SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Orientering om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde, øget patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen m.v.), fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 153
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPHTE

Koordineret med:

Sagsnr.: 1700542

Dok. nr.: 484839

Dato: 21-12-2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

(Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde, øget

patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen m.v.)

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »kiropraktorer,« : »fysioterapeuter, osteopater,«.

§ 14,

indsættes efter »Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter«: «§ 2,

stk. 1, § 3, stk. 2,«.

§ 49, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og

lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed

under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed, end den i stk. 1 nævnte

virksomhed.«

§ 49, stk. 3,

indsættes efter »den i stk. 1«: »og stk. 2«, og efter »supplerende

uddannelse« indsættes: »og er ansat i en specialefunktion«.

§ 52, stk. 5,

indsættes efter »læger«: », osteopater«.

Efter § 70 a indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 24 b

Osteopater

Autorisation

§ 70 b.

Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og

bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der

stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og ek-

samener, samt om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat

og om afgrænsning af virksomheden.«

SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Orientering om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde, øget patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen m.v.), fra sundhedsministeren

§ 74, stk. 3,

indsættes efter »Nåleakupunkturbehandling«: », bortset fra akupunktur på

brystkassen,«

§ 78

ændres »og § 70 a, stk. 2,« til: »§ 70 a, stk. 2, og § 70 b, stk. 2,«.

§ 79

ændres »§ 52, stk. 3,« til: »§ 52, stk. 3 og 5, «.

10.

§ 89

indsættes efter »En person, der uden autorisation som læge«: »eller uden at

være berettiget hertil i medfør af regler udstedt i medfør af § 49, stk. 2,«.

§2

I lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, jf. lov nr. 655 af 8.

juni 2017, foretages følgende ændringer:

I §

12, stk. 3,

ændres » betingelserne for tvangsindlæggelse, jf. § 10, « til: »

betingelserne i § 6, stk. 2, «.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Personer, der ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed som osteopat her i

landet, kan uden autorisation fortsat betegne sig som osteopat frem til den 30. juni 2023.

Stk. 3.

Retten til fortsat at betegne sig som osteopat i medfør af stk. 2 giver ikke ret til at

udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, jf. § 52, stk. 5.

Stk. 4.

Behandlingssteder, omfattet af registreringspligten efter sundhedslovens § 213 c,

stk. 1, hvor autoriserede osteopater udøver behandling, skal senest 6 måneder efter, at

osteopaten er meddelt autorisation, registrere den osteopatiske virksomhed.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt

eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 2

1. Indledning

Med lovforslaget ønsker regeringen at gennemføre en række ændringer af lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven).

Endvidere ønskes gennemført en mindre ændring af lov af anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile.

Det foreslås

for det første

at indføre en autorisationsordning for osteopater. Osteopati er

en behandlingsform, der har flere lighedspunkter med fysioterapi og kiropraktik.

Som led i ordningen foreslås det at indføre en beskyttelse af titlen som osteopat, og at

autoriserede osteopater

–

på linje med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registerede

alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse i manuel behandling

–

forbeholdes ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Den, der ansøger om autorisation som osteopat vil desuden efter forslaget skulle opfylde

nærmere bestemte uddannelsesmæssige krav, der foreslås fastsat af Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Endvidere vil osteopater, der autoriseres efter den foreslåede ordning blive underlagt de

generelle forpligtelser, der gælder for øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner

efter autorisationsloven og sundhedsloven. Det gælder bl.a. pligten til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed under udøvelse af virksomheden, pligt til at indhente patientens

informerede samtykke forud for iværksættelse af osteopatisk behandling,

journalføringspligt m.m.

Herudover vil den, der meddeles autorisation som osteopat, blive underlagt tilsyn fra

Styrelsen for Patientsikkerhed, og osteopater, der driver egen klinik, vil skulle registrere

behandlingsstedet hos Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på at blive omfattet af

styrelsens risikobaserede tilsyn med behandlingssteder.

Endelig foreslås det som led i autorisationsordningen at give patienter, der behandles af

autoriserede osteopater, adgang til at klage over behandlingen til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn. Det foreslås også, at patienter, der påføres skade af en autoriseret

osteopat i forbindelse med behandling, undersøgelse eller lign., skal kunne søge erstatning

efter patienterstatningsordningen.

For det andet

foreslås det at udvide nuværende tand-, mund- og kæbekirurgers

virksomhedsområde, idet

det ta dlægefaglige spe iale ta d-, u d- og kæ ekirurgi har

æ dret sig arka t ge e e årrække, således at spe ialta dlæger i ta d-, u d- og

kæ ekirurgi a sat på kæ ekirurgiske hospitalsafdeli ger i dag varetager visse højt

spe ialiserede eha dli ger.

Disse i dgre foretages i dag efter delegatio fra læger på trods af, at de faglige

ko pete e ligger hos spe ialta dlæger e i ta d-, u d- og kæ ekirurgi. He sigte

lovforslaget er at udvide virkso hedso rådet for spe ialta dlæger i ta d-, u d- og

kæ ekirurgi til også at o fatte ge e rud af hud,

samt udførelse af operative indgreb

inden for et større område end tilfældet er i dag.

Det foreslås

for det tredje,

at nåleakupunkturbehandling på brystkassen gøres

lægeforbeholdt, således at kun læger, eller personer, der handler på lægers ansvar

fremover må foretage behandling med nåleakupunktur på brystkassen.

Side 3

Det foreslås

for det fjerde,

at den gældende lovbestemte klageadgang til Sundheds- og

Ældreministeriet over afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed om afslag på

autorisation som sundhedsperson afskæres, idet klageadgangen ikke skønnes at være

formålstjenlig.

For det femte

foreslås en ændring af reglerne om tilbageholdelse af inhabile somatiske

patienter i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, idet

betingelserne for tilbageholdelse af patienter, som ikke er tvangsindlagte, ikke kan opfyldes.

Dette skyldes en forkert henvisning til betingelser i loven. Hensigten med dette lovforslag

er at rette op på denne fejl.

2. Lovforslaget

2.1 Autorisation af osteopater

2.1.1. Krav for at opnå autorisation som osteopat

2.1.1.1 Gældende ret

Osteopater er ikke omfattet af en autorisationsordning og der stilles heller ikke andre

offentlige krav til den, der udfører osteopatisk virksomhed.

Der eksisterer heller ikke en offentlig dansk reguleret uddannelse i osteopati.

Sundhedsministeren kan efter § 2 i lov nr. 351 af 19. maj 2004 om en brancheadministreret

registreringsordning for alternative behandlere godkende foreninger, der kan registrere

alternative behandlere, såfremt foreningen opfylder nærmere bestemte krav til bl.a.

organisering. En alternativ behandler er i lovens § 1, stk. 2, defineret som en person, der

udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen,

og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af

personer inden for sundhedsvæsenet.

Foreningen Danske Osteopater deltager ikke

registreringsordning for alternative behandlere.

den

brancheadministrerede

2.1.1.2 Overvejelser

Osteopati er en behandlingsform, der har flere lighedspunkter med fysioterapi og

kiropraktik.

Der tages i osteopatien udgangspunkt i teorien om, at hvis kroppen bliver korrigeret

mekanisk vil kroppens egne selvhelingsmekanismer træde i kraft. Osteopater undersøger

og forebygger dysfunktioner i hele kroppen og behandler led, muskler, bindevæv, kar og

nerver med osteopatiske manipulative teknikker (OMT) for at normalisere kroppens

funktioner. OMT omfatter blandt andet manipulationer af kroppens led, mobilisering af

kroppens led, muskler og fascier, strækteknikker samt muscle energy teknique (MET), der

kræver den behandledes egen aktive medvirken.

Følgende principper udgør rammerne for en osteopatisk behandling:

• Kroppe er e e hed

• Struktur og fu ktio er i d yrdes

forbundne

• Kroppe har selvregulere de eka is er

• Kroppe har de i oe de ev e til at forsvare og reparere sig selv

Osteopater kan endvidere benytte sig af ultralyd og røntgenbilleder taget af andre til

diagnosticering, men selve behandlingen involverer alene manuel behandling.

Side 4

Det vurderes, at den virksomhed, der udføres af osteopater

–

i lighed med anden

virksomhed, der udføres af autoriserede sundhedspersoner

–

er af en sådan risikobetonet

beskaffenhed, at det vil være hensigtsmæssigt, at osteopatens uddannelsesmæssige

baggrund og faglige virke reguleres, og at aktiviteten omfattes af tilsyn fra Styrelsen for

Patientsikkerhed.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at der indføres en

autorisationsordning for osteopater på linje med de ordninger, der gælder for andre

grupper af sundhedspersoner, herunder fysioterapeuter og kiropraktorer. Ministeriet

lægger i den forbindelse vægt på, at osteopater har tæt patientkontakt, og at osteopatisk

virksomhed har en række fællestræk med den virksomhed, der udføres af fysioterapeuter

og kiropraktorer.

I Danmark er der på nuværende tidspunkt ingen etablerede skoler eller en offentlig

reguleret uddannelse indenfor osteopati. Der er dermed ikke fastlagt en faglig norm for at

kunne udøve osteopati.

For personer, der er uddannet læge, fysioterapeut eller kiropraktor med dansk autorisation,

er det ifølge oplysninger fra Danske Osteopater muligt at tage en deltidsuddannelse ved to

private uddannelsessteder, der er i Danmark. I England og en række andre lande, er det

endvidere muligt at tage en fuldtidsmasteruddannelse i osteopati.

I mangel af en dansk uddannelse vil det derfor som led i indførelsen af en

autorisationsordning for osteopater være nødvendigt at fastsætte de nærmere

uddannelsesmæssige krav til den der søger om autorisation som osteopat.

Disse krav til skulle baseres på udenlandske uddannelser/standarder og erfaringer samt

uddannelser udbudt af private i Danmark.

WHO har i

offe tliggjort rapporte : ”Be h arks for trai i g i

traditional/complementary and alternative medicine. Benchmarks for training in

osteopathy.”

Osteopati beskrives i rapporten som en behandling, hvor behandleren (osteopaten)

opfatter kroppen som selvregulerende og selvhelende. Den osteopatiske behandling tager

udgangspunkt i denne opfattelse af patientens krop og består af osteopatisk manual terapi,

en teknik, der kaldes:

”Osteopathi

a ipulative treat e t OMT ”. OMT refererer til e

række manipulative teknikker, som kan kombineres med anden behandling og vejledning,

eksempelvis vejleding i fysisk aktivitet og kropsholdning, kostvejledning m.m.

Rapporten beskriver to forskellige typer af uddannelser.

Type I

Type I er for den der i forvejen har ingen eller kun lidt uddannelse indenfor det

sundhedsfaglige område. Adgangskravet er gymnasialuddannelse eller tilsvarende.

Uddannelsen er på fuld tid og har en varighed på fire år. Uddannelsen afsluttes evt. med en

afhandling eller et projekt. Uddannelsen har typisk 4200 timers undervisning indenfor

områderne: Videnskabelige fag, forskning, kliniske studier og klinisk praksis. Uddannelsen

indeholder minimum 1000 timers superviseret klinisk praksis, der skal foregå ved direkte

patientkonktakt.

Type II

Type II er for den der i forvejen har en uddannelse indenfor det sundhedsfaglige område.

Type II uddannelsen har samme mål og indhold som type I uddannelsen, men uddannelsens

Side 5

varighed kan variere, afhængig af tidligere uddannelse(r) og kompetencer. Uanset længde,

indeholder uddannelsen minimum 1000 timers superviseret klinisk praksis, der skal foregå

ved direkte patientkonktakt.

Desuden har CEN (Den Europæiske Standardiseringsorganisation) udarbejdet en CEN-

standard (DS/EN 16686:2015). CEN–standarden beskriver osteopatisk behandling på

e åde so WHO og he viser til WHO rapporte fra

: ”Be h arks for trai i g

in traditional/complementary and alternative medicine. Benchmarks for training in

osteopathy.”, i forhold til udda elsestyper og

-indhold.

2.1.1.3 Lovforslagets indhold

Med henblik på at højne patientsikkerheden for dem, der modtager osteopatisk behandling,

foreslår Sundheds- og Ældreministeriet at indføre en autorisationsordning for osteopater.

Det foreslås derfor, at der i autorisationsloven indsættes et nyt kapitel, der omhandler

autorisation af osteopater.

Det foreslås hermed at åbne mulighed for, at osteopater efter ansøgning - og under

forudsætning af at de opfylder nærmere fastsatte uddannelsesmæssige krav - kan opnå

autorisation efter autorisationsloven.

Da der som tidligere anført ikke eksisterer en offentlig anerkendt uddannelse til osteopat

foreslås det samtidig, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at fastlægge de

nærmere uddannelsesmæssige krav til osteopater, herunder kravene til niveau, indhold og

varigheden af uddannelser og eksamener.

Der vil med baggrund i den foreslåede bemyndigelse bl.a. blive fastsat regler om, at

ansøgeren - for at opnå autorisation - enten skal have gennemført en fuldtidsuddannelse i

osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i kombination med en

deltidsuddannelse i osteopati. Uddannelsen skal have et niveau svarende til

professionsbachelorniveau - på linje med uddannelsesniveauet for fx fysioterapeuter.

Det

bemærkes

den

forbindelse,

varigheden

danske

professionsbacheloruddannelser er 3,5 år (210 ECTS point). Men dette udelukker ifølge

Styrelsen for Patientsikkerheds faste praksis ikke, at der vil kunne ske anerkendelse af

udenlandske bacheloruddannelser af minimum 3 års varighed. Denne praksis forventes

videreført ved vurderingen af (udenlandske) fuldtidsuddannelser i osteopati og andre

sundhedsfaglige uddannelser, der i kombination med en deltidsuddannelse i osteopati,

danner grundlag for en ansøgning om autorisation som osteopat.

Med baggrund i den foreslåede bemyndigelse vil der desuden blive stillet krav om, at

ansøgeren har gennemført minimum 1000 timers klinisk undervisning i osteopati forud for

meddelelse af autorisation. Ved klinisk undervisning forstås den del af uddannelsen, hvor

den studerende under supervision af en autoriseret osteopat er i direkte kontakt med raske

eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede

osteopatiske indsats. Udvalgte elementer af den kliniske undervisning kan tilrettelægges i

et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium men vil ikke kunne erstatte

direkte patientkontakt.

Der vil endvidere blive stillet krav om, at den kliniske undervisning finder sted i regi af den

osteopatiske uddannelse, således at den endelige autorisation som osteopat baseres på en

klinisk undervisning inden for eget fag.

Herudover vil Styrelsen for Patientsikkerhed ved fastlæggelse af de uddannelsesmæssige

krav i det o fa g, det er releva t, herudover i ddrage WHO’s rapport

Side 6

”Be he arks for trai i g i traditio al/ e ple e tary a d alter ative edi i e”, CEN-

standarden (DS/EN 16686:2015) og udenlandske uddannelser. Styrelsen vil desuden

inddrage relevante interesseorganisationer, herunder Danske Osteopater.

Der foreslås endvidere, at der i forbindelse med en overgangsordning indføres lempeligere

autorisationskrav for de, der allerede praktiserer som osteopater.

For så vidt angår de deltidsuddannelser inden for osteopati, der i dag udbydes i Danmark,

er det usikkert, om de vil kunne leve op til det foreslåede krav til klinisk undervisning, da

deltidsuddannelserne typisk alene indeholder praktisk undervisning uden direkte

patientkontakt, der efter det foreslåede, kun i begrænset omfang ville kunne tages i

betragtning som klinisk undervisning.

Det vil derfor særligt i en overgangsordning kunne være relevant at inddrage relevant klinisk

undervisning fra ansøgers professionsbacheloruddannelse, hvis denne undervisning også

har haft sigte på manuelle behandlingsteknikker. Det vil i praksis være uddannelsen i

fysioterapi, som vil kunne opfylde dette krav.

Det foreslås herudover, at det ikke nødvendigvis skal være en sundhedsfaglig

professionsbacheloruddannelse der danner grundlag for optagelsen på en

deltidsuddannelse i osteopati, men at ansøgeren derimod kan have fuldført sin

sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelse sideløbende med eller efter

deltidsuddannelsen i osteopati.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører registre over de forskellige grupper af

sundhedspersoner, jf. autorisationslovens § 1, stk. 1. Når Styrelsen for Patientsikkerhed har

meddelt autorisation til den pågældende, vil autorisationen blive offentliggjort og fremgå

af autorisationsregistret på styrelsens hjemmeside. Styrelsen for Patientsikkerhed vil

ligeledes med hjemmel i den gældende autorisationslovs § 12 offentliggøre

autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltninger.

Forholdet til persondataloven og databeskyttelsesforordningen

Ved modtagelse af ansøgninger om autorisation, registrering af oplysninger i

autorisationsregisteret og offentliggørelse af oplysninger om autorisationsstatus, foreligger

der behandling af personoplysninger.

Det bemærkes, at almindelige, ikke-følsomme personoplysninger, herunder oplysninger om

navn, adresse, telefonnummer og hjemmesideadresse efter § 6, stk. 1, i persondataloven,

jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, kun må finde sted, hvis

den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil, hvis behandlingen er nødvendig

af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn til

gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den registreredes anmodning forud for

indgåelsen af en sådan aftale, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, hvis behandlingen er nødvendig for at

beskytte den registreredes vitale interesser, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til

udførelsen af en opgave i samfundets interesse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn

til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt, eller

hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem

oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den

registrerede ikke overstiger denne interesse.

Registrering af følsomme oplysninger kræver tilsvarende samtykke, med mindre betingelser

i persondatalovens §§ 7 og/eller 8 er opfyldt.

Side 7

Da autorisationsregisteret indeholder oplysninger om ændringer i autorisationsstatus,

herunder tilsynsforanstaltninger, kan det være nødvendigt at behandle følsomme

oplysninger i forbindelse med registreringerne. Det følger af persondatalovens § 7, stk.

5, at oplysninger må behandles uden den registreredes samtykke, når behandlingen er

nødvendig af hensyn til forvaltning af sundhedstjenester og foretages af en person

inden for sundhedssektoren, der er undergivet tavshedspligt. Ansatte i Styrelsen for

Patientsikkerhed er omfattet af bestemmelsen. For så vidt angår andre følsomme

oplysninger, herunder strafbare forhold, er behandlingen omfattet af bestemmelsen i

persondatalovens § 8, stk. 1, hvorefter oplysninger må behandles af en offentlig

myndighed, når det er nødvendigt for varetagelse af myndighedens opgaver.

Databeskyttelsesforordningen viderefører regler svarende til persondataloven i

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, (almindelige oplysninger) og i artikel 9, stk. 2, litra h

(følsomme oplysninger).

Derudover skal behandlingen af oplysninger ske i overensstemmelse med de

grundlæggende betingelser i lovens § 5. Dette indebærer, at al behandling af

personoplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at en senere

behandling af oplysninger ikke er uforenelig med det oprindelige formål, hvortil

oplysningerne er indsamlet. For alle behandlinger af oplysninger er det desuden en

forudsætning for behandlingens lovlighed, at de oplysninger, der behandles, er relevante

og tilstrækkelige, og ikke omfatter mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål,

hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at de foreslåede bestemmelser om

modtagelse og behandling af ansøgninger om autorisation, registrering af og

offentliggørelse af oplysinger fra autorisationsregistret er i overensstemmelse med

persondatalovens og databeskyttelsesforordningens bestemmelser, og at behandlingen af

personoplysninger kan ske i overensstemmelse med persondatalovens § 5.

Særligt om ansøgere, der er statsborgere i eller uddannet i lande uden for Danmark

Ifølge anerkendelsesdirektivet (direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer som ændret ved Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2013/55/EU) skal

Danmark anerkende, at en EU-/EØS-borger er kvalificeret til at udøve et erhverv i Danmark,

hvis han eller hun er kvalificeret til at udøve erhvervet i sit hjemland.

Det følger af direktivets artikel 14, at direktivets bestemmelser ikke er til hinder for, at

Danmark kræver, at ansøgeren gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år,

eller går op til en egnethedsprøve, såfremt:

a) den uddannelse, ansøgeren har fået, omfatter fag eller discipliner, der er

væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det uddannelsesbevis, som er

foreskrevet i Danmark, eller

b) det lovregulerede erhverv i Danmark omfatter en eller flere former for lovreguleret

erhvervsmæssig virksomhed, der ikke forekommer i det tilsvarende erhverv i

ansøgerens hjemland, og den uddannelse, der kræves i Danmark, omfatter fag

eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det af

ansøgeren fremlagte kursus- eller uddannelsesbevis.

Hvis Danmark gør brug af denne mulighed, skal Styrelsen for Patientsikkerhed give

ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve.

Side 8

Osteopater vil automatisk blive omfattet af den gældende bekendtgørelse nr. 49 af 13.

januar 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som

autoriseret sundhedsperson, der er udstedt i medfør af § 3 i autorisationsloven.

Det følger af § 4 i bekendtgørelsen, hvorefter en ansøger, som har gennemgået en af de

øvrige (end læge, tandlæge, sygeplejerske og jordemoder) af autorisationsloven omfattede

uddannelser i et EU/EØS-land m.v., meddeles den tilsvarende danske autorisation i

overensstemmelse med direktivet artikel 10

–

15, jf. dog stk. 3 og 4.

Efter stk. 3 og 4 kan Styrelsen for Patientsikkerhed bl.a. stille supplerende krav om prøvetid

på op til 3 år eller beståelse af en egnethedsprøve, jf. direktivets artikel 14, jf. dog artikel

15, hvis varigheden af den gennemførte uddannelse er mindst et år kortere end den

tilsvarende danske uddannelse, eller uddannelsen omfatter fag eller discipliner, der er

væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af den tilsvarende danske uddannelse.

Ansøgeren har ret til at vælge mellem gennemførelse af prøvetid eller beståelse af

egnethedsprøve. Bestås prøvetiden ikke, kan ansøgeren ikke meddeles autorisation.

Da der ikke findes en offentligt reguleret uddannelse til osteopat i Danmark, vil det ikke

være muligt at tilrettelægge egnethedsprøver for ansøgere.

Det er desuden hensigten, at osteopater, der er uddannet i lande uden for EU/EØS på linje

med hvad der gælder for andre grupper af personer, der søger om dansk autorisation, ud

over dokumentation for deres uddannelse, også vil skulle dokumentere deres

sprogfærdigheder, og derefter afprøves i en evalueringsansættelse af seks måneders

varighed. Der sigtes derfor mod at udvide anvendelsesområdet for den gældende

bekendtgørelse nr. 478 af 10. maj 2013 om autorisation af visse sundhedspersoner, der er

statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS. Ændringen vil ske med hjemmel

i autorisationslovens § 2, stk. 2, jf. 3, stk. 2.

Rådgivende forum om osteopati

Endelig foreslås det, at Styrelsen for Patientsikkerhed bemyndiges til at udstede regler om,

at der etableres et rådgivende forum om osteopati, der skal rådgive styrelsen i forbindelse

med behandlingen af konkrete ansøgninger om autorisation.

Behovet for et sådan rådgivende forum skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed ved

behandlingen af konkrete ansøgninger om autorisation som osteopat vil have behov for

faglig rådgivning til vurderingen af, om ansøgernes uddannelser opfylder de

indholdsmæssige krav.

Da der ikke findes en offentlig reguleret dansk uddannelse i osteopati, som kan bistå med

denne faglighed, vil styrelsen have behov for en løbende sparring med relevante

interessenter. Der vil kunne være tale om faglige organisationer, herunder Danske

Osteopater, relevante myndigheder samt eventuelle arbejdsgivere og uddannelsessteder.

Deltagerkredsen forventes at være 6

–

8 personer.

Forummet skal ikke have kompetence til at træffe egentlige afgørelser, men tjene som et

fagligt forum blandt andet til brug for vurdering af ansøgernes uddannelse.

Det faglige forum vil også kunne inddrages med henblik på generel sparring for Styrelsen

for Patientsikkerhed, herunder for at holde styrelsen opdateret om praksis og retningslinjer

i forbindelse med at faget og/eller de udbudte uddannelser udvikler sig.

Det rådgivende forum forankres i Styrelsen for Patientsikkerhed. Mødefrekvensen

afhænger af antallet af og karakteren af ansøgninger til osteopat, men det forventes at der

vil blive afholdt kvartalsvise møder. Kommissoriet for det rådgivende forum vil blive bragt i

høring og offentliggjort på styrelsens hjemmeside.

Side 9

2.1.2 Titelbeskyttelse og forbeholdt virksomhedsområde

2.1.2.1 Gældende ret

Der gælder i dag ingen særlige rettigheder for den, der betegner sig som osteopat, og titlen

som osteopat kan benyttes af enhver uanset den pågældendes uddannelsesmæssige

baggrund.

2.1.2.2 Overvejelser

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at titlen osteopat fremover bør forbeholdes den, der

opnår autorisation som osteopat efter den foreslåede lov.

Ministeriet vurderer dog, at autoriserede osteopater bør tildeles et forbeholdt

virksomhedsområde, jf. autorisationslovens § 1, stk. 3, i form af en ret til at udføre

manipulationsbehandling af rygsøjlen, jf. autorisationslovens § 52, stk. 5. Ved manipulation

forstås i denne sammenhæng, manipulation af rygsøjlen hvor der udføres en manuel

procedure, hvor et bevægesegment med en impulslignende kraft momentant bringes ud

over den elastiske barriere uden at forcere segmentets anatomiske integritet. Manuel

behandling indebærer en række forskellige teknikker fra massage til manipulation af led.

Fælles for dem er, at behandleren bruger sine hænder til behandlingen. Manuel behandling

bliver anvendt til forskellige problemstillinger, men typisk smertereduktion.

Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere, i forbindelse med, at

alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling

ved lov nr. 1734 af 27. december 2016 fik adgang efter autorisationslovens § 52, stk. 5, til

at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, foretaget en undersøgelse af området for

manuel behandling og kiropraktorernes forbeholdte virksomhedsområde. Det fremgår bl.a.

af undersøgelsen, at de manuelle teknikker er vanskeligt fagligt at afgrænse skarpt fra

hinanden.

Det fremgår endvidere af studier fra Parker Instituttet, Bispebjerg og Frederiksberg

Hospital, at der syntes at være en lille hyppighed af alvorlige skader ved

manipulationsbehandling, men at det kausale forhold mellem manipulation og skade syntes

at være usikker.

Ministeriet lægger samtidig vægt på, at det vil være et krav efter lovforslaget, at osteopater,

der autoriseres efter den foreslåede lov, enten har gennemført en fuldtidsuddannelse i

osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i kombination med en

deltidsuddannelse i osteopati. Ministeriet lægger samtidig vægt på, at uddannelsen skal

have et niveau svarende til professionsbachelorniveau - på linje med uddannelsesniveauet

for fx fysioterapeuter, og at den pågældende skal have gennemført 1000 timers klinisk

undervisning i osteopati.

Det bemærkes endvidere, at det af foreningen Danske Osteopater er oplyst, at de i august

2017 havde 113 medlemmer, hvoraf de 100 allerede er uddannede fysioterapeuter, og

dermed har ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Det bemærkes herudover, at osteopati er en manuel behandlingsform, hvor osteopaten

alene bruger sine hænder som redskab ved både undersøgelse og behandling.

Osteopaterne undersøger og behandler dysfunktioner i led, muskler og bindevæv i hele

kroppen med henblik på, at normalisere kroppens funktioner og hjælpe til en optimal

funktion og helbredstilstand.

2.1.2.3 Lovforslagets indhold

Side 10

Det foreslås derfor at indføre en titelbeskyttelse af autoriserede osteopater, som det er

tilfældet for de grupper af sundhedspersoner, der i dag er autoriseret i henhold til

autorisationsloven.

I forhold til den foreslåede ordning indebærer den alene en titelbeskyttelse, idet adgangen

til at udøve virksomhed som osteopat ikke forbeholdes med forslaget. Med lovforslaget

lægges der således op til en autorisationsordning svarende til den der gælder for

fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, bioanalytikere, kliniske diætister,

radiografer og bandagister.

Personer uden autorisation som osteopat har således fortsat adgang til

virksomhedsområdet og til at udføre osteopatisk behandling uden autorisation som

osteopat. Det fastholdes dermed, at den foreslåede autorisationsordning indebærer en

titelbeskyttelse, men ikke noget forbeholdt virksomhedsområde.

Dog vil det ikke være tilladt for andre end autoriserede osteopater, læger, kiropraktorer og

fysioterapeuter at udføre rygmanipulation.

2.1.3 Pligter m.v. for den, der meddeles autorisation som osteopat

2.1.3.1 Gældende ret

Der gælder i dag ingen særlige pligter m.v. efter sundhedslovgivningen for den, der udøver

virksomhed som osteopat.

2.1.3.2 Overvejelser

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at osteopater, der autoriseres efter bestemmelserne

i den foreslåede lov bør være omfattet af de samme pligter, som gælder for andre grupper

af autoriserede sundhedspersoner efter autorisationsloven.

2.1.3.3 Lovforslagets indhold

Med den foreslåede autorisationsordning vil osteopater derfor blive omfattet af de pligter

m.v., der fremgår af autorisationslovens kapitel 5.

Det gælder bl.a. kravet i § 17, hvorefter en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af

sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed og handle i

overensstemmelse med den til enhver tid værende almindelige anerkendte faglige standard

på området.

Endvidere vil Styrelsen for Patientsikkerhed efter den gældende bestemmelse i

autorisationslovens § 18 kunne fastsætte regler om autoriserede osteopaters benyttelse af

medhjælp.

En autoriseret osteopat vil desuden i medfør af den gældende bestemmelse i

autorisationslovens § 19 være forpligtet til at afgive indberetninger og anmeldelser til

sundhedsmyndighederne, som måtte blive afkrævet den pågældende. Der kan fx være tale

om indberetning af oplysninger til offentlige registre.

Desuden vil en autoriseret osteopat på linje med andre grupper af autoriserede

sundhedspersoner være forpligtet til at udvise omhu og uhildethed i forbindelse med

udfærdigelse af erklæringer, som osteopaten afgiver i sin egenskab af autoriseret

sundhedsperson, jf. autorisationslovens § 20.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil samtidig med hjemmel i den gældende bestemmelse i

autorisationslovens § 21, stk. 2, fastsætte regler om, at autoriserede osteopater - på linje

med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner

–

har pligt til at føre

patientjournaler.

Side 11

Journaler vil skulle føres i overensstemmelse med autorisationslovens § 22, der fastsætter

nærmere krav til journalens indhold. Det fremgår således af § 22, stk. 1, at en journal skal

føres, når der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages undersøgelse og behandling

m.v. af patienter. Efter § 22, stk. 2, skal patientjournalen indeholde de oplysninger, der er

nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Oplysningerne skal journaliseres så

snart som muligt efter patientkontakten. Det skal endvidere fremgå af journalen, hvem der

har indført oplysningerne i journalen, og tidspunktet herfor.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i medfør af autorisationslovens § 22, stk. 4, udstedt

bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013, om autoriserede sundhedspersoners

patientjournaler, der fastsætter nærmere regler om patientjournalers indhold og andre

pligter vedrørende journalføring.

En autoriseret osteopat vil desuden være forpligtet til som led i patientbehandlingen at

iagttage de krav, der er beskrevet i sundhedslovens afsnit III om patienters retsstilling,

herunder krav om indhentelse af informeret samtykke, tavshedspligt, videregivelse og

indhentning af helbredsoplysninger m.v.

Den foreslåede autorisationsordning for osteopater indebærer endvidere, at klinikker og

andre behandlingssteder, der drives af autoriserede osteopater eller som har autoriserede

osteopater ansat, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder efter

sundhedslovens § 213 c. Styrelsen for Patientsikkerhed opkræver et årligt gebyr hos de

behandlingssteder, der er registreret efter § 213 c, til dækning af styrelsens udgifter til

ordningen, og det tilsyn med behandlingsstederne som styrelsen fører efter

autorisationslovens § 213, stk. 1 og 2, jf. afsnit 2.1.4 nedenfor.

I det omfang en osteopat i dag arbejder på et behandlingssted fx en fysioterapeutklinik, vil

klinikken allerede være registreret og omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.

Driver en osteopat selvstændigt en osteopatiklinik, vil behandlingsstedet skulle registreres,

når osteopater med lovforslaget autoriseres, idet klinikken herved vil få status af et

behandlingssted. Således vil en osteopatiklinik blive omfattet af Styrelsen for

Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.

2.1.4. Tilsyn

2.1.4.1 Gældende ret

Der føres ikke tilsyn med osteopater eller klinikker der drives af osteopater.

2.1.4.2 Overvejelser

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at autoriserede osteopater og klinikker, der udbyder

osteopatisk behandling, på linje med de øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner

og behandlingssteder bør omfattes af Styrelsen for Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn

med organisationer og individer.

2.1.4.3 Lovforslagets indhold

Med den foreslåede autorisationsordning vil autoriserede osteopater blive omfattet af

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med autoriserede sundhedspersoner efter

autorisationslovens § 5, stk. 1.

Efter denne bestemmelse fører styrelsen tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af

autoriserede sundhedspersoner. Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer, hvis der opstår

mistanke om, at en autoriseret osteopat kan være til fare for patientsikkerheden. Det kan

fx ske på baggrund af afgørelse af patientklager fra Styrelsen for Patientsikkerhed,

bekymringshenvendelser fra patienter, pårørende eller kolleger m.v. eller medieomtale.

Hvis en autoriseret osteopat vurderes at være til fare for patientsikkerheden vil Styrelsen

for Patientsikkerhed kunne bringe de tilsynsforanstaltninger i anvendelse, der

Side 12

fremgår af autorisationslovens kapitel 3, herunder suspension eller fratagelse af

autorisation, forbud, påbud eller skærpet tilsyn. Sådanne afgørelser offentliggøres af

Styrelsen for Patientsikkerhed efter autorisationslovens § 12, stk. 2.

Hvis en autoriseret osteopat, gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller

skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, kan osteopaten endvidere efter

autorisationslovens § 75 straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Med indførelse af en autorisationsordning af osteopater vil behandlingssteder der drives af

eller har ansat autoriserede osteopater blive omfattet af registreringspligten for

behandlingssteder, der er nærmere reguleret i sundhedslovens § 213 c.

Efter denne bestemmelse fører styrelsen et risikobaseret tilsyn med de enkelte

behandlingssteder. Det indebærer, at alle behandlingssteder er omfattet af tilsynet, men

ikke alle behandlingssteder modtager et tilsynsbesøg. Temaer og behandlingssteder

udvælges ud fra en risikovurdering af, hvor der er størst fare for patientsikkerheden.

Risikovurderingen sker med baggrund i en kortlægning af området, hvor normalbilledet

fastlægges i e såkaldt ” aseli e”. Ide tifikatio af risikoo råder ka ske på aggru d af

data om medicinordinationer, patientklagesager, oplysninger fra Patienterstatningen og

bekymringshenvendelser m.v.

Vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at de sundhedsmæssige forhold på en klinik eller

et andet behandlingssted, der drives af en osteopat eller som har autoriserede osteopater

ansat, kan bringe patientsikkerheden i fare, kan styrelsen efter sundhedslovens § 215 b, stk.

1, give påbud til behandlingsstedet, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til den

pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt

eller delvist.

2.1.5 Adgang til at klage over osteopatisk behandling og søge erstatning for påført skade

2.1.5.1 Gældende ret

Det er i dag ikke muligt at klage over den behandling, der udføres af osteopater, i det

etablerede patientklagesystem eller søge erstatning for skade opstået efter osteopatisk

behandling.

2.1.5.2 Overvejelser

Sundheds- og Ældreministeriet finder, at der som led i indførelsen af en

autorisationsordning for osteopater bør åbnes mulighed for, at patienter kan klage over

autoriserede osteopaters sundhedsfaglige virksomhed til Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn.

Ministeriet finder desuden, at patienter, der påføres skade efter behandling hos en

autoriseret osteopat bør have adgang til at søge erstatning eller godtgørelse gennem

Patienterstatningsordningen.

2.1.5.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at det på linje med hvad der gælder for de øvrige grupper af autoriserede

sundhedspersoner bliver mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over

behandling udført af autoriserede osteopater. Adgangen til at klage over sundhedsfaglig

virksomhed er reguleret i § 2 og §§ 13-16 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven).

Side 13

Disciplinærnævnet afgiver en udtalelse om, hvorvidt behandlingen har været kritisabel,

eller om osteopaten har handlet i strid med sundhedslovens bestemmelser, der regulerer

patienters retsstilling.

Disciplinærnævnet kan i den forbindelse også udtale kritik over for osteopaten eller

oversende sagen til anklagemyndigheden med henblik på iværksættelse af sanktioner.

Det foreslås endvidere, at åbne mulighed for at patienter, der påføres skade efter

behandling, undersøgelse el. lign. hos en autoriseret osteopat kan søge erstatning eller

godtgørelse hos Patienterstatningen

–

i lighed med den ordning, der gælder hvis andre

grupper af autoriserede sundhedspersoner påfører patienter en skader i forbindelse med

behandling, undersøgelse el. lign i overensstemmelse med reglerne i klage- og

erstatningslovens kapitel 3.

Efter forslaget vil Patienterstatningen derfor kunne tage stilling til, om patienten er blevet

påført en behandlingsskade i forbindelse med den osteopatiske behandling, og hvis de

vurderer, at der er påført en skade, afgør Patienterstatningen, om patienten er berettiget

til en erstatning eller godtgørelse herfor.

Patienterstatningens afgørelser kan efter den gældende bestemmelse i klage- og

erstatningslovens § 58 b indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen.

2.1.6 Ikrafttræden og overgangsordning

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås dog samtidig, at der indføres en overgangsperiode på

år gældende for

osteopater, der udfører virksomhed som osteopat på datoen for lovens ikrafttræden.

Overgangsordningen vil dermed være gældende frem til den 30. juni 2023.

Det skal sikre, at de osteopater, der ikke umiddelbart opfylder de foreslåede krav for at

opnå autorisation har tid til at indrette sig på den nye regulering. Fx ved at uddanne sig eller

søge alternativ beskæftigelse.

I overgangsperioden vil den, der udfører virksomhed som osteopat på datoen for lovens

ikrafttræden kunne vedblive med at udføre sin virksomhed og kalde sig osteopat. En person

uden autorisation som osteopat vil dog ikke få adgang til at udføre manipulationsbehandling

af rygsøjlen, da der allerede efter gældende ret er tale om et forbeholdt

virksomhedsområde for læger, kiropraktorer og fysioterapeuter.

Når overgangsordningen efter lovforslaget udløber den 30. juni 2023 vil ikke-autoriserede

osteopater ikke længere vil kunne benytte titlen osteopat, da denne alene vil være

forbeholdt de osteopater, der har opnået autorisation. Der vil dog fortsat være mulighed

for at udføre osteopatisk behandling uden autorisation som osteopat, der som nævnt i

afsnit 2.1.2 ovenfor ikke vil være et forbeholdt virksomhedsområde. Dog vil det ikke være

tilladt for andre end autoriserede osteopater, læger, kiropraktorer og fysioterapeuter at

udføre rygmanipulation.

2.2. Udvidet virksomhedsområde for tandlæger

2.2.1. Gældende ret

Efter § 74, stk. 2, i autorisationsloven må en person, der ikke har autorisation som læge,

ikke, medmindre andet er særligt lovhjemlet, foretage operative indgreb, iværksætte

fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende lægemidler, der kun må

udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen- eller radiumbehandling eller

behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis anvendelse af uautoriserede

Side 14

personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud på grund af behandlingens

farlighed.

Efter autorisationslovens § 49, stk. 1, må tandlæger foretage forebyggelse af instrumentel

og medikamentel art, diagnostik og behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i

tænder, mund og kæber.

Efter § 49, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers

virksomhedsområde over for lægers, herunder regler om, at enkelte dele af den i stk. 1

nævnte virksomhed kun må udføres af læger.

Efter § 49, stk. 3, kan sundhedsministeren endvidere fastsætte regler om, at dele af den i

stk. 1 nævnte virksomhed kun må udføres af tandlæger, der har gennemgået en

supplerende uddannelse.

Bestemmelserne indebærer, at operative indgreb i form af gennembrud af hud og

slimhinder i behandlingsøjemed som udgangspunkt er forbeholdt læger, og at tandlæger

kan gennembryde slimhinder i munden men ikke hud.

2.2.2. Overvejelser

Autorisationsloven afgrænser de forskellige autoriserede grupper af sundhedspersoners

virksomhedsområder, herunder tandlægers virksomhedsområde over for f.eks. lægernes.

Visse kæbekirurger har i dag kompetencer, som rækker ud over det virksomhedsområde,

der er fastsat for tandlæger i autorisationsloven, og de oplever derfor, at de i forbindelse

med deres faglige virksomhed har udviklet og specialiseret sig ud over det

virksomhedsområde, som de har fået tildelt i forbindelse med, at de blev autoriseret. Det

drejer sig især om specialtandlæger på højt specialiserede kæbekirurgiske afdelinger på

sygehuse.

Inden for det kæbekirurgiske speciale har behandlingsvirksomhed, som visse

specialtandlæger i dag behersker, udviklet sig markant over de senere år.

Det gælder l.a. i

forhold til højt spe ialiserede eha dli ger, såso reko struktiv kæ ekirurgi so følge af

isda elser eller trau er od a sigtsskelettet, kirurgisk eha dli g af se følger af hoved-

hals a er og a de patologi. I for i delse ed sidst æv te eha dli g udtager de

operativt k ogle ateriale fra f.eks. forreste og/eller ageste hofte e ska

rista ilia a .

For at ku e ge e føre disse eha dli ger e også for at op å det edste resultat af

eha dli ger e er det ødve digt, at de operative i dgre foretages ge e hude .

Særligt for så vidt a går de akutte a sigtstrau atologi skader i a sigtet skal i dgre et

foretages ude fra ge e hude , for at sikre, at a sigtsfor e evares edst uligt, og der

sikres e or al fu ktio .

Sikkerhede og præ isio e af disse eha dli ger er væse tlig forøget i de for de se este

år efter i troduktio af -D virtuel pla læg i g af de operative i dgre . Det e ærkes i de

for i delse, at det ikke ale e er udda else til spe ialta dlæger, e at det lige så eget

er de faglige sparri g og det faglige iljø på de højt spe ialiserede afdeli ger, der gør det

patie tsikkerheds æssigt forsvarligt, at udvide ta dlæger es virkso hedso råde på disse

eha dli gssteder.

Side 15

De gældende regler giver ikke mulighed for, at specialtandlæger anvender lokalanalgesi

transkutant (lægger bedøvelse gennem ansigtshuden) eller af anden grund gennembryder

huden i behandlingsøjemed. Når specialtandlægerne på de kæbekirurgiske

hospitalsafdelinger i dag, som led i deres behandlinger, har brug for at foretage sådanne

indgreb, skal de arbejde på delegation fra en læge, da de ikke selvstændigt er berettiget til

at foretage sådanne indgreb, jf. autorisationslovens § 74, stk. 2.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at

kæbekirurgerne skal udføre de behandlinger, som de er højt specialiseret til at varetage,

bl.a. kraniofaciale operationer (operationer i ansigtet og kraniet) og rekonstruktiv

kæbekirurgi, på delegation fra læger. En sådan delegation, som betyder, at der skal foreligge

supervision fra en læges side, medfører efter ministeriets opfattelse unødvendigt brug af

lægelige ressourcer.

Sundheds- og Ældreministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at specialtandlæger med

de fornødne faglige kompetencer selvstændigt kan foretage højt specialiserede

behandlinger på de hospitaler og afdelinger, som udfører sådanne behandlinger.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at su dheds i istere

e y diges til at fastsætte regler o , at

spe ialta dlæger

under visse betingelser må foretage operative indgreb i form af

gennembrud af hud. Der ligges således op til, at virksomhedsområdet for en særlig gruppe

af specialtandlæger kan udvides ud over det virksomhedsområde som tandlæger har efter

den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 49, stk. 1.

Det foreslås e dvidere, at su dheds i istere , efter de foreslåede e y digelse, ka

fastsætte regler o , at de foreslåede udvidelse af virkso hedso rådet skal være

for eholdt spe ialta dlæger, der er a sat i e spe ialfu ktio . Her ed e es de

spe ialafdeli ger so i he hold til Su dhedsstyrelse s spe ialevejled i g, varetager de e

fu ktio på åde regio ale og private sygehuse.

Det foreslås, at ændringen sker ved en

ændring af den gældende bemyndigelse, jf. afsnit 2.2.1 om gældende ret.

Bestemmelsen skal sikre, at specialtandlæger med de fornødne faglige kompetencer

selvstændigt kan foretage højt specialiserede behandlinger på de hospitalsafdelinger og

private sygehuse, som udfører sådanne behandlinger.

Det e ærkes, at de o ha dlede eha dli ger allerede i dag er fora kret på hospitaler es

spe ialeafdeli ger herfor, jf. Su dhedsstyrelse s spe ialevejled i g for ta d-, u d- og

kæ ekirurgi af . ju i

. . Nåleakupu ktur på

. . . Gælde de ret

Autorisatio slove s §

ikke- læger at foretage.

ve eriske sygdo

eis

rystkasse gøres lægefor eholdt

, stk. , opreg er hvilke typer af eha dli ger, so det er for udt

Efter stk. , er det ale e læger, so

å eha dle e perso for

ittefarligt stadiu , tu erkulose eller a de s itso sygdo .

Side 16

Efter este

else i § , stk. , er det, ed i dre a det er særligt lovhje let, tillige

lægefor eholdt at foretage operative i dgre , edøvelse, fødselshjælp, a ve delse af

re eptpligtige læge idler, rø tge - eller radiu eha dli g .v.

Beste

else i §

, stk. , so u dtager åleakupu ktur fra stk. , hvorefter

åleakupu ktur hidtil havde været lægefor eholdt, lev i dført ved lov r.

af . aj

autorisatio slove . Baggru de herfor var, at åleakupu ktur hidtil var levet

kategoriseret so

et ”operativt i dgre ”, hvilket også lev fastslået i ogle

højesteretsdo

e. Dette i de ar, at ale e læger og ta dlæger – og disses edhjælp –

lovligt ku e udføre akupu ktur eha dli g.

Baggru de for, at åleakupu ktur eha dli g lev u dtaget fra stk. , og der ed ku e

foretages af alle, såvel af perso er ed so ude autorisatio , var at Su dhedsstyrelse i

et otat af . ja uar

o retlige og su dhedsfaglige pro le stilli ger i for i delse ed

ikke-lægers rug af åleakupu ktur i eha dli gsøje ed havde tilke degivet, at det urde

overvejes at le pe adga ge til at udføre akupu ktur, so også Norge og Sverige havde

gjort. Styrelse vurderede risikoe ved eha dli g ed åleakupu ktur so være de

i i al, år ele e tære hygiej iske forholdsregler lev iagttaget.

Selvom en behandling efter autorisationslovens § 74, er forbudt for andre end læger, kan

ikke-læger lovligt udføre behandlingen, hvis de virker som medhjælp for lægen. Lægen kan

delegere udførelsen af en behandling til sin medhjælp. Ved delegation bemyndiger den

autoriserede sundhedsperson, som har et forbeholdt virksomhedsområde, f.eks. en læge,

det til andre at udføre en forbeholdt behandlingsopgave, som vedkommende ikke lovligt

ville kunne udføre, hvis der ikke forelå en delegation.

Både autoriserede sundhedspersoner og personer uden sundhedsfaglig autorisation kan

benyttes som medhjælp. Den autoriserede sundhedsperson, der delegerer den

pågældende sundhedsfaglige virksomhed, skal dog sikre sig, at medhjælpen er kvalificeret

til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven, ligesom den autoriserede

sundhedsperson i fornødent omfang skal føre tilsyn med medhjælpens udførelse af

opgaven, jf. medhjælpsbekendtgørelsens § 3.

2.3.2. Overvejelser

Der har været en række sager, hvor personer er kommet til skade efter

nåleakupunkturbehandling på brystkassen

–

i et enkelt tilfælde med dødelig udgang.

Det er kendt, at akupunkturbehandling på brystkassen indebærer en potentielt livsfarlig

komplikation i form af sammenklapning af en eller begge lunger. Denne komplikation kan

indtræde, hvis akupunkturnålene indsættes forkert, således at nålene ikke går parallelt med

brystvæggen, men igennem brystvæggen og ind i lungevævet. Ved sammenklapning af

lungen oplever patienten ubehag og vejrtrækningsbesvær i relation til eller umiddelbart

efter akupunkturen. Patienter med sådanne symptomer skal straks vurderes ved læge.

Sammenklappet lunge er en livstruende komplikation, som kræver akut anlæggelse af

pleuradræn (slange ind i mellemrummet mellem lungehinderne) og sikring af udfoldning af

lungen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i lyset af de aktuelle sager vurderet, at akupunktur på

brystkassen fremover bør forbeholdes læger. Læger har et indgående kendskab til de

anatomiske forhold, og det er Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering, at lægeligt ansvar

Side 17

for nåleakupunktur i brystregionen vil sikre, at akupunkturbehandling foretages på en

måde, så der ikke opstår komplikationer i form af sammenklapning af lungen. Styrelsen for

Patientsikkerhed vurderer således, at forslaget væsentligt vil nedbringe risikoen for, at der

indtræder komplikationer, dels at det

–

hvis der alligevel i enkelte tilfælde skulle opstå

komplikationer - sikres, at symptomerne vurderes korrekt, så der kan iværksættes den

relevante akutte behandling.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet, at der ikke generelt er

patientsikkerhedsmæssige problemer forbundet med akupunktur på øvrige dele af

kroppen.

2.3.3. Lovforslagets indhold

For at højne patientsikkerheden i forbindelse med nåleakupunkturbehandling, foreslås det

at nåleakupunkturbehandling, bortset fra akupunktur på brystkassen, på linje med, hvad

der var gældende indtil den 1. januar 2007, forbeholdes læger. Det vil herefter kun være

læger, og den, der handler på lægens ansvar og efter instruktion af en læge, der kan udføre

akupunktur i brystregionen.

Forslaget berører ikke adgangen til at udføre nåleakupunktur på andre dele af kroppen. Det

vil således efter det foreslåede fortsat være muligt for andre end læger og lægers medhjælp

at udføre nåleakupunkturbehandling på andre områder på kroppen end brystkassen under

forudsætning af, at de opfylder betingelsen i § 73 om ikke i forbindelse hermed at udsætte

nogens helbred for påviselig fare.

2.4. Afskæring af klageadgang

2.4.1. Gældende ret

Styrelsen for Patientsikkerhed træffer efter autorisationslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2,

afgørelse om autorisation til personer, der har gennemført en nærmere bestemt dansk

uddannelse, eller personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse.

Som følge af den ulovbestemte klageadgang til en højere instans, kan Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelser om autorisation påklages til Sundheds- og Ældreministeriet.

Afskæring af denne klageadgang kræver udtrykkelig lovhjemmel.

2.4.2 Overvejelser

Styrelsen for Patientsikkerhed træffer efter gældende ret en række afgørelser, som

forudsætter sundhedsfaglig sagkundskab, herunder bl.a. afgørelser om autorisation.

Som overordnet myndighed har Sundheds- og Ældreministeriet som udgangspunkt

kompetence til at foretage en fuld prøvelse af styrelsens afgørelser. Ministeriet er dog ikke

i besiddelse af den sundhedsfaglige ekspertise, der er nødvendig for at kunne foretage en

prøvelse af styrelsens sundhedsfaglige vurderinger. Det skyldes, at det er Styrelsen for

Patientsikkerhed, der er tillagt den sundhedsfaglige ekspertise i sundhedsfaglige og

patientsikkerhedsmæssige forhold inden for styrelsens område, jf. sundhedslovens § 212 a,

stk. 1 og 3.

Det betyder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke i sin nuværende klagesagsbehandling

fortager en prøvelse af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige vurderinger, men

alene tager stilling til de forvaltningsretlige spørgsmål.

Side 18

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at hovedparten af klagerne over Styrelsen

for Patientsikkerheds afgørelser vedrører styrelsens sundhedsfaglige vurderinger, herunder

f.eks. styrelsens vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau. Det er ligeledes Sundheds- og

Ældreministeriets opfattelse, at mange af de borgere, der klager, har en forventning om, at

Sundheds- og Ældreministeriet foretager en fornyet sundhedsfaglig vurdering, og at denne

fornyede vurdering vil føre til en omgørelse af afgørelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i hovedparten af sagerne

stadfæster afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

På denne baggrund, er det Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at den nuværende

klageadgangen ikke er formålstjenlig. Afskæringen af klageadgangen i disse sager ses ikke

at give anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, idet Sundheds- og

Ældreministeriet i forvejen er afskåret fra at tage stilling til Styrelsen for Patientsikkerheds

sundhedsfaglige vurderinger.

Sundheds- og Ældreministeriets bemærker desuden, at klageadgangen over en række andre

afgørelser, som Styrelsen for Patientsikkerhed træffer efter autorisationsloven, og som

forudsætter sundhedsfaglige kompetencer, er afskåret, jf. autorisationslovens § 14.

Dette gælder afgørelser truffet efter autorisationslovens §§ 7 b, 8 a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b,

stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c, stk. 1, § 11 d, stk. 1 og

2, og § 13, stk. 3, afgørelser om fratagelse af autorisation, indskrænkning af

virksomhedsområde, midlertidig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af

virksomhedsområde, afgørelser med vilkår, forbud, påbud, skærpet tilsyn, suspension,

fraskrivelse af autorisation og frivillig indskrænkning af virksomhedsområde,

generhvervelse af frataget autorisation og ophævelse af indskrænket virksomhedsområde,

generhvervelse af fraskrevet autorisation og ophævelse af frivilligt indskrænket

virksomhedsområde m.v.

Den afskårede klageadgang gælder både spørgsmål om fortolkning af reglerne, udøvelse af

skøn og forvaltningsretlige spørgsmål.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at adgangen til at klage til Sundheds- og Ældreministeriet over Styrelsen for

Patientsikkerheds afgørelser om autorisation til personer, der har gennemført en nærmere

bestemt dansk uddannelse, eller personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse,

som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse afskæres ved lov.

Baggrunden herfor er, at sagkundskaben til og erfaringen med at afveje og vurdere

sundhedsfaglige forhold ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed og ikke Sundheds- og

Ældreministeriet.

Afskæringen af klageadgangen vil

–

i lighed med de øvrige områder, hvor klageadgangen er

afskåret

–

omfatte både prøvelse af legalitetsspørgsmål, udøvelse af skøn samt

forvaltningsretslige spørgsmål m.v.

Det bemærkes, at Sundheds- og Ældreministeriet som overordnet lovgivningsmæssig

ansvarlig myndighed fortsat vil føre et tilsyn med Styrelsen for Patientsikkerhed og efter

omstændighederne har pligt til at reagere ved ulovlig forvaltning.

Side 19

Det bemærkes ligeledes, at Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser fortsat vil kunne

indbringes for domstolene.

2.5. Ændring af betingelserne for tvangstilbageholdelse på sygehuse

2.5.1. Gældende ret

Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile finder efter lovens

§§ 2 og 3 anvendelse inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres

sundhedsfaglig virksomhed af sundhedspersoner ved behandling af patienter, der er fyldt

15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandlingen.

Efter lovens § 4 kan en læge eller tandlæge beslutte at tvangsbehandle en patient med

samtykke fra patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig eller med

tilslutning fra anden læge eller tandlæge med faglig indsigt, som ikke tidligere har deltaget

i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient og ved overholdelse af en

række principper, der er fastsat i § 5.

I lovens kapitel er der fastsat bestemmelser om tvangsindgreb, der kan besluttes med

henblik på at gennemføre en besluttede tvangsbehandling.

Beslutninger herom skal overholde en række betingelser, som er fastsat i § 6. Af § 6, stk. 1,

fremgår det, at tvangsbehandling kan gennemføres ved anvendelse af tvangsindgreb, hvis

tvangsindgrebet er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen.

Efter stk. 2 er det en betingelse for beslutninger om tvangsindgreb, at patientens værge,

nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver samtykke til tvangsindgrebet, eller at

en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget

i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning dertil.

Efter stk. 3 er beslutninger om tvangsindgreb gyldige i den periode, der er nødvendig for at

gennemføre den tvangsbehandling, der er besluttet efter § 4, dog højst i 4 måneder.

Der kan efter stk. 4 træffes beslutning om samtidig anvendelse af flere tvangsindgreb.

Efter § 10, stk. 1, kan den læge eller tandlæge, der efter § 4 har besluttet at tvangsbehandle

patienten, beslutte, at en patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i § 6, stk. 1 og 2,

er opfyldt. Efter § 10, stk. 2 skal lægen eller tandlægen i forbindelse med sin beslutning om

at tvangsindlæggelse patienten udfærdige en erklæring herom. Denne erklæring skal basere

sig på lægens eller tandlægens undersøgelse af behovet for at tvangsindlægge patienten,

og erklæringen må ikke være udstedt af en læge eller tandlæge, der er ansat på den

sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted, eller være udstedt af en læge

eller tandlæge, der er inhabil i henhold til forvaltningslovens § 3.

Efter § 12, stk. 3, kan en overlæge eller overtandlæge beslutte, at en patient, der ikke er

tvangsindlagt efter lovens § 10, skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis betingelserne for

tvangsindlæggelse efter § 10 er opfyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er

nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen.

2.5.2. Overvejelser

Side 20

Sundheds- og Ældreministeriet kan konstatere, at de fastsatte betingelser for at

tilbageholde en varigt inhabil somatisk patient efter § 12, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang

ved somatisk behandling af varigt inhabile ikke kan opfyldes.

Dette skyldes, at der samtidig med betingelsen i lovens § 12, stk. 3, om, at en patient, som

ikke er tvangsindlagt, kan tilbageholdes eller tilbageføres efter beslutning af en overlæge

eller en overtandlæge, stilles krav om overholdelse af betingelserne i § 10. Efter § 10, stk. 2

stilles der krav om udstedelse af en tvangsindlæggelseserklæring som ikke må være udstedt

af en læge eller tandlæge, der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen

skal finde sted.

Det er således ikke muligt at opfylde betingelsen i den gældende § 12, stk. 3, om, at

beslutningen skal træffes af en overlæge eller overtandlæge, samtidigt med, at det i § 10,

som forudsættes overholdt, stilles krav om, at beslutningen ikke må tages af disse personer.

Hensigten med denne del af lovforslaget er at rette op på denne fejlhenvisning til § 10 i

lovens § 12, stk. 3.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at de fastsatte betingelser for tvangstilbageholdelse af varigt inhabile

somatiske patienter, som ikke er tvangsindlagte, ændres, således at der ikke stilles krav om

overholdelse af betingelserne i lovens § 10 om tvangsindlæggelse.

Det foreslås, at der i stedet stilles krav om overholdelse af betingelserne i lovens § 6, stk. 2,

dvs. kravet om, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver

samtykke hertil, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, som

ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient,

giver sin tilslutning hertil.

Forslaget vil indebære, at den stedlige overlæge eller overtandlæge fremadrettet kan træffe

beslutning om at tilbageholde eller tilbageføre en varigt inhabil somatisk patient, som ikke

er tvangsindlagt, hvis patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig

giver samtykke hertil, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området,

som ikke tidligere har deltage i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient,

giver sin tilslutning hertil. Hertil kommer, at det som hidtil er et krav, at patientens fortsatte

indlæggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets del om indførelse af en autorisationsordning for osteopater vil indebære, at

Styrelsen for Patientsikkerhed skal modtage, behandle og vurdere ansøgninger om

autorisation til osteopat. Styrelsen vil desuden i relevant omfang skulle informere og vejlede

potentielle ansøgere om indgivelse af ansøgning.

Styrelsen vil desuden skulle føre tilsyn med autoriserede osteopaters faglige virksomhed.

Endvidere vil Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for

Patientsikkerhed, skulle behandle klager over autoriserede osteopater.

Endvidere vil Styrelsen for Patientsikkerhed skulle modtage registreringer fra og føre et

risikobaseret tilsyn med klinikker, der drives af autoriserede osteopater, eller som har

ansatte, der er autoriserede osteopater.

Side 21

Styrelsens udgifter til håndtering af ansøgninger om autorisation og tilsyn med autoriserede

osteopater skønnes at medføre en samlet udgift på 320.000 kr. om året. Udgifterne

finansieres via gebyrer, der opkræves ved autorisation af osteopater.

Desuden skønnes styrelsens udgifter til registrering af og tilsyn med klinikker, der udfører

osteopatisk virksomhed at ville medføre udgifter på op til 100.000 kr. om året. Udgifterne

finansieres via gebyrer, der opkræves ved registrering af klinikker, der udfører osteopatisk

virksomhed.

Ministeriet vurderer endvidere, at der vil være en begrænset udgift i forbindelse med

behandlingen af klagesager i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn på ca. 7.500 kr. pr. år.

Disse udgifter afholdes inden for Sundheds- og Ældreministeriets egen ramme.

Endvidere vil regionerne få let øgede udgifter til sagsbehandling og udbetaling af erstatning

for behandlingsskader påført patienter efter behandling hos autoriserede osteopater,

hvilket vil udgøre skønnet 80 - 100.000 kr. om året.

Lovforslaget skønnes ikke herudover at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Personer, der ønsker at opnå autorisation som osteopat vil skulle indgive en ansøgning til

Styrelsen for Patientsikkerhed og eventuelt gennemføre supplerende uddannelse for at

opfylde ansøgningskravene. De vil samtidig skulle betale et gebyr på 5.691 kr. ved

meddelelse af autorisation.

Desuden vil osteopater, der driver egen klinik og andre, der har ansat autoriserede

osteopater, skulle lade sig registrere i det såkaldte behandlingsstedsregister og betale et

gebyr på mellem 1.973 og 2.302 kr. Gebyrets størrelse afhænger af om klinikken er en

enkeltmands- eller en flermandspraksis. Herudover vil der i den første periode på fire år,

være en udgift til etablering af en baseline til brug for Styrelsens vurdering af

behandlingsstederne i forbindelse med det risikobaserede tilsyn. Denne udgift vil forventet

udgøre 300.000 kr. årligt, og vil blive dækket af et gebyr på 6.022 kr., der opkræves i

forbindelse med det risikobaserede tilsyn.

Klinikker, der udbyder osteopatisk behandling, som ikke i dag har etableret journalsystem,

vil skulle etablere et sådant i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om

autoriserede sundhedspersoners patientjournaler, ligesom de vil skulle indberette

utilsigtede hændelser mv.

Herudover vil autoriserede osteopater og klinikker, der udbyder osteopatisk behandling,

skulle medvirke ved tilsynsbesøg og autoriserede osteopater vil skulle medvirke til

sagsoplysning af klage- og erstatningssager.

Lovforslaget skønnes ikke herudover at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget del om autorisation af osteopater medfører ikke administrative konsekvenser

for borgerne, men der indføres en forbedret retsstilling for patienter, der behandles af

osteopater, idet de efter forslaget vil få adgang til at klage over osteopatisk virksomhed

udført at autoriserede osteopater. De vil desuden kunne søge erstatning for skade, som de

påføres efter behandling, undersøgelse el. lign. hos en autoriseret osteopat.

Lovforslagets del om afskæring af klageadgang medfører en forringet retsstilling for

borgere.

Lovforslagets øvrige elementer medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Side 22

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

En vedtagelse af autorisationsordningen for osteopater indebærer en regulering af

erhvervet, der herved bliver omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

22005/36/EF af 7. september 2005, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer. Statsborgere fra EU/EØS og statsborgere fra lande, som EU har indgået

aftale med herom, har således bl.a. adgang til autorisation som osteopat efter direktivets

generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser.

I henhold til anerkendelsesdirektivet skal ansøgere i visse tilfælde kunne tilbydes

udligningsforanstaltninger i form af egnethedsprøver eller prøvetid i Danmark, såfremt

ansøgers uddannelse ikke fuldt ud lever op til kravene i autorisationsloven.

Da der ikke findes en dansk uddannelse til osteopat, er det imidlertid ikke muligt at tilbyde

en ansøger udligningsforanstaltning i form af en egnethedsprøve. Ansøgere vil således alene

blive tilbudt udligningsforanstaltninger i form af tilbud om prøvetid.

Efter artikel 51, stk. 3, i anerkendelsesdirektivet (Europaparlamentets og Rådets direktiv

2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer),

skal afgørelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller manglen på

samme inden for den fastsatte frist kunne påklages efter national ret.

Det er Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at den foreslåede § 1, nr. 2, om afskæring

af administrative klageadgang er i overensstemmelse med ovennævnte direktiv. Dette

skyldes, at direktivet efter Sundheds- og Ældreministeriets vurdering alene stiller krav om

muligheden for at kunne anvende klagemuligheder, såfremt de er tilstede, ligesom afslag

på afgørelser vil kunne indbringes for domstolene.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. december 2017 til den 18. januar 2018

været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region

Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, 3F, Ansatte Tand-

lægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Kiro-

praktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Social-

rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Akupunktører,

Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeu-

ter, Danske Osteopater, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomforeningen, FOA, Forenin-

gen af Kliniske Diætister, Foreningen af Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsfor-

eningen af Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabe-

lige Selskaber, Praktiserende Akupunktører, Praktiserende Lægers Organisation, Praktise-

rende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Socialpædagogernes

Landsforbund, Sygeplejeetisk Råd, Tandlægeforeningen, Yngre Læger, Alzheimerforenin-

gen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer, Danske

Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Diabetesforeningen, Gigtforenin-

gen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræf-

tens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),

Side 23

Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lands-

foreningen SIND, Muskelsvindfonden ,Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,

Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Udviklingshæm-

medes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet, Body SDS, Brancheforenin-

gen for Fysiurgisk Massage, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk

Medicinsk Akupunktur Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medi-

cin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Dansk Selskab for Patientsikker-

hed, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Sel-

skab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske Dental Laboratorier, Danske Seniorer, Den

Danske Dommerforening, Ergoterapeutforeningen, Forbrugerrådet, Foreningen af Kom-

munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension,

Landsforeningen En Værdig Død, Landsforeningen Liv&død, Landsorganisationen Natur-

sundhedsrådet (LNS), Læger for aktiv dødshjælp, RAB-Forum, Retspolitisk Forening, Tand-

lægeforeningens Tandskadeerstatning, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Aal-

borg Universitet, Juridisk Institut og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,

Juridisk Institut og Health, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske

Komité, Det Etiske Råd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre (Naalakkersuisut), In-

stitut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Univer-

sitet, Juridiske Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Lægemiddelstyrelsen, Pati-

enterstatningen, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden

på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Syddansk

Universitet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv

omfang)

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Der vil være udgifter

forbundet med autorisation

af osteopaterne, der

vurderes, at udgøre skønnet

0,5 mio kr. om året til

vurdering af ansøgninger,

registrering, tilsyn,

behandling af klagesager

samt erstatninger i

forbindelse med

patientskader.

Der vil være yderligere

administration i forbindelse

med autorisation af

osteopaterne i form af

behandling af ansøgninger,

registrering og tilsyn.

De osteopater der søger om

autorisation

vil

skulle

afholde

udgiften

til

Side 24

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for

Erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for

borgerne

Ingen

Lovforslaget del om

autorisation af

osteopater medfører

en forbedret

retsstilling for

patienter, der

behandles af

osteopater, idet de

efter forslaget vil få

adgang til at klage

over osteopatisk

virksomhed udført af

autoriserede

osteopater og de vil

kunne søge

erstatning for skade,

som de påføres efter

behandling,

undersøgelse el. lign.

hos en autoriseret

osteopat

autorisation, tilsyn samt evt.

udgifter til journalsystem.

De osteopater der søger om

autorisation skal indgive en

ansøgning.

Ingen

Lovforslagets del om

afskæring af klageadgang

medfører en forringet

retsstilling for borgere.

Forholdet til EU-retten

En vedtagelse af autorisationsordningen for

osteopater indebærer en regulering af erhvervet, der

herved bliver omfattet af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 22005/36/EF af 7. september 2005,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Da der ikke findes en dansk uddannelse til osteopat,

er det imidlertid ikke muligt at tilbyde en ansøger

udligningsforanstaltning

form

egnethedsprøve. Ansøgere vil således alene blive

tilbudt udligningsforanstaltninger i form af tilbud

om prøvetid.

Den foreslåede afskæring af den administrative

klageadgang, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vurderes at

være

overensstemmelse

med

anerkendelsesdirektivet (Europaparlamentets og

Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 og

Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013

anerkendelse

erhvervsmæssige

kvalifikationer).

Nej

Overimplementering af EU-ret-

lige minimumsforpligtelser (sæt

Side 25

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 3, i autorisationsloven, den, der har autorisation som læge,

tandlæge, kiropraktorer, jordemoder, kliniske tandtekniker, kontaktlinseoptiker,

optometrist eller tandplejer er forbeholdt ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig

virksomhed. De nærmere regler herom fremgår af lovens afsnit II.

Efter lovens § 52, stk. 5, er retten til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen

forbeholdt, kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere

med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Det foreslås i § 1, stk. 3, at tilføje fysioterapeuter og osteopater til listen over autoriserede

sundhedspersoner, der forbeholdes ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed.

Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i § 52, stk. 5, der bl.a.

forbeholder fysioterapeuter retten til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Der

er tale om en konsekvensrettelsen som følge af, at fysioterapeuter med lov nr. 1734 af 27.

december 2016 om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed og lov om en brancheadministreret registreringsordning for

alternative behandlere (Ændring af kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde m.v.)

fik ret til at udøve manipulation af rygsøjlen. Ændringen af autorisationslovens § 1, stk. 3,

blev ved en fejl ikke medtaget i lov nr. 1734 af 27. december 2016.

For osteopaters vedkommende skal den foreslåede ændring af § 1, stk. 3, ses i

sammenhæng med den foreslåede ændring af § 52, stk. 5, hvorefter også osteopater får ret

til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen. Osteopater får herved - på linje med

læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere med minimum

250 timers uddannelse inden for manuel behandling - ret til at praktiserede inden for dette

forbeholdte virksomhedsområde.

Til nr. 2

Efter § 2, stk. 1, og § 3, stk. 2, i autorisationsloven træffer Styrelsen for Patientsikkerhed

afgørelse om autorisation til personer, der har gennemført en nærmere bestemt dansk

uddannelse, eller personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan

sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse.

Efter autorisationslovens § 14 kan Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser efter §§ 7 b, 8

a og 9, § 9 a, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, §

11 c, stk. 1, § 11 d, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3, ikke indbringes for anden administrativ

myndighed. Sundhedspersoner, som er part og modtager af en sanktion kan således ikke

påklage afgørelsen til Sundheds- og Ældreministeriet.

For styrelsens afgørelser om autorisation til personer, der har gennemført en nærmere

bestemt dansk uddannelse, eller personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse,

som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse, er der ikke fastsat en

tilsvarende begrænsning af klageadgangen.

Side 26

Med den foreslåede ændring af autorisationslovens § 14 foreslås det, at adgangen til at

klage til Sundheds- og Ældreministeriet over Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelser om

autorisation til personer, der har gennemført en nærmere bestemt dansk uddannelse, eller

personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den til

svarende danske uddannelse, afskæres.

Det betyder, at Sundheds- og Ældreministeriet ikke vil kunne behandle klager over Styrelsen

for Patientsikkerheds afgørelser. Den afskårede klageadgang omfatter både spørgsmål om

fortolkning af reglerne, udøvelse af skøn, forvaltningsretlige spørgsmål m.v.

Til nr. 3

Af autorisatio slove s § 9, stk. , følger, at ta dlægevirkso hed o fatter fore yggelse af

i stru e tel og edika e tel art, diag ostik og eha dli g af a o alier, læsio er og

sygdo

e i tæ der, u d og kæ er.

Det fre går videre af § 9, stk. , at su dheds i istere ka fastsætte regler o

afgræ s i ge af ta dlægers virkso hedso råde over for lægers, heru der regler o , at

e kelte dele af de i stk. æv te virkso hed ku

å udføres af læger.

Med de foreslåede yaffattelse af

§ 49, stk.

, foreslås, at su dheds i istere ka

fastsætte regler o , at ta dlæger es virkso hed u der visse eti gelser ka o fatte a de

virkso hed, e d de i stk.

æv te virkso hed.

Efter de foreslåede æ drede affattelse af

stk.

vil su dheds i istere ku e fastsætte

regler o de i d yrdes afgræ s i g af virkso hedso råder e læger og ta dlæger

i elle . Det helt overveje de udga gspu kt vil stadig være, at ta dlægers faglige

virkso hed udføres i patie te s u d, e s de e egræ s i g ikke gælder for lægers

faglige virkso hed. Der ka dog foreko

e særlige eha dli ger, hvor det vil være fagligt

egru det, at også ta dlæger selvstæ digt ka udføre virkso hede , i for af o højt

spe ialiserede eha dli ger, såso reko struktiv kæ ekirurgi so følge af isda elser

eller trau er od a sigtsskelettet, kirurgisk eha dli g af se følger af hoved-hals a er

og a de patologi. Med he lik på at ku e ge e føre disse eha dli ger e også for

at op å det edste resultat af eha dli ger e er det ødve digt, at de operative i dgre

foretages ge e hude . Særligt for så vidt a går de akutte a sigtstrau atologi skal

i dgre et foretages ude fra ge e hude , for at sikre, at a sigtsfor e evares edst

uligt, og der sikres e or al fu ktio .

Til r.

Af autorisatio slove s § 9, stk. , fre går, at su dheds i istere ka fastsætte regler o ,

at dele af de i stk. æv te virkso hed ku

å udføres af ta dlæger, der har ge e gået

e supplere de udda else.

Det foreslås, at e y digelse æ dres ed he lik på at sikre, at su dheds i istere får

e y digelse til at fastsætte krav o , at det vil være e eti gelse for at ta dlæge ka

udføre a de virkso hed e d de der er æv t i stk. , at ta dlæge har ge e ført e

ær ere este t udda else eller er a sat i e spe ialfu ktio .

b dri ge etyder, at su dheds i istere ka fastsætte krav o , at spe ialta dlæger e

skal have ge e gået e ær ere fastsat udda else og spe ialiseri g, so

eti gelse for

Side 27

at ku e få adga g til selvstæ digt at udføre højt spe ialiserede eha dli ger på de højt

spe ialiserede eha dli gssteder, sa t at virkso hede ku ka fi de sted på ær ere

a giv e lokaliteter.

Be y digelse vil i første o ga g vil live ud ø tet til at fastsætte regler o , at ta dlæger

ed spe iale i ta d-, u d- og kæ ekirurgi på højt spe ialiserede hospitalsafdeli ger

fre over selvstæ digt vil ku e udføre de e for for højt spe ialiserede eha dli ger.

Beste

else udelukker ikke, at e såda fu ktio også vil ku e varetages på et

tilsvare de højt spe ialiseret privat eha dli gssted.

Til r.

Efter lovens § 52, stk. 5, er retten til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen

forbeholdt, kiropraktorer, læger, fysioterapeuter og registrerede alternative behandlere

med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling.

Det foreslås at give osteopater ret til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen.

Osteopater får herved - på linje med læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og registrerede

alternative behandlere med minimum 250 timers uddannelse inden for manuel behandling

- ret til at praktiserede inden for dette forbeholdte virksomhedsområde.

Til nr. 6

Osteopaterne er i dag ikke omfattet af autorisationsloven.

Med indsættelsen af et kapitel 24 b i loven foreslås det at indføre en autorisationsordning

for osteopater.

Efter den foreslåede § 70 b, stk. 1, kan der meddeles autorisation til den, der har

gennemført en nærmere bestemt uddannelse og bestået en nærmere bestemt eksamen i

henhold til de regler, der fastsættes af Styrelsen for Patientsikkerhed efter det foreslåede

stk. 3.

Det foreslås samtidig i § 70 b, stk. 2, at indføre en titelbeskyttelse til den, der opnår

autorisation som osteopat. Det indebærer, at kun autoriserede osteopater vil have ret til at

benytte denne titel.

Efter den foreslåede § 70 b, stk. 3, bemyndiges Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte

regler om uddannelsens niveau, indhold og varighed, samt regler om nedsættelse af et

rådgivende forum, der kan bistå Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen vil med baggrund i den foreslåede bemyndigelse bl.a. fastsætte regler om at

ansøgeren, for at opnå autorisation, enten skal have gennemført en fuldtidsuddannelse i

osteopati eller en anden sundhedsfaglig uddannelse i kombination med en

deltidsuddannelse i osteopati. Der vil efter det foreslåede endvidere blive stillet krav om, at

ansøgeren har gennemført minimum 1000 timers klinisk undervisning i osteopati.

Til nr. 7

Autorisationslovens § 74, stk. 1 og stk. 2 opregner de behandlinger, som alene læger og

lægers medhjælp må udføre.

Tidligere var nåleakupunktur lægeforbeholdt, idet nåleakupunktur forud for

autorisationslovens ikrafttræden, den 1. januar 2007, blev karakteriseret som et operativt

indgreb.

Af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 74, stk. 3, fremgår det, at

nåleakupunktur ikke er omfattet af stk. 2, hvilket betyder, at nåleakupunktur i medfør af

gældende ret kan udføres af andre end læger og lægers medhjælp. Det

Side 28

indebærer, at der er vid adgang til at udføre nåleakupunkturbehandling, idet der ikke stilles

krav om, at behandleren skal tilhøre en bestemt faggruppe. Alle kan således efter gældende

ret udføre nåleakupunktur.

Med den foreslåede ændring af § 74, stk. 3, indskrænkes undtagelsesbestemmelsen således

at den alene omfatter nåleakupunktur i andre dele af kroppen end på brystkassen, fx

fødder, ansigt, arme og ben.

Forslaget indebærer, at der stadig i almindelighed er adgang for alle til at udføre

nåleakupunktur, under forudsætning af, at de opfylder betingelsen i § 73 om ikke i

forbindelse

hermed

udsætte

nogens

helbred

for

påviselig

fare.

Nåleakupunkturbehandling på brystkassen må dog fremover alene udføres af læger eller

personer, der handler under ansvar af en læge (som lægens medhjælp).

Ved brystkassen (thorax) forstås området fra nøglebenet (claviklen) opadtil og

ribbenskurvaturen neadtil. Det gælder både brystkassens forside og rygside samt området

mellem skulderrundingens region (regio deltoidea) og siden af halsens nedre del (regio

cervicalis lateralis) som tillige omfatter fordybningen over nøglebenet (fossa

supraclavicularis major/det store saltkar) og fordybningen (fossa supraclavicularis minor)

mellem de to udspringshoveder af halsens skrå muskel (musculus sternocleidomastoidea).

Til nr. 8

Af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 78 fremgår, at en person, der uden

autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller

betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at

pågældende har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, § 47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, §

55, stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2, § 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64, stk.

2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3, § 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2, straffes med bøde.

Det foreslås at lade ostepaterne være omfattet af autorisationslovens § 78, hvilket vil

medføre, at den, der uden autorisation som osteopat, betegner sig som osteopat, eller

handler på en måde, der er egnet til at vække forestilling om at pågældende har autorisation

som osteopat, kan straffes med bøde.

Til nr. 9

Af den gældende bestemmelse i autorisationslovens § 79 fremgår, at en person, der uden

autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er forbeholdt

autoriserede personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52, stk. 3, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65,

stk. 3, § 67, stk. 3, og § 68, stk. 4, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Det foreslås at tilføje § 52, stk. 5, i § 79, idet bestemmelsen ved en fejl ikke blev indsat i

bestemmelsen ved lov nr. 1734 af 27. december 2016 om ændring af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om en brancheadministreret

registreringsordning for alternative behandlere (Ændring af kiropraktorers forbeholdte

virksomhedsområde m.v.)

Der er således tale om en konsekvensrettelse.

Til nr. 10

Efter autorisationslovens § 89 straffes med fængsel i indtil 1 år, under formildende

omstændigheder med bøde, den, der uden autorisation som læge foretager operative

indgreb, iværksætter fuldstændig eller lokal bedøvelse, yder fødselshjælp, anvender

lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvender

Side 29

røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod

hvis anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt

forbud på grund af behandlingens farlighed, jf. § 74, stk. 2.

ko sekve s af de foreslåede e y digelse til at fastlægge et udvidet

virkso hedso råde for ta dlæger i lovforslagets

§ , nr. 7,

foreslås, at straffe este

else

tilpasses, således at det sikres, ta dlæger, so efter de foreslåede e y digelse får

adga g til at foretage ge e rud af hud, ikke o fattes af straffe este

else .

Til § 2

Efter § 12, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile

kan en overlæge eller overtandlæge beslutte, at en patient, der ikke er tvangsindlagt efter

lovens § 10, skal tilbageholdes eller tilbageføres, hvis betingelserne for tvangsindlæggelse

efter § 10 er opfyldt, og hvis patientens fortsatte indlæggelse er nødvendig for at

gennemføre tvangsbehandlingen.

Efter § 10, stk. 1, kan den læge eller tandlæge, der efter § 4 har besluttet at tvangsbehandle

patienten, beslutte, at en patient skal tvangsindlægges, hvis betingelserne i § 6, stk. 1 og 2,

er opfyldt. Efter § 6, stk. 1, kan tvangsbehandling gennemføres ved anvendelse af

tvangsindgreb, hvis tvangsindgrebet er nødvendigt for at gennemføre tvangsbehandlingen.

Efter § 6, stk. 2, er det desuden en betingelse for beslutninger om tvangsindgreb i medfør

af loven, at patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig giver

samtykke til tvangsindgrebet, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på

området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den

pågældende patient, giver sin tilslutning dertil. Efter § 10, stk. 2 skal lægen eller tandlægen

i forbindelse med sin beslutning om at tvangsindlæggelse patienten udfærdige en erklæring

herom. Denne erklæring skal basere sig på lægens eller tandlægens undersøgelse af

behovet for at tvangsindlægge patienten, og erklæringen må ikke være udstedt af en læge

eller tandlæge, der er ansat på den sygehusafdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde

sted, eller være udstedt af en læge eller tandlæge, der er inhabil i henhold til

forvaltningslovens § 3.

Det foreslås, at de fastsatte betingelser for at tilbageholde eller tilbageføre en varigt inhabil

somatiske patient, som ikke er tvangsindlagt, ændres, således at der ikke stilles krav om

overholdelse af betingelserne i lovens § 10 om tvangsindlæggelse.

Det foreslås således, at der i § 12, stk. 3, i stedet stilles krav om overholdelse af betingelsen

i lovens § 6, stk. 2, dvs. kravet om, at patientens værge, nærmeste pårørende eller

fremtidsfuldmægtig giver samtykke hertil, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig

indsigt på området, som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af den

pågældende patient, giver sin tilslutning hertil.

Den foreslåede ændring skyldes, at det ikke er muligt at opfylde betingelsen om, at

beslutningen skal træffes af en overlæge eller overtandlæge, samtidigt med, at det i § 10,

som efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, forudsættes overholdt, stilles krav om,

at beslutningen ikke må tages af disse personer.

Side 30

Forslaget vil indebære, at den stedlige overlæge eller overtandlæge fremadrettet kan træffe

beslutning om at tilbageholde eller tilbageføre en varigt inhabil somatisk patient, som ikke

er tvangsindlagt, hvis patientens værge, nærmeste pårørende eller fremtidsfuldmægtig

giver samtykke hertil, eller at en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området,

som ikke tidligere har deltage i eller skal deltage i behandlingen af den pågældende patient,

giver sin tilslutning hertil. Hertil kommer, at det som hidtil er et krav, at patientens fortsatte

indlæggelse er nødvendig for at gennemføre tvangsbehandlingen.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås dog i stk. 2, at der indføres en overgangsperiode på 5 år gældende for

osteopater, der udfører virksomhed som osteopat på datoen for lovens ikrafttræden.

Overgangsordningen vil dermed være gældende frem til den 30. juni 2023.

Det skal sikre, at de osteopater, der ikke umiddelbart opfylder de foreslåede krav for at

opnå autorisation, har tid til at indrette sig på den nye regulering. Fx ved at uddanne sig og

ansøge om autorisation som osteopat eller søge alternativ beskæftigelse.

I overgangsperioden vil den, der udfører virksomhed som osteopat på datoen for lovens

ikrafttræden kunne vedblive med at benytte titlen osteopat. En person uden autorisation

som osteopat vil dog ikke få adgang til at udføre manipulationsbehandling af rygsøjlen, da

der allerede efter gældende ret er tale om et forbeholdt virksomhedsområde for læger,

kiropraktorer og fysioterapeuter.

Når overgangsordningen efter lovforslaget udløber den 30. juni 2023 vil ikke-autoriserede

osteopater ikke længere vil kunne benytte titlen osteopat, da denne alene vil være

forbeholdt de osteopater, der har opnået autorisation. Der vil dog fortsat være mulighed

for at udføre osteopatisk behandling uden autorisation som osteopat, der som nævnt i

afsnit 2.1.2.3 ovenfor ikke vil være et forbeholdt virksomhedsområde. Dog vil det ikke være

tilladt for andre end autoriserede osteopater, læger, kiropraktorer og fysioterapeuter at

udføre rygmanipulation.

Det foreslås derfor også i stk. 3 at præcisere, at uanset overgangsperioden i stk. foreslåede

stk. 2, giver retten til fortsat at kalde sig osteopat, uden at være autoriseret, ikke ret til at

udføre manipulation af rygsøjlen.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at der indføres en frist på 6 måneder for behandlingssteder,

hvor autoriserede osteopater udfører osteopatisk virksomhed, til at lade sig registrere hos

de centrale sundhedsmyndigheder efter sundhedslovens § 213 c.

I det omfang en osteopat i dag arbejder på et behandlingssted fx en fysioterapeutklinik, vil

klinikken allerede være registreret og omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn.

Driver en osteopat selvstændigt en osteopatiklinik, vil behandlingsstedet skulle registreres,

når osteopater med lovforslaget autoriseres, idet klinikken herved vil få status af et

behandlingssted. Hermed vil en osteopatklinik blive omfattet af Styrelsen for

Patientsikkerheds risikobaserede tilsyn.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig

anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

Side 31

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner

og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august

2017, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Lovens formål er at styrke patient-

sikkerheden og fremme kvaliteten af

sundhedsvæsenets ydelser gennem auto-

risation af nærmere bestemte grupper af

sundhedspersoner, hvor andres virksom-

hed på det pågældende virksomhedsom-

råde kan være forbundet med fare eller

særlig fare for patienter.

Stk. 2.

En autorisation efter denne lov

giver indehaveren ret til at anvende en

bestemt titel, jf. afsnit II.

Stk. 3.

For læger, tandlæger, kiroprak-

torer, jordemødre, kliniske tandteknikere,

kontaktlinseoptikere og optometrister

samt tandplejere forbeholdes den autori-

serede endvidere ret til at udøve en be-

stemt sundhedsfaglig virksomhed, jf. af-

snit II.

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »kiroprakto-

rer,« : »fysioterapeuter, osteopater,«.

§ 14.

Afgørelser truffet af Styrelsen for

Patientsikkerhed efter §§ 7 b, 8 a og 9, § 9

a, stk. 1, § 9 b, stk. 1, § 10, stk. 1, §§ 10 a

og 10 b, § 10 c, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 11 c,

stk. 1, § 11 d, stk. 1 og 2, og § 13, stk. 3,

kan ikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed.

§ 14,

indsættes efter »Afgørelser

truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed

efter«: «§ 2, stk. 1, § 3, stk. 2,«.

§ 49.

Tandlægevirksomhed omfatter

forebyggelse af instrumentel og medika-

mentel art, diagnostik og behandling af

anomalier, læsioner og sygdomme i tæn-

der, mund og kæber.

Side 32

Stk. 2.

Ministeren for sundhed og fore-

byggelse kan fastsætte regler om afgræns-

ningen af tandlægers virksomhedsområde

over for lægers, herunder regler om, at

enkelte dele af den i stk. 1 nævnte virk-

somhed kun må udføres af læger.

Stk. 3.

Ministeren for sundhed og fore-

byggelse kan endvidere fastsætte regler

om, at dele af den i stk. 1 nævnte virksom-

hed kun må udføres af tandlæger, der har

gennemgået en supplerende uddannelse.

§ 49, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Sundhedsministeren kan fastsætte

regler om afgrænsningen af tandlægers og

lægers virksomhedsområder indbyrdes,

herunder regler om, at

tandlægevirksomhed under visse

betingelser kan omfatte anden

virksomhed, end den i stk. 1 nævnte

virksomhed.«

§ 49, stk. 3,

indsættes efter »den i stk.

1«: »og stk. 2«, og efter »supplerende

uddannelse« indsættes: »og er ansat i en

specialefunktion«.

§ 52.

Autorisation som kiropraktor

meddeles den, der har bestået dansk kiro-

praktoreksamen eller en udenlandsk eksa-

men, der kan sidestilles hermed, jf. §§ 2

og 3.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som kiro-

praktor har kun den, der har autorisation

som kiropraktor.

Stk. 3.

Ret til at udøve kiropraktorvirk-

somhed har kun den, der har autorisation

som kiropraktor, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

Kiropraktorvirksomhed omfatter

diagnostik, forebyggelse og kiropraktisk

behandling af biomekaniske funktionsfor-

styrrelser i rygsøjle, bækken og ekstremi-

teter, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Kiropraktorer, læger og fysiote-

rapeuter har ret til at udføre manipulati-

onsbehandling af rygsøjlen. Det samme

gælder registrerede alternative behand-

lere med minimum 250 timers uddannelse

inden for manuel behandling.

Stk. 6.

-7.---

Efter § 70 a indsættes i

afsnit II:

»Kapitel 24 b

Osteopater

Autorisation

§ 70 b.

Autorisation som osteopat med-

deles den, der har gennemført uddannelse

§ 52, stk. 5,

indsættes efter »læger«:

», osteopater«.

Side 33

og bestået eksamen i henhold til regler

fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed.

Stk. 2.

Ret til at betegne sig som osteopat

har kun den, der har autorisation som oste-

opat.

Stk. 3.

Styrelsen for Patientsikkerhed fast-

sætter regler om uddannelsesmæssige

krav, der stilles til en osteopat, herunder

krav til niveau, indhold og varighed for ud-

dannelser og eksamener, samt om nedsæt-

telse af et rådgivende forum om osteopati.

Stk. 4.

Sundhedsministeren kan fastsætte

regler om udøvelse af virksomhed som

osteopat og om afgrænsning af virksomhe-

den.«

§ 74.

En person, der ikke har autorisa-

tion som læge, må ikke behandle en per-

son for veneriske sygdomme i smittefar-

ligt stadium, tuberkulose eller anden smit-

som sygdom.

Stk. 2.

En person, der ikke har autorisa-

tion som læge, må ikke, medmindre andet

er særligt lovhjemlet, foretage operative

indgreb, iværksætte fuldstændig eller lo-

kal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende

lægemidler, der kun må udleveres fra apo-

tekerne mod recept, eller anvende rønt-

gen- eller radiumbehandling eller behand-

lingsmetoder med elektriske apparater,

mod hvis anvendelse af uautoriserede

personer Styrelsen for Patientsikkerhed

har nedlagt forbud på grund af behandlin-

gens farlighed.

Stk. 3.

Nåleakupunkturbehandling er

ikke omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

§ 74, stk. 3,

indsættes efter

»Nåleakupunkturbehandling«: »,bortset

fra akupunktur på brystkassen,«

§ 78

ændres »og § 70 a, stk. 2,« til: »§

70 a, stk. 2, og § 70 b, stk. 2,«.

§ 78.

En person, der uden autorisation

anvender en betegnelse, der er forbeholdt

autoriserede personer, eller betegner sig

eller handler på anden måde, der er egnet

til at vække forestilling om at pågældende

har en sådan autorisation, jf. § 27, stk. 2, §

47, stk. 2, § 52, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55,

stk. 2, § 58, stk. 2, § 59, stk. 2, § 60, stk. 2,

§ 61, stk. 2, § 62, stk. 2, § 63, stk. 3, § 64,

stk. 2, § 65, stk. 2, § 67, stk. 2, § 68, stk. 3,

Side 34

§ 70, stk. 2, og § 70 a, stk. 2, straffes med

bøde.

§ 79.

En person, der uden autorisation

udøver virksomhed på et sundhedsfagligt

område, der er forbeholdt autoriserede

personer, jf. § 27, stk. 3, § 47, stk. 3, § 52,

stk. 3, § 55, stk. 3, § 64, stk. 3, § 65, stk. 3,

§ 67, stk. 3, og § 68, stk. 4, straffes med

bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

§ 79

ændres »§ 52, stk. 3,« til: »§ 52,

stk. 3 og 5, «.

§ 89.

En person, der uden autorisation

som læge foretager operative indgreb,

iværksætter fuldstændig eller lokal bedø-

velse, yder fødselshjælp, anvender læge-

midler, der kun må udleveres fra apote-

kerne mod recept, eller anvender rønt-

gen- eller radiumbehandling eller behand-

lingsmetoder med elektriske apparater,

mod hvis anvendelse af uautoriserede

personer Styrelsen for Patientsikkerhed

har nedlagt forbud på grund af behandlin-

gens farlighed, jf. § 74, stk. 2, straffes med

fængsel i indtil 1 år, under formildende

omstændigheder med bøde.

10.

§ 89

indsættes efter »En person, der

uden autorisation som læge«: »eller uden

at være berettiget hertil i medfør af regler

udstedt i medfør af § 49, stk. 2,«.

§2

I lov om anvendelse af tvang ved somatisk

behandling af varigt inhabile, jf. lov nr. 655

af 8. juni 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 12.

Overlægen eller overtandlægen

kan beslutte, at en patient, der er tvangs-

indlagt på et offentligt sygehus, skal tilba-

geholdes på sygehusafdelingen, hvis pati-

entens fortsatte indlæggelse er nødvendig

for at gennemføre tvangsbehandlingen.

Stk. 2.

Overlægen eller overtandlægen

kan efter betingelserne i § 6, stk. 1 og 2,

beslutte, at en patient, som er tvangsind-

lagt, skal føres tilbage til afdelingen, hvis

patienten har forladt afdelingen.

Stk. 3.

Overlægen eller overtandlægen

kan beslutte, at en patient, der ikke er

tvangsindlagt efter § 10, skal tilbagehol-

des eller tilbageføres, hvis betingelserne

for tvangsindlæggelse, jf. § 10, er opfyldt,

I §

12, stk. 3,

ændres » betingelserne

for tvangsindlæggelse, jf. § 10, « til: »

betingelserne i § 6, stk. 2, «.

Side 35

og hvis patientens fortsatte indlæggelse er

nødvendig for at gennemføre tvangsbe-

handlingen.

Stk. 4.

–

5. --

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2018, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Personer, der ved lovens

ikrafttræden udøver virksomhed som

osteopat her i landet, kan uden

autorisation fortsat betegne sig som

osteopat frem til den 30. juni 2023.

Stk. 3.

Retten til fortsat at betegne sig som

osteopat i medfør af stk. 2 giver ikke ret til

at udføre manipulationsbehandling af ryg-

søjlen, jf. § 52, stk. 5.

Stk. 4.

Behandlingssteder, omfattet af re-

gistreringspligten efter sundhedslovens §

213 c, stk. 1, hvor autoriserede osteopater

udøver behandling, skal senest 6 måneder

efter, at osteopaten er meddelt autorisa-

tion, registrere den osteopatiske virksom-

hed.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes helt eller delvist i kraft

for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger.

Side 36