Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 68
Offentligt
1818326_0001.png
14. nov. 2017
j.nr. 3.1.6 / sgh
Børnerådets kommentarer til Forslag til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
Børnerådet ønsker at kvittere for de tanker om
legens grundlæggende betydning for børns
sociale og læringsmæssige udvikling,
som er lagt til grund for det nye lovudkast.
Det er af stor betydning, at der nu
gennem de nye læreplaner og Fælles mål - skabes en tydelig
udviklingsmæssig sammenhæng
i børnenes sociale og læringsmæssige udvikling. Ved at opbygge
et ”fælles sprog” og et fælles i
dset skabes forhåbentligt også bedre overgange mellem
dagtilbud og skole og mellem de enkelte dagtilbud.
I lovteksten henvises til
et bredt læringsbegreb,
som forsøges præciseret ved at nævne den
kropslige, motoriske, sociale, emotionelle og kognitive læring.
Børnerådet kunne godt ønske, at det
især for de 0-2 årige
blev præciseret, hvor vigtig ro,
omsorg og glæde er for børnenes muligheder for at udvikle trygge og tillidsfulde relationer.
Børnerådet ser det som en god idé, at der udarbejdes forskellige
læreplaner,
så 0-2 års
børnegruppen har én læreplan og 3 år og frem har en anden. På denne måde kan man både
inddrage omsorgs- og tilknytningsdelen hos de små og tage højde for, hvad de forskellige
aldersgrupper kan/skal inddrages i.
Børnerådet er glade for, at det eksplicit skrives, at der skal etableres et godt pædagogisk
læringsmiljø gennem hele dagen. Dagtilbuddene har i vid udstrækning arbejdet struktureret med
læreplanstemaerne, men alle overgange mellem dagens rutiner har der ikke været særligt fokus
på. Derfor ses ofte, at legeplads tid er ”gør hvad du har l st til”, overga ge fra f spis i g til at tage
tøj på er uorganiseret og kaotisk, at der sidst på dagen ikke er en plan, men bare ventetid på
afhentning, at afleveringssituationer om morgenen håndteres meget forskelligt etc. Ved at
indtænke sine dagligdags rutiner vil meget tid formentlig kunne gøres mere trygt og udviklende.
Børnerådet finder det meget vigtigt, at det eksplicit skrives, at man i sin pædagogiske læreplan
skal beskrive, hvordan man også tager hånd om de udsatte børn.
Børnerådet er godt tilfreds med, at der er fundet midler til
efter- og videreuddannelse.
En
styrkelse af pædagoguddannelsens fokus på det samme brede læringsbegreb, på tidlig indsats og
1
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Henvendelse af 14/11-17 fra Børnerådet om kommentarer til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
forståelse for særligt udsatte børns udviklingsmuligheder, kan dog næppe opfyldes indenfor de
afsatte midler.
Børnerådet bifalder
- Forældres ret til at blive stående på
venteliste
til den institution, de primært har ønsket.
- Muligheden for tilskud til
pasning på skæve tidspunkter.
Man skal dog være opmærksom
på, hvordan det pædagogiske tilsyn skal føres, når man samtidig er fritaget for
udarbejdelse af pædagogisk læreplan.
- Forældres mulighed for at vælge en
deltidsplads,
i forbindelse med barselsorlov.
- At kravene til de private pasningsordninger underlægges samme krav og forventninger til
arbejdet med læreplaner, som i de kommunale og selvejende dagtilbud.
I lovforslaget lægges op til, at de
SFO/fritidstilbud,
der modtager kommende skolebegyndere
omkring 1. maj, enten skal arbejde videre med læreplanstemaer fra dagtilbuddet eller Fælles mål
for børnehaveklassen (i perioden fra 1. maj til 1. august). Tanken bag dette, er positiv, fordi man
herved pointerer, at børnene ikke skal befinde sig
i 3 å eders ”overgangsto ru ”.
Men, der er
alligevel en del udfordringer forbundet med forslaget: Børnene kommer
i hvert fald i de store
byer
ofte fra flere forskellige børnehaver, hvorved der kan være arbejdet helt forskelligt med
læreplanstemaerne. Det vil således kræve et større detektivarbejde for SFO-medarbejderne, at
finde ud af, hvad der har været arbejdet med, og hvad de så kan/skal arbejde med.
Ved at bede dem følge børnehaveklassekompetenceområderne vil det kræve at SFO og
ør ehaveklasselærere er e ige o , hvad det er SFO’e skal ar ejde ed, så a sikrer
koordination.
Et alternativ forslag kunne være, at man beder
SFO’er e ar ejde ålrettet ed det so iale
curriculum, dvs. tage udgangspunkt i, at børnene øver sig i at
være ”e klasse”, lærer hi a de at
kende, hvad det vil sige at være en del af en gruppe, vente på tur, udsætte behov etc.
dét, man
ku e kalde at live ”skoleparat”. Ma har –
i de 2-3 måneder inden skolestart - en unik mulighed
for, at arbejde med netop dette vigtige fokus, som så mange børn snubler over i skolestarten.
Børn, der skal starte i privatskoler eller som er tilflyttere, vil blive i børnehaverne til 1. august, og
de får dermed ikke samme muligheder.
I lovforslaget står, at Børne- og Socialministeren gennem bekendtgørelse kan fastsætte 2 mål pr.
læreplanstema.
Børnerådet finder, at dét er et unødvendigt tiltag. Gennem lovgivningen om læreplanstemaerne
(kompetenceområderne) og udarbejdelsen af vejledninger til Masterplanen sender man et klart
signal om, hvad der bør være i fokus. Herudfra bør det være kommunerne, der udmønter
retning/indsatsområder, og de lokale ledere (som kender børnene og forældrene), der mere
præcist opstiller de mål, der skal arbejdes efter.
Det er dejligt at se, at der ikke lægges op til yderligere dokumentation, end det man allerede har i
dag.
Afslutningsvis tilslutter Børnerådet sig vigtigheden af mere forældreinddragelse og
forældresamarbejde. At forældre både oplever et øget fokus på samarbejdet omkring deres eget
barn, og at de oplever deres barn som en del af et fællesskab igennem de mange timer i
dagtilbuddet, er af største vigtighed.
2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 68: Henvendelse af 14/11-17 fra Børnerådet om kommentarer til forslag til Lov om ændring af dagtilbudsloven
1818326_0003.png
Med venlig hilsen
Per
Larsen
Formand f. Børnerådet
Lone Beyer
Næstformand
Annette Due Madsen
medlem af Børnerådet
Lisbeth Sjørup
Sekretariatschef
3