Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 131
Offentligt
1833603_0001.png
Når ventetiden rammer
Ventetiden på at få nyt høreapparat er eksploderet. I gennemsnit venter man lige nu over 1 år på at få
høreapparat inden for det offentlige og i en region helt op til 2 år og 5 måneder. Men hvem er det egentlig,
det går ud over? Og hvilken konsekvens har det for de mennesker, der forsøger at arbejde og studere på lige
fod med alle andre? Høreforeningen sætter spot på konsekvenserne gennem historier fra det virkelige liv.
Rasmus: Uden høreapparat er jeg ikke ligestillet med andre studerende
Rasmus er lige startet på Københavns Universitet og klarer sig godt trods sit handicap. Han blev født i 1994
med et medfødt høretab og vil altid have brug for høreapparater. Hele livet har han været behandlet på
Bispebjerg Hospital audiologisk afdeling, der har et indgående kendskab til hans høretab. Det har fungeret
helt uden problemer.
Nu er han blevet voksen og kontakter Bispebjerg Hospital i starten af september 2017, da hans
høreapparater snart er 4 år gamle. Her bliver han mødt med besked om at kontakte en ørelæge for at få
lavet en høreprøve og få en henvisning til hospitalet. Samtidig får han at vide, at der er op til 37 ugers
ventetid, altså 8�½ måneds ventetid, på at få en tid på hospitalet til nyt høreapparat.
Men Rasmus er på ingen måde ligestillet med sine medstuderene, hvis hans høreapparater ikke er fuldt
funktionsdygtige. Han kan ikke bare bruge de private butikker, da hans høretab er kompliceret.
Rasmus, der har været i systemet i over 20 år, skal ikke sendes til ny ørelæge for at blive behandlet.
Nogle regioner har allerede afskaffet genhenvisningskravet. Det bør alle gøre.
Et menneske som Rasmus bruger mange ekstra ressourcer på at klare sig på et studie. Ventetid på
8�½ måned for at få nye høreapparater er derfor helt uacceptabelt. Velfungerende høreapparater er
altafgørende for, at han kan klare sine studier og sin hverdag.
Chris: Jeg mistede mit job, fordi jeg skulle vente 1�½ år på nyt høreapparat
For halvandet år siden arbejdede Chris som tømrer i Sverige. Hans ene høreapparat går i stykker og han
sender det afsted med posten til reparation som sædvanlig. Men garantien på 4 år er udløbet og
producenten vil ikke udbedre det.
Chris ringer straks til sin offentlige høreklinik i Region Nordjylland for at få tid til nye høreapparater. Her kan
han imidlertid først få en tid om 1�½ år. Chris har ikke mulighed for at bruge private hørebutikker, da hans
høretab er kompliceret. Da arbejdspladsen mener, at det er uforsvarligt for ham at arbejde på en
byggeplads uden sit høreapparat, er han nødt til at stoppe.
Sammen med sin fagforening forsøger han at få jobcenteret til at hjælpe med hurtigt at få nye
høreapparater. De giver afslag og vil i stedet sende ham i skånejob i halvandet år, indtil de nye
høreapparater er på plads.
1
 SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 131: Henvendelse af 12/12-17 fra Høreforeningen vedr. forespørgselsdebat om høreområdet
1833603_0002.png
Chris presser på over for klinikken og det lykkes ham til sidst at blive taget op som en særlig sag og få en tid
3 måneder senere. På det tidspunkt har han allerede været uden arbejde i 3 måneder.
Alt i alt ender der med at gå 6 måneder, inden Chris får nye høreapparater og igen kan søge job som
tømrer. På det tidspunkt har han selv, jobcentret, hans fagforening og den offentlige klinik brugt en masse
helt unødvendige ressourcer på forløbet.
Ventetid på 1�½ år er helt uacceptabelt. Vi kan undgå, at Chris eller en anden mister deres job pga.
ventetid ved at indføre behandlingsgaranti på 4 uger ligesom på andre sundhedsområder.
Bjarne: Jeg bliver bange for at miste mit job
Bjarne er 57 år, bogholder på fuld tid og glad for sit arbejde. Han har et svært, medfødt høretab og
høreapparater på begge ører. Nu er høreapparaterne 4 år gamle og han ringer derfor til audiologisk klinik
på Køge Sygehus, som han har været tilknyttet i en årrække, for at få dem skiftet. Her får han besked om
først at gå til en ørelæge og få en henvisning.
Tidligere kunne han gå direkte til hospitalet uden at skulle forbi en ørelæge. Efter 2 måneders ventetid på
en ørelæge får han en henvisning til Køge Sygehus. Her får han besked om, at de har en ventetid på 1 år,
inden han kan komme til.
Bjarne bliver nervøs. Hvis høreapparaterne sætter ud kan han på ingen måde varetage sit arbejde. Han har
tidligere oplevet, at høreapparaterne pludselig ikke virker, men nu er garantiperioden udløbet. I takt med,
at han bekymrer sig over sin situation, bliver hans tinnitus værre. Han føler sig stresset over ikke at vide, om
hans høreapparater holder i 1 år, indtil han kan blive behandlet på sygehuset.
Mennesker med høretab er ekstra udsatte for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Lang
ventetid er forbundet med stress og kan betyde, at mennesker som Bjarne må opgive at være i job.
Det kan vi undgå, hvis vi indfører behandlingsgaranti på høreapparatsbehandling.
Fakta:
Høreapparater, der er mere end 4 år gamle, er ikke længere omfattet af garantien og
serviceres ikke af producenterne. Derfor anbefales nyt høreapparat omkring dette tidspunkt.
Det er kun mennesker med ukompliceret høretab, der kan købe høreapparater med tilskud
gennem private høreapparats-butikker. Alle andre skal bruge de offentlige klinikker ifølge
Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Et høreapparat er en sundhedsydelse, også kaldet et medicinsk udstyr. FN’s Handicapkonvention
fastslår, at mennesker med handicap har ret til den højest opnåelige sundhedstilstand uden
diskrimination pga. handicap, og at landene skal give de sundhedsydelser, som personer med
handicap specifikt har brug for pga. deres handicap.
2
Rapporten ”Uhørt” konkluderer, at det koster samfundet 2,7 mia. kr.
årligt, at mennesker med
høretab trækker sig fra arbejdsmarkedet (SFI 2006)