Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPHTE
Koordineret med:
Sagsnr.: 1700542
Dok. nr.: 484839
Dato: 21-12-2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile
(Autorisation af osteopater, udvidelse af tandlægernes virksomhedsområde, øget
patientsikkerhed ved nåleakupunktur på brystkassen m.v.)
§1
I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3,
indsættes efter »kiropraktorer,« : »fysioterapeuter, osteopater,«.
2.
I
§ 14,
indsættes efter »Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter«: «§ 2,
stk. 1, § 3, stk. 2,«.
3.
§ 49, stk. 2,
affattes således:
»Stk.
2.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af tandlægers og
lægers virksomhedsområder indbyrdes, herunder regler om, at tandlægevirksomhed
under visse betingelser kan omfatte anden virksomhed, end den i stk. 1 nævnte
virksomhed.«
4.
I
§ 49, stk. 3,
indsættes efter »den i stk. 1«: »og stk. 2«, og efter »supplerende
uddannelse« indsættes: »og er ansat i en specialefunktion«.
5.
I
§ 52, stk. 5,
indsættes efter »læger«: », osteopater«.
6.
Efter § 70 a indsættes i
afsnit II:
»Kapitel 24 b
Osteopater
Autorisation
§ 70 b.
Autorisation som osteopat meddeles den, der har gennemført uddannelse og
bestået eksamen i henhold til regler fastsat af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 2.
Ret til at betegne sig som osteopat har kun den, der har autorisation som osteopat.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om uddannelsesmæssige krav, der
stilles til en osteopat, herunder krav til niveau, indhold og varighed for uddannelser og ek-
samener, samt om nedsættelse af et rådgivende forum om osteopati.
Stk. 4.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som osteopat
og om afgrænsning af virksomheden.«