Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
København den 8/1-2018.
Til Sundheds- og Ældreudvalget.
Patientdataforeningen skriver til Sundheds- og Ældreudvalget omkring rapporten “Værdien af
Kliniske Forsøg i Danmark” (1) forfattet af Copenhagen Economics og bestilt af
Udenrigsministeriet, Lægemiddelindustriforeningen og NEXT. Samt om rapporten “Analyse af
rammevilkår for Life Science i Danmark” (2) forfattet at KPMG og bestilt af det tværministerielle
sekretariat som betjener Vækstteam.
Vi håber med henvendelsen at få besvaret et spørgsmål til hver af rapporterne.
Rapporten “Værdien af Kliniske Forsøg i Danmark” tegner et billede af at det er en god forretning
for Danmark når medicinalindustrien lave medicinske forsøg på mennesker i Danmark. For hver
krone der investeres i den type forskning, angives det at der kommer 0,64 kroner retur på BNP.
Der er dog grund til bekymring når man læser rapport.
Eksempelvis nævnes i rapporten en interne rente på 39% når der forskes i hjertekar-
sygdomme i UK hvorefter man sammenligner med et generelt samfundsniveau på 2-4%. Det
fremtræder som spin og såkaldt ”cherry-picking”, når man derefter sammenligner med 2-4%
på tværs af ALLE typer af projekter. Sammenligningen bør naturligvis være på tværs af alle
typer medicinske forskningsprojekter og helst for Danmark.
Ved hurtig Google-search ses rapporter fra Deloitte og McKinsey, og der taler de om intern
rente på alt mellem 5 og 15% indenfor Pharma.
McKinsey nævner at Pharma er under stadig stigende kompetitivt pres til at levere forskning,
der kan give kommercielt afkast.
Medicinsk forskning må siges at have en større risiko end gennemsnittet og skal dermed også
intuitivt give højere afkast. I den forbindelse bør det nævnes, at især forskning inden for
personlig medicin har haft svært ved at bringe nye lægemidler på markedet, hvorfor risiko på
dette felt er ekstra stor og forrentning må være meget usikker.
Rapport fra Copenhagen Economics fremtræder ensidig. Hvorfor sammenligner man for
eksempel ikke mere direkte industri-initierede forsøg med investegator-initierede.
I Patientdataforeningen har vi søgt om aktmaterialet vedrørende de to unikke datasæt som
rapporten bygger på. Udenrigsministeriet har dog meddelt at de ikke har materialet.
1. Patientdataforeningen skriver til udvalget for at høre om det er muligt at
fremskaffe de bagvedliggende datasæt og beregninger, der ligger til grund
for rapporten “Værdien af Kliniske Forsøg i Danmark”?
I den forbindelse skal det nævnes at danske sundhedsdata har begrænset betydning for
tiltrækning af medicinske forsøg på mennesker. Sundhedsdata har dog betydning for rekruttering
af forsøgspersoner. I Rapport om rammevilkår for lifescience i Danmark (2) bestilt i forbindelse
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Henvendelse af 8/1-18 fra Patientdataforeningen vedr. det kommende Nationalt Genom Center
1842429_0002.png
med Vækstteams anbefalinger fra 2017 nævnes sundhedsdata ikke synderligt, men man kan dog
læse (2):
Efter godkendelse af et klinisk forsøg er det dernæst afgørende, at forsøgspersonerne
til forsøget rekrutteres så hurtigt som muligt. Flere af de interviewede virksomheder
påpeger, at Danmark i denne sammenhæng på den ene side er strukturelt udfordret
af det begrænsede patientgrundlag, hvilket alt andet lige kan indebære en længere
rekrutteringsproces, men at de veludbyggede sundhedsdata omvendt giver en
mulighed for hurtigt at identificere forsøgspersoner.
2. Hvis de danske sundhedsregistre skal agere som rekrutteringsarkiv for
medicinalindustrien, er det så ikke rimeligt at borgerne har mulighed for at
melde fra?
MVH
Læge Thomas Birk Kristiansen, Formand for Patientdataforeningen.
Referencer
1.
https://biopeople.eu/fileadmin/user_upload/Editor/Rapport_Vaerdien-af-kliniske-forsoeg-
i-Danmark.pdf
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Henvendelse af 8/1-18 fra Patientdataforeningen vedr. det kommende Nationalt Genom Center
1842429_0003.png
2.
https://www.dropbox.com/s/s2bnh4we6ksozdz/04%2007%20Rammevilkr%20for%20Life%
20Science%20i%20Danmark%20%20endelig%20rapport.pdf?dl=0