Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 143
Offentligt
1839271_0001.png
DET INTERNATIONALE SEKRETARIAT
ØKONOMINOTE
TIL ORIENTERING AF
SUNDHEDS- OG ÆLDREUDVALGET
20. december 2017
Uddybende notat om internationalt studie, som undersøger
tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande.
Klik her for at angive tekst.
Kontaktperson
Sammenfatning
På opfordring fra medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget ved
udvalgsmødet den 12. december 2017, har de økonomiske konsulenter
udarbejdet dette notat. Her opsummeres hovedkonklusionerne i en global
undersøgelse af Murray et. al. Studiet sammenligner kvaliteten og
adgangen til sundhedsvæsenet på tværs af lande, ved at se på
dødelighedsrater for en række kurerbare lidelser.
Slutteligt gives en vurdering af eventuelle forbehold for analysens
resultater, samt en kort beskrivelse af den fremførte, begrænsede kritik af
studiet.
Økonomisk konsulent
Fie Rockhill Lysgaard
Tilgængelighed og kvalitet i det danske sundhedsvæsen
–
i en global
kontekst
Et amerikansk studie af C. Murray et. al fra maj i år
1
har undersøgt
udviklingen i tilgængeligheden og kvaliteten af de nationale
sundhedsvæsener i 195 lande fra 1990 til 2015, målt ved at indeksere
dødelighedsraterne for 32 sygdomme/lidelser
2
, som anses for at være mulige
at kurere, hvis patienten rettidigt modtager den rette behandling. Indekset
kaldes HAQ-indekset (Health Quality and Access).
Danmark indtog i 2015 en 24. plads ud af de 195 lande.
Højest på listen ligger bl.a. Island, Schweiz, Andorra og vore nabolande
Norge og Sverige, mens en række afrikanske og mellemøstlige lande ligger
lavest.
1
Studiet er udgivet som videnskabelig artikel i The Lancet:
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)30818-8/abstract
2
Se bilag for liste over de konkrete sygdomme.
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Notat fra Det Internationale Sekretariat om internationalt studie, som undersøger tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande
1839271_0002.png
Hvad er HAQ?
Health Quality and Access- index (HAQ) går fra 0 til 100, hvor 100 angiver
den lavest mulige dødelighed
3
observeret for et land mellem 1990 og 2015 og
0 den højest observerede dødelighed i samme periode. Indekset gør det
muligt at sammenligne tilgængeligheden og kvaliteten i de nationale
sundhedssystemer ved at se på dødelighedsraterne, efter at der er
kontrolleret for bl.a. geografiske, kønsspecifikke, aldersspecifikke og
tidspecifikke variationer. I alt er der kontrolleret for 79 risikofaktorer med
henblik på at opnå et renere mål for den personlige sundhedstilstand.
Ved at sammenholde udviklingen i HAQ-indekset med udviklingen i et
indeksmål for sociodemografiske rammevilkår, SDI (Socio-demographic
Index), fås et teoretisk billede af, hvor store muligheder de enkelte lande har
for at forbedre tilgængeligheden og kvaliteten i sundhedssystemet (højne
HAQ-værdien) yderligere. I SDI indgår bl.a. indkomst pr. indbygger,
gennemsnitligt antal uddannelsesår og samlet fertilitetsrate
4
. Er der en relativt
stor stigning i SDI for et land over tid, vil det umiddelbart betyde, at det er
muligt også at hæve HAQ-indeksværdien. Danmark er i den højeste SDI-
kvintil (de 20 pct. højeste indeksværdier), hvilket betyder at rammerne er til
stede for at have god tilgængelighed og kvalitet i sundhedssystemet og
derved have en høj HAQ-indeksværdi.
Hvordan klarer Danmark sig?
167 ud af de 195 lande i undersøgelsen har forbedret HAQ-indeksværdien i
2015 i forhold til 1990. Dog er forskellen mellem den højeste og laveste
observerede indeksværdi større i 2015 end den var i 1990.
Det bemærkes, at der blandt lande med gode sociodemografiske vilkår kan
være en væsentlig spredning i HAQ-værdi
5
. Dette indikerer, at der kan være
en relativt stor forskel i de enkelte landes tilgængelighed og kvalitet i
sundhedssystemet, selv hvis det sociodemografiske udgangspunkt er relativt
godt.
Vesteuropa har generelt forbedret den gennemsnitlige HAQ-værdi fra 1990 til
2015,
jf. tabel 1.
Samtidig er regionen også kommet tættere på det niveau
som udviklingen i de sociodemografiske vilkår tilsiger (ca. 5,6 point tættere
på). Danmark lå i 1990 lidt over det gennemsnitlige HAQ-indeksniveau i
Vesteuropa. I 2015 lidt under.
I forhold til de lande, som Danmark typisk sammenlignes med, er Danmarks
udvikling fra 1990 til 2015 mere beskeden. Lande, der i den pågældende
periode har oplevet en større udvikling end Danmark, er lande i det lyseblå felt
i
figur 1.
Det ses af
figur 1,
at det faktisk blot er USA, der har haft en lavere
HAQ-udvikling end Danmark blandt de medtagne lande.
For personer i alderen 0-74 for hovedparten af de 32 sygdomme der måles på.
Det antal børn, som en kvinde ville føde gennem hele sin frugtbare periode, hvis hun fødte i
overensstemmelse med de aldersbetingede fertilitetskvotienter.
5
For grafik, se bilag 2.
4
3
2/6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Notat fra Det Internationale Sekretariat om internationalt studie, som undersøger tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande
1839271_0003.png
Tabel 1: Udvikling og forbedringspotentiale i HAQ
Forbedringspotentiale:
HAQ-værdi hvis samme udvikling som i SDI (frontierværdi)
Frontierværdi
1990
80,9
85,6
82,9
85,9
83,5
Forskel i
forhold til
faktisk værdi
1990
-7,7
-9,0
-2,4
-8,4
-10,4
Frontierværdi
2015
88,8
90,9
90,2*
91,6
90,6
Forskel i
forhold til
faktisk værdi
2015
-2,1
-5,2
(+)*
-1,1
-4,3
HAQ-indeks
1
1990
Vesteuropa
Danmark
Sverige
Norge
Tyskland
73,2
76,6
80,4
77,5
73,1
2015
86,8
85,7
90,5
90,5
86,4
Kilde: “Healthcare Access and Quality Index based on mortality (…), 1990-2015:
a novel analyses
from the Global Burden of Disease Study 2015”, Tabel 3:
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)30818-8/abstract
Anm.: *Angiver at landet har præsteret en større HAQ-indeksværdi, end SDI-frontierværdien
tilsiger, dvs. landet har præsteret mere end hvad man kunne forvente i forhold til niveauet i
sociodemografiske vilkår.
1
Dette er den højest observerede HAQ-værdi, når der kontrolleres for forskellige landespecifikke
risikofaktorer (adfærds- eller miljørelaterede). Værdien ligger indenfor et 95 pct.-konfidensinterval.
Figur 1: Udviklingen i HAQ for udvalgte lande
Vesteuropa
Kilde:
“Healthcare Access and Quality Index based on mortality (…), 1990-2015:
a novel analyses
from the
Global Burden of Disease Study 2015”
Den relativt beskedne udviklingsgrad skal ses i lyset af, at Danmark i 1990 var
på samme niveau som Norge og Finland. Frem til 2015 har Norge og Finland
3/6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Notat fra Det Internationale Sekretariat om internationalt studie, som undersøger tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande
1839271_0004.png
dog oplevet en større fremgang i HAQ på henholdsvis ca. 17 og 19 point,
mens Danmark har oplevet en fremgang på ca. 12 point.
Blandt de lidelser hvor Danmark i 2015 ligger relativt lavt (dvs. har en højere
dødelighed) i forhold til vores nabolande kan nævnes sukkersyge, mavesår,
testikelkræft og non-melanom hudkræft
6
.
Danmark har ikke i samme grad som flere andre nabolande, formået at lukke
gabet til HAQ-frontierværdien, altså indhente det uudnyttede potentiale. I 2015
var Danmarks gab godt 5 point.
Både Norge, Tyskland og Danmark havde et relativt stort gab at lukke i 1990
på henholdsvis 8,4, 10,4 og 9 point, hvor Sverige kun havde et beskedent gab
på 2,4 point,
jf. tabel 1.
Norge har optil 2015 indhentet lidt over 7 point af
gabet til frontierværdien, Tyskland har indhentet ca. 6 point, mens Danmark
har indhentet knap 4 point. Sverige havde i 2015 en HAQ-værdi som ligger
over frontierværdien, altså mere end indhentet deres gab. Det betyder, at de
havde en bedre kvalitet og tilgængelighed i deres sundhedssystem, end det
kunne forventes i forhold til udviklingen i deres sociodemografiske
rammevilkår.
Resultaternes følsomhed og tidligere fremført kritik
Studiet approksimerer tilgængeligheden og kvaliteten i de enkelte
nationalstaters sundhedsvæsener, ved at sammenligne dødelighedsrater for
en række sygdomme. Landenes rangorden kan derfor være følsom over for,
hvilke
sygdomme der måles på. Det bør desuden nævnes, at der er væsentlig
heterogenitet sygdommene imellem
7
.
Af tidligere fremførte kritikpunkter bør nævnes, at studiet giver en overordnet
vurdering af tilgængeligheden og kvaliteten, men ikke nærmere kan
adressere, hvor meget af udviklingen der kan tilskrives henholdsvis den
primære sundhedssektor (praktiserende læge, hjemmepleje, apoteker mv.) og
den sekundære (sygehuse)
8
.
Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for
medlemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter
Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder
lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde
upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af
Folketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.
De hudkræftsformer der ikke er modermærkekræft, kilde: Kræftens Bekæmpelse.
Jf.:
“Healthcare Access and Quality Index based on mortality (…), 1990-2015:
a novel analyses
from the Global Burden of Disease Study 2015”.
8
Kommentar i The Lancet af 18. maj 2017:
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)31289-8/fulltext
7
6
4/6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Notat fra Det Internationale Sekretariat om internationalt studie, som undersøger tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande
Bilag 1: Liste over de 32 sygdomme, der er inkluderet i studiet
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
Tuberculosis (tuberkulose)
Diarrhoeal diseases (diarré)
Lower respiratory infections (nedre luftvejsinfektioner)
Upper respiratory infections (øvre luftvejsinfektioner)
Diphtheria (difteri/strubehoste)
Whooping cough (kighoste)
Tetanus (stivkrampe)
Measles (mæslinger)
Maternal disorders (graviditetsbetingede sygdomme)
Neonatal disorders (neonatale lidelser)
Colon and rectum cancer (kræft i tyktarm eller endetarm)
Non-melanoma skin cancer (non-melanom hudkræft)
Breast cancer (bryst kræft)
Cervical cancer (livmoderhalskræft)
Uterine cancer (livmoderkræft)
Testicular cancer (testikelkræft)
Hodgkin lymphoma (Hodgkins lymfom)
Leukaemia (leukæmi)
Rheumatic heart disease (reumatisk hjertesygdom)
Ischaemic heart disease (iskæmisk hjertesygdom)
Cerebrovascular disease (bestemt blodkarssygdom)
Hypertensive heart disease (hypertensiv hjertesygdom)
Chronic respiratory diseases (kronisk luftvejssygdom)
Peptic ulcer disease (mavesår sygdom)
Appendicitis (blindtarmsbetændelse)
Inguinal, femoral, and abdominal hernia (lyskebrok, lårbrok og
abdominalt brok)
Gallbladder and biliary diseases (galdevejssygdomme)
Epilepsy (epilepsi)
Diabetes mellitus (sukkersyge)
Chronic kidney disease (kronisk nyresygdom)
Congenital heart anomalies (medfødt hjertefejl)
Adverse effects of medical treatment (bivirkninger ved medicinsk
behandling)
5/6
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 143: Notat fra Det Internationale Sekretariat om internationalt studie, som undersøger tilgængelighed og kvalitet i sundhedsvæsenet i 195 lande
1839271_0006.png
Bilag 2: Forskel i HAQ indeks over tid inddelt efter sociodemografiske
status
Danmark
Kilde:
“Healthcare Access and Quality Index based on mortality (…), 1990-2015:
a novel analyses
from the Global Burden of Disease Study 2015”
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)30818-8/abstract
Anm.: Den stiplede linje angiver uændret HAQ-værdi. HAQ-indeks= Indeks for tilgængelighed og
kvalitet i sundhedsvæsenet. SDI-indeks= Sociodemografisk indeks i 2015.
6/6