Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Sundheds- og Ældreudvalget
Dato: 13. december 2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1705763
Dok. nr.: 495273
Orientering om supplerende indberetninger for visse kræftformer og et bedre og
mere forpligtende samarbejde mellem kræftafdelingerne
I august 2017 bad jeg regionerne om frem til jul, udover at indberette overskridelse
af de maksimale ventetider på kræftområdet, også at indberette, hvor mange
patienter, der selv har valgt at vente længere end de maksimale ventetider, jf.
bekendtgørelse nr. 584 af 28. april 2015. Derudover bad jeg regionerne om at
igangsatte et bedre og mere forpligtende samarbejde mellem kræftafdelingerne.
Sundhedsstyrelsen har modtaget supplerende indberetninger fra regionerne for
oktober 2017. De supplerende indberetninger omfatter patienter med kræft i
bugspytkirtlen (operation) og lungekræft (udredning og operation), som er to meget
tidskritiske kræftformer.
Der er indberettet i alt 17 tilfælde af selvvalgt ventetid: 12 tilfælde af selvvalgt
ventetid for så vidt angår patienter, der skal opereres for bugspytkirtelkræft i Region
Hovedstaden på Rigshospitalet, og 3 tilfælde i Region Syddanmark på Odense
Universitetshospital. Hertil kommer 1 tilfælde af selvvalgt ventetid til udredning for
lungekræft og 1 tilfælde i forbindelse med operation af lungekræft, begge tilfælde i
Region Nordjylland.
Det skal bemærkes, at de indberettede tal ikke som sådan kan forstås eller læses
isoleret og ikke umiddelbart kan give svar på, hvorvidt der eventuelt er problemer på
områderne, da patientens accept af overskridelsen af de maksimale ventetider kan
skyldes mange isolerede årsager, herunder personlige årsager.
./.
Der vedlægges notat fra Danske Regioner om det (eksisterende) tværregionale
samarbejde på kræftområdet samt notat om en rammeaftale mellem regionerne på
kræftområdet, som regionerne har indgået den 2. november 2017.
Der vedlægges desuden notat fra Sundhedsstyrelsen om kommentarer til de
supplerende indberetninger for oktober 2017 samt på regionernes status vedr.
tværgående samarbejde på kræftområdet, hvor følgende fremgår:
Vedrørende indberetning af skærpet indberetningspligt:
Den selvvalgte ventetid for 12 patienter med kræft i bugspytkirtlen fra
samtykke til tilbudt operationsdato spænder fra 16 til 30 dage, hvilket
Sundhedsstyrelsen finder bekymrende, da der er tale om en meget
tidskritisk kræftform.
De supplerende indberetninger kan tyde på, at der er en særlig udfordring
på Rigshospitalet vedrørende operation af kræft i bugspytkirtlen.
Én patient med lungekræft har en selvvalgt ventetid på 58 dage, hvilket
findes bekymrende, da lungekræft kan være en meget tidskritisk tilstand.
Vedrørende tværgående samarbejde:
./.