SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministerens svar på S 126, S 127 og S 128 om "social eksport" til bl.a. Lolland Kommune

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 81
Offentligt

2017-18

S 126 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017-5274

Doknr.

496273

Dato

07-11-2017

Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har d. 1. november 2017 stillet

følgende spørgsmål nr. S 126 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-

svares.

Spørgsmål nr. S 126:

”Hvad er ministerens holdning til, at en række kommuner medvirker til ”social eksport”

og giver flyttehjælp til borgere på kontanthjælp til den kommune i landet, der i dag har

flest borgere på overførselsindkomst?”

Svar:

Som jeg også tidligere har givet udtryk for, forventer jeg af alle kommuner, at de påta-

ger sig at løse opgaverne i tilknytning til de socialt belastede borgere, der måtte være i

kommunen. Det er både usympatisk og asocialt, hvis nogle kommuner søger at skub-

be deres opgaver over på andre kommuner. Og hvis der er eksempler på en sådan

praksis, synes jeg, de skal frem, så vi får en dialog herom

–

også mellem kommuner.

Vi har jo netop et kommunalt finansieringssystem, hvor der gennem udligningen af

kommunernes udgiftsbehov tages højde for forskelle i befolkningssammensætningen

med hensyn til både alder og socioøkonomiske forhold. Kommunerne får altså finan-

siering til at løse de opgaver, der følger med bl.a. socialt belastede familier. Og der er

ingen undskyldning for, hvis kommuner ikke påtager sig at løse de opgaver, som de

får finansiering til.

Når der skal tages højde for befolkningssammensætningen i udligningen, baseres det

på de senest offentliggjorte statistikker for de borgere, der hører til kommunen. Når

borgere flytter fra en kommune og til en anden, ”flytter” de med i statistikkerne. Da

statistikker dog altid vil give et billede, som er to-tre år forsinket, fås altså en vis tids-

forskydning i udligningen af udgiftsbehov.

Men det er vigtigt at understrege, at det netop er udligningen af udgiftsbehov, der sik-

rer, at der følger finansiering med til socialt udsatte borgere. Og borgeren vil være

afspejlet i kommunens finansiering i det antal år, som de bor i kommunen.

Kommunerne skal løse de opgaver, der er i tilknytning til deres borgere. Omvendt kan

det jo heller ikke være sådan, at borgere ikke skal kunne flytte til et nyt område, hvis

de ønsker det af eksempelvis familiære grunde. Der findes i dag regler, der giver

kommunerne mulighed for i nogle tilfælde at yde særlig støtte til borgere i forbindelse

med flytning, hvis borgerne opfylder visse betingelser. Det følger af reglerne i lov om

aktiv socialpolitik, som hører under beskæftigelsesministeren.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministerens svar på S 126, S 127 og S 128 om "social eksport" til bl.a. Lolland Kommune

2017-18

S 127 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Kirsten Normann Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 1. november 2017 stil-

let følgende spørgsmål nr. S 127, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 127:

10-11-2017

J.nr. 2017 - 7352

”Hvordan

forestiller ministeren sig rent praktisk, at Lolland Kommune skal kunne

føre en mere aktiv beskæftigelsespolitik, når kommunen som en af landets tre fat-

tigste kommuner er presset rent økonomisk, og det allerede nu er lykkedes Lolland

Kommune at nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte-, mellemlange-

og lange uddannelser, således at arbejdsløsheden angiveligt skulle være lavere end

eksempelvis Københavns?

Begrundelse

Ifølge Orientering på P1 den 31. oktober har syv kommuner i hovedstadsområdet

givet flyttehjælp til borgere på kontanthjælp, så de kan flytte til den kommune i

landet, der har flest borgere på overførselsindkomst. Som reaktion på dette har

Økonomi- og Indenrigsministeren blot haft den bemærkning, at Lolland Kommune

skal føre en offensiv beskæftigelsespolitik, så de er mindre attraktive for sociale

klienter. Spørgeren har umiddelbart svært ved at forstå, hvordan en i forvejen pres-

set økonomisk kommune som Lolland med mange borgere på overførselsindkomst

og kontanthjælp skal kunne finde ekstra midler og kræfter til at føre en mere aktiv

beskæftigelsespolitik. Derfor beder spørgeren om, at ministeren uddyber sine syns-

punkter, bl.a. også fordi det angiveligt allerede er lykkedes Lolland Kommune at

nedsætte arbejdsløsheden blandt borgere med korte, mellemlange og lange uddan-

nelser, således at denne angiveligt skulle være lavere end eksempelvis Køben-

havns”

Svar:

En af de grundlæggende intentioner bag refusionsomlægningen er at danne bedre

rammer for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen for ledige og til-

byde netop de tiltag, som får den enkelte væk fra offentlig forsørgelse og i arbejde

så hurtigt som muligt

–

til gavn for den enkelte og samfundsøkonomien.

Refusionsomlægningen understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats og sikrer, at

det for den enkelte kommune bedst kan betale sig at vælge en indsats, der er mål-

rettet mod at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Reformen skal styrke kommunernes fokus på resultater og investeringstankegan-

gen. Der er allerede nu eksempler på kommuner, der har taget investeringstanke-

gangen til sig.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministerens svar på S 126, S 127 og S 128 om "social eksport" til bl.a. Lolland Kommune

I min dialog med en række af disse kommuner er det mit klare billede, at kommu-

nerne har taget ejerskab for reformens intentioner.

Hjørring Kommune har fx besluttet at investere 125 mio. kr. fra 2015-2018 til en

forstærket indsats for at få flere borgere i job og uddannelse. De har oplevet så stor

en succes af deres investering, at de har valgt at videreføre investeringsprofilen

frem mod 2021. Der forventes en direkte økonomisk nettogevinst på ca. 80 mio. kr.

årligt fra 2019 og frem.

Med refusionsreformen i 2016 justerede vi også udligningsordningen med henblik

på at forhindre utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner og

holde hånden under de mest udsatte kommuner.

Mere konkret hæves udligningsniveauet i landsudligningen, og grænserne for over-

udligning og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til

gavn for bl.a. yderkommunerne. I 2016, 2017 og 2018 er der desuden etableret en

midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab til hhv. 0,1 af beskatnings-

grundlaget i 2016 og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget i 2017 og 2018. Der er i den

forbindelse også indført et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og ge-

vinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017 og 2018.

Der er i forbindelse med reformen igangsat et arbejde i Finansieringsudvalget med

henblik på at gennemføre en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og

udligningssystem, som forventeligt træder i kraft fra 2019.

Regeringen vil desuden overveje, om der kan iværksættes andre tiltag for at under-

støtte udviklingen i nogle af de kommuner, der kan have brug for ekstra støtte.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministerens svar på S 126, S 127 og S 128 om "social eksport" til bl.a. Lolland Kommune

2017-18

S 128 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

[email protected]

Kirsten Normann Andersen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) har den 1. november 2017 stil-

let følgende spørgsmål nr. S 128, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 128:

10-11-2017

J.nr. 2017-7502

Hvad er ministerens holdning til, at en række kommuner i hovedstaden medvirker

til »social eksport« og giver flyttehjælp til borgere på kontanthjælp til den kommu-

ne i landet,

der i dag har flest borgere på overførselsindkomst, jf. DR’s Orientering

den 31. oktober 2017, og hvad har denne regering og den tidligere Venstre-regering

gjort aktivt for at komme problemet til livs, så kommunerne lever op til servicelo-

vens intentioner?

(Spm. nr. S 128).

Begrundelse

I oktober måned sidste år spurgte spørgeren, jf. spørgsmål nr. S 96, den daværende

social- og indenrigsminister, hvad dennes holdning var til, at Glostrup Kommune

angivelig opfordrer kontanthjælpsmodtagere, der rammer kontanthjælpsloftet, til at

flytte til Lolland Kommune, der en af landets tre fattigste kommuner og i forvejen

har mange borgere på kontanthjælp. Dengang svarede ministeren »Min holdning

er, at en sådan praksis ikke følger servicelovens intentioner«. Derfor vil spørgeren

gerne have klarlagt, om det også er VLAK-regeringens synspunkt, og hvad denne

og den tidligere Venstreregering i givet fald har gjort for at komme problemet til

livs?

Svar:

Flyttehjælp efter lov om aktiv socialpolitik kan godt gives til borgere ved flytning

til andre kommuner

–

og sådan skal det være. Det er således ikke i sig selv et pro-

blem, hvis kommuner yder flyttehjælp til borgere, der opfylder betingelserne og

som ønsker at flytte

–

herunder til andre kommuner.

Det er dog uacceptabelt, hvis kommuner bruger flyttehjælp og andre tilskud som et

middel til at få socialt udsatte borgere til at flytte til andre kommuner for derved at

slippe for sine forpligtelser overfor borgeren.

Regeringen vil derfor overveje, om der kan iværksættes andre tiltag for at under-

støtte udviklingen i nogle af de kommuner, der kan have brug for ekstra støtte.

For så vidt angår opfyldelse af serviceloven oplyser børne- og socialministeren:

”Den helt overordnede intention med hjælp efter serviceloven er, at

den enkelte

borger skal modtage en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der mod-

svarer den enkeltes behov for hjælp og støtte. Indsatsen skal være effektfuld og

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Økonomi- og indenrigsministeren og beskæftigelsesministerens svar på S 126, S 127 og S 128 om "social eksport" til bl.a. Lolland Kommune

målrettet og skal samtidig bidrage til progression og positiv udvikling hos den en-

kelte og fremme inklusion i samfundet.

Formålet med serviceloven er derfor at tilbyde rådgivning og støtte for at forebyg-

ge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have

et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat funktionsevne el-

ler særlige sociale problemer.

Det er ikke en kommunal opgave efter serviceloven

–

eller andre love for den sags

skyld

–

at opfordre borgere på overførselsindkomst til at flytte til andre kommuner

med det formål at undgå at afholde udgifter til fx kontanthjælp eller at yde den

hjælp og støtte, som borgeren har behov for”.

I forlængelse af besvarelse af SOU spørgsmål nr. S 96 fra oktober 2016 oplyste

Glostrup Kommune, at man ville justere kommunens vejledning af borgerne.

Fremadrettet vil kommunen således tage udgangspunkt i børne- og socialministe-

rens svar, når kommunen vejleder borgere med økonomiske problemer (nyheden

fra Glostrup Kommune er vedlagt som bilag).

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen