"Our lives begin to end the day we become silent about things that matter." - Martin Luther King Jr.
Jeg hedder Bodil Dichow og arbejder som ledende psykolog. Jeg har tidligere været ansat en del år her i
Københavns Kommune som børnesagkyndig. Jeg har bedt om møde her med udvalget, fordi jeg igennem
næsten 5 år, har haft mit barnebarn Theodor i netværkspleje fra fødslen. Vi har oplevet, at han er blevet
flyttet på 5 min- samt at han ikke efterfølgende må se mig, eller den øvrige familie- ej heller modtage breve
eller telefonopkald. Jeg har oplevet, at der ingen børnesamtaler fandt sted og at der ikke blev reageret på 55
underretninger fra hans netværk.
Jeg er derfor blevet opmærksom på dette område, hvor forvaltninger kan flytte børn og unge, uanset
tilknytning til plejeforældre, samt at denne flytning ofte foregår som et
”Clear
cut”, hvorved barnet kan
traumatiseres. Jeg har brugt Facebook til at indhente erfaringer fra andre i samme situation, og her er
tilbagemeldingen at mere end 23 kommuner anvender denne metode/ praksis, når børn skal flyttes.
Efterfølgende er der ingen kontakt mellem plejeforældre og barn. Denne metode burde ikke være mulig
hverken ifølge lovgivningen eller den viden vi har i dag om børns reaktioner ved tab.
Ved at benytte denne metode krænker man efter min og andres opfattelse barnets rettigheder.
I serviceloven ligges der vægt på stabilitet og kontinuitet. Dette overholdes ikke ved at fjerne børn fra det
ene øjeblik til det andet. I United Nations:
”Co ve tio o the Rights of the Child”
lægges der vægt på at
barnet skal have dets frihed og ret til at blive hørt. Der lægges vægt på at børn vokser op i omgivelser hvor
familien kan repræsentere en atmosfære af:
” happi ess, love a d u dersta di g”. Især at bar et oplever
ånden af fred, tolerance og frihed.
Dette vanskeliggøres når barnet lever i en familie, hvor man aldrig ved om forvaltningen pludselig kan
fjerne barnet.
Institut for Menneskerettigheder udtaler at alle er lige, hvilket betyder, at et barn skal høres. Det er derfor
bekymrende, at forvaltningerne kan undlade at foretage børnesamtaler, og hvis de gør, så undlade at
anvende det, som barnet oplyser.
I sidste uge var jeg i Europa Parlamentet og mødte Kommissæren for Justice (Jourova). Jeg havde et møde
med
Margaret Tuite Commission coordinator for the rights of the child.
Jeg har drøftet denne
problematik med hende og hun henviste til
United Nations Convention of the Rights of the Child ( 20 nov.
1989) 91.
I artikel 8 i UN . Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder
statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.
Det virker som om en del kommuner har vanskeligheder med at leve op til disse intensioner.
Art. 13
1.
Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage
og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst
eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge.
De børn, som vi taler om i dag, har ikke fået disse muligheder.