Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Fredericia d. 23.8.2017
Bilag 1- notat til politikere om projekt til thailændere.
1.
Dukkede op en eftermiddag på kontoret. Hun havde det psykisk meget dårligt: Fortalte om, et
omfattende misbrug af forskellige stoffer og hvordan hun på den baggrund havde oparbejdet en
kæmpe gæld, blevet fyret fra sit arbejde, og havde alvorlige selvmordstanker. Havde prøvet at
stoppe med misbruget flere gange. Nu kunne hun ikke mere. Havde været på misbrugscenteret,
og forsøgt med samtaler, men det var meget svært for hende på grund af hendes kulturelle
baggrund, hvor det er det svært at bede andre om hjælp.
Vi havde nogle samtaler med kvinden, hvor vi fik vendt hele hendes kaotiske situation.
Vi banede vejen til et misbrugscenter, som henviste hende til psykiatrisk afdeling. Deres eneste
tilbud var, beroligende piller. Efter flere forviklinger blev hun tilknyttet distriktspsykiatrien og kom i
behandling for en alvorlig depression. Hun er nu ude af sit misbrug og i tydelig bedring.
Det er vores vurdering at såfremt kvinden ikke havde haft mulighed for at henvende sig til Pro
Vest, ville hun ikke have set andre udveje end begå selvmord.
2.
Enlig mor, som var meget alene og usikker efter skilsmisse fra dansk mand. Hun havde en
teenager søn fra et tidligere ægteskab og en søn på 6 år fra sit sidste forhold. Den store søn kunne
ikke længere bo hos sin far pga. uoverensstemmelser imellem de to. Han boede derfor forskellige
steder blandt andet hos en moster, kvindens veninde og sammen med kvinden, indtil det lykkedes
at finde et sted, hvor kvinden kunne bo permanent med børnene. Vi mødte kvinden imens hun
arbejdede i prostitution. Samtidig var hun i et længerevarende forløb i kommunens Børn- og
Ungeafdeling. Sagsbehandler truede med at fjerne børnene. Kvinden var meget utryg ved
situationen og forstod ikke, hvad der foregik og hvilke krav der blev stillet til hende.
Vi støttede kvinden i at etablere kontakt til skolen, deltog i møder med- og var bindeleddet til Børn-
og Ungeafdelingen og Familiecenteret. Hjalp med for at forstår hvad møderne gik ud på, og hvad
hun skulle gøre for at opfylde de krav der blev stillet til hende som mor. Familien fik støtte i form af
familiesamtaler, børnene tildelt kontaktpersoner og mulighed for økonomisk støtte til
fritidsaktiviteter. Børnene sagde begge to efter et længere forløb, at det var blevet rarere at være
sammen og at de igen følte sig trygge hos deres mor. Hjalp med jobansøgninger, at læse sine
vigtige breve m.m. Kom ud af prostitution og fik et ordinært job.
Det er vores vurdering at såfremt Pro Vest ikke havde bistået kvinden i kontakten med kommunen,
var børnene blevet tvangsfjernet og kvinden stadig i prostitution.
3.
Kvinden har i mange år arbejdet med massage. Før den tid havde hun et ordinært arbejde, men
kom efter skilsmisse ud i et alkoholmisbrug, mistede kontakten til sine børn, oparbejdede spille
gæld, skattegæld og begyndte også at isolere sig. Hun afviste alle former for hjælp i lang tid, og
blev fysisk dårlige og dårligere. Prøvede af mange omgange at bygge bro til bl.a.
Kompetencecenter Prostitution, men hun kunne var ikke i stand til at lave aftaler. I længere
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 8: Henvendelse af 12/9-17 fra Pro Vest om projekt for thailandske sexarbejdere (anmodning om foretræde for udvalget)
perioder var vi de eneste hun formåede at have kontakt til. Til sidst lykkedes det at etablere en
bæredygtig kontakt til Kompetencecenter Prostitution, hvor hun nu har fået hjælp.
Det er vores vurdering, at såfremt Pro Vest ikke var blevet ved med at oprette kontakt il kvinden og
stædigt forsøge at få hende ind i et forløb, havde hun givet op og i dag været isoleret og alene med
omfattende psykiske og fysiske problemer.
4.
Kom en eftermiddag med sin 8 måneder gamle søn på armen. Hun var gift med en voldelig mand,
kendte ikke nogen som kunne betro sig til, hun ville væk fra ham for hun var bange for, hvad det
betød for hendes søn, at overvære de voldelige episoder. Hun anede ikke hvad hun skulle gøre og
kendte ikke til krisecentre, så hun kom til Pro Vest, som hun havde hørt om andre thailændere. Vi
kontaktede et krisecenter, og hun flygtede næste dag fra manden og klarer sig i dag godt.
Vi frygter at kvinden havde set sig nødsaget til at blive i et voldeligt forhold, såfremt hun ikke havde
haft kendskab til Pro Vest og fået hjælp her.
5.
Kvinden havde hørt om Pro Vest igennem andre thailændere. Havde en thaimassageklinik. Havde
lånt penge på det grå marked (ca. 150.000 kr) for at kunne realisere sin drøm, om at få sit eget
sted. Imidlertid var der løbet tårnhøje renter på det oprindelige beløb. og beløbet var steget til
800.000. Hun blev truet af rockerlignende typer, som var voldelige både over for kvinden og
hendes mand. De pressede dem til at låne penge af hans forældre, banken m.m. ’Rockerne’
placerede en litauisk kvinde på kvindens thaimassageklinik, uden hendes godkendelse. Den
litauiske kvinde skulle tjene penge i prostitution. Vi formidlede kontakt til en af vores gode kontakter
i politiet, som afhørte den litauiske kvinde.
Det var et langt forløb, hvor kviden på et tidspunkt valgte at tage 3 måneder til Thailand, fordi hun
simpelthen frygter for hendes liv. Sagen endte med at et større vietnamesisk netværk blev
optrevlet i samarbejde med politi og Skat. Utallige thailændere var involveret og udsat for samme
mafia metode. Desværre var der kun meget få,
selvom vi tilbød vores støtte -som turde og kunne
overskue at være med til at anmelde og vidne.
Det er vores vurdering, at såfremt kvinden ikke havde fået kendskab til Pro Vest og hørt fra andre,
at man kan have tillid til os, ville netværket stadig operere og kvinden havde været i stor risiko for
at komme alvorligt til skade og måttet leve sit liv i evig frygt.
6.
Vi mødte kvinden på en massageklinik, et ret usselt og beskidt sted. Klokken var ikke mere end
10.30 og kvinden havde fået dagen første genstande. Hun havde været i Danmark i 4,5 år. Gift
med en dansk mand, som havde meddelt at han ville skilles. Dog kunne de lave en aftale om at
opretholde ægteskabet, hvis kvinden betalte 4000 kr til ham. hver måned. Kviden var ulykkelig
over at være nød til at prostituere sig, for at kunne betale manden de 4000 kr. Ved et
rengøringsarbejde, som hun tidligere havde haft, kunne hun ikke tjene nok til at forsørge sig selv
og betale manden.
Vi havde mange samtaler med kvinden om hendes situation. Hun turde desværre ikke gøre andet
end underlægge sig mandens trusler og ønskede da slet ikke at anmelde ham. Vi støttede kvinden
i processen omkring ansøgning om opholdsbevis (havde gået i Sprogskole og haft den fornødne
indtægt) og efterfølgende skilsmisse. Kvinden er nu ude
at sin ”gæld”
til eks manden og i et job
med rengøring.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 8: Henvendelse af 12/9-17 fra Pro Vest om projekt for thailandske sexarbejdere (anmodning om foretræde for udvalget)
Det er vores vurdering, at såfremt Pro Vest ikke tilfældigvis i vores opsøgende arbejde havde mødt
kvinden den dag, var hendes alkoholmisbrug eskaleret. Og hun var endt, som en af de mange
andre thailandske kvinder vi møder på massageklinikkerne, med få kunder og meget lille indtægt,
forhutlede, i dårlig helbredsmæssig tilstand og med gæld. Gæld som optages for at overleve og
kunne spille på det ene og det andet i et stadigt håb om at vinde. Men vi har set uhyggelig mange
tilfælde, hvor spillegælden kun er med til at forværre kvindernes situation yderligere.
Vibeke Nielsen
Projektleder
Pro Vest