Danish Breast Cancer Group
26. oktober 2017
Til rette vedkomne
Kvinder der er i behandling med aromatase-hæmmere oplever desværre hyppigt gener fra
bevægeapparatet og herunder muskel og led smerter. Ætiologien til generne er undersøgt i adskillige
studier, men desværre uden at vi har opnået en tilstrækkelig forståelse. Meget tyder dog på at generne, i et
vist omfang, skyldes østrogen mangel og at vitamin D mangel kan være medvirkende. Raske kvinder har
mange af de samme gener østrogendannelsen er aftager i overgangsalderen. Dette bekræftes i et stort
lodtræknings forsøg hos kvinder der efter overgangsalderen havde en øget risiko for at få brystkræft (IBIS-
ll). I forsøget blev blindet givet enten placebo eller en aromatasehæmmer (anastrozol). I begge grupper
oplevede flertallet gener under behandlingen og hyppigheden af gener var kun lidt højere i gruppen som fik
aromatasehæmmer sammenlignet med gruppen som fik placebo. Kvinder der overlever kræft kan på grund
af kræftdiagnosen få stress udløste gener som søvnløshed, træthed, kognitiv dysfunktion og humør
ændringer. Patienter med kroniske smertetilstande som fx fibromyalgi har ofte de samme gener.
Der er en massiv dokumentation for at antiøstrogen behandling nedsætter risikoen for tilbagefald og død
når behandlingen gives efter operation for tidlig og østrogen receptor positiv brystkræft. Det er også
veldokumenteret at en tidlig afbrydelse af antiøstrogen behandling øger risikoen for tilbagefald og død af
brystkræft. Risikoen for tilbagefald bør således på lige fod med mulige bivirkninger og tilstedeværelse af
anden samtidig sygdom indgå i samtaler med patienten om eventuelt at indlede en antiøstrogen
behandling. En vejledning for den medicinske behandling der kan bruges i samtalen om at indlede en
antiøstrogen behandling er udarbejdet af den danske brystkræft gruppe (DBCG), og denne vejledning er
baseret på den tilgængelige information om patienten og kræftsygdommen.
De 244 kvinder i Facebookgruppen der har fravalgt antiøstrogen kan have oplevet meget forskellige gener,
deres gener kan have en forskellig årsag ligesom de kan have andre sygdomme. Nogle kan have en lav
risiko medens andre kan have en meget høj risiko for tilbagefald. Derfor er det ikke muligt at give et svar på
henvendelsen, der for den enkelte er fuldstændigt og dækkende. Vi vil opfordre kvinderne til at kontakte
Deres behandlende afdeling mhp. en individuel rådgivning. Vi har i det følgende knyttet nogle mere
generelle kommentarer til punkterne i henvendelsen og håber de kan være en hjælp.
Angående information om bivirkninger
I samarbejde med de danske kræftafdelinger har DBCG udarbejdet en skriftlig information om de to typer
af antihormon behandlinger (tamoxifen og aromatasehæmmer). Information er primært baseret på data
indsamlet fra patienter der har deltaget i forsøg. Ifølge de tilbagemeldinger der er givet til DBCG udleveres
informationen til alle de berørte patienter.