Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1809918_0001.png
Oprettelse af konto til hjemløse
På det seneste har der været en del omtale af hjemløses problemer med
at få en bankkonto. Derfor har KL været i dialog med bankerne organisa-
tion Finans Danmark for at sikre en fælles forståelse af opgaven for hen-
holdsvis banker og kommunerne.
Bankerne er forpligtet til at oprette en basal indlånskonto og en basal be-
talingskonto til de kunder, der efterspørger en konto, og kommunerne er
forpligtet til at hjælpe hjemløse borgere med den nødvendige dokumenta-
tion.
Problemerne i forhold til hjemløse er toleddet: Dels er der problemer i for-
hold til legitimationsreglerne i hvidvaskreglerne (som gælder for ban-
kerne), dels er der problemer i forhold til at få udleveret debetkortet og
den tilhørende pinkode, idet disse ikke kan fremsendes til kundens
adresse.
I forhold til legitimationskravene i hvidvaskreglerne fremgår følgende af
Finanstilsynets vejledning, pkt. 50:
”Adressen skal være kundens permanente adresse (bopæl). F.eks. opfyl-
der en postboks-adresse ikke kravet. I tilfælde af at kunden er hjemløs,
kan det accepteres, at kundeforholdet oprettes, selvom adresseoplysnin-
ger ikke foreligger. Kunden kan i stedet indhente dokumentation fra kom-
munen, som bekræfter, at kunden er hjemløs. Alternativt kan en person
fra kommunen ledsage den hjemløse, der bekræfter den hjemløses iden-
titet. Indhentes oplysning om adressen ikke, skal virksomheden kunne
begrunde over for tilsynsmyndigheden, at dette ikke er nødvendigt. Til-
svarende løsninger må findes ved andre tilfælde af umulighed.”
I forhold til fremsendelse af kortet og pinkoden er der krav om, at der skal
være en tidsmæssig forskydning i fremsendelsen af de to dokumenter. Af
sikkerhedsmæssige årsager kan samme filial ikke forestå udleveringen af
begge dokumenter. Betalingskortet kan fremsendes til den bankfilial, hvor
den hjemløse er kunde, og filialen kan herefter udlevere kortet til kunden.
I forhold til udfordringen med fremsendelse af pinkode er KL og Finans
Danmark nået frem til, at følgende fremgangsmåder kan anvendes:
1. Banken kan få fremsendt koden til en anden filial end den, hvor
den hjemløse er kunde.
Dato: 11. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-05279
Dok. ID: 2421069
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3450
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Orientering om vejledning fra KL og Finans Danmark om oprettelse af konto til hjemløse, fra beskæftigelsesministeren
1809918_0002.png
2. Den hjemløse kan lave en aftale med et herberg eller lignende
om at få lov til at have en midlertidig adresse hos herberget. Den
midlertidige adresse registreres i bankens eget system som alter-
nativ forsendelsesadresse. Dette fordrer, at den hjemløse med-
bringer skriftlig dokumentation med underskrift fra herberget. Den
midlertidige adresse slettes efterfølgende.
3. Kommunen opretter en midlertidig c/o-adresse for den hjemløse
hos kommunen. Pinkoden fremsendes til kommunen, der herefter
forestår udleveringen af brevet med koden til den hjemløse. Her-
efter slettes c/o-adressen.
Eftersom bankerne kun modtager adresseopdateringer fra CPR -registret
én gang i døgnet (i løbet af natten), vil en opdatering først kunne ses i
banken dagen efter. Såfremt den hjemløse allerede samme dag ønsker
ekspedition i banken, anbefales det, at kommunen udleverer dokumenta-
tion til den hjemløse for adresseændringen (med angivelse af c/o-adres-
sen). Banken kan herefter manuelt rette adressen og gennemføre bestil-
lingen af debetkortet/pinkoden.
Dato: 11. oktober 2017
Sags ID: SAG-2017-05279
Dok. ID: 2421069
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3450
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Brian Siggaard