Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del Bilag 11
Offentligt
1799921_0001.png
Anbefalinger fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
giver ingen mening
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har åbenbart helt overset, at tandplejen
er en del af sundhedsvæsenet. Styrelsen skriver om tandplejen, som om det
var en branche, der solgte køleskabe og andre hårde hvidevarer. Det giver
ingen mening, siger Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i
Tandlægeforeningen, i en kommentar til en ny artikel fra Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen. Artiklen, der har titlen ”Potentiale for øget konkurrence
og besparelser i tandlægebranchen”, er netop blevet offentliggjort.
- Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med deres artikel leveret et
partsindlæg, som styrelsen sjovt nok udgiver lige op til den afgørende fase i
forhandlingerne mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen om en ny
overenskomst. Vi synes, det er upassende, at en styrelse på denne måde
blander sig i forhandlingerne. Der er vel at mærke tale om forhandlinger
mellem to forhandlingsberettigede parter, som efter aftale med politikerne på
Christiansborg har påtaget sig at stå for en væsentlig del af reguleringen af
tandlægeområdet. I disse dage får vi oprullet, hvad der i virkeligheden skete
før og under lærerkonflikten i 2013. Jeg håber ikke, at timingen af artiklen fra
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er et tegn på, at man har tænkt sig at
tryne tandlægerne på samme måde, siger Torben Schønwaldt.
Klinikejerformanden betoner, at tandplejeydelser er sundhedsydelser
ikke
serviceydelser.
- Tandplejen er en del af sundhedsvæsenet og ikke en del af servicesektoren.
En tandlæge sælger ikke produkter. En tandlæge leverer forebyggelse og
behandling, og patienterne skal tilbydes netop de ydelser, som de ud fra en
faglig vurdering har behov for
hverken mere eller mindre. Derfor giver det
ingen mening, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger CBS-fagsprog
som fx at ”udvide kundegrundlaget” og ”ekspandere forretningen”. Den slags
ord kan man bruge om firmaer, der sælger hårde hvidevarer. Ikke om
behandlere der hjælper deres patienter til at opnå den bedst mulige sundhed.
Torben Schønwaldt hæfter sig ved, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
næsten udelukkende fokuserer på priser, idet deres artikel i høj grad handler
om besparelser og rabatter.
- Det er bare ikke det, patienterne lægger vægt på. Ifølge en undersøgelse,
som Voxmeter gennemførte for Tandlægeforeningen i 2013, er tilliden til
tandlægen det vigtigste for de fleste. Kun 6 % finder det vigtigst, at
tandlægen er billig. Og sådan er det også i resten af sundhedsvæsenet. Hvem
ville fx gå målrettet efter den billigste hjertekirurg?
- Det virker grotesk, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen foreslår tiltag,
der vil få patienter til at shoppe rundt mellem forskellige tandlæger. I alle
andre dele af sundhedsvæsenet taler man om fordele ved kontinuitet i
behandlingsforløb, faste kontaktpersoner og behov for bedre sammenhæng.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen taler for tiltag, der vil føre til det stik
Tandlægeforeningen åbner munden for et sundere Danmark
SUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 11: Henvendelse af 4/10-17 fra Tandlægeforeningen vedr. potentiale for øget konkurrence og besparelser i tandlægebranchen
1799921_0002.png
modsatte. Konsekvenserne kan blive dårligere tandsundhed, forringet
patientsikkerhed og i længden også større udgifter både for samfundet og for
den enkelte patient, siger Torben Schønwaldt.
Tandlægeforeningen ønsker ikke at kommentere Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens synspunkter vedr. maksimalpriser og
ejerskabsbestemmelser, da disse emner for tiden indgår i forhandlingerne
mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen om en ny
tandlægeoverenskomst. Det er Tandlægeforeningens intention, at disse
forhandlinger foregår ved forhandlingsbordet og ikke i medierne.
Du kan læse Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens artikel her:
https://www.kfst.dk/analyser/kfst/publikationer/velfungerende-
markeder/2017/20171005-potentiale-for-oeget-konkurrence-og-besparelser-
i-tandlaegebranchen/
Voxmeters undersøgelse om, hvad patienterne finder vigtigst vedr. deres
tandlæge, findes her:
https://www.tandlaegeforeningen.dk/Pressen.
Klik på ”Undersøgelse om
tilfredshed med tandlæger”.
Nærmere oplysninger kan fås hos kommunikationschef Claus Jørgensen,
Tandlægeforeningen, tlf. 21 26 56 98 eller mail
[email protected].
04.10.2017