Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 71
Offentligt
1819844_0001.png
Brugernes FørerhundeOrdning
BFO
Til: Folketingets socialordførere og handicapordførere
Brordrupvej 2
Kamstrup
4000 Roskilde
CVR Nr. 34012237
Tlf. 24 20 37 20
www.foererhund.dk
[email protected]
17. november 2017
Invitation til møde i relation til nye veje på synsområdet
Kære ordførere
Brugernes Førerhundeordning og Foreningen Nedsatsyn.dk skal herved invitere Folketingets
socialordførere og handicapordførere til et møde, hvori firmaet Ballast Cph., der fremstiller
synshjælpemidler, ligeledes vil være til stede.
På mødet vil der blive mulighed for at afprøve særligt fremstillede briller med indbyggede dioptrier,
således at der er mulighed for at sammenligne forskellige typer af synsnedsættelse
fra social
blindhed på 6/60 til eksempelvis 6/18 m.v.
Sammenligningerne vil give et klart billede af, hvor forskelligartet synsevnen for svagsynede kan
være, og hvordan påvirkninger af lys og kontrast kan have en altafgørende betydning for den
svagsynedes sikkerhed, når han/hun bevæger sig rundt i forskellige omgivelser.
Mødet forventes at vare i ca. 2 timer.
Da ordførerne er travle mennesker, og vi gerne vil have så mange af jer som muligt med til mødet,
vil vi gerne bede jer om forslag til en mødedato og et tidspunkt.
Vi forventer, at mødet kan
finde sted på Christiansborg.
Oplysning om deltagere, mødedato og tidspunkt bedes sendt til Brugernes FørerhundeOrdning på
mailadressen
[email protected]
med cc til
[email protected]
Med venlig hilsen
Brugernes FørerhundeOrdning og Foreningen Nedsatsyn.dk