Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 144
Offentligt
1839295_0001.png
NOTAT
06-11-2017
EMN-2017-02300
1097342
Frederik Wøhlk
Regionale initiativer for at mindske ventetiden til høreapparat
Regionerne har siden lovændringen pr. 1. januar 2013 taget en række initiati-
ver, som skal medvirke til at begrænse den tid, en borger venter på at få høre-
apparat. Initiativerne falder i følgende kategorier:
Kapacitetsudvidelser
Alle regioner har siden 2013 udvidet kapaciteten. Senest har Region Syddan-
mark og Region Nordjylland i løbet af 2017 åbnet nye høreklinikker i Sønder-
borg, Tønder, Vojens, Thisted og Hobro, hvilket både sikrer øget kapacitet og
tilbud tættere på borgerne.
Kapacitetsudvidelserne i Region Hovedstaden og Region Sjælland er primært
sket gennem aftaler med de praktiserende øre-næse-hals-læger om, at de kan
udlevere høreapparater på offentlige vilkår. Dette sikrer ligeledes både øget ka-
pacitet og tilbud tæt på borgerne.
Region Midtjyllands kapacitetsudvidelser er sket ved at åbne lokalklinikker un-
der Aarhus Universitetshospital samt ved samarbejde med Horsens og Herning
Kommuner, sådan at kapaciteten også her både er øget og kommet tættere på
borgerne.
Det må forventes, at effekten af de seneste kapacitetsudvidelser ikke er slået
fuldt igennem endnu.
Øget fleksibilitet og effektiviseringer
Regionerne arbejder løbende med at effektivisere deres behandlingstilbud på
høreapparatområdet og gøre dem mere fleksible for borgerne. Sigtet er, at bor-
gerne oplever en større sammenhæng, samtidig med at de frigør kapacitet, som
kan bruges til yderligere at nedbringe ventelisterne.
1
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Orientering vedr. status fra Danske Regioner vedr. ventetid på høreapparatbehandling, fra sundhedsministeren
Af konkrete eksempler kan nævnes, at Region Hovedstaden pr. 1. november
2017 har indgået en aftale med Bornholms Regionskommune, som gør, at kom-
munikationscentret på Bornholm fremover skal varetage en stor del af høreap-
paratsforløbet. Det foregår ved, at førstegangsbrugere skal undersøges af en
øre-næse-hals-læge, som henviser til kommunikationscentret, som derefter va-
retager det resterende forløb. Region Hovedstaden undersøger aktuelt om mo-
dellen også kan bruges for andre kommuner.
Region Sjælland har i forbindelse med budgetforhandlinger for 2018 besluttet,
at kravet om henvisning fra praktiserende ørelæge forud for genudlevering af
høreapparater efter fire år skal ændres. Målet er at smidiggøre genudleverin-
gen af høreapparater og samtidig frigøre kapacitet, som kan medvirke til at ned-
bringe ventelisterne.
I Region Midtjylland kan borgeren optages på venteliste til undersøgelse ved
genudlevering før udløbet af fireårsperioden. Dette nedbringer ikke i sig selv
den samlede venteliste, men skaber kortere ventetid for den enkelte borger.
Bedre information
Regionerne arbejder løbende med at sikre, at borgerne får den information om
mulighederne for høreapparatbehandling, som de har behov for. Dette sker
bl.a. gennem løbende fokus på retvisende og tilgængelig information på regio-
nernes hjemmesider og opdatering af pjece om høreapparattilbud i samarbejde
med staten.
Politisk bevågenhed
Afslutningsvis kan det bemærkes, at regionerne har stor fokus på problemet
med de lange ventelister og løbende undersøger nye tiltag, som eventuelt vil
kunne medvirke til at nedbringe ventelisterne yderligere. Dette gælder både
muligheden for ekstra kapacitetsudvidelser, bedre samarbejde med andre ak-
tører og bedre oplysning.
2