SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 6
Offentligt

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

FORORD

I denne rapport præsenterer vi hovedresultaterne fra tre VIVE-notater og tre VIVE working papers

om børn, unge og voksne, der er adopteret i Danmark. Der er således tale om en

sammenfatningsrapport, hvor de bagvedliggende analyser er dokumenteret i notaterne og working

papers. I denne rapport forholder vi os overordnet til alle analyseresultaterne i notaterne og

working papers i en kondenseret form med henblik på at formidle de overordnede linjer i vores

undersøgelsesresultater.

Vi vil gerne takke alle interviewpersoner, der har deltaget i undersøgelsen.

I forbindelse med arbejdet med rapporten har der været nedsat en følgegruppe med medlemmer

fra både myndigheder, interesseorganisationer og forskningsinstitutioner. Følgegruppen har givet

værdifulde kommentarer til VIVEs arbejde og takkes mange gange for sit arbejde. Følgegruppen

har bestået af følgende personer: Charlotte Karstenskov Mogensen, fuldmægtig, Ankestyrelsen;

Anita Berner, psykolog, faglig leder og chefkonsulent, PAS, Ankestyrelsen; Solveig Forberg Axel-

sen, akademisk medarbejder, Master of Public Health, Sundhedsstyrelsen; Grete Teilmann, spe-

ciallæge i pædiatri; Johannes Noordhoek, Mag.scient.soc.; Hanne Warming, professor, RUC; Ida

Hammen, forsker, RUC.

Herudover har Lisbeth Trille Gylling Loft bidraget med kvalificeret og grundig kritik af denne rap-

port som ekstern referee, mens Karen Margrethe Vendelbo Dahl har givet kvalificeret og grundig

kritik af VIVE-notaterne i egenskab af intern VIVE-referee. De tre VIVE working papers indsendes

til videnskabelige tidsskrifter, hvor anonyme referees sikrer forskningskvaliteten.

Projektet er igangsat og finansieret af Børne- og Socialministeriet.

København, oktober 2017

Torben Tranæs

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

INDHOLD

SAMMENFATNING ............................................................................................................ 5

FORMÅL OG BAGGRUND ....................................................................................... 9

1.1

1.2

1.3

1.4

Adoption og adoptionstyper ........................................................................................ 10

Teoretisk ramme ......................................................................................................... 11

Studier af adopterede ................................................................................................. 14

Undersøgelsens bidrag ............................................................................................... 18

DATAGRUNDLAG OG METODE ........................................................................... 19

2.1

2.2

Registerdata om adopterede ...................................................................................... 19

Kvalitative interview med adopterede og adoptivforældre .......................................... 22

FAMILIE .................................................................................................................. 27

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

Tiden før adoption ....................................................................................................... 27

Ankomsten til adoptivfamilien ..................................................................................... 28

Italesættelse af adoptionen ......................................................................................... 32

Adoptivfamilien – en rigtig familie? ............................................................................. 33

Identitetsdannelse i rummet mellem to familier .......................................................... 34

Tilstedeværelsen af den biologiske familie ................................................................. 35

Anbringelse uden for hjemmet og psykiatriske lidelser i løbet af opvæksten ............. 35

SAMFUND............................................................................................................... 37

4.1

4.2

Diskrimination ............................................................................................................. 37

I skolen og i uddannelsessystemet ............................................................................. 41

LITTERATUR ................................................................................................................... 44

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

I perioden 1985-2000 var der årligt mellem 461 og 799 adoptioner i Danmark, hvor barnet ikke har

noget slægtskab eller anden relation til adoptivforældrene forud for adoptionen (fremmedadopti-

on). Herefter har tallet været nedadgående, og i 2016 var der 89 adoptioner (Danmarks Statistik,

2017).

I denne rapport, hvor vi undersøger, hvordan det er at vokse op som adopteret i Danmark,

undersøger vi både, hvordan opvæksten har været, og hvordan det går dem i voksenlivet, da der

fortsat foreligger sparsom viden herom. En sådan viden er vigtig for at opnå en mere generel for-

ståelse af, hvad det indebærer at vokse op som adopteret i Danmark, og i hvilket omfang dette

medfører nogle særlige problemstillinger. En bedre forståelse af børn og unges opvækstbetingel-

ser er et nødvendigt udgangspunkt, både for at diskutere adoption som fænomen i en dansk kon-

tekst og i forhold til at udvikle og/eller intensivere tiltag, der støtter denne børnegruppe og deres

familier.

I denne undersøgelse har vi belyst børn og unges opvækstbetingelser og deres situation som

unge voksne i Danmark. Undersøgelsen har særligt fokus på den gruppe af adopterede, som ikke

har noget slægtskab eller anden relation til deres adoptivforældre inden adoptionen, og hvoraf

størstedelen er født uden for Danmark. Med mindre andet er nævnt, er det udelukkende disse

adopterede børn, unge eller voksne, vi undersøger i denne rapport. Der er grund til at tro, at der er

nogle særlige problemstillinger for denne gruppe af adopterede, som relaterer sig til både deres

situation inden adoptionen og selve adoptionen. Begge dele kan påvirke deres (subjektive) selv-

forståelse og identitet, men også deres (objektive) livsmuligheder i form af fx uddannelsesmulig-

heder og psykiske helbred. Det er disse temaer, som er omdrejningspunktet for analyserne i den-

ne rapport.

Undersøgelsen baserer sig på et kvantitativt registermateriale og et kvalitativt interviewmateriale

med unge voksne og voksne, der er adopteret, og deres forældre. Registermaterialet indeholder

oplysninger om børn fra årgangene 1989-1994 og deres adoptivforældre, hvor den gruppe, vi ana-

lyserer, tæller alle adopterede fra de pågældende fødselsårgange. Dvs. 3.180 personer, svarende

til 0,75 pct. af årgang 1989-1994. Det kvalitative materiale indeholder interview med atten unge

voksne eller voksne, der er adopteret Derudover har vi lavet interview med ni adoptivforældre fra

fem forskellige familier.

Analyserne viser, at det overordnet går godt for langt de fleste børn, der er adopteret i Danmark,

som vokser op i relativt ressourcestærke familier. Analyserne peger dog også på, at der er nogle

børn og unge – en større andel end blandt deres jævnaldrende ikke-adopterede – der klarer sig

mindre godt og/eller har psykiatriske diagnoser og anbringelseshistorik. Hertil kommer, at vores

analyser har belyst væsentlige temaer inden for adoptionsforskningen som ”åbenhed” om adoptio-

nen og diskrimination, og hvorledes disse forhold opleves at indvirke på adopteredes liv. I neden-

stående sammenfatter vi disse resultater, perspektiverer de centrale pointer og forholder os i for-

længelse heraf til, hvilke implikationer for praksis resultaterne giver anledning til.

Åbenhed i adoption

Åbenhed i adoptioner er et spørgsmål, der gennem de seneste årtier både internationalt og natio-

nalt har fået større og større fokus (Bo & Warming, 2017). Begrebet åbenhed dækker både over

adopteredes viden om eller kontakt med deres biologiske familie og adoptivforældrenes evne og

Frem til 2006 kan man ikke via Danmarks Statistiks statistikbank helt præcist opgøre fremmedadoptioner, da kategorien i deres

opgørelser ikke anvendes. Det må dog antages, at langt størstedelen af kategorien ’ikke stedbarnsadoption’ angår fremmed-

adoptioner. Fra 2006-2009 eksisterer kategorien fremmedadoption og det samme for 2014-2016, så her er opgørelserne me-

get præcise. Der foreligger ikke tal for 2010-2013.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

villighed til at tale om adoptionen gennem opvæksten (Jones & Hackett, 2007; Wolfgram, 2008).

De fleste unge voksne og voksne i denne undersøgelse har sparsom viden om deres biologiske

forældre og grunden til bortadoptionen. Der knytter sig derfor mange ubesvarede spørgsmål til

selve adoptionen, som kan påvirke adopterede på forskellige tidspunkter i deres liv.

Analysen viser, at graden af åbenhed omkring adoptionen har stor betydning for de adopteredes

identitetsdannelse. Åbenhed og lukkethed kan dog ikke nødvendigvis ses som noget ubetinget

henholdsvis positivt og negativt, men er i høj grad situationelt betinget og kan ændre sig i løbet af

opvæksten. Generelt oplever mange af interviewdeltagerne, at en manglende mulighed for at tale

om adoptionen er negativt, men de kan også opleve, at det på bestemte tidspunkter i livet eller i

forbindelse med bestemte typer af oplysninger kan være vanskeligt at håndtere åbenheden.

Nogle af de unge voksne og voksne, som er adopteret, har således både fortællinger, hvor åben-

hed har været positiv, mens åbenhed i andre situationer har haft en negativ betydning for deres

identitetsdannelse – andre har haft positive oplevelser af lukkethed, men giver også udtryk for, at

åbenhed i andre situationer har haft en positiv betydning for identitetsdannelsen, og der kan såle-

des være mange forskellige oplevelser af åbenhed – både på tværs af gruppen af adopterede og

for den enkelte i løbet af opvæksten.

Familie

Undersøgelsens registerdatamateriale viser først og fremmest, at de fleste klarer sig godt – både i

løbet af opvæksten og som voksne. De vokser op i familier med gennemsnitligt flere ressourcer

end deres ikke-adopterede jævnaldrende, både hvad angår økonomi og uddannelse, og målt på

disse objektive forhold har de adopterede således et godt afsæt i livet.

Undersøgelsens interview belyser, hvordan unge voksne og voksne oplever og praktiserer relatio-

nen til to forældrepar gennem opvæksten – de biologiske forældre og adoptivforældrene. Gennem

slægtskabsbegreber (fx ”mor” og ”far”) og fremhævelsen af (sociale eller personlighedsmæssige)

lighedspunkter giver de adopterede udtryk for en forbundethed og en familierelation til adoptivfor-

ældrene. Samme oplevelse af forbundethed kan dog blive udfordret af nogle af de adopteredes

egne eller andre personers oplevelse af en manglende fysisk lighed med adoptivforældrene.

Relationen til de biologiske forældre er i sagens natur vanskeligere at praktisere, da de adoptere-

de ofte kun har begrænset viden om, kendskab til eller kontakt med deres biologiske familie. Det

betyder dog ikke, at de biologiske forældre ikke indgår i deres familiebillede. I stedet praktiseres

relationen på anden vis end til adoptivforældrene, fx gennem billeder, tatoveringer, fremhævelsen

af en biogenetisk forbundethed eller omsorgsfortællinger. Familierelationen til de biologiske foræl-

dre mangler dog et væsentligt element, nemlig tidsaspektet, hvor man både deler en fortid i form

af fx fælles minder, og en fremtid i form af fx fælles planer og forhåbninger. Dette tidløse aspekt

kan i nogle tilfælde udfordre oplevelsen af forbundethed.

Diskrimination

De fleste unge voksne og voksne i denne undersøgelse fortæller, at de har oplevet diskrimination i

løbet af deres opvækst. Det er meget forskelligt, hvor ofte diskriminationen har fundet sted – nogle

har kun oplevet enkelte episoder, mens andre har haft gentagne oplevelser med diskrimination.

Analyserne viser, at der primært er tale om to former for diskrimination: én baseret på udseende,

og én baseret på familietype. Der er en interessant forskel på de to former for diskrimination. Hvor

den første ikke har noget med det at være adopteret at gøre, men i stedet hænger sammen med

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

en anden udvikling i samfundet, hvor flere indvandrere og flygtninge er kommet til landet, så ud-

springer den anden form for diskrimination af adoptionsforholdet. I forhold til den første type af

diskrimination, som ofte finder sted på baggrund af de internationalt adopteredes udseende, kan

det at være adopteret i nogle tilfælde være formildende. Når det kommer til diskrimination på bag-

grund af adopteredes familieforhold, så er adoptionsforholdet derimod netop årsagen til denne

form for diskrimination, som fx indebærer spørgsmål om ens ”rigtige” (biologiske) familie.

Analysen viser også, at diskrimination kommer til udtryk på forskellig vis, afhængigt af, hvilken

kontekst personen befinder sig i. I det offentlige rum kan diskriminationen fx udøves af personer,

den diskriminerede ikke kender, på baggrund af den adopteredes udseende, i skolen på baggrund

af udseende og adoptionsforholdet og udøvet af venner og kammerater, og i hjemmet har enkelte

oplevet diskriminerende udtalelser om udseende fra nære familiemedlemmer.

Diskriminationen påvirker ikke kun de unge voksne og voksne følelsesmæssigt. Der er flere ek-

sempler i interviewene på, at forventningen om diskrimination (baseret på tidligere oplevelser) får

konkrete konsekvenser for deres adfærd. Et eksempel på dette er unge kvinder, der er adopteret

fra Asien, hvor andre personer har troet, at de var gift med deres adoptivfar, og ikke, at de var far

og datter. Disse misforståede opfattelser af relationen har i nogle tilfælde betydet, at der er situati-

oner, som de undgår, fx at gå ud og spise med deres adoptivfar alene. Dette vurderer vi er relativt

alvorlige konsekvenser af diskrimination, som omhandler en mere generel diskussion om, hvordan

personer, der ikke ser ud som majoritetsbefolkningen, af nogle bliver mødt med stereotype forestil-

linger om ”fremmede”.

Uddannelse, anbringelse uden for hjemmet og psykiatri

Overordnet går det godt for de fleste adopterede unge voksne i Danmark. Langt størstedelen er

uddannelsesmæssigt på niveau med deres jævnaldrende ikke-adopterede – målt på deres gen-

nemsnit i dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøve, og på, om de er i gang med en uddan-

nelse og/eller har afsluttet en ungdomsuddannelse som 19-årige. Langt de fleste har ikke været

anbragt uden for hjemmet i løbet af barndommen (frem til de fylder 18 år) og har ikke været i kon-

takt med det psykiatriske system (frem til de fylder 20 år).

Der er dog alligevel væsentlige forskelle mellem adopterede som unge voksne og ikke-

adopterede, mest udtalt i forhold til anbringelser og kontakt med det psykiatriske system, men

også i nogen grad i forhold til uddannelse.

Samlet set er en lidt mindre andel af de adopterede unge voksne i gang med en uddannelse

og/eller har afsluttet en ungdomsuddannelse som 19-årige, sammenlignet med deres jævnaldren-

de ikke-adopterede – sandsynligheden for at være i gang med en uddannelse og/eller have afslut-

tet en uddannelse er også fortsat lidt laverer, når der kontrolleres for relevante baggrundskarakte-

ristika. Dette resultat dækker over vigtige forskelle inden for gruppen af adopterede, hvor adopte-

rede fra Sydkorea ikke er signifikant forskellige fra deres jævnaldrende ikke-adopterede. I uddan-

nelsessammenhæng er det således vigtigt, at de skolemæssige udfordringer for adopterede unge

kan være meget forskellige, og at der er grupper, som har brug for mere støtte end andre.

Et lignende mønster ses, når det gælder adopterede børn og unges mentale helbred og kontakter

med det psykiatriske system, hvor de overordnet set har en dobbelt så høj sandsynlighed for at

være registreret i psykiatriregisteret som 19-årige. Særligt adopterede fra Rumænien har en signi-

fikant oversandsynlighed. Der er således igen forskelle inden for gruppen af adopterede.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Knap 7 pct. af de adopterede bliver anbragt uden for hjemmet i løbet af barndommen, hvilket er

signifikant flere end deres ikke-adopterede jævnaldrende (knap 5 pct.). Det er ikke en markant

overforekomst, men alligevel et vigtig opmærksomhedspunkt, som peger på, at adopterede børn

og deres forældre hjælpes bedst muligt for at imødegå de vanskeligheder, barnet har med sig.

Perspektiver

Der er allerede sket en væsentlig udvikling inden for rådgivning, behandling og understøttelse af

adopterede og deres familier for netop at imødekomme disse problemer for yngre årgange af

adopterede. Resultaterne i denne rapport understreger vigtigheden af dette arbejde. De årgange,

som indgår i denne undersøgelse, har dog kun i ringe omfang kunnet drage nytte af udviklingen.

For dem – og tidligere årgange – er der givetvis i højere grad brug for tilbud om voksenrådgivning

mm.

Der er også allerede fokus på dette behov, og et forsøgsprojekt med rådgivning til voksne adopte-

rede i 2016-2017 (som også er relevant for de adopterede i vores datamateriale) fik således bevil-

get 2 millioner kroner i 2016. Imidlertid er bevillingen i skrivende stund – medio 2017 – allerede

opbrugt (Ankestyrelsen, 2017). Dette peger på, at mange adopterede som voksne netop fortsat

har brug for rådgivning, der relaterer sig til deres adoption, og at det fremadrettet bør overvejes,

om der skal ydes en endnu større løbende indsats i forhold til de adopteredes udsathed.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

FORMÅL OG BAGGRUND

Denne undersøgelse har til formål at bidrage med ny viden om børn, unge og voksne, der er adop-

terede, og deres opvækst i Danmark. Undersøgelsen baserer sig på både et kvantitativt register-

materiale og kvalitative interview med adopterede i Danmark og deres forældre. Undersøgelsen

har særligt fokus på fremmedadopterede – dvs. de børn, som adopteres til familier, som de hver-

ken slægtsmæssigt eller på anden måde har en relation til.

Analyserne i undersøgelsen belyser, i hvilket omfang og på hvilke måder adopteredes liv adskiller

sig fra deres jævnaldrende ikke-adopteredes liv. Analyser af adopteredes opvækst i Danmark er

vigtige, først og fremmest for gruppen af adopterede og deres forældre, men i høj grad også ud fra

et samfundsmæssigt og politisk perspektiv. Omdrejningspunktet for undersøgelsen er netop at

søge at beskrive, hvilke opvækstbetingelser adopterede børn og unge oplever i løbet af barn-

dommen og frem til den tidlige voksenalder, og i forlængelse heraf forholder vi os til, om resulta-

terne peger i retning af, at der fremadrettet er opmærksomhedspunkter, som er særligt vigtige for

både adoptionsmyndighederne (Ankestyrelsen) og adoptivforældrene. Ifølge Haagerkonventionen

er Danmark som land forpligtet til at gøre sit yderste for, at adopterede børn – hvoraf størstedelen

kommer fra lande langt fra Danmark – får de bedst mulige opvækstbetingelser alt andet lige.

Adopterede har oftest ikke – eller kun i sparsomt omfang – kendskab til deres biologiske ophav.

De bliver oftest adskilt fra deres biologiske forældre meget tidligt i livet uden efterfølgende kontakt

til eller viden om forældrene eller kendskab til grunden til adoptionsbeslutningen, og dette forhold

kan få afgørende betydning for mange aspekter af deres senere liv. Afhængigt af bl.a. barnets

alder ved separationen, opholdsstedet frem til adoptionen, oprindelseslandet, adoptionsalderen,

individuelle karakteristika ved barnet og adoptivforældrenes karakteristika vil adoptionen som be-

givenhed spille en større eller mindre rolle for den adopteredes selvforståelse og livschancer.

For en stor del af de internationalt adopterede er der yderligere et aspekt, som for de fleste får en

betydning: deres udseende. Er man adopteret fra et ikke-vestligt land, ser man ganske enkelt an-

derledes ud end majoritetsdanskerne. Ud over at internationalt adopterede stikker ud fra mæng-

den rent fysisk – hvilket i sig selv kan medvirke til, at de føler sig anderledes – bliver italesættelsen

af deres udseende både direkte og indirekte noget, som de må forholde sig til igennem hele deres

opvækst og voksenliv. Hvordan det opleves, og hvilke konsekvenser det har, er også et vigtigt

tema i denne undersøgelse.

Når vi i undersøgelsen omtaler børn, unge og voksne, som er blevet adopteret, bruger vi i nogen

udstrækning alene begrebet ’adoptereret’ uden yderligere beskrivelse af den pågældende person.

Man kan argumentere for, at dette begreb konnoterer en reduktionistisk forståelse af adopterede

personer til kun at blive opfattet og set i deres egenskab af at være adopterede, men det er ikke

vores position i forhold til brugen af begrebet – det er klart, at adoptionsstatussen kun er ét aspekt

af de personer, vi undersøger.

Når vi i undersøgelsen omtaler de adopteredes adoptivforældre og biologiske forældre, bruger vi

begreberne ”adoptivmor”, ”adoptivfar”, ”biologisk mor” og ”biologisk far” for at tydeliggøre, hvilke

relationer der er tale om. Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste adopterede, som har delta-

get i interview, ikke bruger disse begreber, men ofte blot bruger begreberne ”mor” og ”far”. Vi bru-

ger udelukkende begreberne ”adoptiv” og ”biologisk”, for at der ikke skal være tvivl om, hvilke rela-

tioner vi henviser til.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Familieadoption er adoption af et barn, som man er nært beslægtet med (fx et barnebarn eller

søskendebarn), eller hvor der er et andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adop-

tivbarnet eller dettes forældre. Stedbarnsadoption er adoption af ægtefælle eller samlevers barn.

Stedbarnsadoption af en tidligere ægtefælle/samlevers barn kan endvidere ske, hvis barnet er

myndigt og samtykker.

Til forskel fra familie- og stedbarnsadoption kræver fremmedadoption, at ansøgeren opfylder en

række krav (§§ 20-23, bekendtgørelse nr. 1863, 2015) om objektive forhold, som angår bl.a. alder,

helbred, økonomi og bolig, men også, at adoptivforældrene deltager i et adoptionsforberedende

kursus. Fremmedadoption kan være enten national eller international, hvor man henholdsvis adop-

terer et barn, født i Danmark, eller et barn, der har bopæl i et andet land eller er ankommet til

Danmark med henblik på adoption. I forbindelse med fremmedadoption er det afgørende, at adop-

tivforældrene vurderes egnede til at adoptere et barn. Godkendelsesprocessen er omfattende og

består af en undersøgelsesfase (fase 1), deltagelse i et adoptionsforberedende kursus (fase 2) og

anmodning om at adoptere og behandling af den endelige godkendelse (fase 3). Herefter kommer

man på venteliste hos Danish International Adoption (DIA) (ved international adoption) eller Adop-

tionsnævnet (ved national adoption) og modtager obligatorisk rådgivning umiddelbart før og efter

hjemtagelsen af et barn (fase 4). Rådgivningen gives med henblik på at give forældrene og barnet

en god start på livet som adoptivfamilie.

1.1.1

Haagerkonventionen

Størstedelen af de adopterede i denne undersøgelse er internationalt adopterede, og derfor er det

relevant at nævne elementer fra Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og

om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (Haagerkonventionen, 1993).

Haagerkonventionen er det overordnede regelsæt, der regulerer forhold vedrørende international

adoption. Danmark tiltrådte Haagerkonventionen i 1997, og den danske adoptionslovgivning og

-praksis hviler på konventionens formål, principper og retningslinjer. Til disse hører også princippet

om, at en adoption kun skal gennemføres, hvis den er til barnets bedste, og at en adoption skal

ske med respekt for barnets grundlæggende rettigheder (Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold 2014).

Haagerkonventionen fastslår bl.a., at et barn bør vokse op i et familiemiljø i en atmosfære, der er

præget af glæde, kærlighed og forståelse for at kunne opnå en harmonisk udvikling af sin person-

lighed. Et barn bør derfor vokse op i en familie frem for på en institution, og konventionen fastslår

også, at et barns forbliven i sin biologiske familie går forud for adoption. Er det ikke muligt for et

barn at forblive i sin oprindelige biologiske familie, er international adoption efter konventionen en

mulighed, hvis der ikke gennem national adoption kan findes en egnet familie. National adoption

går dermed forud for international adoption, når der skal skabes en familiemæssig ramme for bar-

net (subsidiaritetsprincippet) (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

2014).

1.2

Teoretisk ramme

Det teoretiske udgangspunkt for undersøgelsen er sociologisk, hvilket indebærer, at vores blik på

adoption fokuserer på de sociale processer, som de adopterede er en del af, hvilken betydning

adoptionen har for de adopteredes livschancer, men også mere overordnet, hvordan det er at

være adopteret i Danmark.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Vores overordnede analytiske ramme er teorier om intergenerationel transmission, som omhand-

ler, hvordan forældres ressourcer overføres til deres børn, påvirker de muligheder, børnene får, og

således hvordan de klarer sig i livet. Det betyder, at analyserne i videst muligt omfang inddrager

informationer, både om barnets individuelle karakteristika, forældre- og familiekarakteristika, so-

cioøkonomiske ressourcer og barnets nære omgivelser som skole, venner o.l. I tillæg hertil træk-

kes også på teorier fra udviklingspsykologien såsom tilknytningsteori, og teorier fra antropologi,

herunder teorier om familieforståelse, identitet og diskrimination, og hvordan disse forhold hænger

sammen med, hvordan man klarer sig i voksenlivet.

1.2.1

Forældrenes ressourcer

Forældreressourcer har betydning for, hvordan børn klarer sig her i livet – både i løbet af opvæk-

sten, og når de bliver voksne. Det viser studier på tværs af forskningsdiscipliner af forældres ob-

jektive ressourcer i form af uddannelse, indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet (Becker &

Tomes, 1986; Bjorklund, Lindahl & Plug, 2006; Duncan & Brooks-Gunn, 1997; Jæger, Munk &

Ploug, 2003; McIntosh & Munk, 2009).

Den sociologiske litteratur om kumulativt udsat og social stratifikation fokuserer på, hvordan op-

vækstbetingelser og begivenheder tidligt i livet (sågar helt fra barnets undfangelse) kan få betyd-

ning for barnets fremtidsmuligheder. Hovedargumentet er, at forældres økonomiske, kulturelle og

sociale ressourcer i høj grad ”overføres” til deres børn, og at forældreressourcer således former et

barns livschancer på afgørende vis. Tidlige ressourcemæssige fordele eller ulemper i livet er afgø-

rende, fordi både fordele og ulemper akkumuleres over et livsforløb og øger uligheden senere i

livet (Bourdieu, 1977, 1989; Diprete & Eirich, 2006; Duncan & Brooks-Gunn, 1997; Heckman,

2006; Merton, 1988). De objektive familiemæssige ressourcer, som barnet vokser op med, skal

naturligvis ses i sammenhæng med barnets individuelle karakteristika og ikke mindst den tilknyt-

ning og de relationer, et barn har til sine forældre og de nære omgivelser.

1.2.2

Tilknytning

Tilknytningsteorien betragtes i dag som en af de empirisk mest velfunderede teorier, og der er

bred enighed i den udviklingspsykologiske forskningslitteratur om den tidlige tilknytnings betydning

for barnets emotionelle og sociale udvikling (Rechenbach, 2003).

Det er et grundlæggende behov for det lille barn at opnå en tæt kontakt med en klart defineret

omsorgsperson, der kan tage vare på barnet og dets behov, fx når barnet er ked af det, er bange,

er sulten eller har brug for nærhed og sociale stimuli. I adoptionssammenhæng er tilknytningsbe-

grebet særlig væsentligt, da der for alle adopterede er tale om en adskillelse fra de primære natur-

lige omsorgspersoner – de biologiske forældre. Herefter vil andre omsorgsgivere oftest overtage

imødekommelsen af barnets behov, hvorefter barnet adopteres af nye omsorgsgivere, som skal

indgå i en ny (primær) tilknyttet relation til barnet. Det afgørende for adopterede børn er, at de

bliver i stand til at knytte sig til nye forældre, og at denne tilknytning er af en tilstrækkelig styrke og

kvalitet, så barnets udviklingsbetingelser bliver optimale (Lieth, 2003; Christoffersen m.fl., 2007;

Christensen & Knudsen, 2008). Tilknytningsteorien bidrager i denne forbindelse med flere væsent-

lige kategoriseringer af forskellige adfærds- og relationsmønstre.

I tilknytningsteorien klassificeres fire typer af tilknytningsmønstre: 1) det ængstelige/undvigende, 2)

det sikre, 3) det ængstelige/ambivalente og 4) det desorganiserede tilknytningsmønster

(Rechenbach, 2003a, 2003b). Forskningen viser, at en tryg (sikker) tilknytning (type 2) støtter bar-

nets selvtillid og øger dets evne til emotionel kontrol, hvilket livet igennem vil fungere som en buf-

fer for psykisk pres. Omvendt vil en usikker tilknytning medføre en forringet evne til socialisering

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

og dermed øge adfærdsforstyrrelser allerede i børnehaven og senere i skolen, ungdoms- og vok-

senlivet (Rechenbach, 2003a).

Det tidlige tilknytningsmønster betragtes i dag som en væsentlig faktor ved psykisk lidelse

(Jørgensen, 2003; Rechenbach, 2003b). Her har de adopterede en forhøjet risiko for, at det tidlige

tilknytningsmønster bliver påvirket på grund af de skift i omsorgspersoner og miljø, de nødvendig-

vis oplever. Adoption må således anses som en risikofaktor for senere psykiske lidelser, da der for

adopterede er flere ”forhindringer” på vejen til at danne en sikker tilknytning. Det er dog også væ-

sentligt at nævne, at en ændring i relationen mellem barn og den primære omsorgsperson også

medfører en ændring i tilknytningsmønstret. Det er med andre ord muligt at ændre barnets tilknyt-

ningsmønster, også via behandling af tab og traumer, og dermed modgå en negativ psykisk udvik-

ling (Rechenbach, 2003b).

1.2.3

Familierelationer

Familiebegrebet er et afgørende begreb i undersøgelser af adopterede og deres oplevelser af

deres familierelationer. Det ”at være en familie” er naturligvis centralt for den adopterede, men

måske endnu mere for adoptivforældrene, hvor det for mange er en vigtig bevæggrund for at

adoptere (Howell, 2001). I vores analyser har vi valgt udelukkende at have fokus på de adoptere-

des forældrerelationer, fordi forældre-barn-relationen er central i de fleste familiedefinitioner, og

fordi det er for omfattende inden for de givne rammer af denne undersøgelse også at brede fami-

lierelationerne ud til søskende og bedsteforældre og det selv at blive forælder – selv om dette

uden tvivl også er relevant at få belyst.

I denne undersøgelse anvender vi sociologiske og antropologiske familieteorier, der har fokus på

selve familiebegrebet, og hvordan familier kommer til udtryk i praksis. Udgangspunktet for disse

teorier er, at familiebegrebet ikke kan tages for givet og defineres på forhånd, fx ud fra blodsbånd,

men at ”familie” i stedet skal analyseres med afsæt i, hvordan personer praktiserer det at være en

familie (Dermott, 2008; Finch, 2007a; Mogensen & Olwig, 2013).

Et centralt begreb vi anvender, er begrebet

forbundethed

(Carsten, 2000a). Begrebet sætter fokus

på, hvordan mennesker selv definerer, hvem de oplever en forbundethed til, og således hvem de

oplever som en del af deres familie. Tidligere studier af slægtskab har ofte været baseret på en

rigid skelnen mellem det biologiske og det sociale, men begrebet forbundethed gør det muligt at

komme ud over denne meget opdelte forståelse og i stedet muliggøre analysen af, hvordan men-

nesker konstruerer slægtskab og det at være en familie (Tjørnhøj-Thomsen, 2004). Et andet be-

greb, der er centralt for vores analyse, er begrebet

beslægtelse,

som beskriver en proces, hvor en

person, man ikke tidligere har oplevet en slægtskabsforbindelse med – her et adoptivbarn – bliver

gjort til en del af et slægtskab (Howell, 2003; Howell & Marre, 2006). Traditionelt set er der med

dette begreb fokus på, hvordan adoptivforældrene skaber en beslægtelse til adoptivbarnet, men i

vores analyser i VIVE-notatet om adopteredes familierelationer vender vi processen om og bely-

ser, hvordan den adopterede praktiserer beslægtelse – både i forhold til adoptivforældrene og de

biologiske forældre (Henze-Pedersen, 2017a).

1.2.4

Åbenhed og identitet

Identitetsdannelsen hos personer, der er adopterede, er et tema, som mange tidligere undersø-

gelser af adoption har fokuseret på. Særligt har der her været fokus på adopteredes adoptions-

identitet, dvs. hvordan deres status som adopteret er en del af deres identitet (Darnell m.fl., 2016;

Grotevant m.fl., 2000; Von Korff & Grotevant, 2011). I takt med udviklingen mod en større grad af

åbenhed i adoptioner er studierne også begyndt at fokusere på, hvilken betydning åbenhed har for

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

adopteredes identitetsdannelse. I andre adoptionsundersøgelser taler man om ”åbenhed” i to

sammenhænge: dels åbenhed i forbindelse med de adopteredes adgang til viden om eller kontakt

med den biologiske familie, dels adoptivforældrenes kommunikative åbenhed, dvs. deres evne og

villighed til at italesætte og tale om adoptionen (Berge, Mendenhall, Wrobel, Grotevant & McRoy,

2006; Horstman, Colaner & Rittenour, 2016; Von Korff & Grotevant, 2011). Denne problemstilling

ser vi nærmere på i denne undersøgelse.

Vi inddrager sociologiske og antropologiske teorier om identitet, som beskriver, hvordan identitets-

dannelsen er kontekstuel og situationel, dvs. at den dannes gennem personers deltagelse i for-

skellige relationelle og historiske sammenhænge (Brubaker & Cooper, 2000; Jenkins, 2008;

Somers, 1994). Identitetsdannelsen opfattes således som en dynamisk proces, som finder sted

gennem hele en persons liv. Vi bruger dette perspektiv på identitet til at belyse, hvornår og hvor-

dan adopterede i løbet af deres opvækst oplever, at graden af åbenhed i deres adoption har haft

enten en positiv eller en negativ betydning for deres identitetsdannelse.

1.2.5

Diskrimination og mikroaggressioner

Et af de nyere områder, der er kommet fokus på inden for adoptionsforskningen, er, om og hvor-

dan særligt internationalt adopterede oplever diskrimination i hverdagen. Diskrimination betyder, at

en person behandles anderledes på baggrund af bestemte karakteristika, fx køn, seksuel oriente-

ring, handicap eller etnicitet (Jensen m.fl., 2012; Pager & Shepherd, 2008). Diskrimination kan

finde sted i det offentlige rum i interaktionen med personer, man ikke kender, men den kan også

forekomme i mere intime sfærer af en persons hverdagsliv, fx i hjemmet, i skolen eller på arbejds-

pladsen, hvor diskriminationen udøves af nære eller bekendte personer. Diskrimination finder sted

i et kontinuum, der spænder fra direkte diskrimination (fx at blive nægtet adgang til steder) til indi-

rekte diskrimination (fx nærgående spørgsmål om oprindelse og tilhørsforhold). Derudover kan

diskrimination også udøves enten bevidst eller ubevidst (Jensen m.fl., 2012).

Et begreb, der bidrager til at nuancere forståelsen af diskrimination, er begrebet ”mikroaggressio-

ner”. Begrebet henviser til hverdagsinteraktioner, fx verbale eller adfærdsmæssige, der opleves

negativt, nedsættende eller nedværdigende, selvom de ikke nødvendigvis er ment sådan. Ofte ved

udøveren af mikroaggressionen ikke, at hans eller hendes bemærkning eller adfærd bliver opfattet

nedsættende af den anden person – og afsenderen af bemærkningen har i øvrigt ofte ikke en

intention om at diskriminere (Sue m.fl., 2007).

For at belyse, hvad der er på spil i de situationer, hvor der er tale om diskrimination, der primært

går på de adopteredes udseende, trækker undersøgelsen også på forskning fra migrations- og

integrationsområdet. Et dansk integrationsstudie peger på, at den måde, der er blevet talt om inte-

gration af flygtninge og indvandrere på i løbet af de sidste 10-15 år, har været med til at skabe

kategorier af borgere, der anses for at være ”rigtige” danskere, og af andre, der anses for at være

”ikke-helt-rigtige” danskere (Rytter, 2007). Denne teoris blik på udviklingen i, hvordan vi taler om

indvandrere og flygtninge, er brugbar for vores analyser af adopterede, men det er vigtigt at un-

derstrege, at vi ikke betragter og kategoriserer adopterede som en underkategori af indvandrere-

og flygtningegrupperne.

1.3

Studier af adopterede

Der foreligger en ganske stor forskningslitteratur om adoption og en del studier af, hvilken betyd-

ning opvækstbetingelser og oplevelsen af at være adopteret har for de adopterede. Imidlertid har

vi i dansk sammenhæng kun sparsom systematisk viden om, hvordan det går børn, der er adopte-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

ret, i voksenlivet, og på grund af forskellene i adoptionssystemer skal man være varsom med di-

rekte at overføre resultater fra andre lande. I det følgende gennemgår vi en række studier, der har

relevans for denne undersøgelses temaer.

1.3.1

Kvantitative studier

Generelt finder de fleste studier, at størstedelen af internationalt adopterede i forhold til en lang

række udfaldsmål klarer sig på niveau med deres jævnaldrende ikke-adopterede. Samtidig peger

langt størstedelen af studierne dog på, at adoption

en risikofaktor, idet adoption er forbundet

med en forhøjet risiko for bl.a. psykiatrisk sygdom, død, misbrug, lavere uddannelse og anbringel-

se uden for hjemmet (Behle & Pinquart, 2016; Hjern, Vinnerljung, & Lindblad, 2004a; Juffer & van

IJzendoorn, 2005; Laubjerg, Christensen, & Petersson, 2009; Lindblad, Hjern, & Vinnerljung,

2003a) Det er dog vigtigt at understrege, at studierne ikke kan fastslå, at adoptionen i sig selv er

årsagen

til de udfordringer, som adopterede oplever, men at adoption statistisk optræder sammen

med de nævnte forhold. Dette hænger sammen med, at det er meget svært at sige noget om,

hvordan det ville være gået de adopterede, hvis de ikke var blevet adopteret (den kontrafaktiske

situation), da det enten kræver (kvasi-)eksperimentelle design eller muligheden for at sammenlig-

ne med en matchet kontrolgruppe, der mest muligt ligner de adopterede med undtagelse af netop

adoptionen. Uanset om adoptionen eller i hvilken grad adoptionen i sig selv bidrager til børnenes

muligheder i livet, er det væsentligt at få belyst, hvordan det går adopterede, og hvilke forhold der

hænger sammen med deres livssituation.

Mange af de kvantitative studier ser på, hvordan adoptionsalder og oprindelsesland hænger sam-

men med udfaldsmålene, men her er resultaterne ikke helt entydige, hvilket givetvis skyldes store

forskelle i datamateriale og metoder – og ikke mindst, at grupperne af adopterede er små og me-

get forskellige. Der er dog mange studier, der finder, at børn, der er adopteret relativt tidligt, klarer

sig bedre end børn, der er adopteret senere (Christoffersen m.fl., 2007; Laubjerg, Christensen &

Petersson, 2009b). Sammenhængen kan være udtryk for, at sent adopterede får sværere ved at

få en tæt relation til adoptivforældrene, og/eller at sent adopterede i en længere periode har været

udsat for en række negative forhold inden adoptionen, bl.a. mange skift i omsorgspersoner

(Odenstad m.fl., 2008).

Oprindelsesland viser sig også at hænge sammen med de adopteredes livschancer i en del studi-

er (Dalen, 2001; Dekker m.fl., 2016; Odenstad m.fl., 2008). Der kan være store forskelle mellem

de sociale forhold i afgiverlandene, som kan have betydning for kvaliteten af de sundhedsmæssi-

ge og sociale tilbud, der er i de pågældende lande og i det hele taget den generelle levestandard,

hvilket kan indvirke på moderens sundhedstilstand og dermed på barnets allerede inden fødslen.

Dernæst er der stor variation i adoptionsproceduren og særligt, hvad angår kvaliteten af de institu-

tioner, som børnene typisk er på frem til adoptionen. I denne henseende har Sydkorea en særlig

position i forhold til international adoption, idet årsagen til bortadoptioner i Sydkorea – i hvert fald

tidligere – for mange børn var, at de var født uden for ægteskabet. Sammenlignet med andre bort-

adoptionsårsager som bl.a. psykisk sygdom, fattigdom, alkohol- eller stofmisbrug er denne bag-

grund givetvis mere skånsom for barnet end andre livsvilkår. Hertil kommer, at organiseringen af

adoptionsproceduren og kvaliteten af de sydkoreanske børnehjem og plejefamilier er relativt høj

(Bergquist, Vonk, Kim, & Feit, 2007; Odenstad m.fl., 2008). Disse forhold giver således anledning

til at forvente, at adopterede fra Sydkorea har været udsat for færre risikofaktorer før adoptionen,

hvilket således også kan indvirke på resten af deres opvækst og livschancer på længere sigt.

Der foreligger få danske studier om adopterede i Danmark. Tilbage i 1989 lavede Socialforsk-

ningsinstituttet en undersøgelse om udenlandsk adopterede børn i Danmark, og hvordan de klare-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

de sig i ungdomsårene (18-25 år) (Rørbech, 1989). I 2007 lavede SFI – Det Nationale Forsknings-

center for Velfærd en forskningsoversigt om adoption som indsats(Christoffersen m.fl., 2007),

mens Laubjerg, Christensen og Peterson fra Københavns Universitet (fx Laubjerg m.fl., 2009) har

bidraget med vigtig viden om adopteredes psykiatriske helbred.

Rørbechs undersøgelse byggede på kvalitative interview med 10 adopterede og en spørgeske-

maundersøgelse af 384 unge mennesker. Undersøgelsen beskriver forskelle og ligheder mellem

internationalt adopterede og deres jævnaldrende ikke-adopterede, og der

forskelle, fx i uddan-

nelsesniveau og beskæftigelse, som peger på, at adopterede har andre udfordringer end deres

jævnaldrende, selvom størstedelen klarer sig på niveau med deres jævnaldrende. I forhold til dis-

krimination svarer hovedparten af de adspurgte i undersøgelsen, at de aldrig er blevet behandlet

dårligt, men omkring halvdelen af de adopterede oplevede dog ”drillerier” relateret til deres adopti-

onsstatus (herunder udseende). I undersøgelsen forstås ”drillerierne” imidlertid ikke som decideret

diskrimination, men i dag vil vi nok hælde til at kategorisere dem som en form for diskrimination.

Det fremhæves dog, at det ser ud til at være afgørende for den (mindre) gruppe af adopterede, der

oplever drillerier/diskrimination, at de har haft mulighed for at tale følelserne igennem med deres

adoptivforældre.

I de fleste henseender finder undersøgelsen, af størstedelen af adopterede kla-

rer sig godt, selvom der som nævnt ovenfor også er resultater, der peger på en række problemstil-

linger.

Ud over Rørbechs undersøgelse har SFI i 2007 lavet en forskningsoversigt om adoption som ind-

sats, men her er fokus netop på den børnegruppe, der anbringes på institution eller i familiepleje,

og hvor det er urealistisk, at de kan komme tilbage til deres egen familie (Christoffersen m.fl.,

2007). Omdrejningspunktet for undersøgelsen er, om adoptivbarnet til forskel fra det anbragte

barn har opnået udviklingsmæssige fordele ved at blive flyttet til et (antageligt) mere gunstigt miljø,

eller om den tidlige miljømæssige og genetiske påvirkning inden adoptionen derimod er det afgø-

rende for barnets udvikling. Forskningsoversigten peger på, at adoptivbørnene gennemgående

(fysisk, kognitivt eller selvværds-, adfærds- eller følelsesmæssigt) klarer sig bedre end de tilbage-

blevne jævnaldrende, der fortsætter deres barndom under belastende opvækstvilkår. Forsknings-

oversigten peger også på, at andre for indeværende undersøgelse relevante forhold som åbenhed

i adoptionen generelt får positiv betydning, og at adoptionsalderen også får betydning for både

tilknytning og kognitiv udvikling.

Laubjerg m.fl. (2009) undersøgte danske adopteredes risiko for psykiatriske diagnoser via regi-

sterdata om adopterede fra 1988-2005 og deres jævnaldrende ikke-adopterede. Deres analyser

viser, at adoption som minimum medfører en fordoblet risiko for at være i kontakt med det psykia-

triske system, og at flere socioøkonomiske ressourcer hos forældrene ikke er tilstrækkeligt til at

reducere denne overrisiko. Laubjerg m.fl. (2009) anfører, at resultaterne peger i retning af, at ho-

vedårsagen til den hyppigere psykiatriske kontakt er utilstrækkelig tryghed og tilknytning i de aller-

første år, men denne forklaring kan de ikke endeligt verificere med deres resultater.

1.3.2

Kvalitative studier

Vender vi blikket mod nogle af de kvalitative studier, der er relevante at fremhæve i relation til

denne undersøgelse, drejer det sig om studier af åbenhed og identitet, adopteredes familierelatio-

ner samt oplevelsen af diskrimination. Samlet set er der tale om tre områder, som alle har eller

kan få betydning for adopteredes oplevelse af at vokse op i Danmark.

Måske er denne sammenhæng generel, at man klarer problemstillinger i opvæksten bedre, hvis man har et godt og åbent forhold

til sine forældre. Undersøgelsen indikerer i hvert fald, at den er gældende for adopterede.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

I Danmark er der kun gennemført få kvalitative undersøgelser af åbenhed, men et nyt dansk studie

er netop gennemført i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Roskilde Universitet (Bo &

Warming, 2017). Formålet med undersøgelsen er at afdække ”best practice” i forhold til, hvordan

åbenhed i adoptioner kan praktiseres, så den understøtter adopteredes trivsel og udvikling bedst

muligt. På baggrund af et kvalitativt datasæt bestående af narrative interview med adopterede i

alderen 7-54 år argumenterer forskerne for en best practice-model, som betegnes ”integreret

åbenhed”. Denne form for åbenhed består af forståelser og måder at håndtere adoptionen på, som

understøtter udviklingen af en såkaldt positiv ”dobbelt-identitet” hos den adopterede. Integreret

åbenhed foregår i et samspil mellem forskellige dimensioner af åbenhed, som i undersøgelsen får

følgende betegnelser: relationsåbenhed, faktuel åbenhed, følelsesmæssig åbenhed, social åben-

hed, kulturel åbenhed og symbolsk åbenhed. Undersøgelsen konkluderer, at det i høj grad er

samspillet mellem de forskellige dimensioner, der er vigtig i praktiseringen af åbenhed i adoptioner

(Bo & Warming, 2017).

I vores undersøgelse belyser vi også åbenhed, dog med et særligt fokus på åbenhedens betyd-

ning for adopteredes identitetsdannelse. Denne sammenhæng har kun været eksplicit i fokus i

ganske få studier. Der er generelt en opfattelse af, at åbenhed har positiv betydning for adoptere-

des identitetsdannelse, mens manglende åbenhed kan få en negativ betydning. Denne opfattelse

bygger primært på ældre studier, gennemført i USA, som ofte tager det samme teoretiske ud-

gangspunkt i Eriksons psykologiske identitetsteori fra 1960’erne (Berge m.fl., 2006; Colaner,

Halliwell & Guignon, 2014; Erikson, 1968; Grotevant m.fl., 2000; Horstman, Colaner & Rittenour,

2016; Watson, Latter & Bellew, 2015).

Af de studier, der belyser sammenhængen mellem åbenhed og identitet, har nogle studier fokus

på bestemte adopterede, fx adopterede, der har valgt at søge efter deres biologiske familie

(Carsten, 2000b, 2007; March, 1994) – og dermed grupper af adopterede med bestemte holdnin-

ger til åbenhed – mens andre studier identificerer forskellige typer af eller holdninger til åbenhed,

men ikke belyser identitetsdannelsen for alle disse forskellige grupper af adopterede (Berge m.fl.,

2006; Powell & Afifi, 2005; Wrobel, Grotevant & McRoy, 2004). Sammenhængen mellem åbenhed

og identitet er derfor primært belyst med afsæt i bestemte grupper af adopterede og ikke blandt en

bredere gruppe af adopterede, der er vokset op med forskellige grader af eller erfaringer med

åbenhed. I dette projekt undersøger vi sammenhængen mellem åbenhed og identitet med afsæt i

et kvalitativt materiale, bestående af adopterede med forskellige oplevelser af åbenhed. På den

måde kan vi belyse, hvornår og hvordan adopterede oplever en positiv sammenhæng mellem

åbenhed og identitetsdannelsen, og om der er situationer, hvor det modsatte er tilfældet.

Et andet område, som også hænger tæt sammen med adopteredes identitetsdannelse, er deres

oplevelse af sig selv i relation til deres familie. For adopterede betyder dette, hvordan de positione-

rer sig i forhold til både deres biologiske familie og deres adoptivfamilie. Hvor den psykologiske

forskningstradition som tidligere beskrevet primært har beskæftiget sig med tilknytning, så er der

også lavet studier inden for sociologien og antropologien, som sætter fokus på selve familiebegre-

bet og hvad det vil sige at opleve sig som en del af en familie. Det er denne forskning, der er af-

sættet for analysen i denne undersøgelse af adopteredes familierelationer. Nogle af de sociologi-

ske og antropologiske studier har undersøgt, hvordan adopterede oplever relationen til den biolo-

giske familie, når de bliver genforenet. Disse studier peger på, at adopterede ofte oplever en tæt

forbundethed med den biologiske familie i starten, men med tiden oplever vanskeligheder ved

relationen, da de mangler en delt, fælles hverdagstid (Carsten, 2000b, 2007). Andre studier har

belyst, hvordan adoptivforældre oplever familien, herunder hvordan de oplever relationen til den

adopterede og de biologiske forældre. Resultaterne fra disse studier viser, at adoptivforældrene

gennem forskellige praksisser såsom navngivning, mærkedage og familiearrangementer inklude-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

rer den adopterede i adoptivfamilien (Howell, 2001, 2003, 2009; Howell & Marre, 2006), mens de

biologiske forældre enten gives en integreret eller marginal plads i adoptivfamiliens familieliv

(Jones & Hackett, 2012).

Der mangler dog forskning om, hvordan adopterede oplever deres familierelationer efter adoptio-

nen (Jones & Hackett, 2012). I en dansk sammenhæng er et af temaerne i en ph.d.-afhandling fra

DPU netop slægtskab, hvor fokus er på, hvordan slægtskab konstrueres, erfares og praktiseres

blandt voksne adopterede fra Sydkorea (Petersen, 2009). Dette sætter vi også fokus på i vores

undersøgelse, da det er væsentligt at få belyst, hvordan adopterede oplever deres familierelatio-

ner, for bedst at kunne støtte adopterede i at håndtere familierelationerne til både den biologiske

familie og adoptivfamilien på en måde, der giver mening for dem.

Endelig vil vi i denne undersøgelse også berøre et af de nyere områder inden adoptionsforsknin-

gen, nemlig adopteredes oplevelser af diskrimination i hverdagen. Vi trækker særligt på den nordi-

ske forskning på området. Dette gør vi, da diskriminationsstudierne ofte har fokus på international

adoption – særligt med henblik på, hvilken betydning adopteredes udseende har for den diskrimi-

nation, de oplever (Rooth, 2002; Lindblad & Signell, 2008; Reinoso, Juffer & Tieman, 2013; Riley-

Behringer m.fl., 2014; Koskinen, 2015). I forbindelse med dette projekt inddrager vi derfor primært

litteratur fra vores nordiske nabolande, da de i forhold til befolkningens etniske sammensætning

minder om det danske samfund.

Forskningsfeltet om adoption og diskrimination er fortsat nyt og under udvikling i de nordiske lande

(Koskinen m.fl., 2015; Lind, 2012; Tigervall & Hübinette, 2010). De studier, der foreligger, peger

dog entydigt på, at internationalt adopterede oplever diskrimination i større eller mindre grad på

grund af deres udseende, som ofte adskiller sig fra majoriteten af befolkningen. Den diskrimination

studierne beskriver, omfatter racisme (fx racistiske bemærkninger eller vold), mistænkeliggørelse i

fx sikkerhedskontroller, seksualiserede bemærkninger, drillerier eller mobning i skolen, blikke ef-

terfulgt af spørgsmål fra personer de ikke kender om deres oprindelse og tilhørsforhold, samt van-

skeligheder ved at komme ind på arbejdsmarkedet sammenlignet med den øvrige befolkning

(Rørbech, 1989; Rooth, 2002; Lindblad & Signell, 2008; Tigervall & Hübinette, 2010; Koskinen,

2015; Koskinen m.fl., 2015). I forhold til adopteredes adgang til arbejdsmarkedet er det dog ifølge

studierne vanskeligt at afgøre, om disse udfordringer udspringer af diskrimination eller af andre

forhold, fx af forhold omkring evner eller kompetencer (Rooth, 2002, 2007).

1.4

Undersøgelsens bidrag

Denne undersøgelse lægger sig i forlængelse af de mange nordiske og relativt få danske studier

om adopterede og giver ny vigtig viden om livet som adopteret i Danmark. De adopterede har i

sagens natur adoptionen som skelsættende begivenhed til fælles, men som vi viser i denne rap-

port, er der store variationer inden for gruppen af adopterede, hvor både adoptionsalder og oprin-

delsesland hænger sammen med, hvordan det går dem i opvæksten og som unge voksne, målt på

objektive parametre som fx uddannelse. Dette er en vigtig viden, både i forhold til en forbedret

grundlæggende indsigt i oprindelsesland og adoptionsalder som proxyer for graden og varigheden

af udsættelse for ugunstige livsforhold inden adoptionen og i forhold til at kunne målrette støtten til

adopterede bedre. I forlængelse heraf nuancerer de kvalitative analyser også den foreliggende

viden om adopteredes familieforståelser, oplevelser med diskrimination og betydningen af åben-

heden om adoptionen, hvor det er en væsentlig pointe, at åbenhed ikke altid får en positiv betyd-

ning for den adopterede, da betydningen af åbenhed i høj grad er situationelt betinget og kan æn-

dre sig i løbet af opvæksten.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

DATAGRUNDLAG OG METODE

Undersøgelsen bygger på dels et kvantitativt registermateriale og dels et kvalitativt materiale, ind-

samlet ved interview med unge voksne og voksne, der er adopterede, samt deres adoptivforældre.

Der er således tale om et mixed methods-design, hvor kvantitative og kvalitative metoder og ana-

lyseresultater supplerer og perspektiverer hinanden og muliggør en nuanceret analyse af de cen-

trale problemstillinger.

2.1

Registerdata om adopterede

De kvantitative analyser i denne undersøgelse baserer sig på et registerdatamateriale med oplys-

ninger fra en lang række registre fra Danmarks Statistik med oplysninger om børn fra årgangene

1989-1994 og deres adoptivforældre. Et register, der er særlig væsentligt for denne undersøgelse,

er Adoptionsregisteret, som indeholder oplysninger om adoptionstype og andre adoptionskarakte-

ristika som fx adoptionsalder og oprindelsesland. Imidlertid har vi kun disse oplysninger om adop-

tioner fra 1989 og frem til 2005. I vores registeroplysninger (via fertilitetsregisteret) kan vi dog godt

se adoptionsstatus for børn fra tidligere årgange – altså, om de er adopteret eller ej – men vi har

ikke yderligere oplysninger om selve adoptionen. Da vi i denne undersøgelse har fokus på adopte-

rede, er det nødvendigt at have oplysninger om adoptionstype, og derfor bliver den ældste årgang,

vi kan inddrage i vores analyser, årgang 1989. Da vi samtidig ønsker at følge og beskrive de adop-

teredes opvækst og livssituation frem til og med de er unge voksne, har vi valgt at begrænse vores

analysepopulation i den anden ende, så den yngste årgang bliver årgang 1994. Den samlede

analysepopulation, fordelt på adoptionstype og årgange, fremgår af tabel 2.1.

Tabel 2.1

Personer, årgang 1989-1994, fordelt efter adoptionsstatus og adoptionstype. Antal og

procent.

Fremmed-adoption

Manglende

oplysninger om

adoptionstype

Antal

Pct.

0,02

0,01

0,02

Ikke-adopterede

Total

Stedbarns-/familie-

adoption

Antal

1989

1990

1991

1992

1993

1994

Total

Pct.

0,57

0,56

0,45

0,37

0,33

0,28

0,43

Antal

514

516

529

505

560

556

3.180

Pct.

0,75

0,74

0,76

0,70

0,80

0,76

0,75

Antal

67.560

69.104

68.774

71.062

69.571

72.201

418.272

Pct.

98,66

98,69

98,77

98,91

98,86

98,95

98,81

Antal

68.481

70.024

69.630

71.847

70.371

72.969

423.322

393

312

269

232

204

1.803

Anm.: Chi (15) = 132,11. P < 0,0001.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Af de fremmedadopterede er 238 adopterede fra Danmark, mens de resterende er fra andre lande

eller med uoplyst oprindelsesland.

I tabel 2.2. fremgår operationaliseringen af de primære analysevariable i både notatet ”Adopterede

i tal” (Olsen, 2017b), og de to kvantitative working papers (Olsen, 2017a, 2017c). Ud over variab-

lene i tabel 2.2 indgår der også en række yderligere (kontrol-)variable i analyserne i de kvantitative

working papers, og en nærmere redegørelse for operationaliseringen af disse findes netop i disse

working papers.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Tabel 2.2

Operationalisering af primære analysevariable.

Operationalisering

Vi anvender Adoptionsregisteret til at identificere, om et barn fra

årgang 1989-1994 er adopteret, og typen af adoption. I tillæg hertil

inkluderer vi også oplysninger om adoption fra, som de fremgår af

Fertilitetsregisteret. Er et barn udelukkende registreret som adopte-

ret i Fertilitetsregisteret, kategoriseres det i ”manglende oplysninger

om adoptionstype” i tabel 2.1. Er man derimod udelukkende regi-

streret som adopteret i Adoptionsregisteret, bliver man kategorise-

ret efter den adoptionstype, som fremgår der.

Adoptionsalder beregnes på baggrund af oplysninger i Adoptions-

registeret om barnets alder i hele år.

I Adoptionsregisteret er der en variabel, der angiver fødeland.

I Adoptionsregisteret er der en variabel, der angiver den verdens-

del, barnet er født i

Karaktergennemsnit er beregnet på baggrund af oplysninger om 9.

klasses afgangsprøve, hvor karakterer i prøvefagene dansk og

matematik findes i Danmarks Statistiks uddannelsesdata

Oplysninger fra Danmarks Statistiks uddannelsesdata om højest

opnåede uddannelse og igangværende uddannelse anvendes til at

konstruere mål for, om man enten har afsluttet en ungdomsuddan-

nelse og/eller er i gang med en (hvilken som helst) uddannelse

som 20-årig

Optræder man i Psykiatriregisteret, er det, fordi man har fået en

eller flere psykiatriske diagnoser, og den information anvendes til at

lave et dikotomt mål for psykiatrisk diagnose, dvs. om man har en

psykiatrisk diagnose eller ej.

Optræder man i Anbringelsesregisteret, er det, fordi man har været

anbragt uden for hjemmet mindst én gang i løbet af sin opvækst.

Her laver vi ligeledes et dikotomt mål for anbringelse.

Adoptivforældrenes alder er opgivet i hele år i Adoptionsregisteret

Vi anvender oplysninger fra Danmarks Statistik om adoptivforæl-

drenes højest opnåede uddannelse i barnets fødselsår (dvs. ikke

nødvendigvis det år barnet er adopteret)

Vi anvender oplysninger om adoptivforældrenes disponible ind-

komst i det år, barnet er født (dvs. ikke nødvendigvis det år barnet

er adopteret). Med udgangspunkt i den generelle fordeling blandt

henholdsvis mødre og fædre til børn, født i de pågældende årgan-

ge, opdeles der i kvintiler for at få et relativt billede af adoptivforæl-

drenes indkomstniveau og muligheden for at sammenligne på

tværs af årgange uden at skulle korrigere for inflation.

Variabel

Adoption

Adoptionsalder

Oprindelsesland

Afgiververdensdel

Karaktergennemsnit i dansk og matematik ved 9.

klasses afgangsprøve

Afsluttet ungdomsuddannelse og/eller i gang med

en uddannelse

Psykiatrisk diagnose

Anbringelse uden for hjemmet

Mors og fars alder ved adoption

Mors og fars uddannelsesniveau ved adoptionen

Mors og fars indkomst ved adoptionen

Når vi analyserer de adopteredes familier, undersøger vi ikke deres familietype, og/eller om adop-

tivforældrenes samliv ophører i løbet af børnenes opvækst, selvom begge aspekter er relevante

for vores undersøgelse. Baggrunden for dette er datamæssige begrænsninger, idet der ikke i vo-

res registermateriale foreligger tilstrækkelige oplysninger om familietype og forældres samlivsop-

hør.

2.1.1

Statistiske analyser

I notatet ”Adopterede i tal” (Olsen, 2017b), hvor vi udelukkende præsenterer deskriptive analyser,

anvendes chi

-test, t-test og Bonferonni-justerede multiple sammenligninger af gennemsnit. Chi

tests kan sige noget om to kategoriske fordelingers indbyrdes (u)afhængighed, men ikke noget om

styrken af sammenhængen. Det kunne fx være, hvis vi vil undersøge, om vi kan afvise en hypote-

se om, at der er forskelle i andelen af adopterede piger og drenge fra to forskellige oprindelses-

lande. T-test anvender vi derimod, når vi undersøger to kontinuerte (normale) fordelingers gen-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

nemsnit – fx om vi kan afvise, at adopteredes gennemsnit på en given variabel – fx karaktergen-

nemsnit i dansk og matematik ved 9. klasseprøverne – er det samme som hos ikke-adopterede,

og i så fald at de forskelle, vi observerer, er udtryk for tilfældighed. Når vi i nogle analyser gerne vil

sammenligne gennemsnit for flere grupper end to, tages der i udregningen højde for dette via Bon-

ferronis metode, så den overordnede statistiske usikkerhed fortsat er den samme for vores kon-

klusioner (altså på et 95 pct.-niveau).

I vores to kvantitative VIVE working papers om prævalensen i psykiatriske lidelser og diagnosety-

per blandt adopterede (Olsen & Christoffersen, 2017) og om sammenhængen mellem adoption og

uddannelsesniveau som ung voksen (Olsen, 2017a) anvender vi logistiske-regressionsmodeller.

Dette er statistiske modeller, hvor vi kan kontrollere for andre forhold, når vi undersøger sammen-

hængen mellem adoption på den ene side og ens psykiske helbred eller uddannelsesniveau på

den anden side.

2.1.1.1

Sammenligningsgruppe

I vores kvantitative analyser sammenligner vi gennemgående de adopterede med alle ikke-

adopterede fra årgangene 1989-1994. Stedbarnsadopterede og familieadopterede indgår med

andre ord ikke i analyserne. Når vi har valgt at anvende denne sammenligningsgruppe, er det med

henblik på netop at undersøge, om og i hvilket omfang adopteredes opvækstbetingelser og livssi-

tuation adskiller sig fra andre danske ikke-adopterede jævnaldrende. Som vi allerede har været

inde på, er tiden frem til adoptionen og de forhold og begivenheder, der indtræffer dér, afgørende

for de adopteredes livschancer – og vi er i vores analyser netop bevidste om, at de eventuelle

forskelle vi observerer, sandsynligvis primært skal tilskrives disse tidlige påvirkninger og i mindre

grad adoptionen i sig selv. Samtidig er der en lang række afledte forhold, der følger af adoption –

som bl.a. diskrimination og identitetsspørgsmål – som også kan tænkes at indvirke på adoptere-

des liv. I lighed med størstedelen af de foreliggende undersøgelser har vi imidlertid ikke data om

disse forhold, som kan indgå i de kvantitative analyser og dermed mere præcist identificere, hvilke

faktorer der er udslagsgivende for hvem. Det vi til gengæld kan med vores analyser og sammen-

ligningsgruppe, er derimod at identificere problematikker, der er hyppigere forekommende for

adopterede, så det fremadrettet bliver muligt at reducere disse problematikker.

Givet de adopteredes udgangspunkt med en meget anderledes start på livet er det givetvis ikke

realistisk at forvente, at de gennemsnitligt skal være helt på niveau med deres ikke-adopterede

jævnaldrende (som er sammenligningsgruppen) fx i forhold til uddannelse, men dette betyder ikke,

at vi for det første ikke skal kortlægge forskellene og størrelsen på forskellene, og for det andet

ikke skal stræbe efter at reducere disse forskelle i videst muligt omfang.

Vores analyser har således ikke til formål at måle ”effekten” af adoption og dermed på den bag-

grund give vurderinger af, om adoption har en positiv virkning frem for ikke-adoption. Man kan som

tidligere studier sammenligne adopterede med fx anbragte eller indvandrere, hvilket kan være

interessant nok ud fra en interesse i forskellige benchmark-grupper, men sådanne sammenlignin-

ger siger reelt ikke noget om den kontrafaktiske situation for adopterede – altså hvis de ikke var

blevet adopteret – da der fortsat vil være afgørende systematiske forskelle mellem gruppen af

adopterede og sammenligningsgrupperne. I et policy-perspektiv er det naturligvis vigtigt løbende

at diskutere adoption på baggrund af forskning, der undersøger alternativer til adoption, men i lige

så høj grad at diskutere adoption ud fra etiske vurderinger af adoption som fænomen, men det er

bare ikke den viden, som denne undersøgelse kan bidrage med.

Derimod arbejder denne undersøgelse ud fra præmissen om, at adoption er et vilkår og en allere-

de indtruffet begivenhed for en gruppe af individer, og således er vores ærinde at beskrive, om og

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

i hvilket omfang adopteredes livsbetingelser er anderledes end dem hos deres jævnaldrende ikke-

adopterede. Dermed kan vi identificere opmærksomhedspunkter, der forhåbentlig kan give anled-

ning til en bedre forståelse af, hvad det vil sige at være adopteret i Danmark, og mere konkret

være med til reducere de eksisterende forskelle ved både at italesætte de nuværende problema-

tikker og ved at give anledning til konkrete handlinger for at imødegå disse forskelle.

2.2

Kvalitative interview med adopterede og adoptivforældre

Formålet med den kvalitative del af undersøgelsen er at afdække, hvordan unge voksne og voks-

ne har oplevet det at vokse op som adopterede i Danmark. Til at afdække dette er der gennemført

livshistorieinterview og ét gruppeinterview med adopterede samt dybdegående interview med et

mindre antal adoptivforældre. I det følgende beskriver vi de kvalitative metoder og valgene i denne

forbindelse.

2.2.1

Interviewdeltagere

Rekrutteringen af interviewdeltagere foregik via sociale medier og netværk – en rekrutterings-

strategi, der tidligere er benyttet i lignende studier (Powell & Afifi, 2005). Gennem Facebook-sider

tilhørende organisationer og grupper i berøring med adoptionsfeltet fik vi lagt et opslag op, hen-

vendt til unge voksne og voksne, der er adopteret.

Vi kontaktede både grupper for adopterede og

tidligere anbragte (herunder Adoption & Samfund samt Adoption & Samfund – Ungdom, en lukket

gruppe for dansk adopterede, og De Anbragtes Vilkår). Vi valgte disse fora for at få kontakt med

internationalt adopterede fra forskellige lande, da disse – i modsætning til de individuelle lande-

grupper såsom Colombia-netværksgruppen og Korea Klubben – går på tværs af oprindelsesland

og ikke kun henvender sig til adopterede fra ét land. De to sidstnævnte grupper henvender sig dog

kun til nationalt adopterede.

Derudover benyttede vi netværk (interviewdeltagernes og bekendtes

netværk) til at rekruttere deltagere. Dette gjorde vi for at sikre kontakt til adopterede med forskelli-

ge oplevelser af adoption, og for hvem adoptionen har fyldt mere eller mindre gennem opvæksten.

I tabel 2.3 ses en oversigt over adopterede, der har deltaget i enten livshistorieinterview eller

gruppeinterviewet, fordelt på udvalgte nøglevariabler. Disse variabler vises, da de kan få betyd-

ning for, hvordan de adopterede har oplevet opvæksten i Danmark, fx i forhold til hvor gamle de

var, da de blev adopteret, samt deres udseende i relation til spørgsmålet om diskrimination. Vi

startede med at gennemføre 15 livshistorieinterview og valgte efterfølgende at lave ét gruppeinter-

view for at diskutere fordele og ulemper ved forskellige grader af åbenhed (dette uddybes senere i

kapitlet). I alt har 18 adopterede deltaget i undersøgelsen.

3. Opslaget blev udformet med det formål at invitere personer med forskellige adoptionshistorier til at henvende sig. Det var derfor

vigtigt, at opslaget skitserede så mange forskellige forhold som muligt for at appellere til adopterede med alle typer af fortæl-

linger. Opslaget inviterede således til, at både personer, for hvem adoptionen har fyldt meget, og personer, for hvem adoptio-

nen har fyldt mindre, kunne henvende sig.

4. Der findes et stort antal grupper og foreninger for adopterede, der er knyttet op på adopteredes oprindelsesland. Vi valgte ikke at

henvende os til de specifikke landegrupper, da der hermed ville være risiko for, at der opstod en selektion i forhold til inter-

viewdeltagernes oprindelsesland grundet det mindre antal interviewdeltagere, der indgår i denne undersøgelse. Derfor valgte

vi at benytte grupper, der henvender sig til adopterede generelt, uanset oprindelsesland. Vi ved dog, at opslaget blev videre-

delt online af privatpersoner, og at flere af de henvendelser, vi fik, var fra personer, der var blevet gjort opmærksom på un-

dersøgelsen af andre.

5. Der er ikke overlap mellem de to typer interview, dvs. der er ikke nogen af interviewdeltagerne, der har deltaget i både et livshi-

storieinterview og gruppeinterviewet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Tabel 2.3

Tema

Adoptionstype

Interviewdeltagere (adopterede), fordelt på udvalgte nøglevariabler. Antal.

Nøglevariabel

National adoption

International adoption

Antal

Køn

Kvinde

Mand

Aldersgruppe

20-29 år

30+ år

Fødested

Europa (herunder Danmark)

Asien

Sydamerika

Alder ved adoption

0-11 måneder

1-2 år

3+ år

Kilde:

Kvalitative interview.

Det kan ses i tabel 2.3, at flere internationalt adopterede end nationalt adopterede har deltaget i

undersøgelsen. Dette har været en bevidst rekrutteringsstrategi, da der i Danmark finder flere

internationale adoptioner sted om året end nationale. Der er dog alligevel tale om en oversampling

af dansk adopterede for at gøre det muligt at identificere eventuelle analytiske mønstre på tværs af

materialet. Derudover har flere kvinder end mænd deltaget. Vi ved fra andre undersøgelser, at det

oftere er sværere at rekruttere mænd end kvinder til interview, hvilket også har været tilfældet i

vores undersøgelse (Powell & Afifi, 2005). De fleste interviewede er i dag i 20’erne, hvor de yngste

har været 20 år, mens den ældste i undersøgelsen er i slutningen af 40’erne. Endelig har vi søgt at

opnå en diversitet i forhold til alder ved adoptionstidspunktet og fødested. Seks er født i Danmark,

mens én er født i et andet europæisk land, syv er født i et asiatisk land, og endelig er fire født i et

sydamerikansk land. Da de blev adopteret, var størstedelen under eller ét år gamle, mens de to

ældste begge var seks år. I rapporten optræder alle interviewdeltagerne i anonymiseret form, når

det gælder navn, det præcise fødested og i nogle tilfælde køn. De steder i analysen, hvor oprin-

delsesland eller køn har betydning, er dette dog ikke anonymiseret.

Overordnet set er der tale om en mindre kvalitativ undersøgelse, som ikke kan give generaliserba-

re resultater. Formålet med den kvalitative del af undersøgelsen er at give et indblik i forskellige

oplevelser med at vokse op som adopteret i Danmark, og interviewdeltagerne er blevet rekrutteret

med netop det formål. Den kvalitative del skal således belyse variationen i adopteredes oplevelser

af opvæksten i Danmark og bidrage med dybdegående viden herom.

2.2.2

Livshistorieinterview med adopterede

15 af undersøgelsens interviews er gennemført som livshistorieinterview. Livshistorieinterviewet

giver interviewdeltagerne plads til at fortælle deres livshistorie med egne ord – i dette tilfælde med

særligt fokus på oplevelsen af at vokse op som adopteret. Interviewdeltageren styrer interviewet,

mens intervieweren er lyttende og støttende i fortællingen ved primært at stille spørgsmål, der

inviterer deltageren til at fortsætte fortællingen. Livshistorieinterviewet er særlig godt til at få indsigt

i interviewdeltagerens identitetskonstruktion ved at skabe et rum, hvor deltageren selv kan frem-

hæve og sætte ord på begivenheder og personer, der har haft betydning for, hvordan de ser sig

selv i dag (R. Atkinson, 1998).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Det er vigtigt at understrege, at en livshistorie altid fortælles til et publikum – i dette tilfælde inter-

vieweren som et bidrag til en undersøgelse om adoption (Plummer, 2001). Dette kan have påvirket

fortællingen og gjort adoptionsforholdet særligt fremtrædende. For at imødegå denne udfordring

blev interviewdeltagerne i slutningen af interviewet spurgt ind til, hvor meget adoptionen har fyldt

og fylder for dem i det daglige.

2.2.2.1

Genstande som historiefortællere

I livshistorieinterviewene har vi benyttet en visuel metode i form af genstande, valgt af interview-

deltagerne. Objekter kan få en særlig betydning for mennesker ved at blive viklet ind i centrale

livsbegivenheder. På den måde kan objekter blive en metafor for eller vej til viden om menneskers

personlige oplevelser (Hoskins, 1998). Metoden er tidligere blevet anvendt i et adoptionsstudie,

hvor genstande (fx billeder, digte eller beklædningsgenstande) gav viden om adopteredes identi-

tetskonstruktion (Carsten, 2000b). For at belyse vores fokus på identitet skulle det være genstan-

de, der repræsenterede eller sagde noget om den person, som vedkommende er i dag (jf.

Thomson & Holland, 2005). For ikke at bryde livshistoriefortællingen blev metoden benyttet som

afslutning på interviewet.

2.2.3

Gruppeinterview om åbenhed i adoptioner

Et særligt tema i interviewene var graden af åbenhed omkring adoptionen og dens betydning for

de adopteredes opvækst og selvopfattelse. For at få en dybere forståelse af dette er der gennem-

ført et enkelt gruppeinterview med tre deltagere, der udelukkende handlede om åbenhed.

Som metode er gruppeinterviewet ideelt til at afdække deltagernes forskellige synspunkter i for-

bindelse med et konkret emne. I interviewet har intervieweren en tilbagetrukket funktion som facili-

tator, hvilket muliggør en diskussion mellem deltagerne, om end dette interview var lidt mere styret

end fx en fokusgruppe (Kitzinger & Barbour, 1999).

Tre internationalt adopterede med forskellige erfaringer og ønsker omkring åbenhed i adoption

deltog i interviewet. Dette bidrog til at skabe et interview, hvor forskellige holdninger og oplevelser

blev præsenteret, og fordele og ulemper diskuteret deltagerne imellem.

2.2.4

Interview med adoptivforældre

I tillæg til interviewene med unge voksne og voksne, som er adopteret, har vi også lavet et mindre

antal dybdegående interview med adoptivforældre. Vi valgte at lave disse interview, da adoptiv-

forældrene er med til at forme de adopteredes opvækst og derfor kan give et andet perspektiv på

nogle af de valg og udfordringer, der har været i løbet af opvæksten. Adoptivforældrene er særligt

væsentlige i forhold til spørgsmålet om åbenhed, da de adopterede er afhængige af adoptivforæl-

drenes villighed til at dele oplysninger om adoptionen, samtidig med at adoptivforældrenes kom-

munikative åbenhed også kan få betydning for adopteredes oplevelse af deres opvækst (jf. Jones

& Hackett, 2007). I alt har ni adoptivforældre deltaget fra fem familier – fire familier, som har valgt

international adoption, og én, som har valgt national adoption.

Interviewene med adoptivforældrene har taget form som semistrukturerede interview. Denne inter-

viewform er karakteriseret ved at være en åben interviewtilgang, hvor der stilles åbne spørgsmål

angående en række temaer (Mason, 2002). Interviewet tog udgangspunkt i en interviewguide med

fem overordnede temaer: valget af adoption, familieliv, at være adoptivforælder, den adopteredes

6. Der skulle have deltaget fem personer i fokusgruppeinterviewet, men grundet sygdom på dagen deltog kun tre.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

skoleliv, fritid og vennekreds samt graden af åbenhed i adoptionen. Derudover blev adoptivforæl-

drene også bedt om at udvælge et par billeder, som de ønskede at fortælle om i interviewet.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke har været muligt at finde adoptivforældre, som fx har haft

en negativ oplevelse med at adoptere eller vanskeligt ved at håndtere den adopteredes adopti-

onsbaggrund, der ønskede at deltage i et interview. Dette betyder, at den viden, vi har fået fra

disse interview, primært er et udtryk for familier, som har og har haft en høj grad af kommunikativ

åbenhed gennem den adopteredes opvækst.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

FAMILIE

Adoptivfamilier er en af mange forskellige familietyper i Danmark. I løbet af de seneste årtier har

nye familieformer udfordret traditionelle opfattelser af, hvad det vil sige at være en familie. Hvor

der tidligere har været en opfattelse af, at en familie er baseret på biologi og genetik, så har nye

familietyper såsom skilsmissefamilier, bonusfamilier, familier med to forældre af samme køn og

adoptivfamilier medført en variation i, hvilke familietyper børn i Danmark vokser op i (Finch, 2007a;

Morgan, 2011; Ottosen, 2012). I dette kapitel belyser vi opvæksten i en adoptivfamilie, som den

beskrives af de unge voksne og voksne, samt deres adoptivforældre, men også via statistik, base-

ret på registeroplysninger om adopterede og adoptivforældre.

3.1

Tiden før adoption

Inden adoptionen finder sted, har barnet boet kortere eller længere tid hos den biologiske familie

eller på børnehjem. Hvordan opvæksten har været inden adoptionen, kan få betydning for den

adopterede senere hen, og det er derfor væsentligt at beskrive, hvilken start på livet de har haft –

både i forhold til de kår, de er født ind i, og i forhold til karakteristika ved de biologiske forældre. De

fleste adopterede i denne undersøgelse blev adopteret, inden de var fyldt to år. En tredjedel blev

adopteret inden de fyldte ét år, mens over halvdelen er blevet adopteret, inden de fyldte 2 år

(Olsen, 2017b).

Meget få af de unge voksne og voksne, som har deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen,

har viden om tiden, før de blev adopteret (Henze-Pedersen, 2017c). Det er særligt de internatio-

nalt adopterede, der mangler viden om deres biologiske familie, og hvad der gik forud for valget

om bortadoption. For flere betyder denne manglende viden, at de senere i opvæksten har oplevel-

sen af at have en ”hullet” identitet. Dette vender vi tilbage til. De nationalt adopterede har mere

viden om tiden før adoptionen end de internationalt adopterede, men fælles for begge er, at de

giver udtryk for at mangle et fyldestgørende billede af deres biologiske families helbredshistorie, fx

arvelige sygdomme (Henze-Pedersen, 2017a).

Fra den internationale forskningslitteratur om adoption ved vi, at internationalt adopterede ofte har

haft vanskelige opvækstvilkår forud for adoptionen. De har ofte oplevet utilstrækkelig lægehjælp,

været udsat for alkohol i forstertilstanden, underernæring, adskillelse fra den biologiske mor, van-

røgt fra forældre, fattigdom og i nogle tilfælde vanrøgt på det børnehjem, de er kommet til (Juffer &

Van IJzendoorn, 2005). Flere af de internationalt adopterede kommer således fra forhold, der har

givet dem en vanskelig start på livet.

Vi ved mindre om, hvad der generelt karakteriserer de nationalt adopteredes tid forud for adoptio-

nen. Vi kan dog se, at de har en lavere gennemsnitsalder ved adoption – 1,41 år – end en del af

de internationalt adopterede (med undtagelse af adopterede fra Sydkorea, Columbia og Sri Lan-

ka), og at 75 pct. adopteres inden deres 1-års fødselsdag (Olsen, 2017b). På trods af at adoptiv-

forældre, uanset barnets oprindelsesland, skal gennemgå den samme godkendelsesproces, anta-

ger vi, at der også er en strukturel forskellighed i adoptionsprocessen for nationale og internationa-

le adoptioner – det er også forskellige organisationer, der varetager selve adoptionsformidlingen,

og for de årgange vi analyserer på, var der flere organisationer ud over Danish International Adop-

tion (DIA), der formidlede adoptioner. Dertil kommer, at vi i Danmark – trods lovændringer i 2015 –

fortsat tvangsadopterer ganske få børn som social intervention, selvom lovændringen lemper mu-

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

lighederne for sådanne interventioner.

Derfor er det muligt, at både genetiske risikofaktorer og

risikoen for omsorgssvigt, mødres misbrug under graviditet m.m. er mindre for gruppen af nationalt

adopterede, da der for størstedelen af denne gruppes vedkommende givetvis er tale om andre

årsager til bortadoptionen end for mange af de internationalt adopterede. Det er der fx et hollandsk

studie, der finder for deres nationalt adopterede (Dekker m.fl., 2016), men det betyder ikke, at de

tidligere nævnte ugunstige forhold frem til adoptionen som fx alkoholpåvirkning i fostertilstanden,

vanrøgt fra forældre og fattigdom ikke gør sig gældende for de nationalt adopterede – der er blot

grund til at tro, at de ikke er så hyppige som hos de andre adopterede grupper.

3.1.1

Hvem bortadopterer?

Denne undersøgelse har ingen informationer om de biologiske forældre. Kun gennem nogle af de

kvalitative interview, hvor den adopterede har biografisk viden om de biologiske forældre, hører vi

enkelte karakteristika om de biologiske forældre og årsagerne til bortadoptionen. Blandt de inter-

nationalt adopterede er det typisk fortællinger om, at de blev født af en ung mor og ofte uden for

ægteskab, eller at den biologiske familie af økonomiske årsager ikke havde mulighed for at opfo-

stre dem. Blandt de nationalt adopterede hører vi også om unge mødre, der ikke havde mulighed

for at opfostre barnet, men de adopterede her har også fortællinger om familier præget af misbrug

eller dødsfald (Henze-Pedersen, 2017c).

Fra de kvalitative interview hører vi således enkelte fortællinger og karakteristika, men disse er

langt fra udtømmende, da de fleste adopterede i denne undersøgelse som sagt kun har sparsom

viden om deres biologiske ophav og tiden før adoptionen. Andre undersøgelser har belyst, hvad

der karakteriserer familier, der vælger bortadoption, og de tyder på, at der er tale om en meget

forskelligartet gruppe. Der kan være tale om enlige mødre, forældrepar, der har fået barn uden for

ægteskab, familier, der lever i fattigdom, forældre, der mangler uddannelse eller arbejde, samt

voldsramte familier (Fisher, 2003).

Det er dog vigtigt at fremhæve, at nogle studier peger på, at bortadoption ikke blot kan tilskrives

individuelle forhold ved de biologiske forældre. Der kan også være tale om, at strukturelle forhold

eller udfordringer får betydning for, om en familie bliver nødt til at bortadoptere, fx manglende ad-

gang til sociale ydelser, sundhedsydelser eller lignende (Fisher, 2003; Wegar, 1997). Andre for-

skere har derudover kritiseret international adoption som praksis og argumenterer for, at adoption

fastholder et skævt magtforhold mellem de lande, der bortadopterer, og de lande, der adopterer

(Howell, 2009; Yngvesson, 2002).

3.2

Ankomsten til adoptivfamilien

Når barnet kommer til adoptivfamilien, indtræder barnet i en familie med adoptivforældre, som

forud for adoptionen har været igennem en længere procedure for at blive godkendt som adoptiv-

forældre og i forlængelse heraf en række adoptionsforberedende kurser. Vores registermateriale

viser, at adoptivforældrene gennemsnitligt er ældre ved adoptionstidspunktet end forældre til

jævnaldrende ikke-adopterede. Adoptivmødrene er gennemsnitligt ca. 36 år og adoptivfædrene

ca. 38 år, mens de tilsvarende gennemsnitsaldre ved fødsel er 28,5 og 31,5 år hos mødre og fæd-

Ifølge Ankestyrelsen var der i perioden oktober 2009 og frem til oktober 2015 16 sager, hvor Ankestyrelsen samtykkede til børn-

og ungeudvalgets indstilling om adoption uden samtykke (sager, hvor de biologiske forældre ikke samtykker til bortadoption,

men hvor børn- og ungeudvalget i den konkrete kommune indstiller til bortadoption uden samtykke og hvor denne indstilling

er tiltrådt af Ankestyrelsen) (behandlet efter tidligere lov). Siden oktober 2015 og til juni 2017 har Ankestyrelsen i 10 sager

samtykket til børn og unge-udvalgets indstilling om adoption uden samtykke (behandlet efter gældende lov).

8. Måske med undtagelse af børn, adopteret fra Sydkorea, som også gennemsnitligt i mindre omfang er udsat for de mest deprive-

rende forhold frem til adoptionen, jf. kap. 2.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

re til jævnaldrende ikke-adopterede.

Analyserne viser også, at adoptivforældrene har flere res-

sourcer, når det gælder indkomst og uddannelse og i langt højere grad bliver sammen i hele bar-

nets barndom, end forældre til ikke-adopterede i befolkningen (Olsen, 2017b). Disse resultater er i

tråd med tidligere forskning på adoptionsområdet, som peger på, at adoptivforældre gennemsnit-

ligt er mere ressourcestærke og ældre, når de adopterer, end den gennemsnitlige forælder er ved

barnets fødsel (Hjern m.fl., 2004; Lindblad m.fl., 2003).

Adopterede fra årgangen 1989-1994 vokser således op i familier med både far og mor, og hvor

forældrene med deres uddannelsesbaggrund og økonomiske situation objektivt set har gode mu-

ligheder for at hjælpe børnene godt på vej i livet. At adoptivforældrene har stærke objektive res-

sourcer, er dog ikke ensbetydende med, at de også har stærke forældrekompetencer eller evner

at italesætte adoptionen på en måde, der opleves positivt af den adopterede.

3.2.1

Hvem er de børn, som bliver adopteret?

En analyse af fødselsårgangene fra 1989 til 1994 viser, at både andelen og antallet af alle børn,

der bliver adopteret (herunder også familieadopterede og stedbarnsadopterede), falder en anelse i

perioden. Det samlede fald dækker over, at andelen og antallet af fremmedadopterede ligger rela-

tivt stabilt, mens antallet og andelene af stedbarns- og familieadopterede falder over tid. De adop-

terede, som er i fokus i denne undersøgelse (fremmedadopterede), udgør omkring 0,75 pct. af

fødselsårgangene 1989-1994, og antallet ligger mellem 506 og 560 for adopterede, født i de på-

gældende år (og altså ikke nødvendigvis adopteret i 1989-1994) (Olsen, 2017b). Langt størstede-

len af de adopterede er internationalt adopterede, mens 238, født i disse årgange, er født i Dan-

mark.

Knap 20 pct. af de adopterede er født i Sydkorea, mens næsten lige så mange er født i Columbia

(18 pct.). Herefter kommer Indien som tredjehyppigste fødeland (13 pct.). Tilsammen udgør disse

tre fødselslande godt halvdelen af adopterede fra årgang 1989-1994. Vi ser dog i figur 3.1 for-

skydninger i oprindelseslande på tværs af årgange, hvor andelene af adopterede fra både Sydko-

rea, Colombia, Danmark og Sri Lanka ser ud til at falde i perioden, mens andelen fra Indien er

nogenlunde stabil, og der er en stigende tendens, hvad angår adoptioner fra Rumænien og særligt

fra flere andre lande (i kategorien ”andet land eller uoplyst”).

9. Det er ikke nødvendigvis moderens alder ved førstefødte – vi ser udelukkende mødres alder ved jævnaldrende ikke-adopteredes

fødsel fra årgang 1989-1994. Der kan således være tale om deres første, andet, tredje, osv. barn. Det gælder for øvrigt også

adoptivmødrene, der også kan have ældre børn.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Figur 3.1

Procent

1989

Adopterede, fordelt efter afgiverlande. Særskilt for årgangene 1989-94. Procent.

1990

1991

1992

Sydkorea

Danmark

Rumænien

Thailand

1993

1994

Colombia

Indien

Sri Lanka

Ungarn

Andet land eller uoplyst

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Vi har undersøgt, hvad der udgør stigningen i kategorien ”andet land eller uoplyst”, og om det er et

enkelt eller få lande, der driver denne stigning. Det er det ikke. Der er tale om, at der i stigende

grad adopteres flere fra mange forskellige lande, og flest kommer fra lande som Bulgarien, Ecua-

dor, Etiopien, Filippinerne, Guatemala, Kina, Nordkorea, Polen og Rusland.

Størstedelen af børnene adopteres, inden de fylder 2 år, og når vi ser på tværs af årgange, falder

gennemsnitsalderen en smule fra 1,82 år i 1989 til 1,58 år i 1994. Der er dog stor variation i gen-

nemsnitsalderen på tværs af oprindelseslande, hvor børn fra Sydkorea og Sri Lanka gennemsnit-

ligt er under et halvt år gamle ved adoptionen, mens børn fra Rumænien, Ungarn og Thailand

gennemsnitligt er markant ældre med en gennemsnitsalder på over 3 år.

Der er nogenlunde lige mange adopterede drenge og piger i årgangene 1989-1994, men når vi

deler op på oprindelseslande, ser vi igen forskelle for nogle af landene. Af figur 3.2. fremgår det, at

der er markant flere piger blandt de adopterede fra Indien, mens der er en overvægt af drenge fra

Colombia og Rumænien.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Figur 3.2

Adopterede børn, fordelt efter køn. Særskilt for oprindelseslande. Årgang 1989-1994.

Procent.

50,71

49,29

54,02

45,98

53,52

46,48

58,39

41,61

49,13

50,87

55,88

44,12

17,48

82,52

47,78

52,22

63,68

36,32

Procent

Drenge

Piger

Andet land eller

uoplyst

Thailand

Ungarn

Rumænien

Sri Lanka

Danmark

Indien

Korea

Colombia

Anm.: Chi (8) = 226,14. P < 0,0001.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2.2

Motivation for at adoptere

Mens de biologiske forældres beslutning om at bortadoptere kan skyldes mange forskellige fakto-

rer, fremstår adoptivforældrenes beslutning om at adoptere mere entydigt (Fisher, 2003). Fem

forældrepar har deltaget i interview i forbindelse med denne undersøgelse, og deres fortællinger

giver indblik i enkelte af de mange overvejelser, der kan ligge bag valget om adoption.

Alle interviewene blev indledt med to spørgsmål: Hvordan parrene valgte, at de skulle have børn,

og hvordan valget blev adoption. Svarene er meget ens: For dem italesættes valget om at få børn

som en naturlig del af parforholdet og livet. De har alle forsøgt at få et barn på biologisk vis, men

da det ikke lykkes, begynder de at overveje andre muligheder. Adoptivmoren Solvej fortæller:

Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden børn. Bagefter fandt vi ud af, at jeg ikke kunne

få børn. Så blev jeg opereret i begge æggestokke og fik at vide, at den ene fungerede,

og den anden fungerede ikke. Og så gik der et år efter, og der var jeg ikke blevet gravid

efter operationen. Og så snakkede vi [om] adoption.

Ønsket om et liv med børn går også igen i en af de andre familier, hos adoptivfaren Michael. Han

fortæller: ”Det [at få børn] besluttede vi vel lang tid før, at vi adopterer, fordi det er jo, hvad du kan

kalde en del af normalverdenen, at man får børn på et tidspunkt”. Da Michael og hans hustru efter

flere forsøg finder ud af, at de ikke kan få børn, vælger de adoption. Flere af adoptivforældrene

fortæller, at de først forsøgte fertilitetsbehandling og derefter adoption, mens et enkelt forældrepar

fortæller, at de valgte fertilitetsbehandling fra, da adoptivmoren ikke ønskede at undergå behand-

lingerne. Fælles for adoptivforældrene i denne undersøgelse har således været ønsket om at få

børn, og da det ikke sker på biologisk vis, afsøger de andre måder at få et liv med børn på.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Disse fortællinger er meget lig fortællingerne hos de adoptivforældre, der har deltaget i et norsk

adoptionsstudie. Dette studie peger ligeledes på, at motivationen for at adoptere for mange adop-

tivforældre er, at de ikke selv har været i stand til at få et biologisk barn, men ønsker at blive det,

adoptivforældrene selv kalder en ”normal familie”, hvilket i deres øjne betyder en familie med børn

(Howell, 2001). Andre studier fra USA beskriver også barnløshed som en primær årsag til adopti-

on, men også det at ville hjælpe et udsat barn fremhæves i flere tilfælde som motivation (Fisher,

2003). Derudover peger de amerikanske studier på, at der siden starten af 1990’erne er sket en

udvikling, hvor flere og flere eneadoptivforældre og homoseksuelle par adopterer (Brodzinsky,

Patterson & Vaziri, 2002; Fisher, 2003). Dette er dog fortsat en nyere tendens i Danmark, og det

omfatter ikke de adoptionsårgange, der her er i fokus.

3.3

Italesættelse af adoptionen

De unge voksne og voksne, samt adoptivforældrene der har deltaget i interview, fortæller, at adop-

tionsforholdet forud for og fra det øjeblik, hvor barnet ankommer til adoptivfamilien, er et tema, der

er blevet italesat (Henze-Pedersen, 2017c). Så længe de adopterede kan huske, er adoptionen

blevet italesat i adoptivfamilien, og adoptivforældrene fortæller også, at adoptionen aldrig har væ-

ret hemmelig – hverken i familier, der har valgt international eller national adoption.

De fleste unge voksne og voksne fortæller, at det at tale om adoptionen altid har været en naturlig

del af deres familieliv – et tema, de selv kunne tage op, men også et tema, som adoptivforældrene

bragte på bane, fx ved at tage adoptionspapirerne frem, finde billeder i fotoalbum eller tale om den

adopteredes fødeland, når der var noget om landet i fjernsynet.

Adoptionsforskningen peger på, at denne form for samtaler om adoptionen – samtaler, som ofte

betegnes ”kommunikativ åbenhed”, dvs. adoptivfamiliens evne og villighed til at tale om adoption –

er yderst vigtig for adopteredes trivsel, opfattelse af sig selv som adopterede og tilfredshed med

adoptionen senere i livet (Jones & Hackett, 2007).

Selvom forskningen således understreger det positive ved en høj grad af kommunikativ åbenhed,

så er denne ikke altid nem at praktisere i familien. Interviewene peger, i tråd med tidligere forsk-

ning, på, at det at tale om adoptionen i nogle tilfælde indebærer deling af information, der har en

sensitiv karakter (Brodzinsky, 2006; Jones & Hackett, 2007). Nogle af adoptivforældrene fortæller

således, at der er forhold ved adoptionen, som de har ventet med at fortælle den adopterede, indtil

vedkommende havde en vis alder. Det drejer sig fx om viden om vold i den biologiske familie eller

forhold i afgiverlandet, som adoptivforældrene har vurderet kunne igangsætte svære tankemøn-

stre hos den adopterede. Selvom der altså i mange familier er et ideal om åbenhed, så kan over-

vejelser om barnets bedste i nogle tilfælde sætte grænser for denne åbenhed.

Nogle få af de interviewede unge voksne og voksne fortæller, at deres adoptivforældre ikke har

evnet at italesætte adoptionen eller støtte den adopterede i at forstå, hvad det vil sige at være

adopteret. Fælles for disse fortællinger er, at den kommunikative lukkethed har haft en negativ

betydning for de adopteredes identitetsdannelse, da det har gjort det svært at bearbejde oplevel-

sen af at føle sig anderledes eller forstå adoptionen (Henze-Pedersen, 2017c). Dette vender vi

tilbage til senere i dette kapitel.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

3.4

Adoptivfamilien – en rigtig familie?

Fra skolestart og op gennem teenagealderen begynder flere og flere adopterede at blive opmærk-

somme på, hvordan andre – både bekendte og fremmede – opfatter dem og deres familie. Dette

kan få betydning for deres selvforståelse og oplevelse af at være en familie.

Det starter ofte i skolealderen, hvor flere fortæller om episoder i skolen, hvor venner eller kamme-

rater har spurgt ind til deres ”rigtige” familie. Det er spørgsmål og kommentarer såsom ”hvor er

dine rigtige forældre?”, ”har du ikke nogen rigtige søskende?” og ”det er jo ikke din rigtige fætter”,

som børnene begynder at møde i starten af deres skoleliv (Henze-Pedersen, 2017b). Det, som

deres venner og klassekammerater ofte tænker på, når de stiller disse spørgsmål, er, om de adop-

terede er i kontakt med deres biologiske familie. Ved at italesætte den biologiske familie som de

adopteredes ”rigtige” familie, sættes der imidlertid samtidig spørgsmålstegn ved, om adoptivfamili-

en er en ”rigtig” familie. For hvis den biologiske familie er den ”rigtige” familie, er adoptivfamilien så

en ”forkert” familie?

De forestillinger, som kommer til udtryk i spørgsmålet om de adopteredes ”rigtige” familie, bygger

på dominerende forestillinger i Danmark om, at familie og slægtskab bygger på den biologiske

model – dvs. en opfattelse af, at personer fødes ind i et slægtskab, og at ens familie dermed er

dem, man deler biologiske bånd med (Howell, 2001; Mogensen & Olwig, 2013; Ottosen, 2012).

Når barnet når skolealderen og af deres venner og kammerater får nysgerrige, og ofte velmenen-

de, spørgsmål om deres ”rigtige” familie, er det således disse underliggende forestillinger, der er

på spil (Henze-Pedersen, 2017b).

Forestillingerne om, hvad det vil sige at være en familie, kommer også til udtryk i nogle personers

opfattelse af den objektive relation mellem den adopterede og adoptivforældrene. Nogle internati-

onalt adopterede fortæller, at det kan være vanskeligt, når personer, de ikke kender, på grund af

manglede fysisk lighed mellem den adopterede og adoptivforældrene sætter spørgsmålstegn ved

familierelationen (Henze-Pedersen, 2017a). Et eksempel på dette er fx en adopteret, der gik og

pjattede med sin adoptivmor på en gade, og hvor hun kunne fornemme i andre personers blikke,

at de ikke kunne gennemskue, hvilken relation de havde til hinanden. I andre tilfælde har nogle

adopterede og adoptivforældre oplevet, at relationen er blevet misforstået. Det drejer sig særligt

om adoptivfamilier, hvor den adopterede er en pige fra et asiatisk land (se også Lindblad & Signell,

2008). Her har nogle få adopterede og adoptivfædre oplevet, at andre personer har troet, at den

adopterede og adoptivfaren var mand og kone. I disse tilfælde har andres opfattelse af familierela-

tionen fået betydning for deres samvær i det offentlige rum, hvor nogle fx undgår at gå ud og spise

med deres adoptivfar alene af bekymring for, at relationen misforstås (Henze-Pedersen, 2017b).

3.4.1

At høre til i én familie

Når de adopterede oplever, at andre ikke kan se familierelationen, eller at de bliver kategoriseret

som personer, der kommer fra en ”ikke-helt-rigtig” familie, er det med til at sætte spørgsmålstegn

ved den adopteredes tilhørsforhold til adoptivfamilien (Henze-Pedersen, 2017b).

For nogle adopterede, som identificerer sig gennem flere forskellige familierelationer (se også

næste afsnit) eller kun har begrænset viden om, mulighed for eller ønske om kontakt med den

biologiske familie, kan disse underliggende forestillinger om ”rigtige” og ”forkerte” familier være

problematiske (Henze-Pedersen, 2017b). At høre til handler om, hvordan en person identificerer

sig selv som en del af en bestemt social og historisk kontekst, men også om, hvordan andre kate-

goriserer én, og begrebet er således tæt forbundet med identitetsteori (Bell, 1999; Jenkins, 2008;

Somers, 1994). I disse tilfælde kan andres kategoriseringer udfordre eller begrænse adopteredes

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

tilhørsforhold og identifikationsmuligheder og føre til spørgsmål om, hvor og hvordan man kan

placere sig i den sociale kontekst, man er en del af – og dermed også føre til spørgsmål af en

identitetsmæssig karakter.

3.5

Identitetsdannelse i rummet mellem to familier

Menneskets identitetsdannelse udspiller sig i relationelle kontekster, hvoraf familien ofte fremhæ-

ves som en af de væsentligste kontekster (Carsten, 2007; Somers, 1994). Det er særligt i løbet af

teenagealderen, at de fleste unge voksne og voksne i denne undersøgelse giver udtryk for reflek-

sioner over deres identitet, men som forrige afsnit belyser, så kan adopterede allerede i starten af

deres skoletid opleve at få kommentarer eller nysgerrige forespørgsler, der skubber til deres opfat-

telse af tilhør (Henze-Pedersen, 2017b, 2017c). Flere andre adoptionsstudier finder, at det særligt

er i løbet af teenageårene, at tanker om ”hvem jeg er” begynder at optræde – ligesom teenageal-

deren også anses for at være en væsentlig tid for identitetsmæssige spørgsmål blandt personer

generelt (Berge m.fl., 2006; Powell & Afifi, 2005; Von Korff & Grotevant, 2011). Der er dog også

nogle studier, der peger på, at identitetsmæssige spørgsmål begynder tidligere hos adopterede

end hos ikke-adopterede (Juffer & Van IJzendoorn, 2005). Det særlige for adopterede er dog, at

deres identitetsdannelse ofte håndteres i relation til to forskellige familier – den biologiske familie

og adoptivfamilien (Howell, 2003).

Det er forskelligt, hvor meget de to familier fylder i de adopteredes fortællinger om identitet

(Grotevant m.fl., 2000). Flere giver udtryk for, at de i løbet af teenageårene begynder at tænke

mere på deres biologiske familie og på, hvilken betydning viden om deres biologiske ophav og

tiden før adoption har for deres identitetsdannelse. Mens en del adopterede fortæller, at manglen-

de viden om deres biologiske familie har givet dem en oplevelse af at have en ufuldstændig eller

”hullet” identitet, så giver andre udtryk for, at det ikke at vide noget om deres biologiske familie har

skabt ro, da der ikke er noget at danne sig urolige tankemønstre på baggrund af.

Blandt de adopterede er der altså forskellige opfattelser af betydningen af biografisk viden for de-

res identitetsdannelse. Hvor nogle har et ønske om mere viden eller aktivt vælger at søge efter

biologiske familiemedlemmer, så er der andre, der vælger denne viden fra (Henze-Pedersen,

2017c). På den måde kan både det at vælge viden om den biologiske familie til og det at vælge

den fra være måder at konstruere sin identitet på (jf. Carsten, 2007).

Oplevelsen af at høre til i sin adoptivfamilie kan for den adopterede blive udfordret af, at han eller

hun sjældent ligner sine adoptivforældre fysisk. I interviewene fortæller flere adopterede således,

at den manglende fysiske lighed mellem dem og adoptivforældrene kan udfordre oplevelsen af

relationen til adoptivforældrene – det gælder både nationalt og internationalt adopterede. Der er

dog også flere, der fremhæver, at de ligner deres adoptivforældre, når det gælder fx personlighed

eller karrierevalg, og på den måde identificerer sig med adoptivforældrene (Henze-Pedersen,

2017a).

Begge forældrepar er således en del af det væv af relationer, som de adopterede orienterer sig

mod i deres identitetsdannelse (Howell, 2003). Oplevelsen af forbundethed og tilhør kan blive for-

stærket og udfordret af forskellige forhold, fx kontakt og omsorg gennem opvæksten, om man

ligner nogen enten fysisk eller personlighedsmæssigt, hvilken betydning blodsbånd tillægges,

samt andres opfattelse af ens relationelle forbindelse til den biologiske familie og adoptivfamilien

(Henze-Pedersen, 2017a, 2017c).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

3.6

Tilstedeværelsen af den biologiske familie

De fleste adopterede i denne undersøgelse har, som tidligere beskrevet, kun begrænset viden om

deres biologiske familie, og meget få har en egentlig kontakt med medlemmer af den biologiske

familie. Selvom mange af de adopterede således hverken kender eller har kontakt med deres bio-

logiske familie, optræder den biologiske familie alligevel som en del af den adopteredes opfattelse

af, hvem der er vedkommendes familie (Henze-Pedersen, 2017a).

Som nævnt argumenterer nyere familieteori for, at en familie ikke er noget, man

har,

men er noget

man

gør

(Dermott, 2008; se fx Finch, 2007b; Mogensen & Olwig, 2013; Morgan, 2011). Teorierne

flytter blikket fra, at en familie er en på forhånd given størrelse, til, at familie er noget, der bliver til

gennem praksis. På den måde kan adopterede gennem forskellige praksisser skabe en forbun-

dethed med den biologiske familie på trods af et ofte manglende kendskab og en manglende kon-

takt med biologiske familiemedlemmer. Ved hjælp af billeder, tatoveringer af navnene på de biolo-

giske forældre og omsorgsfortællinger skaber nogle adopterede en forbundethed til de biologiske

forældre, som er med til at inkludere dem i adopteredes samlede opfattelse af, hvem der udgør

deres familie (Henze-Pedersen, 2017a).

Nogle forhold kan dog udfordre de adopteredes oplevelse af forbundethed med de biologiske for-

ældre – fx manglen på en delt, fælles tid. At have en

familiepraksis

består ikke kun i at have prak-

sisser i nuet, men også om at dele en historisk tid, dvs. en fortid (fx minder) og en fremtid (fx pla-

ner og forhåbninger) (Morgan, 2011, s. 77-80). Denne historiske tid mangler i flere af de unge

voksne og voksnes fortællinger om deres biologiske forældre. Det kommer bl.a. til udtryk i flere af

de adopteredes oplevelse og italesættelse af, at de biologiske forældre er ”fremmede” for dem

(Henze-Pedersen, 2017a).

3.7

Anbringelse uden for hjemmet og psykiatriske lidelser i løbet af

opvæksten

Flere studier har vist, at (internationalt) adopterede gennemsnitligt har større sandsynlighed for at

få psykiatriske lidelser (Hjern, Lindblad, & Vinnerljung, 2002; Juffer & Van IJzendoorn, 2005;

Laubjerg m.fl., 2009) og at blive anbragt uden for hjemmet (Elmund m.fl., 2007).

Med udgangs-

punkt i tilknytningsteorien påpeger forskningen også, at separation og ustabilitet hos primære om-

sorgspersoner i den tidlige barndom øger risikoen for en tilknytningsforstyrrelse. Dette kan både

resultere i konkrete psykiatriske diagnoser (Jørgensen, 2003; Rechenbach, 2003a) og (givetvis for

nogle i forlængelse af de psykiatriske problemer) i en anbringelse uden for hjemmet.

Denne undersøgelse finder også en signifikant overforekomst af psykiatriske diagnoser og anbrin-

gelser blandt de adopterede, sammenlignet med deres jævnaldrende ikke-adopterede.

10. Det er for sene anbringelser (efter barnet er 10 år), at Elmlund m.fl. (2007) finder oversandsynligheden for anbringelse af adop-

terede.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Tabel 3.1

Personer i årgang 1989-1994, fordelt efter psykiatriske diagnoser som 19-årige og

anbringelse i løbet af barndommen (til og med 18 år). Antal og procent.

Ikke-adopterede

Antal

Pct.

8,90

4,58

Adopterede

Antal

557

213

Pct.

17,52

6,70

***

Signifikans

Psykiatrisk diagnose

Anbringelse

37.495

19.163

Anm.: ***p < 0,000. Chi -test.

Note: For både psykiatriske diagnoser og anbringelser er procentgrundlaget for ikke-adopterede 418.272 og 3.182 for

adopterede.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Som det fremgår af tabel 3.1, er en signifikant større andel af de adopterede (18 pct.) som 19-

årige registreret i psykiatriregistret, set i forhold til deres jævnaldrende ikke-adopterede (7 pct.)

Selvom dette resultat ligger i tråd med tidligere forskning og med undersøgelsens hypotese, er

den relative forskel i hyppighed alligevel bemærkelsesværdig. Det er en sjettedel af de adoptere-

de, der har været i kontakt med det psykiatriske system som 19-årige, og på den baggrund må det

konstateres, at psykiske problemer i løbet af opvæksten ikke er ualmindelige for denne gruppe

børn. For nogle vil vanskelighederne også række ind i voksenlivet.

Af tabel 3.1 ses det også klart, at relativt flere adopterede fra årgangene 1989-1994 bliver anbragt

uden for hjemmet i løbet af barndommen, sammenlignet med jævnaldrende ikke-adopterede. Det-

te skal igen ses i forlængelse af de adopteredes udgangspunkt og de mange ualmindelige (og til

dels også traumatiserende) begivenheder, der er indtruffet i deres tidlige barndom og/eller i for-

stertilstanden (Lieth, 2003). Som det fremgår af resultaterne i working paperet ”Mental health in

Danish domestic and international adoptees as young adults” (Olsen, 2017c), er der bl.a. en over-

sandsynlighed for adopterede for at få en social funktionsforstyrrelse (herunder tilknytningsforstyr-

relser) i barndom og ungdom og hyperkinetiske adfærdsforstyrrelse (herunder ADHD). Disse re-

sultater indikerer, at relativt flere adopterede end deres ikke-adopterede jævnaldrende har tidlige

både følelsesmæssige og kognitive skader, der bl.a. manifesterer sig som adfærdsproblemer,

hvilket for nogle (måske i kombination med andre problemer) kan resultere i en anbringelse. Men

det er også vigtigt at understrege, at på trods af oversandsynligheden er disse forstyrrelser ikke

meget udbredte blandt de adopterede – de er blot markant mindre hyppigt forekommende hos

ikke-adopterede. Den hyppigst forekommende diagnosetype er nervøse og stressrelaterede pro-

blemer – både hos de adopterede og de ikke adopterede.

Det er endvidere vigtigt at pointere, at på trods af at anbringelsesfrekvensen er højere for adopte-

rede børn og unge, så peger resultaterne på, at langt størstedelen af de børn og unge, der har

psykiatriske problemer rummes i deres adoptivfamilier. Alligevel kan man sige, at det er paradok-

salt, at relativt flere adopterede bliver anbragt uden for hjemmet, da adoptionen som udgangs-

punkt netop skulle sikre, at børnene vokser op i en stabil familiekontekst.

Den signifikante overforekomst af både psykiatriske lidelser og anbringelser peger på, at det er

helt afgørende fortsat at have opmærksomhed på disse risikofaktorer, som kan få omfattende

konsekvenser for de adopteredes livschancer og livstilfredshed. Tallene indikerer, at der for de

pågældende årgange kunne være ydet en bedre støtte og indsats. På trods af en markant forbed-

ring i støtte og indsatser for adopterede og deres familier i dag – sammenlignet med tidligere –

understreger resultaterne vigtigheden af disse opmærksomhedspunkter.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

SAMFUND

I dette kapitel belyser vi adopterede som en del af det danske samfund – både i forhold til oplevel-

ser, der giver anledning til ekskluderende/inkluderende følelser, og i forhold til, i hvilken udstræk-

ning adopterede som unge voksne står over for nogle andre udfordringer og vanskeligheder end

deres jævnaldrende ikke-adopterede.

4.1

Diskrimination

Ca. 0,75 pct. af fødselsårgangene 1989-1994 er adopterede, og heraf er langt størstedelen, som

tidligere nævnt, adopteret fra lande uden for Danmark og Europa (Olsen, 2017b). Adopterede er

således en minoritet i Danmark, og som vi allerede har været inde på, kan adoptionsstatussen i

sig selv medføre en forskelsbehandling. For gruppen af adopterede, der også har et ikke-vestligt

udseende, kan dette dog også medføre diskrimination i det offentlige rum og i det danske samfund

mere generelt. I det offentlige rum oplever flere adopterede nemlig at blive diskrimineret på bag-

grund af netop objektive eller observerbare karakteristika.

I det følgende giver vi nogle eksempler fra det kvalitative materiale på forskellige typer af diskrimi-

nation, som adopterede oplever. Caroline, som er adopteret fra Vietnam, fortæller i det følgende

om, hvordan hun oplever diskrimination på grund af sin hudfarve:

Jeg skal overkomme den der frygt for at gøre noget forkert, fordi at jeg føler lidt, at jeg

måske så bliver udstillet som en af dem, som eventuelt laver ballade, ikke? På grund af

hudfarven. Og det har intet at gøre med at være adopteret, men jeg tager det meget

nært, fordi ... Altså, så har jeg lyst til at åbne munden og tale dansk og så sige: ”Jeg er

ikke en af dem [indvandrere]”, selvom jeg hele tiden bliver stemplet sådan. Og det hol-

der mig tilbage fra rigtig mange ting. Altså, hvor en dansker måske vil tænke: ”Jamen,

så går man lige over for rødt her”, så siger man lige til den, der springer foran i køen:

”Lad lige være med.” Men hvor jeg tænker: ”’ej det lader jeg være med, fordi så bliver

jeg sikkert … Så er det sikkert mig, der har gjort et eller andet forkert på grund af min

hudfarve”. Fordi det er det, jeg er blevet mødt med igennem min ungdom.

Flere af de andre internationalt adopterede fortæller, i lighed med Caroline, at det ofte er på grund

af deres hudfarve, at de oplever diskrimination fra personer, de ikke kender. Det er særligt i løbet

af teenagealderen, at de begynder at opleve diskrimination fra personer, de ikke kender – hvilket

er et resultat, som et finsk studie også finder (Koskinen, 2015). For Caroline har andres reaktioner

endda haft betydning for hendes adfærd. Hun forsøger at opføre sig på en bestemt måde for ikke

at blive opfattet som ”en, der laver ballede”, alene fordi hun ser ud, som hun gør.

At udseendet kan medføre diskrimination, er et forhold, som nogle af de interviewede adoptivfor-

ældre var opmærksomme på, da de valgte, hvilket land de ville adoptere fra. Pia, som er mor til to

adoptivbørn fra Indien, fortæller, at hun havde overvejelser omkring, hvor ”fremmede” hendes børn

ville se ud, sammenlignet med andre børn i Danmark. Her valgte hun og hendes mand et asiatisk

land, bl.a. fordi de mente, at børn herfra ville skille sig mindst ud. Merete og Jan havde lignende

overvejelser om udseendet, men valgte at adoptere et barn fra Danmark. Som Merete fortæller:

”Vi

mente, at et dansk barn ville [have det] nemmere end et udenlandsk barn i samfundet.”

Det er særligt internationalt adopteredes hudfarve, som flere af de unge voksne og voksne fortæl-

ler, er en af årsagerne til den diskrimination, de oplever fra personer, de ikke kender i det danske

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

samfund. De adopterede fra Danmark eller Østeuropa, som har deltaget i interview i forbindelse

med denne undersøgelse, fortæller ikke om denne form for diskrimination. Det tyder derfor på, at

den oplevede diskrimination udelukkende går på udseende og ikke har noget at gøre med de

adopteredes adoptionsforhold – hvilket Caroline også er inde på i citatet fra tidligere.

Flere af de internationalt adopterede er i deres interview selv inde på, hvad der kan være på spil.

Et gennemgående tema i flere af interviewene er, at de adopterede oplever at blive anset for at

være ”indvandrere”. Et eksempel på dette er srilankanskfødte Kasper, som tidligt i sit interview

fortæller, at han ofte oplever at blive sat i bås som ”indvandrer” og på den baggrund bliver diskri-

mineret. Det oplever han fx, når han går i byen eller søger arbejde:

Kasper: ”At jeg pludselig bliver afvist ved døren, fordi min hudfarve ... Selvom jeg hed-

der Kasper, og jeg har et forholdsvis normalt dansk navn. Og jeg snakker ikke ... Altså,

ikke, hvad jeg selv ved, så snakker jeg ikke med dialekt eller ... Så jeg kan i hvert fald

ikke se nogen problemer i, at jeg ikke kunne komme ind.

Interviewer: ”Nej. Tror du, de sætter dig i bås med indvandrere, eller hvad er det, du

tænker?”

Kasper: ”Tit ja! Tit bestemt, fordi ... Altså, sådan noget, som jeg også sagde i starten,

med sproget: ”’Ej, hvor snakker du godt dansk” og sådan noget ... […] Jeg har også tit

oplevet sådan, når jeg søgte arbejde og sådan noget, at … Før jeg præsenterer mig

selv, så har jeg oplevet, at folk sådan kigger en ekstra gang, fordi at de har set, at det

her virker fremmed, og ’er vi klar til det her?’”

At blive anset for at være ”indvandrer” er en kategorisering, som flere af de andre internationalt

adopterede møder. Emilie siger: ”Folk har altid set mig som en indvandrer, kan man sige, indtil de

lærer mig bedre at kende.” Adopterede adskiller sig fra kategorien ”indvandrere”, da adopterede

bliver tildelt dansk statsborgerskab ved adoptionstidspunktet og deler opvækstvilkår og sprog med

størstedelen af den danske majoritetsbefolkning. Særligt sproget opfattes i de nordiske lande som

en tydelig markør af etnisk tilhørsforhold. Alligevel oplever nogle adopterede at blive kategoriseret

som ”indvandrere” – altså en kategorisering alene på grund af deres udseende – og denne kate-

gorisering bliver problematisk for de adopterede, da de netop ikke identificerer sig med denne

kategori. Det er en oplevelse, som adopterede i de øvrige nordiske lande også beretter om

(Koskinen, 2015; Tigervall & Hübinette, 2010).

I de situationer, hvor adopterede oplever at blive kategoriseret som indvandrere, kan ordet ”adop-

teret” have en formildende – eller inkluderende – virkning. Det fortæller vietnamesiskfødte Karina

om. Hun oplever, at ordet ”adopteret” er med til at fortælle andre, at hun har haft den samme op-

vækst som dem og deler sprog med dem. At ordet ”adoption” på den måde kan virke inkluderen-

de, peger et finsk studie ligeledes på (Koskinen, 2015).

Nogle få adopterede oplever dog, at udtrykket ”adoptiv-” eller ordet ”adopteret” af andre bliver

opfattet som en invitation til at stille spørgsmål, som har en meget personlig karakter. Et eksempel

på dette giver Johanne, som fortæller, at det kan være grænseoverskridende at få spørgsmål fra

personer, hun ikke kender, såsom: ”Havde dine forældre svært ved at få børn?”, ”Hvad er dit for-

hold til dine forældre?”, og ”Hvor meget ligner du dine forældre?”. Johanne siger: ”Det er bare det

der med, at fordi vi har ordet ’adoptiv-’ som en del af vores identitet, så er vi åbenbart offentligt

tilgængelige.” Dette tyder på, at nogle adopterede kan opleve denne form for personlige spørgs-

mål som grænseoverskridende – samtidig med at disse spørgsmål er med til at udpege dem som

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

forskellige fra majoritetsbefolkningen, da det ikke er spørgsmål, der stilles til alle i befolkningen,

men i dette tilfælde kun til en bestemt gruppe, som nogle personer oplever skiller sig ud.

4.1.1

At blive gjort ”fremmed” eller ”ikke-helt-rigtig” dansk

De fleste internationalt adopterede i denne undersøgelse har oplevet diskrimination i det offentlige

rum. For nogle har der kun været tale om enkeltstående hændelser, mens andre har oplevet at

blive diskrimineret ofte. For at belyse, hvad der er på spil i disse situationer, er det nødvendigt at

se ud over adoptionsfeltet og inddrage forskning fra migrations- og integrationsområdet. Dette er

nødvendigt, dels fordi adoptionsforskningsfeltet, hvad angår diskrimination, endnu er under udvik-

ling, dels fordi de foregående eksempler peger på, at den oplevede diskrimination i disse tilfælde

ikke udspringer af adoptionsforholdet, men i stedet taler ind i en mere generel diskussion af, hvor-

dan personer med et andet etnisk udseende end størstedelen af den danske befolkning opfattes i

samfundet (Tigervall & Hübinette, 2010).

Siden 00’erne er der blevet talt om integration af flygtninge og indvandrere på en måde, som man

kan argumentere for har bidraget til at skabe kategorier af borgere, som anses for at være ”rigtige”

danskere, og andre, der anses for at være ”ikke-helt-rigtige” danskere. Gennem årene er det at

være ”ikke-helt-rigtig” dansk ofte blevet knyttet til en række karakteristika såsom at have en mørk

lød, sort hår, fremmedklingende navne og dansk som andetsprog (Rytter, 2007). Flere af de adop-

terede i denne undersøgelse har et eller flere af disse karakteristika. De er adopteret fra lande i

Sydamerika og Asien og har derfor ofte en mørk lød og/eller sort hår. Deres udseende har for flere

af de internationalt adopteredes vedkommende betydet, at personer, de ikke kender, har kategori-

seret dem som ”ikke-helt-rigtige” danskere og fx sagt: ”Du taler godt dansk”. Der er også flere af

de adopterede unge mænd, der har oplevet, at dørmænd har afvist dem med kommentarer om, at

de ikke ønsker ”sådanne typer” på diskoteket. Nogle af de adopterede unge kvinder har derimod

oplevet, at andre har troet, de var au pairer, når de har været ude og handle med deres bedste-

forældre eller deres egne børn.

Når de adopterede oplever at få mistænksomme blikke, får at vide, at de taler godt dansk, eller

bliver anset for at være au pairer, bliver de udpeget som anderledes i det danske samfund. I den-

ne undersøgelse giver alle adopterede udtryk for, at de føler sig danske og derfor ikke selv har en

oplevelse af, at de skulle være mindre ”danske” eller mere anderledes end andre borgere i sam-

fundet. Dette er ikke ensbetydende med, at alle adopterede i Danmark føler dette, og der kan sag-

tens være adopterede, der ikke identificerer sig selv med at være ”dansk”. I vores undersøgelse

identificerer alle sig dog med at være dansk.

Det er i mødet med personer, de ikke kender, at nogle adopterede oplever at blive gjort til ”ikke-

helt-rigtige” danskere (Rytter, 2007; Said, 1979). Man kan kalde denne forståelse af ”fremmede”

for en fremmeddiskurs, som bygger på forestillinger om personer, der har bestemte karakteristika

såsom hudfarve eller øjenform. På baggrund af deres udseende oplever nogle adopterede såle-

des diskrimination.

4.1.2

Dagtilbud og skole

I adopteredes institutionsliv (fx i dagtilbud eller skole) kan der opstå situationer, hvor barnet eller

den unge oplever direkte eller indirekte diskrimination. Hvor den direkte diskrimination igen pri-

mært udspringer af deres etniske udseende, så handler den indirekte diskrimination derimod ofte

om selve adoptionsforholdet. Diskrimination på baggrund af adoptionsforholdet blev beskrevet i

forrige kapitel, hvor vi beskrev, hvordan spørgsmål om adopteredes ”rigtige” familie indirekte satte

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

spørgsmålstegn ved adopteredes tilknytning til adoptivfamilien. I det følgende beskrives derfor

udelukkende den diskrimination, der finder sted på baggrund af de adopteredes udseende.

Nogle af de internationalt adopterede har oplevet at blive drillet med deres udseende i de instituti-

oner, de har gået i. Det er ord som ”neger”, ”sorte svin”, ”flødebolle” og ansigtsudtryk, hvor andre

børn har lavet deres øjne skæve, som nogle af de adopterede og adoptivforældre fortæller om.

Disse oplevelser har primært fundet sted i børnehaven eller på de første klassetrin i skolen. For de

fleste er der tale om enkeltstående hændelser og ikke længerevarende mobning. Ikke desto min-

dre er der her tale om nedsættende bemærkninger, som omhandler deres udseende og etnicitet.

Et studie uden for adoptionsforskningsområdet om mobning i skolen peger på, at drillerier og

mobning ikke blot handler om negative (og nogle gange aggressive) tendenser mellem de involve-

rede parter, men fortæller os noget om, hvilke magtrelationer der eksisterer i et givent samfund.

Dvs., at det forhold, der bliver mobbet med (fx etnicitet eller seksualitet), fortæller os om domine-

rende forestillinger i samfundet (Horton, 2011) – i vores tilfælde, hvordan hudfarve af nogle itale-

sættes nedsættende. Hvor de diskriminerende bemærkninger i det offentlige rum kom fra perso-

ner, de ikke kender, er der her tale om, at bemærkningerne kommer fra kammerater og venner.

Sådanne oplevelser kan være vanskelige at håndtere, da det kan udfordre kammerat- eller ven-

skabet mellem dem, der modtager bemærkningerne, og dem, der siger bemærkningerne (Jensen

m.fl., 2012; Tigervall & Hübinette, 2010).

Hertil kommer, at der i vores materiale også beskrives situationer, hvor pædagoger eller lærere

har udøvet forskelsbehandling, eller hvor adoptivforældrene har haft en oplevelse af manglende

hensyntagen til deres barns status som adopteret. Et eksempel på dette fortæller colombianskfød-

te Johanne om fra sin børnehavetid. Her kontaktede en pædagog hendes adoptivmor i den bedste

mening for ikke at virke diskriminerende, men det endte med netop en sådan oplevelse:

Jeg [Johanne] er 3 år gammel, og min mor bliver ringet op på sin arbejdsplads. Det var

i de glade 80´ere. Ja omkring: ”At Johanne, hun vil altså gerne være Snehvide.” Hvor

min mor var sådan: ”Ringer du til mig på min arbejdsplads for at fortælle mig, at min

datter gerne vil være Snehvide?” ”Ja, vi har jo det problem, at hun gerne vil males

hvid.” Og min mor var sådan: ”Så mal hende hvid!”. Der var ingen af os, som havde set

et problem. Det var en pædagog, der følte, at hun overskred en grænse.

I denne situation mente pædagogen, at det ville være diskriminerende at male Johanne hvid, men

hvis man ikke gjorde det, blev Johanne forskelsbehandlet i forhold til de andre børn i børnehaven.

Eksempler på decideret diskrimination er der i vores materiale meget få af. Der kan dog også op-

stå situationer, hvor adopterede utilsigtet bliver sat i en vanskelig situation. Det drejer sig fx om

undervisningssituationer, hvor den adopteredes fødeland er blevet taget op, uden at familien vid-

ste det. Det har i nogle tilfælde betydet, at den adopterede har fået viden om forhold i oprindelses-

landet, som adoptivforældrene ikke mente, at deres adoptivbarn var gammel nok til at høre.

Disse eksempler er udtryk for adoptivforældrenes oplevelse og vurdering af situationerne, og det

er vanskeligt at vurdere, hvilken betydning situationerne har haft for den adopterede – både i selve

situationen og på længere sigt. Eksemplerne tyder dog på, at situationerne kunne have været

undgået med direkte kommunikation mellem hjem og skole samt forventningsafstemning ved bar-

nets start i institutionen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

4.2

I skolen og i uddannelsessystemet

En del studier peger på, at nogle adopterede ikke klarer sig lige så godt i uddannelsessystemet

som deres ikke-adopterede jævnaldrende (fx Dalen, 2001; Lindblad, Hjern & Vinnerljung, 2003;

Vinnerljung m.fl., 2010), men studierne fremhæver også, at der er stor variation inden for gruppen

af adopterede. I et studie af kinesiske adopterede i Norge var der således ikke forskel på de adop-

terede og deres jævnaldrende i forhold til deres gennemsnit i matematik og norsk (Dalen &

Rygvold, 2008), og Vinnerljung m.fl. (2010) fandt også, at adopterede fra Sydkorea klarede sig på

niveau med deres jævnaldrende og i nogle henseender sågar bedre. Som nævnt i afsnit 3.1.1 er

det vigtigt at holde sig for øje, at sammenligningsgruppen udgøres af alle jævnaldrende ikke-

adopterede, og resultaterne skal således

ikke

læses som effekter af adoption, men derimod som

en belysning af, om der er særlige problemstillinger for adopterede, som vi bør være opmærk-

somme på.

Af tabel 4.1 fremgår det, at adopterede (også dem, der er født i Danmark) fra årgang 1989-1994

har et signifikant lavere gennemsnit i dansk og matematik fra 9. klasseprøverne

end deres jævn-

aldrende. Forskellen er på 0,6 karakterpoint – dvs. godt et halvt karakterpoint på den nye karak-

terskala.

Der er således ikke den helt store forskel i karaktergennemsnittene. Sammenligner vi,

via bivariate analyser, udelukkende adopterede fra Sydkorea med de ikke-adopterede jævnald-

rende, finder vi, i lighed med Vinnerljung m.fl. (2010), at sydkoreanske adopterede i Danmark kla-

rer sig signifikant bedre end deres jævnaldrende med et karaktergennemsnit i dansk og matematik

på 6,77 (ikke rapporteret i tabel).

Tabel 4.1

Karaktergennemsnit i

dansk og matematik

ved 9. klasseprøverne samt fordeling

efter uddannelsesstatus som 19-årige for personer i årgang 1989-1994. Særskilt for

ikke-adopterede og adopterede. Karakterpoint og procent.

Ikke-adopterede

Antal

Karaktergennemsnit i

dansk/matematik 9. klas-

seprøverne

Andel, der har afsluttet

ungdomsuddannelse

og/eller er i gang med en

uddannelse som 19-årige

Adopterede

Antal

Gennemsnit/pct.

365.301

6,17

2.711

5,56

***

295.962

73,14

2.225

70,43

***

Anm.: ***p < 0,000. Chi -test og t-test er anvendt.

Note: For karaktergennemsnit er n = 365.301 for ikke-adopterede og 2.709 for adopterede, mens de tilsvarende procent-

grundlag for andelene, der har afsluttet uddannelse/i gang med uddannelse, er henholdsvis 404.678 og 3.159.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er også en mindre, men signifikant, forskel på 3 procentpoint mellem de adopterede og deres

ikke-adopterede jævnaldrende i, hvor mange der har afsluttet en ungdomsuddannelse og/eller er i

gang med en uddannelse som 19-årige. Også når man tager højde for socioøkonomiske bag-

grundsvariable som fx adoptivforældres uddannelse og indkomst, har de adopterede en signifikant

lavere sandsynlighed

for at være i eller have afsluttet ungdomsuddannelse som 19-årige, sam-

menlignet med deres jævnaldrende – dette er dog med undtagelse af adopterede fra Sydkorea,

som ikke adskiller sig signifikant fra deres ikke-adopterede jævnaldrende. Overordnet peger resul-

11. Gennemsnittet er udregnet på baggrund af det antal af afgangsprøvekarakterer i dansk og matematik, der foreligger for den

pågældende person.

12. Der er også tale om en relativt lille effektstørrelse på ca. 0,2 (0,6/0,2) (samlet forskel i gennemsnit delt med samlet standardaf-

vigelse (Cohen’s d)).

Odds Ratio=0,89

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

taterne dog fortsat på, at adoption er en risikofaktor i forhold til uddannelsesstatus som 19-årig

(Olsen, 2017a).

Analyserer vi udelukkende de adopterede via regressionsanalyser, finder vi, at oprindelsesland

har betydning for de adopteredes uddannelsesstatus som 19-årige (Olsen, 2017a). Adopterede fra

Sydkorea har en højere sandsynlighed for at være i uddannelse og/eller have afsluttet en ung-

domsuddannelse som 19-årige end adopterede fra alle de andre lande med undtagelse af adopte-

rede fra Rumænien (Olsen, 2017a).

Af andre faktorer kan nævnes, at drengene har en lavere sandsynlighed for at være i uddannelse

og/eller have afsluttet en ungdomsuddannelse. Anbringelse uden for hjemmet hænger også sam-

men med en lavere sandsynlighed, og det samme gør fars uddannelsesniveau: Adopterede, hvis

adoptivfædre har en videregående uddannelse, har en højere sandsynlighed for selv at være i

uddannelse og/eller have afsluttet en ungdomsuddannelse som 19-årige (Olsen, 2017a).

På linje med andre internationale studier finder vi således, at sydkoreanske adopterede klarer sig

relativt bedre uddannelsesmæssigt end adopterede fra en del af de andre lande.

4.2.1

Psykiatri

Som tidligere nævnt er adopterede som 19-årige overrepræsenterede i Psykiatriregisteret. Analy-

sen ser også på, hvorvidt de adopterede som 19-årige fortsat i højere grad findes i Psykiatriregi-

steret, men også hvorvidt bestemte diagnosetyper er mere fremtrædende hos adopterede, og om

der i denne henseende er markante forskelle inden for gruppen af adopterede. Både bivariate og

logistiske regressionsmodeller med kontrol for socioøkonomiske baggrundsvariable viser, at alle

de analyserede psykiatriske diagnosetyper er mere prævalente hos de adopterede, som således

har en højere sandsynlighed også for en række specifikke diagnosetyper (Olsen, 2017c). Dette er i

tråd med tidligere danske resultater (Laubjerg m.fl, 2009).

Analyserer vi alene gruppen af adopterede ser vi imidlertid nogle andre tendenser i forhold oprin-

delseslandets betydning end tilfældet var for uddannelsesstatus. Her viser tallene, at inden for

gruppen af adopterede er det særligt rumænske adopterede, der ser ud til at være udsatte i for-

hold til at være registreret i Psykiatriregisteret. Når vi ser på diagnosetyperne, ser vi samme ten-

dens alt andet lige, men her er det ikke alle lande, hvor forskellen i sandsynlighed er signifikant

forskellig fra de rumænske adopterede børn og unge(Olsen, 2017c). At de rumænske børn har en

overhyppighed i psykiatriske diagnoser, er ikke så overraskende, givet den viden vi i dag har om

forholdene frem til deres adoption (Beckett m.fl., 2006; Sonuga-Barke m.fl., 2017). Vi må antage,

at langt flere af disse børn havde emotionelle og sociale forstyrrelser, grundet de ugunstige forhold

i tiden frem til adoptionen, som initialt bl.a. har ledt til en påvirkning af deres tilknytningsmønstre

(Rechenbach, 2003a).

Både når vi alene analyserer de adopterede, men også i vores sammenlignende analyser af adop-

terede med ikke-adopterede, finder vi, at anbringelse i opvæksten øger sandsynligheden for en

psykiatrisk diagnose markant (Olsen, 2017c). I denne sammenhæng er det svært at afgøre, hvad

der kommer først. Man kan antage, at anbringelsen netop kan have at gøre med de adopteredes

mentale tilstand og tidlige skader, der enten har været uoprettelige, eller hvor der ikke har været

givet tilstrækkelig støtte og hjælp til barnet og familien i udredningen og behandlingen af proble-

merne. Men under alle omstændigheder bekræfter analyserne vores formodning om, at der er en

stærk sammenhæng mellem psykiatriske diagnoser og anbringelse.

14. I forhold til de insignifikante forskelle til adopterede fra Rumænien og Ungarn bør det bemærkes, at der er relativt få fra disse

lande, der kunne indgå i uddannelsesanalyserne (helholdsvis 28 og 14 personer).

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Når vi ser på registreringer i Psykiatriregisteret frem til det 20. år, finder vi igen variation i præva-

lensen og dermed også sandsynligheden inden for gruppen af adopterede. Disse forskelle er vigti-

ge at være sig bevidst i forbindelse med udviklingen i arbejdet med adoptioner og herunder også

voksenrådgivning og voksenbehandling af adopterede. På trods af væsentlige forbedreringer i

rådgivningen og støtten til adoptivforældre og adoptivbørn viser vores resultater klart, at et fokus

på psykiatriske lidelser fortsat bør være et opmærksomhedspunkt, så de adopterede, der har be-

hov for det, bliver udredt så tidligt som muligt med henblik på behandling og rådgivning.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

LITTERATUR

Ankestyrelsen. (2017):

PAS-Rådgivning til voksne adopterede.

Besøgt 19. september 2017, from

https://ast.dk/born-familie/adoption/radgivning-til-adoptivfamilier/pas-radgivning-til-voksne-

adopterede.

Atkinson, R. (1998):

The Life Story Interview.

London: SAGE Publications.

Becker, G.S. & N. Tomes (1986): “Human Capital and the Rise and Fall of Families.”

Journal of

Labor

Economics,

4(3),

JOUR.

Retrieved

from

http://search.ebscohost.com/login.aspx?direct=true&db=bsh&AN=4661349&site=ehost-live.

Beckett, C., B. Maughan, M. Rutter, J. Castle, E. Colvert, C. Groothues … E.J.S. Sonuga-Barke,

(2006): “Do the effects of early severe deprivation on cognition persist into early adolescence?

Findings from the English and Romanian adoptees study.”

Child Development, 77(3),

696–

711.

Behle, A.E. & M. Pinquart (2016): “Psychiatric Disorders and Treatment in Adoptees: A Meta-

Analytic Comparison with Non-Adoptees.”

Adoption Quarterly, 19(4),

284–306.

Bell, V. (1999): “Performativity and Beloning: An Introduction.”

Theory, Culture & Society, 16(2),

1–

10.

Berge, J.M., T.J. Mendenhall, G.M. Wrobel, H.D. Grotevant & R.G. McRoy (2006): “Adolescents’

Feelings about Openness in Adoption: Implications for Adoption Agencies.”

Child Welfare,

85(6),

1011–1039.

Bergquist, K.J.S., M.E. Vonk, D.S. Kim & M.D. Feit (2007):

International Korean Adoption. A Fifty-

Year History of Policy and Practice.

NY: Hawthorne Press.

Bjorklund, A., M. Lindahl & E. Plug (2006): “The Origins of Intergenerational.”

Quarterly Journal of

Economics,

(August), 999–1028.

Bo, I.G. & H. Warming (2017): Åbenhed I Adoption Og Betydningerne Heraf. Aalborg, Institut for

sociologi og socialt arbejde.

Bourdieu, P. (1977): “Outline of a Theory of Practice”. (J. Goody, red.).

Cambridge studies in

social anthropology

(vol. 16). Cambridge University Press.

Bourdieu, P. (1989): “Social space and symbolic power.”

Sociolgoical Theory.

Brodzinsky, D. (2006): “Family Structural Openness and Communication Openness as Predictors

in the Adjustment of Adopted Children.”

Adoption Quarterly, 9(4),

1–18.

Brodzinsky, D.M., C.J. Patterso & M. Vaziri (2002): “Adoption Agency Perspectives on Lesbian

and Gay Prospective Parents: A National Study.”

Adoption Quarterly, 5(3),

5–23.

Brubaker, R. & F. Cooper (2000): “Beyond “identity.”

Theory and Society, 29(1),

1–47.

Carsten, J. (2000a): “Introduction: cultures of relatedness.” I: J. Carsten (red)

Cultures of

Relatedness: New Approaches to the study of Kinship

(s. 1–36). Cambridge: Cambridge

University Press.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Carsten, J. (2000b): “Knowing Where You”ve Come From’: Ruptures and Continuities of Time and

Kinship in Narratives of Adoption Reunions.”

Journal of the Royal Anthropological Institute,

6(4),

687–703.

Carsten, J. (2007): “Constitutive

Knowledge : Tracing Trajectories of Information in New Contexts

of Relatedness.”

Anthropological Quarterly, 80(2),

403–426.

Christensen, L. & J.J. Knudsen (2008):

Konsekvenser af tidlig moderlig deprivation med fokus på

børn frigivet til international adoption.

Aarhus: Aarhus Universitet.

Christoffersen, M.N., I.HammenK.R. Andersern & N. Jeldtoft (2007):

Adoption som indsats.

København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 07:32.

Colaner, C.W., D. Halliwell & P. Guignon (2014): “What Do You Say to Your Mother When Your

Mother’s Standing Beside You? Birth and Adoptive Family Contributions to Adoptive Identity

via Relational Identity and Relational–Relational Identity Gaps.” Communication Monographs,

81(4), 469–494.

Dalen, M. (2001): “School Performances Among Internationally Adopted Children in Norway.”

Adoption Quarterly, 5(2),

39–58.

Dalen, M. & A. Rygvold (2008): “Educational achievement in Adopted Children from China.”

Adoption Quarterly, 9(4),

45–58.

Danmarks

Statistik.

(2017).

Statistikbanken.

Besøgt

http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1536

august

2017:

Darnell, F.J., A.B. Johansen, S. Tavakoli & N. Brugnone (2016): “Adoption and Identity

Experiences Among Adult Transnational Adoptees: A Qualitative Study.”

Adoption Quarterly,

20(2),

1–12.

Dekker, M.C., W. Tieman, A.G. Vinke, J. van der Ende, F.C. Verhulst & F. Juffer (2016): “Mental

health problems of Dutch young adult domestic adoptees compared to non-adopted peers and

international adoptees.”

International Social Work,

20872816651699.

Dermott, E. (2008):

Intimate Fatherhood. A Sociological Analysis.

London: Routledge.

Diprete, T.A. & G.M. Eirich (2006): “Cumulative Advantage as a Mechanism for

Inequality :

A Review of Theoretical

and Empirical Developments.”

Annual Review of

Sociology.

Duncan, G.J. & J. Brooks-Gunn (1997):

Consequences of growing up poor.

Russel Sage

Foundation.

Elmund, A., F. Lindblad, B. Vinnerljung & A. Hjern (2007): “Intercountry adoptees in out-of-home

care: a national cohort study.”

Acta Paediatrica, 96(3),

437–442.

Erikson, E.H: (1968).

Identity: Youth and Crisis

(W.W. Norto). New York.

Finch, J. (2007a): Displaying Families.

Sociology, 41(1),

65–81.

Fisher, A.P. (2003): “Still “Not Quite as Good as Having Your Own”? Toward a Sociology of

Adoption.”

Annual Review of Sociology, 29,

335–361.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Grotevant, H.D., N. Dunbar, J.K. Kohler & A.M.L. Esau (2000): “Adoptive Identity: How Contexts

Within and Beyond the Family shape Developmental Pathways.”

Family Relations, 49(4),

379–

387.

Heckman, J.J. (2006): “Skill Formation and the Economics of Investing in Disadvantaged

Children.”

Science, 312(5782),

1900–1902. JOUR.

Henze-Pedersen, S. (2017a):

Adopteredes familierelationer - Slægtskab, beslægtelse og

forbundethed.

VIVE notat. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Henze-Pedersen, S. (2017b):

Adoption og diskrimination - Oplevet diskrimination og

mikroaggressioner.

VIVE notat. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Henze-Pedersen, S. (2017c):

Known and Unknown Identity: The Experience of Openness and

Identity among Adult Adoptees.

VIVE working paper. København: VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hjern, A., F. Lindblad & B. Vinnerljung (2002): “Suicide, psychiatric illness, and social

maladjustment in intercountry adoptees in Sweden: A cohort study.”

Lancet, 360(9331),

443–

448.

Hjern, A., B. Vinnerljung & F. Lindblad (2004): “Avoidable mortality among child welfare recipients

and intercountry adoptees: a national cohort study.”

Journal of Epidemiology & Community

Health, 58,

412–417.

Horstman, H.K., C.W. Colaner & C.E. Rittenour (2016a): “Contributing Factors of Adult Adoptees’

Identity Work and Self-Esteem: Family Communication Patterns and Adoption-Specific

Communication.”

Journal of Family Communication, 16(3),

263–276.

Horton, P. (2011): “School Bullying and Social and Moral Orders.”

Children and Society, 25(4),

268–277.

Hoskins, J. (1998):

Biographical Objects. How Things Tell the Stories of People’s Lives.

New York:

Routledge.

Howell, S. (2001): “En vanlig familie”: Utenlandsadopsjon i Norge, et stadig voksende fenomen. I:

S. Howell & M. Melhuus (red.):

Blod - tykkere enn vann? Betydninger av slektskap i Norge

(s..

73–98). Bergen: Fagbokforlaget.

Howell, S. (2003): “Kinning: The Creation of Life Trajectories in Transnational Adoptive Families.”

The Journal of the Royal Anthropological Institute, 9(3),

465–484.

Howell, S. (2009): “Adoption of the unrelated child: some challenges to the anthropological study

of kinship.”

Annual Review of Anthropology, 38(1),

149–166.

Howell, S. & D. Marre (2006): “To kin a transnationally adopted child in Norway and Spain: The

achievement

resemblances

and

belonging.”

Ethnos,

71(3),

293–316.

https://doi.org/10.1080/00141840600902679

Jenkins, R. (2008):

Social Identity.

Oxon: Routledge.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Jensen, T.G., K. Weibel, M.K. Tørslev, L.L. Knudsen & S.J. Jacobsen (2012):

Måling af

diskrimination påbaggrund af etnisk oprindelse.

København: SFI - Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, 12:22.

Jones, C. & S. Hackett (2007a): “Communicative Openness Within Adoptive Families: Adoptive

Parents’ Narrative Accounts of the Challenges of Adoption Talk and the Approaches Used to

Manage These Challenges.”

Adoption Quarterly, 10(3–4),

157–178.

Jones, C. & S. Hackett, S. (2012): “Redefining Family Relationships Following Adoption: Adoptive

Parents Perspectives on the Changing Nature of Kinship between Adoptees and Birth

Relatives.”

British Journal of Social Work, 42(2),

283–299.

Juffer, F. & M.H. Van IJzendoorn (2005): “Behavior Problems and Mental Health Referrals of

International Adoptees.”

JAMA, 293(20),

2501.

Jæger, M., M.D. Munk & N. Ploug (2003):

Ulighed of livsforløb. Analyer af betydningen af social

baggrund.

København: Socialforskningsinstituttet 03:10.

Jørgensen, C.R. (2003): ”Tilknytningsteoretisk funderet forstaelse af personlighedsforstyrrelser.”

Psyke Og Logos, 24,

638–676.

Kitzinger, J. & R.S. Barbour (1999): “Introduction: the challenge and promise of focus groups.” I:

R.S. Barbour & J. Kitzinger (red.),

Developing Focus Group Research. Politics, Theory and

Practice

(pp. 1–20). London: SAGE Publications.

Koskinen, M.G. (2015): “Racialization, Othering, and Coping Among Adult International Adoptees

in Finland.”

Adoption Quarterly, 18(3),

169–195.

Koskinen, M.G., M. Elovainio, H. Raaska, J. Sinkkonen, J. Matomäki & H. Lapinleimu (2015):

“Perceived Racial/ethnic Discrimination and Psychological Outcomes Among Adult

International Adoptees in Finland: Moderating Effects of Social Support and Sense of

Coherence.”

American Journal of Orthopsychiatry, 85(6),

550–564.

Laubjerg, M., A.M. Christensen & B. Petersson (2009):.”Psychiatric status among stepchildren and

domestic and international adoptees in Denmark. A comparative nationwide register-based

study.”

Scandinavian Journal of Public Health, 37(6),

604–612.

Lieth, L. von der. (2003):

Overvejelser over den psyko-sociale og kognitive udvikling hos

adopterede.

København: Københavns Universitet.

Lind, J. (2012): “As Swedish as anybody else” or “Swedish, but also something else”?

Adoption &

Fostering, 36(3

& 4), 85–96.

Lindblad, F., A. Hjern & B, Vinnerljung (2003): “Intercountry adopted children as young adults - A

Swedish cohort study.”

American Journal of Orthopsychiatry, 73(2),

190–202.

Lindblad, F. & S. Signell (2008a): “Degrading Attitudes Related to Foreign Appearance: Interviews

with Swedish Female Adoptees from Asia.”

Adoption & Fostering, 32(3),

46–59.

March, K. (1994): “Needing to know: Adoptees search for self completion.” I: M.L. Dietz, R. Prus &

W. Shaffir (red.):

Doing everyday life: Ethnography as human lived experience

(s. 213–226).

Mississaugua: Copp Clark Longman.

Mason, J. (2002).

Qualitative Researching.

London: SAGE Publications.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

McIntosh, J. & M.D. Munk (2009): “Social class, family background, and intergenerational

mobility.”

European Economic Review, 53(1),

107–117. JOUR.

Merton, R.K. (1988): The Matthew Effect in Science, II: Cumulative Advantage and the Symbolism

of Intellectual Property.

Isis, 79(4),

606–623.

Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale Forhold (2014):

Helhedsanalyse af det

danske adoptionssytem - de strukturelle rammer og tilsynet.

København.

Mogensen, H.O. & K.F. Olwig (2013): ”Introduktion. Familie og slægtskab: Antropologiske

perspektiver på nære relationer.” I: H.O. Mogensen & K.F. Olwig (red.),

Familie og slægtskab.

Antropologiske perspektiver

(s. 9–32). Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Morgan, D.H.J. (2011):

Rethinking Family Practices.

Basingstoke: Palgrave Macmillan.

Odenstad, A., A. Hjern, F. Lindblad, F. Rasmussen, B. Vinnerljung & M. Dalen (2008): ”Does age

at adoption and geographic origin matter? A national cohort study of cognitive test

performance in adult inter-country adoptees.”

Psychological Medicine, 38(12),

1803–1814.

Olsen, R.F. (2017a):

Adoptees’ educational achievement.

VIVE Working Paper.

Olsen, R.F. (2017b):

Adopterede i tal.

VIVE-Notat.

Olsen, R.F. (2017c):

Mental health in Danish domestic and international adoptees as young adults.

VIVE Working Paper.

Olsen, R. F., & Christoffersen, M. N. (2017). Mental health in Danish domestic and international

adoptees as young adults.

VIVE Working Paper.

Ottosen, M H. (2012): ”Rigtige og forkerte familierelationer.”

Dansk Sociologi, 23(2),

89–111.

Pager, D. & H. Shepherd (2008): “The Sociology of Discrimination: Racial Discrimination in

Employment, Housing, Credit, and Consumer Markets.”

Annual Review of Sociology, 34,

181–

Petersen, L.M. (2009):

Adopteret - Fortællinger om transnational og racialiseret tilblivelse. Ph.d.

afhandling.

Aarhus: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Plummer, K. (2001): “The Call of Life Stories in Ethnographic Research.” I: P. Atkinson, A. Coffey,

S. Delamont, J. Lofland, & L. Lofland (red.):

Handbook of Ethnography

(s. 395–406). Los

Angeles: Sage Publications.

Powell, K.A. & T.D. Afifi (2005): “Uncertainty management and adoptees’ ambiguous loss of their

birth parents.”

Journal of Social and Personal Relationships, 22(1),

129–151.

Rechenbach, A. (2003a): “Attachmentbegrebet, dets historik og aktualitet.”

Psyke & Logos, 24(2),

529–547.

Rechenbach, A. (2003b): ”Tilknytningsforstyrrelser og psykopatologi.”

Psyke Og Logos, 24,

621–

637.

Reinoso, M., F. Juffer & W. Tieman (2013): “Children’s and parents’ thoughts and feelings about

adoption, birth culture identity and discrimination in families with internationally adopted

children.”

Child and Family Social Work, 18(3),

264–274.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Riley-Behringer, M., V. Groza, W. Tieman& F. Juffer (2014): “Race and bicultural socialization in

the Netherlands, Norway, and the United States of America in the adoptions of children from

India.”

Cultural Diversity and Ethnic Minority Psychology, 20(2),

231–243.

Rooth, D.-O. (2002): “Adopted children in the labour market - Discrimination or unobserved

characteristics?”

International Migration, 40(1),

71–98.

Rooth, D.-O. (2007): ”Internationellt adopterade på svensk arbetsmarknad.” I: M. Carlberg & K.N.

Jareno (red.):

Internationellt adopterade i Sverige: Vad säger forskningen?

(s. 212–233).

Stockholm: Gothia Förlag.

Rytter, M. (2007): “Familien Danmark” og “de fremmede”. Slægtsskabsbilleder i dansk

integrationspolitik.” I: K.F. Olwig & K. Pærregaard (red.):

Integration: Antropologiske

perspektiver

(pp. 63–86). København: Museum Tusculanums Forlag.

Rørbech, M. (1989): Mit land er Danmark. En undersøgelse af unge adopterede fra Asien, Afrika

og Latinamerika. København: Socialforskningsinstituttet, 89:14.

Said, E.W. (1979): Introduction. In Orientalism (s. 1–28). New York: Vintage Books.

Somers, M.R. (1994): “The Narrative Constitution of Identity: A Relational and Network Approach.”

Theory and Society, 23(5), 605–649.

Sonuga-Barke, E.J.S.,M. Kennedy, R. Kumsta, N. Knights, D. Golm, M. Rutter … J. Kreppner

(2017): “Child-to-adult neurodevelopmental and mental health trajectories after early life

deprivation: the young adult follow-up of the longitudinal English and Romanian Adoptees

study.” The Lancet, 389(10078), 1539–1548.

Sue, D.W., C.M. Capodilupo, G.C. Torino, J.M.B. Bucceri, A.M. Holder, K.L. Nadal & M. Esquilin,

(2007): “Racial Microaggressions in Everyday. Life Implications for Clinical Practice.”

American

Psychologist, 62(4),

271–286.

Thomson, R. & J. Holland (2005): “Thanks for the memory”: memory books as a methodological

resource in biographical research.”

Qualitative Research, 5(2),

201–219.

Tigervall, C. & T. Hübinette (2010): “Adoption with complications: Conversations with adoptees

and adoptive parents on everyday racism and ethnic identity.”

International Social Work, 53(4),

489–509.

Tjørnhøj-Thomsen, T. (2004): ”Slægtskab: Tilblivelse, forbundethed og fællesskab.” I: K. Hastrup

(red.),

Viden om verden

(s. 139–159). København: Hans Reitzels Forlag.

Vinnerljung, B., F. Lindblad, A. Hjern, F. Rasmussen & M. Dalen (2010): “School performance at

age 16 among international adoptees: A Swedish national cohort study.”

International Social

Work

53(4),

510–527.

Von Korff, L. & H.D. Grotevant (2011): ”Contact in Adoption and Adoptive Identity Formation: The

Mediating Role of Family Conversation.”

Journal of Family Psychology, 25(3),

393–401.

Watson, D.L., S. Latter & R. Bellew (2015): “Adopted children and young people’s views on their

life storybooks: The role of narrative in the formation of identities.”

Children and Youth

Services Review, 58,

90–98.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren

Wegar, K. (1997):

Adoption, Identity, and Kinship: The Debate over Sealed Birth Records.

New

Haven: Yale University Press.

Wolfgram, S.M. (2008): “Openness in Adoption: What We Know So Far - A Critical Review of the

Literature.”

The Social Worker, 53(2),

133–142.

Wrobel, G.M., H.D. Grotevant &R.G. McRoy (2004): “Adolescent Search for Birthparents: Who

Moves Forward?”

Journal of Adolescent Research, 19(1),

132–151.

Yngvesson, B. (2002): Placing the “Gift Child” in Transnational Adoption.

Law & Society Review,

36(2),

227–256.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 6: Orientering om VIVE rapporten “At vokse op som adopteret i Danmark, fra børne- og socialministeren