Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 110
Offentligt
1828950_0001.png
Kære alle
Statens Serum Institut tilslutter sig fuldt og helt nedenstående fra Ålborg Universitet.
Mvh
Mads Melbye
Administrerende direktør
Statens Serum Institut
Artillerivej 5, 2300 Copenhagen, Denmark
Den 1. dec. 2017 kl. 04.51 skrev Dekan SUND <[email protected]>:
Til afsendere og modtagere af mail den 27/11-2017
fra ”Sober minoritetsforskning”.
Jeg kan på given foranledning oplyse, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
opfatter Projekt SEXUS som en overordentlig relevant og velplanlagt befolkningsundersøgelse.
Undersøgelsens initiativtagere er professor Christian Graugaard, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, Aalborg Universitet, samt projektleder, overlæge Morten Frisch, Statens Serum Institut,
og undersøgelsen repræsenterer et tæt forskningssamarbejde mellem disse to institutioner.
Som det fremgår af projektets hjemmeside www.projektsexus.dk, er Projekt SEXUS en
spørgeskemaundersøgelse, som har til formål at afdække danskernes seksuelle viden, holdninger,
lyster, oplevelser og adfærd og se nærmere på mulige sammenhænge mellem livsstil, sundhed og
seksualitet. Undersøgelsens vigtigste formål er at blive klogere på, hvordan vi bedst forebygger
seksuelle problemer og fremmer den seksuelle og almene sundhed i den danske befolkning.
Der er lang tradition for, at sexologiske undersøgelser ikke blot beskæftiger sig med faktuelle
forhold omkring deltagernes seksuelle liv, men også berører holdningsspørgsmål på seksualitetens
område. Spørgsmålet om deltagernes holdning til lovligheden af drengeomskæring uden medicinsk
indikation udgør et enkelt af 17 holdningsspørgsmål, som omhandler en bred vifte af temaer.
Det kan endvidere oplyses, at spørgeskemaet inden projektstart har været forelagt og drøftet med en
række førende forskere, kliniske sexologer, myndigheder og seksualpolitiske organisationer, uden at
det har givet anledning til kritiske indvendinger.
Morten Frisch, som er adjungeret professor i seksuel sundhedsepidemiologi ved Klinisk Institut,
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og har både ph.d.- og doktorgrad fra
Københavns Universitet, er en erfaren og velestimeret forsker med en omfattende produktion af
fagfællebedømt videnskab i anerkendte internationale fagtidsskrifter.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har ingen mening om, hvad Morten Frisch har af holdninger,
herunder til ikke-medicinsk drengeomskæring. Som privatperson har Morten Frisch
som alle
andre forskere her i landet
ret til at ytre sine personlige synspunkter.
Med venlig hilsen
Lars Hvilsted Rasmussen
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 110: Henvendelse af 1/12-17 fra Statens Serum Institut vedr. folkesundhedsundersøgelsen Projekt Sexus
1828950_0002.png
<image001.png>
Lars Hvilsted Rasmussen
Dekan, professor,Ph.D., FESC
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telef on: (+45) 9940 3482
|
Em ail:
dek an-s und@adm. aau. dk
|
W eb:
www. s undheds v idens k ab. aau. dk
Aalborg Universitet |
Niels Jernes Vej 10
|
DK-92200 Aalborg Øst