Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2017-5611
Doknr.
518675
Dato
10-11-2017
Orientering om orienteringsskrivelse om samspillet mellem regler om partsre-
præsentation og værgemål og sagsbehandlingsregler på det sociale område
Til Udvalgets orientering vedlægges en orienteringsskrivelse til samtlige kommuner og
Statsforvaltningen om samspillet mellem regler om partsrepræsentation og værgemål
og servicelovens sagsbehandlingsregler.
Baggrunden for udsendelsen af en generel orienteringsskrivelse er, at Ankestyrelsen i
2014 afviste at behandle en klage over en kommunal afgørelse, da klagen var indgivet
af borgerens far og søster på vegne af borgeren. Borgeren var på grund af udviklings-
hæmning ikke i stand til at klage over afgørelsen og var heller ikke i stand til at give en
gyldig fuldmagt til sin far eller søster. Ankestyrelsen henviste til, at der kunne klages
igen, når en verserende sag i Statsforvaltningen om værgemål var afsluttet.
Ankestyrelsens afvisning var i overensstemmelse med gældende regler på området,
idet det følger af retssikkerhedslovens § 60, stk. 2, at det kun er den person, som af-
gørelsen vedrører, der kan klage over afgørelsen. Pårørende kan inddrages i daglig-
dags spørgsmål som f.eks. indkøb af nyt tøj, deltagelse i udflugter mv., men pårøren-
de har kun retlig handleevne, herunder ret til at klage, hvis de har en fuldmagt, eller er
beskikket som værge. Der gælder dog særlige regler for magtanvendelse mv., hvor
pårørende kan klage.
Ministeriet har efterfølgende i samarbejde med Civilstyrelsen og Ankestyrelsen foreta-
get en vurdering af, om reglerne på området fungerer hensigtsmæssigt. Konklusionen
er, at de gældende regler er hensigtsmæssige, men at kommunerne bør gøres op-
mærksomme på servicelovens § 82, stk. 2, hvoraf det bl.a. følger, at kommunen i for-
bindelse med sagsbehandlingen skal være opmærksom på, om der konkret er behov
for at anmode Statsforvaltningen om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Det er min forventning, at orienteringsskrivelsen, som beskriver de gældende regler
på området og samspillet mellem dem, kan være med til at forhindre, at der opstår
tilfælde, hvor en borger måske ikke får den nødvendige hjælp med den tilstrækkelige
hurtighed, fordi en eventuel klage over en afgørelse skal afvente, at der først indledes
en sag om beskikkelse af en værge.
Med venlig hilsen
Mai Mercado