Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1843911_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 11-01-2018
Udkast
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 17. august 2017, foretages følgende
ændring:
1.
§ 92
affattes således:
Ȥ
92.
Kommunalbestyrelsen skal have en skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for,
hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser blandt private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp, jf. §§ 83 stk. 1 og 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal stille krav om bankgarantier eller tilsvarende garanti ved
kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, jf. § 91,
stk. 2, nr. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med kontraktindgåelse med private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, jf. § 91, stk. 2, nr. 1, opstille krav om,
1) at private leverandører inden kontraktindgåelse og én gang årligt i kontraktperioden
skal fremsende skattemæssige årsregnskaber til kommunen,
2) at private leverandører, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at
udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, inden kontraktindgåelse
og én gang årligt i kontraktperioden skal fremsende revideret regnskab til kommunen
og
3) at private leverandører ved kontraktindgåelse ikke har ubetalt forfalden gæld på
50.000 kr. eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller
bidrag til sociale sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i
det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i det omfang, det sker i
overensstemmelse med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og
proportionalitet. Ordregiver kan undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der
er omfattet af udbudslovens § 135, stk. 4, dog hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4, nr. 1
og nr. 2, ændres til en ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning ved tilvejebringelse af
det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes uden
priskonkurrence, skal foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og
mindst én gang årligt, jf. § 91, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018 og finder anvendelse på konkurrenceudsatte
opgaver og aftaler under en godkendelsesordning, der er iværksat efter denne dato.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Beredskabsplan
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Krav vedr. leverandørernes økonomi
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Skattemæssigt årsregnskab
2.3.1.2. Revideret regnskab
2.3.1.3. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
2.3.2. Overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.3.3.1. Skattemæssigt årsregnskab
2.3.3.2. Revideret regnskab
2.3.3.3. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
2.4. Efterberegning af afregningspriser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Overvejelser
Side 2
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1.
Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at forpligte kommunalbestyrelsen til at arbejde mere syste-
matisk for at undgå konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp samt at have det nødvendige beredskab, hvis en konkurs indtræffer.
Siden 2013 har der været en kraftig stigning i antallet af konkurser på hjemmehjælpsom-
rådet. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 40 private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp er gået konkurs i perioden 2010-2016. 33 af konkurserne er ind-
truffet i årene 2013-2016. Opgørelsen fra Danmark Statistik viser desuden, at der siden
2013, hvor der var 217 private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, er blevet
færre leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp, og at der i 2016 var 166 private le-
verandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Konkurserne blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp skaber utryg-
hed for borgere, der bliver usikre på, om de fortsat kan få deres hjælp og pleje, og som
ofte skal have nye medarbejdere i hjemmet. Konkurserne berører endvidere medarbej-
dere ansat hos private leverandører, der skal finde en ny arbejdsplads, ligesom kommunal-
bestyrelsen med kort varsel står med den udfordring at skulle sikre personlig pleje og
praktisk hjælp til de berørte borgere. Kommunalbestyrelsen har i dag en forsyningsforplig-
telse og skal således sikre, at de ældre får den nødvendige hjælp.
I august 2015 formulerede KL sammen med Dansk Industri og Dansk Erhverv et fælles sæt
anbefalinger til virksomheder og kommuner med det formål at forebygge konkurser
blandt leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den 5. oktober
2017 indgået aftale om forebyggelse af konkurser med Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Aftalepartierne er enige om, at det for at sikre robuste leverandører er vigtigt, at der er
krav til private leverandørers adgang til markedet. Det fremgår af aftalen, at
de
Side 3
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
private leverandører kun skal påtage sig opgaver, som de har de fornødne kvalifikationer
og ressourcer til at udføre fagligt korrekt. Det fremgår endvidere, at kommunerne skal
blive bedre til at lære af hinandens erfaringer i forhold fx til kontraktindgåelse og
leverandørstyring.
Lovforslaget udmønter den lovgivningsmæssige del af aftalen af den 5. oktober 2017 om
forebyggelse af konkurser i ældreplejen.
2.
Lovforslagets indhold
2.1. Beredskabsplan
2.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har i dag en forsyningsforpligtelse til at levere personlig pleje og
praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service (i det følgende: serviceloven).
Forsyningsforpligtelsen gælder uanset, om hjælpen leveres af en kommunal eller privat
leverandør, jf. servicelovens § 4, stk. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen er dog ikke forpligtet til at have en skriftlig beredskabsplan med
retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer konkurser blandt private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
2.1.2. Overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri i 2015, at kommune og
leverandør allerede fra begyndelsen af samarbejdet har lagt en konkret plan for
håndtering af en eventuel konkurs eller konkurslignende situation (beredskabsplan).
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet, som blev gennemført i 2017,
viste, at 50 pct. af kommunalbestyrelserne ikke havde en beredskabsplan eller anden form
for nedskrevet retningslinje for at håndtere konsekvenser af konkurser hos private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser er enige
om, at kommunalbestyrelsen for at være forberedt på en eventuel konkurs allerede fra
begyndelsen af samarbejdet med en privat leverandør skal forpligtes til at have
udarbejdet en skriftlig beredskabsplan for håndtering af en konkurs.
En beredskabsplan kan fx indeholde procedurer for interne arbejdsgange, information til
berørte borgere, samt for overlevering af information fra den konkursramte leverandør til
kommunen om fx kørelister og vagtplanlægning. Beredskabsplanen er en skriftlig plan, og
kommunalbestyrelsen forpligtes således ikke til at have et fysisk beredskab stående.
Yderligere kan beredskabsplanen indeholde procedurer for, hvordan
kommunalbestyrelsen forholder sig til eventuel overtagelse af medarbejdere fra den
konkursramte leverandør. Beskæftigelsesministeriets vejledning om reglerne om
virksomhedsoverdragelse vil kunne anvendes i udarbejdelsen af en beredskabsplan.
Udarbejdelse af en skriftlig beredskabsplan skal sikre, at kommunalbestyrelsen er
forberedt, og at borgerne dermed i mindst muligt omfang berøres af en eventuel konkurs.
Beredskabsplanen kan udarbejdes i samarbejde med de private leverandører og dermed
Side 4
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
bidrage til en god leverandørdialog. De private leverandører kan således indgå i
varetagelsen af det fysiske beredskab.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at have en skriftlig
beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Beredskabsplanen vil løbende efter behov skulle opdateres, fx i forbindelse med
kontraktindgåelse med ny leverandør.
I tilfælde hvor kommunalbestyrelen har opfyldt deres forpligtelse til at tilvejebringe det
frie valg, jf. § 91, stk. 1 og 2, ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver
borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende borgere selv
indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, vil
kommunalbestyrelsen ikke være forpligtet til at have en skriftlig beredskabsplan.
2.2. Bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse
2.2.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at stille krav om
bankgarantier eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp.
Det følger af nr. 154 i vejledning 2 til serviceloven, at kommunalbestyrelsen for at sikre
levering af ydelserne i tilfælde af helt uforudsete forhold (konkurs eller lignende) kan stille
krav om, at leverandøren stiller en form for sikkerhed i forbindelse med
kontraktindgåelsen. Sikkerhedsstillelsen, der f.eks. kan være en indefrysning af et beløb,
garantistillelse, en aftale med et vikarbureau eller lignende, skal være proportionel med
den forventede ydelse, dvs. proportionalt med størrelsen af den private leverandørs
opgaver, og således stå i et rimeligt forhold til leverandørens forventede omsætning ved
levering af personlig pleje og praktisk hjælp.
2.2.2. Overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri i 2015, at kommunerne som
udgangspunkt bør stille krav om en økonomisk garanti- eller sikkerhedsstillelse af private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet, som blev gennemført i 2017,
viste, at 74 pct. af kommunerne havde stillet krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti
ved tildelingen i deres seneste udbud eller ved seneste tildeling efter en
godkendelsesordning.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser er enige
om, at kommunalbestyrelsen skal stille krav til private leverandører af personlig pleje og
praktisk hjælp, herunder ved at stille krav om bankgaranti eller tilsvarende garanti, og
dermed medvirke til, at kommunalbestyrelsen indgår kontrakter med robuste
leverandører.
En bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil kunne dække udgifter i forbindelse med
en eventuel konkurs, herunder til fx ekstraordinær vikardækning, merarbejde m.v. Krav
om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse vil samtidig være med til at
Side 5
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
efterprøve de private leverandørers kreditværdighed. Krav om bankgarantier eller
tilsvarende garantistillelse vil samtidig begrænse adgangen til markedet for de
leverandører, som ikke er økonomisk robuste og bidrager dermed til at forebygge
konkurser blandt de private leverandører, som kommunalbestyrelserne indgår kontrakt
med.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at stille krav om
bankgarantier eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp.
Forpligtelsen gælder både, når kontrakten indgås på baggrund af et udbud, en
godkendelsesordning eller en kombination heraf. Hver leverandør som
kommunalbestyrelsen indgår kontrakt med, skal stille med en bankgaranti eller
tilsvarende garantistillelse.
I fastsættelsen af garantistørrelse kan der hentes inspiration i de retningslinjer for
garantistillelse i ældreplejen, som Dansk Erhverv, Dansk Industri og KA Pleje har
udarbejdet i juni 2017 på baggrund af erfaringer fra Odense Kommune. Retningslinjerne
anbefaler, at størrelsen på bankgarantien afhænger af antallet af borgere, der modtager
hjemmehjælp fra den pågældende leverandør, og at der samtidig skelnes mellem
leverandører, der leverer henholdsvis personlig pleje og praktisk hjælp.
Der skal være en sammenhæng mellem størrelsen på bankgarantien eller tilsvarende
garantistillelse og kommunens forventede udgifter i forbindelse med en eventuel konkurs.
I forbindelse med fastsættelsen af størrelsen af bankgarantien eller tilsvarende
garantistillelse, skal proportionalitetsprincippet overholdes.
2.3. Krav vedr. leverandørernes økonomi
2.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille specifikke krav
om, at en privat leverandør af personlig pleje og praktisk hjælp skal fremsende
skattemæssige årsregnskab og revideret regnskab. Kommunalbestyrelsen er ej heller
forpligtet til at stille krav om, at private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp
ikke må have ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr.
Kommunalbestyrelsen skal i dag overholde udbudsreglerne gældende for de heraf
omfattede kontrakter og de forvaltningsretlige principper, herunder forbuddet mod
varetagelse af private hensyn, ligebehandlingsprincippet, kravet om forsvarlig økonomisk
forvaltning og proportionalitetsprincippet.
2.3.1.1. Skattemæssigt årsregnskab
Et skattemæssigt årsregnskab er et regnskab, der indeholder skattemæssige oplysninger
til brug for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse. Et skattemæssigt årsregnskab
giver indblik i en virksomheds resultatopgørelse, balance samt bevægelserne i
egenkapitalen. Det skattemæssige årsregnskab kan derfor anvendes til at give
kommunalbestyrelsen indblik i en privat leverandørs økonomiske robusthed.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
Det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 1, at alle erhvervsdrivende virksomheder samt
erhvervsdrivende interessenter m.fl. skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab én gang
årligt i forbindelse med, at virksomheden skal indsende sin selvangivelse til SKAT.
Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 1, at alle virksomheder skal indsende
selvangivelse til SKAT senest den 1. juli hvert år, dvs. seks måneder efter skatteårets
udløb. Der gælder herudover forskellige krav til indsendelse af det skattemæssige
årsregnskab for virksomheder med en nettoomsætning på under 100 mio. kr. årligt og
større virksomheder med en nettoomsætning på over 100 mio. kr. årligt. Større
virksomheder skal aktivt sende et skattemæssige årsregnskab til SKAT i forbindelse med
indsendelse af selvangivelsen. Har virksomheden ikke udarbejdet og indsendt sin
selvangivelse og det skattemæssige årsregnskab, kan det sanktioneres af SKAT.
For så vidt angår de mindre virksomheder, skal disse ikke, modsat de større virksomheder,
aktivt indsende et skattemæssigt årsregnskab til SKAT. Det indebærer ikke, at de mindre
virksomheder er undtaget fra at udarbejde et skattemæssigt årsregnskab. SKAT kan
således altid anmode om at få det skattemæssige årsregnskab tilsendt. Hvis SKAT
anmoder om det, skal den mindre virksomhed inden én måned indgive det skattemæssige
årsregnskab til SKAT. Hvis virksomheden ikke overholder denne frist, kan SKAT sanktionere
dette på tilsvarende vis, som de større virksomheder kan sanktioneres.
2.3.1.2. Revideret regnskab
Det følger af årsregnskabsloven § 3, at følgende virksomhedsformer har pligt til at
udarbejde en årsrapport: aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber, herunder
iværksætterselskaber, virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder samt visse interessentskaber og kommanditselskaber.
Også erhvervsdrivende fonde, medarbejderinvesteringsselskaber og europæiske
andelsselskaber har pligt til at udarbejde en årsrapport. Det er således primært personlige
virksomheder, der ikke er regnskabspligtige i henhold til årsregnskabsloven.
Nogle af de ovenfor nævnte virksomheder kan i særlige situationer være undtaget fra at
udarbejde årsrapport. Dette gælder primært virksomheder med begrænset ansvar
omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder samt visse interessentskaber og
kommanditselskaber.
Virksomheder, der har pligt til at udarbejde årsrapport i henhold til årsregnskabsloven,
skal som udgangspunkt lade deres årsregnskab revidere. Der er dog følgende
modifikationer/undtagelser hertil.
En virksomhed, der i to år i træk ikke overskrider to af de tre følgende grænser, kan vælge,
at virksomhedens årsregnskab ikke skal revideres: 1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en
nettoomsætning på 8 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret på 12.
Virksomheder, der i årsregnskabsloven er defineret som små virksomheder kan vælge at
lade revisionen udføre efter særlige regler (Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard), som
er en revisionsstandard, der er særligt tilpasset disse virksomheders størrelse og
kompleksitet. Det drejer sig om virksomheder, der fx har en nettoomsætning under 89
mio. kr. og en balancesum under 44 mio. kr.
2.3.1.3. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
Det følger i dag af udbudslovens § 135, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal udelukke en
ansøger eller en tilbudsgiver, der har ubetalt forfalden gæld på 100.000 kr. eller derover til
Side 7
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret, hvis et udbud er omfattet af udbudslovens
afsnit II. Er udbuddet i stedet omfattet af udbudslovens afsnit III, kan ordregiver vælge at
benytte denne udelukkelsesgrund.
Endvidere fremgår det af udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 7, at ordregiveren kan udelukke
en ansøger eller tilbudsgiver, der har ubetalt forfalden gæld på under 100.000 kr. til
offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale sikringsordning i
henhold til dansk lovgivning eller lovgivning i det land, hvor ansøgeren eller tilbudsgiveren
er etableret. Såfremt denne mulighed benyttes, skal det fremgå af
udbudsbekendtgørelsen. Denne mulighed fremgår også af afsnit II i udbudsloven, men kan
ligeledes benyttes inden for udbud omfattet af afsnit III.
Det følger endvidere af udbudslovens § 135, stk. 4 og udbudslovens § 137, stk. 2, at
ordregiveren kan undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er omfattet af
udbudslovens § 135, stk. 3 og § 137, stk. 1, nr. 7, hvis 1) alle ansøgere eller tilbudsgivere er
omfattet af stk. 3, 2) ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del
af gælden, der er på 100.000 kr. eller derover, eller 3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har
indgået aftale med inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er
overholdt.
2.3.2. Overvejelser
KL anbefalede sammen med Dansk Erhverv og Dansk Industri i 2015, at kommunerne med
fordel kan stille en række krav til leverandørernes økonomi i forbindelse med udbud og
dermed tilstræbe, at de valgte leverandører har en sund økonomi. Konkurrencen om at
levere ældrepleje bør ifølge KL, Dansk Erhverv og Dansk Industri foregå mellem
virksomheder med en robust økonomi. De konkrete redskaber vil bl.a. være krav til
virksomhedens soliditet og egenkapital. De økonomiske krav vil - på linje med øvrige
udbudsvilkår – skulle være proportionale med den opgave, der skal løses.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser er enige
om, at kommunalbestyrelsen skal stille krav til private leverandører, der skal levere
personlig pleje og praktisk hjælp, herunder opstille krav vedr. private leverandørers
økonomi og dermed sikre, at den indgår kontrakter med robuste leverandører.
Ved at opstille krav om fremsendelse af skattemæssigt årsregnskab og revideret
årsregnskab, samt at den private leverandør ikke må have en større ubetalt forfalden gæld
til det offentlige, som private leverandører skal opfylde ved kontraktindgåelse, sikres der
et bedre grundlag for, at kommunalbestyrelsen kan medvirke til, at der indgås kontrakter
med private leverandører, som er mere økonomisk robuste, hvilket kan forebygge
konkurser blandt de private leverandører, som kommunalbestyrelserne indgår kontrakt
med.
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet, som blev gennemført i 2017,
viste, at der samlet set for hjemmehjælpsområdet er knap 16 pct. af leverandørerne – for
hvilke der forefindes regnskabsoplysninger, og som er aktive leverandører i 2017 – som
har fået en revisionsanmærkning i regnskabet. Samtidig viser gennemgangen af
Side 8
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
regnskaberne, at knap 55 pct. af de leverandører, der er gået konkurs i perioden 2012 til
2016 har fået en revisionsanmærkning i regnskabet året forud for konkursen.
Undersøgelsen peger således på, at kommunalbestyrelsen kan bruge virksomhedernes
reviderede regnskaber til løbende at vurdere økonomien hos de private leverandører og
dermed bidrage til at forebygge konkurser blandt de private leverandører, som
kommunalbestyrelserne indgår kontrakt med.
Aftalepartierne ønsker at skærpe krav til ubetalt forfalden gæld, så en privat leverandør af
personlig pleje og praktisk hjælp ikke må have en ubetalt forfalden gæld til det offentlige
på mere end 50.000 kr.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til i forbindelse med
kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp at opstille
krav om, 1) at private leverandører inden kontraktindgåelse og én gang årligt i
kontraktperioden skal fremsende skattemæssige årsregnskaber, 2) at private
leverandører, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, inden kontraktindgåelse og én gang
årligt i kontraktperioden skal fremsende revideret regnskab og 3) at private leverandører
ved kontraktindgåelse ikke må have ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til
offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i det omfang, det sker i overensstemmelse
med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Ordregiver
kan undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der er omfattet af udbudslovens §
135, stk. 4, dog hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4, nr. 1, og § 135, stk. 4, nr. 2, ændres til en
ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover.
Fremsendte skattemæssige årsregnskaber og reviderede regnskaber udgør
dokumentation for opfyldelse af egnethedskriterier vedr. økonomisk og finansiel formåen.
Egnethedskriterier skal være i overensstemmelse med principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet og stå i forhold til kontraktens genstand. Såfremt
kommunalbestyrelsen stiller minimumskrav til ansøgers eller tilbudsgivers egnethed, skal
kriterierne overholde principperne. Det bør endeligt fremgå af kontrakten, hvilke
konsekvenser det vil medføre, hvis leverandøren ikke lever op til de stillede
egnethedskriterier.
Kravene, der stilles til de private leverandører, skal fremgå af det fremsendte eller
offentliggjorte materiale – f.eks. udbudsmaterialet.
2.3.3.1. Skattemæssigt årsregnskab
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med private leverandører stille krav
om, at leverandøren fremsender det seneste skattemæssige årsregnskab til kommunen
med henblik på, at kommunen kan vurdere leverandørens økonomi.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig forpligte private leverandører, som der indgås
kontrakt med, til én gang årligt i kontraktperioden at fremsende skattemæssigt
Side 9
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
årsregnskab til kommunen med henblik på, at kommunen løbende kan vurdere
leverandørens økonomi.
2.3.3.2. Revideret regnskab
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med private leverandører stille krav
om, at leverandøren, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at
udarbejde regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, endvidere fremsender det
seneste reviderede årsregnskab til kommunen med henblik på, at kommunen kan vurdere
leverandørens økonomi.
Kommunalbestyrelsen skal samtidig forpligte private leverandører, som der indgås
kontrakt med, og som i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, til én gang årligt i kontraktperioden at
fremsende revideret regnskab til kommunen med henblik på, at kommunen løbende kan
vurdere leverandørens økonomi.
De foreslåede regler stiller krav om, at virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven
er omfattet af pligt til at udarbejde et årsregnskab og lade dette revidere, skal indsende
virksomhedens reviderede regnskab. Herved skal forstås det seneste reviderede regnskab,
som er godkendt af virksomhedens generalforsamling. Virksomheder, der endnu ikke har
aflagt – og fået godkendt – en årsrapport, fordi virksomheden er nystartet, skal i stedet
indsende anden dokumentation for, at virksomheden har den fornødne økonomiske og
finansielle formåen. En ansøger eller en tilbudsgiver kan således godtgøre sin økonomiske
og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som ordregiveren vurderer passende,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de
dokumenter, som ordregiveren forlanger.
2.3.3.3. Ubetalt forfalden gæld til det offentlige
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse stille krav om, at private leverandører,
som kommunalbestyrelsen har til hensigt at tildele kontrakten til, fremlægger
dokumentation for, at leverandøren ikke har ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i det omfang, det sker i overensstemmelse
med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Ordregiver
kan undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der er omfattet af udbudslovens §
135, stk. 4, dog hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, ændres til en ubetalt
forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover.
Kommunalbestyrelsen skal inden kontraktindgåelse med private leverandører stille krav
om, at private leverandører fremlægger dokumentation fx i form af tro og love-erklæring
for, at leverandøren ikke har ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover til
offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en passende tidsfrist for leverandøren til at
fremlægge dokumentationen.
Hvis den ubetalte forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr., må
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke indgå kontrakt med
Side 10
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
leverandøren. En udelukkelse skal dog ske i overensstemmelse med principperne om
ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet og må bero på en konkret vurdering
af det enkelte udbud og aftale under en godkendelsesordning.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er
omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, hvis 1) alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der er
på 50.000 kr. eller derover, eller 3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt.
2.4. Efterberegning af afregningspriser
2.4.1. Gældende ret
Det følger af § 91, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal for at opfylde forpligtelsen i medfør
af stk. 1 som minimum indgå kontrakt med to eller flere leverandører, eller tilbyde
modtagerne et fritvalgsbevis.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslagets (L 121 – 2012-13) enkelte bestemmelser, at
anvender kommunalbestyrelsen en godkendelsesordning, hvormed at prisen fastsættes
uden priskonkurrence, fastsættes afregningsprisen på markedsvilkår i den forstand, at
afregningsprisen fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger,
som den kommunale leverandør har ved at producere og levere tilsvarende ydelse.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at afregningsprisen justeres løbende, når den bliver
bekendt med, at omkostningerne ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.
Der er således behov for, at kommunalbestyrelsen med passende mellemrum foretager en
efterberegning heraf ved en omkostningskalkulation.
For så vidt angår efterberegning ved omkostningskalkulation henvises der til Vejledningen
om omkostningskalkulationer, der kan findes i ”Budget- og regnskabssystem for
kommuner”, der er bilag til bekendtgørelse om kommunernes budget- og
regnskabsvæsen, revision m.v. nr. 952 af 5. juli 2017.
2.4.2. Overvejelser
En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet, som blev gennemført i 2017,
viste, at 29 pct. af kommunerne, der anvendte en godkendelsesordning hvormed prisen
fastsættes uden priskonkurrence, i 2016 ikke havde foretaget en prisregulering af
afregningsprisen på baggrund af efterberegning.
Det statsautoriserede revisionsaktieselskab BDO, som gennemførte undersøgelsen af
konkurser på hjemmehjælpsområdet for regeringen i 2017, vurderede i forbindelse med
gennemførslen af undersøgelsen, at der ofte er ændringer i den kommunale
hjemmeplejeenheds økonomiske grundlag, hvorfor det var bemærkelsesværdigt, at 29
pct. af kommunerne, der anvendte en godkendelsesordning i 2016, ikke regulerede
afregningspriserne. Der vurderes således at være en risiko for, at private leverandører, der
har leveret personlig pleje og praktisk hjælp under en godkendelsesordning, har modtaget
en ukorrekt afregning. Det bemærkes, at afregningen ved mangelfuld efterberegning af
afregningsprisen både kan have været for høj og for lav.
Aftalepartierne bag aftalen af den 5. oktober 2017 om forebyggelse af konkurser er enige
om, at kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning ved tilvejebringelse af
det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen fastsættes uden
priskonkurrence, skal foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og
mindst én gang årligt.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
For at sikre korrekte afregningspriser til private leverandører, der leverer personlig pleje
og praktisk hjælp under en godkendelsesordning, er det aftalepartiernes vurdering, at der
er behov for at forpligte kommunalbestyrelsen til at foretage efterberegning løbende og
mindst én gang årligt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelser, der benytter en
godkendelsesordning ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk
hjælp, hvormed prisen fastsættes uden priskonkurrence, til at foretage efterberegning af
afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt.
Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens
regnskab i foråret, hvormed beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års
regnskabstal, samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at de
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke længere stemmer overens med
afregningsprisen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at gennemføre en række tiltag, som
skal forebygge konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp,
samt en beredskabsplan i tilfælde af, at der alligevel opstår en konkurs.
De økonomiske konsekvenser af ændringerne skønnes at udgøre i alt 8,9 mio. kr. årligt, og
der er afsat midler til finansiering heraf med satspuljeaftalen for ældreområdet for 2018-
2021.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at stille krav om bankgarantier eller
tilsvarende garantistillelse ved kontraktindgåelse med private leverandører af personlig
pleje og praktisk hjælp. En undersøgelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet, som blev
gennemført i 2017, viste, at 74 pct. af kommunerne stiller krav om bankgaranti ved
indgåelse af kontrakt med private leverandør. For private leverandører i de resterende 26
pct. af kommunerne vil lovforslaget medføre en mindre udgift til tilvejebringelse af
bankgarantier eller tilsvarende garantistillelse.
Det forventes, at udgiften overvæltes til kommunerne ved marginalt dyrere tilbud, hvilket
er indregnet i de økonomiske konsekvenser for kommunerne oven for. Der vurderes
således ikke at være væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Team Effektiv Regulering i Erhvervsstyrelsen har vurderet, at der vil være administrative
konsekvenser ved lovforslaget, dog ikke af væsentligt omfang. Konsekvenserne består af
administrative aktiviteter forbundet med indhentning af bankgaranti, samt indsendelse af
det skattemæssige årsregnskab og, såfremt den private leverandør er omfattet af
lovpligtigt regnskabskrav og revisionskrav, det reviderede regnskab. Det er for så vidt
angår det skattemæssige årsregnskab og det reviderede regnskab lagt til grund for
vurderingen, at regnskaberne allerede er udarbejdet og – for så vidt angår regnskabet i
henhold til årsregnskabsloven – revideret og blot skal fremsendes.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
1843911_0013.png
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Center for
Sund Aldring, KU, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Soci-
alrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, De-
mensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedsplejer, Den Uvildige Konsulent-
ordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ensomme Gamles Værn, Ergote-
rapeutforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Fri-
villigrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), KA Pleje, KL (Kommunernes Landsforening), Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte (KTO), Kost & Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i sundheds-
fremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), LOs Faglige Seniorer, Lægeforeningen,
Nationalt Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Rådet for frivilligt socialt arbejde,
Selveje Danmark, Socialpædagogernes Landsforbund, VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
De økonomiske
konsekvenser for
kommunerne vurderes at
være i størrelsesordenen
8,9 mio. kr. årligt.
De administrative
konsekvenser for
kommunerne indgår i
beregningen af de
økonomiske konsekvenser.
Ingen væsentlige
økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen væsentlige
administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af
EU-retlige
Minimumsforpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Side 13
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovforslaget vedrører kommunalbestyrelsens samarbejde med private leverandører af
både personlig pleje og/eller praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at have en skriftlig
beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter
§ 92, stk. 1
forpligtes til at have en
skriftlig beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp.
Beredskabsplanen skal løbende opdateres efter behov, fx i forbindelse med
kontraktindgåelse med ny leverandør.
I tilfælde hvor kommunalbestyrelen har opfyldt deres forpligtelse til at tilvejebringe det
frie valg, jf. § 91, stk. 1 og 2, ved at tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis, som giver
borgere, der er visiteret til hjælp efter § 83, adgang til, at de pågældende borgere selv
indgår aftale med en cvr-registreret virksomhed om hjælpens udførelse, vil
kommunalbestyrelsen ikke være forpligtet til at have en skriftlig beredskabsplan.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at stille krav om
bankgarantier eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private leverandører af
personlig pleje og praktisk hjælp.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter
§ 92, stk. 2
forpligtes til at stille krav
om bankgarantier eller tilsvarende garanti ved kontraktindgåelse med private
leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp. Bankgaranti eller tilsvarende
garantistillelse skal stilles af de private leverandører, der tilsigtes at indgå kontrakt med i
forbindelse med kontraktindgåelse, og ikke i forbindelse med fremsendelse af den private
leverandørs tilbud eller ansøgning.
Krav om bankgaranti eller tilsvarende garantistillelse skal således skrives ind i kontrakten
og gælde for hele aftaleperioden. Størrelsen på bankgaranti eller tilsvarende
garantistillelse kan eventuelt justeres i kontraktperioden afhængig af antallet af borgere,
der modtager personlig pleje og praktisk hjælp fra den pågældende leverandør.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret ikke forpligtet til at opstille specifikke krav
om, at private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp skal fremsende
skattemæssige årsregnskaber og revideret regnskab. Kommunalbestyrelsen er ej heller
forpligtet til at stille krav om, at private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp
ikke må have ubetalt forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen efter
§ 92, stk. 3
forpligtes til i forbindelse
med kontraktindgåelse med private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp at
opstille krav om, 1) at private leverandører inden kontraktindgåelse og én gang årligt i
kontraktperioden skal fremsende skattemæssige årsregnskaber, 2) at private
leverandører, der i medfør af årsregnskabsloven er omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade regnskabet revidere, inden kontraktindgåelse og én gang
årligt i kontraktperioden skal fremsende revideret regnskab til kommunen og 3) at private
leverandører ved kontraktindgåelse ikke må have ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr.
eller derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i det omfang, det sker i overensstemmelse
med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Ordregiver
kan undlade at udelukke ansøgere eller tilbudsgivere, der er omfattet af udbudslovens §
135, stk. 4, dog hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4, nr. 1 og nr. 2, ændres til en ubetalt
forfalden gæld på 50.000 kr. eller derover.
For så vidt angår skattemæssigt årsregnskab og revideret regnskab gælder, at
kommunalbestyrelsen skal stille krav om, at private leverandører fremsender seneste
skattemæssige årsregnskab og revideret regnskab, samt at private leverandører, som der
indgås kontrakt med, én gang årligt i kontraktperioden fremsender skattemæssigt
årsregnskab og revideret regnskab.
De foreslåede regler stiller krav om, at virksomheder, der i henhold til årsregnskabsloven
er omfattet af pligt til at udarbejde et årsregnskab og lade dette revidere, skal indsende
virksomhedens reviderede regnskab. Herved skal forstås det seneste reviderede regnskab,
som er godkendt af virksomhedens generalforsamling. Virksomheder, der endnu ikke har
aflagt – og fået godkendt – en årsrapport, fordi virksomheden er nystartet, skal i stedet for
indsende anden dokumentation for, at virksomheden har den fornødne økonomiske og
finansielle formåen. En ansøger eller en tilbudsgiver kan således godtgøre sin økonomiske
og finansielle formåen ved ethvert andet dokument, som ordregiveren vurderer passende,
hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge de
dokumenter, som ordregiveren forlanger.
For så vidt angår krav om ubetalt forfalden gæld gælder, at den private leverandør på
tidspunkt for tildeling af kontrakt ikke må have ubetalt forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder vedrørende skatter, afgifter eller bidrag til sociale
sikringsordninger i henhold til dansk lovgivning eller lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret.
Hvis den ubetalte forfaldne gæld til det offentlige overstiger 50.000 kr., må
kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke indgå kontrakt med leverandøren. En
udelukkelse skal dog ske i overensstemmelse med principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og proportionalitet og må bero på en konkret vurdering af det enkelte
udbud og aftale under en godkendelsesordning.
Kommunalbestyrelsen kan undlade at udelukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der er
omfattet af § 92, stk. 3, nr. 3, hvis 1) alle ansøgere eller tilbudsgivere er omfattet af stk. 3,
2) ansøgeren eller tilbudsgiveren stiller sikkerhed for betaling af den del af gælden, der er
på 50.000 kr. eller derover, eller 3) ansøgeren eller tilbudsgiveren har indgået aftale med
Side 15
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
inddrivelsesmyndigheden om en afviklingsordning og denne ordning er overholdt.
Kommunalbestyrelsen er efter gældende ret forpligtet til at sikre, at afregningsprisen
justeres løbende, når den bliver bekendt med, at de gennemsnitlige, langsigtede
omkostninger ikke længere stemmer overens med afregningsprisen.
Det foreslås i § 1, nr. 1, at kommunalbestyrelser, der benytter en godkendelsesordning
ved tilvejebringelse af det frie valg af personlig pleje og praktisk hjælp, hvormed prisen
fastsættes uden priskonkurrence, efter
§ 92, stk. 4
skal foretage efterberegning af
afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt.
Efterberegningen vil fx kunne finde sted i forbindelse med aflæggelse af kommunens
regnskab i foråret, hvormed beregningen kan tage udgangspunkt i seneste års
regnskabstal, samt løbende hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at de
gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ikke længere stemmer overens med
afregningsprisen.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018 og finder anvendelse på
konkurrenceudsatte opgaver og aftaler under en godkendelsesordning, der er iværksat
efter denne dato.
Ved iværksat skal forstås tidspunktet for kommunalbestyrelsens offentliggørelse af en
udbudsbekendtgørelse. Ved annoncering af kontrakter under EU-tærskelværdierne, men
med klar grænseoverskridende interesse er det tidspunktet for offentliggørelse af
annonce. Ved kontrakter under EU-tærskelværdierne uden klar grænseoverskridende
interesse anses indkøbet iværksat på tidspunktet for ordregiverens fremsendelse af
opfordring til at afgive tilbud eller offentliggørelse af annonce. Annullerer en ordregiver et
udbud, som er iværksat inden lovens ikrafttrædelse og genudbyder kontrakten efter
lovens ikrafttræden, finder denne lov anvendelse på genudbuddet. Ved anvendelse af en
godkendelsesordning skal iværksat forstås som tidspunktet for materialets
offentliggørelse.
Det indebærer, at kommunalbestyrelsen fra 1. juli 2018 er forpligtet til at have en skriftlig
beredskabsplan med retningslinjer for, hvordan kommunalbestyrelsen håndterer
konkurser blandt private leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp fra 1. juli 2018,
jf. § 92, stk. 1.
Det indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen fra 1. juli 2018 er forpligtet til at stille
de krav ved kontraktindgåelse, som følger af § 92, stk. 2-3.
Endvidere indebærer det, at kommunalbestyrelsen fra 1. juli 2018 er forpligtet til at
foretage efterberegning af afregningspriser løbende efter behov og mindst én gang årligt,
jf. § 92 stk. 4.
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Side 16
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
1843911_0017.png
Gældende formulering
Lovforslaget
Ȥ
92.
Kommunalbestyrelsen skal have en
skriftlig beredskabsplan med retningslinjer
for, hvordan kommunalbestyrelsen
håndterer konkurser blandt private
leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp, jf. §§ 83 stk. 1 og 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal stille krav
om bankgarantier eller tilsvarende garanti
ved kontraktindgåelse med private
leverandører af personlig pleje og praktisk
hjælp, jf. § 91, stk. 2, nr. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med kontraktindgåelse med
private leverandører af personlig pleje og
praktisk hjælp, jf. § 91, stk. 2, nr. 1, opstille
krav om,
1) at private leverandører inden
kontraktindgåelse og én gang årligt
i kontraktperioden skal fremsende
skattemæssige årsregnskaber til
kommunen,
2) at private leverandører, der i
medfør af årsregnskabsloven er
omfattet af krav til at udarbejde
regnskab og krav om at lade
regnskabet revidere, inden
kontraktindgåelse og én gang årligt
i kontraktperioden skal fremsende
revideret regnskab til kommunen
og
3) at private leverandører ved
kontraktindgåelse ikke har ubetalt
forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover til offentlige myndigheder
vedrørende skatter, afgifter eller
bidrag til sociale sikringsordninger i
henhold til dansk lovgivning eller
lovgivningen i det land, hvor
ansøgeren eller tilbudsgiveren er
etableret i det omfang, det sker i
overensstemmelse med
principperne om ligebehandling,
gennemsigtighed og
proportionalitet. Ordregiver kan
undlade at udelukke ansøgere eller
tilbudsgivere, der er omfattet af
udbudslovens § 135, stk. 4, dog
hvor § 135, stk. 3, jf. § 135, stk. 4,
nr. 1 og nr. 2, ændres til en ubetalt
Side 17
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 169: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (Forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet), fra ældreministeren
1843911_0018.png
forfalden gæld på 50.000 kr. eller
derover.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser, der benytter
en godkendelsesordning ved tilvejebringelse
af det frie valg af personlig pleje og praktisk
hjælp, hvormed prisen fastsættes uden
priskonkurrence, skal foretage
efterberegning af afregningspriser løbende
efter behov og mindst én gang årligt, jf. §
91, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018
og finder anvendelse på
konkurrenceudsatte opgaver og aftaler
under en godkendelsesordning, der er
iværksat efter denne dato.
Side 18