem kriterier for at opnå godtgørelse efter stk.1.

Side 9

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Det første kriterium, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 2, nr. 1,

er, at ansøgeren er diagnosticeret

med lungehindekræft (malignt pleura mesotheliom), bughindekræft (malignt mesotheliom

i bughinden) eller testikelhindekræft (malignt mesotheliom i testikelhinden), og at

diagnosen er bekræftet ved patologisk undersøgelse af vævsprøve. Ansøgeren skal

vedlægge ansøgningen kopi af svaret på denne undersøgelse. Hvis ansøgeren ikke er i

besiddelse af svar på undersøgelsen, indhenter styrelsen dette fra Patobanken, der er en

landsdækkende databank, som indeholder data fra patoanatomiske undersøgelser, udført

af landets patologiafdelinger.

Det andet kriterium, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 2, nr. 2,

er, at ansøgeren har været udsat

for indirekte eksponering med asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, på hvilken måde

ansøgeren har været indirekte udsat for asbestfibre.

Det tredje kriterium, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 2, nr. 3,

er, at ansøgeren er eller har været

en del af husstanden til en person, der har været direkte erhvervsmæssigt udsat for

asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, hvilken relation ansøgeren har til den person, der har

arbejdet med asbest og derved været direkte erhvervsmæssigt udsat for asbestfibre.

Ansøgeren skal endvidere oplyse, om ansøgeren er ægtefælle/samlever, tidligere

ægtefælle/samlever, forælder, barn af eller søskende til den person, der erhvervsmæssigt

har været udsat for asbestfibre, eller har anden relation.

Begrebet ”husstand” skal fortolkes bredt, sådan at personkredsen ikke kun omfatter

personer med direkte familiær tilknytning, men også andre med husstandsmæssig

tilknytning, herunder fx logerende og stedbørn samt børn, der har haft bopæl hos fraskilt

ægtefælle, men som har været på ophold i perioder hos den direkte eksponerede.

Kravet om, at ansøgeren skal være eller have været en del af husstanden til den direkte

eksponerede person, skal ses i sammenhæng med kravene om, at ansøgeren skal oplyse

at have været udsat for indirekte eksponering for asbest og at have haft en tidsmæssig

relevant og tæt kontakt til den direkte eksponerede.

Det fjerde kriterium, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 2, nr. 4,

er, at ansøgeren har haft en

tidsmæssig relevant og tæt kontakt til den person, der har været direkte erhvervsmæssigt

eksponeret for asbestfibre. Ansøgeren skal oplyse, hvor og hvornår den person, der

tidligere har arbejdet med asbest, har arbejdet/været ansat og derigennem har været

direkte udsat for asbestfibre. Der er en lang latenstid (tiden mellem påvirkning til

sygdomsudvikling) på 30-40 år. Det er derfor vigtigt, at ansøgeren så præcist som muligt

oplyser den nøjagtige tidsperiode (årstal), hvor både den direkte udsatte person og

ansøgeren blev udsat for asbestfibre, også hvis der er tale om flere perioder. Ansøgeren

skal i den forbindelse oplyse hvilke arbejdsopgaver, den direkte udsatte person udførte.

Det femte kriterium, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 2, nr. 5,

er, at det er overvejende

sandsynligt, at det ikke er anden relevant egen-eksponering, der er årsag til sygdommens

opståen, f.eks. grundet ansøgerens egen direkte erhvervsmæssige eksponering.

Det er ikke muligt at opnå godtgørelse, hvis ansøgeren selv har været direkte erhvervs-

mæssigt udsat for asbestfibre og med overvejende sandsynlighed som følge heraf har ud-

viklet lungehindekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft. Er det tilfældet, kan ansø-

geren i stedet anmelde sygdommen som en arbejdsskade. Der er heller ikke mulighed for

Side 10

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

at få godtgørelse, hvis ansøgeren allerede har fået anerkendt sygdommen som en arbejds-

skade og derved er berettiget til erstatning eller godtgørelse efter reglerne om arbejdsska-

desikring. Ansøgeren skal derfor oplyse, om ansøgeren har anmeldt skaden eller fået er-

statning efter reglerne om arbejdsskadesikring.

Hvis ansøgeren er blevet undersøgt med røntgenkontrastmidlet thorium dioxid (Thoro-

trast), kan det i sjældne tilfælde være årsag til lungehindekræft, bughindekræft og testi-

kelhindekræft. Ansøgeren skal derfor oplyse, om ansøgeren er blevet undersøgt med

dette røntgenkontrastmiddel og hvornår.

Det fastsættes i

§ 2, stk. 3,

at der ikke foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydelser og

øvrige offentlige sociale ydelser ved udbetaling af godtgørelsesbeløbet. Der ses ligeledes

bort fra formue i form af godtgørelsesbeløbet.

Efter gældende ret vil der i vidt omfang ske fradrag i andre offentlige forsørgelsesydelser

og øvrige offentlige sociale ydelser samt ske ændringer i formueberegning ved udbetaling

af godtgørelsesbeløb efter denne ordning. Der henvises i den forbindelse blandt andet til

formue- og fradragsreglerne i §§ 14 og 33 i lov om aktiv socialpolitik.

Det fremgår af aktstykke nr. 71 af 17. marts 2016, at det var intentionen, at

godtgørelsesudbetalingen ikke skal påvirke det indtægtsgrundlag, som den

godtgørelsesberettigede i øvrigt har. Det fremgår endvidere, at hjemmel til at friholde

godtgørelsesudbetalinger fra beregningen af offentlige forsørgelsesydelser, øvrige

offentlige sociale ydelser samt formue sædvanligvis etableres i regelsættet vedr. den

pågældende godtgørelsesudbetaling.

Det indebærer således, at der ikke skal foretages fradrag i offentlige forsørgelsesydelser

som følge af godtgørelser, der udbetales i henhold til denne lov.

Efter

§ 2, stk. 4,

udbetales der ikke godtgørelse, hvis ansøgeren er berettiget til erstatning

eller godtgørelse efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Til § 3

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der modtager, oplyser og

afgør sager efter denne lov. Styrelsen kan først træffe afgørelse i sagen, når styrelsen har

de lægelige oplysninger, der dokumenterer, at ansøgeren er diagnosticeret med lungehin-

dekræft, bughindekræft eller testikelhindekræft.

Styrelsen foretager på baggrund af de kriterier, der er nævnt i § 2, stk. 2, en individuel vur-

dering i hvert af de tilfælde, hvor en person ansøger om godtgørelse efter denne lov. Vur-

deringen foretages primært på grundlag af de lægelige oplysninger, der medsendes ansøg-

ningen, og de oplyste personlige forhold, hvis rigtighed bekræftes ved ansøgerens under-

skrift. Grundet sagernes karakter foreslås det, at styrelsen tilstræber at behandle ansøg-

ningen inden for en måned efter, at styrelsen har fået de oplysninger, der er nødvendige

for at kunne afgøre sagen.

Side 11

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 173: Udkast til forslag til lov om godtgørelse til andenhånds-eksponerede asbestofre, fra sundhedsministeren

Det er alene den person, der har været indirekte udsat for asbestfibre, der kan ansøge om

godtgørelse. Ansøgeren kan give fuldmagt til, at en anden skal repræsentere ansøgeren i

forbindelse med sagens behandling. Det kan fx være en pårørende, advokat, fagforening

eller en interesseorganisation. Det foreslås derfor i

§ 3, stk. 2,

at hvis ansøgeren dør, mens

ansøgningen behandles, træder eventuelle arveberettigede efterladte i ansøgerens sted. I

så fald kontakter styrelsen den person, som i ansøgningsskemaet er anført som kontakt-

person for at få oplyst, om der er arveberettigede efterladte.

Det påhviler ansøger at fremsende de fornødne oplysninger og den fornødne dokumenta-

tion. Ved behandling af ansøgningen registrerer styrelsen oplysninger om ansøger til brug

for styrelsens behandling. Ifølge persondataloven har ansøgeren ret til at blive orienteret

om indsamling af oplysninger til brug for behandling; ret til at bede om indsigt i de oplys-

ninger, der behandles; ret til at gøre indsigelse mod, at oplysningerne behandles og ret til

at kræve berigtigelse, sletning eller blokering af oplysninger, der er urigtige, vildledende

eller på lignende måde er behandlet i strid med lovgivningen.

Hvis ansøgeren har givet fuldmagt til, at en anden, fx en pårørende, advokat, fagforening

eller en interesseorganisation, skal repræsentere ansøgeren i forbindelse med sagens

behandling, sender styrelsen afgørelsen til den, der har fået fuldmagt. Hvis styrelsen

under sagens behandling har spørgsmål eller har brug for yderligere oplysninger, vil

styrelsen også kontakte den, der har fået fuldmagt.

Til § 4

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende og gælder for ansøgninger,

der er anmeldt til Styrelsen for Patientsikkerhed senest den 31. december 2025.

Til § 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske

forhold tilsiger.

Side 12