Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 147
Offentligt
1840651_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
sygehusbyggerier II
Februar 2017
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Orientering om den årlige status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1840651_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om sygehusbyggerier II (beretning nr. 2/2013)
8. februar 2017
RN 1501/17
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om sygehusbyggerier II, som blev indledt
med en beretning i 2013. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 21.
februar 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført en række
initiativer for at styrke ministeriets opfølgning på regionernes arbejde med at effekti-
visere driften af de kvalitetsfondsstøttede sygehuse. Rigsrevisionen finder derfor, at
denne del af sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen finder, at Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Sjælland
og Region Syddanmark arbejder med at effektivisere sygehusdriften i de kvalitets-
fondsstøttede sygehusbyggerier, og at denne del af sagen derfor kan afsluttes.
Rigsrevisionen finder derimod ikke, at Region Hovedstaden i tilstrækkeligt omfang
har dokumenteret, at regionen arbejder med at effektivisere sygehusdriften i alle si-
ne kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:
Sundheds- og Ældreministeriet evaluerede i december 2014 sit koncept for op-
følgning på effektiviseringsgevinster. Konceptet er fastlagt i ministeriets regn-
skabsinstruks vedrørende kvalitetsfondsmidler til sygehusinvesteringer. Derud-
over har ministeriet taget flere initiativer for at styrke opfølgningen på regioner-
nes effektiviseringsarbejde.
Rapporteringer om effektiviseringstiltag på de enkelte sygehusbyggerier til Sund-
heds- og Ældreministeriet fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region
Sjælland og Region Syddanmark viser, at de 4 regioner har identificeret tiltag
svarende til det enkelte byggeris effektiviseringskrav.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Orientering om den årlige status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1840651_0003.png
2
Region Hovedstaden har i sine seneste rapporter om effektiviseringstiltag på Nyt
Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital ikke dokumenteret, at alle effektivise-
ringstiltag kan henføres til den kvalitetsfondsstøttede investering og først er reali-
seret efter endeligt tilsagn. Derudover afspejler detaljeringsgraden i rapporterin-
gen for Det Nye Rigshospital ikke, at byggeriet skal tages i brug primo 2019.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
Region Hovedstadens arbejde med at effektivisere sygehusdriften på Nyt Hospi-
tal Herlev og Det Nye Rigshospital.
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2013 beretning om sygehusbyggerier II. Beretningen
handlede om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes fokus på de effekti-
viseringskrav, der er stillet som tilsagnsbetingelse for de kvalitetsfondsstøttede sygehus-
byggerier.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det bekymrende, at Ministeriet
for Sundhed og Forebyggelse og regionerne ikke havde sikret en tilstrækkelig styring af,
hvor, hvordan og i hvilket omfang der skal ske effektiviseringer på de kvalitetsfondsstøtte-
de sygehuse. Statsrevisorerne fandt, at utilstrækkelig styring indebærer risiko for, at regio-
nerne erstatter kravet om effektiviseringer med generelle besparelser på driften af sygehu-
sene. Dette vil kunne forringe behandlingskvaliteten og bygningernes funktionalitet og vil
være i strid med betingelserne for at få tilskuddet.
Beretningen handlede ikke om, hvorvidt regionerne med deres planlagte effektiviseringstil-
tag vil kunne realisere de effektiviseringskrav, der er stillet som tilsagnsbetingelse for de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, og vi følger derfor heller ikke op på dette forhold i
notatet.
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på føl-
gende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse afklarer
med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvorvidt
projekter, der anvender ekstra låneadgang til at
bygge et mere energirigtigt byggeri, skal pålæg-
ges yderligere effektiviseringskrav.
Projektet i Aalborg får pålagt et større nominelt ef-
fektiviseringskrav i overensstemmelse med eks-
pertpanelets hensigt.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses evalue-
ring af, om den opdaterede regnskabsinstruks og
administrationsgrundlag fra maj 2013 tilvejebringer
den nødvendige gennemsigtighed til at følge regi-
onernes effektiviseringer.
Regionernes arbejde med at effektivisere syge-
husdriften i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyg-
gerier.
Status
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 21. februar 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 21. februar 2014
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Orientering om den årlige status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1840651_0004.png
3
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tidligere
er afsluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes initiativer i
forhold til de udestående opfølgningspunkter.
Vores gennemgang er baseret på Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af, om mini-
steriets regnskabsinstruks tilvejebringer den nødvendige gennemsigtighed til at følge regio-
nernes effektiviseringer. Vi har desuden gennemgået den seneste effektiviseringsrapport
for hver af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som regionerne har sendt til Sund-
heds- og Ældreministeriet frem til december 2016, og dokumentation for, hvordan ministe-
riet har fulgt op på regionernes rapportering.
Derudover har vi gennemgået redegørelser fra regionerne til Rigsrevisionen om deres ar-
bejde med effektiviseringskravene i de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Endelig
har Rigsrevisionen drøftet Sundheds- og Ældreministeriets styring af effektiviseringsarbej-
det på møder med ministeriet i perioden november 2015 - juni 2016.
Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af konceptet for opfølgning på regioner-
nes effektiviseringer
7. Det fremgik af beretningen, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke i tilstrække-
lig grad havde fulgt op på regionernes arbejde med at realisere effektiviseringskravene.
8. Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste i sin redegørelse fra januar 2014, at mi-
nisteriet i sit tilsyn med regionernes afrapportering på effektivisering ville have særligt fo-
kus på, om der opnås sikkerhed for, at regionerne arbejder med og styrer efter at gennem-
føre reelle effektiviseringer i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Det var mini-
steriets vurdering, at der med regnskabsinstruksen fra maj 2013 var tilvejebragt et godt op-
følgningskoncept.
Ministeren for sundhed og forebyggelse oplyste endvidere, at ministeriet ved udgangen af
2014 ville evaluere, om opfølgningskonceptet virkede efter hensigten og tilvejebragte den
fornødne gennemsigtighed om effektiviseringsarbejdet, når der forelå et passende erfa-
ringsgrundlag på regionernes afrapporteringer, hvilket forventeligt ville være ultimo 2014.
9. Da beretningen blev afgivet i 2013, var det endnu ikke fastlagt, hvordan staten ville op-
kræve effektiviseringsgevinsten på 2,3 mia. kr. (2016-priser) fra regionerne. I december
2016 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om regionernes finansiering, der fastsætter,
at regionerne beholder halvdelen af effektiviseringsgevinsterne til ny sygehusaktivitet.
Sundheds- og Ældreministeriet omfordeler den anden halvdel af effektiviseringsgevinster-
ne mellem regionerne efter den enkelte regions andel af bloktilskuddet på sundhedsområ-
det.
Sundheds- og Ældreministeri-
ets koncept for opfølgning på
regionenernes arbejde med at
realisere effektiviseringskravet
er beskrevet i ”Regnskabsin-
struks til behandling af tilskud
fra Kvalitetsfonden til sygehus-
byggeri”. Ministeriet opdaterer
løbende regnskabsinstruksen.
Rigsrevisionens opfølgning ta-
ger udgangspunkt i versionen
af 16. november 2015.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Orientering om den årlige status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1840651_0005.png
4
MODEL FOR OMFORDELING AF 50 % AF DEN SAMLEDE EFFEKTIVISERINGSGEVINST
Sundheds- og Ældreministeriet indfaser modellen for omfordeling af halvdelen af effektiviseringsge-
vinsterne fra 2017 til 2025. Indfasningsmodellen indebærer, at regionerne afgiver 129 mio. kr. i 2017,
hvorefter beløbet stiger årligt indtil 2025. Herefter vil omfordelingen af det samlede beløb på ca.
1,16 mia. kr. være permanent.
Modellen indebærer, at indfasningsperioden 2017-2025 ligger fast, uanset hvornår regionerne reelt
realiserer effektiviseringsgevinsterne på de enkelte byggerier. Det betyder, at modellen ikke tager
hensyn til, at forsinkelser på byggerierne kan udskyde effektiviseringen af sygehusdriften.
Modellen er fastsat i lov om ændring af lov om regionernes finansiering af 27. december 2016 og
fremgår desuden af ”Aftale om regionernes økonomi for 2017” mellem regeringen og Danske Regio-
ner.
Den nye model for fordelingen af effektiviseringsgevinsterne har ikke betydning for arbej-
det med effektiviseringer i kvalitetsfondsprojekterne eller Sundheds- og Ældreministeriets
tilsyn. Loven påvirker derfor ikke Rigsrevisionens opfølgning på beretningen.
10. Vores gennemgang viser, at Sundheds- og Ældreministeriet har gennemført evaluerin-
gen af opfølgningskonceptet i december 2014. Evalueringen gennemgik 9 effektiviserings-
rapporter for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, der på det pågældende tidspunkt
var begyndt at rapportere til ministeriet i overensstemmelse med regnskabsinstruksen.
Det fremgår af evalueringen, at regnskabsinstruksen skaber gennemsigtighed og ensartet-
hed i regionernes rapportering. Det er derudover blevet lettere for Sundheds- og Ældremi-
nisteriet at vurdere de enkelte effektiviseringstiltag og deres forankring, og om effektivise-
ringerne kan henføres til kvalitetsfondsinvesteringen. Endelig fremgår det af evalueringen,
at ministeriet har fået et bedre grundlag for at drøfte effektiviseringstiltag med regionerne i
de tilfælde, hvor ministeriet vurderer, at rapporteringerne ikke er tilfredsstillende.
11. Vores gennemgang viser endvidere, at Sundheds- og Ældreministeriet siden evaluerin-
gen har gennemført flere initiativer, der skal tilskynde regionerne til at blive mere konkrete,
når de rapporterer om arbejdet med at effektivisere sygehusdriften. For det første melder
ministeriet tilbage til regionerne, når de indsender deres rapporter om sygehusenes effekti-
viseringstiltag. I den forbindelse beder ministeriet regionerne om at uddybe og kvalificere
effektiviseringstiltag, hvis de fremstår uklare eller ikke er tilstrækkeligt underbyggede. Mini-
steriet følger derudover op på, når regionerne ikke rapporterer i overensstemmelse regn-
skabsinstruksen. For det andet opdaterede ministeriet i juni 2016 regnskabsinstruksen, så
det fremgår tydeligere, hvordan regionerne skal udfylde de skemaer, der danner grundlag
for deres effektiviseringsrapporter.
12. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har evalue-
ret, om ministeriets regnskabsinstruks tilvejebringer den nødvendige gennemsigtighed til at
følge regionernes effektiviseringsarbejde. Derudover har ministeriet taget flere initiativer for
at styrke opfølgningen på regionernes effektiviseringsarbejde. Rigsrevisionen vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 147: Orientering om den årlige status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, fra sundhedsministeren
1840651_0006.png
5
Regionernes arbejde med at effektivisere sygehusdriften i de kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier
13. Rigsrevisionen har fulgt op på regionernes arbejde med at effektivisere driften i de kva-
litetsfondsstøttede sygehusbyggerier ved at gennemgå, om regionerne rapporterer i over-
ensstemmelse med regnskabsinstruksen. Ved denne gennemgang har vi lagt særlig vægt
på, om regionerne har identificeret effektiviseringstiltag i det enkelte byggeri, der svarer til
det effektiviseringskrav, som er fastsat for byggeriet. Derudover har vi lagt vægt på, om re-
gionernes rapportering afspejler, hvor langt i byggeprocessen det enkelte sygehusbyggeri
er. Jo tættere byggerierne er på at stå færdige, jo mere konkret og detaljeret bør regioner-
ne rapportere om hvert enkelt effektiviseringstiltag.
Vi har baseret vores revision på regionernes seneste effektiviseringsrapporter og på Sund-
heds- og Ældreministeriets gennemgang heraf.
14. Vores gennemgang af regionernes rapporter om effektiviseringsarbejdet viser, at Re-
gion Nordjylland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Sjælland har rappor-
teret til Sundheds- og Ældreministeriet om effektiviseringsarbejdet i overensstemmelse
med regnskabsinstruksen, og at ministeriet har godkendt regionernes seneste rapporte-
ring. Regionerne har identificeret effektiviseringstiltag svarende til det enkelte byggeris ef-
fektiviseringskrav. Derudover afspejler rapporterne i tilstrækkelig grad, hvilket stadie af
byggeprocessen de enkelte byggerier befinder sig på. Jo tættere sygehusbyggerierne er
på at stå færdige, jo mere konkrete og detaljerede er deres effektiviseringstiltag.
Dette finder Rigsrevisionen tilfredsstillende og vurderer på den baggrund, at denne del af
sagen kan afsluttes.
15. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har godkendt Region Ho-
vedstadens seneste rapporter vedrørende Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital, da
de ikke lever op til regnskabsinstruksens krav.
Det skyldes, at begge rapporter indeholder effektiviseringstiltag, der er igangsat på bag-
grund af beslutninger truffet, inden byggerierne har opnået endeligt tilsagn. Region Hoved-
staden har ikke dokumenteret, at tiltagene kan henføres til den kvalitetsfondsstøttede inve-
stering og først er realiseret efter endeligt tilsagn. Rigsrevisionen finder det på den bag-
grund uklart, om regionen har opstillet effektiviseringstiltag, der svarer til de forudsatte ef-
fektiviseringskrav.
Derudover viser Rigsrevisionens gennemgang af den seneste rapportering for Det Nye
Rigshospital, at de enkelte effektiviseringstiltag generelt er kortfattet beskrevet med et lavt
detaljeniveau. Region Hovedstaden mangler også at redegøre for beslutningsgrundlaget
for tiltagene, deres konsekvenser, og hvordan de skal realiseres. Endvidere har regionen
kun risikovurderet ganske få tiltag. Rigsrevisionen finder derfor ikke, at regionens rapporte-
ring afspejler, at byggeriet skal tages i brug primo 2019.
Endelig viser vores gennemgang, at for byggerierne Nyt Hospital Bispebjerg, Nyt Hospital
Nordsjælland, Nyt Hospital Hvidovre og Ny Retspsykiatri Sct. Hans afspejler rapporterne i
tilstrækkelig grad, hvilket stadie af byggeprocessen de enkelte byggerier befinder sig på.
16. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkeligt omfang
har dokumenteret, at regionen arbejder med at effektivisere sygehusdriften på Nyt Hospital
Herlev og Det Nye Rigshospitalet. Rigsrevisionen vil på den baggrund fortsat følge Region
Hovedstadens arbejde med at effektivisere sygehusdriften på de 2 sygehusbyggerier.
Regionernes rapportering skal
ifølge regnskabsinstruksen af
november 2015 afdække føl-
gende punkter:
1) Effektiviseringsgevinsterne
skal kunne henføres direkte
til kvalitetsfondsinvesterin-
gen og realiseres efter det
enkelte projekts endelige til-
sagn.
2) Effektiviseringsgevinsterne
opdeles i kategorierne byg-
ningsrelaterede, organisa-
toriske og strukturelle ge-
vinster.
3) Rapportering bør afspejle
tidspunkt for rapportering,
herunder i forhold til beskri-
velse af nødvendige organi-
satoriske ændringer og tids-
plan for implementering.
4) Der skal for hvert effektivi-
seringstiltag udarbejdes en
risikovurdering.
5) Regionerne skal rapportere
på effektiviseringsgevinster
ved faseovergange og som
minimum med 1,5 års inter-
val.
Ifølge den nyeste regnskabsin-
struks fra juni 2016 skal regio-
nerne rapportere om effektivi-
seringsgevinster årligt.
Lone Strøm