Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1829001_0001.png
Odense Kommune, Tolderlundsvej 2, 5000 Odense C
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K.
Henvendelse vedr. finansiering af kommunernes stofindtagelsesrum
Kommunerne i København, Aarhus, Odense og Vejle retter hermed henvendelse
til sundhedsministeren vedr. den fremtidige finansiering af landets fem
stofindtagelsesrum.
I de seneste år har det været muligt for kommunerne at ansøge om et statsligt
tilskud til driften af stofindtagelsesrummene via en særlig pulje til
forebyggelsesinitiativer under Sundheds- og Ældreministeriet. Med udgangen af
2017 udløber denne statslige medfinansiering.
Satspuljeaftale på sundhedsområdet 2018-2021
Den 3. november 2017 har regeringen og satspuljepartierne indgået en
satspuljeaftale på sundhedsområdet for de kommende fire år. Med den nye
satspuljeaftale er der ikke afsat midler til en medfinansiering af landets
stofindtagelsesrum.
Udfordringer med opretholdelse af kommunernes serviceniveau
Den manglende medfinansiering via satspuljeaftalen til stofindtagelsesrummene
betyder, at driften af rummene bliver dyre for kommunerne. Det medfører en stor
udfordring for nogle kommuner ift. opretholdelse af det nuværende serviceniveau.
Det bliver vanskeligere at videreføre de gode resultater og fortsat understøtte de
mange samfundsmæssige og menneskelige gevinster, der opleves med
stofindtagelsesrummenes tilbud. Her kan bl.a. nævnes:
Minimering af risiko for at en gruppe af de mest udsatte borgere dør af
overdosis og infektioner som følge af deres stofmisbrug.
En bedre misbrugeradfærd når borgerne frekventerer rummene.
Færre indlæggelser og dermed færre omkostningstunge behandlinger i
sundhedsvæsenet.
Færre gener i byrummet og for andre borgere med stofrelateret affald,
kanyler og pumper og personer der indtager deres stof i bl.a. private
trappeopgange mv.
DATO
27. november 2017
Derudover tjener stofindtagelsesrummene
også det formål at ”bygge bro” til de
øvrige tilbud til målgruppen. Dette sker til såvel de regionale tilbud på
1/2
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 114: Henvendelse af 4/12-17 fra kommunerne i København, Aarhus, Odense og Vejle vedr. finansiering af kommunernes stofindtagelsesrum
1829001_0002.png
sygehusene, de praktiserende læger, den kommunale misbrugsbehandling samt
andre sociale indsatser.
Stofindtagelsesrummene er i praksis landsdækkende tilbud
Det er erfaringen fra kommunerne i København, Aarhus og Odense, at en stor
andel brugere af stofindtagelsesrummene ikke har bopæl i de respektive
kommuner.
Nedenstående oversigt illustrerer den konkrete fordeling af brugere i de fire
stofindtagelsesrum opgjort på baggrund af bopælskommune i 2016.
Kommune
København Kommune
Aarhus Kommune
Odense Kommune
Vejle Kommune *
Brugere med bopæl i
kommunen
22 pct.
85 pct.
63 pct.
96 pc.
Borgere med anden
bopælskommune
78 pct.
15 pct.
37 pct.
4 pct.
*Stofindtagelsesrummet i Vejle åbnede d. 1. december 2016. Tallene i tabellen vedrører således
udelukkende én måneds åbningstid.
Som det fremgår, kommer en relativ stor andel af stofindtagelsesrummenes
brugere i København, Aarhus og Odense fra andre kommuner. Der er tale om en
ikke-visiteret ydelse og der ikke er hjemmel i loven til at opkræve betaling fra den
enkelte borgeres bopælskommune.
Set i dette lys bør udgiften til drift af landets stofindtagelsesrum ikke alene
påhvile de kommuner, hvor der er etableret stofindtagelsesrum, men i stedet
være et nationalt anliggende.
Med det udgangspunkt anmoder kommunerne i København, Aarhus, Odense og
Vejle sundhedsministeren om en videreførelse af muligheden for at søge et
statsligt driftstilskud til stofindtagelsesrum, og gerne ud fra en 50/50-model eller
en tildeling af et fast årligt statstilskud til fremtidig finansiering og drift af landets
fem stofindtagelsesrum.
Vi håber, at sundhedsministeren vil se positivt på henvendelsen.
Venlig hilsen
Socialborgmester Jesper Christensen (S)
Socialforvaltningen, København Kommune
Rådmand Steen Møller (C)
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Rådmand Thomas Meedom (SF)
Socialforvaltningen, Aarhus Kommune
Formand for Voksenudvalget Gitte Frederiksen (V)
Vejle Kommune
2/2