Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1843826_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
9. januar 2018
Nye regler om risikobaseret tilsyn vil gøre livet svært for kiropraktorer og
idrætsforeninger
Styrelsen for Patientsikkerhed har pr. 1. januar 2018 lanceret en tilsynsordning, som skal
sikre patienterne god og ordentlig behandling.
I Dansk Kiropraktor Forenings høringssvar til lovforslaget pointerede DKF, at tilsynet og
gebyret herfor især ville ramme privatpraktiserende sundhedspersoner i primærsekto-
ren uforholdsmæssigt hårdt, da der her typisk er tale om relativt små enheder.
Vi må desværre erkende, at det er det, der nu sker. Vi ser nemlig nu, at de kiropraktorer,
der i deres fritid hjælper lokale sportsklubber og idrætsudøvere i og uden for sportshal-
lerne med skadesforebyggelse og behandling til en meget lav betaling, vil være tvunget
til at sige nej eller hæve priserne pga. gebyret.
Hvis disse frivillige kiropraktorer skal registrere sig - og endda betale for det - for hver
klub, de deltager i, eller værre endnu
for hver hal eller stadion
ud over deres almin-
delige arbejde, så kan det blive en dyr og besværlig fornøjelse at hjælpe det frivillige
Danmark.
Dansk Kiropraktor Forenings bekymring er dermed, at denne ordning kommer til at for-
årsage en flugt fra sportsklubberne, og at arbejdet bliver varetaget af uuddannede uden
supervision af autoriserede sundhedspersoner. Det, mener vi, kan ikke være den til-
tænkte effekt af tilsynet.
Dansk Kiropraktor Forening håber at blive inddraget i den videre proces med at få disse
udfordringer håndteret.
Venlig hilsen
Lone Kousgaard Jørgensen
Formand