Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 170
Offentligt
1844181_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1709062
Dok. nr.: 502920
Dato: 11-01-2018
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Egenbetaling for tolkebistand)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, som ændret bl.a.
ved lov nr. 618 af 8. juni 2016 og senest ved § 2 i lov nr. 1688 af 26. december 2017,
foretages følgende ændring:
1.
§ 50
affattes således:
Ȥ
50.
Regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov herfor i forbindelse med
behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt
behandling på sygehus.
Stk. 2.
Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat
i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for tolkebistand i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Regionsrådet opkræver fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker
en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har anvist.
Stk. 3.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde
tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr
for tolkning af bestemte sprog og for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde
taler herfor.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0002.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ..........................................................................................................................3
1.1. Indhold og formål........................................................................................................3
1.2. Baggrund .....................................................................................................................3
2. Lovforslaget........................................................................................................................4
2.1. Gældende ret ..............................................................................................................4
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser.............................................................6
2.3. Lovforslagets indhold ..................................................................................................7
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige .......................................8
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet ........................................8
5. Administrative konsekvenser for borgere..........................................................................8
6. Miljømæssige konsekvenser ..............................................................................................8
7. Forholdet til EU-retten .......................................................................................................9
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.........................................................................9
9. Sammenfattende skema ....................................................................................................9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0003.png
1. Indledning
1.1. Indhold og formål
Regeringen er af den opfattelse, at der bør være en grænse for, hvor længe en person med
bopæl i landet kan modtage vederlagsfri tolkebistand i forbindelse med behandling ved
praktiserende læger og speciallæger og på sygehuse.
Har en person haft bopæl i Danmark i flere år, bør personen have haft mulighed for at lære
tilstrækkelig godt dansk til ikke at have behov for fremmedsprogstolkning i mødet med
sundhedsvæsenet og resten af den offentlige sektor.
Det er derfor regeringens opfattelse, at udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i flere
år, ikke med rimelighed kan forvente at modtage tolkebistand på det offentliges regning i
forbindelse med behandling ved praktiserende læger og speciallæger og på sygehuse. Disse
personer bør derfor selv afholde udgifterne til nødvendig tolkebistand.
For regeringen er det afgørende, at incitamentet til at lære dansk øges for udlændinge, der
er bosat i Danmark. Formålet hermed er at styrke de herboende udlændinges integration i
det danske samfund til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.
Det er desuden regeringens opfattelse, at retten til tolkebistand ikke omfatter en ret for
patienten til frit at vælge den konkrete tolk – herunder mulighed for at stille krav til
anvendelse af videotolk, fremmødetolk eller en tolk af et bestemt køn. Det er regionernes
ansvar at anvise tolkebistand af god kvalitet til patienter, der har behov for det.
Kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er afgørende for at opnå den bedst
mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i yderste
konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og fejlbehandlinger.
Har læge og patient ikke samme modersmål, og kan de heller ikke kommunikere på et andet
sprog, spiller fremmedsprogstolkning derfor en væsentlig rolle.
Regeringen ønsker dog af de grunde, som er nævnt ovenfor, at indføre krav om, at personer,
der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, skal betale et gebyr for tolkebistand, som er
nødvendig for de pågældendes behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt på sygehuse. Regeringen ønsker ligeledes, at der indføres krav om fuld
egenbetaling for tolkebistand ydet til personer, der ikke ønsker at benytte den tolk, som
sundhedsvæsenet har tilbudt.
1.2. Baggrund
Det er regeringens opfattelse, at personer, der har haft bopæl i Danmark i en årrække, og i
den periode har modtaget tilbud om danskundervisning, må forventes at have tillært sig
tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne kommunikere med sundhedspersonale uden
brug af fremmedsprogstolk. Personer, der efter 3 års bopæl her i landet ikke har lært sig
dansk i tilstrækkeligt omfang, skal fortsat have adgang til tolkebistand i forbindelse med
mødet med sundhedsvæsenet – men ikke på det offentliges regning. Efter regeringens
opfattelse skal udlændinge således ikke kunne modtage vederlagsfri tolkebistand i en
ubegrænset periode.
Regeringen har taget en række initiativer, der skal bidrage til, at de udlændinge, der
kommer til Danmark, lærer dansk så hurtigt som muligt, blandt andet med det formål at
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0004.png
forbedre deres forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund. Den 1. juli 2017
trådte en ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. således i kraft.
Lovændringen har blandt andet til formål at forenkle og effektivisere danskuddannelsen ved
at styrke det erhvervsrettede fokus og ved at sammenlægge arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning med de ordinære danskuddannelser.
Som et led i Aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti derudover
enige om at styrke udlændinges incitament til at lære dansk yderligere ved at indføre et
gebyr for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet for personer, der har været bosat i
Danmark i mere end 3 år. Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere enige om at indføre
egenbetaling på tolkebistand for personer, der fravælger den fremmedsprogstolk, som
sundhedsvæsenet har tilbudt.
Det er hensigten med lovforslaget at udmønte denne del af Aftale om finansloven for 2018.
Som et led i Aftale om finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti desuden enige
om at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for
sundhedsvæsenet for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen. Derudover
er aftaleparterne enige om at styrke mulighederne for videotolkning i sundhedsvæsnet via
etablering og drift af ét fællesregionalt center for akut videotolkning og ved at afsætte
midler til øget brugen af videotolkning blandt det sundhedsfaglige personale i regionerne.
Disse initiativer er ikke en del af nærværende lovforslag, men bør ses i sammenhæng
hermed.
2. Lovforslaget
2.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 50 yder regionsrådet vederlagsfri tolkebistand til personer, som har
behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af sundheds- og
ældreministeren.
Nærmere regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 1, at patienter har ret til vederlagsfri tolkebistand, når lægen skønner,
at en tolk er nødvendig for behandlingen. Det er dermed lægens faglige vurdering, der er
afgørende for, hvorvidt en patient skal tilbydes vederlagsfri tolkebistand eller ej.
Kravet i sundhedslovens § 50 om, at regionsrådet skal yde tolkebistand til personer, når det
er nødvendigt for behandlingen, skal ses i sammenhæng med lægens forpligtelse til at
indhente et informeret samtykke til behandling efter § 15, stk. 1.
Efter § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold
til lov eller af lovens §§ 17-19.
Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behandling i
sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede samtykke. Det er
sundhedspersonen, der har ansvaret for at indhente det informerede samtykke efter
sundhedslovens § 15, stk. 1.
Ved informeret samtykke forstås efter § 15, stk. 3, et samtykke, der er givet på grundlag af
fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0005.png
informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende,
jf. stk. 4. Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs kommunikation mellem
patient og sundhedsperson. De relevante oplysninger vedrørende samtykket og de øvrige
omstændigheder i forbindelse med undersøgelses- og behandlingsplanerne skal indføres i
patientjournalen. Journalen forudsættes at indeholde oplysninger om patientens navn m.v.,
dato for og årsag til patientkontakten, undersøgelsesresultater, diagnose, iværksat
behandling, ordination af lægemidler, henvisning til andre sundhedspersoner og
oplysninger om, hvilken information der er givet til patienten, herunder udleveret skriftligt
informationsmateriale, og patientens tilkendegivelser på baggrund af den givne
information.
Patienter, der ikke har dansk som modersmål, vil efter omstændighederne have behov for
tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt sygehusbehandling, idet det er en forudsætning for, at patienten kan give
et informeret samtykke til behandling, at den behandlende sundhedsperson og patienten
kan kommunikere med hinanden.
Men hjemmel i sundhedslovens § 50 er der som nævnt ovenfor fastsat nærmere regler om
regionsrådets forpligtelse til at yde tolkebistand i bekendtgørelse nr.
504 af 23. april 2015
om tolkebistand efter sundhedsloven. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at patienter,
der efter sundhedsloven har ret til behandling hos alment praktiserende læge og
praktiserende speciallæge samt på sygehus, i forbindelse hermed har ret til vederlagsfri
tolkebistand, når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen.
Derudover er det den enkelte læge, der er ansvarlig for behandlingen af en patient, som
skal sikre sig, at tolken besidder de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder
beherskelse af det danske sprog, jf. bekendtgørelsens § 2.
Efter bekendtgørelsens § 3 er det ikke tilladt at anvende børn under 18 år som tolke, med
mindre det er nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Børn over 15 år må dog, udover
hvor det er nødvendigt i et akut eller livstruende tilfælde, anvendes som tolke, når det af
den behandlingsansvarlige læge, jf. bekendtgørelsens § 2, vurderes at være et let og
uproblematisk tilfælde.
Bekendtgørelsen regulerer desuden forpligtelsen til at afholde udgifterne til tolkebistanden.
Efter § 4, 1. pkt., er det regionsrådet, der afholder udgifterne til tolkebistand efter § 1. Dette
gælder dog ikke, hvis tolken er nært beslægtet med patienten, jf. § 4, 2. pkt.
Tolkene afregner ikke direkte med den behandlende privatpraktiserende læge eller
speciallæge. Tolke, der yder tolkebistand til behandling hos praktiserende læge eller
praktiserende speciallæge, afregner således på en regningsblanket, som udarbejdes af
regionsrådene, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt. Efter § 5, stk. 1, 2. pkt., skal regningen attesteres af
lægen, og indsendes til den region, hvor den sikrede bor.
Afregningen af tolke, der yder tolkebistand på sygehusafdelinger, er ikke nærmere reguleret
i lovgivningen. Det fremgår således blot af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, de pågældende
tolke afregner efter nærmere aftale med regionsrådet.
De gældende regler er ikke til hinder for, at patienten for egen regning rekvirerer en tolk.
Det er dog en forudsætning, at lægen vurderer, at den pågældende tolk har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, jf. bekendtgørelsens § 2. Der vil i praksis dog kunne opstå
situationer, hvor regionen ikke har mulighed for at skaffe en egnet tolk og derfor aftaler
med patienten, at denne selv medbringer en tolk, som regionen afholder udgifterne til.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0006.png
Lovgivningen regulerer imidlertid ikke afholdelsen af udgifterne i den situation, hvor en
patient på egen foranledning medbringer en tolk, eller hvor patienten fravælger den tolk,
som regionen har anvist.
2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Det er regeringens opfattelse, at der bør være en grænse for, hvor længe en person med
bopæl i landet kan modtage tolkebistand i forbindelse med behandling ved praktiserende
læger og speciallæger og på sygehuse for det offentliges regning.
Har en person haft bopæl i landet i mere end 3 år, må det som udgangspunkt kunne
forventes, at personen har haft mulighed for at lære tilstrækkeligt godt dansk til at kunne
deltage i samfundet, herunder kommunikere med sundhedsvæsenet, uden at have behov
for fremmedsprogstolkning.
Udlændinge, der har haft bopæl i Danmark i flere år, kan derfor ikke med rimelighed
forvente at modtage tolkebistand på det offentliges regning i forbindelse med behandling
ved praktiserende læger og speciallæger og på sygehuse. Disse personer bør således selv
afholde udgifterne til nødvendig tolkebistand.
En begrænsning i retten til vederlagsfri tolkebistand i sundhedsvæsenet for personer, der
har haft bopæl i landet i mere end 3 år, vil efter regeringens opfattelse skabe et øget
incitament til at tilegne sig danskkundskaber for herboende udlændinge. Det bemærkes i
den forbindelse, at gode danskkundskaber vurderes at bidrage til hurtigere integration i det
danske samfund til gavn for den enkelte borger og det danske samfund som helhed.
Regeringen er opmærksom på, at der kan være personer, der som følge af alder samt fysisk
og psykisk tilstand ikke evner at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede
danskkundskaber. Det vil derfor ikke kunne forventes, at disse personer efter at have haft
bopæl i landet i 3 år kan begå sig i mødet med sundhedsvæsenet uden tolkebistand.
Derudover kan der være behov for at give bestemte sprog og mindretalssprog en særlig
beskyttelse, herunder en særlig beskyttelse af personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark
i forhold til brugen af tysk samt en særlig beskyttelse af det grønlandske og færøske sprog.
Det er ligeledes regeringens opfattelse, at regionernes ansvar for at stille
fremmedsprogstolkning til rådighed ved behandling af patienter, hvor en tolk vurderes at
være nødvendig, bør præciseres, således at det fremstår klart, at (vederlagsfri)
fremmedsprogstolkning består af fremmedsprogstolkning anvist af regionsrådet – og at
patienten ikke skal have mulighed for at stille særlige krav til den pågældende
fremmedsprogstolkning. Det skal således bl.a. være op til regionsrådet at beslutte, om
tolkningen skal ske i form af videotolkning eller fremmødetolkning, og om tolkningen skal
varetages af en tolk med et bestemt køn.
Det er i den gældende lovgivning som nævnt ikke reguleret, hvem som afholder udgifterne
til tolkebistanden, i den situation, hvor en patient på egen foranledning medbringer en tolk,
eller hvor patienten fravælger den tolk, som regionen har anvist. Regeringen ønsker derfor,
at det gøres klart, at patienten selv er forpligtet til at afholde den fulde udgift til
tolkebistanden, såfremt patienten fravælger den tolk, som regionen har anvist, og
medbringer en tolk efter eget valg.
Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen er opmærksom på, at kommunikationen
mellem patient og sundhedsperson er afgørende for patientbehandlingen, og at manglende
eller mangelfuld kommunikation i yderste konsekvens kan være medvirkende årsag til
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0007.png
forkerte diagnoser og fejlbehandlinger. Fremmedsprogstolkning vil derfor fortsat spille en
væsentlig rolle i tilfælde, hvor patient og sundhedsperson ikke har samme modersmål og
heller ikke kan kommunikere på et andet sprog.
2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at reglerne om regionsrådets forpligtelse til at yde tolkebistand ændres
således, at regionsrådet fremover er forpligtet til yde tolkebistand til personer, som har
behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt sygehusbehandling. Det foreslås desuden, at det fastsættes, at
regionsrådet fremover skal opkræve et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været
bosat i Danmark i mere end 3 år, samt fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der
ønsker en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har anvist.
Med den foreslåede ændring vil det således fremgå af sundhedslovens § 50, stk. 1, at
regionsrådet har en forpligtelse til at yde tolkebistand til personer, der har behov herfor i
forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og privatpraktiserende
speciallæge samt behandling på sygehus. Derudover vil det fremgå af bestemmelsens stk. 2
og 3, at regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat
i Danmark i mere end 3 år, samt fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker
en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har rekvireret.
Det gebyr, der opkræves for tolkebistand til personer, der har haft bopæl i Danmark i mere
end 3 år, vil skulle svare til den gennemsnitlige fulde omkostning for
fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet.
Endelig foreslås det, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om undtagelser fra
reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte
persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor.
Det er blandt andet hensigten at udnytte denne bemyndigelse til ved bekendtgørelse at
fastsætte regler, der viderefører den gældende regel om, at det er lægen, der skal vurdere,
om en tolk er nødvendig for behandlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at
fremmedsprogstolkning i de tilfælde, hvor patient og læge ikke har samme modersmål, er
afgørende for patientbehandlingen. Kommunikationen mellem læge og patient er således
afgørende for lægens indhentelse af det informerede samtykke til behandling. Derudover
kan manglende eller mangelfuld kommunikation mellem patient og sundhedsperson have
betydning for patientsikkerheden. Det bør derfor fortsat være lægen, som vurderer, om
tolkebistand er nødvendig.
Derudover er det hensigten at fastsætte regler om beregningen af bopælsperioden og
gebyrets størrelse (stk. 2).
Det bemærkes, at det som anført ovenfor fortsat vil være lægen, der konkret vil skulle
vurdere behovet for tolkebistand. Det vil således ikke være overladt til patienten at
beslutte, om den pågældende – mod betaling – ønsker tolkebistand. En patient vil dermed
ikke kunne fravælge tolkebistand af økonomiske årsager. Derfor vil der også med hjemmel
i bestemmelsen blive fastsat regler om opkrævning af betaling for tolkebistand i forbindelse
med behandling på sygehus og ved praktiserende læge eller speciallæge.
Det er samtidig hensigten at fastsætte regler om, at udgangspunktet om betaling af gebyr
kan fraviges i forhold til personer, der på grund af f.eks. alder samt fysisk eller psykisk
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0008.png
sygdom ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede
danskkundskaber. Derudover er det hensigten at fastsætte regler om, at der ikke skal
opkræves gebyr for tolkebistand til personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har
behov for tolkebistand i forhold til at kunne anvende det tyske sprog, samt at der ikke
opkræves gebyr i forbindelse med tolkning af det grønlandske og færøske sprog.
Endelig bemærkes det, at den foreslåede regel om fuld egenbetaling for tolkebistand fra
personer, der ønsker en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har rekvireret, vil
betyde, at det fremover f.eks. vil være op til regionsrådet at beslutte, om der stilles
videotolk eller fremmødetolk til rådighed, ligesom regionsrådet ikke vil være forpligtet til at
følge ønsker fra en patient om at få en tolk med et bestemt køn.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede ophævelse af regionernes forpligtelse til at yde vederlagsfri tolkebistand til
personer, der har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment
privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus,
forventes at indebære et samlet provenu for det offentlige på ca. 1,2 mio. kr. i 2018 og ca.
2,4 mio. kr. årligt i 2019 og frem.
Det forventes derudover, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative
konsekvenser for det offentlige, idet regionsrådene fremover vil skulle opkræve gebyr
henholdsvis fuld betaling for tolkebistand hos patienterne i overensstemmelse med de
bestemmelser, der fastsættes i en ny bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Det forventes, at lovforslaget i begrænset omfang vil have administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet praktiserende læger og praktiserende speciallæger fremover vil skulle
videreformidle regninger for tolkebistand til regionerne med henblik på, at regionerne
opkræver betaling for tolkebistanden hos patienterne. Det bemærkes i den forbindelse, at
lægerne allerede i dag indsender regninger til den region, hvor patienten, som har fået
tolkebistand, bor.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar 2018 til 9. februar 2018 været sendt
i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0009.png
3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers Organisation,
Bedre Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab
for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Dental
Laboratorier,
Danske
Fodterapeuter,
Danske
Fysioterapeuter,
Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Nationale Videnskabsetiske
Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Diabetesforeningen,
Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension, Færøernes Landsstyre,
Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), Hjernesagen, Hjerteforeningen,
Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse,
Københavns Universitet (Juridiske Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet),
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP), , Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Muskelsvindfonden, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i
Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation,
Praktiserende Tandlægers Organisation, Professionshøjskolen UCC, Psykolognævnet,
Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,
Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsforbund, Syddansk Universitet
(Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet), Sygeplejeetisk
Råd,
Tandlægeforeningen,
Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning,
Translatørforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund, , Yngre Læger, Ældresagen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabelige Fakultet) og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut og Health).
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Det foreslåede gebyr for tolkebistand
for personer, der har behov herfor i
forbindelse med behandling hos
alment privatpraktiserende læge og
privatpraktiserende speciallæge samt
behandling på sygehus forventes at
indebære et samlet provenu for det
offentlige på ca. 1,2 mio. kr. i 2018 og
ca. 2,4 mio. kr. årligt i 2019 og frem.
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0010.png
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, m.v.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet, m.v.
Ingen
Det forventes, at lovforslaget i
begrænset
omfang
vil
have
administrative konsekvenser for det
offentlige, idet regionerne fremover vil
skulle opkræve gebyr hhv. fuld betaling
for tolkebistand i medfør af en ny
bekendtgørelse om tolkebistand efter
sundhedsloven.
Ingen
Det forventes, at lovforslaget i
begrænset
omfang
vil
have
administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet, idet praktiserende læger
og
praktiserende
speciallæger
fremover vil skulle videreformidle
regninger
for
tolkebistand
til
regionerne med henblik på, at
regionerne opkræver betaling for
tolkebistanden hos patienterne.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter sundhedslovens § 50 yder regionsrådet vederlagsfri tolkebistand til personer, som har
behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende
speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere regler fastsat af sundheds- og
ældreministeren.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0011.png
Det foreslås at fastsætte i § 50,
stk. 1,
at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har
behov herfor i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og
privatpraktiserende speciallæge samt behandling på sygehus.
Med forslaget vil regionsrådet fortsat være forpligtet til at stille nødvendig tolkebistand til
rådighed for patienter i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge,
privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus. Tolkebistanden vil imidlertid
ikke længere i alle tilfælde skulle ydes vederlagsfrit, dvs. uden betaling fra patienten.
Det foreslås således med indsættelse af § 50,
stk. 2,
at regionsrådet skal opkræve et gebyr
for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har
behov for tolkebistand i henhold til stk. 1.
Bopælsperioden vil blive regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende person første gang
bliver bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Den samlede bopælstid vil
derefter blive opgjort på baggrund af den tid, som personen i alt har været
bopælsregistreret i CPR.
Det foreslås desuden med indsættelsen af § 50,
stk. 3,
at regionsrådet skal opkræve fuld
egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end den tolk, som
regionsrådet har anvist.
Med forslaget vil et fravalg af den tolk, som er anvist af regionsrådet, skulle udløse krav om
fuld egenbetaling – uanset om fravalget af den anviste tolk er begrundet i tolkens køn, et
ønske om anvendelse af en videotolk frem for en fremmødt tolk (eller omvendt) eller andet.
Hertil kommer, at det under alle omstændigheder vil være en forudsætning for, at en tolk,
som ikke er anvist af regionsrådet, kan anvendes, at lægen har sikret sig, at tolken har de
nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
Kravet om fuld egenbetaling i forbindelse med fravalg af den tolk, som regionsrådet har
anvist, vil skulle finde anvendelse uanset, hvor længe den pågældende patient har haft
bopæl i Danmark og dermed uanset, om patienten ville være berettiget til vederlagsfri
tolkebistand eller tolkebistand mod betaling af gebyr.
Endelig foreslås det med indsættelse af § 50,
stk. 4,
at bemyndige sundhedsministeren til at
fastsætte nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3,
herunder om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte
sprog og for bestemte persongrupper, hvor ganske særlige grunde taler herfor.
Det er bl.a. hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler, der viderefører den
gældende regel om, at det er lægen, der skal vurdere, om en tolk er nødvendig for
behandlingen, samt at det er lægen, der skal sikre, at tolken har de nødvendige sproglige
kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog. Det vil således ikke være overladt
til patienten at beslutte, om den pågældende – mod betaling – ønsker tolkebistand. En
patient vil dermed ikke kunne fravælge tolkebistand af økonomiske årsager.
Bestemmelserne i den gældende bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om anvendelse af
børn som tolke vil også blive videreført.
Endvidere vil der blive fastsat regler om beregningen af bopælsperioden samt størrelsen på
gebyret, der skal opkræves i medfør af den foreslåede stk. 2. Som nævnt ovenfor vil
bopælsperioden blive regnet fra det tidspunkt, hvor den pågældende person første gang
bliver bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Gebyret for tolkebistand for
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0012.png
personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3 år, vil svare til den gennemsnitlige
fulde omkostning for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet. Det er ligeledes
hensigten at fastsætte regler om, at tolkebistand ydes vederlagsfrit til personer, som har
haft bopæl i Danmark i mindre end 3 år.
Det er desuden hensigten at fastsætte regler om, at udgangspunktet i § 50, stk. 2, om, at
regionsrådet skal opkræve gebyr for personer, der har haft bopæl i Danmark i mere end 3
år, fraviges i forhold til personer, der på grund af f.eks. alder samt fysisk eller psykisk sygdom
ikke er i stand til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede
danskkundskaber.
Derudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at personer fra Det Tyske Mindretal i
Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til at kunne bruge det tyske sprog, ikke
skal betale gebyr for tolkebistand i henhold til den foreslåede § 50, stk. 2, idet Det Tyske
Mindretal i Danmark har status af særligt beskyttet nationalt mindretal i Danmark.
Der vil desuden blive fastsat nærmere regler om, at der ikke vil blive opkrævet gebyr i
forbindelse med tolkning af det grønlandske og det færøske sprog, idet Danmark i
forbindelse med samarbejdet i rigsfællesskabet har en særlig forpligtelse i forhold til
beskyttelsen af disse sprog.
Endelig er det hensigten at fastsætte regler om afregning med tolken og opkrævning af
gebyr m.v. hos patienten.
Det bemærkes desuden, at de almindelige regler for inddrivelse af gæld til det offentlige vil
finde anvendelse, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, ved inddrivelse af gebyrer
m.v.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Til § 3
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Det følger endvidere af § 278, stk. 2, at bl.a. kapitel 4-9 ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne. Sundhedslovens § 50 er ikke omfattet af
bestemmelsens stk. 2, idet § 50 ikke er en del af lovens kapitel 4-9. § 50 er derimod en del
af lovens kapitel 10 og er derfor omfattet af lovens § 278, stk. 1.
Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 170: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Egenbetaling for tolkebistand), fra sundhedsministeren
1844181_0013.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1188 af 24. september 2016, som ændret
bl.a. ved lov nr. 618 af 8. juni 2016 og senest
ved § 1 i lov nr. 1374 af 4. december 2017,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 50
affattes således:
Ȥ
50.
Regionsrådet yder tolkebistand til
personer, der har behov herfor i forbindelse
med
behandling
hos
alment
privatpraktiserende
læge
og
privatpraktiserende
speciallæge
samt
behandling på sygehus.
Stk. 2.
Regionsrådet opkræver et gebyr for
tolkebistand fra personer, der har været
bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har
behov for tolkebistand i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Regionsrådet opkræver fuld
egenbetaling for tolkebistand fra personer,
der ønsker en anden tolk end den tolk, som
regionsrådet har anvist.
Stk. 4.
Sundhedsministeren fastsætter nærmere
regler om regionsrådets pligt til at yde
tolkebistand efter stk. 1-3, herunder om
undtagelser fra reglerne om opkrævning af
gebyr for tolkning af bestemte sprog og for
bestemte persongrupper, hvor ganske
særlige grunde taler herfor.«
§2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
§ 50.
Regionsrådet yder vederlagsfri
tolkebistand til personer, som har behov
herfor i forbindelse med behandling hos
alment
praktiserende
læge
og
praktiserende
speciallæge
samt
sygehusbehandling efter nærmere regler
fastsat af sundheds- og ældreministeren.