Når ventetiden rammer
Ventetiden på at få nyt høreapparat er eksploderet. I gennemsnit venter man lige nu over 1 år på at få
høreapparat inden for det offentlige og i en region helt op til 2 år og 5 måneder. Men hvem er det egentlig,
det går ud over? Og hvilken konsekvens har det for de mennesker, der forsøger at arbejde og studere på lige
fod med alle andre? Høreforeningen sætter spot på konsekvenserne gennem historier fra det virkelige liv.
Rasmus: Uden høreapparat er jeg ikke ligestillet med andre studerende
Rasmus er lige startet på Københavns Universitet og klarer sig godt trods sit handicap. Han blev født i 1994
med et medfødt høretab og vil altid have brug for høreapparater. Hele livet har han været behandlet på
Bispebjerg Hospital audiologisk afdeling, der har et indgående kendskab til hans høretab. Det har fungeret
helt uden problemer.
Nu er han blevet voksen og kontakter Bispebjerg Hospital i starten af september 2017, da hans
høreapparater snart er 4 år gamle. Her bliver han mødt med besked om at kontakte en ørelæge for at få
lavet en høreprøve og få en henvisning til hospitalet. Samtidig får han at vide, at der er op til 37 ugers
ventetid, altså 8�½ måneds ventetid, på at få en tid på hospitalet til nyt høreapparat.
Men Rasmus er på ingen måde ligestillet med sine medstuderene, hvis hans høreapparater ikke er fuldt
funktionsdygtige. Han kan ikke bare bruge de private butikker, da hans høretab er kompliceret.
Rasmus, der har været i systemet i over 20 år, skal ikke sendes til ny ørelæge for at blive behandlet.
Nogle regioner har allerede afskaffet genhenvisningskravet. Det bør alle gøre.
Et menneske som Rasmus bruger mange ekstra ressourcer på at klare sig på et studie. Ventetid på
8�½ måned for at få nye høreapparater er derfor helt uacceptabelt. Velfungerende høreapparater er
altafgørende for, at han kan klare sine studier og sin hverdag.
Chris: Jeg mistede mit job, fordi jeg skulle vente 1�½ år på nyt høreapparat
For halvandet år siden arbejdede Chris som tømrer i Sverige. Hans ene høreapparat går i stykker og han
sender det afsted med posten til reparation som sædvanlig. Men garantien på 4 år er udløbet og
producenten vil ikke udbedre det.
Chris ringer straks til sin offentlige høreklinik i Region Nordjylland for at få tid til nye høreapparater. Her kan
han imidlertid først få en tid om 1�½ år. Chris har ikke mulighed for at bruge private hørebutikker, da hans
høretab er kompliceret. Da arbejdspladsen mener, at det er uforsvarligt for ham at arbejde på en
byggeplads uden sit høreapparat, er han nødt til at stoppe.
Sammen med sin fagforening forsøger han at få jobcenteret til at hjælpe med hurtigt at få nye
høreapparater. De giver afslag og vil i stedet sende ham i skånejob i halvandet år, indtil de nye
høreapparater er på plads.
1