Et input om medicinsk cannabis.
Hej.
Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil komme med et input omkring medicinsk cannabis. Jeg har i lang tid
undret mig over både lægers, forskeres og politikeres skepsis i forhold til at lancere medicinsk cannabis på
det danske marked. I disse kredse argumenterer man imod en forsøgsvis lempelig ordning til gavn for
mange mennesker, fordi man argumenterer udfra et falskt faktum, at der er forsket for lidt i medicinsk
cannabis til at det vil være forsvarligt bare at liberalisere området.
Der eksisterer så meget forskning fra andre lande, som kunne være et udgangspunkt for danske læger,
forskere og politikere, til at få indsigt i et område, som danske forskere ikke har brugt meget tid på. Og
egentlig har danske patienter været ufrivillige forsøgsdyr ved lancering af mange medicinske præparater,
blandt andet indenfor psykofarmaka
–
derfor ser jeg det som positivt, at mange danske patienter i denne
sammenhæng vil stille sig frivilligt til rådighed for indhentning af in vivo evidens omkring medicinsk
cannabis, noget som man fra politisk hold burde lytte meget til!
I Israel har professor Raphael Mechoulam forsket i medicinsk cannabis i 50 år og dermed frembragt et
enormt stort evidensmateriale omkring virkeområder og meget meget andet.
Jeg håber, at man fra politisk hold forholder sig skeptisk overfor fordomsfulde læger og forskere
–
fordi det
blot er et spørgsmål om at gribe det internationale forskningsmateriale og bruge det som startbase for en
lempelig dansk ordning til stor gavn for mange syge mennesker.
Medicinsk cannabis burde, som det ses i andre lande, holdes væk fra lægerne og etableres i klinikker under
staten, med uddannet personale til at varetage cannabisklinikkens funktioner. Som det er besluttet at gøre
det i Danmark, har man desværre givet mulighed for monopolisering og profitfokus, i stedet for at holde
det medicinske og sundhedsmæssige princip i fokus.
Mvh
Forfatter
Erik Munch Sørensen