Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
Stevns, d. 1/10 2017
Til Folketingets Sundhedsudvalg.
Vedr. tilskud til tandlægebehandling.
Jeg var ved tandlægen for nylig for første gang i 3 år. Jeg ville bare gerne have en tandrensning.
Tandplejeren, som modtog mig, sagde: Skal vi lige starte med nogle røntgenbilleder?
Jeg: Hvorfor det? Jeg skal bare have renset tænder.
Tandplejer: Det er fordi, du kan kun få tilskud til tandrensningen, hvis en undersøgelse viser, at der er
behov for en tandrensning.
Jeg: men det skulle da ikke være nødvendigt med røntgenfotos for at få renset tænder?
Tandplejer: Nej, men så får du ikke noget tilskud.
Jeg: Hvad koster det egentlig?
Tandplejer: Med røntgen og tandrensning, og efter tilskud: godt 700 kr. Uden røntgen og uden tilskud: 400
kr.
Jeg: Så tager jeg bare en tandrensning, tak, til 400 kr.
Ovenstående eksempel viser, at den almindelige kutyme er, at kunder hos tandlægen får taget en masse
røntgenfotos, uden at det er nødvendigt, samt at det offentlige betaler en del af regningen for denne
unødvendige undersøgelse. Ydermere konkluderer tandplejeren, at bare der er taget røntgenfotos, så er
der også grundlag for offentligt tilskud til tandrensningen.
”I
gamle dage” kunne en tandlæge godt vurdere,
om der var behov for tilskudsberettiget tandrensning ved en visuel undersøgelse.
Jeg synes, at tandlægerne er blevet lidt for dygtige, når de således påfører både kunderne og det offentlige
unødige udgifter. Måske trænger området til et eftersyn
med røntgenøjne!
Med venlig hilsen
Anni Cassias