Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1815788_0001.png
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
Mandlig kønslemlæstelse
Kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed
1. oktober 2017
Supplerende NGO rapport til Danmarks statusrapport i forhold til FNs Børnekonvention
Femte tilbagevendende rapportering for medlemsstater til behandling i 2016 – Danmark
Forfattet af Intact Denmark
Dansk version af den originale fulde engelske rapport, version 3
Intact Denmark
℅ Lena Nyhus
Paltholmterrasserne 57 D
DK-3520 Farum
Tlf.: 93 96 10 30
Mail: [email protected]
Web: www.intactdenmark.dk
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
Indhold
MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE ................................................................................................. 1
TAK! ............................................................................................................................................... 4
RESUME ........................................................................................................................................ 5
MANDLIG KØNSLEMLÆSTELSE – DEFINITION ......................................................................... 6
MEDICINSKE ASPEKTER VED OMSKÆRING ............................................................................. 7
S
UNDHEDSMINISTERIET
................................................................................................................. 7
P
ENIS
’
ANATOMI OG FUNKTIONER
................................................................................................... 7
Homologt væv ......................................................................................................................... 7
Forhudsmobilitet...................................................................................................................... 8
Beskyttelse.............................................................................................................................. 8
Seksuelle funktioner ................................................................................................................ 8
H
YPPIGHED
.................................................................................................................................. 8
M
ETODER OG OMSTÆNDIGHEDER
.................................................................................................. 9
S
MERTELINDRING
......................................................................................................................... 9
D
ANSK MEDICINSK FORSKNING
...................................................................................................... 9
F
OREBYGGELSE AF
HIV/AIDS
OG ANDRE SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME
................................ 10
LOVGIVNINGSMÆSSIG STATUS ............................................................................................... 10
S
KAL OMSKÆRES OG VIL IKKE
...................................................................................................... 10
R
ETTEN TIL AT BLIVE HØRT
.......................................................................................................... 10
L
ÆGELIGE INDGREB UDEN SAMTYKKE
........................................................................................... 11
R
ETTEN TIL RELIGIONSFRIHED
..................................................................................................... 12
F
ORÆLDREANSVAR
..................................................................................................................... 12
K
VINDELIG KØNSLEMLÆSTELSE
................................................................................................... 12
ERKLÆRINGER FRA SUNDHEDSFAGLIGE ORGANISATIONER............................................. 13
L
ÆGEFORENINGEN
..................................................................................................................... 13
D
ANSK
S
ELSKAB FOR
A
LMEN
M
EDICIN
......................................................................................... 13
J
ORDEMODERFORENINGEN
......................................................................................................... 13
D
ANSK
S
YGEPLEJERÅD
............................................................................................................... 14
D
ANSK
K
IRURGISK
S
ELSKAB
........................................................................................................ 14
F
AGLIGT
S
ELSKAB FOR
S
UNDHEDSPLEJERSKER
........................................................................... 14
F
ORENINGEN AF
D
ANSKE
L
ÆGESTUDERENDE
............................................................................... 14
ERKLÆRINGER FRA BØRNERETTIGHEDSORGANISATIONER.............................................. 14
F
ÆLLESUDTALELSE FRA DE
N
ORDISKE
B
ØRNEOMBUDSMÆND OG
P
ÆDIATRISKE
E
KSPERTER
.......... 15
Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres ............................................................... 15
B
ØRNERÅDET
............................................................................................................................. 15
S
EX OG
S
AMFUND
....................................................................................................................... 16
PERSONLIGE VIDNESBYRD ...................................................................................................... 16
H
USSAIN
A
LI
............................................................................................................................... 17
A
NONYM
.................................................................................................................................... 17
E
RCAN
A
LICI
............................................................................................................................... 18
J
EREMY
W
ILSON
......................................................................................................................... 18
L
EO
M
ILGROM
............................................................................................................................ 19
A
NONYM
.................................................................................................................................... 20
H
ALIME
O
GUZ
............................................................................................................................. 20
A
YHAN
A
L
K
OLE
......................................................................................................................... 21
A
IDA
M
AY
C
EESAY
...................................................................................................................... 22
2
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
G
ÜRAY
B
ABA
.............................................................................................................................. 22
M
IKAEL
A
KTOR
........................................................................................................................... 23
ANTISEMITISME OG FREMMEDGØRELSE AF OMSKÆRINGSMINORITETER ....................... 23
OPLYSNINGSSTRATEGI ............................................................................................................ 24
LOVGIVNINGSSTRATEGI ........................................................................................................... 25
E
N ATTENÅRS ALDERSGRÆNSE
................................................................................................... 25
I
KKE
-
TERAPEUTISK OMSKÆRING ER LEGEMSBESKADIGELSE
.......................................................... 25
K
ØNSDISKRIMINATION
................................................................................................................. 25
B
ØRNS RET TIL AT VOKSE OP OG UDVIKLE DERES FULDE POTENTIALE
............................................. 26
G
ODKENDELSE AF RELIGIØSE RITUALER
....................................................................................... 26
LOVGIVNINGSTILTAG ................................................................................................................ 26
KONKLUSIONER ......................................................................................................................... 27
FORBEHOLD ............................................................................................................................... 27
3
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0005.png
Tak!
På vegne af Intact Denmark ønsker vi at takke alle de aktivister og specialister, der har bidraget til
denne rapport.
Uden jer ville vi ikke se de fremskridt, der finder sted på børnerettighedsområdet i Danmark og i
verden i dag. Uden jeres engagement og empati, var denne rapport ikke blevet til.
Lena Nyhus, forkvinde
Mikael Aktor, næstformand
4
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0006.png
Resume
Intact Denmark er en ikke-statslig interesseorganisation for ofre for ufrivillig kønskirurgi og deres
støtter. Intact Denmarks
1
mål er at fremme den fysiske integritet for børn af alle biologiske køn –
piger, drenge og interkønnede
2
– så vel som religionsfriheden og den genitale autonomi for de
unge og voksne, de bliver.
Ufrivillig kønskirurgi omfatter kvindelig kønslemlæstelse (engelsk: “female genital mutilation” –
FGM), mandlig kønslemlæstelse (engelsk: “male genital mutilation” – MGM) og kønslemlæstelse
af interkønnede (engelsk: “intersex genital mutilation” – IGM). “Kønslemlæstelse” defineres i denne
sammenhæng som en påført beskadigelse af sunde kønsorganer hos personer under
myndighedsalderen. Begrebet beskrives rammende i Europarådets Resolution 1952, § 5 som “en
… ikke-medicinsk begrundet krænkelse af børns kropslige integritet, der kan få varig indflydelse på
deres liv.”
Ifølge det Internationale NGO-Råd vedrørende Vold mod Børn, der har arbejdet i samråd med FNs
særlige repræsentant for generalsekretæren vedrørende vold mod børn, gælder det, at “alle
krænkelser af børns rettigheder kan retmæssigt beskrives som skadelige praksisser.” Det, der
karakteriserer den vold, der fremhæves i Rådets rapport
Krænkelsen af børns rettigheder:
Skadelige praksisser baseret på tradition, kultur, religion eller overtro
er, “at de er baseret på
tradition, kultur, religion eller overtro og begås og godkendes af barnets forældre eller andre
betydningsfulde voksne i barnets omgangskreds. Faktisk nyder de ofte stadig støtte fra et flertal
inden for et samfund eller en stat.” (s.1).
3
Rapporten fortsætter:
Skadelige praksisser, der er baseret på tradition, kultur, religion eller overtro, begås ofte mod
små børn, der tydeligvis ikke har evnen til selv at give samtykke eller afvise dette. Antagelser
om forældres beføjelser eller rettigheder over for deres børn muliggør, at en lang række af
disse praksisser bliver begået, nogle af forældrene selv, andre af andre personer med
forældrenes formodede eller faktiske samtykke. Ikke desto mindre støtter FNs Konvention om
Barnets Rettigheder (“Børnekonventionen”), der er ratificeret af næsten samtlige stater, at
begrebet om forældres “rettigheder” over for børn erstattes af begrebet om forældres “ansvar”
for at sikre, at barnets tarv “kommer i første række” for forældrene (Artikel 18). (ibid.)
Mange af de praksisser, der her identificeres som skadelige, indbefatter grov eller ulovlig
diskrimination mod grupper af børn. Det kan være kønsdiskriminering, men især
diskriminering mod børn med handicaps. Nogle bygger på tradition og/eller overtro, andre på
religiøse forestillinger, og endnu andre på forkert information eller forkerte opfattelser om
børns udvikling og sundhed. Mange indbefatter ekstrem fysisk vold og smerte, der – i nogle
tilfælde med vilje – fører til død eller alvorlig skade. […] Det Internationale NGO-Råd
vedrørende Vold mod Børn mener, at den fortsatte lovlighed og sociale og kulturelle accept af
en lang række af disse praksisser i mange stater illustrerer et omfattende svigt i de
internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer i forhold til at fremprovokere de
nødvendige udfordringer af, forbud mod og udryddelse af disse praksisser. Omfattende
analyse og handling med fokus på børns rettigheder er derfor påkrævet nu. Først og
Organisationen er finansieret udelukkende med bidrag fra private medlemmer, og alt arbejde i organisationen foretages
frivilligt og ulønnet.
2
Interkøn er et biologisk køn. Cirka 1,7 % af verdens befolkning har biologiske kønskarakteristika, der er atypiske med
hensyn til kromosomfordeling, hormonbalance, kønskirtler, kønsorganer osv. Disse børn udsættes ofte for unødvendig
og ufrivillig kirurgisk og hormonel behandling for at tilpasse dem til en binær kønsopfattelse.
3
Den fulde rapport er tilgængelig her:
http://srsg.violenceagainstchildren.org/sites/default/files/documents/docs/InCo_Report_15Oct.pdf
1
5
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0007.png
fremmest må der udtales et krav om hver stats direkte forpligtelse til at sikre alle børn deres
ret til fuld respekt for deres menneskelige værdighed og fysiske integritet. (ibid.)
Konventionen om Barnets Rettigheder fastholder også barnets selvstændige ret til
religionsfrihed (Artikel 14). Børn er ikke født ind i en religion. Ethvert individ har ret til
religionsfrihed. Derfor kan forældre og andre voksne ikke henvise til deres religiøse tro som
retfærdiggørelse af skadelige praksisser mod et barn, der endnu ikke kan give sit eget
informerede samtykke. (s.2).
Indtil for nyligt er mandlig omskæring kun blevet udfordret, når det er udført af ikke-lægeligt
personale under uhygiejniske omstændigheder uden smertelindring. Men en analyse ud fra
barnets rettigheder peger i retning af, at ikke-konsensuel, ikke-terapeutisk omskæring af
drenge uanset omstændighederne udgør en grov krænkelse af deres rettigheder inklusiv
deres ret til fysisk integritet, til tanke- og religionsfrihed og til beskyttelse mod fysisk og mental
vold. (s.22).
Intact Denmark mener, at rituel og ikke terapeutisk omskæring af mindreårige er omfattet af
definitionen af vold mod børn som beskrevet af Det Internationale NGO-Råd om Vold mod Børn.
Derfor må denne praksis ophøre, og en aldersgrænse på atten år må indføres.
Intact Denmarks primære fokusområder er:
•
•
•
Lovsikret beskyttelse af børns universelle, umistelige menneskerettigheder til fysisk
integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
Fremme af information om de videnskabelige og etiske aspekter af ikke-terapeutisk
kønskirurgi med henblik på at oplyse forældre, sundhedspersonale, pædagoger og lærere
såvel som offentligheden og at styrke børns egen viden og selvstændiggørelse.
Støtte og rådgivning til de personer og familiemedlemmer, der er påvirket af omskæring
fysisk og psykisk, også til forældre, der fortryder at have fået deres børn omskåret.
4
Hovedemnet for denne supplerende rapport er kønslemlæstelsen af drenge (også omtalt som
rituel eller ikke-terapeutisk mandlig omskæring), idet denne har været genstand for intens debat i
Danmark i adskillelige år. (FGM har været forbudt siden sidst i 1990erne).
Rapporten analyserer relevant gældende lovgivning og internationale konventioner såvel som
lægevidenskabelige data, etiske principper og yderligere relevant information med henblik på at
anvise gennemførlige metoder til implementering af fuld beskyttelse af børns ret til kropslig
integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
Rapporten bygger på data fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
5
uafhængige medicinske studier og
repræsentative offentlige holdningsundersøgelser.
Mandlig kønslemlæstelse – definition
Mandlig kønslemlæstelse omfatter forskellige skadelige, ufrivillige procedurer overfor både børn og
voksne.
Nogle forældre vil fortryde, at de fik deres barn omskåret på grund af barnets smerter, eller fordi der opstår
komplikationer ved proceduren. Andre på grund af en voksende forståelse for forhudens naturlige funktion, eller fordi
deres barn med alderen udvikler utilfredshed med at være blevet omskåret. Størsteparten af de forældre, der fortryder
omskæring, lader til at gøre det af etiske grunde; de forstår gradvist, at de har krænket deres barns umistelige
rettigheder. Der foreligger endnu ikke noget videnskabeligt studie af danske forældre, der fortryder omskæring.
5
Siden 8. oktober 2015 en sammenlægning af det tidligere Patientombuddet og tilsynsrådet i Sundhedsstyrelsen.
4
6
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0008.png
Denne supplerende rapport fokuserer på den type mandlig kønslemlæstelse, som er almindelig
kendt som rituel eller ikke-terapeutisk drengeomskæring. Proceduren indebærer en amputation af
forhuden (præputium) på penis hos drenge under myndighedsalderen (18 år).
Medicinske aspekter ved omskæring
Sundhedsministeriet
I 2013 udgav Sundhedsstyrelsen “Omskæring af drenge – notat”
6
på opfordring af
Sundhedsministeriet efter enighed blandt alle folketingspartiernes sundhedsordførere.
Oprindeligt var notatet tænkt som en kortlægning af konsekvenser og komplikationer i forbindelse
med ikke-terapeutisk omskæring såvel som af de etiske aspekter ved operationen. Men
Sundhedsministeriet ændrede kommissoriet, og det endelige notat undersøgte ikke disse etiske
aspekter.
Skønt efterfølgende registrering viste, at Sundhedsstyrelsen kun var i stand til at dokumentere
forholdene vedrørende 20-40 % af omskæringer (de øvrige blev ikke indberettet, herunder
omskæringer foretaget illegalt eller i udlandet), konkluderede Sundhedsstyrelsen, at deres
retningslinjer generelt blev fulgt.
Kort tid efter publiceringen af notatet blev Sundhedsstyrelsen omorganiseret på grund af en mere
omfattende kritik af kvaliteten af Styrelsens arbejde. Notatet om ikke-terapeutisk omskæring blev
ikke direkte nævnt i denne sammenhæng, men både i lægelige og i politiske kredse bliver notatet
ofte afvist, dels fordi det ikke adresserer det centrale etiske dilemma, dels på grund af dets
tvivlsomme og udokumenterede konklusion om, at Styrelsens retningslinjer bliver fulgt.
Penis’ anatomi og funktioner
Internationalt er den mandlige forhuds anatomi og funktioner stadig omdiskuterede, og der er
endnu meget, der ikke er tilstrækkeligt belyst. I Danmark og i Europa generelt opfattes forhuden
som en naturlig del af penis. Den er et dobbeltlaget organ med hud på ydersiden og slimhinde på
indersiden, som dækker og beskytter glans og urinrørsåbningen. Den rummer specialiseret glat
muskulatur og er rig på blodkar og sansenerver. Det følgende er ikke en udtømmende beskrivelse,
men blot en hurtig, nødvendig introduktion til forhudens anatomi.
Homologt væv
Forhuden er en fælles anatomisk struktur ved alle pattedyr med udvendige kønsorganer. Hos
mennesket er den mandlige forhud og den kvindelige forhud (klitorisforhuden) homologe, dvs. de
udvikler sig fra en fælles embryologisk struktur. På latin henviser det samme ord, præputium, til
både mandlig og kvindelig forhud. Forhuden er anatomisk sammenlignelig med øjenlågene –
begge typer dækker, beskytter og renser et bagvedliggende organ.
6
https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/92A1A9B3C9E34F22A855659470CD81FE.ashx
7
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0009.png
Forhudsmobilitet
Mange er uvidende om, at forhuden ved fødslen er hæftet fast til glans og almindeligvis ikke kan
trækkes tilbage i barndommen. Den er hæftet til glans med epitelvæv af samme art som det, der
hæfter en negl til fingeren. På et tidspunkt mellem barndom og pubertet opløses epitelvævet, og
forhuden bliver bevægelig. Da tidspunktet, for hvornår forhuden løsner sig, varierer betydeligt, er
det ikke i sig selv et problem, at forhuden ikke kan trækkes tilbage, med mindre der optræder
andre symptomer.
7
Beskyttelse
Forhuden har mange funktioner. Den mest umiddelbare er, at den beskytter den følsomme
overflade på glans og urinrøret. I spædbarnsalderen beskytter den glans og urinrørsåbningen for
stadig kontakt med urin og afføring, og senere forebygger den, at glans gnider direkte mod tøjet.
Uden forhuden tørrer slimhinden på glans ud, ændrer karakter og mister følsomhed.
Seksuelle funktioner
Den bevægelige forhuds glidefunktion reducerer direkte friktion under seksuel aktivitet og
stimulerer glans og frenulum (det følsomme bånd, der fæstner forhuden til glans). Når penis er
erigeret, giver forhuden plads til dens forlængelse ved samtidig at blive trukket tilbage. Derved
bliver forhudens indre slimhinde vendt udad, så forhudens indre og ydre lag tilsammen bliver én
overflade, der dækker det forlængede penisskaft.
Forhuden indeholder en koncentration af meget følsomme nerver, der særligt stimuleres ved let
berøring. Disse nerver bidrager i høj grad til nydelsen under seksuel aktivitet. Dertil kommer, at når
forhudens indre slimhinde kommer i kontakt med partnerens slimhinde, forøges nydelsen. Denne
kontakt fungerer også som en forsegling, der sikrer, at den naturligt producerede smørelse så som
smegma, der produceres af både mænd og kvinder, bliver vedligeholdt og fordelt. Foruden dens
smørende funktion bidrager smegma til at bevare slimhinden på glans fugtig. Mænd producerer
smegma fra mikroskopiske fremspring fra forhudens indre slimhinde.
Indersiden af spidsen af forhuden består af en elastisk ring af væv, der kaldes frenarbåndet. Det
medvirker til forhudens bevægelighed, og sikrer at forhuden slutter sig omkring glans, når den ikke
er trukket tilbage. Hos mange mænd er frenarbåndet en særlig erogen del af penis. Det samme
gælder frenulum, der kan være endda mere følsom og erogen.
Alt i alt er forhuden en kompleks og vigtig del af penis med en mængde praktiske og seksuelle
funktioner, som fjernes, når forhuden amputeres.
Hyppighed
Indtil slutningen af 2002 blev ikke-terapeutisk omskæring udført på privatklinikker, i private hjem og
på offentlige sygehuse. Men i 2003 stoppede man med at udføre ikke-terapeutisk omskæring på
offentlige sygehuse, angiveligt fordi man ikke længere mente, at unødvendig kirurgi skulle støttes
med offentlige midler, og fordi en øget del af sundhedspersonalet afstod fra at foretage
operationen af etiske grunde.
Efter en række ulykkelige tilfælde, hvor omskæring havde medført alvorlige komplikationer,
forsøgte staten at kontrollere det stort set uregulerede private område for ikke-terapeutisk
omskæring af mindreårige ved at etablere et register for omskæring i 2014.
Wright, J. E. 1994, ‘Further to “the further fate of the foreskin”’,
The Medical Journal of Australia
160 (3):
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8295581?dopt=Abstract
7
8
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0010.png
Op til introduktionen af dette register var Sundhedsstyrelsen nået frem til, at omfanget af ikke-
terapeutisk omskæring af drenge udgjorde et sted mellem 1000 og 2000 hvert år ud fra et
konservativt skøn. Dette antal nåede man frem til ved at rådføre sig med de relevante religiøse
samfund koblet sammen med en vurdering af befolkningstilvæksten i grupper med en
omskæringskultur.
Registeret var i kraft i halvandet år fra 2014, men registreringen var både inkonsekvent og
ineffektiv. Der blev kun registreret 350 årlige omskæringer ud af de forventede 1000-2000.
Registeret blev nedlagt midt i 2015.
Forskellen mellem det skønnede og det registrerede antal omskæringer kan til dels forklares med,
at et ukendt antal læger havde undladt at indsende oplysning om de omskæringer, de havde udført
eller overvåget.
8
Det kan også forklares med et ukendt antal illegale omskæringer udført af
uautoriserede lægpersoner uden lægelig overvågning. Desuden kan et antal omskæringer være
blevet foretaget i udlandet på rejse til forældrenes oprindelseslande.
I september 2016 udsendte Sundhedsministeriet et regelsæt, som eksplicit gør det obligatorisk for
læger, der udfører eller overvåger omskæringer, at indsende oplysninger om disse operationer til
et nyt register, der er trådt i kraft fra første januar 2017.
Metoder og omstændigheder
Der er forskellige omskæringsmetoder. De få jødiske drenge (kun fire i 2014), der omskæres af
den jødiske mohel knyttet til den ortodokse synagoge i København, omskæres efter jødisk tradition
med brug af en sonde (en spids metalgenstand) til at løsrive forhuden fra glans samt en klemme
(et “omskæringsskjold”) til at fastholde den løsgjorte forhud over glans, og et skalpelinstrument.
Mange sekulære jøder, muslimer og andre relevante minoriteter får omskæringen foretaget på en
privatklinik i løbet af drengens første leveår. På danske privatklinikker anvendes en såkaldt Plasti-
klokke som den hyppigste metode. Efter at forhuden er løsrevet fra glans med en sonde,
afklemmer dette instrument forhuden der, hvor den skal fjernes. Med denne metode kan risikoen
for voldsom blødning reduceres, fordi huden med dens blodkar forinden er ødelagt, der hvor
forhuden fjernes.
Udover risikoen for voldsom blødning udgør vanskelighederne med at give smertelindring til
spædbørn en anden komplikation. Det tilrådes ikke, at lægge spædbørn i fuld narkose, så i stedet
anvendes forskellige former for lokalbedøvelse. Ved den jødiske omskæring foretaget af mohellen
smøres drengens penis udvendigt med en smertelindrende EMLA-creme, og drengen gives
yderligere en sut dyppet i sukkervand eller vin for at aflede fra smerten. På privatklinikker
anvendes almindeligvis en lokalbedøvende blokade med injektioner ved roden af penis.
Smertelindring
Dansk medicinsk forskning
Indenfor de seneste år er der i Danmark publiceret flere interessante medicinske studier af
konsekvenser af og mulige komplikationer ved mandlig omskæring.
8
Det danske regelsæt kræver ikke, at omskæring skal udføres af en læge, men blot at en læge skal være til stede og
overvåge operationen. Dette gør det muligt også for religiøse specialister som f.eks. den jødiske mohel at udføre
indgrebet.
9
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0011.png
Denne rapport beskæftiger sig ikke med denne forskning, da mandlig kønslemlæstelse i sidste
ende ikke har nogen medicinsk begrundelse, men tværtimod udføres uden nogen helbredsmæssig
indikation på raske personer uden deres eget samtykke.
Der er behov for yderligere forskning vedrørende konsekvenserne af og de mulige komplikationer
ved mandlig omskæring, da denne forskning kan bidrage til, at mænd, der overvejer at få foretaget
frivillig kønskirurgi, kan beslutte sig på et mere informeret grundlag.
Forebyggelse af HIV/AIDS og andre seksuelt overførte
sygdomme
Visse internationale studier, fortrinsvist udført i Afrika, har peget på, at mandlig omskæring kan
reducere overførslen af kønssygdomme som f.eks. HIV/AIDS og HPV fra kvinde til mand.
Disse stærkt omdiskuterede studier relaterer sig til seksuelt aktive voksne, ikke til børn, og vil
derfor ikke blive yderligere diskuteret i denne rapport.
Intact Denmark støtter i stedet forebyggende prævention som f.eks. kondomer og oplysende
arbejde i bestræbelserne på at reducere seksuelt overførte sygdomme.
Lovgivningsmæssig status
Det fremgår af præamblet til FNs Børnekonvention, at “barnet som følge af sin fysiske og psykiske
umodenhed, har behov for særlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse,
både før og efter fødslen.” Det er i overensstemmelse med dette princip, at Intact Denmark i sit
arbejde henviser til internationale konventioner og den nationale lovgivning for at sikre alle børns
umistelige ret til kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed uanset køn, kulturel
baggrund eller forældrenes religion.
Skal omskæres og vil ikke
Foreningen Sex og Samfund har en åben telefonlinje for børn og unge, der hedder ”Privatsnak”. I
marts 2016 lagde en elleveårig dreng en besked: “Min mor siger, at min storebror på 13 år og jeg
skal omskæres den 23. marts på en privatklinik, og vi vil ikke.”
9
Sex og Samfund kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed for at få afklaret brødrenes retslige
status i denne situation. De fik det svar, at hverken lægen eller forældrene må tvinge drengene til
at undergå en ikke-terapeutisk omskæring, hvis de modsætter sig. At omskære drengene mod
deres vilje kan måske være strafbart.
Retten til at blive hørt
Vurderingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed bygger på Sundhedsloven, § 20, ifølge hvilken en
patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal inddrages i drøftelserne om en
behandling, og patientens tilkendegivelser skal tillægges vægt i det omfang, de er relevante i
9
Hele svaret kan ses her:
http://privatsnak.dk/13-15/brevkasse/se-brev/?id=251
10
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0012.png
situationen. Dette er også i overensstemmelse med Børnekonventionen, artikel 12, hvor barnets
inddragelse gøres afhængig af “dets alder og modenhed.”
Ifølge Europarådets konvention om Beskyttelse af Menneskerettigheder og Menneskelig
Værdighed i Forbindelse med Anvendelse af Biologi og Lægevidenskab (“Bioetikkonventionen”),
artikel 6.1, må der ikke foretages medicinske indgreb på individer, der ikke er i stand til selv at give
informeret samtykke, med mindre indgrebet er til individets direkte helbredsmæssige fordel.
10
Når ikke-terapeutisk omskæring foretages på personer, der er under den alder, hvor de kan give
personligt informeret samtykke, eller når omskæring foretages på trods af personens egen
tilkendegivelse, er det i direkte modstrid med Bioetikkonventionen, artikel 6.1.
Danmark ratificerede denne konvention i 1999, og den er derfor juridisk bindende i dansk
lovgivning. Princippet i artikel 6.1 – at personer, der ikke er i stand til at give informeret samtykke,
kun må udsættes for indgreb, der er til direkte helbredsmæssig fordel – er implementeret som en
generel minimumstandard i Bekendtgørelse af Lov om Autorisation af Sundhedspersoner og om
Sundhedsfaglig Virksomhed (“Autorisationsloven”), § 17, ifølge hvilken “En autoriseret
sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler
m.v.”
Ordet “medhjælp” i denne kontekst henviser generelt til ikke-lægeligt, professionelt
sundhedspersonale, f.eks. sygeplejersker. Men i Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring
af Drenge fortolkes lægens uddelegering af arbejde til en medhjælp således, at den også omfatter
enhver omskærer med eller uden nogen lægelig uddannelse eller træning. Det kan være en
jødiske mohel, men kan faktisk være hvem som helst, hvis blot denne person overvåges af en
læge, der er ansvarlig for, at Sundhedsstyrelsens vejledning følges.
I marts 2015 stillede Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg følgende spørgsmål til
Sundhedsministeren: “Finder ministeren rituel omskæring af raske drengebørn forenelig med
Bioetikkonventionens artikel 6, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvilken direkte konkret
fordel små drenge efter ministerens opfattelse høster ved rituel omskæring?”
Ifølge Ministerens svar er princippet i Bioetikkonventionens artikel 6.1 indeholdt i
Autorisationsloven, § 17, som forklaret ovenfor. Derudover svarer Ministeren, at omskæring af
drenge, der udføres efter Sundhedsstyrelsen Vejledning om Omskæring af Drenge, er i
overensstemmelse med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.
11
Ifølge denne vejledning, skal
omskæring udføres af en læge eller en medhjælp overvåget af en læge, der er forpligtet til at
udvise den nævnte omhu og samvittighedsfuldhed; operationen må kun udføres, når der foreligger
informeret samtykke fra forældremyndigheden og fra begge forældre ved delt forældremyndighed;
en dreng, der er over femten år, kan give sit eget informerede samtykke, og hvis han er yngre,
men i stand til at forstå situationen, skal han informeres og inddrages i beslutningen.
12
Derimod svarede Ministeren ikke på den sidste del af spørgsmålet fra Folketingets Sundheds- og
Ældreudvalg, dvs. spørgsmålet om hvordan rituel, ikke-terapeutisk omskæring udgør en direkte
fordel for drengens sundhed. Ministeren er blevet stillet samme spørgsmål af flere borgere, der har
henvendt sig skriftligt, men indtil nu har Ministeren enten ikke villet eller ønsket at besvare denne
10
11
Lægelige indgreb uden samtykke
http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/164,
“Summary”, afsnit 4.
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/suu/spm/736/svar/1242403/1516397.pdf
12
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162591
11
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0013.png
del af spørgsmålet. Intact Denmark tolker denne tavshed som en sandsynlig bekræftelse af en
egentlig konflikt mellem artikel 6.1 i Bioetikkonventionen og Sundhedsstyrelsens tilladelse til rituel
omskæring af mindreårige drenge, der ikke selv kan give informeret samtykke. Intact Denmark
mener derfor, at selv omskæring, der udføres efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, er i modstrid
med artikel 6.1 i Bioetikkonventionen.
Retten til religionsfrihed
Spørgsmålet og svaret fra Sex og Samfunds Privatsnak, der blev omtalt oven for, illustrerer et
urimeligt aspekt ved lovligheden af ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige danske drenge.
Operationen foretages på barnet på grund af forældrenes religiøse eller kulturelle ståsted og ofte
kort tid efter fødslen eller i løbet af det første leveår.
Men drengespædbørn har ingen idé om religiøs eller kulturel identitet. Først når de har nået en vis
modenhed, er de i stand til selv at have klare forestillinger om disse ting. På det tidspunkt kan de –
i overensstemmelse med svaret fra Styrelsen for Patientsikkerhed – afvise at blive omskåret, og
det kan være strafbart for forældrene at tvinge dem. Men ved at omskære drengene mens de er
for små til at give udtryk for en egen mening, blokeres denne mulighed på forhånd, og de får aldrig
friheden til at træffe deres egen beslutning.
I den forstand er omskæring en måde, hvorpå spædbørn påtvinges et permanent religiøst mærke
og dermed nægtes den religionsfrihed, som ellers er sikret dem gennem Grundlovens artikel 67 og
70
13
og i Børnekonventionen, artikel 14.
Forældreansvar
Forældre, der vælger at få omskåret deres spædbørn, kan siges at handle overfor deres børn ud
fra det forældede begreb om forældres “rettigheder” frem for på grundlag af Børnekonventionens
begreb om forældres “ansvar” (Børnekonventionen, artikel 18, stk.1), der netop sætter barnets tarv
i centrum snarere end forældrenes behov.
I den forstand udgør rituel omskæring af små drenge et
fait accompli.
Hvis blot operationen
foretages før drengene er i stand til at give udtryk for deres egen holdning til religiøs identitet og
omskæring, accepteres det, at forældrene får det gjort, men når drengene er nået til denne
modenhed i deres udvikling, kan det være strafbart, hvis drengene har modet til at protestere.
Kvindelig kønslemlæstelse er strafbart ifølge Straffeloven, § 245a med § 7a. Loven straffer enhver
procedure, der involverer ikke-terapeutisk fjernelse af dele af kvinders ydre kønsorganer
(klitoridektomi, excision, infibulation), uanset om det sker med kvindens informerede samtykke
eller ej.
Straffelovens generelle bestemmelse omfatter både forsøg på og medvirken i en strafbar handling,
hvor selve udførelsen beskrives i den enkelte lovparagraf. Princippet om eksterritorialitet gør sig
gældende (§ 7a), hvilket gør kvindelig kønslemlæstelse strafbar, selv hvis indgrebet foretages i
udlandet.
Medvirken i kønslemlæstelse af en kvinde uanset dennes alder kan give op til seks års fængsel.
Kvindelig kønslemlæstelse
13
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902
12
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0014.png
Erklæringer fra sundhedsfaglige organisationer
Flere sundhedsfaglige organisationer har givet udtryk for deres holdning i løbet af den intense
danske debat om drengeomskæring. De fleste har erklæret, at ikke-terapeutisk omskæring af
mindreårige er uetisk, fordi børnene ikke er i stand til at afgive eget samtykke. Nogle har aktivt
krævet en afskaffelse af ritualet og eventuelt en aldersgrænse, hvorimod andre generelt har
fordømt praksissen og opfordret de udøvende til at ophøre med den.
Den følgende liste er dog ikke udtømmende.
Lægeforeningen
“Lægeforeningen mener, at omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt,
hvis indgrebet foretages uden informeret samtykke fra den, som får foretaget indgrebet.
Omskæring af drenge bør således ikke foretages, før drengen har opnået myndighed til
selvstændigt at tilvælge indgrebet.”
Lægeforeningen ser processen henimod elimineringen af omskæring som en gradvis proces i
dialog med de involverede minoriteter, hvor det vigtigste hensyn er “børns helbred, herunder
minimering af uautoriserede indgreb.”
14
“Sundhedsstyrelsen har sendt ‘Vejledning om omskæring af drenge’ i høring’. DSAM’s bestyrelse
har drøftet høringsudkastet og er enige om, at der kun må udføres omskæring, når der foreligger
medicinsk indikation. Hvis der udføres omskæring uden medicinsk indikation, er der tale om
lemlæstelse.”
15
Dansk Selskab for Almen Medicin
“Jordemoderforeningens hovedbestyrelse mener, at drenge, helt ligestillet med piger, har ret til
ikke at blive underlagt kirurgiske indgreb, som ikke er medicinsk begrundet – og vi finder, at denne
rettighed skal betyde frihed for indgreb.
Vi er vidende om, at omskæring af drengebørn har kulturel betydning for flere befolkningsgrupper,
og vi ønsker med vores udmelding udtrykkeligt ikke at signalere ligegyldighed over for denne
betydning.
Vi respekterer menneskers ret til at vælge selv at leve efter religiøse forskrifter – men vi appellerer
til alle forældre om at undlade at udøve en irreversibel påvirkning på deres drengebarn/børn.”
16
Jordemoderforeningen
14
https://www.laeger.dk/sites/default/files/laegeforeningens_politik_vedroerende_omskaering_af_drengeboern_uden_medi
cinsk_indikation_dec_2016.pdf
15
http://www.dsam.dk/?FLXA=NewsletterShow&newsletterId=64
16
http://www.jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/omskaering-af-
drengeboern/#.VYLD7i60YBc.facebook
13
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0015.png
“Omskæring af drenge uden medicinsk indikation er etisk uacceptabelt, når indgrebet foretages
uden informeret samtykke fra den unge, og et sådan samtykke kan reelt først gives, når den unge
er myndig.”
17
Dansk Sygeplejeråd
I forbindelse med høringen i 2014 af Sundhedsstyrelsens Vejledning om Omskæring af Drenge
erklærede Dansk Kirurgisk Selskab følgende: “DKS er principielt modstander af kirurgiske indgreb
på raske umyndige personer uden medicinsk indikation.”
18
Selskabet anbefaler, at ikke-medicinsk omskæring af mindreårige kun udføres af uddannede
kirurger, så længe operationen er tilladt af myndighederne. Sundhedsstyrelsen fulgte ikke denne
anbefaling, men tillader, at også lægens såkaldte “medhjælp” kan udføre indgrebet.
Dansk Kirurgisk Selskab
Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
“Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker mener, at rituel omskæring (et indgreb uden medicinsk
indikation), er ligestillet med et overgreb på barnet. Barnets oplevelse af at være et selvstændigt
individ med retten til at bestemme over egen krop bliver negligeret af de nære voksne. Barnet
oplever en unødvendig operation, som kan have sammenhæng med svære smerter. Indgrebet er
irreversibelt og kan medføre problematikker af varig karakter.”
19
Foreningen af Danske Lægestuderende
“Ved rituel drengeomskæring fjernes sundt og funktionelt væv fra et umyndigt, raskt barn, og
spørgsmålet om rituel drengeomskæring er derfor i sit udgangspunkt ikke et sundhedsspørgsmål.
Spørgsmålet om, hvorvidt rituel drengeomskæring skal være lovligt eller ej, bliver i stedet et etisk
spørgsmål og et spørgsmål om rettigheder. Derfor må læger og lægestuderende på lige fod med
alle andre mennesker i samfundet tage stilling til, om det enkelte menneskes frihed til at være
herre over egen krop skal vægtes højere end religiøse og kulturelle traditioner eller ej.
FADL mener, at det enkelte individ har ret til selv at tage beslutning om rituel omskæring, og at
retten til en intakt krop bør være uafhængig af individets køn. Da piger allerede er sikret lovmæssig
beskyttelse mod rituel omskæring i Danmark, bør drenge også sikres samme rettigheder.”
20
Erklæringer fra Børnerettighedsorganisationer
En række danske og skandinaviske børnerettighedsorganisationer har udsendt erklæringer om
ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige. Generelt opfordrer organisationerne til, at proceduren
afskaffes, og anbefaler indførelsen af en aldersgrænse svarende til myndighedsalderen.
Den følgende liste er ikke udtømmende.
17
18
https://dsr.dk/politik-og-nyheder/nyhed/omskaering-af-drenge-boer-kun-ske-efter-den-unge-er-myndig
https://issuu.com/intactdenmark/docs/h__ringssvar
19
http://sundhedsplejersken.nu.linux28.unoeuro-server.com/wp-content/uploads/2016/11/resolution-om-rituel-omskring-
22-10-2014.pdf
20
http://fadl.dk/nyheder/fadl-mener/#toggle-id-1
14
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0016.png
Fællesudtalelse fra de Nordiske Børneombudsmænd og
Pædiatriske Eksperter
Lad drenge selv bestemme, om de skal omskæres
Omskæring uden medicinsk indikation på et menneske, der ikke er i stand til at give sit
samtykke, er en overtrædelse af grundlæggende medicinske og etiske principper, fordi
indgrebet er irreversibelt, smertefuldt og kan medføre alvorlige komplikationer. Der er ingen
sundhedsmæssige grunde til at omskære drenge i de nordiske lande. Forhold, som hos
voksne mænd kan tale for omskæring, har ingen relevans for små børn i Norden. Drengene
kan selv tage stilling til indgrebet, når de bliver i stand til at give deres samtykke.
Som børneombud og medicinske eksperter mener vi, at omskæring af drengebørn er i strid
med FNs Børnekonventions Artikel 12 om børns ret til at sige deres mening i forhold, der
vedrører dem og Artikel 24 stk. 3, som siger, at børn skal beskyttes mod traditionsbundne
ritualer, som kan være skadelige for deres helbred.
FNs Menneskerettighedsråd har i 2013 opfordret alle lande til at afskaffe indgreb, som
kompromitterer børns integritet og værdighed, og som er skadelige for piger og drenges
helbred.
Vi ser det som grundlæggende, at forældrerettigheder i denne sammenhæng ikke sættes
foran børns ret til kropslig integritet. Barnets bedste skal altid komme i første række, selv om
det kan indskrænke voksnes ret til at udøve deres religiøse eller traditionsbundne ritualer.
21
Børnerådet har indleveret sin egen supplerende rapport til FNs Børnerettighedskomite men har
tilladt Intact Denmark at citere et uddrag af det afsnit, der omhandler ikke-terapeutisk omskæring
af mindreårige i nærværende rapport. Børnerådet skriver:
Grundlæggende er reglen den, ikke at foretage medicinsk unødvendige indgreb. Det er
Børnerådets standpunkt, at medicinske indgreb, der ikke er nødvendige ud fra et
helbredsmæssigt synspunkt, kun bør foretages efter udtrykkeligt, frit og informeret samtykke
fra den person, indgrebet er tiltænkt.
Dette standpunkt bygger på princippet om retten til kropslig integritet og barnets ret til at blive
hørt i alle sager, der påvirker barnet. Barnets ret til at blive hørt er relevant i forhold til alle
sager, der vedrører barnet – medicinske eller andre.
Børnerådet er opmærksom på den ophedede debat om dette emne i offentligheden, blandt
religiøse ledere og mellem sundhedsfaglige eksperter. Vi anerkender, at forældre har en høj
grad af valgfrihed i opdragelsen af deres børn, og at Børnekonventionen anerkender
religionsfriheden, herunder barnets religionsfrihed.
Ikke desto mindre mener Børnerådet, at barnets tarv bedst tilgodeses ved, at man sikrer sig
barnets samtykke, før man foretager dette irreversible medicinske indgreb. Barnets tarv går
forud for andre hensyn i denne sag, fordi indgrebet er irreversibelt og kan forårsage
unødvendige komplikationer.
Børnerådet anbefaler, at det skal være et krav, at barnet giver sit eget samtykke, når det har
opnået en sådan modenhed, at det forstår implikationerne af indgrebet.
Børnerådet
21
Oslo, 30. september 2013.
http://barneombudet.no/wp-content/uploads/2013/09/Felles-uttalelse-fra-de-nordiske-
barneombudene-og-barnemedisinske-eksperter-om-omskj%C3%A6ring-av-gutter.pdf
15
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0017.png
Sex og Samfund
“Sex & Samfund mener, at rituel drengeomskæring bør sidestilles juridisk med rituel
pigeomskæring, idet der i begge tilfælde er tale om fjernelse af vitalt væv fra raske børn. Desuden
må det bemærkes, at der ved den hyppigt anvendte form for pigeomskæring (sunnaomskæring)
fjernes mindre væv end ved en rituelt begrundet drengeomskæring, hvorfor den retslige
forskelsbehandling synes tvivlsom.”
22
Personlige vidnesbyrd
Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige uden samtykke påvirker ofrene såvel som deres
familier og de fællesskaber, de er en del af.
Ifølge en nylig meningsmåling er 87 % af den danske befolkning modstandere af rituel omskæring.
Begrundelserne varierer, men generelt kritiseres indgrebet med baggrund i børns umistelige ret til
kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed.
Vi har bedt forskellige personer stå frem med deres personlige vidnesbyrd, for at deres stemmer
på den måde kan blive hørt af FNs Børnekomite og den internationale offentlighed.
Nogle har aldrig tidligere givet udtryk for deres holdning offentligt. Af sikkerhedshensyn er nogle af
disse personer anonyme. Det er vores erfaring, at det kan være særlig svært og endda farligt for
især muslimske kvinder at stå frem med deres modstand mod ikke-terapeutisk omskæring af
mindreårige.
Andre har valgt at stå frem med deres fulde navn og billede på trods af, at de før har været truet og
må bo på hemmelige adresser eller har været tvunget til at søge råd fra de relevante myndigheder
med henblik på deres beskyttelse.
Nogle har oplevet indgrebet personligt og husker det som stærkt traumatisk, eller de har oplevet
komplikationer af kortere, længere eller permanent varighed. Andre føler ingen negative
konsekvenser af omskæringen, men er modstandere af indgrebet af etiske grunde.
Nogle er slægtninge til ofre af traumatiske indgreb, andre er vokset op i fællesskaber, hvor
omskæring er almindeligt, men sætter spørgsmålstegn ved traditionen ud fra børns umistelige
rettigheder.
Én ting går igen: Respekten for børns umistelige rettigheder som individer.
22
http://www.sexogsamfund.dk/sex-samfund/vores-arbejde/det-mener-vi/hoeringssvar/drengeomskaering.aspx
16
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0018.png
Hussain Ali
Muslimsk baggrund
Studerende
(Hussain Ali ses her sammen med
Statsminister Lars Løkke Rasmussen)
“Det bør være ulovligt at omskære raske børn under atten år. Denmark er et sekulært samfund.
Omskæring krænker den personlige religionsfrihed.
Jeg mener, det er i orden at opdrage børn og vejlede dem i en bestemt religion, men de skal selv
have lov at vælge religionen. Man skal ikke tatovere et religiøst mærke på deres krop, og man skal
heller ikke skære et religiøst mærke i deres krop med omskæring.
Jeg blev omskåret, fordi mine forældre er muslimer.
Hvis mine forældre ikke havde omskåret mig, havde jeg nok selv valgt at blive omskåret i dag. Men
bare det, at jeg ikke fik valget selv i et af verdens mest demokratiske, rigeste og sekulære
samfund, gør ondt.”
Anonym
Muslimsk baggrund
Studerende
Af sikkerhedsmæssige årsager er denne
aktivist anonym
“Jeg er en stolt muslimsk kvinde. Jeg bærer hijab. Min familie har aldrig tvunget islam ned over
mig. De har aldrig tvunget mig til at gå med hijab.
Jeg valgte selv at være en troende kvinde. Jeg valgte selv at gå med hijab. Jeg har selv valgt at
tage min religion med mig, så den er synlig. Hver dag. Overalt.
Det er min religionsfrihed.
Jeg vil aldrig tvinge min religion ned over mit barn. Jeg vil aldrig tvinge min kultur ned over mit
barn. Jeg vil indføre dem i religionen stille og roligt.
Hvis min datter vælger at gå med hijab som voksen, støtter jeg hende. Jeg støtter hende også,
hvis hun vælger at lade være. Det er jo hendes frie valg.
17
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0019.png
Hvis jeg en dag bliver velsignet med en søn, bliver han ikke omskåret uden hans eget samtykke.
Jeg vil introducere ham til islam på samme måde, som jeg har introduceret min datter til min
religion og kultur. Hvis han så selv vælger at blive muslim og vælger at blive omskåret som
voksen, så støtter jeg ham.
Indtil da skal han beskyttes mod tvungen omskæring – kønslemlæstelse – både af mig og af
samfundet. Vi skal have indført en 18-års aldersgrænse.”
Ercan Alici
Muslimsk baggrund
Socialpædagog
“Ikke-terapeutisk omskæring er i bund og grund uetisk. Barnets mening, stemme og rettigheder
bliver ignoreret og amputeret både i overført betydning og rent fysisk.
Vi svigter børnene, hvis ikke vi får sat en stopper for ikke-terapeutisk omskæring af børn. Jeg selv
blev svigtet.”
Jeremy Wilson
Kristen baggrund
Gymnasieelev
Tidligere bestyrelsesmedlem i Intact Denmark
“Jeg blev født for tidligt, men da jeg var seks måneder gammel, fik mine forældre mig omskåret på
et stort dansk hospital.
Omskæring er næsten universelt i min mors kultur. Hun er kristen og fra Ghana. Min far er dansk.
18
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0020.png
Han vidste ikke meget om omskæring, men tænkte, at det nok var uskadeligt, og gik med til det,
fordi det betød noget for min mor.
Jeg tror ikke, nogen af dem tænkte meget på mine rettigheder. Ikke fordi de med vilje tilsidesatte
børns rettigheder. De tænkte bare aldrig på, at de faktisk gjorde skade på min krop permanent.
Det har ikke været nemt at stå frem i medierne og give udtryk for, hvor meget jeg fortryder, at jeg
blev omskåret, men jeg gør det for at støtte alle de andre ofre for kønslemlæstelse og for at
beskytte andre børn fremover.”
Leo Milgrom
Jødisk baggrund
Lærer
“Ligesom et gammelt træ med dybe, vidtforgrenede rødder, stammer jødisk omskæring fra en tid,
før vi har nogle minder om det. Ideen er essentielt destruktiv: Tag noget fra et barn, der ikke
tilhører andre end barnet selv. Det er et kropsligt tyveri. Men der er mere i det: Omskæring er en
blodrite, der er forbundet med børneofre som en uhyggelig historisk kendsgerning. Guderne
forlanger det. En virkelig tragisk løgn.
Det efterlader en familie, hvor den naturlige kærlighedskontakt bogstavelig talt er skåret i stykker.
At skære i et barns kønsorganer for forældrenes, rabbinerens, fællesskabets, lægens eller Guds
skyld gør præcist det modsatte af at bringe familien tættere sammen: Barnet er skrækslagent, dets
forståelse af kønslige, kropslige og psykologiske grænser bliver ødelagt.
Forældre, som nu mine egne, er måske ikke engang opmærksomme på, at religiøs omskæring
svarer til at detonere en bombe midt i familien: Alle bliver skadet.”
19
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0021.png
Anonym
Muslimsk baggrund
Studerende
Af sikkerhedsmæssige årsager er denne
aktivist anonym.
“Da min far kom til Danmark som flygtning, blev han klar over, at omskæring ikke er nødvendigt,
men snarere er skadeligt.
Det var for sent at beskytte min storebror fra indgrebet, men min far talte med sin bror om det for at
beskytte min fætter.
Desværre fik min bedstemor min fætter omskåret alligevel, mens min onkel hvilede sig. Både min
onkel og min far var rasende.
I dag er jeg aktiv i politik og i arbejdet for genital autonomi for alle børn uanset deres køn.
Jeg ser på rituel omskæring som en form for social kontrol over barnet. En person, der ufrivilligt er
blevet mærket rituelt på sin krop, kan aldrig være helt fri til at vælge sin egen vej.
Jeg er stolt over, at min far og min onkel prøvede at beskytte min bror og min fætter. Jeg vil
beskytte mine fremtidige sønner personligt, og jeg vil også have, at de er beskyttet med lovgivning.
Deres kroppe, deres valg.”
Halime Oguz
Muslimsk baggrund
Folketingskandidat
Cand.mag. i litteratur og mellemøststudier
“Det som rører mig dybest følelsesmæssigt er den massive krænkelse, som barnet bliver udsat for
ved omskæringen. Og det uanset om børnene er ældre drenge eller spædbørn. Deres skæbne
afgøres på forhånd.
Jødiske drenge omskæres med en skarp genstand inden for de første otte dage af deres liv, mens
muslimske drenge er ældre og kan forsøge at slippe væk. Det vil ikke lykkes dem. De bliver fanget
og tvunget ned af de voksne – mange af dem – for at tvinge lemlæstelsen igennem. Der er ingen
nåde, om de så skriger af smerte eller beder om barmhjertighed. Barmhjertighed fra hvem?
20
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0022.png
Forældrene, som barnet skulle føle sig allertryggest ved, er pludselig dets største trussel. Jeg har
selv set det foregå. Så jeg ved det.
Når folk hævder, at ikke-terapeutisk omskæring er en rettighed – en del af religionsfriheden –
tænker de ikke på barnets rettigheder. De tænker kun på forældrene.
Omskæring af en sund dreng er i bund og grund et fundamentalt angreb på et menneskes
personlige integritet. Når vi beskæftiger os med ligestilling mellem kønnene, må vi være parat til at
tildele drengen de samme rettigheder og den samme juridiske beskyttelse som piger.”
Ayhan Al Kole
Muslimsk baggrund
Læge
Bestyrelsesmedlem i Foreningen af Yngre
Læger
Folketingskandidat
“Jeg blev omskåret, da jeg var fire år gammel. Som et forsvarsløst dyr blev jeg holdt nede af min
barnepige og hendes mor. Jeg blev bedøvet i skridtet, og 1-2-3, af med forhuden! Jeg kan huske
det kolde stål mod min penis, som var det i går.
Mine forældre havde prøvet at forberede mig, så godt de kunne, men da manden med tasken kom
– det var det, jeg kaldte lægen – løb jeg rundt om dagligstuen, skræmt som en kylling uden hoved.
På trods af min egen erfaring og min viden som læge, forsvarede jeg ikke-terapeutisk omskæring
indtil for nyligt, da min holdning blev udfordret af en ven, som også har en muslimsk baggrund.
Det fik mig til at indse, at ikke-terapeutisk kønskirurgi på en person, der essentielt er ude af stand
til at samtykke eller forsvare sig selv, er uetisk og uforsvarligt.
Jeg ved ikke, om jeg selv ville vælge at blive omskåret som voksen, men jeg ved, at mine
rettigheder blev krænket, da det valg blev taget fra mig.
Jeg har dedikeret mig selv til beskyttelsen af børns ret til kropslig integritet, genital autonomi og
religionsfrihed.”
21
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0023.png
Aida May Ceesay
Muslimsk baggrund
Studerende
“Jeg har gambiansk baggrund, men jeg er født og opvokset i Danmark.
Som kvinde i Vesten er mine rettigheder beskyttede. Det er ikke engang til diskussion. Det er
derimod ufatteligt for mig, at drenges rettigheder stadig ikke er beskyttede, og at forældre kan
vælge, om de vil have skåret en del af deres børns krop af eller ej. Jeg tror ikke forældre har ret til
at vælge, hvilke kropsdele deres børn kommer til at beholde.
Jeg kan godt forstå, at forældre ikke gør dette for at skade deres børn, med det er ikke desto
mindre det, der sker.”
Güray Baba
Muslimsk baggrund
BS i statskundskab
SoMe-redaktør, Intact Denmark
“Hver dag ser jeg på min krop og bliver mindet om min lemlæstelse. De, der skulle have beskyttet
mig, lemlæstede mig.
Det er en dårlig undskyldning at kalde omskæring en kælighedshandling. Omskæring bygger ikke
på kærligheden til barnet, men på at ofre sig for fællesskabet.
Mit velbefindende som omskåret blev der ikke taget hensyn til, men mine forældre indså ikke
konsekvenserne dengang.
Jeg føler afsky, når man siger, at børn bør omskæres, når de er spædbørn og under
smertelindring. Et voldeligt indgreb er ikke OK, bare fordi offeret blev bedøvet og ikke var i stand til
at huske det senere.
Omskæring kan ikke kaldes en legitim handling, bare fordi den er religiøs. Det er barnet, der er
permanent skåret i – ikke de religiøse forældre. Kan det virkelig kaldes religionsfrihed at
gennemtvinge en amputation på et uskyldigt barn, der ikke samtykkede?”
22
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0024.png
Mikael Aktor
Jødisk baggrund
Lektor i religionsstudier
Syddansk Universitet
Næstformand for Intact Denmark
“Jeg voksede op i 1950erne-60erne i en liberal, sekulær jødisk familie med progressive holdninger
til børneopdragelse og børns ret til at danne deres egne meninger. Alligevel valgte mine forældre
at få omskåret mig og min storebror i synagogen i København, måske mest for at undgå konflikter
med den mere traditionelle del af familien. Da vi brødre senere stillede spørgsmål om meningen
med omskæring, var svaret, som var helt normalt på det tidspunkt i jødiske familier, at forhuden
bare er et stykke overflødig, rudimentær hud.
Som voksen forstod jeg gennem mine egne seksuelle erfaringer, at det for mange af os virkelig
ikke forholder sig sådan. Faldet i sensitivitetsniveau, som er normalt med alderen, forøges ud over
det almindelige. Som homoseksuel har jeg desuden haft lejlighed til at tale med både omskårede
og intakte mænd om seksuel funktionalitet, og som deres partner har jeg fået min formodning
bekræftet, om at der faktisk er forskel, når det gælder seksuel funktionalitet og følsomhed.
Da min søn blev født, var jeg aldrig i tvivl om, at han skulle forblive intakt, og da han på et
tidspunkt selv spurgte mig om det, havde jeg absolut ingen problemer med at forklare ham, hvorfor
hans penis så anderledes ud end min.
Efter nærmere at have undersøgt rituel omskæring i forhold til menneskerettighederne og dansk
lovgivning er det blevet tydeligt for mig, at denne operation forbliver en problematisk anomali, som
kun accepteres i kraft af uudtalte undtagelser og tilsidesættelse af grundlæggende principper.”
Antisemitisme og fremmedgørelse af
omskæringsminoriteter
Antisemitiske holdninger er tiltagende i de vesteuropæiske lande. I gennemsnit har 24 % af disse
befolkninger antisemitiske holdninger ifølge et studie foretaget af Anti-Defamation League i 2014.
Men opgørelsen fra 2015 viser, at i Danmark begrænser det sig til 8 %, hvilket er et af de laveste
niveauer i Europa, skønt stadig alt for højt.
Ifølge dette studie, findes der antisemitiske holdninger blandt 69 % af den græske befolkning, 37
% af den franske og 27 % af den tyske befolkning.
23
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
En nylig Megafon-måling for TV2 og Politiken bekræfter, at situationen er anderledes i Danmark.
Den danske befolkning i almindelighed er ikke antisemitisk indstillet.
Vi har ikke haft de nødvendige resurser til at finde tilsvarende undersøgelser om holdninger til
muslimer og andre minoriteter i det danske samfund. Men ifølge Politiken, er uviljen mod muslimer
mere udbredt i samfundet end antisemitismen.
Intact Denmark er aktiv modstander af racistiske og antisemitiske ytringer i omskæringsdebatten
på de sociale medier og andre steder, og vi har afvist medlemskab til personer, der ikke ønskede
eller ikke var i stand til at efterkomme organisationens antidiskriminationspolitik. Som størstedelen
af den danske befolkning er Intact Denmark optaget af spørgsmålet om mandlig kønslemlæstelse
ud fra et børnerettighedsperspektiv, ikke i opposition til børnenes forældre eller de minoriteter, de
er født indenfor.
Megafonundersøgelsen når frem til, at 87 % af befolkningen støtter indførelsen af en attenårs
aldersgrænse for ikke-terapeutisk omskæring. Dette er en logisk konsekvens af en høj standard for
respekt for børns ret til beskyttelse imod skadelige praksisser så som fysisk afstraffelse osv.
Befolkningen ræsonnerer med rette, at det er irrationelt at tillade at skære i børn, når det at slå
børn anses for skadeligt og ulovligt.
Oplysningsstrategi
Intact Denmark er overbevist om, at forældre mangler viden om børns fundamentale rettigheder og
om forhudens anatomi og fysiologi, når de vælger at lade deres børn gennemgå en ikke-
terapeutisk omskæring.
Derudover er vi helt klar over, at lovgivning alene aldrig fungerer som effektiv forebyggende
foranstaltning, så længe den ikke er forankret solidt i målrettet oplysning blandt de grupper, der vil
være påvirkede af en sådan lovgivning.
Vi mener derfor, at en grundig oplysningsstrategi kombineret med lovgivning er nøglen til
udryddelse af mandlig kønslemlæstelse for generationer fremover.
Vi opfordrer derfor den danske stat til:
•
•
Yderligere at undersøge og analysere udbredelsen af ikke-terapeutisk omskæring af
mindreårige;
At igangsætte oplysningstiltag i de sammenhænge, hvor familier bedst bibringes en sådan
information, f.eks. indenfor sundhedssektoren (hospitaler, speciallæger og praktiserende
læger), skoler eller religiøse samfund;
At igangsætte og styrke en bred, offentlig debat, der omfatter interkulturel og tværreligiøs
dialog, med henblik på at nå til en konsensus om børns ret til beskyttelse mod krænkelse af
deres kropslige integritet i overensstemmelse med menneskerettighederne;
At garantere kropslig integritet, autonomi og selvbestemmelse for alle involverede personer
og sørge for passende rådgivning og støtte til familier;
At skabe opmærksomhed om behovet for at sikre børns inddragelse i beslutninger
vedrørende deres kropslige integritet, hvor som helst det er relevant og muligt.
•
•
•
24
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0026.png
Lovgivningsstrategi
En attenårs aldersgrænse
Den nuværende myndighedsalder er atten år. Intact Denmark anbefaler, at den samme
aldersgrænse indføres for ikke-terapeutisk omskæring.
Det vil kunne hævdes, at en lavere aldersgrænse ville være tilstrækkeligt. Vi mener dog, at de
følgende betragtninger er afgørende:
•
•
Atten år er aldersgrænsen for andre irreversible kropsændringer så som kosmetiske
operationer, tatovering og sterilisation;
De sociale kontrolmekanismer kan være stærke i forbindelse med omskæring. Det er
nemmere for en myndig person (skønt ikke nødvendigvis nemt) at stå ved sin personlige
beslutning, end det er for et yngre barn;
Omskæring kan have vidtrækkende konsekvenser og indebærer en risiko for
komplikationer. Evnen til at forstå kompleks medicinsk information såvel som de seksuelle
konsekvenser af indgrebet er en nødvendig forudsætning i beslutningsprocessen;
Gennemsnitsalderen for den seksuelle debut i Danmark er seksten år. For at kunne tage
beslutningen om en irreversibel genital modifikation bør individet have haft tilstrækkelig tid
til at udforske sit naturlige kønsorgan, alene og/eller med en partner.
•
•
Ikke-terapeutisk omskæring er legemsbeskadigelse
Der kan ikke være nogen tvivl om, at en irreversibel bortamputation af en rask, funktionel (ikke-
rudimentær) del af mindreåriges kønsorganer udgør en legemlig “skade”, som en sådan er omtalt i
Børnekonventionen, artikel 19, om vold mod børn.
Da operationen involverer brugen af et instrument, der gennemskærer eller afklemmer barnets
hud, udgør den også en form for “vold”, uagtet forældrenes religiøse eller kulturelle motiver og
bedste intentioner. I sin almene kommentar til denne artikel, skriver FN’s Børnekomite: “Komiteen
for Barnets Rettigheder har effektivt afvist alle forsøg på at nedtone eller undskylde handlinger af
en voldelig karakter: Komiteen har konsistent fastholdt det standpunkt, at alle former for vold mod
børn, uanset hvor let, er uacceptable. Formuleringen ‘alle former for fysisk eller psykisk vold’
efterlader ingen plads for nogen grad af legaliseret vold mod børn. Hyppighed, omfang og hensigt
er ikke forudsætninger for definitionen af vold.”
23
Ifølge Børnekonventionen, artikel 24, stk. 3, skal deltagerstaterne “tage alle effektive og passende
forholdsregler med henblik på afskaffelse af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns
sundhed.” Denne formulering er blevet brugt som begrundelse for at forbyde kvindelig
kønslemlæstelse, men ikke mandlig kønslemlæstelse, skønt formuleringen er (og nødvendigvis må
være) kønsneutral. Denne neutralitet bliver også understreget i Børnekonventionens artikel 2, der
fastslår, at alle bestemmelser i Konventionen gælder børn uanset køn m.v. (religion, nationalitet
m.m.).
23
Kønsdiskrimination
“General Comment” 13 (2011), IV.A.1.
25
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
1815788_0027.png
Det er blevet hævdet, at sundhedsrisikoen ved mandlig kønslemlæstelse er ubetydelig
sammenlignet med kvindelige kønslemlæstelse. Dette er typisk for et syn på de to former for
omskæring, der betragter dem ud fra uens kriterier, hvor kvindelig kønslemlæstelse forstås som
WHO type 2 og 3 foretaget under usikre og uhygiejniske forhold, hvorimod drengeomskæring, som
er mere indgribende end, men fysiologisk parallel til kvindelig kønslemlæstelse type 1A, forstås
som udført af læger under sikre forhold.
Bortset fra den kendsgerning, at alle operationer indebærer risici, og at komplikationer efter
mandlig kønslemlæstelse faktisk forekommer, er problemet med denne diskriminerende påstand
dens snævre definition af “sundhed.” Ifølge denne betragtning er det kun utilsigtede, post-
operationelle komplikationer, der accepteres som “skadelige for børns sundhed”, ikke den
tilsigtede skade på penis, der påføres ved selve amputationen.
Denne snævre forståelse af sundhed er i modstrid med den meget mere holistiske definition, som
FNs Børnekomite anvender. I dens almene kommentarer til artikel 24 gøres brug af den
sundhedsopfattelse, der anbefales af WHO, nemlig af sundhed som “en tilstand af fuldstændigt
fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke udelukkende fravær af sygdom eller svagelighed.”
Børns ret til sundhed er derfor også “en ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale.”
24
Set i
det lys kan amputationen af en rask del af kroppen aldrig være befordrende for barnets udvikling af
dets fulde fysiske potentiale.
Børns ret til at vokse op og udvikle deres fulde potentiale
Godkendelse af religiøse ritualer
I Danmark har religiøse organisationer uden for Folkekirken kunnet ansøge kirkeministeriet om
bemyndigelse til at forestå lovligt bindende vielser af trossamfundets medlemmer. Ansøgninger er
blevet vurderet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der indstiller til
Kirkeministeren.
Udvalgets formand, professor Armin W. Geertz, er tidligere refereret for det synspunkt, at hvis
jøder eller muslimer først i dag ansøgte om at blive godkendt som trossamfund, ville denne
godkendelse ikke blive givet. Udvalget har tidligere afvist en ansøgning fra et trossamfund med
den begrundelse, at det ønskede at praktisere pigeomskæring. Det samme ville gøre sig
gældende i dag, hvis et trossamfund bad om tilladelse til at omskære drenge. Men fordi jødiske og
muslimske trossamfund har været anerkendt før oprettelsen af Det Rådgivende Udvalg i 1998,
bliver denne praksis stadig accepteret.
25
Lovgivningstiltag
Konsekvensen af, at ikke-terapeutisk omskæring må anses for at være skadelig for børns sundhed
og en form for vold i Børnekonventionens forstand, må være, at staten må tage alle effektive og
passende forholdsregler med henblik på afskaffelsen af dette traditionsbundne ritual, sådan som
Børnekonventionens artikel 24 stk. 3 foreskriver det.
24
“
General Comment” 15 (2013), I.4.
25
“Omskæringer kan ikke godkendes som religiøse”, Berlingske Tidende, 20. juni 2012.
http://www.b.dk/nationalt/omskaeringer-kan-ikke-godkendes-som-religioese
26
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Henvendelse af 1/11-17 fra Intact Denmark om omskæringsritualers konflikt med børnekonventionen (anmodning om foretræde for udvalget
Konklusioner
Ikke-terapeutisk omskæring af mindreårige krænker børns grundlæggende og umistelige
rettigheder som fastsat i FNs Konvention om Barnets Rettigheder.
For at sikre retten til kropslig integritet, genital autonomi og religionsfrihed for barnet såvel som for
den unge og voksne, det bliver, må der introduceres en aldersgrænse for ikke-terapeutisk
omskæring svarende til myndighedsalderen i kombination med omfattende informationstiltag.
Forbehold
Nærværende supplerende rapport om mandlig kønslemlæstelse af mindreårige i Danmark
repræsenterer en bestræbelse på at introducere de centrale aspekter af debatten med
udgangspunkt i offeret for praksissen, der ikke er i stand til at give eget informeret samtykke.
Vi præsenterer ikke en udtømmende redegørelse for situationen, dels fordi den er kompleks med
mange involverede parter, og dels fordi situationen udvikler sig konstant.
Vores intention har været at udvikle rapporten som et aktivt redskab, der kan introducere lovgivere
og andre interesserede parter til emnet, og som de forhåbentlig vil benytte i deres bestræbelse på
at opnå en mere omfattende forståelse af sagen med fokus på hvad, der tjener barnet bedst.
Enhver udeladelse eller misrepræsentation, der måtte være i rapporten, er utilsigtet og vil blive
rettet, hvis vi gøres opmærksom på den, i det omfang det er muligt med organisationens
begrænsede resurser.
27