Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Til Folketingets Social-, indenrigs- og børneudvalget
Til udlevering til udvalgets medlemmer i forbindelse med foretræde fra Hjørring Kommune 2. november
2017.
Baggrunden for ønsket om foretræde er for at orientere om en sag, som på baggrund af dens kompleksitet
har yderst stor relevans for, hvordan vi fremadrettet agerer på tværs af forvaltninger, kommuner og stat.
Den har endnu mere relevant, fordi der lige nu pågår en høring ift. et nyt Familieretligt system, hvor det vil
være muligt, at sikre kommunerne langt mere støtte i samarbejde med familier i komplekse skilsmisser, ved
at tænke et tættere samarbejde ind mellem det familieretlige system og kommuner.
Kompleksiteten i denne sag er ikke barnets problemer, idet vi vurderer, at vi er i stand til at tage hånd om
dette, ligesom vi har inddraget faglige specialister i sagen løbende. Kompleksiteten er den eskalering af
konflikten som er sket sideløbende med, at vi har arbejdet med sagen, hvor både nyhedsmedier,
Netværkspersoner, advokater og borgere har fyldt mere og mere. Informationen ud til borgere har været
igennem ét nyhedsmedie, som har kørt en massiv ensidig og misinformerende informationsrække, og i den
grad været med til at en sag er kørt helt af sporet. Midt i det har vi stået som kommune, og i princippet
rimeligt alene, og prøvet at forklare, hvorfor sagen ikke bare er, som den er beskrevet i medierne uden
egentlig at have kunnet sige noget. Dette har betydet, at det sagte blot er blevet brugt til endnu mere kritik
af kommunen i form af, at vi ikke har styr på sagen. Vi har derved heller ikke kunnet give de kritiske røster
”svar på tiltale” i det omfang, som vi jo dybest set kunne have lyst til.
Det har særligt været mediet Nordjyske, som har kørt sagen, ligesom de har givet stor spalteplads løbende
til synspunkter og læserbreve, som har understøttet deres journalistiske vinkling af sagen. Det er dog vores
vurdering, at sagen mediemæssigt fyldte mindre og mindre i løbet af august og september, men i
forbindelse med at Børne- og Socialministeriet 28. september giver et generelt svar på et spørgsmål fra en
borger, der spørger med henvisning til den konkrete sag, eskalerer antallet af indlæg. Ministeriet kommer
derfor uforvarende til at puste til ilden. Samtidig er det vores oplevelse at indlæggene får en grovere og
grovere karakter.
Til illustration af hvordan tingene udvikler sig er der vedlagt følgende:
1. Oversigt over indlæg om sagen i Nordjyske 20/8-26/10 (der har været mange andre både før og
efter).
2. Henvendelse fra Bruno Skibbild Christensen til Kommunaldirektør Tommy Christiansen med
baggrund i udtalelsen fra Børne- og Socialministeriet
3. Artikel i Nordjyske bragt 5. oktober 2017
4. Henvendelse fra Børne- og socialministeriet til Hjørring Kommune 6. oktober 2017
5. Udtalelse på kommunens hjemmeside fra kommunaldirektør 6. oktober 2017
Det undrer Hjørring Kommune at en borger på denne vis kan få et generelt svar når der er henvist så
direkte til en konkret sag. Det undrer endvidere at Hjørring Kommune ikke orienteres om henvendelsen når
der er henvist så direkte til en konkret sag.
Vi er af den opfattelse at ministeriet med baggrund i disse de uheldige erfaringer fra denne sag bør
overveje den fremadrettede praksis i forhold til svar på borgerhenvendelser, da ministeriets svar risikerer
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
at blive fejlfortolket og derefter anvendt i den offentlige debat i sager, hvor de ansvarlige myndigheder ikke
har mulighed for at kommentere på sagerne på grund af tavshedspligten. En ændring i den fremadrettede
praksis kunne desuden være, at hvis ministeriet vælger at svare, vil der altid uddybes omkring
kommunernes rammebetingelser i disse sager – herunder aspekter vedr. skærpet tavshedspligt, og at
sagernes samlede kompleksitet dermed ikke kan gives til offentligheden.
Et andet aspekt er advokaternes rolle i de sager, der bliver mest konfliktfyldte. Vi oplever generelt at der
deltager advokater i flere og flere sager, men i langt de fleste sager understøtter de at de parter der
repræsenterer arbejder løsningsorienteret med fokus på at finde løsninger, hvor barnets tarv er i fokus.
Men i enkelte sager, blandt andet denne, agerer advokaten på måde, der er konfliktoptrappende og uden
fokus på lovgivningen på området. Vi har nu i to sager oplevet, at advokaten lægger op til at man politisk
indgår en aftale med deres klient om en konkret socialfaglig løsning eller en ”mindelig” løsning.
Sagen er også vigtigt i forhold til at belyse, det tomrum, der er mellem stat og kommune i forbindelse med
komplekse skilsmisse sager, og vi mener dermed også sagen kan være med til at sikre, at man tager højde
for fremtidige lignende sager i etableringen af et nyt Familieretsligt system. Det nye system skal sikre den
tætte forbindelse mellem alle relevante instanser, således at der sikres helhed og sammenhæng i disse
sager.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0003.png
NAVN:
Erik Christoffersen, Hjørring
DATO
03-sep
25-okt
I ALT
2
Bruno Skibild, Herning
08-sep
02-okt
06-okt
11-okt
17-okt
21-okt
24-okt
26-okt
20-aug
03-sep
18-sep
03-okt
18-okt
24-okt
03-sep
17-okt
30-aug
05-sep
27-sep
13-okt
10-sep
08-okt
11-okt
21-okt
13-sep
20-sep
24-okt
20-sep
28-sep
21-sep
08-okt
23-sep
20-okt
28-sep
19-okt
20-aug
21-okt
26-okt
21-okt
23-okt
24-okt
15-okt
8
Erik Thrane, Brønderslev
6
Klaus Ewald, advokat for mor
2
Vibeke Nielsen, Nykøbing F.
4
Svend Erik Nielsen, Hjørring
4
1
1
1
Erling Østergaard, Vrå
Tove Seier, Aalborg
Birgith Lykkegaard, Ranum
Morten A. Pedersen, Hjørring
2
Benny Bederholm, Bindslev
2
Tove Bisgaard, Hjørring
2
1
1
Flemming Nielsen, Thisted
Lena Busch Andersen, Holme-Olstrup
Erik Thyge Nielsen, Fr.havn
3
1
1
1
1
Heidi Møller Lundin
Jens Vinstrup, Skagen
Lise B. Schmidt
Arne Boelt
44
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0004.png
Modtaget 28. september 17.45
Til Tommy Christiansen
Kommunaldirektør
Hjørring Kommune
Jeg sender denne skrivelse, som jeg har modtaget fra børne- og socialministeriet, til dig fordi den giver svar
på mit spørgsmål til ministeriet om servicelovens muligheder for at anbringe et barn hos en forælder, der ikke
har del i forældremyndigheden.
Idet jeg ikke er enig i forvaltningens fortolkning af lovgivningen, og idet Hjørring Kommune gennem
borgmesteren flere gange offentligt har henvist til, at kommunen ikke kan handle, under henvisning til
landsrettens dom, har jeg henvendt mig til ministeriet for at få klarhed over det juridiske aspekt.
Som det ses af nedenstående svar fra ministeriet, så ER præmissen klar og tydelig. Hjørring Kommune KAN
anbringe et barn hos en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Jeg finder det derfor misvisende, når Hjørring Kommune melder ud, at kommunen ikke kan handle under
henvisning til Landsrettens dom.
Jeg håber, at du som kommunaldirektør vil bringe dette svar videre til rette vedkommende, så der kan
begynde at komme bevægelse i denne sag.
Med venlig hilsen
Bruno Skibbild
Sydgaden 15, 1tv
7400 Herning
23368125
Den 11:07 torsdag den 28. september 2017 skrev Merethe Johansen <[email protected]>:
Kære Bruno Skibbild
Jeg kan nu oplyse følgende, som svar på din henvendelse:
Efter servicelovens § 68 b er kommunen, der træffer afgørelse om valg af konkret
anbringelsessted. Kommunen skal vælge det anbringelsessted, der bedst kan
imødekomme barnets eller den unges behov, og kommunen skal herunder lægge vægt på
anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder
vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig.
Kommunen kan vælge at anbringe barnet eller den unge hos en forælder, som ikke har del
i forældremyndigheden, hvis det vurderes, at denne forælder er egnet til at varetage
omsorgen for barnet eller den unge, og hvis det ikke er muligt at få overført
forældremyndigheden til denne forælder. En anbringelse hos en forælder, som ikke har del
i forældremyndigheden eller hos andre familiemedlemmer eller personer, der er en del af
barnets eller den unges netværk, vil være en netværksanbringelse (netværksplejefamilie).
Det er derfor en forudsætning, at den pågældende forælder/det pågældende
familiemedlem kan godkendes som netværksplejefamilie af den anbringende kommune, jf.
servicelovens § 66 a, stk. 2. Under en netværksanbringelse skal kommunen dække
netværksplejefamiliens omkostninger ved anbringelsen, og herunder udgifter til kost og
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0005.png
logi, jf. servicelovens § 55, stk. 4. Da barnet er anbragt uden for hjemmet kan der ikke
udbetales børnetilskud eller børne- og ungeydelse under anbringelsen. Hvis betingelserne
for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik er opfyldt, kan der eventuelt ydes økonomisk hjælp
til den forælder, hvor barnet er anbragt, efter denne lov.
Hvis det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal
kommunen træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted. Kommunens afgørelse om
ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 12 år. Hvis der ikke kan opnås samtykke skal børn og unge-udvalget
træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted efter reglerne i servicelovens § 69, stk. 3.
Såfremt børn og unge-udvalget træffer afgørelse om ændring af barnets eller den unges
anbringelsessted, træffer kommunen herefter afgørelse om valg af (nyt) anbringelsessted.
Forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan klage
over denne afgørelse, og i så fald har klagen opsættende virkning i forhold til at
gennemføre afgørelsen om ændring af anbringelsessted. Hvis særlige forhold taler for det,
kan kommunen dog samtidig med afgørelsen om valg af anbringelsessted træffe
afgørelsen om straks at iværksættelse afgørelsen. Afgørelsen om, at en afgørelse om
ændring af anbringelsessted iværksættes straks, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Hvis du har spørgsmål til dette, må jeg henvise dig til at kontakte Ankestyrelsen, der kan
vejlede dig nærmere. Som sagt hører Serviceloven ikke til i mit kontor, men i Kontoret for
udsatte børn.
Med venlig hilsen
Merethe Johansen
Specialkonsulent
Kontoret for Familier
Direkte telefon: +45 25 36 32 21
Mail:
[email protected]
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bruno Christensen ([email protected])
Merethe Johansen ([email protected])
Sv: Et opklarende spørgsmål om fortolkning af lovgivningen - Bruno Skibbild
15-09-2017 14:29:06
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0006.png
Kære Bruno Skibbild
Tak for din mail. Jeg har taget fat i mine kolleger i vores kontor for udsatte børn, hvor
serviceloven hører til.
Jeg vender tilbage, når jeg har hørt fra dem.
Med venlig hilsen
Merethe Johansen
Specialkonsulent
Kontoret for Familier
Direkte telefon: +45 25 36 32 21
Mail:
[email protected]
Børne- og Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon: 33 92 93 00
www.sm.dk
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Merethe Johansen ([email protected])
Bruno Christensen ([email protected])
Et opklarende spørgsmål om fortolkning af lovgivningen - Bruno Skibbild
13-09-2017 08:43:18
Til Merethe Johansen
Tak for dialog-mødet om det nye familieretslige system.
Jeg skriver til dig, fordi jeg håber, at du eller en anden i ministeriet kan hjælpe mig med fortolkningen af
serviceloven og forældreansvarsloven.
Sagen er, at jeg er uenig med en borgmester i Hjørring i en præmis i forhold til fortolkning af de 2
lovgivninger.
Jeg har engageret mig i en sag i Hjørring Kommune.
Sagens stilling er, at en 10-årig dreng er anbragt på et børnehjem.
Drengens far fik tilkendt fuld forældremyndighed i Vestre Landsret, men drengen nægter at bo hos sin far.
Ja, han vil ikke engang se sin far. Han vil ikke besøge ham, og heller ikke have besøg af ham. Ifølge det
oplyste, fordi drengen er bange for sin far.
Dommen blev afsagt for mere end 12 måneder siden.
Hjørring Kommune forsøgte at overtale drengen til at følge landsrettens dom, men drengen nægtede.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
Drengens far indvilgede derfor i at anbringe drengen på et børnehjem i håb om, at han med tiden ville
acceptere dommen.
Men drengen vil stadigvæk ikke acceptere dommen. Derfor er han nu på 11. måned anbragt.
En læge har tilset drengen og konstateret, at han er selvmodstruet og i mistrivsel.
Jeg vil ikke på nogen måde bede dig om, at kommentere sagen børne- eller socialfagligt. Mit spørgsmål er
alene af juridisk karakter.
----------------
Uenigheden om fortolkningen af lovgivningen er som følger:
Hjørring Kommune mener ikke, at de med hjemmel i serviceloven på nogen måde kan ændre på drengens
opholdssted, også selvom det måtte være børnefagligt formålstjenligt.
Hjørring Kommune henviser til landsrettens dom, og "at den her dom kan vi ikke ændre ved og derfor
henholder vi os til den".
Min fortolkning er således:
Hjørring Kommune kan godt med hjemmel i serviceloven (forudsat at børnefaglige undersøgelser viser det)
ændre den frivillige anbringelse til en tvangsanbringelse, og derefter sætte drengen i netværkspleje (hos
drengens mor eller nærmeste familie).
Hjørring Kommune siger, at sådan en beslutning har de ikke hjemmel til at træffe, og henviser til landsrettens
dom, uagtet om drengen ville have bedst af eksempelvis at komme hjem til sin mor.
Jeg er helt med på, at der kan være børne- og socialfaglige vurderinger, der kan danne grundlag for enten
det ene eller det andet, men jeg fortolker ikke lovgivningen på samme måde som kommunen i forhold til
deres handlemuligheder i forhold til drengen.
---------------
Så det korte spørgsmål: Kan det virkelig passe, at Hjørring Kommune ikke har hjemmel til at
netværksanbringe drengen hos sin mor eller andet familie, hvis dette skønnes socialfagligt at være det
bedste for drengen?
Hvordan er præmissen?
Jeg oplever som et principielt spørgsmål i forhold til fortolkningen af SEL vs FAL, og hvornår den ene
lovgivning gælder og hvornår den anden lovgivning gælder.
Jeg håber, at du eller en anden kan give mig et afklarende svar på forståelsen af juraen i dette.
Med venlig hilsen
Bruno Skibbild
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0008.png
Jesper Carlsen
Direktør Børn- og Undervisning
Hjørring Kommune
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
Kære Jesper Carlsen
Doknr.
509782
Dato
06-10-2017
Børne- og Socialministeriet er blevet opmærksom på, at det i artiklen, "10-årig kan
hjælpes", bragt i Nordjyske Stiftstidende d. 5. oktober 2017, indikeres, at Børne- og
Socialministeriet skulle have udtalt sig om eller have taget stilling til en konkret sag.
For en god ordens skyld skal Børne- og Socialministeriet imidlertid påpege, at ministe-
riet ikke har udtalt sig om den konkrete sag, men alene vejledt generelt om servicelo-
vens regler for anbringelser af børn og unge i netværket. Dette er helt i overensstem-
melse med vanlig praksis, hvis borgere eller kommuner henvender sig til ministeriet.
Ministeriet har derfor ikke foretaget en vurdering af eller udtalt sig om kommunens
faglige skøn i den konkrete sag, der henvises til i artiklen. Det er således Ankestyrel-
sen og domstolene, der har kompetencen til at efterprøve kommunernes afgørelser
efter lov om social service på området for udsatte børn og unge.
Med venlig hilsen
Dan Holmgreen
Kontorchef
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
Udtalelse vedrørende artikel i Nordjyske 5. oktober 2017.
I forlængelse af artiklen
”10-årig
kan hjælpes” bragt i Nordjyske 5. oktober 2017 har Hjørring Kommune 6.
oktober modtaget et brev med følgende ordlyd fra Børne- og Socialministeriet:
Børne- og Socialministeriet er blevet opmærksom på, at det i artiklen, "10-årig kan hjælpes", bragt i
Nordjyske Stiftstidende d. 5. oktober 2017, indikeres, at Børne- og Socialministeriet skulle have udtalt sig om
eller have taget stilling til en konkret sag.
For en god ordens skyld skal Børne- og Socialministeriet imidlertid påpege, at ministeriet ikke har udtalt sig
om den konkrete sag, men alene vejledt generelt om servicelovens regler for anbringelser af børn og unge i
netværket. Dette er helt i overensstemmelse med vanlig praksis, hvis borgere eller kommuner henvender sig
til ministeriet.
Ministeriet har derfor ikke foretaget en vurdering af eller udtalt sig om kommunens faglige skøn i den
konkrete sag, der henvises til i artiklen. Det er således Ankestyrelsen og domstolene, der har kompetencen
til at efterprøve kommunernes afgørelser efter lov om social service på området for udsatte børn og unge.
I forlængelse af artiklen og brevet fra Børne- og Socialministeriet har Hjørring Kommune følgende
supplerende bemærkninger:
Hjørring Kommune træffer afgørelser ud fra faglige vurderinger indenfor rammerne i lovgivningen.
Når Bru o Skibbild i artikle fre fører at forvalt i ge har sagt ”Vi følger La dsrette s do . Færdig, slut.”
skal det bemærkes at Hjørring Kommune agerer med baggrund i afgørelser om, hvor forældremyndigheden
er placeret. Placeringen af forældremyndigheden har betydning i forhold til, hvem der er barnets legale
partsrepræsentant, og hvem der kan træffe beslutninger omkring barnet. Derfor har landsrettens dom
betydning. Hjørring Kommune samarbejder derfor primært med forældremyndighedsindehaveren omkring
barnet efter reglerne i bl.a. serviceloven, og inddrager den anden forælder i det omfang det er muligt inden
for forældreansvarslovens og servicelovens rammer.
Kommunen har et indgående kendskab til servicelovens regler. Alle børnesager i Hjørring Kommune
gennemgår en socialfaglig vurdering, og de afgørelser der træffes efter serviceloven tager afsæt i denne
vurdering.
Vi har til opgave at hjælpe borgerne ud fra den givne kontekst. Og hjælper også den 10-årige dreng. Vi kan
og må ikke udtale os om hvordan.
Vi har fuld forståelse for at offentligheden kan stille sig undrende overfor sagen, men vi skal gøre
opmærksom på at de der udtaler sig i pressen, herunder Bruno Skibbild, ikke har indsigt i den samlede
kompleksitet i sagen, hvilket de heller ikke har mulighed for at få, da sådanne oplysninger jo naturligvis er
tavshedsbelagte.
Med venlig hilsen
Tommy Christiansen
Kommunaldirektør
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0010.png
Nyt Familieretligt system
Socialminister Karen Ellemann skriver som forord
til forslag om nyt Familieretlig system:
” Min vision er, at skilte familier kun
skal møde ét system. Her skal
der være regler, der er til at forstå.
Vi kan ikke acceptere, at samme
sag skal behandles samtidig af
flere myndigheder. Og så skal vi
have ryddet op i konfliktskabende
bidrag mellem forældrene.”
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0011.png
For at dette kan blive en virkelighed:
Skal Familieretshuset indgå i et tæt samarbejde med
kommunerne, ligesom det skal være tydeligt, at
kommunen og staten arbejder tæt sammen omkring
komplekse skilsmissesager - selvfølgelig med klare
roller
Der skal tænkes i helheder og koordinering, og vi skal
undgå parallelsystemer. Kommunen og familieretshuset
skal derfor sidde sammen i møder med familier, hvor
konflikten og kompleksiteten taler for det.
Der skal være et formelt samarbejde uden juridiske
forhindringer mellem samarbejdspartnerne. Det betyder
helt konkret, at der skal sikres et reelt samarbejde
mellem kommunen og familieretshuset med inddragelse
af den kommunale viden og ekspertise, ligesom
kommunen også aktivt skal kunne inddrage
familieretshuset.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Materiale fra Hjørring Kommune udleveret ved foretræde for udvalget den 2/11-17
1811770_0012.png
Sager på høj konfliktniveau
Socialstyrelsen har en permanent Task Force, som rådgiver kommunerne
på området udsatte børn og unge i forhold til at styrke kvaliteten i
sagsbehandlingen. Task Forcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen
og Socialstyrelsen
Der er NYT behov:
I helt særlige konfliktfyldte sager, hvor konflikten ikke handler om
barnet/den unge, men om det pres, der ligger fra medier, borgere og
andre omkring sagen.
Der er tale om sager, hvor eskaleringen af konflikten kan få betydning for
behandlingen af en sag, og de beslutninger der træffes.
Der er her brug for at kunne trække på en Task Force, som kan bidrage
med støtte og hjælp til at bevare det faglige fokus, og samtidig være
rådgivende ift. kompleksiteten i sagsstyringen.