Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1808091_0001.png
Rapport
FORÆLDREKONFLIKTER EFTER
SAMLIVSBRUDDET
Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager
Mai Heide Ottosen; Karen Margrethe Dahl & Bente Boserup
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0002.png
Forældrekonflikter efter samlivsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i
komplekse forældreansvarssager
© VIVE og forfatterne, 2017
e-ISBN: 978-87-7119-471-5
Projekt: 100666
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og
SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden,
der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor.
VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opga-
ver som de to hidtidige organisationer.
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
FORORD
Nogle forældrepar, der befinder sig i familieretlige stridigheder om deres børn, kan opleve, at en
række forskellige myndigheder bliver involveret i deres forældreansvarssag. Det er ikke kun be-
sværligt for borgerne, men kan også føre til dobbeltsagsbehandling eller til, at sagerne bliver truk-
ket i unødigt langdrag. Derfor var en del af regeringsgrundlaget i 2016, at det familieretlige system
skulle forenkles og smidiggøres, så man blandt andet i højere grad kan sikre, at sagerne får en
mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Til brug
for disse overvejelser opstod der behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbe-
handlingen kan identificere og udskille de mere komplekse ’højkonfliktsager’ fra de mindre konflikt-
fyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses
som et bidrag til disse overvejelser.
Undersøgelsens overordnede formål er at belyse, hvordan man hensigtsmæssigt kan kategorisere
forældreansvarssager efter problemtyngde, herunder identificere relevante risikofaktorer i de kom-
plekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer menes forhold, som kan øge sandsynligheden
for, at et barn belastes. Undersøgelsen består af fire delanalyser: 1) En litteraturgennemgang af
forskning om ’højkonfliktsager’ og risikofaktorer for skilsmissebørns trivsel; 2) en empirisk analyse,
baseret på en survey blandt 1.034 forældre, der kategoriserer Statsforvaltningens sager ud fra
problemtyngde; 3) en dokumentanalyse, baseret på en gennemgang af et mindre antal meget
komplekse forældreansvarssager, der belyser, hvornår i sagsforløbet der bringes informationer
frem om risikofaktorer, og i forlængelse heraf, hvordan myndighederne handler på sådanne oplys-
ninger; og endelig 4) en gennemgang af erfaringer med at anvende screeningsværktøjer hos fami-
lieretlige myndigheder i lande, som vi plejer at sammenligne os med.
Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har ledet undersøgelsen,
analytiker Karen Margrethe Dahl samt seniorkonsulent Bente Boserup, der har medvirket i doku-
mentanalysen. Stud.scient. soc. Kathrine Bendixen bidrog i litteratursøgningsfasen.
Til undersøgelsen har været nedsat en følgegruppe, som har kommenteret manuskriptudkastet.
Professor Vibeke Lehmann Nielsen har som referee læst og kommenteret manuskriptet. Vi takker
både følgegruppen og referee for gode og konstruktive kommentarer. En tak skal også rettes til
Statsforvaltningen, som har hjulpet os med at udtrække en række komplekse forældreansvarssa-
ger, og til de forældre, som vi var i kontakt med gennem undersøgelsesprocessen.
Undersøgelsen blev sat i værk på opdrag fra
Børne-
og
Socialministeriet,
der også har
finansieret den. En tidligere version af delanalyse 2 er blevet udgivet i SFIs arbejdsnotatserie.
København, oktober 2017
Torben Tranæs
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
INDHOLD
SAMMENFATNING ............................................................................................................ 7
1
UNDERSØGELSENS FORMÅL ............................................................................. 15
Baggrund ............................................................................................................................... 15
Formål ................................................................................................................................... 16
Det kan de fire delanalyser bidrage med .............................................................................. 16
Om begrebet ’højkonfliktsager’ ............................................................................................. 17
Rapportens gang ................................................................................................................... 18
2
FORSKNING OM KOMPLEKSE FAMILIERETLIGE SAGER ................................. 19
Indledning .............................................................................................................................. 19
Temaer og dynamikker i højkonfliktsager ............................................................................. 19
Analyser om faktorer, der prædikerer langstrakte sagsforløb i det familieretlige system ..... 27
Opsamling og syntese........................................................................................................... 27
3
RISIKOUDSATHED HOS BØRN I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER .................... 31
Indledning .............................................................................................................................. 31
Centrale risikofaktorer for børn generelt ............................................................................... 32
Prævalens: risikofaktorer blandt forskellige udsnit af danske børn ...................................... 33
Risikofaktorer for skilsmissebørn generelt ............................................................................ 39
Er børn i familieretlige sager mere risikoudsatte end andre skilsmissebørn? ...................... 43
Opsamling og syntese........................................................................................................... 45
4
KATEGORISERING AF FORÆLDREANSVARSSAGER ....................................... 47
Indledning .............................................................................................................................. 47
Datagrundlag ......................................................................................................................... 47
Variable, der anvendes i kategoriseringen............................................................................ 48
Individuelle og familiemæssige dysfunktioner....................................................................... 50
Statistisk metode ................................................................................................................... 51
Resultater .............................................................................................................................. 52
Opsamling ............................................................................................................................. 54
5
BAGGRUND, TRIVSEL OG MYNDIGHEDSBEHANDLING I
FORÆLDREANSVARSSAGER .............................................................................. 57
Indledning .............................................................................................................................. 57
Data og metode ..................................................................................................................... 57
Resultater .............................................................................................................................. 63
Opsamling ............................................................................................................................. 72
6
KOMPLEKSE FORÆLDREANSVARSSAGER: UNDERSØGELSESDESIGN ...... 79
Indledning .............................................................................................................................. 79
Den institutionelle ramme om gennemgangen ..................................................................... 79
Datagrundlag og metode....................................................................................................... 80
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
7
KOMPLEKSE SAGER: FORÆLDRES OMSORGSKAPACITET............................ 83
Indledning .............................................................................................................................. 83
Sager med højt konfliktniveau uden andre risici ved sagens start........................................ 83
Sager, hvor den ene forælder udviser tegn på utilstrækkelig omsorgskapacitet .................. 86
Sager, hvor begge forældre udviser nedsat omsorgskapacitet ............................................ 90
Opsamling ............................................................................................................................. 92
8
KOMPLEKSE SAGER: BØRN, DER ANBRINGES UDEN FOR HJEMMET .......... 93
Indledning .............................................................................................................................. 93
Case 1 ................................................................................................................................... 93
Case 2 ................................................................................................................................... 95
Case 3 ................................................................................................................................... 96
Case 4 ................................................................................................................................... 98
Opsamling og diskussion ...................................................................................................... 99
9
KOMPLEKSE SAGER: PÅSTANDE OM VOLD OG CHIKANE ............................ 103
Indledning ............................................................................................................................ 103
Om fænomenet vold ............................................................................................................ 104
Datagrundlag ....................................................................................................................... 105
Overordnet karakteristik af sager med voldsproblematikker ............................................... 105
Hvordan får det familieretlige system kendskab til vold og chikane? ................................. 110
Foranstaltninger, når der bliver oplyst om vold eller chikane.............................................. 112
Håndtering af bekymringer for børnenes sikkerhed og velfærd.......................................... 113
De videre undersøgelsesskridt: redskaber i Statsforvaltningens værktøjskasse ............... 117
Opsamling og diskussion .................................................................................................... 120
10
KOMPLEKSE SAGER: KONKLUSION ................................................................. 123
Barrierer og problemstillinger i det familieretlige system .................................................... 124
Barrierer i myndighedssamarbejdet .................................................................................... 125
11
ERFARINGER MED SCREENINGSPRAKSIS OG -VÆRKTØJER I ANDRE
LANDE .................................................................................................................. 127
Formål ................................................................................................................................. 127
Fremgangsmåde ................................................................................................................. 127
Resultater af søgningen ...................................................................................................... 128
Gennemgang af resultaterne .............................................................................................. 132
Opsamling og refleksion...................................................................................................... 135
12
PERSPEKTIVER FOR PRAKSIS.......................................................................... 137
LITTERATUR ................................................................................................................. 139
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
SAMMENFATNING
Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbin-
delse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene.
Kompleksitetsgraden i sagerne varierer. I nogle tilfælde bliver en sag løst gennem råd og vejled-
ning, fx til at få en samværsaftale sat i værk. I andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge
problemstillinger, der, ledsaget af et ofte højt konfliktniveau mellem forældrene, kan indebære, at
et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder, fx byretten,
fogedretten eller de sociale myndigheder. I sjældne tilfælde ses eksempler på, at børn bliver an-
bragt uden for hjemmet som følge af forældrenes langstrakte og konfliktfyldte skilsmisseforløb.
Baggrunden for denne undersøgelse er, at man vil reformere det familieretlige system. I Danmark
har vi gennem de sidste 200 år haft et dobbeltstrenget familieretligt system, som indebærer, at
nogle konflikt- eller sagstyper bliver løst af en administrativ myndighed (i dag Statsforvaltningen),
mens andre bliver afgjort ved retten. Selv om alle forældreansvarssager i dag starter i Statsforvalt-
ningen, som blandt andet har kompetence til at afgøre tvister om samvær, må forældre gå til ret-
ten, hvis de er uenige om forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet. Det kan forlænge sags-
behandlingstiden unødigt og i nogle tilfælde også føre til dobbeltsagsbehandling. Dertil kommer, at
nogle forældreansvarssager rummer tunge socialretlige problemer, som fordrer samarbejde med
de sociale myndigheder. Det var derfor en del af regeringsgrundlaget fra 2016, at sagerne på det
familieretlige område fremover skulle samles i et mere smidigt og forenklet system, både for at
gøre det mere enkelt for borgerne, og også for at sikre, at sagerne kan få en mere helhedsoriente-
ret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Hensigten er blandt andet –
med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang i samarbejde med de sociale myndigheder – at
forebygge, at de potentielt komplekse og konfliktfyldte sager udvikler sig til meget langstrakte
sagsforløb med mange afgørelser, uden at de reelt bliver lukket til gavn for barnet. Der opstod
derfor et behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen blandt andet
kan identificere særligt de komplekse ’højkonfliktsager’ og dermed udskille dem fra de mindre kon-
fliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses
som et bidrag til dette arbejde.
Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt
kan kategorisere forældreansvarssager efter problemtyngde eller alvorsgrad, og den vil herunder
belyse, hvordan relevante risikofaktorer identificeres og behandles i de komplekse forældrean-
svarssager. Med risikofaktorer mener vi forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn be-
lastes, eller at dets udviklingsbane tager en uheldig retning. Et fokus på risikofaktorer er relevant,
fordi afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Vores arbejde vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en
sags indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan
behandles på en effektiv måde. En kategorisering af sagerne, der blandt andet er funderet på en
tænkning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Idet vi indkredser de ’tunge’ sager, vil
andre – mindre komplekse/konfliktfyldte – sager stå tilbage, som formodentlig fordrer en anden og
mindre omfattende indsats. Den viden, projektet genererer, kan således passes ind i en samlet
kortlægning af, hvordan man i fremtiden kan håndtere forældreansvarssagerne, når de kommer
ind i det familieretlige system. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvilke konkrete indsatser
der måtte være mest virkningsfulde i forhold til forskellige slags sagstyper.
7
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Undersøgelsen består af fire delanalyser:
Delanalyse 1,
’Viden om komplekse familieretlige sager’,
har, ud fra den eksisterende
forskningslitteratur, til formål at indkredse karakteristika ved og dynamikker i højkonfliktsa-
ger og fokuserer i forlængelse heraf også på, hvad litteraturen udpeger som væsentlige ri-
sikofaktorer for skilsmissebørns velfærd og trivsel.
Delanalyse 2,
’Kategorisering af forældreansvarssager i Statsforvaltningen’,
er baseret på
en empirisk, kvantitativ undersøgelse, som har til formål at sortere Statsforvaltningens sa-
ger ud fra viden om, hvad der karakteriserer højkonfliktsagerne og adskiller disse fra sa-
ger, som er mindre komplekse.
Delanalyse 3, ’Risikofaktorer
og forvaltningspraksis i komplekse sagsforløb’,
er en doku-
mentanalyse, baseret på en gennemgang af sagsakter. Undersøgelsen skal ses som et
supplement til delanalyse 2, idet formålet er at bringe viden frem om dynamikkerne i de
’tunge’ sager, der er blevet behandlet i det såkaldt ’særlige spor’ med både Statsforvalt-
ningens og kommunens involvering. Blandt disse inddrages også sagsforløb, hvor foræl-
drenes konfliktfyldte skilsmisse synes at være en medvirkende årsag til, at børn anbringes
uden for hjemmet. Analysen sætter særligt fokus på, hvornår i sagsforløbet der bringes
bekymringer eller oplysninger frem, som kan være til skade for barnet, og i forlængelse
heraf også på, hvordan Statsforvaltningen eller andre involverede myndigheder handler på
disse informationer.
Delanalyse 4,
’Erfaringer med screeningsværktøjer’,
gennemgår, om familieretlige myn-
digheder i en række lande, som vi plejer at sammenligne os med, bruger screeningsværk-
tøjer som en del af deres praksis, når nye sager kommer ind i systemet.
Viden om komplekse familieretlige sager (delanalyse 1)
Forskningslitteraturen om højkonfliktskilsmisser afspejler, at erfaringerne med familieretlige gen-
gangersager ikke er et særskilt dansk fænomen. Også i andre lande er de familieretlige myndig-
heder udfordret af langstrakte sagsforløb, som ikke kun er meget ressourcekrævende for de invol-
verede parter, men også for det familieretlige system.
Forskningsfeltet om højkonfliktskilsmisser er ikke omfattende, og flere forfattere efterspørger en
klarere definition af, hvad ’højkonfliktskilsmisse’ dækker over, ligesom de efterlyser en bedre for-
ståelse af, hvilke forhold der bidrager til fortsatte konflikter. De fleste empiriske undersøgelser er
funderet på mindre datasæt, som fokuserer på afgrænsede temaer, karakteristika og markører ved
de komplekse sager. Nogle studier har fx fokus på forældres kommunikationsstil og ofte høje kon-
fliktniveau, mens andre har peget på, at sagerne ofte handler om forældrenes uoverensstemmel-
ser om omsorgskvaliteten. En ikke ubetydelig del af de udenlandske studier har fremhævet, at der
ofte er en familiehistorik med vold i de komplekse sager. Atter andre har peget på, at man i disse
sager ofte møder forældre, som er individuelt belastede af fx misbrug, psykisk sygdom eller per-
sonlighedsforstyrrelser.
Undersøgelsen samler disse forskellige karakteristika og markører i en stiliseret typologi, der illu-
strerer, hvordan højkonfliktsager adskiller sig fra sager med et lavere konfliktniveau. Samtidig på-
peges det, at vi savner viden om, hvordan disse forskellige karakteristika spiller sammen, og at der
savnes forskning om, hvad en akkumulering af de nævnte karakteristika betyder for en sags for-
løb. Arbejdshypotesen er, at jo flere af de oplistede markører, der optræder i en sag, som således
8
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
bidrager til at øge dens kompleksitet, desto større vil sandsynligheden være for, at den får et ved-
varende, langstrakt forløb i det familieretlige system.
Ud fra litteraturen indkredser undersøgelsen en række faktorer, som det vil være hensigtsmæssigt
at screene for, hvis man ønsker at spotte risikoudsatte skilsmissebørn så tidligt som muligt i sags-
behandlingsforløbet. Gennemgangen sondrer analytisk mellem universelle risikofaktorer, som alle
børn kan være udsat for (fx forældres misbrugsproblemer eller familievold), risikofaktorer, der
særskilt gælder for skilsmissebørn (fx et højt konfliktniveau mellem forældrene), og endelig fakto-
rer, som måske er særskilte for børn, der er involveret i familieretlige sager. Der er på baggrund af
den foreliggende gennemgang grundlag for at antage, at børn i familieretlige konflikter er mindst
lige så eksponerede – og på nogle områder endog over-eksponerede – for en række universelle
risikofaktorer, som gælder for alle børn. For skilsmissebørn generelt er det veldokumenteret, at de
i særlig grad kan være belastet af forældrenes høje konfliktniveau og manglende samarbejde. For
så vidt angår børn, der er involveret i familieretlige stridigheder, er det, ud fra den foreliggende
litteratur, svært at drage entydige konklusioner om nye, selvstændige områder for risici, som kan
påvirke børns livsbane ugunstigt.
Forekomst af højkonfliktsager i Statsforvaltningen (delanalyse 2)
Med afsæt i 1.034 besvarelser fra forældre med sager i Statsforvaltningen (helt overvejende før-
stegangshenvendelser) afdækker undersøgelsen, hvordan indkomne forældreansvarssager forde-
ler sig med afsæt i forældrenes selvrapporterede konfliktniveau, samarbejdsrelationer og oplevede
problemer, herunder også oplysninger om forekomst af udvalgte risikofaktorer. Med risikofaktorer
menes, udover et højt konfliktniveau, også bekymringer over, om omsorgen for barnet varetages
utilstrækkeligt, samt individuelle eller familiemæssige problematikker som misbrug, psykisk syg-
dom, fysisk vold og overgreb samt psykisk vold. Der er tale om risikofaktorer, som litteraturen har
vist kan påvirke børns trivsel og velfærd negativt.
Analysen viser, at Statsforvaltningens indkomne sager om forældreansvar falder i omtrent tre næ-
sten lige store kategorier:
I 30 pct. af de undersøgte sager er der mindre knaster, uenigheder og uklarheder i forvalt-
ningen af forældreskabet. Der forekommer sjældent risikofaktorer. Forældrene i denne ty-
pe sager har en grundlæggende vilje og et potentiale til samarbejde, og de synes hverken
at have ønske om eller behov for at inddrage andre myndigheder eller professionelle in-
stanser i deres sag. Efter alt at dømme er børnene ikke særskilt belastede.
I 40 pct. af sagerne ser problemet ud til hovedsageligt at være den indbyrdes forældre-
kommunikation. Konfliktniveauet er gennemgående højt, men der optræder oftest ikke an-
dre risikofaktorer, og forældrene betvivler ikke grundlæggende hinandens kapacitet som
forældre. Børnene er lidt hyppigere trivselsmæssigt belastede; efter alt at dømme noget,
men ikke meget, hyppigere end skilsmissebørn gennemsnitligt er.
I de sidste 30 pct. af sagerne optræder der komplekse problemstillinger af forskellig art. I
undersøgelsen opdeles disse sager i to undergrupper:
I ca. 20 pct. af de indkomne sager er bekymringen for barnets velfærd det væsentlige pro-
blem, fordi omsorgsvaretagelsen anfægtes af enten den ene eller begge forældre. Kon-
fliktniveauet er ikke i alle tilfælde meget højt, men en betydelig del af børnene rapporteres
at være trivselstruede. Det er ikke muligt at vurdere, om det skyldes den aktuelle sag, eller
9
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
om problemerne allerede eksisterede på forhånd. Forældrenes samarbejdskapacitet er
lav, og der rapporteres gennemsnitligt 2,4 risikofaktorer.
I ca. 10 pct. af de indkomne sager forekommer der voldsproblematikker foruden et højt
konfliktniveau og andre risikofaktorer. Der optræder gennemsnitligt fire risikofaktorer i sa-
gerne. Kortlægningen peger på, at en betydelig del af disse børn falder uden for det nor-
male trivselsområde. Ganske mange forældre udviser tegn på psykisk mistrivsel; især
selvrapporteret frygt er påfaldende. Forældresamarbejdet er på nulpunktet. Et flertal af
forældrene har involveret andre myndigheder og instanser i deres sag; en del har også tid-
ligere været i kontakt med Statsforvaltningen, og vi ser også hyppigere, at sagerne bliver
oversendt til retten. Der er med andre ord tegn på, at særligt disse sager kan udvikle sig til
langstrakte forløb i det familieretlige system.
Analysen viser desuden, at der er visse forskelle mellem de i alt fire grupper med hensyn til socio-
økonomiske og familiemæssige karakteristika. Endvidere peger analysen på, at selv om fædre og
mødre på nogle områder synes at have ensartede opfattelser af, hvori problemerne består, så må
man samtidig konstatere, at der er udbredte kønsforskelle i forhold til socialt uønskværdige tema-
tikker som vold, misbrug og forsømmelighed af børnene samt i vurderingen af forældrenes indbyr-
des relation. Mødre betragter gennemgående sagerne med større alvor end fædre: De oplever
hyppigere, at konfliktniveauet er højt, at omsorgen for barnet varetages utilstrækkeligt, at der er
misbrugsproblemer, at der forekommer fysisk vold og overgreb, eller at psykisk vold og chikane er
en del af problemet mellem forældrene. Vi kan således konstatere, at fædre og mødre har ret for-
skelligartede perspektiver på konflikten.
Analysen har, ud fra udvalgte risikofaktorer, tilvejebragt en grov sortering af forældreansvarssa-
gerne i Statsforvaltningen og dermed peget på en metodik til at udskille de tungere sager fra de
lettere. Analysen peger på, at det er frugtbart – såvel for forståelsen af sagernes karakter som for
klassificeringen af dem - at anskue dem efter kompleksitetsgrad: Ud fra de muligheder, som data
tilbød, har der vist sig at være et analytisk potentiale i at foretage optællinger af, hvor mange risi-
kofaktorer der rapporteres om i sagerne. Optælling af risikofaktorer kan således være et redskab
ved en indledende screening af sagerne.
Karakteristika ved komplekse forældreansvarssager (delanalyse 3)
I undersøgelsen foretages en kvalitativ analyse af 23 meget komplekse forældreansvarssager,
som blev behandlet i Statsforvaltningen – og også hos andre myndigheder. De fleste sager havde
stået på gennem en årrække og var fortsat verserende på analysetidspunktet.
Gennemgangen af sagerne viser, at de har - undertiden utroligt - store omkostninger for de invol-
verede forældre og børn. Undersøgelsen viser eksempler på forældre, der ved sagens start frem-
står som gode og omsorgsfulde forældre, men som gennem sagsforløbet bliver undermineret i
deres forældrekapacitet og derfor ikke længere er i stand til at drage omsorg for eller beskytte
deres børn. Gennemgående bliver børnene i tiltagende grad belastet af at være udspændt i foræl-
drenes konflikt, og der vises også eksempler på indgribende, iværksatte foranstaltninger i forhold
til børn, som ser ud til at få en kontraproduktiv effekt. Ofte ageres der ikke ud fra en fagligt funde-
ret risikovurdering af, hvad der kan belaste børn; der handles først, når skaden er sket. Samtidig
er sagerne meget omkostningstunge for det offentlige system. Der anvendes mange ressourcer i
form af medarbejdertimer, retssager, undersøgelser, anbringelser mv., uden at det nødvendigvis
fører til et godt resultat for børnene.
10
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Forhold hos familierne
Et særskilt formål med den kvalitative analyse er at identificere risikofaktorer, karakteristika og
forhold hos familierne, som ikke kunne belyses i den kvantitative analyse af forældreansvarssa-
gerne. Analysen peger her særligt på tre karakteristika og forhold hos familierne.
For det første illustrerer sagsakterne, at en svækket omsorgs- eller samarbejdskapacitet materiali-
serer sig på forskellige måder. Vi finder i en række sager fremtrædener hos forældre, som kan
være tegn på dårlig begavelse, begrænsede indfølings- og mentaliseringsevner, eller symptomer
på adfærds- eller personlighedsforstyrrelser. I nogle tilfælde foreligger der psykiatriske diagnoser,
men oftest gør der ikke. Nogle af de samme forældre fremstår samtidig som temmelig rigide, ved-
holdende, kværulerende eller trættekære i deres møde med det familieretlige system. Der ser
således ud til at være en gråzone af individuelt underskud hos nogle forældre, som ikke lader sig
opfange i kategorien ’alvorlig psykisk sygdom’, men som alligevel forekommer at påvirke disses
omsorgs- eller samarbejdskapacitet på en negativ måde.
For det andet ser vi i en påfaldende del af sagerne, at børnene har individuelle udfordringer i form
af skrøbeligheder eller egentlige diagnoser, og at forældrenes forskellige indstillinger til håndtering
af disse udfordringer i nogle tilfælde fremstår som en væsentlig kilde til deres konflikter. I forbin-
delse med en tidlig opsporing af de komplekse sager kan individuelle udfordringer hos børnene
derfor være en faktor, som man bør være opmærksom på.
I forhold til familiekonstellationerne som sådan konstaterer analysen for det tredje, at nogle foræl-
drepar kun har kendt hinanden i kort tid, eller at forholdet er gået i stykker kort tid efter barnets
fødsel. Fundamentet for et fælles forældreskab er meget spinkelt. Disse forældre har ikke meget
fælles at bygge videre på, og i kombination med forekomst af andre alvorlige belastningsforhold (fx
kriminalitet, misbrug, vold) ser vi her, at der ofte er en udpræget grad af mistillid imellem forældre-
ne.
Barrierer i det familieretlige system
Også i sagsbehandlingstilgangen er der barrierer i forhold til at få løst sagerne effektivt. Sagsbe-
handlingsperspektivet i det familieretlige system tager afsæt i det normaliserede og ligeværdige
forældreskab, en norm om forældresamarbejde og en tilgang, der fokuserer på det fremtidsorien-
terede perspektiv. Gennemgangen viser, at der i nogle sager ikke ligger et ’normalt’ familieliv til
grund, eller at forældrenes relation er dysfunktionel eller uopretteligt skadet allerede inden, forhol-
det gik i opløsning. Et bedre kendskab til konteksten for konflikten ville generelt være gavnligt,
men særligt i sager med familievold eller hvor forældrene dårligt kender hinanden, vil det være
betydningsfuldt for sagsbehandlingen at have et mere indgående kendskab til familiehistorikken.
Gennemgangen viser desuden, at det familieretlige system gennem lang tid opretholder forestillin-
gen om forældrene som rationelle aktører, der vil kunne lære at samarbejde. I mange af disse
sager klinger samarbejdsnormen imidlertid hult. Forældrene henvender sig gang på gang til fami-
lieretten, netop fordi de ikke kan samarbejde, men bliver sendt hjem fra Statsforvaltningen med
besked om, at de skal lære at samarbejde; eller de får en dom til fælles forældremyndighed til
trods for, at sagsforløbet tydeligt afspejler, at samarbejdsmulighederne virker udtømte. Sådanne
beskeder og afgørelser bidrager ikke til at skabe ro om barnet. Idealet om det ligeværdige foræl-
dreskab kommer således i de tilfælde til at skygge for børnenes behov for omsorg og stabilitet.
Gennemgangen fremviser videre eksempler på, at den forælder, der virker mest bekymret for bar-
net, udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på bekymringen og ikke bliver
11
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
mødt med forståelse, men snarere med irritation og mistro. Samtidig lykkes det ikke myndigheder-
ne at stoppe den trættekære forælder, der henvender sig gang på gang. På grundlag af dynamik-
ken i nogle af sagerne finder vi i øvrigt, at det ville kunne fremme beskyttelsen af børnene, hvis
den familieretlige myndighed havde mulighed for at igangsætte en sag af egen drift.
Samtidig med, at der i nogle sager går meget lang tid, inden børnesamtaler finder sted, ser vi i
andre sager tendenser til, at børneinddragelse risikerer at blive gjort til børneansvar. Det kan ske,
hvis børnenes udsagn ikke bliver sat ind i en kontekst og vægtes imod en faglig indsigt i forudsæt-
ningerne for en tryg opvækst. Børneinddragelse er ikke ensbetydende med, at børns udsagn skal
bruges som beslutningsgrundlag uafhængigt af fagpersoners bedømmelse af forældrenes om-
sorgskapacitet.
Endelig peger analysen på, at den værktøjskasse, som i dag findes til at undersøge forholdene
hos forældre og børn, ikke altid synes at være fuldt tilstrækkelig til at belyse sagerne til bunds. Fx
synes de børnesagkyndige undersøgelser at mangle et perspektiv for betydningen af familievold,
og der forekommer også at være behov for mere specialiserede kompetencer til at afdække psy-
kopatologi hos forældre. Desuden peger gennemgangen på, at de undersøgelser af børn eller
forældre, der fungerer som afgørelsesgrundlag for familieretten, kan have en noget svingende
kvalitet.
Barrierer i myndighedssamarbejdet
Sagsgennemgangen rummer mange eksempler på systemer, der ikke samarbejder. Selv om der
udveksles oplysninger om familierne mellem kommune og det familieretlige system, ser samar-
bejdsfladen mellem de to myndigheder, ’det særlige spor’, ikke ud til at være institutionaliseret.
Gennemgangen efterlader ikke indtryk af, at repræsentanter fra det kommunale og det familieretli-
ge system sidder omkring det samme bord for at finde en fornuftig løsning for familien/børnene.
I forhold til udformningen af et fremtidigt familieretligt system forekommer der at være et stort be-
hov for et udstrakt samarbejde, beslutningskoordinering og videndeling mellem det kommunale og
det familieretlige system, lige som der er brug for en stærk faglig indsigt i, hvad fx alvorlig psykisk
sygdom, psykiske forstyrrelser, misbrug, familievold eller andre overgreb kan betyde for børns
trivsel og forældres samarbejdskapacitet. Vi ser en mulighed for at mindske konfliktens belastning
af børnene, hvis myndighederne arbejder med at sikre børnene den nødvendige trivsel og omsorg
og prioriterer deres behov højere end forældrenes rettigheder. Der forekommer således at være et
behov for en mere plastisk og helhedsorienteret tilgang i disse sager, hvor væsentlighed, risiko og
barnets trivsel bør være de centrale begreber.
Erfaringer med screeningsværktøjer (delanalyse 4)
Undersøgelsen belyser internationale erfaringer med at screene sager, når de kommer ind i det
familieretlige system. Analysen er baseret på eksisterende litteratur mv. fra otte lande, som vi i
Danmark plejer at sammenligne os med: Norge, Sverige, England, Holland, USA, Canada, New
Zealand og Australien.
Tanken om at screene de familieretlige sager er ikke ny, men afspejler den udenlandske litteratur.
Argumenterne for at anvende screeningsværktøjer i forældreansvarssager udspringer hovedsage-
ligt af to problemstillinger:
Screening ud fra sikkerhedshensyn: Familie- eller partnervold er en problemstilling i mange
højkonfliktsager, men oplysningen kommer ikke nødvendigvis frem i den familieretlige sags-
12
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
behandling. Argumentet er, at da partnervold kan udgøre en sikkerhedsrisiko for voldsudsatte
forældre og børn og efter manges opfattelse også fordrer en anden sagsbehandlingstilgang
end almindelig konfliktløsning, vil systematisk screening for familievold (og eventuelt andre al-
vorlige sikkerhedsrisici) derfor være med til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen.
Screening ud fra hensynet til en differentieret sagshåndtering: Et voksende antal familieretlige
sager og vanskeligheder med at få lukket de komplekse forældreansvarssager rejser spørgs-
målet om, hvordan man bedre kan hjælpe familierne. Argumentet er, at man hurtigere vil kun-
ne give familierne en mere individuelt tilpasset og skræddersyet indsats ved at screene sager-
ne for udvalgte problemtyper, når de kommer ind i det familieretlige system (tidlig opsporing). I
denne gren af debatten taler man ikke kun om at screene for familievold og andre sikkerheds-
problemer, men også om at screene for andre risikofaktorer, som indikerer, om der er tale om
en potentiel højkonfliktsag.
Om screeningsprocedurer er blevet implementeret i den familieretlige praksis er en anden sag.
Gennemgangen af de otte lande viser, at der gennemgående forekommer at være opmærksom-
hed på at opspore sager, hvori der er en historie med familievold, mens erfaringer med udvikling af
mere generelle sagsdifferentieringsværktøjer (triagemodeller) synes at være mere begrænsede.
Australien fremtræder, sammen med den amerikanske delstat Connecticut, som undtagelser fra
dette mønster. I Norge er et udviklingsarbejde igangsat.
Ud fra en faglig betragtning forekommer det at give rigtig god mening at anvende et standardiseret
screeningsværktøj i den familieretlige visitationsproces, da et sådant redskab kan give sagsbe-
handleren et systematisk overblik over, om det er en forældreansvarssag med ingen, få eller man-
ge risikofaktorer. Et screeningsværktøj kan fungere som et hjælperedskab, der kan øge kvaliteten i
sagsbehandlingen, men det kan aldrig overflødiggøre sagsbehandlerens mere grundige og ind-
sigtsfulde undersøgelse. Desuden forekommer det væsentligt, at et differentieringsredskab ikke
endegyldigt placerer borgeren i en bestemt kasse, men at det bliver administreret fleksibelt, så
borgeren eller familien kan bevæge sig fra ét sagsbehandlingsspor til et andet. I lyset af de, alt
andet lige, relativt begrænsede erfaringer med screeningsværktøjer i familieretten vil vi anbefale,
at et udviklingsarbejde med og en efterfølgende implementering af et værktøj kommer til at foregå
gradvist for at teste det for forskellige fejlkilder. Desuden vil der, forud for en egentlig udrulning,
være behov for at iværksætte en undersøgelse, der kan belyse, om tiltaget har de ønskede effek-
ter.
13
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
14
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1
UNDERSØGELSENS FORMÅL
Baggrund
Skilsmisse må i dag betragtes som en normal side ved det danske familieliv. Selv om skilsmisse-
processen er en livskrise for både de involverede børn og voksne, ender langt de fleste skilsmis-
sebørn med at klare sig lige så godt som andre børn, og flertallet har forældre, der er i stand til at
samarbejde fornuftigt om barnet (Ottosen, 2016a). Et mindretal af børn kommer dårligere igennem
skilsmisseforløbet og mistrives blandt andet som følge af forældrenes vedvarende konflikter (Otto-
sen, 2016b).
Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbin-
delse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene.
Kompleksitetsgraden i sagerne varierer. I nogle tilfælde bliver en sag løst gennem råd og vejled-
ning, fx til at få en samværsaftale sat i værk. I andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge
problemstillinger, der, ledsaget af et ofte højt konfliktniveau mellem forældrene, kan indebære, at
et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder. I sjældne til-
fælde ses eksempler på, at børn bliver anbragt uden for hjemmet som følge af forældrenes lang-
strakte og konfliktfyldte skilsmisseforløb.
Baggrunden for denne undersøgelse er, at man vil reformere det familieretlige system. I Danmark
har vi gennem de sidste 200 år haft et dobbeltstrenget familieretligt system, som indebærer, at
nogle konflikt- eller sagstyper bliver løst af en administrativ myndighed (i dag Statsforvaltningen),
mens andre bliver afgjort ved retten (Nellemann, 1882). Selv om alle forældreansvarssager i dag
starter i Statsforvaltningen, som blandt andet har kompetence til at afgøre tvister om samvær, må
forældre gå til retten, hvis de er uenige om forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet. Det
kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt og i nogen grad også føre til dobbeltsagsbehandling.
Dertil kommer, at nogle forældreansvarssager rummer tunge socialretlige problemer, som fordrer
samarbejde med de sociale myndigheder. Nogle forældrepar, der befinder sig i familieretlige stri-
digheder om deres børn, kan således opleve, at en række forskellige myndigheder bliver involve-
ret i deres forældreansvarssag. Det er besværligt for borgerne. Det var derfor en del af regerings-
grundlaget fra 2016, at sagerne på det familieretlige område skal samles i et mere smidigt og for-
enklet system, som både kan gøre det mere enkelt for borgerne og også sikre, at sagerne får en
mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Hensig-
ten hermed er blandt andet – med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang i samarbejde med de
sociale myndigheder – at forebygge, at de potentielt komplekse og konfliktfyldte sager udvikler sig
til meget langstrakte sagsforløb med mange afgørelser, uden at de reelt bliver lukket til gavn for
barnet. Til brug for disse overvejelser opstod der behov for viden om, hvordan man på et tidligt
tidspunkt i sagsbehandlingen blandt andet kan identificere særligt de komplekse ’højkonfliktsager’
og dermed udskille dem fra de mindre konfliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af scree-
ningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses som et bidrag til disse overvejelser.
Ved denne rapports afslutning pågik politiske forhandlinger om en familieretlig reform. Regeringen
havde, forud for forhandlingerne, fremlagt et forslag om, at de mindre komplekse sager skulle be-
handles af Familieretshuset, mens Familieretten skulle behandle de mere komplekse sager.
15
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Formål
Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt
kan kategorisere forældreansvarssager efter problemtyngde eller alvorlighedsgrad og vil herunder
identificere relevante risikofaktorer i de komplekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer me-
ner vi forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn belastes, eller at dets udviklingsbane
tager en uheldig retning. Et fokus på risikofaktorer er relevant, da afgørelser efter forældreansvars-
loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Arbejdet vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en sags
indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan behand-
les på en optimal måde. En kategorisering af sagerne, der blandt andet er funderet på en tænk-
ning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Idet vi indkredser de ’tunge’ sager, vil andre
– mindre komplekse/konfliktfyldte – sager stå tilbage, som formodentlig fordrer en anden og min-
dre omfattende indsats. Den viden projektet genererer, kan således passes ind i en samlet kort-
lægning af, hvordan man fremtidigt kan håndtere forældreansvarssagerne, når de kommer ind i
det familieretlige system, men undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvilke konkrete indsatser
der måtte være mest virkningsfulde i forhold til forskellige slags sagstyper.
Det samlede projekt består af fire delanalyser:
Delanalyse 1,
’Viden om komplekse familieretlige sager’,
har ud fra den eksisterende
forskningslitteratur til formål at indkredse karakteristika ved og dynamikker i højkonfliktsa-
ger og fokuserer i forlængelse heraf også på, hvad litteraturen udpeger som væsentlige ri-
sikofaktorer for skilsmissebørns velfærd og trivsel.
Delanalyse 2,
’Kategorisering af forældreansvarssager i Statsforvaltningen’,
er baseret på
en empirisk, kvantitativ undersøgelse, som har til formål at tilvejebringe en sortering af
Statsforvaltningens sager ud fra viden om, hvad der karakteriserer højkonfliktsagerne og
adskiller disse fra sager, som er mindre komplekse.
Delanalyse 3,
’Risikofaktorer og forvaltningspraksis i komplekse sagsforløb’,
er en doku-
mentanalyse, baseret på en gennemgang af sagsakter. Undersøgelsen skal ses som et
supplement til delanalyse 2, idet formålet er at bringe viden frem om dynamikkerne i de
’tunge’ sager, der er blevet behandlet i det såkaldt ’særlige spor’ med både Statsforvalt-
ningens og kommunens involvering. Blandt disse inddrages også sagsforløb, hvor foræl-
drenes konfliktfyldte skilsmisse synes at være en medvirkende årsag til, at børn anbringes
uden for hjemmet. Analysen sætter særligt fokus på, hvornår i sagsforløbet der bringes
bekymringer eller oplysninger frem, som kan være til skade for barnet, og i forlængelse
heraf også på, hvordan Statsforvaltningen eller andre involverede myndigheder handler på
disse informationer.
Delanalyse 4,
’Erfaringer med screeningsværktøjer’,
gennemgår, om familieretlige myn-
digheder i en række lande, som vi plejer at sammenligne os med, bruger screeningsværk-
tøjer som en del af deres praksis, når nye sager kommer ind i systemet.
Det kan de fire delanalyser bidrage med
De fire delanalyser vil for det første udgøre et solidt fundament for overordnet at sortere de foræl-
dreansvarssager, som Statsforvaltningen i dag kommer i berøring med. Delanalyserne vil tilveje-
16
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0017.png
bringe et godt indblik i, hvad der er på spil, såvel i de ukomplicerede som i de mere komplekse
sagstyper.
For det andet vil analyserne tilvejebringe en tentativ vurdering af konfliktdybden og af forekomsten
af centrale risikofaktorer i forskellige sagstyper. Særligt i forhold til de meget komplekse sager,
hvor vi fremdrager viden om dynamikkerne i sagsforløbene og også fokuserer på den eksisterende
forvaltningspraksis, kan undersøgelsesresultaterne bidrage til overvejelser om, hvilke indsatser og
faglige kompetencer der hensigtsmæssigt må være til stede for at løse sagerne til gavn for børne-
ne og deres familier.
For det tredje kan analyserne give et fingerpeg om, hvordan forældreansvarssager fremover i
praksis kan opdeles, så borgerne kan blive mødt med mere differentierede tilbud, når de henven-
der sig i det familieretlige system. Den frembragte viden kan dermed indgå i udviklingen af egentli-
ge screeningsværktøjer. Som et indledende teoretisk afsæt for vores analyse har vi i figur 1.1 an-
skueliggjort, hvordan man kan differentiere sagerne på grundlag af centrale parametre, og vi giver
ud fra allerede kendte forudsætninger, dvs. praktiske erfaringer og viden fra litteraturen, også ek-
sempler på indsatser til forskellige sagstyper.
Endelig kan analyserne fungere som et grundlag for beregninger af reformens økonomiske konse-
kvenser, fordi vi vil kunne sætte tal på, hvor mange sager der er relativt lette, og hvor mange der
har en mere kompleks karakter.
Figur 1.1
Teoretisk model, der anskueliggør en mulig sammenhæng mellem screenings-
parametre, udfald og indsats.
Om begrebet ’højkonfliktsager’
De mest komplicerede sager i det familieretlige system bliver ofte betegnet som ’højkonfliktskils-
misser’ eller ’højkonfliktsager’. Mens der både i praksis og i litteraturen er et stigende fokus på de
såkaldte 'højkonfliktsager’, konstaterer Birnbaum & Bala (2010), at der ikke er nogen klar eller
brugbar definition af ’højkonflikt’ i den samfundsvidenskabelige litteratur. Forskningen på området
er i vid udstrækning af teoretisk karakter, og der mangler empiriske undersøgelser. Birnbaum &
17
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Bala noterer også, at begrebet er blevet brugt til at beskrive en række sager, der burde være diffe-
rentieret mere korrekt, herunder sager, hvori der er høje forekomster af gengangersager, vrede,
mistillid, vanskeligheder med at kommunikere om børnene, påstande om alvorlig vold i hjemmet
og problemstillinger om børn, der fremmedgøres. Der eksisterer tilsvarende forskellige bagvedlig-
gende forklaringsrammer for de konflikter, der opstår mellem forældre efter en separation.
Fra vores erfaringer med professionelle og engagerede aktører på det familieretlige område kan vi
tilsvarende konstatere, at højkonfliktbegrebet bliver tillagt forskelligt indhold og toning, afhængigt
af, hvilke (faglige) briller man har på. Vi kan observere tre positioner i det danske landskab:
1) Når familieterapeuter taler om ’højkonfliktskilsmisser’, tager forståelsen ofte afsæt i et for-
ældrepars samspilsdynamiske relation og henviser til tilfælde, hvor konfliktniveauet er
(ekstremt) højt og konfliktadfærden er destruktiv, fx når kommunikationen præges af et
højt emotionelt tryk, som gør den personorienteret, fjendtlig og fastlåst (fx Helland & Bor-
ren, 2015).
2) En anden position forstår primært højkonfliktsager som den type familieretlige sager, hvori
der forud for sagen har været en familiehistorie med alvorlig psykisk og også ofte fysisk
vold, og hvor parrelationen har været præget af kontrol og dominans, udøvet af den ene
over for den anden (fx Politiken, 2014).
3) Når professionelle fra det familieretlige system taler om højkonfliktskilsmisser, refererer de
ofte til sagsforløb, som ikke kun strækker sig over lang tid og rummer mange afgørelser
(de såkaldte gengangersager), men som ofte også involverer andre myndigheder og in-
stanser. Der er tale om sager, som, udover at være meget belastende for de involverede
forældre og børn, også er yderst ressourcekrævende for de professionelle aktører, som
behandler sagerne i det familieretlige system.
Der findes i den danske praksis således mindst tre forskellige – men ikke gensidigt udelukkende –
forståelser af, hvad en højkonfliktsag er. Det familieretlige systems egen forståelse er den mest
rummelige og vil oftest også kunne inkludere både den familieterapeutiske definition og den for-
ståelse, der primært fokuserer på vold.
Rapportens gang
Kapitlerne 2 og 3 afrapporterer resultaterne fra den første delanalyse, hvor vi, på baggrund af
forskningslitteraturen, indkredser karakteristika ved fænomenet ’højkonfliktsager’ og redegør for en
række centrale risikofaktorer, som kan påvirke (skilsmisse)børns udviklingsveje negativt.
I kapitlerne 4-5 tester vi den teoretiske viden om højkonfliktskilsmisser og risikofaktorer i et stort
empirisk datamateriale, bestående af nyoprettede forældreansvarssager i Statsforvaltningen, for
på denne måde at kunne differentiere mellem tunge og mindre tunge sager (delanalyse 2).
Kapitlerne 6-10 er en afrapportering af den kvalitative delanalyse 3, hvor vi gennemgår 23 meget
komplekse forældreansvarssager på grundlag af sagsakter, der er indhentet fra Statsforvaltningen.
Kapitel 11 gennemgår udenlandske erfaringer med at foretage screeninger i familieretlige sager
(delanalyse 4).
Kapitel 12 er en kort perspektivering, som adresserer den familieretlige praksis.
18
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
2
FORSKNING OM KOMPLEKSE
FAMILIERETLIGE SAGER
Indledning
Befolkningsundersøgelser om danske skilsmissebørn viser, at de fleste samlivsbrud som helhed
forløber udramatisk. Mange separerede forældre aftaler selv, hvilke arrangementer børnene frem-
tidigt skal være omfattet af, og de fleste formår at etablere et fornuftigt forældresamarbejde om
børnene (Ottosen, 2016a). Et stort mindretal, 25-30 pct., af forældrene må dog – før eller siden –
henvende sig til de familieretlige myndigheder, fordi der opstår konflikter, som de ikke selv kan
løse. Blandt disse udvikler omkring halvdelen sig til såkaldte ’gengangere’; en initial og pragmatisk
defineret afgrænsning for de såkaldte højkonfliktsager. Erfaringerne viser, at nogle af disse sager
kan stå på i årevis uden at blive afsluttet. Sagerne er ikke kun opslidende for de involverede par-
ter, forældrene og børnene; de er også meget omkostningstunge for de familieretlige myndighe-
der, der gentagne gange må bruge medarbejderressourcer på at få konflikterne bilagt.
Den ovennævnte beskrivelse refererer til danske forhold, men højkonfliktsager er ikke et eksklusivt
dansk fænomen. Faktisk peger en række studier på, at disse sager deler en række træk, som er
genkendelige på tværs af tid og rum. Det gælder både med hensyn til omfang (10-15 pct. af alle
separerede forældre) og med hensyn til de indholdsmæssige dynamikker, som kan være på spil i
sagerne (se fx Anderson m.fl., 2010; Maccoby & Mnookin, 1992). Litteraturen afspejler desuden,
at de familieretlige myndigheder, på tværs af jurisdiktioner og landegrænser, oplever ensartede
udfordringer med, hvordan de skal håndtere disse vanskelige sager.
Vi gennemgår her, hvad forskningen har udpeget som væsentlige temaer og dynamikker i disse
sager. Vi skal i denne sammenhæng bemærke, at mængden af nyere forskning om ’højkon-
fliktskilsmisser’ (som er den udbredte term i litteraturen) ikke forekommer at være overvældende
stor. For eksempel fandt Haddad, Philips & Bone (2016) i en ret ny oversigtsartikel om emnet
(dækkende perioden 2000-14) kun 33 relevante artikler. Blandt disse var en del af oplysende ka-
rakter, mens de øvrige artikler var baseret på egentlige forskningsstudier, der ofte støttede sig til
kliniske observationer, små sub-samples eller kvalitative metoder, som begrænser mulighederne
for at generalisere undersøgelsesresultaterne.
Vi har i litteraturgennemgangen også bemærket, at en række forfattere (Anderson m.fl., 2010;
Birnbaum & Bala, 2010; Haddad, Philips & Bone, 2016; Malcore m.fl., 2009) efterlyser, at der er et
vidensbehov for at få:
en klarere definition af begrebet ’højkonfliktskilsmisse’
en klarlægning af, hvilke faktorer der bidrager til fortsatte konflikter, samt
flere omhyggeligt udførte evalueringer, der viser, hvilke typer interventioner der fungerer
bedst i disse sager.
Temaer og dynamikker i højkonfliktsager
Johnston (1994), der, så vidt vi kan vurdere, var en af de første, der beskæftigede sig indgående
med ’højkonflikt-fænomenet’, har foreslået en begrebslig model, der involverer tre konfliktdimensi-
19
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
oner: domænet, den taktiske og den holdningsmæssige dimension. Johnston hævder, at den fami-
lieretlige og -terapeutiske praksis har behov for at skelne mellem disse konfliktelementer for at
kunne udrede, hvornår en sag er en ’normal højkonflikt’ og kan behandles, så begge forældre kan
forblive aktivt involverede i deres børns liv, og hvornår en sag signalerer patologi og dysfunktiona-
litet, som kan fordre, at adgangen til børnene må reduceres væsentligt eller helt suspenderes.
Domæne-dimensionen refererer til sagsindholdet eller typen af uenigheder, som opstår efter brud-
det, fx om børnebidrag, bodeling, forældremyndighed og samvær med børnene eller meningsfor-
skelle om opdragelsespraksis. Den taktiske dimension refererer til den måde, hvorpå et separeret
par forsøger at løse deres uoverensstemmelser: fx ved at undgå hinanden; ved at forsøge at løse
uoverensstemmelserne ved verbalt ræsonnement; ved verbal aggression, tvang eller fysisk ag-
gression. Andre taktikker kan inkludere de måder, hvorpå stridighederne formelt løses, fx ved brug
af advokater, forhandling, mægling eller retssager. Endelig refererer den holdningsmæssige di-
mension, ifølge Johnston, til graden af negative følelser eller fjendtlighed, som de separerede for-
ældre retter mod hinanden; holdninger, der kan komme til udtryk åbenlyst eller være mere skjulte.
I den forskningsbaserede litteratur, vi har fundet om højkonfliktskilsmisser, sondres der imidlertid
ikke altid så entydigt mellem disse dimensioner. Nogle forfattere fokuserer fx fortrinsvis på den
holdningsmæssige dimension, mens andre interesserer sig for konfliktindholdet eller for det, som
Johnston kalder de taktiske aspekter. De varierende indfaldsvinkler til emnet kan have sammen-
hæng med, at familieretlige problemstillinger bliver udforsket af forskere med forskellig faglig bag-
grund. I gennemgangen nedenfor redegør vi for en række analytisk afgrænsede temaer, som litte-
raturen har udpeget som væsentlige eller ofte forekommende elementer i de komplekse familieret-
lige højkonfliktsager. Hvor litteraturen har drøftet det, udpeger vi tillige nogle praktiske implikatio-
ner. Temaerne omhandler således forældrenes samspilsdynamik, voldsproblematikker, bekymrin-
ger om omsorgen for barnet, problemstillinger om børn, der ikke har kontakt med den ene foræl-
der, individuelle mangler hos forældrene samt en række ydre markører ved sagerne.
Forældrenes samspilsdynamik
En del forfattere fokuserer ikke overraskende på de samspilsdynamiske udvekslinger og det følel-
sesmæssige klima, der ofte karakteriserer forældre i højkonfliktsagerne: Sagerne identificeres ved
forældrenes løbende uenigheder, deres gensidige mistillid og tendens til at skyde skylden på hin-
anden. Udvekslingerne er præget af høj fjendtlighed, verbale overgreb og lejlighedsvist fysisk vol-
delige kampe. Et karakteristisk træk er, at forældrene afviser at underkaste sig hinandens regler,
anmodninger eller krav. I det omfang, at sagerne bliver indledt og vedligeholdt af begge parter,
kan man tale om, at der er en afbalanceret magtrelation: Ingen af dem er særligt bange for hinan-
den eller frygter den anden (Anderson m.fl., 2010; Johnston, 2006; 1994). Man ser dog underti-
den, at konflikten ensidigt bliver drevet frem og vedligeholdt af den ene forælder (Gilmour, 2004).
Ifølge Johnston m.fl. (2009) kan højkonfliktende forældre have svært ved at fokusere på deres
børns behov og holde dem adskilt fra deres egne, og de kan have svært ved at beskytte deres
børn mod deres egen følelsesmæssige lidelse og vrede, eller fra deres igangværende tvister med
hinanden. Den ene part kan forsøge at opnå kontrol over den anden forælder ved at placere bar-
net i et krydspres, fx ved at forsøge at påvirke barnets holdning til den anden forælder, lægge pres
på børnene for at tage parti, eller få dem til at påtage sig rollen som budbringer eller spion (Emery,
1999).
I et tidligere dansk studie om forældrepar med komplekse gengangersager om samvær fandt Ot-
tosen (2004), at omdrejningspunktet i ca. 1/3 af sagerne alene drejede sig om forældrenes vedva-
20
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
rende høje konfliktniveau, uden at der forekom at være andre substantielle problemer til stede i
sagen.
En familiehistorie med partnervold
I forhold til den samlede mængde litteratur, som vi har identificeret om højkonfliktskilsmisser, te-
matiserer påfaldende mange analyser, at der er en sammenhæng mellem familieretlige stridighe-
der og en historie med familie- eller partnervold. Fordi dette emne ikke tidligere har været særskilt
behandlet i en dansk kontekst, ofrer vi det ekstra opmærksomhed her.
Allerede i 1994 konstaterede Johnston (1994), at flere undersøgelser dengang viste, at der ofte
var erfaringer med partnervold i højkonflikt-skilsmissesagerne. I forlængelse heraf fremhævede
hun ud fra kliniske observationer, at hun fandt tegn på, at personer, der var involveret i disse
skilsmisser, oftere var belastet af alvorlig psykopatologi, personlighedsforstyrrelser og misbrugs-
problemer. Senere har et stigende antal studier fra forskellige regioner i verden set på forholdet
mellem partner-/familievold og højkonfliktsager, og de har bekræftet, at man i disse sager ser en
ganske høj prævalens af vold (se fx Brownridge m.fl., 2008, Davis, 2015; Gilmour, 2004; Jaffe
m.fl., 2003; 2008; 2014; Johnston, 1994; 2006; Kaspiew m.fl., 2009; Kelly & Johnson, 2008). Fx
fandt et britisk studie om familier, der var involveret i en familieansvarssag ved retten, at der i ¾ af
sagerne var mindst én forælder, der havde oplevet frygt, mens der i over halvdelen af sagerne
blev rapporteret om erfaringer med fysisk vold (Bream & Buchanan, 2003).
Der er i forskningen konsensus om, at familie- eller partnervold er et komplekst fænomen, som
kan have flere udtryksformer, og derfor er der foreslået flere typologier (Beck m.fl., 2013; Johnson,
2006; Kelly & Johnson, 2008), som også er testet empirisk. Blandt flere typer forekommer især
følgende at være relevante for det familieretlige system:
Intim-terrorisme
(eller
tvangsmæssig, kontrollerende vold)
bliver beskrevet som et vedvarende
mønster, hvori der anvendes trusler, magt, følelsesmæssige overgreb og andre tvingende
midler til ensidigt at dominere den ene part og fremkalde frygt, underkastelse og føjelighed i
forhold til den anden part. Kontrollen kan ofte vedligeholdes ved, at voldsudøveren insisterer
på at have ensidig beslutningsret over økonomiske forhold eller børneopdragelsen og ved at
begrænse offerets kontakt med omverdenen, dvs. social isolation (Johnson, 2006; Kelly &
Johnson, 2008). Denne type vold ses ofte i studier, som er baseret på undersøgelsesudvalg
fra krisecentre og retssager, og her ses mænd oftest som gerningspersoner, mens kvinder er
ofre. I et stort epidemiologisk undersøgelsesudvalg af skilsmissepar har Beck m.fl. (2013) vist,
at denne type vold – i alvorlige eller mildere former – også er udbredt blandt forældre med tvi-
ster om børnene. Johnston (2006) påpeger, at når man møder disse højkonfliktpar i de familie-
retlige sager, har de ofte været dysfunktionelle længe før separationen, og det er endvidere
sandsynligt, at et overgrebsmønster med kontrol samt fysisk og psykisk vold vil fortsætte efter
skilsmissen. Voldsudøveren kan således bruge de retlige stridigheder om børnene til fortsat at
chikanere og straffe (Kelly & Johnson, 2008).
Voldelig modstand:
Den ene partner er voldelig og kontrollerende, og den anden svarer med
at gøre voldeligt modstand.
En tredje hovedtype benævnes
situationsbestemt partnervold.
I disse tilfælde udøves volden
af to parter med begrænsede konfliktløsningsfærdigheder. Magtrelationen er i den henseende
mere afbalanceret, og parterne har ikke tendens til at være særligt bange for hinanden. Volden
har oftere en mere episodisk karakter og vil ikke have tendens til at eskalere over tid. Denne
type vold, der involverer bilaterale påstande om magt uden en regulær, primær initiativtager,
21
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
er oftere identificeret i undersøgelser, baseret på større populationsudvalg (se fx Jaffe m.fl.,
2014; 2008; Johnson, 2008; Johnston, 2006; Kelly & Johnson, 2008).
Separations-anstiftet vold
opstår ofte uventet og optræder som enkeltstående episoder, der er
udløst af samlivsbruddet. Udøves af en partner, der ellers har en civiliseret adfærd og kan væ-
re en reaktion på at blive forladt (Kelly & Johnson, 2008).
Undersøgelsesresultaterne om de høje forekomster af erfaringer med familievold i familieretlige
sager har flere steder ført til, at man i praksis har skærpet opmærksomheden på denne problema-
tik. Fx har man i både USA, Australien og New Zealand indført lovændringer og initiativer, der
tilsigter at tage højde for påstande om familie-/partnervold i skilsmissesager om børn. Jaffe m.fl.
(2008; 2014) fremhæver begrundelserne for disse ændringer, der anerkender, at vold i hjemmet er
et relevant moment i familieretlige sager om forældreansvar:
For børn, der har oplevet vold i hjemmet, kan samlivsbruddet være en beskyttelsesfaktor,
men i nogle tilfælde slutter volden ikke med separationen: Undersøgelser har vist, at fysisk
vold, stalking og chikane i nogle tilfælde fortsætter og endog kan eskalere, fx i forbindelse
med, at børnene skal udleveres til samvær (Jaffe m.fl., 2003; Sheeran & Hampton, 1999).
Et barn, som lever med vold i familien, kan være konstant bange og i beredskab – også
mellem voldsepisoderne – og det kan føre til alvorlige og varige skader, at børn ikke har et
trygt miljø at udvikle sig i (Jaffe m.fl., 2004; Vincent, Bøg & Lindberg, 2017). Konsekven-
serne af, at børn oplever vold i familien, kan således være lige så voldsomme, som hvis
barnet selv var blevet mishandlet (Sudermann & Jaffe, 1999). En ny dansk undersøgelse
har fx fundet, at børn, der er eksponeret for familievold, har større risiko end andre børn
for at blive anbragt, modtage forebyggende foranstaltninger, få stillet diagnosen PTSD og
præstere dårligt ved folkeskolens afgangsprøve (Vincent, Bøg & Lindberg, 2017). Under-
søgelser har også vist, at det kan have helbredsmæssige konsekvenser for børnene, hvis
moderen udsættes for vold under graviditeten, idet disse børn hyppigere fødes med en la-
vere fødselsvægt og -længde (Åsling-Monemi, Nawed & Persson, 2009). En række un-
dersøgelser har endvidere dokumenteret, at børn, hvis mødre er blevet overfaldet af deres
mandlige partnere, har øget sandsynlighed for selv at blive udsat for – navnlig emotionelle
- overgreb af deres fædre (Edleson, 1999; Johnston, 2006).
Det kan påvirke børns socialisering negativt at blive eksponeret for vold i hjemmet, fordi
de derigennem lærer, at fysiske angreb eller trusler om vold er et legitimt redskab at an-
vende i sociale relationer eller som et middel til konfliktløsning. Voldsudøvere er således
dårlige rollemodeller (Bancroft & Silverman, 2002).
Ofre for partnervold kan blive undermineret i deres forældrerolle, fx ved, at voldsudøveren
giver den anden forælder skylden for samlivsbruddet eller ved at instruere børnene i ikke
at lytte til dennes anvisninger (Bancroft & Silverman, 2002).
Voldsudøveren kan bruge de familieretlige processer som et middel/forum for fortsat kon-
trol og chikane. Nogle forfattere har peget på, at visse krænkende forældre har evner til at
præsentere sig selv positivt i retten og overbevise myndighederne om, at de skal tildeles
forældremyndigheden (Jaffe m.fl., 2003; Zorza, 1995).
Selv om partnervold i de fleste tilfælde vil aftage efter separation, ses det i et meget lille
antal sager, at volden eskalerer til et sådant niveau, at det fører til risiko for drab. I nogle af
22
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
disse sager er børn i risiko for at være vidner til drabet eller for selv at blive drabsofre (Jaf-
fe & Juodis, 2006).
Partnervold kan få en negativ indflydelse på ofrets forældrekapacitet, idet ofret kan udvikle
posttraumatisk stress syndrom (PTSD), depression, angst, lavt selvværd, eller udvikle et
misbrugsproblem som følge af overgrebene. Selve separationen kan medføre, at foræl-
drefunktionen forbedres, men under den retlige proces kan disse forældre imidlertid præ-
sentere sig selv mere negativt, end de vil gøre, når de ikke længere er belastet af volden
og den retlige proces (se Jaffe & Crooks, 2005; Johnston, 2006).
Nogle studier har endvidere fundet, at det er vanskeligt at få bragt oplysninger om familievold frem
for de familieretlige myndigheder, blandt andet fordi advokater fraråder deres klienter at nævne
det. Rationalet er, at moderen derved kan fremstå som ’usamarbejdsvillig’ og risikere at blive stillet
dårligere i sagen om børnene (Hardesty & Ganong, 2006; O’Sullivan, 2000). Sådanne undersø-
gelsesfund er påfaldende i lyset af, at de ovenfor refererede forfattere sammenfattende peger på,
at familie-/partnervold er et væsentligt undersøgelsesområde for de familieretlige myndigheder,
der håndterer forældreansvarssager. Samtidig understreger den mere praksisorienterede del af
litteraturen også, at denne type sager fordrer en anden slags sagsbehandlingstilgang end den, der
gælder i flertallet af sagerne, hvor det som regel er relevant at tilskynde parterne til et fortsat sam-
arbejdende forældreskab (se fx Jaffe m.fl., 2008; Johnston, 2006).
Uoverensstemmelser og bekymringer om omsorgskvaliteten
Skønt den tilgængelige litteratur om emnet er knap, har nogle forfattere henledt opmærksomheden
på, at man hos stridende forældre typisk ser en gennemgribende mistillid til den anden forælders
evne til at drage tilstrækkelig omsorg for barnet. Der kan også være afvigende opfattelser af, hvor-
dan forældrerollen skal udfyldes og praktiseres (Johnston, 1994; s.168).
En australsk undersøgelse (Cashmore & Parkinson, 2011) viste således, at den almindeligste
årsag til samværstvister var, at den ene forælder havde betænkeligheder ved den anden forælders
evne til at tage sig af børnene. Det kunne enten dreje sig om bekymringer for børnenes sikkerhed,
når de var i den anden forælders varetægt, eller der kunne være tale om forskelle i opdragelses-
praksis. Bekymringerne skal ses i sammenhæng med, at mange forældre bliver skilt, når børnene
er meget små. Både bopæls- og samværsforældre refererede hyppigt til, at en forskellig indstilling
til omsorgsvaretagelsen var central i deres tvist. Det kunne dreje sig om forskelle i forhold til, hvor-
dan omsorgen skulle varetages for barnets helbred, skolegang, opdragelse eller i forhold til tole-
rancen over for risikable eller mere 'eventyrlystne' adfærdsmønstre. I andre tilfælde gik forældre-
nes klager ud på, at den anden forælder optrådte upassende eller ikke evnede at give barnet til-
strækkelig pleje eller omsorg. Blandt eksempler på påstande om vanrøgt eller upassende adfærd
kunne fx være den anden forælders ’vedvarende surhed’, farlige kørsel i påvirket tilstand, sene
sengetider, eller et fravær af tilstrækkelig omsorg og interesse for børnenes fritidsaktiviteter.
En norsk undersøgelse (Jevne & Andenæs, 2015) har, ligesom et tidligere dansk studie (Ottosen,
2004), tilsvarende vist, at forældres bekymringer for barnets velfærd er et dominerende tema i de
komplekse forældreansvarssager. Det norske studie viste, at bekymringerne i de fleste tilfælde
drejede sig om, hvorvidt barnet blev udsat for følelsesmæssige overgreb, fx at det blev intimideret,
ikke fik tilstrækkelig komfort eller sikkerhed, var vidne til vold mellem forældrene, eller blev trukket
ind i forældrenes tvister. En del forældrebekymringer handlede om forsømmelse af barnet og om
utilfredsstillende omsorgsstandarder og -rutiner. Nogle forældre bekymrede sig over, om barnet
blev udsat for fysisk vold og/eller seksuelle overgreb.
23
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Fagfolk, der behandler højkonfliktsagerne, sigter ofte mod at få forældrene til at samarbejde, have
fokus på børnene, skue fremad og lægge fortiden bag sig. Men som Jevne & Andenæs (2015)
fremfører, kan det være svært for parterne at orientere sig mod et mål om samarbejde og delt
omsorg, fordi mistilliden til den anden parts omsorgskapacitet udspringer af erfaringer fra den tidli-
gere familiehistorie; erfaringer, som måske netop har været den udløsende årsag til samlivsbrud-
det. I nogle tilfælde har parterne slet ikke levet sammen og har derfor ingen historie at bygge på.
Tilliden til den anden forælders omsorgsevner skal derfor bygges op fra nulpunktet. I andre tilfælde
har familiehistorien været præget af vold eller misbrug eller af, at den ene forælder ikke har været
engageret i omsorgen for børnene på en måde, der fik denne til at fremstå som en kompetent
forælder. I atter andre tilfælde, hvor familiehistorien måske nok har været præget af tilstrækkelig
omsorg og en initial tillid til den andens forældreevne, kan en forælders manglende evne til at
håndtere skilsmissen på grund af psykiske problemer, manglende ressourcer, jalousi eller ønsket
om ’at ville have børnene’ være baggrund for bekymringerne. Andre undersøgelser har tilsvarende
peget på, at forældre, der praktiserer et fælles og samarbejdende forældreskab efter separationen,
også gjorde det, mens de levede sammen (Kitterød m.fl., 2014; Ottosen, 2014), mens bekymringer
om utilstrækkelig omsorg, der starter, mens forældrene bor sammen, ofte fortsætter efter samlivs-
bruddet (se fx Buckley, Whelan & Carr, 2011). På grundlag af indsigten fra sådanne forsknings-
analyser kan det generelle råd til forældre om at lægge fortiden bag sig være problematisk at føl-
ge. Jevne (2017), der har forsket i, hvordan professionelle håndterer højkonfliktsager i Norge, har
foreslået at anlægge et mere kontekstsensitivt perspektiv i konfliktløsningen, således at sagsbe-
handlerne tilvejebringer et bredere kendskab til familiehistorikken og baggrunden for forældrenes
bekymringer for at kunne foretage en realistisk vurdering af, hvordan ’det fortsatte forældreskab’
kan realiseres.
Børn, der ikke vil have kontakt med den ene forælder
I nogle sager ses barnets rapporterede modstand mod kontakt med samværsforælderen at være
årsag til, at der rejses sager i det familieretlige system, idet bopælsforælderen ikke ønsker at udle-
vere barnet til samvær mod dets vilje. Som vi viser i senere kapitler, er det også en problemstilling,
som man kan genfinde i komplekse familieretlige sager i Danmark.
Undersøgelser har vist, at børn og unge kan have forskellige grunde til at ønske samværet redu-
ceret eller stoppet. De kan fx opleve, at relationen ikke er meningsfuld, fordi samværsforælderen
ikke interesserer sig særligt for dem, fordi pasningen af dem overlades til en ny partner, fordi de
føler sig udsat for følelsesmæssig manipulation, eller i nogle tilfælde fordi der ikke har været en
tæt forudgående kontakt med forælderen (Cashmore & Parkinson, 2011; Liversage & Ottosen,
2017; Neale, Wade & Smart, 1998; Ottosen, 2004). I familieretlige disputter kan påstande om
børn, der modsætter sig samvær, imidlertid blive mødt med beskyldninger om fremmedgørelse,
dvs. at det er den ene forælder, som bevidst eller ubevidst påvirker barnet til ikke at ville have
kontakt med den anden forælder. Også i den offentlige debat og selv blandt fagfolk bruges termi-
nologien om fremmedgørelse temmelig vilkårligt. Der er derfor behov for at præcisere, hvornår
man kan tale om et fremmedgjort barn.
Litteraturen om børn, der støder den ene forælder fra sig, såkaldt alienation eller fremmedgørelse,
har teoretisk set været præget af definitoriske kontroverser (se fx Jaffe, Ashbourne & Mamo,
2010). For overordnet at differentiere mellem forskellige motivgrupper har Kelly & Johnston (2001)
derfor foreslået, at man begrebsligt bør sondre mellem, hvad den engelsksprogede litteratur be-
nævner som ’alienation’ (’fremmedgørelse/fremmedgjorthed’) og ’estrangement’ (distancering’).
Distancering bør, ifølge Kelly & Johnston, ekskluderes kategorialt fra fremmedgørelse: Når der er
tale om distancering, hævder Kelly & Johnston, kan barnets afvisning af en forælder være beretti-
24
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
get, begrundet i dennes manglende omsorgskapacitet, i omsorgssvigt eller overgreb. En vigtig
indikator på fremmedgørelse/fremmedgjorthed er barnets intense modstand mod at have kontakt
med en forælder, som det ellers tidligere har haft en positiv relation til. Der synes således ikke at
være nogen umiddelbar god grund til, at barnet afviser forælderen.
På baggrund af, at ’fremmedgørelse’ ofte bliver tematiseret som et problem i de komplekse sager,
og fordi problemstillingen også har involveret akademisk debat, har flere forskergrupper inden for
de senere år gennemgået de eksisterende empiriske undersøgelser, der har analyseret dette fæ-
nomen (Fidler, Bala & Saini, 2012; Kuehnle & Drozd, 2012; Saini m.fl., 2016). Disse gennemgange
konkluderer kort opsummeret:
Der er ikke forskningsmæssig konsensus om, hvordan fremmedgørelse/fremmedgjorthed
skal defineres og måles. De fleste hidtil udførte undersøgelser er desuden baseret på små
undersøgelsesudvalg eller på tværsnitsbaserede eller retrospektive undersøgelsesdesign,
som ikke kan udrede de komplekse interaktionelle effekter eller sammenligne udfald over
tid. Det overordnede budskab er således, at den eksisterende forskning om ætiologi, præ-
valens, karakteristika og interventioner for fremmedgjorthed har betydelige metodologiske
begrænsninger.
Problemstillingen om fremmedgjorte børn er et observeret fænomen fra den kliniske prak-
sis, men der findes ingen undersøgelser, som kan kortlægge, hvor hyppigt det forekom-
mer. Fremmedgjorthed over for en forælder kan forekomme i alle familietyper, men ses
som nævnt hyppigere i højkonfliktskilsmissesager, hvilket indikerer, at forældrenes konflikt
kan være en formativ faktor. Både mødre og fædre kan blive afvist af deres barn, men i
retssager om forældremyndighed mv. er den afviste forælder af forskellige grunde hyp-
pigst faderen. Fænomenet ses hyppigst blandt større børn (9-15-årsalderen).
Den forælder, som barnet foretrækker, kan ubevidst eller bevidst medvirke til, at barnet af-
viser den anden forælder (parental
alienting behaviour);
en adfærd, som kan udøves af
såvel faderen som af moderen. I nogle tilfælde ses, at begge forældre inducerer negative
opfattelser af den anden forælder i barnet. Begge forældre kan således bidrage til proble-
met. Om forældrekarakteristika har flere undersøgelser peget på, at der hyppigere ses
tegn på psykopatologi og personlighedsforstyrrelser hos den foretrukne forælder, mens
forskningsresultaterne er mere blandede, når det gælder karakteristika hos den afviste
forælder.
Nogle undersøgelser har vist, at fremmedgjorte børn har øget sandsynlighed for at få fø-
lelsesmæssige problemer, i alt fald på den korte bane; andre undersøgelser har ikke kun-
net finde sådanne sammenhænge. Det er påfaldende og interessant, at undersøgelsesre-
sultaterne herom ikke er mere entydige. Der foreligger ikke tilstrækkeligt med viden til at
kunne vurdere eventuelt langsigtede effekter hos børnene.
Selv om begge forældre ikke altid er lige ansvarlige, tilsiger den eksisterende viden sammenfat-
tende om dette komplekse fænomen, at fremmedgjorthed hos børn bør anskues som et familiere-
lationelt problem snarere end som en individuel patologi hos en forælder eller hos barnet (Kuehnle
& Drozd, 2012). Det skal derfor også afslutningsvist understreges, at forældrefremmedgørelse
(parental
alienation)
til dato ikke betragtes som et klinisk, diagnostisk syndrom.
25
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Individuelle forhold hos forældrene
Flere undersøgelser har fundet en forhøjet forekomst af psykisk sygdom og/eller rusmiddelbrug
hos forældre med et højt konfliktniveau under eller efter samlivsbruddet (Helland & Borren, 2015;
Ottosen & Stage, 2011;). Et norsk studie (Ådnanes m.fl., 2011) rapporterede fx, at psykiske van-
skeligheder hos både forældre og børn var mere udbredte i de såkaldte barnefordelingssager,
hvor forældrene ikke kunne nå til enighed om børnene, i forhold til andre sagstyper, som kom ind i
det norske mæglingssystem. Rusmiddelbrug hos en eller begge forældre forekom også væsentligt
oftere i disse barnefordelingssager (uafhængigt af sagens udfald).
Ud over disse belastninger peger nogle forfattere på, at tilstedeværelsen af personlighedsforstyr-
relser hos forældre kan øge risikoen for, at samlivsbruddet udvikler sig til en højkonfliktsag. Navn-
lig forældre med kronisk og alvorlig borderline, narcissistiske og antisociale personlighedsorgani-
seringer kan vise sig at være meget ’besværlige’, når et ægteskab bliver opløst (Kelly, 2003b).
Supplerende omstændigheder kan være, at nogle af disse forældre har svært ved at aflæse bør-
nenes behov, eller at de er ude af stand til at adskille deres egne behov fra barnets. Således fandt
Baum (2004) i en undersøgelse blandt skilsmisseforældre, at de mest konfliktende forældrepar,
særligt fædrene, scorede lavere på selv-differentiering og højere på narcissisme i forhold til skils-
missefamilier, der befandt sig i mindre konfliktramte klynger. Hvis begge forældre udviser adfærds-
træk, som er karakteristiske for sådanne personlighedsforstyrrelser, antages risikoen for vedva-
rende konflikter at være ganske høj (Cohen & Levite, 2012; Donner, 2006; Johnston & Campbell,
1988, Kelly, 2003b).
Forhold, der relaterer sig til den socio-demografiske profil
Ud over de mere sagsrelaterede omstændigheder, som er beskrevet ovenfor, har flere undersø-
gelser, hovedsageligt fra de skandinaviske lande, også fokuseret på mere generelle karakteristika
hos forældre, som er involveret i familieretlige konflikter, herunder deres socio-demografiske profil.
Sammenlignet med intakte familier findes der blandt forældre, som er involveret i de mere kom-
plekse sager om børnene (fx gengangersager eller retssager), oftere tegn på social udsathed i
form af hyppigere arbejdsløshed, et lavere uddannelsesniveau og mere kontakt med de sociale
myndigheder. I forhold til separerede forældre, der aldrig har været i kontakt med de familieretlige
myndigheder, har forældre, der er involveret i juridiske tvister, oftere yngre børn og kortvarige
samlivsforhold (Ottosen, 2000). Deres begrundelser for samlivsophævelsen beror hyppigere på
misbrugsproblemer med alkohol eller stoffer, på psykisk eller fysisk vold, samt på uenigheder ved-
rørende børneopdragelse (Ottosen & Stage, 2011). På tværs af de skandinaviske lande peger
studierne således på, at personer, der er involveret i familieretlige tvister, til en vis grad afviger fra
den gennemsnitlige befolkning i forhold til en række parametre for social udsathed (Familiestyrel-
sen, 2011; Koch, 2000; Ottosen, 2004; Rejmer, 2003; Skjørten, 2005; Wiik m.fl., 2015; Ådnanes
m.fl., 2011).
Ydre markører ved de komplekse sager
Nogle forfattere har peget på, at det ikke kun er forældrenes indbyrdes forhold eller individuelle
karakteristika, der driver og opretholder en familieretlig konflikt, men at konteksten og rammen,
hvori den foregår, også spiller en rolle. Den kontradiktoriske juridiske proces, som en retssag fx er,
kan – bistået af (konfliktoptrappende) advokatrådgivning – i sig selv være et brændstof, der nærer
konflikten (Johnston, 1994). Også inddragelse af familiemedlemmer, støttegrupper, partserklærin-
ger fra psykologer mv. kan bidrage til konfliktoptrapning (Johnston, Roseby & Kuehnle, 2009).
26
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0027.png
Blandt andre ydre markører peger en række forfattere på, at højtkonfliktsagen er karakteriseret
ved, at der anlægges gentagne (rets)sager – i nogle tilfælde selv over mindre problemer (se fx
Birnbaum & Bala, 2010; Stacer & Semen, 2000), at der indsendes og opsamles et overordentligt
omfattende sagsmateriale; at en forælder lader sig repræsentere ved skiftende advokater gennem
sagens historie, eller at en forælder udviser disrespekt for autoriteter i form af overtrædelse af
resolutioner og tilhold eller ved at blive arresteret (Johnston, 2006).
Analyser om faktorer, der prædikerer langstrakte sagsforløb i det
familieretlige system
Gennemgangen ovenfor har sat fokus på, hvad forskningsresultater har vist om karakteristika ved
højkonfliktsager ud fra en række ydre markører og sagsrelaterede eller mere generelle indikatorer.
Indikatorer er observerbare symptomer, der peger på tilstedeværelsen af en højkonfliktdynamik i
en specifik sag. Indikatorer er således faktorer, der kan hjælpe os med at adskille højkonfliktsa-
gerne fra de sager, der ikke er så konfliktfyldte.
Men kan man også indkredse, hvilke forhold der vil øge sandsynligheden for, at et samlivsbrud
udvikler sig til at blive en familieretlig sag, som har de ovennævnte karakteristika?
Vi gennemførte en litteratursøgning efter nyere analyser, der i design var sat op til at prædikere
sandsynligheder for, at en separation ville føre til vedvarende forældrekonflikter eller et langstrakt
familieretligt sagsforløb. Resultatet af denne søgning gav meget sparsomme resultater. Vi fandt
enkelte studier, der over en periode fulgte forældre, som var ved at blive skilt. Måske ikke så over-
raskende viste resultaterne, at samspilsdynamiske faktorer som forældres evne til at kommunikere
og nå til enighed og deres holdninger til børneomsorg havde en statistisk signifikant sammenhæng
med kvaliteten af deres forhold. Evnen til at kommunikere og særligt til at blive enige har også
sammenhæng med, hvor mange retssager forældrene involveres i (Malcore m.fl., 2009; Wesolow-
ski, Nelson & Bing, 2008). Alt i alt bibringer disse analyser således ikke så megen ny viden
1
.
Opsamling og syntese
I dette kapitel har vi, på baggrund af eksisterende forskningslitteratur, belyst, hvilke isolerede te-
maer og markører der typisk kan være på spil i de familieretlige højkonfliktsager. Med inspiration
fra Stewart (2001) har vi samlet disse karakteristika i en stiliseret typologi, der illustrerer, hvorved
højkonfliktsagerne adskiller sig fra sager med et lavere konfliktniveau, jf. tabel 2.1.
1
Desuden identificerede vi en håndfuld artikler, der undersøger og diskuterer, hvilke indsatser eller interventionsprogrammer
(navnlig den såkaldte
Parenting Coordination)
der har vist sig mere eller mindre effektive i sager med et højt konfliktniveau.
Da spørgsmålet om effektmålinger af indsatser ligger uden for formålet med denne gennemgang, belyses disse artikler imid-
lertid ikke her.
27
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0028.png
Tabel 2.1
Karakteristika, indikatorer og markører ved familieretlige højkonfliktsager i forhold til
sager, der er præget af færre konflikter.
Karakteristika ved lavkonfliktsager
Samspilsdynamiske forhold
Konfliktløsning sker med kun lejlighedsvise vredesudtryk
Evne til ikke at sige visse ting i vrede
Negative følelser kan hurtigt bringes under kontrol
Ingen voldshistorie før eller efter separationen.
Karakteristika ved højkonfliktsager
Samspilsdynamiske forhold
Højt konfliktniveau, vrede, gensidig mistillid, nedrakning og
beskyldninger
Vil ikke underkaste sig den anden forælders krav og an-
modninger
En historie med partnervold eller forekomst af trusler,
intimidering og stalking
Forhold vedr. omsorgskapacitet
Kan ikke adskille egne behov fra barnets
Evner ikke at holde barnet fri af konflikten; sætter det i
krydspres
Fundamentale uenigheder om opdragelse og omsorg
Manglende tillid til den anden forælders omsorgskapacitet,
frygt for omsorgssvigt eller overgreb
Beskyldninger om, at den ene forælder fremmedgør bar-
net, fordi det ikke udleveres til samvær
Individuelle forhold
Forekomst af psykisk sygdom, misbrugsproblemer
Vanskeligheder ved at sætte grænser,
Rigid og ufleksibel tænkning om relationer og børns udvik-
ling
Narcissistisk eller anti-social personlighedsstruktur
Tegn på PTSD
Social udsathed eller stressorer, fx knyttet til arbejdsløshed
Ydre markører
Gentagne sager ved de familieretlige myndigheder
Omfattende sagsakter
Triangulering – inddragelse af familiemedlemmer og andre
instanser, herunder sociale myndigheder
Hyppige advokatskift
Disrespekt for autoriteter
Forhold vedr. omsorgskapacitet
Evne til at adskille barnets behov fra forælderens
Mønster, der beskytter børn fra vredesepisoder
Evne til at samarbejde om børnerelaterede spørgsmål
Begge forældre kan tolerere forskelle
Evne til at validere betydningen af den anden forælder
Børns trivselsniveau bliver bedre efter en tilpasningsperio-
de
Individuelle forhold
Ydre markører
Anvendelse af advokater og retssager betragtes som den
sidste udvej
Løbende uenigheder om problemer løses gennem de
daglige rutiner
Det støttende familie- og venskabsnetværk anvendes til at
begrænse konflikter
Hverken gennemgangen ovenfor eller typologien tager højde for, at alvorligheden og antallet af
markører kan variere fra sag til sag. Forskningslitteraturen har gennemgående haft tendens til at
analysere de enkelte tematikker og markører som afgrænsede størrelser og har derfor ikke i vide-
re udstrækning drøftet, hvad akkumuleringen af de nævnte faktorer betyder for en sags forløb. Fra
virkelighedens erfaringer ved vi fx, at en del af disse faktorer ofte optræder samtidigt. Vores ar-
bejdshypotese vil derfor være, at jo flere af de oplistede markører, der optræder i en sag, som
således bidrager til at øge dens kompleksitet, desto større vil sandsynligheden være for, at den får
et vedvarende, langstrakt forløb i det familieretlige system.
Afslutningsvist skal vi bemærke, at forskningslitteraturens perspektiver på højkonfliktfænomenet
ikke nødvendigvis er kongruent med den måde, hvorpå fænomenet bliver debatteret i omverde-
nen. Som nævnt ovenfor er problemstillinger, der knytter sig til fx familievold, relativt velbeskrevet i
litteraturen om højkonfliktsager. Så vidt vi kan bedømme, har der ikke hidtil været særlig meget
fokus på denne problemstilling i en dansk kontekst. Samtidig må vi konstatere, at andre problem-
stillinger fylder meget i den danske debat om de komplekse forældreansvarssager, uden at de
tilsvarende er skænket stor opmærksomhed i den forskningsbaserede litteratur. Det gælder særligt
28
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
i forhold til spørgsmålene om sabotage og chikane. Disse begreber nævnes sporadisk i litteratu-
ren, men vi er ikke stødt på forskningsartikler, som gør disse fænomener til genstand for selv-
stændig analyse.
29
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
30
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
3
RISIKOUDSATHED HOS BØRN I
FAMILIERETLIGE KONFLIKTER
Indledning
I det foregående kapitel har vi, ud fra eksisterende undersøgelser, indkredset, hvad der karakteri-
serer komplekse ’højkonfliktsager’ i forhold til forældreansvarssager, som er mindre komplekse.
Hvilke implikationer har det for de involverede børn? Med afsæt i forskningslitteraturen fokuserer vi
i dette kapitel på, om skilsmissebørn i familieretlige sager er særligt risikoudsatte i forhold til andre
børn: Rummer navnlig de mere komplekse sager komponenter eller såkaldte risikofaktorer, der
kan true børns trivsel, velfærd eller sikkerhed? Viden om dette spørgsmål kan være vejledende
for, hvad familierne bør screenes for, når deres sag bliver oprettet i det familieretlige system.
Hvad er risikofaktorer?
Med risikofaktorer menes forhold, som øger sandsynligheden for, at et barn belastes, eller at dets
udviklingsbane tager en uheldig retning, uden at man derved kan tale om deterministiske sam-
menhænge. Tænkningen om risikofaktorer er knyttet til Bronfenbrenners (1979) teori om, at børns
udvikling foregår inden for en økologisk ramme, bestående af flere lag, som hver især har indfly-
delse på udviklingen: 1) Barnet selv/dets genetik, 2) familiemiljøet, 3) lokalsamfundet og skolen
samt 4) det øvrige omgivende samfund. I hvert af disse lag kan der være faktorer, som påvirker
barnets udviklingspotentialer i en ugunstig retning. Ofte vil det ikke være tilstedeværelsen af en
enkelt risikofaktor eller hændelse, der er udslagsgivende for, om et barn belastes, men flere sam-
tidigt tilstedeværende forhold, der vil påvirke dets udviklingsbane i en negativ retning. Jo flere be-
lastninger, jo dybere de er og jo længere de varer, desto større er sandsynligheden for, at børn
kan knække under presset. Samtidig kan der i barnet og dets omgivelser også være beskyttelses-
faktorer, der fungerer som buffere mod de belastninger, som barnet er udsat for. At vurdere, om et
barn er i risikozonen for mistrivsel eller i egentlig fare, beror således på en samlet afvejning af,
hvilke risiko-og beskyttelsesfaktorer der er i barnet og dets opvækstmiljø.
Mange faktorer kan påvirke børns opvækstbetingelser, uanset om de oplever skilsmisse eller ikke.
Fordi den overordnede hensigt med analysen er at identificere faktorer, som kan indgå i en scree-
ning af de familieretlige sager, beskæftiger vi os her kun med omstændigheder, som ifølge littera-
turen hører til blandt de mest graverende faktorer. Der er altså tale om faktorer, som bør udløse
forhøjet beredskab, fordi børns udviklingsveje kan påvirkes negativt, eller fordi deres sikkerhed er i
fare.
Fordi børn i familieretlige konflikter deler vilkår med andre skilsmissebørn og med børn i alminde-
lighed, har vi foretaget følgende opdeling:
1. Centrale risikofaktorer for børn generelt
2. Centrale risikofaktorer for skilsmissebørn generelt
3. Centrale risikofaktorer for skilsmissebørn, som er involveret i en familieretlig konflikt, her-
under i en højkonfliktskilsmisse.
31
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Centrale risikofaktorer for børn generelt
Som baseline for, hvad man i almindelighed betragter som alvorlige risikofaktorer i børns opvækst,
har vi taget udgangspunkt i
The Adverse Childhood Experiences Study
(ACE Study). Det er et
stort amerikansk studie, som blev gennemført i slutningen af 1990’erne og omfattede omkring
17.000 deltagere. Studiet undersøgte sammenhænge mellem bestemte, alvorlige oplevelser i
barndommen og mulige helbredsmæssige konsekvenser senere i tilværelsen. ACE-undersøgelsen
har vist, at bestemte oplevelser tidligt i livet er væsentlige risikofaktorer for sygdom og død og kan
medføre, at den generelle livskvalitet og trivsel reduceres væsentligt. Jo flere graverende barn-
domsoplevelser man har været udsat for, desto større er risikoen for negative udfald. Blandt ek-
sempler på sådanne negative udfald er depression, alkoholisme og stofmisbrug, tidligt moderskab,
leversygdomme, rygning, ringe akademiske færdigheder, risiko for vold og tidlig død (Felitti m.fl.,
1998).
ACE-studiet opererer med ti velkendte risikofaktorer, der gennemgående bliver opfattet som helt
centrale inden for de forskningsparadigmer, som beskæftiger sig med børnemishandling, børns
udviklingspsykopatologi og socialt udsatte børn (se fx Broberg, 2005; Cash, 2001; Christoffersen,
2010; Dubowitz, & Depanfilis, 2000; Freij, 2006; Lagerberg & Sundelin, 2000; Lippe & Wilkinson,
2005; Werner, 1996).
Fem af de ti risikofaktorer omhandler
forældrenes manglende omsorgskapacitet
og belyser, om
barnet har oplevet børnemishandling (eller omsorgssvigt). Der sondres mellem aktive overgreb og
udeladelser (vanrøgt). Til de aktive overgreb hører 1) følelsesmæssig/psykologisk mishandling
(om barnet degraderes, ydmyges, udskammes, nedrakkes, afvises), 2) fysisk mishandling (slag,
skub, kast med noget, der giver skader eller mærker) og 3) seksuelle overgreb (samleje eller an-
den seksuel omgang). Til forsømmelserne hører 4) følelsesmæssig vanrøgt (manglende kærlig-
hed, nærhed og støtte) samt 5) fysisk vanrøgt (manglende mad, upassende beklædning, mang-
lende basal omsorg).
De øvrige fem risikofaktorer omhandler
barnets familieforhold:
Om barnet lever i en husstand med
familiemedlemmer, der 6) er psykisk syge (fx depressive, alvorligt psykisk syge eller selvmordstru-
ede), 7) har alkohol- eller andre misbrugsproblemer, eller 8) er kriminelle, dvs. har været i fængsel.
9) Familievold, forstået som faderens eller en samlevers alvorligere overgreb mod moderen, be-
tragtes også som en graverende risikofaktor. Den sidste faktor omhandler 10) husstandsorganise-
ringen, fx om forholdene i hjemmet er præget af vedvarende uoverensstemmelser, af desorganise-
ring eller om barnet har oplevet, at forældrene bliver skilt. Skilsmisse bliver således betragtet som
en graverende barndomsoplevelse; en problemstilling, som vi vender tilbage til nedenfor.
Udvalget af de nævnte risikofaktorer kan forklares ud fra tilknytningsteorien, der er en central for-
ståelsesramme i forhold til børn, som udsættes for svigt fra de nære omsorgspersoners side, dvs.
hvor barnet ikke får den nødvendige pleje og omsorg, er udsat eller eksponeret for forskellige for-
mer for overgreb, eller bliver mødt med uforudsigelighed (jf. Broberg, 2005, s. 199). Bowlby
(1982), en af tilknytningsteoriens centrale ophavsmænd, opererede med den grundlæggende hy-
potese, at mennesket er genetisk/biologisk forprogrammeret til at knytte sig til andre. Det lille barn
er disponeret til at søge nærhed og kontakt med omsorgsgiver, navnlig når det føler sig utrygt,
bange eller er oprevet. Der iagttages forskellige tilknytningsmønstre: Barnet vil udvikle en tryg
tilknytning, hvis forældrene er sensitive over for og indsigtsfulde i forhold til barnets følelsesmæs-
sige behov, mens børn, der ikke er sikre på, at de kan få trøst og beskyttelse, vil udvikle en utryg,
undgående, ambivalent eller disorganiseret tilknytning, jf. Ainsworth m.fl. (1978).
32
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0033.png
På grundlag af de tidlige samspilserfaringer udvikler barnet en opfattelse af sig selv, af sin om-
sorgsperson (oftest mor) og af, hvad det kan forvente af andre mennesker. Små børn, der oplever,
at deres behov bliver dækket, forventer at dette vil fortsætte, mens børn, der oplever uforudsige-
lighed eller bliver behandlet hårdhændet, ikke vil forvente andet. De tilknytningsmønstre, børn
udvikler, står således i forhold til deres erfaringer. Børn kan med andre ord knytte sig til nogen, der
svigter eller mishandler dem, samtidig med at de oplever dem som truende eller skræmmende.
Det sætter dem i en umulig konfliktsituation (Broberg, 2005).
Nyere forskning peger på, at et opvækstmiljø, som er præget af vedvarende utryghed og uforudsi-
gelighed, hvor den nødvendige voksenstøtte ikke er til stede, kan medføre, at barnets stressre-
spons bliver kronisk aktiveret (toksisk stresseksponering). En sådan form for langvarig aktivering
af stress response-systemet kan forstyrre udviklingen af hjernens arkitektur og andre organsyste-
mer og afstedkomme stressrelaterede sygdomme og kognitiv svækkelse, såvel i barndommen
som langt ind i voksenalderen (Shonkoff m.fl., 2012).
De ovennævnte, meget grundlæggende, risikofaktorer er også relevante for det familieretlige felt.
Vi foretog en stikprøve af udvalgte videnskabsformidlende værker, der henvender sig til professio-
nelle inden for det familieretlige område
2
. Gennemgangen af den udvalgte litteratur viste, at stort
set alle forfattere opremser disse alment gældende risikofaktorer i deres vidensformidling til de
familieretlige praktikere. Når det gælder det komplekse fænomen børnemishandling (også be-
nævnt som omsorgssvigt), behandler forfatterne det oftest som et samlet kompleks uden at gå i
detaljer med dets enkelte aspekter. Man skal her have in mente, at erkendelsesinteressen i den
familieretlige litteratur er at kaste lys over (minimums)standarden for det acceptable forældreskab,
dvs. at dens blik er rettet mod det normaliserede forældreskab; ikke det afvigende (som ligger
inden for de sociale myndigheders ressort). En påfaldende afvigelse fra ACE-batteriet (og andre
studier om risikofaktorer) er dog, at den familieretlige litteratur ikke gennemgående inkluderer for-
ældres/familiemedlemmers kriminalitet som en graverende barndomsoplevelse.
Prævalens: risikofaktorer blandt forskellige udsnit af danske børn
Det amerikanske ACE-studie viste, at graverende barndomsoplevelser er almindelige. Næsten to
tredjedele af undersøgelsens deltagere rapporterede om mindst én alvorlig risikofaktor, og mere
end en ud af fem rapporterede tre eller flere af disse faktorer.
I Danmark findes der ingen tilsvarende undersøgelser, som har belyst, hvor store dele af befolk-
ningen, der har haft multiple (dvs. akkumulerede) negative barndomserfaringer. Men der findes
danske studier, som har fokuseret på disse faktorer enkeltvist, og de har, som den amerikanske
undersøgelse, fundet, at nogle alvorlige barndomserfaringer er ganske udbredte. Det gælder især
erfaringerne med at have oplevet skilsmisse gennem barndommen.
Ifølge ACE-studiets batteri af risikofaktorer er børn, der oplever familiebrud, allerede på forhånd
disfavoriserede i forhold til andre børn. Men vi er også interesserede i at vide, om danske skils-
missebørn, inklusive dem, som involveres i familieretlige sager, derudover er mere udsat for nega-
tive barndomserfaringer end den øvrige børnebefolkning. Den viden er nyttig at have, hvis man vil
2
1) Som eksempler på videnskabelige reviews, der formidler viden om risikofaktorer hos skilsmissebørn, inddrog vi værker af Joan
B. Kelly (2003a; 2012) og Paul Amato (2005; 2010), der i en menneskealder har været førende forskere på skilsmisseområ-
det. 2) Som eksempler på værker, der henvender sig til familierettens generalister (’parent coordinators’, dvs. jurister; social-
arbejdere; mæglere psykologer), inddrog vi guidelines fra AFFC og APA, samt den australske Detection of Overall Risk
Screening Handbook. 3) Som eksempler på specialiseret litteratur, der henvender sig til psykologer, der udarbejder børne-
sagkyndige undersøgelser, eller skal udrede højkonfliktskilsmisser, inddrog vi Goldstein (2016) og Johnston, Roseby &
Kuehnle (2009).
33
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0034.png
udvikle et screeningsværktøj til den familieretlige praksis. Har klientellet i statsforvaltningen hyp-
pigt nogen problembelastninger, som man derfor bør være særligt opmærksom på?
Dette spørgsmål er ikke belyst i nogen undersøgelse tidligere. I det omfang informationerne over-
hovedet findes, har vi været nødt til at stykke dem sammen fra forskellige datakilder og undersø-
gelser. Resultaterne er sammenstillet i tabel 3.1. Da disse datakilder er baseret på forskellige un-
dersøgelsesudvalg og spørgemetoder, er sammenligningen tentativ. Ikke desto mindre tilvejebrin-
ger sammenstillingen et indtryk af, om forekomsten af risikofaktorer varierer blandt de forskellige
udsnit af børn.
Tabel 3.1
Tentativ prævalens af alvorlige barndomsoplevelser (risikofaktorer) blandt danske
børn generelt, blandt skilsmissebørn og blandt skilsmissebørn i familieretlige konflik-
ter.
Børn/familier med familieret-
lige sager i DK
Samlet omfang kendes ikke.
Blandt småbørnsmødre
med samværssag i SF oply-
ser 6,8 pct., at fysisk vold
mod småbørn var årsag til
brud (Kilde: BFU, 1999).
Alvorlige barndoms-
oplevelser:
Fysisk mishandling
Danske børn generelt
5,6 pct.
(Kilde: Vammen & Christof-
fersen, 2013)
7 pct. (15-19-årige)
(Kilde: Ottosen m.fl., 2010)
Danske skilsmissebørn
Øget risiko, samlet omfang
kendes ikke
(Kilde: Oldrup m.fl., 2016)
9,2 pct. (15-19-årige)
(Kilde: Ottosen m.fl., 2010)
Blandt småbørnsmødre: 3,6
pct. oplyser, at fysisk vold mod Blandt småbørnsmødre
småbørn var årsag til brud
med højkonfliktsag (ved
(Kilde: BFU, 1999)
retten) (2003) var den tilsva-
rende andel 14,8 pct.
3
(Kilde: BFU, 1999; 2003 )
Psykologisk mishandling /
psykisk vold
5,3 pct.
(Kilde: Vammen & Christof-
fersen, 2013)
Samlet omfang kendes ikke
Blandt småbørnsmødre: 8,3
pct. oplyser, at psykisk vold
mod småbørn er årsag til brud
(Kilde: BFU, 1999)
Samlet omfang kendes ikke
Blandt småbørnsmødre
med samværssag i SF oply-
ser 14,7 pct., at psykisk vold
mod småbørn var årsag til
brud (BFU, 1999).
Blandt småbørnsmødre
med højkonfliktsag (ved
retten) (2003) var den tilsva-
rende andel 26,8 pct.
(Kilde: BFU, 1999; 2003)
1,2 pct.
(Kilde: Vammen & Christof-
fersen, 2013)
3,1 pct.
(Kilde: Vammen & Christof-
fersen, 2013)
Øget risiko, omfang kendes
ikke
(Kilde: Oldrup, 2016)
Omfang kendes ikke
Omfang kendes ikke
Seksuelle overgreb
(Fysisk) vanrøgt
Omfang kendes ikke
(fortsættes)
Opvækst med psykisk syg
forælder
Det anslås, at ca. 8 pct. af
børn og unge under 15 år
vokser op i familier med
psykisk sygdom
(Kilde: Sundhedsstyrelsen,
2012).
Blandt skilte mødre til 18-årige
børn oplyser 7 pct., at psykisk
eller fysisk sygdom var årsag
til samlivsbruddet
(Kilde: BFU, 2014)
Klientel i SF – 1. henvend.
17 pct. mødre og 16 pct.
fædre oplyser, at problemet
skyldes psykisk sygdom
(Kilde: Denne undersøgelse)
Højkonfliktsager (forældre
3 Henvisningen ’BFU’ refererer til datakørsler fra SFIs børneforløbsundersøgelse i 1999, 2003 og 2014.
34
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0035.png
Alvorlige barndoms-
oplevelser:
Danske børn generelt
Danske skilsmissebørn
Børn/familier med familieret-
lige sager i DK
med retssag) samlivsbruddet
forårsaget af psykisk sygdom
i 19 pct. af tilfældene i flg.
fædre hhv. 17 pct. iflg. Mødre
(Ottosen & Stage, 2011)
Opvækst med alkohol (og evt.
I alt har 19,3 pct. blandt
voksne i alderen 18-64 år
andre misbrugsproblemer)
som barn eller teenager boet
sammen med nogen, som
drak for meget. Blandt perso-
ner, der voksede op med
nogen, som drak for meget,
svarer 44,8 pct., at de blev
meget negativt påvirket af
dette, svarende til 8,6 pct. af
populationen (Kilde: Jensen,
Juel & Ekholm, 2016)
Blandt skilte mødre oplyser 18
pct., at alkoholproblemer var
medvirkende årsag til samlivs-
bruddet. 6 pct. oplyser desu-
den om andre misbrugspro-
blemer
(Kilde: BFU, 2014)
Klientel i SF – 1. henvend.
18 pct. mødre og 6 pct. fædre
oplyser, at problemet skyldes
alkohol eller andre misbrugs-
problemer
(Kilde: Denne undersøgelse)
Højkonfliktsager (forældre
med retssag)
19 pct. af mødre og 4 pct. af
fædre oplyser, at misbrugs-
problemer var årsag til brud-
det.
(Kilde: Ottosen & Stage,
2011)
Opvækst med en krimi-
nel/fængslet forælder
5-6 pct. af en børneårgang
oplever, at mindst én foræl-
der har afsonet en kortere
eller længere straf i løbet af
deres barndom (0-17 år)
(Kilde: Oldrup m.fl., 2016;
BFU, 2013)
11-13 pct. af børn med sepa- Omfang kendes ikke
rerede forældre har oplevet, at
mindst én forælder har afsonet
(fortsættes)
en kortere eller længere straf i
løbet af deres barndom (0-17
år)
(Kilde: BFU, 2013).
Klientel i SF – 1. henvend
10 pct. mødre og 4 pct. fædre
oplyser, at fysisk
vold/overgreb er et problem,
mens 25 pct. mødre og 11
pct. fædre henviser til psykisk
vold/chikane
(Kilde: Denne undersøgelse.)
Højkonfliktsager (forældre
med retssag)
23 pct. mødre og 5 pct. fædre
oplyser, at fysisk partnervold
var årsag til bruddet. 36 pct.
af mødre og 10 pct. af fædre
oplyser, at psykisk vold var
grunden.
(Ottosen & Stage, 2011)
Irrelevant
Opvækst med vold mellem
forældre
Blandt 14-årige har 4 pct.
Blandt skilte mødre oplyser 7
oplevet vold mellem forældre. pct., at samlivsophævelsen
(Kilde: Oldrup m.fl., 2016)
skyldtes fysisk vold, mens
psykisk vold var en medvir-
5,3 pct. danske børn vokser kende årsag hos 16 pct.
op i familier, som er registre- (Kilde: BFU, 2014)
ret med én eller flere volds-
episoder, inden barnets 8. år
(Kilde: Vincent, Bøg & Lind-
berg, 2017)
Har oplevet skilsmisse gen-
nem barndommen
Omkring hvert tredje barn
Irrelevant
oplever gennem opvæksten,
at forældrene går fra hinan-
den
(Kilde: Danmarks Statistik,
2017)
Når det gælder forekomst af
børnemishandling (omsorgssvigt),
savner vi eksakte informationer
om, hvor mange skilsmissebørn der som helhed er udsat for fysiske, psykologiske og seksuelle
overgreb samt vanrøgt. Derfor ved vi som helhed heller ikke, hvor hyppigt omsorgssvigt forekom-
mer blandt børn, der involveres i en familieretlig konflikt. Vi ved dog, at danske skilsmissebørn har
en forøget risiko for at opleve fysiske og seksuelle overgreb (Oldrup m.fl., 2016; Holt m.fl., 2017 I
undersøgelsen ’Børn og Unge i Danmark’ (Ottosen m.fl., 2010) svarede 15-19-årige unge fra brud-
35
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
te familier noget hyppigere (9 pct.) end jævnaldrende fra intakte kernefamilier (5 pct.), at de havde
oplevet at blive tævet eller slået af deres forældre.
I SFIs børneforløbsundersøgelse blev separerede mødre til 3�½ år gamle børn i 1999 spurgt, om
fysisk eller psykisk vold mod børn var blandt årsagerne til, at forældrene gik fra hinanden. 3,6 pct.
af småbørnsmødrene svarede, at fysisk vold mod barnet eller børnene var blandt årsagerne, mens
psykisk vold mod børn blev oplyst som skilsmissegrund af 8,3 pct. Blandt dem, der endte i en fa-
milieretlig sag, var voldsforekomsterne mod børn højere. Blandt de småbørnsforældre, som havde
haft en eller flere samværssager i Statsforvaltningen (målt i 1999), havde en udløsende årsag til
bruddet været fysisk vold mod børn for 6,8 pct. ifølge mødrene, mens psykisk vold var blandt år-
sagerne hos 14,7 pct. Blandt dem, der havde haft en højkonfliktsag (retssag om forældremyndig-
hed, målt i 2003), var forekomsterne af vold mod børn endnu højere. Blandt disse mødre oplyste
14,8 pct., at fysisk vold mod børn var en grund til bruddet, mens 26,8 pct. svarede, at samlivet var
opløst på grund af psykisk vold mod børnene. Fordi vold mod småbørn alt andet lige er en sjælden
årsag til familieopløsning, og fordi langt fra alle forældre kontakter familieretten, er talgrundlaget
bag disse opgørelser ikke stort. Men de indikerer, at skilsmissebørn, der har været udsat for fysisk
eller psykisk vold, hyppigere vil være at finde i de familieretlige sager, særligt i højkonfliktsagerne.
Ifølge en befolkningsundersøgelse om børnemishandling (Armour, Elklit & Christoffersen, 2014)
har 14 pct. af unge danskere på 25 år følt sig svigtet af deres omsorgsgivere gennem opvæksten.
Denne information kan vi tentativt sammenstille med oplysninger fra separerede forældre, som har
en sag i statsforvaltningen. Her rapporterer 30 pct. af mødrene og 17 pct. af fædrene, at utilstræk-
kelig omsorg for barnet er en kilde til forældrenes aktuelle problemer. Vi skal tilføje, at vi ikke har
oplysninger om dybden i de svigt, som forældrene rapporterer om. Med det forbehold, at den ene
undersøgelse er baseret på unges besvarelser og den anden på forældrenes, tyder billedet – for-
sigtigt tolket – på, at problemer med svigtende omssorgskapacitet er mindst lige så udbredte
blandt statsforvaltningens klientel, som det opleves blandt danske unge generelt.
Sundhedsstyrelsen (2012) anslår, at ca. 8 pct. af danske børn vokser op med en
psykisk syg for-
ælder,
uden at vi kender alvorligheden af sygdommen, herunder hvad den betyder for børnene.
Omfanget svarer nogenlunde til de oplysninger, som findes i Børneforløbsundersøgelsen om
skilsmissebørn generelt (datakørsler fra BFUs 6. indsamling i 2014). Her oplyser 7 pct. af de sepa-
rerede mødre til 18-årige børn, at psykisk eller fysisk sygdom var blandt årsagerne til, at forældre-
ne gik fra hinanden. I de data, som hidrører fra forældre med en sag i statsforvaltningen, oplyser
17 pct. af mødrene og 16 pct. af fædrene, at psykisk sygdom er en kilde til deres problemer.
Samme høje niveau har vi også fundet i en undersøgelse blandt forældre med en forældrean-
svarssag ved retten, hvor 17-19 pct. af forældrene – mødre såvel som fædre – oplyste, at psykisk
sygdom var baggrunden for deres brud. Psykisk sygdom ser således ud til at være hyppigere fore-
kommende blandt det familieretlige klientel end blandt danske børn i almindelighed og blandt
skilsmissebørn generelt.
Bedømt på besvarelser fra voksne, der har givet oplysninger om deres barndomsoplevelser,
skønnes 19 pct. af danske børn at vokse op i
hjem, hvor der bliver drukket for meget
(Jensen, Juel
& Ekholm, 2016). Blandt dem mener knap halvdelen, at de blev påvirket negativt af forældrenes
drikkeri. I de undersøgelser, hvor vi har oplysninger om skilsmissebørns opvækstforhold, herunder
også dem, der involveres i en familieretlig konflikt, er niveauet omtrent det samme, hvis vi lægger
mødres besvarelser til grund: 18 pct. af skilte mødre svarer, at alkohol- eller andre misbrugspro-
blemer var årsag til samlivsbruddet, lige som 18 pct. af mødre, der er involveret i en familieretlig
sag (hvad enten der er tale om en højkonfliktsag eller ikke), svarer, at misbrug er et problem. Iføl-
ge separerede fædre er alkoholproblemer dog et sjældent forekommende fænomen (4-6 pct.). En
36
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
ganske stor andel af danske børn synes således at vokse op med forældre, der drikker for meget,
men konservativt fortolket ser det ikke ud til, at skilsmissebørn er særligt udsatte ud fra de forelig-
gende data.
Ny dansk forskning viser, at 5-6 pct. af danske børn har en opvækst, hvor en forælder – oftest en
far – har været
fængslet.
En særanalyse til denne gennemgang viser, at der er stor forskel på,
hvilken familietype børn lever i. Mens 2 pct. af børn med samlevende forældre har oplevet, at en
forælder har været fængslet, er den tilsvarende andel blandt skilsmissebørn 11-13 pct. (BFU-data,
2013). En undersøgelse om børn med fængslede forældre (Oldrup m.fl., 2016) viser således, at
kun 18 pct. af de børn, der har (haft) en fængslet forælder, lever i en kernefamilie. De øvrige bor i
en eneforsørgerfamilie, en stedfamilie eller er anbragt uden for hjemmet.
Det er svært at tilvejebringe et eksakt indblik i, hvor mange børn der eksponeres for vold i hjem-
met, blandt andet fordi
partnervold
kan måles på forskellige måder. Spørger man børn og unge
selv, svarer 4 pct. af de 14-årige, som går i 8. klasse, at de har oplevet vold mellem forældrene
(Oldrup m.fl., 2016). Vincent, Bøg & Lindberg (2017) finder, at 5,3 pct. af alle danske børn vokser
op i familier, som er registreret med en eller flere voldsepisoder, inden barnet fylder otte år. Man
må antage, at gentagne erfaringer med partnervold ofte vil føre til, at offeret vælger at forlade for-
holdet for at beskytte sig selv og børnene. Justitsministeriets offerunderundersøgelse viser da
således også, at fraskilte kvinder med børn er den familietype, der hyppigst har været udsat for
partnervold. I SFIs Børneforløbsundersøgelse rapporterer 7 pct. af de skilte mødre, at samlivet
blev opløst på grund af fysisk vold, mens 16 pct. oplyser, at psykisk vold var bevæggrunden. Ana-
lyser fra dette datasæt (BFU, 1999) viser, at fysisk og psykisk vold er indbyrdes forbundne fæno-
mener. 80 pct. af de mødre, der oplevede fysisk vold, var også samtidig udsat for psykisk vold.
Samtidig var de skilsmissebørn, som havde levet i familier med partnervold, langt mere ekspone-
rede for selv at blive udsat for fysisk eller psykisk vold i forhold til børn, hvor der var andre årsager
til bruddet.
De tilgængelige informationer tyder på, at skilsmisseforældre, der har en familiehistorie med part-
nervold med sig i bagagen, hyppigere havner i en familieretlig konflikt. Tager vi fortsat afsæt i be-
svarelser fra mødre, oplyser 10 pct. af dem, der henvender sig til statsforvaltningen for første
gang, at fysisk vold er et problem, mens 25 pct. rapporterer om psykisk vold eller chikane. I de ofte
mere komplekse sager, der ender ved byretten, har 23 pct. af mødrene oplevet fysisk vold og 36
pct. psykisk vold (Ottosen & Stage, 2011). Analyser fra SFIs børneforløbsundersøgelse viser til-
svarende høje rapporteringer om partnervoldserfaringer blandt de mødre, der har været involveret
i familieretlige sager i statsforvaltningen eller ved retten (BFU, 2003). Ud fra de datasæt, hvori der
også er besvarelser fra skilte fædre, finder vi hos dem et systematisk lavere rapporteringsniveau
om partnervold: 4-11 pct., afhængigt af undersøgelsesudvalget og af, hvilken voldstype der er tale
om.
På det foreliggende grundlag kan vi konkludere, at vold mellem forældre fremstår som en signifi-
kant problemstilling for mindst en af forældrene i en del af de sager, der ender ved de familieretlige
myndigheder.
Delopsamling
I dette afsnit har vi gennemgået nogle centrale faktorer, som man ved kan påvirke børns udvikling
negativt på både den korte og den lange bane. Litteratur, der henvender sig til den familieretlige
praksis, har peget på, at stort set alle disse faktorer også er relevante for bedømmelsen af foræl-
dreansvarssager. Endelig har vi søgt at tilvejebringe et billede af, hvor hyppigt disse alvorlige
barndomserfaringer forekommer i forskellige segmenter af den danske børnebefolkning, herunder
37
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0038.png
blandt dem, der involveres i en familieretlig konflikt. I forhold til danske børn i almindelighed peger
billedet på, at:
Skilsmissebørn har øget risiko for at opleve eller have oplevet fysiske og seksuelle over-
greb
Der er grundlag for at antage, at børn i familieretlige sager hyppigere har været udsat for
fysisk eller psykisk vold af en forælder
Forældre til børn i familieretlige sager oplever mindst lige så hyppigt som unge generelt
problemer med svigtende omsorgskvalitet
Børn i familieretlige sager har dobbelt så hyppigt en psykisk syg forælder
Børn i familieretlige sager ser ikke umiddelbart ud til hyppigere at have forældre med al-
koholproblemer
Skilsmissebørn har øget risiko for at have en fængslet forælder
Børn i familieretlige konflikter har meget hyppigere haft en opvækst med familievold
I kraft af en gennemgående hyppig rapportering om alvorlige barndomsoplevelser giver opgørel-
sen alt i alt grundlag for at antage, at børn i familieretlige konflikter gennemsnitligt set må forventes
at være mere risikoudsatte.
Afslutningsvist skal vi tilføje nogle få supplerende bemærkninger:
For det første er der sammenfald (komorbiditet) mellem de risikofaktorer, som vi har behandlet:
Som nævnt ovenfor har børn fx større risiko for at blive udsat for vold, hvis der også forekommer
partnervold. Bliver børn udsat for fysisk vold, er der større risiko for, at de også udsættes for psy-
kisk vold. Og ofte har børns sandsynlighed for at blive udsat for forskellige slags børnemishandling
sammenhæng med, om forældrene er belastet af misbrugsproblemer, psykisk sygdom eller krimi-
nalitet, eller med, om familien er blevet opløst. Vi giver et par illustrerende eksempler på disse
overlappende sammenhænge i tabel 3.2.
Tabel 3.2
Eksempler på, hvordan risikofaktorer indbyrdes hænger sammen.
Faktorer, der har sammenhæng med den alvorlige barndomsoplevelse iflg. danske studier
Hos børn: har handicap (ADHD, hjerneskade, mental retardering), dreng (0-7 år)
Hos forældre: alkoholmisbrug, ADHD, selvmordsforsøg, tidligt moderskab, psykiatrisk diagnose,
ingen uddannelse, forældre er kriminelle (modtaget dom)
I familien: vold i hjemmet; familieopløsning
Seksuelle overgreb:
Hos børn: har handicap, pige
Hos forældre: alkoholproblemer, langvarig arbejdsløshed, mor har ingen uddannelse, mor har
psykiatrisk diagnose, forældre har dom
I familien: vold i familien, familieopløsning
Kilde:
Holt m.fl., 2017; Oldrup m.fl., 2016.
Udsat for alvorlig
barndomsoplevelse:
Fysisk mishandling:
For det andet skal vi gøre opmærksom på, at selv om vi her har fremdraget centrale risikofaktorer
for børns udviklingsbetingelser, så er listen langtfra udtømt. Fx ved man, at det kan påvirke børn
negativt at vokse op i hjem, hvor opdragelsesstilen er autoritær (Dahl, 2014), i hjem, hvor foræl-
drene er langvarigt arbejdsløse eller hvor der er fattigdom (Christoffersen, 1996). Man ved fx også,
38
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0039.png
at børn kan traumatiseres af voldsomme begivenheder som krig, eller blive belastet, hvis en for-
ælder bliver alvorligt syg og dør.
For det tredje har forhold hos barnet selv indflydelse på dets risikoudsathed. En væsentlig faktor er
fx barnets alder: Det kan således have langt mere ødelæggende virkninger for små børn end for
større børn at blive udsat for omsorgssvigt, fordi det neurale netværk i hjernen endnu ikke er ud-
viklet (Buchanan, 2014). Man ved også, at barnets temperament eller særlige forhold hos barnet,
fx handicap eller diagnoser, kan gøre det mere risikoudsat, fx for fysiske og seksuelle overgreb
(Holt m.fl., 2017).
Risikofaktorer for skilsmissebørn generelt
4
Efter næsten fire årtiers forskning er der i dag en ret sikker og robust viden om nogle aspekter ved
skilsmissebørns forhold, selv om der fortsat er huller, som er svære at udfylde. Andre typer viden
bliver løbende justeret, fordi der dukker nye og bedre resultater op, eller fordi den sociale virke-
lighed ændrer sig. Det gælder fx i forhold til spørgsmålet om deleordninger, hvor der i løbet af de
senere år er blevet gennemført en række nye studier. Endelig er der væsentlige spørgsmål, som
man forskningsmæssigt ikke ved så meget om, enten fordi de er svære at belyse, eller fordi om-
fanget af empiriske studier om emnet endnu ikke er tilstrækkeligt stort. Et eksempel herpå er pro-
blemstillingen om, hvorvidt små børn kan tåle at være i deleordninger (Ottosen, 2016b).
Hvordan klarer skilsmissebørn sig i forhold til børn i intakte familier?
Som omtalt ovenfor betragtes skilsmisse i almindelighed som en alvorlig barndomsoplevelse. In-
den vi bevæger os ind på spørgsmålet om,
hvordan
skilsmissebørn klarer sig i forhold til børn, der
lever i kernefamilie, bør vi nævne, at det ’at klare sig’ kan måles på forskellig vis. Nogle studier
fokuserer på den psykologiske trivsel, dvs. om børn har internaliserende problemer (fx depressi-
onssymptomer og andre tegn på psykologiske kvaler) eller eksternaliserende problemstillinger
(kriminel og antisocial adfærd). Man kan også belyse, hvordan børn klarer sig ved at fokusere på
deres kognitive kompetencer, fx deres præstationsniveau i skolen, eller på om de dropper ud af et
uddannelsesforløb. Det kan give et fingerpeg om børn eller unges livschancer på den lange bane.
Risikoadfærd og livsstilsindikatorer kan være en tredje indfaldsvinkel til at måle trivslen, særligt
blandt de ældre børn og unge.
Nogle studier har fokuseret på helbredet (psykosomatiske lidelser og stress) eller på det almene
velbefindende (livstilfredshed og selvværd); andre har belyst børns sociale relationer til jævnald-
rende (fx social accept og mobning) eller på forholdet til forældrene. Endelig er der studier, som
interesserer sig for, om skilsmisse har langsigtede konsekvenser, fx om børn med skilsmisseerfa-
ringer har lavere sandsynlighed for selv at stifte familie, eller om de selv hyppigere bliver skilt som
voksne. Viften af trivselsindikatorer er med andre ord lang og gradueret. Den strækker sig fra det
psykopatologiske område til de mere normale, men dog bekymringsvækkende, sider ved børns liv.
De fleste undersøgelser, som gennem tiden – og ud fra forskellige trivselsmål – har undersøgt,
hvordan skilsmissebørn klarer sig i forhold til børn i intakte familier, viser, at det store flertal klarer
sig lige så godt, men også at det mindretal, som ikke klarer sig så godt, er noget større end blandt
børn, der vokser op med begge forældre i en kernefamilie (Amato, 2005; 2010). Selv om skilsmis-
se over tid er blevet mere almindeligt og acceptabelt, har skilsmissebørnene gennemsnitligt en
4
Afsnittet er et bearbejdet uddrag fra Ottosen (2016b): Delebørn.
39
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0040.png
lavere kognitiv, social og emotionel trivsel end dem, der bor i kernefamilier. Men forskellene mel-
lem de to grupper er snarere beskedne end store.
Disse forskelle finder vi også blandt danske børn. Om børns psykologiske trivsel har SFIs Børn-
eforløbsundersøgelse ved gentagne målinger på forskellige alderstrin vist, at børn med skilsmis-
seerfaringer lidt hyppigere end børn, der vokser op i intakte kernefamilier, falder uden for det triv-
selsmæssige normalområde. I undersøgelsen Børn og Unge i Danmark (Ottosen m.fl., 2010;
2014) fandt vi signifikante og systematiske tegn på, at unge med skilsmisseerfaringer lidt hyppige-
re er udsatte i forhold til risikoadfærd (sundhed, rusmidler, kriminalitet) i forhold til jævnaldrende,
der bor i kernefamilier. Andre danske studier har vist, at børn, der oplever familieskift, gennemsnit-
ligt klarer sig dårligere i uddannelsesforløbet (Rasmussen, 2009).
Figur 3.1
Andel fra kerne- og skilsmissefamilier, der ligger uden for det trivselsmæssige nor-
malområde, belyst ved SDQ i 7-, 11-, og 15-årsalderen. Procent.
0
7 år (2003)
Kernefamiliebørn
Skilsmissebørn
5
10
15
20
25
11 år (2007)
Kernefamiliebørn
Skilsmissebørn
15 år (2011)
Kernefamiliebørn
Skilsmissebørn
Borderline
Kilde:
SFIs børneforløbsundersøgelse, 2003, 2007, 2011.
Abnormal
Figur 3.1 illustrerer, hvordan danske skilsmissebørn klarer sig i forhold til børn i intakte familier.
Resultaterne hidrører fra en psykologisk trivselsmåling, der blev udført i SFIs Børneforløbsunder-
søgelse, da børnene var 7, 11 og 15 år, dvs. i skolealderen (Ottosen, 2004; Ottosen & Stage,
2012). Vi brugte et internationalt anvendt og standardiseret psykometrisk instrument, ‘Strenghts
and Difficulties Questionnaire’ (SDQ).
SDQ bliver brugt til at screene børns mentale tilstand i både
forskning og den kliniske praksis, og den belyser fem dimensioner af barnets trivsel: Prosocial
adfærd, dvs. om barnet opfører sig sådan, at kontakten til andre børn fremmes, samt forekomst af
emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet og manglende koncentration, og proble-
mer i forhold til kammeraterne. Hvert af de fem områder består af fem spørgsmål. SDQ tilvejebrin-
ger desuden et samlet mål for børns sociale og psykiske vanskeligheder og styrker, som inklude-
rer fire af de fem nævnte områder. Ud fra besvarelsesmønstret får børnene et antal ’scores’, der
placerer dem inden eller uden for det normale trivselsområde. De, der falder uden for normal triv-
sel, kan enten befinde sig i grænsefladen mellem normal og unormal trivsel (borderline) eller være
i abnormal trivsel. Figur 3.1 viser kun andelene, der falder uden for det normale trivselsområde.
Trivselsniveauet svinger lidt, afhængigt af, hvilken aldersgruppe der er tale om, men uanset dette
er der ved hver måling ca. dobbelt så mange skilsmissebørn som kernefamiliebørn, der falder
40
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
uden for det normale trivselsområde. Det virker umiddelbart dramatisk. Men vender man billedet
på hovedet, er resultatet også, hvis vi bruger de 7-årige som eksempel, at 84 procent af skilsmis-
sebørnene er i normal trivsel mod 92 procent af kernefamiliebørnene. En procentforskel på otte
point må alt andet lige siges at være beskeden.
Spørgsmålet er nu, hvorfor skilsmissebørn klarer sig lidt dårligere end andre? Skyldes det om-
stændigheder, som ligger efter bruddet, skyldes det selve bruddet, eller var disse forskelle allerede
tilstede, inden forældrene gik fra hinanden? Det har en lang række undersøgelser beskæftiget sig
med. Resultaterne peger på, at svarene må findes på flere områder. Der kan med andre ord være
flere grunde til, at skilsmissebørn klarer sig lidt dårligere end andre.
For det første viser mange undersøgelser, at der er en social selektion i, hvilke børn der oplever
familiebrud. Skilsmissebørn kommer hyppigere fra mindre privilegerede samfundsgrupper, hvor
der er færre uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer og mindre ’human kapital’ til at støt-
te børnene fx med lektielæsning (Pong & Ju; 2000). Dette mønster gælder også for danske forhold
(Ottosen m.fl., 2014). Desuden kan nogle børn være skadet på trivslen, allerede inden forældrene
gik fra hinanden. Et studie af Booth & Amato (2001) viste fx, at børn, der vokser op i intakte famili-
er med forældre, som har intense konflikter, oftere har tilpasningsproblemer end skilsmissebørn.
Børn i intakte lav-konflikt-familier klarer sig bedst. For børn med høj-konfliktende forældre kan det
derfor være en bedre løsning for deres trivsel, hvis forældrene går hver til sit. De her nævnte resul-
tater peger på, at noget af forklaringen på skilsmissebørns dårligere trivsel beror på forhold, der
ligger
forud for bruddet.
Disse børn ville måske have klaret sig dårligere under alle omstændighe-
der.
Selve bruddet
kan også være en stressor for børn, navnlig hvis beskeden om forældrenes skils-
misse kommer uventet. Men undersøgelser viser også, at de fleste børn med tiden overvinder
krisen og lærer at acceptere den kendsgerning, at familien ikke længere kan leve under samme
tag (Hetherington & Clingempeel, 1992; Kelly, 2012, 2003a).
Risikofaktorer for skilsmissebørn
De fleste studier om skilsmissebørns tilpasningsproblemer har beskæftiget sig med tiden
efter
bruddet:
Hvilke omstændigheder kan påvirke børns udviklingsveje i en mere eller mindre gunstig
retning? Med teoretisk afsæt i et risiko- og resiliensperspektiv (se fx Hetherington & Stanley-
Hagan, 1999) er der robust belæg for og konsensus blandt forskere om, at følgende faktorer er
væsentlige for skilsmissebarnets trivsel (Kelly, 2012):
Kvaliteten i forældreomsorgen
Uanset hvilken familietype børn bor i, er en lav eller svækket kvalitet i forældreomsorgen en stres-
sor for barnet. For børn, der oplever skilsmisse, kan omsorgskvaliteten ofte falde i de første år
efter bruddet, fordi forældrene er stressede, vrede, følelsesmæssigt labile eller har svært ved at få
enderne til at hænge sammen. Forældrene kan have vanskeligheder med at finde tid og overskud
til at udøve deres forældrerolle på en autoritativ måde, hvor de er positivt involverede i barnet og
giver det tilstrækkelig med støtte, nærvær og engagement (Kelly & Emery, 2003).
Nogle børn lever sammen med forældre med psykiske problemer (fx depression og angst), per-
sonlighedsforstyrrelser eller misbrugsproblemer. Det udgør, som beskrevet ovenfor, også en risi-
kofaktor, fordi det kan gøre barnets hverdagsliv uforudsigeligt eller utrygt, eller fordi barnet kom-
mer til at indgå i en relation med forældrene, hvor det må påtage sig et alt for stort ansvar eller
bliver ’den lille voksne’ i familien. Omvendt virker det som en beskyttelsesfaktor eller buffer, hvis
41
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
barnet har forældre, der giver det en tilstrækkelig og omsorgsfuld opdragelse. I forhold til børn,
hvis forældre ikke bor sammen, er bopælsforælderens rolle heri evident, men studier har også vist,
at det gavner børns trivsel, hvis samværsforælderen er tæt og positivt involveret i deres liv (Kelly,
2003a, 2012; Amato, 2005).
Tab af relationer
Tab af relationer, der er vigtige for børnene, kan føre til tristhed og savn. En skilsmisse kan medfø-
re, at relationerne til kammerater, til det udvidede familienetværk (ofte farforældre), og særligt til
samværsforælderen bliver mindre stærke eller eroderer. Selv om mange børn i dag har omfatten-
de samværsordninger, er der også en del børn, som ser den anden forælder sjældent eller slet
ikke. I dag er der konsensus om, at skilsmissebørn under normale omstændigheder profiterer af at
opretholde kontakten til begge forældre. Flere studier har fremhævet, at positiv involvering fra
samværsforælderens side er forbundet med færre emotionelle og adfærdsmæssige problemer og
med en bedre skoletilpasning hos børn (Amato & Dorius, 2010). En metaanalyse, der har gen-
nemgået et større antal studier, har vist, at samværshyppighed ikke i sig selv er en særlig god
indikator til at forklare sammenhængen mellem samværsforælderens betydning og børns proble-
mer henholdsvis tilpasning. Det er derimod graden af forældreinvolvering. Men forudsætningen for
at kunne udvikle en tæt og involveret relation er selvsagt, at der er en vis kontakthyppighed (Ama-
to & Gilbreth, 1999).
Der er imidlertid også nogle børn, som ikke kan have, eller som ikke ønsker, kontakt med sam-
værsforælderen. I disse tilfælde kan der (jf. kapitel 2) være særlige forhold på spil som fx overgreb
mod børnene, forældrevold, misbrugsproblemer, et distanceret forhold mellem forælderen og bar-
net, eller det kan bero på, at forælderen har en rigid og usensitiv opdragelsesstil. Endelig kan der i
nogle tilfælde være tale om fremmedgørelsesproblematikker (Kelly, 2012).
Forældrekonflikter
Langvarige konflikter mellem forældrene i kølvandet på skilsmissen påvirker børn negativt (Kelly,
2003b). Værst er det, når forældre åbent inddrager børn i konflikten, fx ved at bruge børn som
brevduer med fjendtlige beskeder; eller når børn føler behov for at skjule information og følelser
om den ene forælder over for den anden. Det kan være en buffer for barnet, hvis forældrene i dis-
se situationer anvender teknikker, der indkapsler konflikten, så barnet bliver holdt udenfor (Bucha-
nan, Maccoby & Dornbusch, 1991; Hetherington, 1999). Selvom konflikter generelt antages at
være et samspil mellem to vrede forældre, indikerer erfaringer fra blandt andet mæglingsindsatser,
at det ikke er ualmindeligt at finde en rasende eller trodsig forælder og en anden forælder, der ikke
længere er forankret i vrede, men som forsøger at undgå eller fortie en konflikt, der involverer bar-
net.
Økonomiske trængsler
Begrænsede økonomiske ressourcer som følge af skilsmissen vil ofte sænke levestandarden,
særligt i bopælsforælderens hjem. En opvækst i en trængt eneforsørgerfamilie kan byde på uvel-
komne flytninger, skoleskift og lavere forbrugsmuligheder, der kan sætte børnene i en udsat posi-
tion. De har måske ikke længere mulighed for at deltage i meningsfulde fritidsaktiviteter, må und-
være at være med ved arrangementer i skole og fritid, eller kan ikke erhverve sig de samme sta-
tusgivende forbrugsgoder, som deres kammerater har (Amato, 2005; Kelly, 2003a).
42
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Forandringer i familiestrukturen
Flere undersøgelser peger på, at nye sammenbragte familiedannelser ikke reducerer børnenes
risiko for mistilpasning, selv om tilstedeværelse af en stedforælder ofte medfører, at der tilføres
flere ressourcer til den husholdning, som barnet bor i. Andre undersøgelser (jf. Amato, 2010) har
vist, at multiple familieskift, dvs. at barnet flytter mange gange, eller at forælderen har mange skif-
tende partnere, øger risikoen for, at barnets udviklingsbane tager en skæv retning. Denne sam-
menhæng ser vi også i den danske børneforløbsundersøgelse: Blandt 7-årige børn, hvis mødre
havde levet i fire eller flere samlivsforhold siden barnets fødsel, var det flertallet af børnene, der
faldt uden for det trivselsmæssige normalområde (Ottosen, 2004).
Delopsamling
Alt i alt peger den eksisterende forskning på, at både forhold, der ligger forud for, omkring og efter
selve skilsmissen, har sammenhæng med skilsmissebørns gennemsnitligt lavere trivsel. Der kan
imidlertid være buffere i form af beskyttelsesfaktorer, som kompenserer for den belastning, som et
familiebrud er for børn. Eksempler på beskyttelsesfaktorer er et lavt konfliktniveau mellem foræl-
dre, en kompetent og sensitiv opdragelsesstil, særligt hos den forælder, hvor barnet opholder sig
mest, samt samværsforælderens positive involvering i barnets liv.
Man bør endvidere være opmærksom på, at de undersøgelser, som omhandler skilsmissebørns
trivsel, ofte fokuserer på gennemsnitseffekterne. Et gennemsnit kan dække over store variationer:
Ligeledes kan individuelle forhold hos børnene, som fx er afledt af deres temperament, have ind-
flydelse på, hvordan de klarer sig. Nogle børn kan være robuste over for forandringer i familielivet,
mens skilsmissen hos andre børn kan sætte sig som langvarige men. Man ved stadig ikke meget
om, hvilke omstændigheder der skaber disse variationer (Amato, 2010).
Er børn i familieretlige sager mere risikoudsatte end andre skilsmissebørn?
Som vi redegjorde for ovenfor, peger litteraturen på, at forældrekonflikter er en vigtig kilde til ska-
der på børn, uanset om børnene er i intakte familier, eller deres forældre er separerede eller skilt.
Hos skilsmissebørn, hvor der er en høj grad af konflikt mellem forældrene, ses der større ad-
færdsmæssige problemer end hos børn fra skilte familier, hvor konfliktniveauet er lavt eller mel-
lemhøjt (Kelly, 2003a; Gilmour, 2004). Indebærer det, at børn, som er involveret i familieretlige
konflikter, er særligt risikoudsatte?
Vi har identificeret en lille håndfuld studier, der har belyst, om børn, som er eller har været involve-
ret i familieretlige sager, udviser flere trivselsproblemer end andre jævnaldrende. Et britisk studie
blandt børn og forældre, der var involveret i en retssag efter forældrenes separation eller skilsmis-
se, fandt meget høje niveauer på mistrivsel (belyst ved SDQ) blandt børnene, ikke blot umiddel-
bart efter retssagen, men også et år senere. Børnene var mere tilbøjelige til at have adfærdspro-
blemer i de tilfælde, hvor forældrene også var i mistrivsel, og dér, hvor der havde været vold i
hjemmet. Forskerne bag undersøgelsen foreslog, at den engelske børnelov burde betragte disse
børn som ”children
in need”
(i Bream, & Buchanan, 2003).
Et andet britisk studie viste tilsvarende, at børn, og især drenge, som for nylig havde været invol-
veret i en forældreansvarssag, udviste adfærdsmæssige problemer, som var over gennemsnittet.
Desuden viste undersøgelsen, at forældrenes egen trivsel og deres bekymringer for ex-partnerens
forældrerevne havde sammenhæng med børnenes trivsel. Studiet fandt ingen sammenhæng mel-
lem barnets samværsordning og hvordan det trivedes (Trinder, Kellet & Swift, 2008).
43
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Et tredje, ganske nyt og ligeledes britisk, studie har fulgt 19.000 børn gennem opvæksten frem til
11-årsalderen. Blandt de børn, som havde oplevet et familiebrud, som førte til en familieretlig sag,
var tendensen, at disse børn på nogle parametre (fx i forhold til trivsel og antisocial adfærd) syntes
at klare sig lidt dårligere på den længere bane i forhold til andre børn, men forskellene var ikke
markante (Goisis, Ozcan & Sigle, 2016).
En undersøgelse blandt danske skilsmissebørn har vist, at børn, der for nylig havde været involve-
ret i en retssag, havde en markant lavere mental trivsel, ikke kun i forhold til alle jævnaldrende,
men også i forhold til andre skilsmissebørn. Blandt en lang række faktorer, som blev testet som
forklarende forhold, fandtes forældrenes ringe samarbejde om barnet at have sammenhæng med
disse børns trivselsproblemer. Desuden havde forældrene til børnene i mistrivsel en høj sandsyn-
lighed for at være involveret i en sag i kommunen, hvilket indikerer, at familien har sociale proble-
mer (Ottosen & Stage, 2011).
Som helhed tyder disse undersøgelser således på, at der er en negativ sammenhæng mellem at
være involveret i en familieretlig sag og hvordan børn trives, i hvert fald på kortere sigt.
Er der særlige sikkerhedsrisici i vanskelige familieretlige sager?
I det ovenstående har vi allerede udpeget en række faktorer, der udgør særlige risici for børn,
uanset om de befinder sig i en familieretlig konflikt eller ikke. Med tanke på, at formålet med gen-
nemgangen er at indkredse forhold, som det er relevant at screene for, har vi overvejet, om børn i
vanskelige familieretlige sager derudover kan være eksponeret for særlige højrisikofaktorer, som
ikke kun handler om børns trivsel i almindelighed, men som også udgør en sikkerhedsrisiko. To
omstændigheder er indgået i overvejelserne: risiko for børnebortførelse og risiko for familie- og
børnedrab (familicide/filicide).
Børnebortførelse
Der er årligt ca. 30 børn, som bortføres til Danmark. Ca. 45 børn bortføres årligt fra Danmark, et
tal, der i øvrigt er steget betydeligt gennem de sidste 10 år, formodentlig som en virkning af den
øgede globalisering. Vi har ikke fundet danske analyser om denne problemstilling. Derfor ved vi
ikke, om børnebortførelsessager hænger særskilt sammen med at være involveret i en (vanskelig)
familieretlig sag, selv om det undertiden er det billede, medierne fremmaner på baggrund af nogle
enkeltstående, højprofilerede cases. Udenlandske analyser af området tegner således et noget
mere blandet billede af, hvad der kan være på spil i disse sager, herunder at forældre, der bortfø-
rer, kan have ganske forskelligartede profiler og motiver (Johnston, Roseby & Kuehnle, 2009).
Partner- og børnedrab
Hvert år oplever et meget lille antal børn, at den ene forælder slår den anden ihjel, lige som der
årligt også er et lille antal børn, som selv bliver dræbt af en forælder. I Danmark kender man ikke
de nærmere omstændigheder bag disse drab, men udenlandske undersøgelser har peget på, at
separation og skilsmisse forøger risikoen for drab på børn, særligt i tiden umiddelbart efter foræl-
drenes brud (Jaffe m.fl., 2014). Hamilton, Jaffe & Campbell (2013) viser, at risikofaktorer for part-
nerdrab omfatter en historie med vold i hjemmet, fremmedgørelse (ofret forsøger at forlade forhol-
det), obsessiv besiddertrang, tidligere involvering af politi og gerningsmandens kriminelle bag-
grund. Andre faktorer omfatter drabstrusler, stofmisbrug, polititilhold, forældremyndighedstvister,
psykisk sygdom hos gerningsmanden, gidseltagning, forandrede omstændigheder (fx arbejdsløs-
hed) samt offerets frygt. Flere forskere har således peget på, at der bør screenes for drabsrisici i
de familieretlige sager, hvor der er en familiehistorie med vold (Jaffe m.fl., 2014; Johnston, 2006),
44
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0045.png
og vi har således også set eksempler på, at dette faktisk er blevet implementeret i praksis (McIn-
tosh, Lee & Ralfs, 2016).
Opsamling og syntese
Det overordnede formål i dette kapitel har været at indkredse omstændigheder, som det vil være
hensigtsmæssigt at screene for, hvis man ønsker at spotte de risikoudsatte skilsmissebørn så
tidligt som muligt i sagsbehandlingsforløbet.
I gennemgangen har vi analytisk sondret mellem universelle risikofaktorer, som alle børn kan være
udsat for; risikofaktorer, der særskilt gælder for skilsmissebørn, og endelig faktorer, som måske er
særskilte for børn, der er involveret i familieretlige sager. Der er, baseret på den foreliggende gen-
nemgang, grundlag for at antage, at børn i familieretlige konflikter er mindst lige så eksponeret, og
på nogle områder endog over-eksponeret, for de universelle risikofaktorer, som gælder for alle
børn. For skilsmissebørn generelt er det veldokumenteret, at de i særlig grad kan være belastede
af forældrenes høje konfliktniveau og manglende samarbejde. For så vidt angår børn, der er invol-
veret i familieretlige stridigheder, ser vi egentlig ikke, at litteraturen udpeger nye, selvstændige
områder for risici, som kan påvirke børns livsbane ugunstigt. Alligevel har vi foreslået, at man må-
ske burde se nærmere på et par sjældent forekommende omstændigheder, der kan udgøre en
sikkerhedsrisiko for børn, nemlig risikoen for børnebortførelse og risikoen for familiedrab.
Hvis vi nu kombinerer indsigten om centrale karakteristika ved højkonfliktsager (jf. kapitel 2) med
viden om risikofaktorer for børn, som er beskrevet i dette kapitel, vil vi på nuværende tidspunkt
anbefale, at følgende domæner som minimum vil komme til at indgå i et fremtidigt screeningsin-
strument:
Risikofaktorer og andre markører, som bør indgå i screening
Samspilsdynamiske faktorer:
Forældrenes konfliktniveau og evt. samarbejdsrelation
Bekymringer om svigtende omsorgskvalitet/-kapacitet
Oplysninger om familie-/partnervold
Individuelle forhold hos forældre:
Alkohol og andre misbrugsproblemer
Psykisk sygdom hos forældre
Forhold hos barnet:
Barnets alder
Særlige forhold hos barnet (fx diagnoser; handicap)
Ydre markører:
Tidligere sager i det familieretlige system
Kontakt med socialforvaltningen om barnet
Særlige sikkerhedsrisici:
(Risiko for børnebortførelse: fx trusler herom)
(Risiko for drab: fx adgang til våben, trusler om selvmord/-skade)
Et screeningsværktøj kan tilvejebringe et umiddelbart overblik over, om der er alvorlige problem-
stillinger til stede i sagen, som giver sagsbehandleren anledning til at hejse det gule eller det røde
flag. Et sådant værktøj kan ikke afdække komplekse problemstillinger, fx om personlighedsforstyr-
relser hos forældre eller børns modstand over for samvær. Det må under alle omstændigheder
betragtes som et grundlag for yderligere undersøgelse af barnets og forældrenes forhold.
De ovenfor foreslåede domæner vil imidlertid dække de fleste af de universelle risikofaktorer for
børn, jf. ACE-studiet, og inkluderer desuden forældrenes indbyrdes konfliktniveau og eventuelle
samarbejdsrelationer, som vi ved kan være en særlig belastning for skilsmissebørn. Desuden fo-
reslår vi, at der indgår enkelte risikofaktorer, som vedrører barnet selv.
45
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
De foreslåede domæner dækker desuden en væsentlig del af de tematikker, som vi ud fra forsk-
ningslitteraturen ved kan være centrale elementer i de komplekse forældreansvarssager. For yder-
ligere at kvalificere, om der kan være tale om en potentiel højkonfliktsag, foreslår vi, at der tillige
screenes for et par ydre markører: Om der tidligere har været sager i det familieretlige system, og
om der er kontakt med socialforvaltningen vedrørende barnet. Sidstnævnte kan give en indikation
på bekymringsniveauet i sagen.
Forslagene til screeningsdomæner er alene baseret på litteraturstudier og skal således betragtes
som en tentativ minimumsliste.
46
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0047.png
4
KATEGORISERING AF
FORÆLDREANSVARSSAGER
Indledning
På baggrund af litteraturgennemgangen i kapitel 2 og 3 anvender kapitel 4 spørgeskemadata,
indhentet blandt forældre, der i 2016 henvendte sig til fire afdelinger
5
af Statsforvaltningen med en
forældreansvarssag
6
, til at kategorisere sagerne efter forekomsten og antallet af faktorer, der ud-
gør en risiko for børns trivsel – herunder forældrenes samspil og konflikt. Kategoriseringen vil kun-
ne danne grundlag for en overordnet screening af de indkomne sager og give et overblik over,
hvor mange sager der potentielt vil skulle behandles i forskellige spor i et nyt familieretligt system.
Hvor kapitel 4 fokuserer på forældresamspil og risikofaktorer i sagerne, undersøger det følgende
kapitel 5, på baggrund af samme datasæt, hvordan kategorierne af forældreansvarssager adskiller
sig med hensyn til socioøkonomiske og familiemæssige baggrundsforhold, børns og forældres
trivsel samt diverse myndigheders involvering i sagerne.
Datagrundlag
De udtrukne sager udgør 2007 førstegangshenvendelser, hvilket her vil sige, at forældrene ikke
tidligere har modtaget en afgørelse i Statsforvaltningen. Enkelte kan dog tidligere have henvendt
sig telefonisk, modtaget skriftlig rådgivning eller modtaget åbne tilbud som fx konfliktrådgivning.
Sagerne drejer sig som oftest om uenigheder om samvær, bopæl eller forældremyndighed, men
kan også dreje sig om generelle samarbejdsvanskeligheder og kommunikation. Akutte sager, hvor
der fx er fare for børns eller forældres sikkerhed, og sager, der lukkes ned efter skriftlig eller tele-
fonisk rådgivning om fx børnebidrag, er underrepræsenterede i datasættet, da disse ikke er blevet
indkaldt til Statsforvaltningens almindelige mødetyper. Da halvdelen af besvarelserne stammer fra
afdelinger, der har tilbudt et udvidet konflikthåndteringstilbud, blandt andet for at mindske andelen,
der overføres til juridisk behandling, vil rapportens billede af, hvor mange der modtager juridisk
behandling i Statsforvaltningen eller i retten, ikke være repræsentativt for den samlede mængde
danske forældreansvarssager.
Begge forældre i en given sag har fået spørgeskemaet sammen med en mødeindkaldelse fra
Statsforvaltningen i deres e-boks. De blev opfordret til at udfylde skemaet inden deres møde i
Statsforvaltningen, men kunne også få hjælp til at udfylde skemaet i Statsforvaltningens ventevæ-
relse forud for mødet. Surveyen er koblet med data fra Statsforvaltningens sagsregistre, hvilket
giver os viden om deres konkrete sagsforløb og -afgørelser.
I undersøgelsen udvalgte vi, på baggrund af de involverede børns cpr-numre, ét barn, der er brugt
som analyseenhed i hele spørgeskemaet.
For en yderligere beskrivelse af, hvordan dataindsamlingsprocessen er tilrettelagt og foregået,
henvises der til midtvejsrapporten
’Midtvejsevaluering af ’Forældre sammen – hver for sig’
(Dahl &
Bisgaard, 2016).
5 Aabenraa, Odense, Aalborg og Ringsted, der dækker Syddanmark, Nordjylland og Vestsjælland.
6 Statsforvaltningen behandler, udover forældreansvarssager, der angår tvister om børn mellem skilte forældre, også en række
sager vedrørende skilsmisse i øvrigt, adoption, værgemål, indfødsret, opholdstilladelse, navneændringer, EU-borgerskab og
valgret (http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=4557).
47
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
I alt har 1.502 forældre fra 1.034 sager besvaret det fulde spørgeskema, hvilket betyder, at vi har
besvarelser fra mindst én forælder i 51 pct. af de indkomne sager. I de 468 sager, hvor begge
forældre har besvaret spørgeskemaet, har vi tilfældigt udvalgt den forælder, der har det højeste
numeriske cpr-nummer for at undgå en intern afhængighed mellem forældrenes svar. Det anvend-
te datasæt består således af 1.034 individuelle besvarelser – heraf 55 pct. fra kvinder og 45 pct.
fra mænd, hvilket svarer til kønsfordelingen i det samlede spørgeskemadatasæt.
Vi ved, at de to parter i en skilsmissesag ofte ser forskelligt på deres relation og deres børn, og at
vi derfor kun får et delvist sandt billede, når vi kun bruger besvarelser fra den ene forælder. Man
kunne have valgt at lave et gennemsnit mellem de to forældre i de tilfælde, hvor begge forældre
har besvaret skemaet. Det ville dog sløre for den store divergens, der kan være mellem forældre-
ne, og gøre det svært at sammenligne besvarelser fra forældre, hvor kun den ene har besvaret,
med besvarelser, hvor begge forældre har svaret på skemaet. Vi har derfor tilfældigt valgt én re-
spondent fra hver sag og må så medtænke denne mindre skævhed i datagrundlaget, når resulta-
terne tolkes. Vi kunne også have valgt at vægte datasættet, fx på køn, men da vi ikke ved, om de
kvinder og mænd, der deltog, er repræsentative for dem, der ikke deltog, har vi undladt denne
tilgang.
Variable, der anvendes i kategoriseringen
På baggrund af litteraturgennemgangen i kapitel 2 og 3 udvælges risikofaktorer, der ifølge ACE-
studiet har afgørende betydning for den generelle børnebefolknings trivsel, og som ofte er centrale
forhold i en højkonfliktskilsmissesag. Det drejer sig om forældrenes indbyrdes
samspil og konflikt-
niveau,
om oplevelsen af problematikker vedrørende
varetagelsen af børnenes omsorg
samt ople-
velsen af problematikker, der indikerer
individuelle og familiemæssige dysfunktioner.
Vi har taget afsæt i forældrenes egne oplevelser af disse forhold fremfor fx læge- eller sagsbe-
handler-rapporterede oplysninger. Det gør vi, fordi vi antager, at det er forældrenes oplevelser af,
at en bestemt faktor er til stede, og at den pågældende faktor udgør et problem i sagen, der er
afgørende for sagens karakter, snarere end hvorvidt der fx foreligger en egentlig diagnose. Det er
dog muligt, at sagerne i nogen grad ville se anderledes ud, hvis man fx spurgte de professionelle,
der møder forældrene, eller hvis man spurgte de involverede børn.
Samspil og konfliktniveau
Til at måle forældrenes samspil og konfliktniveau anvender vi for det første en variabel, hvor for-
ældrene placerer sig på en 8-trins konflikttrappe, som i forskellige udgaver bruges til at måle inten-
siteten og dynamikken i forskellige typer af konfliktrelationer. Konflikttrappen og tilsvarende model-
ler kan fx anvendes som et pejlemærke for, hvor langt fra eller tæt på parterne er fra hinanden for
at kunne komme i dialog om deres uoverensstemmelse og dermed finde en løsning på konflikten.
Konflikttrappen har ikke tidligere været operationaliseret til kvantitative analyser. Derfor har vi, da
vi udarbejdede spørgeskemaet til analyserne af forældreansvarssagerne, oversat hvert trin på
konflikttrappen til et udsagn. Da de fleste udgaver af konflikttrappen mangler et trin i bunden, der
indikerer fravær af konflikt, har vi desuden tilføjet et trin 1, der indikerer en høj grad af enighed (se
tabel 4.1). I forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet er forældrene blevet præsenteret for
en visuel trappe og blevet bedt om at placere sig på det trin, der passede bedst på deres konflikt-
niveau. I de endelige analyser er konflikttrappen omkodet til tre kategorier – et lavt, et mellem og
et højt konfliktniveau.
48
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0049.png
Som supplerende indikatorer på forældrenes samspil belyses det, om forældrene oplever at kunne
håndtere deres samarbejde om børnene og takle konflikter, og om forældrene oplever, at de beg-
ge har interesse i at etablere et godt samarbejde.
Ved at inddrage disse tre variable dækker vi således forældrenes aktuelle konfliktniveau og sam-
arbejdsevne, samtidig med at vi også belyser deres motivation og forestilling om et fremtidigt
samarbejde (se tabel 4.1 for oplysninger om konkrete spørgsmål, oprindelige svarkategorier og
omkodninger).
Tabel 4.1
Begreb
Konfliktniveau
Operationalisering af forældrenes samspil og konfliktniveau.
Spørgsmål
Forældre kan have mindre
eller større konflikter. Se på
trappen, der viser forskellige
niveauer af konflikt.
Svarkategorier
Omkodning
1. Vi er enige om det
Lavt konfliktniveau: 1 og 2
meste og taler godt sam-
men.
Mellem konfliktniveau:3 og 4
2. Vi er uenige om enkelte
ting, men har grundlæg-
Højt konfliktniveau:5-8
Hvilket trin passer bedst på gende respekt for hinan-
jeres forhold, som det ser ud den.
3. Vi taler sammen, men
i dag?
forholdet er præget af
mistænkeliggørelse. Vi
angriber og bebrejder
hinanden.
4. Vi har konstant konflik-
ter og skændes ofte. Vi
kommer i tanke om fejl og
gamle konflikter.
5. Vi har opgivet at tale om
det meste – det virker
umuligt at nå hinanden.
6. Vi har fjendtlige opfat-
telser af hinanden. Den
anden er et dårligt menne-
ske.
7. Vores forhold er præget
af fjendtlige handlinger. Vi
skader hinanden; psykisk
eller fysisk vold.
8. Det er umuligt for os at
være i samme rum.
1) Vi formår at samarbejde Begge spørgsmål:
Kan håndtere samarbejde:1 eller 2 i
omkring det vigtigste i vores 1. Helt enig
spørgsmål 1, og 1, 2 eller 3 i
barns/børns liv
2. Enig
spørgsmål 2.
3. Hverken enig eller uenig Kan ikke håndtere samarbejde eller
ved ikke: 3, 4, 5 eller 6 i spørgsmål 1,
2) Vi formår at takle vores 4. Uenig
5. Helt uenig
eller 4 eller 5 i spørgsmål 2.
uenigheder og undgå, at
6. Ved ikke
konflikter eskalerer
Vi er begge interesseret i at 1. Helt enig
Har interesse i samarbejde: 1 eller 2
etablere et godt samarbejde 2. Enig
Har ikke interesse eller ved ikke: 3-6
3. Hverken enig eller uenig
4. Uenig
5. Helt uenig
6. Ved ikke
Håndtering af samarbejde
Interesse i samarbejde
Kilde:
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Omsorgsproblematikker
Til at måle problematikker vedrørende børnenes omsorg inddrager vi tre variable, der med forskel-
lig alvorsgrad indikerer, at konflikten er begrundet i omsorgsproblematikker. Vi spørger således,
om forældrene oplever, at begge
forældre formår at vægte deres børns behov højere end deres
egne individuelle behov,
om forældrene oplever uenighed om deres børns opdragelse, pleje eller
49
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0050.png
skoleforhold, og om forældrene oplever, at
utilstrækkelig omsorg
er medvirkende årsag til deres
konflikter. Hvor de første to hører til i den mildere ende af omsorgsproblematikker, hører den sid-
ste således til i den mere alvorlige og indikerer, at forældrene oplever tegn på forsømmelse. Se
tabel 4.2 for oplysninger om konkrete spørgsmål, oprindelige svarkategorier og omkodninger.
Tabel 4.2
Begreb
Vægter børns behov over
forældres individuelle behov
Operationalisering af omsorgsproblematikker.
Spørgsmål
Svarkategorier
Omkodning
Vægter ikke børns behov over
forældres: 4 eller 5
Vægter børns behov over
forældres individuelle eller
ved ikke: 1-3; 6
Uenigheder om børns opdra-
gelse eller skole: 1 eller 2 i
spørgsmål 1 eller 2
Ikke uenigheder om børns
opdragelse eller skole: 3-6 i
spørgsmål 1 og i spørgsmål 2
Vi vægter begge vores barns/ 1. Helt enig
børns behov højere end vores 2. Enig
3. Hverken enig eller uenig
egne individuelle behov
4. Uenig
5. Helt uenig
6. Ved ikke
1) Uenigheder om bar-
1. Helt enig
nets/børnenes opdragelse og 2. Enig
pleje (fx regler, kost, sundhed, 3. Hverken enig eller uenig
tøj) gør samarbejdet vanske- 4. Uenig
5. Helt uenig
ligt
6. Ved ikke/ ikke aktuelt
2) Uenigheder om bar-
nets/børnenes skoleforhold
skaber vanskeligheder
Uenigheder om opdragelse,
pleje eller skole
Utilstrækkelig omsorg
Er en eller flere af disse
faktorer et problem for dig
eller den anden forælder…
Omsorgen for barnet/ børne-
ne er utilstrækkelig?
Ja
Nej
Ved ikke
Utilstrækkelig omsorg: Ja
Ikke utilstrækkelig omsorg:
Nej/ Ved ikke
Kilde:
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Individuelle og familiemæssige dysfunktioner
Til at måle individuelle og familiemæssige dysfunktioner inddrager vi tre af de risikofaktorer, som
ACE-studiet (se kapitel 3) har udpeget som alvorlige risici for børn, nemlig psykisk sygdom hos
forældrene, forældres misbrug samt fysisk eller psykisk vold mod forældre eller børn. ACE-studiet
inddrager yderligere en faktor, der falder ind under begrebet individuel dysfunktion, nemlig krimina-
litet, der desværre ikke er belyst i spørgeskemaet og derfor ikke indgår her. Se tabel 4.3 for oplys-
ninger om konkrete spørgsmål, oprindelige svarkategorier og omkodninger.
50
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0051.png
Tabel 4.3
Begreb
Individuel og familiemæssig dysfunktion.
Spørgsmål
Er en eller flere af disse fakto-
rer et problem for dig eller
den anden forælder …
Psykisk sygdom?
Svarkategorier
Ja
Nej
Ved ikke
Omkodning
Psykisk sygdom: Ja
Ikke psykisk sygdom: Nej
eller Ved ikke
Psykisk sygdom
Misbrug
Er en eller flere af disse fakto-
rer et problem for dig eller
den anden forælder …
Alkohol eller misbrugsproble-
mer?
Ja
Nej
Ved ikke
Misbrug: Ja
Ikke misbrug: Nej eller Ved
ikke
Fysisk vold eller overgreb
Er en eller flere af disse fakto-
rer et problem for dig eller
den anden forælder …
Vold eller overgreb?
Ja
Nej
Ved ikke
Fysisk vold: Ja
Ikke fysisk vold: Nej eller Ved
ikke
Psykisk vold
Er en eller flere af disse fakto-
rer et problem for dig eller
den anden forælder …
Psykisk vold?
Ja
Nej
Ved ikke
Psykisk vold: Ja
Ikke psykisk vold: Nej eller
Ved ikke
Kilde:
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Som beskrevet i kapitel 2 og 3 er det ikke blot tilstedeværelsen af de enkelte risikofaktorer, man
skal være opmærksom på, når man vurderer, om der er risiko for børns trivsel, men også akkumu-
leringen af risikofaktorer. Mange børn kan klare en enkelt eller nogle få risikofaktorer uden at få
problemer/symptomer, men stiger antallet af risikofaktorer, vil det efter teorien øge sandsynlighe-
den for, at barnet bukker under for dem (jf. Lagerberg & Sundelin, 2000). Når vi karakteriserer
Statsforvaltningens forældreansvarssager, fokuserer vi derfor dels på ovenstående enkeltindikato-
rer og dels på
akkumuleringen
af de mest alvorlige risikofaktorer. Vi har på grundlag af litteraturen
udvalgt: et højt konfliktniveau, utilstrækkelig omsorg, psykisk sygdom, misbrug, fysisk vold og psy-
kisk vold som de mest alvorlige risikofaktorer, der altså indgår i en samlet vurdering af de akkumu-
lerede risici i sagen.
Statistisk metode
Til at kategorisere sagerne anvender vi latent klasseanalyse, der er en statistisk teknik, som ved
hjælp af en række konkrete spørgsmål hjælper os til at gruppere individer i overordnede kategori-
er, der er internt homogene og samtidig klart adskiller sig fra hinanden. Derved opnår vi dels et
kendskab til de enkelte kategorier og dels viden om de overordnede dimensioner eller karakter-
træk ved et bestemt (latent) fænomen.
I dette tilfælde er det altså Statsforvaltningens forældreansvarssager, vi gerne vil kategorisere ud
fra en antagelse om, at samspillet mellem de gennemgåede risikofaktorer har afgørende betyd-
ning for børns trivsel og sagens karakter i øvrigt.
51
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0052.png
Latent klasseanalyse er forbundet med nogle statistiske test, fx en BIC-værdi, der angiver, om en
given model ud fra et statistisk perspektiv er tilstrækkelig nuanceret eller omvendt angiver et høje-
re detaljeringsniveau, end data berettiger til. Når vi beslutter os for en bestemt kategoriseringsmo-
del, gør vi det dog både på baggrund af statistiske tests og ud fra teoretiske overvejelser om, hvad
der er de væsentligste dimensioner at få frem. Ud fra den gennemgåede teori stiller vi derfor krav
til, at den model, vi finder, i tilstrækkelig grad formår at differentiere forældrene i forhold til konflikt-
niveau, omsorgsproblematikker, vold og akkumuleringen af risici.
Selv om den latente klasseanalyse tilstræber at kategorisere en bestemt befolkning efter reelle
grupperinger i befolkningen, er der, ligesom ved andre kategoriseringsværktøjer, tale om et simpli-
ficeringsværktøj, der ikke fuldt ud kan tage hensyn til de mellemformer, der findes i virkeligheden,
eller til dynamiske bevægelser mellem grupper. En given person kan godt høre 40 pct. til en kate-
gori og 60 pct. til en anden kategori og derfor blive placeret i den kategori, hvor tilhørsforholdet er
størst, selv om personen altså i virkeligheden også har en del træk fra en anden gruppe. Kategori-
seringen skal derfor ses som et værktøj til at kategorisere en større befolkningsgruppe snarere
end som et værktøj til præcist at kategorisere en bestemt person.
For en mere grundlæggende indføring i den latente klasseanalyse, se fx McCutcheon (1987).
I den konkrete latente klassemodel indgår følgende otte variable: konfliktniveau, vægt af børns
behov, uenigheder om børns opdragelse og skole, oplevelse af utilstrækkelig omsorg, oplevelse af
psykisk sygdom, oplevelse af misbrug, oplevelse af fysisk vold og oplevelse af psykisk vold.
Den latente klasseanalyse gennemføres ved hjælp af statistikprogrammet Latent Gold, der giver
os en kategoriseringsvariabel, som vi efterfølgende har anvendt i statistikprogrammet STATA til
yderligere at beskrive kategorierne med hensyn til sagsindhold, baggrundsforhold, trivsel og sags-
behandling.
De deskriptive analyser af forskelle og ligheder mellem de enkelte kategorier i modellen er testet
ved hjælp af chi
2
-test og Bonferroni-justerede multiple sammenligninger af gennemsnit. Bonferro-
nis metode giver mulighed for at teste sammenhænge mellem flere end to grupper, da den sikrer,
at den overordnede statistiske usikkerhed fastholdes på et 95 pct.-niveau.
Resultater
Tabel 4.4 viser, at det statistisk er tilstrækkeligt at inddele respondenterne i to kategorier, idet p-
værdien på 0,97 angiver en klar statistisk adskillelse mellem de to kategorier, mens den lavere
BIC-værdi, sammenlignet med modellerne med tre og fire kategorier, angiver, at modellen med to
kategorier er tilstrækkeligt opdelt til at indfange de væsentligste
statistiske
forskelle.
Tabel 4.4
Statistisk test af latent klassemodel med 1-4 kategorier.
BIC-værdi
Model med én kategori
Model med to kategorier
Model med tre kategorier
Model med fire kategorier
Kilde:
9942,9349
9403,5984
9416,2817
9446,2528
Antal parametre
10
21
32
43
P-værdi
6,4e-38
0,97
1,00
1,00
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
52
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Ud fra teorien har vi dog, som beskrevet, belæg for at antage, at typen og antallet af risikofaktorer
(fx påstande om vold eller utilstrækkelig omsorg) har betydning for de involverede børn og voksne
og for sagens behandling, og derfor vælger vi, efter kvalitativt at have sammenlignet svarmønstre-
ne i modellerne med to, tre og fire kategorier, den model med fire kategorier, der er vist i tabel 4.5.
Modellen, der inddeler familierne i fire kategorier, udskiller for det første 30 pct. af familierne i en
kategori, som, sammenlignet med de øvrige grupper, er karakteriseret ved et relativt lavt konflikt-
niveau, en bedre evne til at håndtere samarbejde og en større interesse i at etablere et samarbej-
de. Forældre, der tilhører denne kategori, rapporterer om færre uenigheder om deres børn og et
meget lavt niveau af individuel og familiemæssig dysfunktion. Sammenlignet med de øvrige typer
giver det derfor mening at navngive denne kategori ”Type 1 - Lav konflikt”.
Den største kategori af forældre (41 pct.) er karakteriseret ved et relativt højt konfliktniveau og en
del forældre, der oplever uenigheder om opdragelse, omsorg eller skole, eller oplever, at en eller
begge forældre ikke i tilstrækkelig grad vægter børnenes behov. De mere alvorlige påstande om
utilstrækkelig omsorg eller individuel eller familiemæssig dysfunktion i form af fx misbrug, psykisk
sygdom eller vold er forældre i kategorien dog forskånet for. Vi navngiver derfor denne kategori
”Type 2 - Høj konflikt uden andre risici”.
Den tredjestørste kategori af forældre (19 pct.) adskiller sig især fra de andre grupper ved en me-
get høj andel, 95 pct., der oplever, at utilstrækkelig omsorg er årsag til konflikten, og ved at tre
fjerdedele af forældrene i kategorien oplever, at barnets behov ikke i tilstrækkelig grad bliver væg-
tet. En høj andel af forældrene i kategorien, 63 pct., oplever et højt konfliktniveau, og godt en fjer-
dedel rapporterer om hver af indikatorerne på individuel eller familiemæssig dysfunktion: misbrug,
psykisk sygdom eller psykisk vold. Ingen i kategorien har dog oplevet fysisk vold. I denne kategori
ser vi en akkumulering af risici, idet forældrene gennemsnitligt oplever 2,4 ud af de seks udvalgte
risici. På grund af den høje andel, der angiver utilstrækkelig omsorg som et problem, navngiver vi
kategorien ”Type 3 – Utilstrækkelig omsorg”.
Endelig har vi den mindste kategori af forældre, 10 pct., der især adskiller sig fra de andre katego-
rier ved, at 91 pct. rapporterer om psykisk vold, og ved, at 58 pct. af forældrene angiver, at fysisk
vold er et problem i sagen. Derudover oplever gruppen et meget højt niveau af individuel eller
familiemæssig dysfunktion og et ekstremt højt konfliktniveau, idet henholdsvis 43 pct. og 65 pct.
rapporterer om misbrug og psykisk sygdom, og idet 75 pct. rapporterer om et højt konfliktniveau.
Niveauet af omsorgsproblemer er lavere end i Type 3, men det gennemsnitlige antal risici er me-
get højt – næsten fire ud af de seks risici. Som følge af det høje niveau af vold navngiver vi denne
kategori ”Type 4 - Vold”.
Den tredjestørste kategori af forældre (19 pct.) adskiller sig især fra de andre grupper ved en me-
get høj andel, 95 pct., der oplever, at utilstrækkelig omsorg er årsag til konflikten, og ved, at tre
fjerdedele af forældrene i kategorien oplever, at barnets behov ikke i tilstrækkelig grad bliver væg-
tet. En høj andel af forældrene i kategorien, 63 pct., oplever et højt konfliktniveau, og godt en fjer-
dedel rapporterer om hver af indikatorerne på individuel eller familiemæssig dysfunktion: misbrug,
psykisk sygdom eller psykisk vold. Ingen i kategorien har dog oplevet fysisk vold. I denne kategori
ser vi en akkumulering af risici, idet forældrene gennemsnitligt oplever 2,4 ud af de seks udvalgte
risici. På grund af den høje andel, der angiver utilstrækkelig omsorg som et problem, navngiver vi
kategorien ”Type 3 – Utilstrækkelig omsorg”.
53
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0054.png
Tabel 4.5
Model med fire forældreansvarssagstyper, baseret på forældres oplevelse af samspil,
konflikt, omsorg samt individuel eller familiemæssig dysfunktion. Baseret på latent
klasseanalyse. Procent.
Type 1:
Lav konflikt
Type 2:
Type 3:
Høj konflikt Utilstrækkelig Type 4: Procent
u. andre risici
omsorg
Vold
i alt Antal
41
19
10
100 1.034
Andel i gruppen
Samspil og konfliktniveau
Konfliktniveau
-
-
-
Lavt
Mellem
Højt
1
30
70
28
0
60
81
0
39
61
13
35
10
28
63
6
29
6
19
75
7
28
24
32
44
25
47
243
333
458
261
487
Kan håndtere samarbejde (suppl.)
Er interesseret i at etablere samarbejde
(suppl.)
Omsorg
Uenighed om opdragelse, omsorg eller skole
Forældre vægter ikke børns behov over egne
Utilstrækkelig omsorg
Individuel og familiemæssig dysfunktion
Misbrug af alkohol eller stoffer
Psykisk sygdom
Fysisk vold
Psykisk vold
Gennemsnitligt antal risici i typen
21
8
5
42
42
0
1
51
74
95
33
52
54
37
39
25
381
402
260
5
8
0
1
0,2
6
7
1
10
0,8
28
26
0
29
2,4
43
65
58
91
3,9
13
17
6
19
1,2
139
173
63
196
Anm
.:
Der er signifikant parvis forskel på enkelte eller alle typer på alle viste parametre (Bonferroni-test):
Samspil og konfliktniveau: Type 1 signifikant forskellig fra øvrige typer.
Utilstrækkelig omsorg og vægtning af børns behov: alle forskelle signifikante.
Uenighed om opdragelse: signifikant forskel på Type 1 og 2, Type 2 og 3, Type 3 og 4.
Psykisk sygdom og misbrug: ikke forskel på Type 1 og 2, men mellem øvrige typer.
Psykisk vold: alle forskelle signifikante.
Fysisk vold: Type 4 forskellig fra øvrige typer.
Antal risikofaktorer: alle forskelle signifikante.
Kilde: VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Endelig har vi den mindste kategori af forældre, 10 pct., der især adskiller sig fra de andre katego-
rier ved, at 91 pct. rapporterer om psykisk vold, og ved, at 58 pct. af forældrene angiver, at fysisk
vold er et problem i sagen. Derudover oplever gruppen et meget højt niveau af individuel eller
familiemæssig dysfunktion og et ekstremt højt konfliktniveau, idet henholdsvis 43 pct. og 65 pct.
rapporterer om misbrug og psykisk sygdom, og idet 75 pct. rapporterer om et højt konfliktniveau.
Niveauet af omsorgsproblemer er lavere end i Type 3, men det gennemsnitlige antal risici er me-
get højt – næsten fire ud af de seks risici. Som følge af det høje niveau af vold navngiver vi denne
kategori ”Type 4 - Vold”.
Opsamling
På baggrund af litteraturen, som blev gennemgået i kapitel 2 og 3, har vi identificeret tre dimensio-
ner ved højkonfliktsagerne, der også har betydning for børns trivsel og udvikling. Det drejer sig om
54
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
forældrenes samspil og konfliktniveau, om problematikker vedrørende børnenes omsorg, og om
problematikker, der indikerer individuel eller familiemæssig dysfunktion.
Inden for disse tre dimensioner har vi udvalgt otte indikatorer på risikofaktorer, der er indgået i en
kategoriseringsmodel af Statsforvaltningens forældreansvarssager: forældres (høje) konfliktni-
veau, forældres uenighed om børneopdragelse, omsorg og skole, forældres (manglende) vægt-
ning af deres børns behov, oplevelse af utilstrækkelig omsorg for børn, oplevelse af misbrug, psy-
kisk sygdom, fysisk og psykisk vold. Derudover har vi inddraget to supplerende variable til yderli-
gere at forstå forældrenes samspil og motivation for at samarbejde: Hvordan de håndterer deres
aktuelle samarbejde, og deres interesse i fremover at etablere et samarbejde.
Analyserne er foretaget ved hjælp af latent klasseanalyse, og forskellene mellem de enkelte kate-
gorier er efterfølgende testet ved hjælp af Bonferronis metode.
Ud fra statistiske og teoretiske overvejelser har vi valgt en model med fire kategorier, der især
adskiller sig som følge af konfliktniveau, oplevelse af utilstrækkelig børneomsorg, oplevelse af vold
og ved akkumuleringen af risikofaktorer i sagerne. Vi har således identificeret 1) en type forældre
med et lavt konfliktniveau og et rimeligt velfungerende samarbejde, som vi har navngivet ”Type 1 -
Lav konflikt”; 2) en type forældre med et højt konfliktniveau uden alvorlige påstande om utilstræk-
kelig omsorg eller individuelle/familiemæssige dysfunktioner, som vi har navngivet ”Type 2 - Høj
konflikt uden andre risici”; 3) en type forældre, der især er kendetegnet ved, at de oplever, at om-
sorgen for børnene varetages utilstrækkeligt, og som har et mellemhøjt niveau af risici. Denne
type kalder vi ”Type 3 - Utilstrækkelig omsorg”. 4) Endelig har vi identificeret en type forældre, som
vi har navngivet ”Type 4 – Vold”, der er kendetegnet ved, at de oplever, at psykisk og fysisk vold
er en problemstilling i konflikten, og som samtidig har et meget højt niveau af risikofaktorer.
Identificeringen af disse fire kategorier af forældreansvarssager giver grundlag for en differentieret
forståelse af højkonflikt-skilsmissebegrebet, idet vi finder belæg for at koble forståelsen af foræl-
drenes samspil sammen med de risikofaktorer, familierne i øvrigt oplever som en del af deres kon-
flikt.
Hvor vi i dette kapitel har foretaget en karakteristik af Statsforvaltningens forældreansvarssager ud
fra tilstedeværelsen af risikofaktorer og dynamikken i forældrenes samspil, vil vi i kapitel 5 beskrive
de sociale, økonomiske og familiemæssige omstændigheder omkring de fire forskellige sagstyper.
Derudover vil vi vise, hvordan børn og forældre trives i de fire forskellige sagstyper, og endelig vil
kapitlet vise, hvilken type hjælp familierne møder eller har opsøgt i den familieretlige og kommuna-
le sektor.
55
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
56
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
5
BAGGRUND, TRIVSEL OG
MYNDIGHEDSBEHANDLING I
FORÆLDREANSVARSSAGER
Indledning
Udover de faktorer, der direkte indgår i forældreansvarssags-modellen, vil en række forhold spille
en rolle for, hvordan sagerne opstår og udvikler sig, og for hvordan sagerne opleves af de involve-
rede parter. Teoretisk kan man have en formodning om, at der kan være et årsags-
virkningsforhold mellem nogle af disse forhold og tilhørsforholdet til den ene eller den anden type
forældreansvarssag, men ofte vil det ikke være muligt at sige, hvad der kommer først. For eksem-
pel kan et barns mistrivsel være en medvirkende forklaring på forældrenes uenigheder og konflik-
ter, men kan også være en konsekvens af samme konflikt. Og en anstrengt økonomisk situation
kan være medvirkende til, at en konflikt optrappes, men den kan også opstå som følge af et langt
konfliktforløb, der har nedsat forældrenes deltagelse på arbejdsmarkedet. Da vores analyser er
baseret på såkaldte tværsnitsdata, der ikke giver mulighed for at afklare, hvad der kommer først,
sagstypen eller de øvrige forhold, vil vi i det følgende derfor kun tale om sammenhænge fremfor
virkninger eller effekter.
Data og metode
De anvendte variable
Vi beskriver de fire typers karaktertræk ved hjælp af tre typer af baggrundsforhold, der dækker
familiernes socioøkonomiske situation og ressourcer, familiernes familiesituation og -historik samt
respondentens køn og position i forhold til barnet og i Statsforvaltningssagen. Derudover viser vi,
hvordan typerne af forældreansvarssager hænger sammen med børns og forældres trivsel samt
med forskellige myndigheders involvering i sagerne.
Familiernes socioøkonomiske situation og ressourcer dækker over forældrenes
uddannelsesni-
veau,
forældrenes
arbejdsmarkedsdeltagelse,
forældrenes
økonomi
og
økonomisk betingede kon-
flikter,
hvorvidt forældrene har anden
etnisk baggrund
end dansk,
forældrenes alder
samt hvor
lang
transporttid
der er mellem forældrene. Se tabel 5.1 for beskrivelse af operationalisering.
Formålet med inddragelsen af disse variable er at afdække, om forældrene i de fire typer adskiller
sig med hensyn til de ressourcer, de har adgang til, idet vi har en forventning om, at en stram øko-
nomi eller arbejdsløshed kan øge sandsynligheden for, at forskellige risikofaktorer optræder i sa-
gen, ligesom vi har en forventning om, at en stram økonomi eller en lang transporttid kan virke
som barriere for et samarbejde og fx øge bekymringen for eller modstanden mod en udvidet sam-
værsordning.
57
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0058.png
Tabel 5.1
Begreb
Operationalisering af socioøkonomisk situation og ressourcer.
Spørgsmål
Hvad er din senest afsluttede
uddannelse?
Svarkategorier
1. 9./10. klasse
2. Gymnasial ungdomsuddannel-
se
3. Erhvervsuddannelse
4. Kort videregående uddannelse
1-2 år
5. Mellemlang videregående
uddannelse 3-4 år
6. Lang videregående uddannelse
5-6 år
7. Andet
1. Beskæftiget
2. Under uddannelse
3. Går ledig (søger arbejde)
4. På barsel
5. Sygemeldt
6. Uden for arbejdsmarkedet
Omkodning
Respondenten har ikke kom-
petencegivende uddannelse:
1-2 + 7
Respondenten har kompeten-
cegivende uddannelse: 3-6
Respondentens uddannelse
Respondentens beskæftigelse
Hvad er din nuværende hoved-
beskæftigelse?
Respondenten er beskæftiget:
1
Respondenten er ikke beskæf-
tiget: 2-6
Respondentens økonomi
Hvordan vil du alt i alt bedømme 1. Særdeles god
2. God
din økonomiske situation?
3. Nogenlunde
4. Dårlig
5. Ved ikke
Hvor enig eller uenig er du i
udsagnene?
Konflikter om økonomi gør
samarbejdet vanskeligt
1. Helt enig
2. Enig
3. Hverken enig eller uenig
4. Uenig
5. Helt uenig
6. Ved ikke/ikke aktuelt
Respondents økonomi er god:
1-2
Respondentens økonomi er
nogenlunde eller dårlig: 3-4
Respondentens oplevelse af, at
økonomi er årsag til konflikt
Økonomi bidrager til konflikt:
1-2
Økonomi bidrager ikke til
konflikt: 3-6
Respondenten har anden bag-
grund end dansk
Hvilket sprog taler I for det meste 1. Altid dansk
2. Mest dansk men også et andet
i familien?
sprog
3. Omtrent lige meget dansk og
et andet sprog
4. Mest et andet sprog
5. Altid et andet sprog end dansk
Konstrueret ud fra responden-
tens cpr-nummer og spørgeske-
maspørgsmål:
Hvor mange år er det udvalgte
barn?
Hvor lang tid tager det barnet at
komme fra dit til den anden
forælders hjem? (Med det trans-
portmiddel I plejer at bruge)
1. Mindre end 15 minutter
2. 15-29 minutter
3. �½-1�½ time
4. 1�½-3 timer
5. Mere end 3 timer
6. Ved ikke/ikke aktuelt
Anden baggrund end dansk: 2-
5
Udelukkende dansk baggrund:
1
Respondenten var ung ved
udvalgt barns fødsel
Forælderens alder fratrukket
det udvalgte barns alder:
Yngre end 25 år ved barnets
fødsel
Ældre end 25 år ved barnets
fødsel
Under en halv times transport:
1-2 + 6
Over en halv times transport:
3-5
Ved ikke/ikke aktuelt: 6
Barnets transporttid mellem
forældre
Familiernes familiesituation og -historik dækker over forældrenes
samlivsvarighed, tidspunkt for
samlivsophør,
hvorvidt forældrene er
afklarede
omkring bruddet, forældrenes
nuværende samlivs-
status, antal fælles børn, børnenes alder,
deres
samværsordning, kontakt og kommunikation mel-
lem forældrene
samt hvorvidt forældrene har
indgået aftaler
(der overholdes) om deres børns
samvær. Under dette punkt inddrager vi desuden oplysninger om sagens formelle indhold (sam-
vær, bopæl eller forældremyndighed). Se tabel 5.2 for beskrivelse af operationaliseringer.
58
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0059.png
Tabel 5.2
Begreb
Operationalisering af familiesituation og historik.
Spørgsmål
Har du og den anden forælder
boet sammen?
Hvilket år flyttede du og den
anden forælder sammen?
Hvilket år flyttede du og den
anden forælder fra hinanden
Svarkategorier
Ja
Nej
Åben svarkategori
Omkodning
Fraflytningsår fratrukket år,
hvor forældrene flyttede sam-
men. Gennemsnit
Forældrenes samlivsvarighed
Åben svarkategori
Ja
Nej
Åben svarkategori
År, hvor spørgeskema er besva-
ret, fratrukket fraflytningsår.
Forældre, der ikke har boet
sammen: udvalgte barns alder.
Gennemsnit
Er afklarede:
1-2
Ikke afklarede/ ved ikke: 3-6
Tid siden samlivsbrud
Har du og den anden forælder
boet sammen?
Hvilket år flyttede du og den
anden forælder fra hinanden
Afklaring omkring bruddet
Vi er begge nogenlunde afklarede 1. Helt enig
2. Enig
om bruddet
3. Hverken enig eller uenig
4. Uenig
5. Helt uenig
6. Ved ikke
Hvad er din nuværende samlivs-
status?
Hvad er den anden forælders
samlivsstatus?
Bor sammen med den anden
forælder endnu.
Er gift eller samlevende med ny
partner
Har ny kæreste, men vi bor ikke
sammen
Er single
5 Ved ikke
1. Helt enig
2. Enig
3. Hverken enig eller uenig
4. Uenig
5. Helt uenig
6. Ved ikke/ikke aktuelt
Forældrenes nuværende sam-
livsstatus
Bor stadig sammen
Begge singler
En eller begge i nyt parforhold
Respondenten er single og
kender ikke den andens sam-
livsstatus
Nye partnere er årsag til kon-
flikt
Hvor enig eller uenig er du i
udsagnene?
Nye partnere gør samarbejdet
vanskeligt
Nye partnere vanskeliggør
samarbejdet: 1-2
Nye partnere vanskeliggør ikke
samarbejdet: 3-6
Antal fælles børn
Hvor mange børn har du med den Åben svarkategori
anden forælder
Hvor mange år er det udvalgte
barn?
Til samværsforældre:
Åben svarkategori
Gennemsnit
Det udvalgte barns alder
Gennemsnit
Samværsordning
Ingen kontakt med samværs-
forælder: Nej i sp. 1
1. Har du været sammen med
Ja
Dagssamvær: 5
barnet i løbet af den sidste må- Nej
1-3 overnatninger pr. måned
ned?
(13/1): 1
4-6 overnatninger pr. måned
(12/2-11/3): 2
2. Hvor mange nætter har barnet 1. 1-3 nætter
7-12 overnatninger pr. måned
tilbragt hos dig i løbet af den
2. 4-6 nætter
(10/4-6/8): 3
3. 7-12 nætter
sidste måned?
13 overnatninger (7/7): 4
4. 13-
5. Ingen, barnet har ikke overnat- Bor sammen
(bopælsforældre stilles omvendt
tet hos mig den sidste måned
spørgsmål om samværsforælde-
6. Ved ikke
rens samvær)
7. Ikke relevant, vi bor stadig
sammen
59
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0060.png
Begreb
Spørgsmål
Svarkategorier
Omkodning
Ja
– skriftlig eller mundtlig
aftale, der overholdes
Nej – ingen aftale/ aftale over-
holdes ikke
Har forældrene en aftale om
Har du og den anden forælder
Ja, en skriftlig aftale
samvær og bopæl, der overhol- selv indgået en aftale om barnets Ja, en mundtlig aftale
samvær?
Nej
des?
Overholdes denne aftale for
tiden?
Ja
Nej
Hvordan og hvor ofte kommu- Kommunikation mellem forældre Svarkategorier til hvert spørgsmål
nikerer forældrene med hinan- kan foregå på flere forskellige
Flere gange om ugen
måder. Hvor ofte kommunikerer En gang om ugen
den?
du og den anden forælder om
1-3 gange om måneden
jeres barn/ børn …
Sjældnere
Aldrig
-hvor I mødes (i kort eller lang tid) 6. Ved ikke
og taler sammen?
- hvor I taler i telefon sammen?
- hvor I skriver til hinanden via
sms, mail, app eller chat?
- hvor I skriver i kontaktbog eller
lign.?
Handler sagen udelukkende om Hvad drejer henvendelsen sig
samvær/ andet eller om bopæl overordnet om?
eller forældremyndighed?
Til hvert spørgsmål kan der
svares:
Ja
Nej
1. Samvær med barn/ børn
2. Forældremyndighed (FM) over Ved ikke
barn/børn
3. Barns/ børns bopæl
4. Andet
Ingen kontakt
Udelukkende skriftlig kontakt
Mindst månedlig telefonisk
eller face-to-face-kontakt
Ugentlig face-to-face-kontakt
Ren samværssag/andet: Ja i sp.
1 el. 4 og nej i sp. 2 og 3
Bopæls- eller FM-sag: Ja i sp. 2
el. 3
Oplysningerne om forældrenes tidligere og aktuelle samliv, deres afklaring om bruddet samt deres
børns antal og alder inddrager vi ud fra en forventning om, at deres tidligere samliv og nuværende
familieliv samt børnenes karakteristika kan spille en væsentlig rolle for såvel deres samarbejds-
form efter skilsmissen, for håndteringen af konflikter og for hvordan forældrene oplever, at konflik-
ten påvirker dem selv og børnene. Fx må vi antage, at forældre med et kort samliv i mindre grad
har et fælles grundlag at bygge på, når de skal opbygge et samarbejde om barnet efter bruddet; vi
forestiller os, at forældre, der har ventet længe med at opsøge hjælp i Statsforvaltningen, eller som
ikke er afklarede omkring deres brud, vil være mere fastlåste i deres konflikter end forældre, der
relativt hurtigt opsøger hjælp. Da små børn har andre behov end større børn, antager vi ligeledes,
at børnenes alder kan have betydning for, hvordan forældrene kan indrette deres hverdag og opnå
et velfungerende samarbejde. Oplysninger om aktuelle samværsarrangementer og forældrenes
kommunikationsformer er med til at vise os, hvordan forældrene i de fire typer konkret har indrettet
sig, og hvilke redskaber de anvender i deres samarbejde. Endelig inddrager vi oplysninger om
sagens formelle karakteristika, idet vi forventer, at sager med et højt konfliktniveau oftere vil dreje
sig om bopæl- og/eller forældremyndighedsspørgsmål, mens sager med et lavere konfliktniveau
oftere udelukkende vil dreje sig om samvær.
Den sidste gruppe af baggrundsforhold drejer sig om køn og respondentens position som bopæls-
eller samværsforælder. Vi forventer, at kvinder og mænd opfatter konflikter og risikofaktorer for-
skelligt, og at dette delvist kan skyldes, at kvinder oftere end mænd er bopælsforældre i sagen. En
bopælsforælder, der er sammen med barnet i størstedelen af tiden, vil sandsynligvis se en anden
adfærd og andre reaktioner end en samværsforælder, der ser barnet mindre. Se tabel 5.3 for be-
skrivelse af operationalisering.
60
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0061.png
Tabel 5.3
Begreb
Operationalisering af køn og forældreposition.
Spørgsmål
Hvad er dit køn?
Hvem er for tiden bopælsfor-
ælder til dit barn?
Svarkategorier
Kvinde
Mand
1. Jeg er bopælsforælder
2. Den anden forælder er
bopælsforælder
3. Det er ikke besluttet endnu
4. Barnet bor ikke hos nogen
af forældrene
Respondenten er bopæls-
forælder
Respondenten er sam-
værsforælder
Ikke besluttet endnu
Omkodning
Respondentens køn
Forældreposition
Forældrenes trivsel måles ved hjælp af seks indikatorer, hentet fra HSCL-instrumentet (frygt, ner-
vøsitet, nedtrykthed, bekymring, oplevelse af, at alt er hårdt og håbløshed) samt oplysninger om
forældrenes arbejdsfravær. Vi forestiller os, at forældre vil opleve en højere grad af psykisk mistri-
vsel, jo højere konfliktniveauet er, og jo flere risikofaktorer de oplever – i alvorlige tilfælde forventer
vi, at konflikter og tilstedeværelsen af øvrige risici kan gå ud over deres arbejdsmarkedsdeltagel-
se. Se tabel 5.4 for beskrivelse af en operationalisering.
Tabel 5.4
Begreb
Forældres psykiske mistrivsel
Operationalisering af forældretrivsel.
Spørgsmål
Har du de sidste uger været
plaget af noget af følgende?
1. Frygt eller ængstelighed
2. Nervøsitet, indre uro
3. Nedtrykthed, tungsindighed
4. Meget bekymret eller urolig
5. Følelse af, at alt er hårdt
6. Følelse af håbløshed med
hensyn til fremtiden
Svarkategorier
1. Har ikke været plaget
2. Har været lidt plaget
3. Har været ret plaget
4. Har været meget plaget
Omkodning
Frygt: 3-4 i 1
Nervøsitet: 3-4 i 2
Nedtrykthed: 3-4 i 3
Bekymring: 3-4 i 4
Opgivelse: 3-4 i 5
Håbløshed: 3-4 i 6
Fravær fra arbejde/ uddannelse
seneste måned
Hvor mange dage har du været 1. 0-1
syg/fraværende fra arbejde
2. 2-3
(uddannelse) inden for den sidste 3. 4-5
4. 5-10
måned?
5. Mere end 10 dage
6. Er ikke i arbejde eller under
uddannelse
7. Ved ikke
Lavt fravær (0-1 dag pr måned):
100
Højere fravær (2 eller flere dage):
2-5
Ikke i arbejde eller uddannelse: 6
Desuden forventer vi, at et højt niveau af konflikt og forekomst af andre risikofaktorer vil have ne-
gativ betydning for de involverede børns trivsel. Børnenes trivsel måles ved hjælp af SDQ-
instrumentet samt to enkelt-spørgsmål om forældrenes bekymring for det udvalgte barns trivsel
samt forældrenes oplevelse af, at deres konflikter går ud over deres børn.
SDQ-instrumentet (The Strengths and Difficulties Questionnaire) er et internationalt valideret red-
skab, der kan anvendes til børn og unge i 2-17-årsalderen og som består af i alt 25 spørgsmål, der
indkredser børnenes sociale styrker, opmærksomhedsproblemer, sociale vanskeligheder i forhold
til jævnaldrende, emotionelle problemer og adfærdsvanskeligheder
7
. Spørgsmålene i SDQ tilveje-
bringer et indtryk af børns generelle trivselsbillede og handler ikke om deres situation som skils-
missebørn.
7 http://www.sdqinfo.com/py/sdqinfo/b3.py?language=Englishqz(UK).
61
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0062.png
På SDQ-instrumentet kan børn score mellem 0 og 40 point; jo flere point, desto flere problemer
har barnet
8
. Der findes ingen absolutte skæringspunkter for, hvornår man kan definere et bestemt
adfærdsmønster som dårligt eller mindre dårligt. Resultaterne fra trivselsmålingen må fortolkes i
en kontekst og beror på, hvor man sætter grænserne for den normale og den mindre normale
adfærd.
Vi bruger en restriktiv scoring, der følger internationale normer for bedre at kunne sammenligne
med tidligere undersøgelser af danske børn. Se tabel 5.5 for beskrivelse af operationalisering.
Tabel 5.5
Begreb
Udadvendte og indadvendte
trivselsproblemer hos udvalgt
barn, målt ved SDQ.
Operationalisering af børnetrivsel.
Spørgsmål
Se http://www.sdqinfo.org/py/s
dqinfo/b3.py?language=Danish
for spørgsmålsformuleringer.
(Stilles til forældre med 2-17-
årige børn
– udvalgt barn)
Mener du, at jeres nuværende
samarbejde eller konflikter
påvirker jeres barn/børn nega-
tivt?
(Stilles til alle aldersgrupper)
Svarkategorier
Scoring til hvert spørgsmål:
0. Ja
1. Ja, delvis
2. Nej
1. I høj grad
2. I nogen grad
3. I mindre grad
4. Slet ikke
5. Ved ikke
Omkodning
Gennemsnitlig (0-12)
Ikke gennemsnitlig (13-40)
Børn påvirkes af konflikt
Påvirkes ikke eller kun i
nogen eller mindre grad af
konflikt: 2-4
Påvirkes i høj grad af konflikt:
1
Slet ikke bekymret: 1
Lidt bekymret: 2
Meget bekymret: 3-4
Bekymring for udvalgte barn
Er du bekymret for det udvalgte 1. Slet ikke
barns samlede adfærd og trivsel? 2. Kun lidt
3. Ret meget
(Stilles til alle aldersgrupper)
4. Virkelig meget
Vi måler graden af myndighedsinvolvering i sagen ved hjælp af spørgeskemaspørgsmål om foræl-
drenes kontakt til kommunen angående deres børn; hvorvidt forældrene tidligere har opsøgt Stats-
forvaltningen, uden at dette har ført til en afgørelse, samt hvorvidt forældrene har opsøgt anden
hjælp hos fx advokat, psykolog eller kommunal rådgivning. Derudover måler vi graden af myndig-
hedsinvolvering ved hjælp af Statsforvaltningens sagsregistre, der viser, om forældrene, efter at
sagen er oprettet, har modtaget en juridisk afgørelse om samvær i Statsforvaltningen eller er ble-
vet overført til byretten med en bopæls- eller forældremyndighedssag.
Forventningen er, at myndighedernes involvering vil være større, jo højere konflikt og jo flere risici,
der optræder i sagerne.
8
Besvarelserne for de fem items, som danner skalaen ’sociale styrker’, indgår ikke, når man som her undersøger problemadfærd.
62
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0063.png
Tabel 5.6
Begreb
Operationalisering af myndighedsbehandling
Spørgsmål
Svarkategorier
Omkodning
Har været i kontakt med
kommunal sagsbehandler om
børn: Ja
Har ikke været i kontakt med
kommunal sagsbehandler om
børn: Nej/ ved ikke
Har opsøgt hjælp: Ja
Har ikke opsøgt hjælp: Nej/
ved ikke
Kontakt med kommunen om børn Har du eller den anden forælder Ja
været i kontakt med en sagsbe- Nej
handler i kommunen angående Ved ikke
et eller flere af jeres børn inden
for de seneste seks måneder?
Respondenten har opsøgt anden
hjælp
Har du de seneste seks mdr.
Ja
opsøgt hjælp andre steder til at Nej
håndtere samlivsbruddet eller Ved ikke
samarbejdet om dit barn/dine
børn (hyppigst: advokat, kom-
munal rådgivning, psykolog eller
læge)?
Statsforvaltningens administrati-
ve afgørelsesregister
Statsforvaltningen har truffet en
juridisk afgørelse i sagen
Ingen afgørelse: Ikke kodet
som ”uenig” i afgørelsesregi-
ster
Juridisk afgørelse i Statsfor-
valtningen: ”Uenig” i afgørel-
sesregister 4-18 måneder
efter første møde
Ikke overført til byretten: ikke
kodet som ”197” i afgørelses-
register
Overført til byretten: ”197” i
afgørelsesregister 4-18 måne-
der efter første møde
Har været i kontakt med
Statsforvaltningen: 1-2
Har ikke været i kontakt med
Statsforvaltningen: 3
Sagen er overført til byretten
Statsforvaltningens administrati-
ve afgørelsesregister
Respondenten har tidligere været i Har du tidligere været i kontakt 1. Ja, med samme partner
med Statsforvaltningen eller
Ja, med anden partner
kontakt med Statsforvaltningen
familiedomstolene angående dit
2.
Nej, aldrig før
barn/dine børn?
Data og statistisk metode
Datagrundlaget for analyserne i dette kapitel er de samme, som ligger til grund for kapitel 4. Til at
belyse sammenhænge mellem typerne af forældreansvarssager, som blev udviklet i kapitel 4, og
de gennemgåede baggrunds-, trivsels- og myndighedsbehandlingsindikatorer anvendes deskriptiv
tabelanalyse, der testes ved hjælp af chi
2
-test og Bonferroni-justerede multiple sammenligninger af
gennemsnit. Bonferronis metode giver mulighed for at teste sammenhænge mellem flere end to
grupper, da den sikrer, at den overordnede statistiske usikkerhed fastholdes på et 95 pct.-niveau.
I de tilfælde, hvor vi har en klar formodning om, at to baggrundsforhold er indbyrdes sammenhæn-
gende (fx køn og hvorvidt man er bopæls- eller samværsforælder), har vi inddraget begge bag-
grundsforhold i trevejs-tabelanalyser for at tage højde for spuriøse sammenhænge. Disse er ikke
vist i resultat-afsnittet, da de ikke ændrer den overordnede sammenhæng mellem variablene.
Resultater
Socioøkonomisk situation og ressourcer
Analyserne, der er illustreret i tabel 5.7, viser, at forældrene i de fire typer adskiller sig fra hinan-
den med hensyn til beskæftigelsessituation, økonomiske konflikter og transporttid, men de er ikke
signifikant forskellige, når vi ser på deres uddannelsesniveau, deres oplevelse af, om deres øko-
63
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0064.png
nomi er god, hvorvidt de taler andre sprog end dansk i hjemmet, samt hvor gamle de var, da de
blev forældre.
Vi ser således, at forældre, der tilhører Type 3, i høj grad oplever økonomiske konflikter og i højere
grad end de øvrige forældre lever med en lang transporttid, der kan vanskeliggøre samarbejde og
samvær. Type 4 er lidt vanskeligere stillet end de øvrige typer, hvad angår beskæftigelse, mens
Type 1 og i nogen grad Type 2 omvendt har en relativt god beskæftigelsessituation.
Tabel 5.7
Socioøkonomisk situation og ressourcer i de fire sagstyper. Procent.
Type 1:
Type 2:
Type 3: Type 4:
Lav konflikt Høj konflikt u. risici Utilstrækkelig omsorg
Vold Alle
Kompetencegivende udd.
I beskæftigelse
Har god økonomi
Har konflikter om økonomi
Andet sprog end dansk
Ung forælder
Mere end 30 min. transporttid
72
72
57
24
6
19
16
77
68
52
39
9
18
19
76
60
50
43
5
21
31
73
50
49
29
13
23
14
75
66
53
34
8
20
20
Signi-
Antal fikans
742 -
652 *
520 -
353 *
74 -
197 -
199 *
3
2
1
Note: 1) Signifikant forskel mellem Type 1 og 3, Type 1 og 4 samt Type 2 og 4.
2) Signifikant forskel på Type 1 og 2 samt Type 1 og 3.
3) Signifikant forskel på Type 1 og 3, Type 2 og 3 samt Type 3 og 4.
Kilde: VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Familiesituation og -historik
Ser vi på familiernes familiesituation og -historik i tabel 5.8, skiller Type 1 sig ud fra de øvrige typer
ved hyppigere at være afklaret om bruddet (72 pct.), ved en større andel, der er singler eller fortsat
bor sammen (i alt 27 pct.), ved at relativt mange har 7-7-deleordninger (23 pct.), og ved at have
relativt velfungerende aftaler omkring samvær (64 pct. har en samværsaftale, der overholdes). Der
er ligeledes en relativt god kontakt indbyrdes mellem forældrene, idet mere end 40 pct. mødes
ugentligt, og idet en mindre andel, 10 pct., rapporterer, at de hverken har skriftlig eller fysisk kon-
takt med hinanden. For lidt over halvdelen af forældrene i Type 1 drejer sagen sig udelukkende
om samvær
9
, mens 25 pct. kommer til Statsforvaltningen med spørgsmål eller uenigheder om
børnenes bopæl. Der er få, hvis sag handler om forældremyndighed, hvilket harmonerer med det
lave konfliktniveau, da en forældremyndighedssag typisk handler om, at den ene forælder ønsker
at få den fælles forældremyndighed ophævet.
Forældrene i Type 2 har i højere grad end i Type 1 fundet sammen med en ny partner, når de
henvender sig til Statsforvaltningen (63 pct.), og en højere andel (26 pct.) oplever, at nye partnere
er medvirkende årsag til konflikterne mellem forældrene i sagen. Vi ser derudover, at forældrene i
Type 2 i mindre grad end forældrene i Type 1 er afklarede omkring bruddet, og vi ser, at en større
andel forældre, 20 pct., ikke har kontakt med hinanden ved sagens start. Der er en lige stor andel
af børn i Type 1 og Type 2, der har en 7-7-ordning, men i Type 2 ser vi flere børn, 13 pct., der ikke
har haft kontakt med samværsforælderen for nylig. Ligesom i Type 1 drejer sagerne i Type 2 sig
oftest om rene samværsspørgsmål eller om børnenes bopæl, mens forældremyndighedssager
forekommer sjældnere.
Type 3 adskiller sig fra de andre tre typer ved, at samlivsophøret ligger længere tid tilbage, idet der
gennemsnitligt er gået næsten tre år fra samlivsbruddet, til parterne opsøger Statsforvaltningen.
9 Eller andre temaer end samvær, bopæl og forældremyndighed.
64
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Forældrene i type 3 oplever, ligesom forældrene i Type 2, sjældnere at være afklarede omkring
bruddet end forældre i Type 1, og har også, ligesom Type 2, hyppigere etableret forhold til nye
partnere, der i nogle tilfælde er medvirkende årsag til konflikten. I denne type ser vi en større andel
end i Type 1 og 2, hvor der ikke ved sagens start er kontakt mellem forældrene (32 pct.), og en
større andel, hvor samværsforældre og børn (25 pct.) ikke har set hinanden i måneden op til sa-
gens start. Tilsvarende ser vi også færre i denne gruppe, der har udvidede samværsordninger,
idet kun 13 pct. angiver, at de har en 7-7-ordning mod 22-23 pct. i Type 1 og Type 2. Derudover
ser vi, at forældrene i Type 3, hyppigere end i Type 1 og 2, henvender sig til Statsforvaltningen
med spørgsmål eller uenigheder om forældremyndighed, hvilket understøtter billedet af, at vi her i
højere grad har at gøre med familier, hvor en af forældrene ikke oplever en tilstrækkelig forældre-
evne hos den anden forælder og derfor ønsker at minimere denne forælders indflydelse på børne-
ne.
Endelig ser vi, at Type 4, ligesom Type 3, står i en familiesituation, der er kendetegnet ved, at
mere end hvert fjerde barn ikke har set samværsforælderen den seneste måned, og at mange
forældre heller ikke har kontakt til hinanden (31 pct.). Sammenlignet med Type 2 og 3 er der dog
også flere forældre, der mødes hver uge. Forældrene i Type 4 kommer typisk til Statsforvaltningen
kortere tid efter bruddet (gennemsnitligt lidt over halvandet år) og er i relativt lille grad (42 pct.)
afklarede omkring bruddet, når de kommer. Deres aftaler omkring samvær er enten ikke-
eksisterende eller dårligt fungerende, idet kun 34 pct. angiver at have en aftale om samvær, der
overholdes. Godt 42 pct. af denne gruppe opsøger Statsforvaltningen med en sag, der drejer sig
om forældremyndigheden over børnene, hvilket altså er med til at understøtte billedet af en sags-
type med meget højt konfliktniveau og uforsonlighed.
Vi finder ingen signifikante forskelle mellem typerne, når vi undersøger længden af deres samliv,
antallet af børn eller børnenes alder.
65
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0066.png
Tabel 5.8
Familiesituation og -historik i de fire sagstyper. Procent.
Type 3:
Type 1: Lav
Type 2: Utilstrækkelig Type 4:
konflikt Høj konflikt u. risici
omsorg
Vold
Signifi-
kans
Alle
8,9
2,3
61
Antal
Antal års samliv (gns.)
Antal år siden brud (gns.)
Afklarede om bruddet
Nuværende samlivsstatus
- Bor sammen
- Begge singler
- Ny partner
- Ved ikke
- Pct. i alt
Nye partnere årsag til konflikt
Antal fælles børn (gns.)
Udvalgt barns alder (gns.)
Samværsordning
- Ingen kontakt
- Dagssamvær
- 1-3 nætter pr. måned
- 4-6 nætter pr. måned
- 7-12 nætter pr. måned
- 7-7-ordning
- Bor sammen
- Pct. i alt
Har en aftale, der overholdes
Forældres kontakt og kommunikation
- Ingen kontakt
- Skr. kontakt
- Månedlig tlf.- eller ftf.-kontakt
- Ugentlig ftf.møder
- Pct. i alt
Den formelle sag
Rene samværssager eller andet
Bopælssag u. forældremyndighed
Forældremyndighedssager
Pct. i alt
8,6
2,3
72
8,9
2,2
60
9
2,9
58
9,5
1,7
42
*
635 *
12
15
55
19
100
17
1,6
6
6
9
63
23
100
26
1,6
6
3
10
67
21
100
22
1,7
7
8
19
40
33
100
20
1,6
6
7
12
59
22
100
22
1,6
6
73 *
121
609
231
1.034
228 *
-
-
6
9
7
20
23
23
12
100
64
13
10
11
17
20
22
7
100
53
25
15
14
16
13
13
3
100
44
27
17
7
10
14
13
9
100
34
14
11
10
17
19
20
8
100
53
145 *
113
99
170
191
199
80
1.034
532 *
10
10
38
43
100
20
26
39
15
100
32
24
32
13
100
31
21
25
23
100
20
20
36
24
100
202 *
204
364
241
1.008
*
56
25
19
100
58
24
18
100
48
20
32
100
39
19
42
100
54
23
23
100
557
238
239
1034
Note: Ifølge Bonferroni-test er der:
Tid siden brud: signifikant forskel på Type 2 og 3 samt Type 3 og 4.
Afklaring: signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 3.
Samlivsstatus: signifikant forskel på Type 1 og 2 samt Type 1 og 3.
Nye partnere årsag til konflikt: signifikant forskel på Type 1 og 2.
Samværsordning: signifikant forskel på alle undtagen Type 3 og 4.
Aftaler: signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 3 samt Type 3 og 4.
Kontakt mellem forældre: signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 4 samt Type 3 og 4.
Sagstype: signifikant forskel på alle undtagen Type 1 og 2 samt Type 3 og 4.
Kilde: VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
66
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0067.png
Køn og forældreposition
Tabel 5.9 viser, hvordan forældreansvarssagerne adskiller sig med hensyn til køn, og hvorvidt
respondenten er en bopæls- eller samværsforælder. Hvis vi isoleret ser på, om forældrene er
kvinder eller mænd, og om de er bopæls- eller samværsforældre, ser vi i Type 1 flere mandlige
respondenter og flere samværsforældre, hvorimod vi i Type 3 og 4 ser en overvægt af kvinder
samt en overvægt af bopælsforældre. Forskellen på andelen af bopæls- og samværsforældre i de
fire typer gælder dog ikke, når vi isoleret kigger på kvinder. Når vi isoleret ser på mænd, finder vi
flere, der ikke har besluttet, hvem der skal være bopælsforælder i Type 4, men i øvrigt ikke nogen
forskel på, om forælderen er bopæls- eller samværsforælder. Den overordnede sammenhæng
mellem andelen af bopæls- og samværsforældre i de fire typer skyldes derfor primært, at kvinder
oftere end mænd er bopælsforældre, og at der er færre kvinder i Type 1 og flere kvinder i Type 3
og 4. Vender man denne analyse på hovedet og ser på, hvad køn betyder for henholdsvis bopæls-
og samværsforældre, finder vi, at der blandt bopælsforældre, men ikke blandt samværsforældre,
er en overvægt af mænd i Type 1 med lavt konfliktniveau, men at det i øvrigt gælder for både bo-
pælsforældre og samværsforældre, at kvinder er overrepræsenteret i Type 3 og 4.
Tabel 5.9
Køn, forældreposition og initiativtager i de fire sagstyper. Procent.
Type 1:
Type 2:
Lav konflikt Høj konflikt u. risici
Køn
Kvinde
Mand
Pct. i alt
Forældreposition
- Bopælsforældre
- Samværsforældre
- Ikke besluttet
- Pct. i alt
Forældreposition blandt kvinder
- Bopæl
- Samvær
- Ikke besluttet
- Pct. i alt
Forældreposition blandt mænd
- Bopæl
- Samvær
- Ikke besluttet
- Pct. i alt
Note:
20
67
13
100
17
71
13
100
25
64
11
100
9
52
39
18
68
14
78
289
61
428
-
73
17
10
100
80
10
11
100
85
10
6
100
84
8
8
80
11
9
458
64
51
573
-
44
44
12
100
51
38
12
100
68
25
7
100
66
19
16
54
35
11
536
353
112
1.001
45
55
100
54
46
100
72
28
100
76
24
57
43
589
445
1034
*
2
Type 3:
Utilstrækkelig
omsorg
Type 4: Vold Alle
Antal
*
Signifi-
kans
1
100 100
100 100
100 100
100 100
Kilde:
1) Alle forskelle undtagen mellem Type 3 og 4 er signifikante
2) Den overordnede signifikante forskel mellem bopæls- og samværsforældre ophæves, når der kontrolleres for
køn. Dog er der signifikant flere, der ikke har besluttet, hvem der er bopælsforælder i Type 4 blandt mændene.
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018
Vi kender ikke forklaringen på, hvorfor kvinder i højere grad end mænd er bekymrede for deres
børns omsorg eller oftere angiver fx misbrug eller psykisk vold som årsagen til konflikten. Måske
skyldes det de kønnede normer for god-nok-omsorg, der er knyttet til den omsorgsrolle, man har
67
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0068.png
haft i familien – måske skyldes det mere grundlæggende forskelle. Når det gælder den fysiske
vold, ved vi dels, at mænd udøver mere vold end kvinder (se fx Justitsministeriet, 2014), dels at
kvinder i højere grad end mænd vil opfatte et slag som fysisk vold på grund af mænds fysiske
overlegenhed.
Når vi tolker resultaterne eller anvender typologien i praksis, må vi som allerede anført være op-
mærksomme på, at de to forældre i sagen ikke nødvendigvis placerer sig i samme type. Afsnittet
nedenfor om myndighedernes involvering (som delvist er baseret på registerdata) viser dog, at
tilhørsforholdet til sagstyperne har sammenhæng med graden af myndighedsinvolvering i sagerne.
Det betyder, at tilhørsforholdet til de fire sagstyper er baseret på forhold, der kan genkendes af
andre end respondenten og derfor ikke primært bør tilskrives respondentens isolerede opfattelse
af sagen.
Forældrenes trivsel
Tilhørsforholdet til de fire typer forældreansvarssager hænger sammen med forældrenes trivsel,
målt ved deres fravær fra arbejde og deres psykiske trivsel. I forhold til fravær fra arbejde, vist i
figur 5.1, er det Type 4, der skiller sig ud fra de øvrige typer ved en højere andel, der ikke er i ar-
bejde eller uddannelse, 28 pct. mod 13-16 pct., og en højere andel, der har været syg mere end
én dag den sidste måned, 34 pct. mod 17-21 pct. i de øvrige typer.
Figur 5.1
Forældrenes arbejdsfravær i de fire sagstyper. Procent.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Type 1: Lav konflikt
Type 2: Høj konflikt u. risici
Type 3: Utilstrækkelig
omsorg
Type 4: Vold
0-1 sygedag
Note:
Kilde:
2 eller flere sygedage
Ikke i arbejde/uddannelse
Ifølge Bonferroni-test er der signifikant forskel på Type 4 og alle øvrige typer, men ikke indbyrdes mellem Type 1, 2
og 3.
VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Når vi ser på den psykiske mistrivsel, vist i figur 5.2, er det ligeledes Type 4, der skiller sig tydeligst
ud fra de øvrige grupper med en høj andel, der rapporterer om frygt, nervøsitet og bekymring (hhv.
22, 33 og 37 pct.). Type 3 adskiller sig også tydeligt fra Type 1 i forhold til nervøsitet og bekymring
(21 og 34 pct.), men rapporterer ikke i samme grad som Type 4 højere forekomster af frygt. Type
2 er mere bekymret end Type 1 (24 mod 12 pct.), men ligger ellers på niveau med typen med lavt
konfliktniveau på de øvrige indikatorer på psykisk mistrivsel blandt forældrene. Analyserne viser
68
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0069.png
ikke signifikante forskelle på typerne, hvad angår nedtrykthed, opgivelse eller håbløshed. Her er
det gennemsnitligt 9-18 pct. af forældrene, der starter en sag op i Statsforvaltningen, der oplever
nedtrykthed, 12-20 pct., der viser tegn på opgivelse ved at angive, at alt opleves hårdt, og 8-13
pct., der oplever håbløshed.
Figur 5.2
40
35
30
Procent
25
20
15
10
5
0
Frygt
Nervøsitet
Nedtrykthed
Bekymring
Opgivelse
Håbløshed
Type 4: Vold
Forældrenes psykiske mistrivsel i de fire sagstyper. Procent.
Type 1: Lav konflikt
Type 2: Høj konflikt u. risici
Type 3: Utilstrækkelig omsorg
Note: Bronferroni-testen viser følgende:
Frygt: signifikant forskel på Type 4 og de øvrige typer, men ikke indbyrdes mellem 1, 2 og 3.
Nervøsitet: signifikant forskel på alle undtagen Type 1 og 2 samt Type 2 og 3.
Bekymring: signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 3 og Type 3 og 4.
Nedtrykthed, Opgivelse og Håbløshed: ingen signifikante forskelle.
Kilde: VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Som beskrevet kan vi ikke sige noget om årsag-virkningsforhold på baggrund af dette datasæt,
men vi kan konstatere, at de mange risici, det meget høje konfliktniveau samt de mange rapporter
om vold i Type 4 er forbundet med såvel højt arbejdsfravær som psykisk mistrivsel. Særligt lægger
vi mærke til det høje niveau af frygt i Type 4, som sandsynligvis hænger sammen med den høje
forekomst af vold.
Børnenes trivsel
Figur 5.3 viser, hvordan tilhørsforholdet til de fire sagstyper hænger sammen med forældrenes
oplevelse af deres børns trivsel, målt ved hjælp af SDQ, samt forældrenes bekymring for deres
børns trivsel og adfærd og forældrenes oplevelse af, at deres konflikter går ud over deres børn.
Vi ser, at der især i Type 3 og 4 er mange børn, der, ifølge deres forældre, falder uden for normal-
området på SDQ-skalaen (hhv. 35 og 42 pct.), mange, der rapporterer om en høj grad af bekym-
ring for deres børns trivsel (59 og 63 pct.), samt mange (48 pct.), der oplever, at deres børn i høj
grad påvirkes negativt af forældrenes konflikt. Trivslen blandt børnene i Type 2 er bedre end i Ty-
pe 3 og 4, men signifikant værre end i Type 1. I Type 2 ser vi således, at 22 pct. af børnene falder
uden for normalområdet på SDQ-skalaen, at 43 pct. angiver, at de er meget bekymrede for deres
børn, mens 37 pct. angiver, at børnene i høj grad påvirkes af forældrenes indbyrdes konflikt. Om-
vendt oplever forældrene i Type 1, at deres børn trives relativt godt, idet kun ca. 12 pct. af børnene
har en trivsel uden for SDQ-skalaens normalområde og dermed ikke adskiller sig meget fra den
69
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0070.png
øvrige børnebefolkning
10
, og idet relativt få (hhv. 14 og 12 pct.) udtrykker bekymring for børnene
eller oplever, at der er konflikter, der påvirker børnene.
Figur 5.3
70
60
50
Procent
40
30
20
10
0
Udvalgt barn har SDQ
uden for normalområdet
Type 1: Lav konflikt
Slet ikke bekymret for
barnets trivsel
Type 2: Høj konflikt u. risici
Meget bekymret for
barnets trivsel
Børn påvirkes af konflikt
Type 4: Vold
Børnenes trivsel i de fire sagstyper. Procent.
Type 3: Høj konflikt - Omsorg
Anm.: SDQ-skalaen går fra 0 til 40 og er her inddelt i et normalområde (0-12) og et ikke-normalområde (13-40) efter
internationale normer.
Note: Bonferroni-testen viser følgende:
SDQ (2-17-årige): signifikant forskel mellem alle typer undtagen Type 3 og 4.
Bekymring (alle): signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 4 samt Type 3 og 4.
Børn påvirkes i høj grad af konflikt (alle): signifikant forskel på alle undtagen Type 2 og 4 samt Type 3 og 4.
Kilde: VIVE – Undersøgelsen af Statsforvaltningen 2016-2018.
Igen må vi påpege, at tallene ikke kan bruges til at anføre et årsag-virkningsforhold mellem sags-
typen og børnenes trivsel. Der kan være forældre, der oplever at have et barn i mistrivsel og på
den baggrund indleder et sagsforløb i håbet om, at fx et ændret samværsarrangement vil forbedre
barnets tilstand. Ligeledes vil der være børn, der reagerer negativt på deres forældres konflikt og
tilstedeværelsen af øvrige risici i familierne. De markante rapporter om mistrivsel blandt børnene i
sagerne med høje forekomster af konflikt og risici markerer dog under alle omstændigheder vigtig-
heden af at indhente oplysninger om børnene og medtænke deres perspektiv i sagsbehandlingen.
Myndighedsbehandling
Den sidste gruppe af faktorer, vi bruger til at beskrive de fire forældreansvarssagstyper, drejer sig
om forskellige myndigheders involvering i sagerne, målt ved hjælp af forældrenes selvrapportering
og Statsforvaltningens sagsregistre (se figur 5.4). Som beskrevet er billedet af de familieretlige
myndigheders involvering i sagerne ikke repræsentativt for hele Statsforvaltningen, idet vi inklude-
rer to afdelinger, der har kørt et konflikthåndteringsforløb med blandt andet det formål at reducere
andelen, der har brug for juridisk hjælp.
Vi ser, at Type 1 er kendetegnet ved, at forældrene i relativt lille grad er i kontakt med kommunale,
private eller familieretlige myndigheder, idet 17 pct. ved sagens start er i kontakt med en kommu-
10
I den danske børnebefolkning som sådan falder 9 pct. af de 7-årige og 10 pct. af de 11-årige uden for det trivselsmæssige nor-
malområde (SFIs børneforløbsundersøgelse). Se også kapitel 3.
70
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0071.png
nal sagsbehandler om deres barn, mens 20 pct. har opsøgt hjælp hos en advokat, en psykolog
eller et privat eller kommunalt rådgivningstilbud. Efter sagsbehandlingen i Statsforvaltningen er der
i denne gruppe flere forældre, der selv finder en løsning, og flere, der får hjælp til at indgå forlig,
hvilket ses ud fra den lille andel, der får en juridisk afgørelse om samvær i Statsforvaltningen (4
pct.), og den lille andel sager, der overføres til byretten med henblik på en afgørelse om bopæl
eller forældremyndighed, (11 pct.).
I Type 2 er der, ligesom i Type 1, relativt få, der er i kontakt med en kommunal sagsbehandler (16
pct.), men flere, der har opsøgt en advokat, en psykolog eller et rådgivningstilbud (40 pct.). Lige-
som i Type 1 er der relativt få sager i denne type, der fører til, at der må træffes en afgørelse ved
en domstol, men en lidt højere andel, der modtager en afgørelse i Statsforvaltningen. Denne sid-
ste forskel er dog ikke statistisk signifikant.
Figur 5.4
70
60
50
Procent
Forskellige myndigheders involvering i de fire sagstyper. Procent.
40
30
20
10
0
Kontakt med
kommunal
sagsbehandler
Type 1: Lav konflikt
Har før været i
Opsøgt anden hjælp Juridisk afgørelse i
kontakt med
(fx advokat, psykolog) Statsforvaltningen
Statsforvaltningen
Type 2: Høj konflikt u. risici
Type 3: Høj konflikt - Omsorg
Sag overført til
byretten
Type 4: Vold
Note: Bonferroni-testen viser følgende:
Kontakt med kommunen: signifikant forskel på alle undtagen på Type 1 og 2.
Kontakt med Statsforvaltningen før: forskellen mellem Type 1 og Type 4 er knap signifikant.
Opsøgt anden hjælp: signifikant forskel på alle undtagen på Type 2 og 3.
Afgørelse i Statsforvaltningen: signifikant forskel på Type 1 og 4, 2 og 4 (samt Type 3 og 4).
Overført til retten: signifikant forskel på alle undtagen Type 1 og 2 samt Type 3 og 4.
Kigger vi dernæst på Type 3, ser vi, at en væsentligt højere andel end i Type 1 og 2 er i kontakt
med en kommunal sagsbehandler ved sagens start (28 pct.), mens andelen, der er i kontakt med
advokat, psykolog eller et rådgivningstilbud, ligger på linje med Type 2. Andelen, der modtager en
juridisk afgørelse i Statsforvaltningen, er på linje med Type 2, men der er væsentligt flere, (20
pct.), der overføres til byretten med bopæls- eller forældremyndighedssager.
Endelig ser vi i Type 4 en meget høj andel, der er i kontakt med en kommunal sagsbehandler (47
pct.), samt en høj andel, der har opsøgt hjælp hos fx en advokat, en psykolog eller et rådgivnings-
tilbud (63 pct.). Der er også signifikant flere, der modtager en juridisk afgørelse i Statsforvaltnin-
gen, fordi der ikke kan opnås forlig mellem forældrene, og flere end i Type 1 og 2 (men ikke Type
3), hvor sagen er overført til byretten.
71
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0072.png
Analyserne viser derudover en sammenhæng mellem tilhørsforholdet til sagstyperne og hvorvidt
forældrene før har kontaktet Statsforvaltningen, hvilket vi fortolker som en indikation på, at sagen
risikerer at udvikle sig til at blive en gengangersag i det familieretlige system. Her ser vi en stigen-
de andel med tidligere kontakt til Statsforvaltningen, jo højere konfliktniveauet er og jo flere risici,
der er i sagen. Kun forskellen mellem Type 1 og 4 er dog stor nok til at være statistisk signifikant.
Analysen af myndighedernes involvering i sagerne viser altså, at der i Type 3 og især i Type 4
foregår samtidige sagsforløb hos flere myndigheder, og at det derfor kan være relevant, at myn-
dighederne i mange af disse sager indgår i et samarbejde. Vi ser også, at der er flere i Type 4 og
til dels i Type 3, der får brug for en juridisk afgørelse, men at størstedelen af sagerne, selv de mest
alvorlige sager, afsluttes med, at forældrene indgår forlig.
Opsamling
Formålet med analyserne i kapitel 5 har været at udvide vores forståelse for baggrunden for de fire
typer forældreansvarssager, som blev udviklet i kapitel 4. Derudover har disse analyser skullet
afdække, hvordan børn og forældre trives i de fire sagstyper, samt afdække, hvilke myndigheder
der er involveret ved sagernes start, og i hvilken grad der i løbet af sagsforløbet træffes afgørelser
i Statsforvaltningen og byretten i de fire sagstyper. Vi forener her resultaterne fra kapitel 4 og 5 til
et samlet billede af hver af de fire sagstyper.
Type 1 – lavt konfliktniveau og god trivsel
Type 1 inkluderer 30 pct. af forældrene og er kendetegnet ved et relativt lavt konfliktniveau mellem
forældrene og en lav forekomst af risikofaktorer. 7 ud af 10 angiver således ved sagens start, at de
er enige om det meste, eller at de er uenige om enkelte ting, men grundlæggende har respekt for
hinanden
11
, 60 pct. af forældrene oplever at kunne håndtere deres samarbejde, og 8 ud af 10 op-
lever, at begge forældre har interesse i at etablere et samarbejde. Der kan nok være visse uenig-
heder om opdragelse, omsorg eller skole, men disse uenigheder er ikke alvorlige nok til, at foræl-
drene oplever, at omsorgen for børnene er utilstrækkelig, eller oplever, at den ene forælder hand-
ler mere ud fra egeninteresse end ud fra børnenes behov. Der kan optræde enkelte risici i sagen,
men det gennemsnitlige antal risici er nærmere 0 end 1.
Ser vi på familiernes socioøkonomiske vilkår, finder vi, at forældrene i type 1 har en relativt god
beskæftigelsessituation, en relativt god økonomi og ikke er besværet af lange transporttider mel-
lem forældrenes hjem.
Forældrene i denne type opsøger hyppigere end de øvrige typer Statsforvaltningen, mens de bor
sammen eller er singler, og de oplever relativt sjældent, at nye partnere er årsag til konflikter.
Denne lavkonflikttype er desuden kendetegnet ved hyppig face-to-face-kontakt mellem forældrene
og en høj andel med deleordninger eller udvidede samværsordninger for børnene. Relativt mange
har aftaler omkring samvær, der overholdes. Forældrene i denne type opsøger typisk Statsforvalt-
ningen med uenigheder eller spørgsmål om samvær, men kan også have sager, der drejer sig om
bopæl. Lidt flere mænd end kvinder placerer sig i Type 1.
Både forældre og børn i Type 1 er i relativt god trivsel. Forældrene rapporterer sjældent om, at de
er nervøse, nedtrykte, bekymrede eller urolige, endsige plaget af frygt, og langt de fleste børn har
en normal trivsel og adfærd, hvorfor forældrene også sjældent udtrykker bekymring for deres børn.
11
Konflikttrappens to laveste trin, svarende til definitionen på ”lavt konfliktniveau”.
72
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Ud fra de data fra Statsforvaltningens sagsregistreringssystem, som er koblet til analysen, finder
vi, at sagerne lidt sjældnere fører til, at en jurist må træffe en afgørelse i sagen, fordi forældrene
ikke selv kan nå til enighed. Derudover er der færre i gruppen, hvis sag er overført til en domstol.
Endelig er det påfaldende for Type 1, at forældrene
ikke
har erfaring med at inddrage andre pro-
fessionelle instanser eller myndigheder i deres problemstillinger.
Det samlede mønster, som træder frem om Type 1, er, at der er tale om en sagstype med relativt
få problemer. Forældrene henvender sig måske, fordi det knager lidt med kommunikationen, fordi
de ikke kan finde ud af at løse bopælsspørgsmålet, eller fordi deres samværsordning ikke fungerer
helt optimalt. Grundlæggende ser vi dog ikke i denne gruppe tegn på uovervindelige problemer.
Der er tale om forældrepar, som grundlæggende har respekt for hinanden som forældre, som har
potentialet og viljen til at få forældresamarbejdet om børnene til at fungere godt, men som aktuelt
har brug for lidt hjælp til det.
Type 2 – højt konfliktniveau uden andre risici
Type 2 omfatter 41 pct. af sagerne og er først og fremmest karakteriseret ved, at de fleste forældre
oplever, at deres indbyrdes konfliktniveau er højt. De har typisk opgivet at tale om det meste, har
svært ved at håndtere deres samarbejde og oplever en lav interesse i at etablere et samarbejde.
Forældrene i Type 2 rapporterer sjældent om individuelle eller familiemæssige dysfunktioner og
har sjældent alvorlige bekymringer for barnets omsorg. Psykisk sygdom, misbrugsproblemer, psy-
kisk eller fysisk vold eller en utilstrækkelig omsorg for barnet er sjældent de væsentlige kilder til
problemerne i deres sag, og det gennemsnitlige antal risici i sagen ligger på knap 1 – oftest på
grund af det høje konfliktniveau.
Alligevel er der uenigheder omkring børnene i en del af sagerne, idet 42 pct. af forældrene oply-
ser, at der er uenighed om barnets omsorg, opdragelse eller skoleforhold, og ligeledes 42 pct.
oplyser, at en af forældrene ikke i tilstrækkelig grad prioriterer børnenes behov over sine egne.
Ligesom blandt forældrene i Type 1 er der ikke en overhyppighed af beskæftigelsesproblemer,
dårlig økonomi eller lang transporttid blandt forældrene i Type 2. Alligevel fylder økonomiske kon-
flikter mere hos forældre i Type 2, end de gør hos Type 1.
Forældrene i Type 2 oplyser lidt hyppigere end andre, at de selv eller den anden har etableret sig
med nye partnere, og de angiver hyppigere end de øvrige typer, at nye partnere er en medvirken-
de anledning til deres konflikter. Flertallet, men ikke så mange som i Type 1, oplyser, at de er af-
klarede med bruddet. Sammenlignet med forældre i Type 1 er der lidt flere, hvor kontakten mellem
forældre og børn og mellem forældrene indbyrdes er afbrudt. Andelen med 7-7-ordninger er dog
den samme som i Type 1. De henvender sig typisk til Statsforvaltningen, fordi der er problemer
med samværet, mens forældremyndighedsspørgsmålet sjældent er den formelle grund til, at sa-
gen bliver rejst. Lidt færre end i Type 1, men dog godt halvdelen, har en aftale om samvær, der
fungerer ved sagens begyndelse.
Knap hver fjerde forælder giver udtryk for, at de for tiden selv er bekymrede eller urolige, men de
er sjældent nedtrykte, nervøse eller frygtsomme. Til gengæld er mange urolige for børnene. 7 ud
af 10 forældre oplever, at barnet eller børnene i nogen eller høj grad bliver påvirket af den aktuelle
konflikt. 22 pct. af børnene viser, ifølge SDQ-scoringen, tegn på indadvendte eller udadvendte
adfærds- og trivselsproblemer, hvilket betyder, at der i forhold til den ’lavkonflikte’ Type 1 altså er
dobbelt så mange børn i Type 2, hvis adfærd ligger uden for normalområdet. Og der er tre gange
73
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
så mange forældre, der angiver, at de er meget bekymrede for deres børns samlede trivselspro-
blemer.
Der er flere i Type 2 end i Type 1, der har opsøgt en advokat, en psykolog eller en form for rådgiv-
ning i forbindelse med skilsmissen. Ligesom i Type 1 er der dog forholdsvis få, der er i kontakt
med det kommunale system ved sagens begyndelse, og der er forholdsvis få, der får en afgørelse
i Statsforvaltningen eller overføres til retten.
Alt i alt tegner vores data et billede af en gruppe, hvor forældrenes indbyrdes kommunikations-
eller samspilsdynamiske vanskeligheder fremstår som den altoverskyggende hindring for, at et
samarbejde om børnene kan komme i stand.
Type 3 – utilstrækkelig omsorg som væsentligt problem i konflikten
Type 3 omfatter 19 pct. af sagerne og er tydeligst karakteriseret ved, at næsten alle forældre ople-
ver, at omsorgen for barnet bliver varetaget utilstrækkeligt, en høj andel, der oplever uenighed om
opdragelse, omsorg eller skole samt en høj andel, der oplever, at en af forældrene vægter sine
egne behov højere end børnenes.
Konfliktniveauet er, ligesom i Type 2, højt. Få tilkendegiver, at de er i stand til at samarbejde og
håndtere deres konflikter, og flertallet mener, som i Type 2, heller ikke, at der er en gensidig inte-
resse i at få forældresamarbejdet til at fungere. Hvert fjerde forældrepar har slet ingen kontakt med
hinanden, og når der er kontakt, foregår kommunikationen oftest skriftligt eller sporadisk pr. tele-
fon.
Men der er også andre omstændigheder, som skaber problemer i denne gruppe: I godt hver fjerde
sag rapporteres der om misbrug af alkohol og stoffer, en tilsvarende andel forældre oplyser, at
psykisk sygdom er en del af problemet, ligesom en fjerdedel rapporterer, at psykisk vold er et pro-
blem mellem forældrene. Gennemsnitligt finder vi 2,4 af de udvalgte seks risici hos familierne i
Type 3.
Type 3-forældrene har en lidt ringere beskæftigelsessituation og har, sammenlignet med Type 1,
flere konflikter omkring økonomi. Derudover er der en høj andel af forældre, der har mere end en
halv times transporttid mellem hinanden og måske af den grund kan opleve vanskeligheder med at
få samarbejdet eller samværet til at fungere. Den gennemsnitligt større geografiske afstand kan
også være en af forklaringerne på, at de udvidede samværsordninger, herunder 7/7-ordningerne,
er mindre udbredte i gruppen. Til gengæld ses noget hyppigere begrænsede samværsordninger
med få overnatninger om måneden. En ret stor andel – hver fjerde - har intet samvær haft gennem
den sidste måned, og mindre end halvdelen oplever, at der er en samværsaftale, der overholdes.
Når de opsøger Statsforvaltningen, er der gennemsnitligt gået næsten tre år siden deres brud. Det
til trods er der fortsat en del (42 pct.), der endnu ikke er afklarede omkring bruddet. Mange har dog
fået nye partnere, der i en femtedel af sagerne er medvirkende årsag til forældrenes konflikt.
Den høje andel, der angiver, at konflikterne handler om utilstrækkelig omsorg, modsvares af rela-
tivt mange børn (35 pct.), der viser tegn på trivsels- og adfærdsproblemer, og mange forældre, der
udtrykker bekymring for børnenes trivsel eller angiver, at børnene i høj grad påvirkes af forældre-
nes konflikter. Derudover er der en lidt højere andel af forældre i Type 3 end i Type 1, der selv
plages af nervøsitet.
Selv om sagerne – som blandt de øvrige grupper – ofte handler om samvær, er det påfaldende, at
forældremyndighedsspørgsmålet er i spil i ca. en tredjedel af sagerne. Der kan være tale om en
74
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
samværsforælder, som ønsker at få del i forældremyndigheden, men i lyset af, at de allerfleste
forældre har haft et samliv, som børnene er født ind i, er der nok snarere tale om, at den ene for-
ælder ønsker den fælles forældremyndighed ophævet. Det er formodentlig også baggrunden for,
at vi i Type 3 ser flere forældrepar end i Type 1 og 2, som ved sagens (foreløbige) afslutning væl-
ger at overføre sagen til retten.
Udover, at sagen kører i det familieretlige system, ser vi flere forældre i denne type end i Type 1
og 2, som har været i kontakt med en kommunal sagsbehandler omkring barnet – det gælder for
mere end hver fjerde, mens en fjerdedel har opsøgt hjælp hos fx en advokat, en psykolog eller et
kommunalt eller privat rådgivningstilbud.
Selv om forældrenes samspilsdynamik langtfra er lydefrit i gruppe 3, forekommer det ikke først og
fremmest at være et højt konfliktniveau imellem dem, der er sagens kerne. Hovedproblemet ud-
springer af en bekymring for, om de nødvendige forældreressourcer er til stede, så omsorgen for
barnet kan varetages betryggende. At dømme efter resultaterne på trivselsmålingerne af børnene,
forekommer denne bekymring at være velbegrundet.
Vi ser en overvægt af kvinder i denne gruppe, både hvis respondenten er bopæls- og samværs-
forælder. Årsagen til, at kvinder – uafhængigt af deres position i den skilte familie – ser mere alvor-
ligt på spørgsmål om risici, kender vi ikke til bunds. Vi formoder, at det kan tilskrives kvinders og
mænds forskellige roller som omsorgsgivere, både før og efter skilsmissen, med deraf følgende
forskellige normer for god-nok-omsorg, men vi kan ikke udelukke, at det også skyldes mere grund-
læggende forskelle.
Type 4 – vold som væsentligt problem i konflikten
Den fjerde og sidste gruppe udgør 10 pct. af Statsforvaltningens førstegangshenvendelser, og den
er kendetegnet ved, at næsten alle forældre rapporterer, at psykisk vold er et problem i forældre-
nes forhold. Derudover nævner omkring 6 ud af 10 forældre tillige, at fysisk vold eller overgreb er
en problemstilling.
Voldsproblematikker er imidlertid ikke det eneste problem i denne gruppe. Halvdelen af forældrene
rapporterer også om, at omsorgen for barnet bliver varetaget utilstrækkeligt, de færreste mener, at
begge forældre er i stand til at sætte barnets behov over deres egne individuelle behov. Disse
fund indikerer med andre ord, at svigtende omsorgsevner også ofte er en problemstilling i disse
sager.
Derudover rapporterer 2 ud af 3 forældre om, at der forekommer psykisk sygdom, og mere end 4
ud af 10, at misbrug af alkohol eller stoffer er et problem i forholdet mellem forældrene. Disse fore-
komster, særligt psykisk sygdom, er betydeligt højere end i Type 3, og det gennemsnitlige antal
risikofaktorer er da også næsten 4 ud af 6. Der er med andre ord tale om meget komplekse sager
med oplysninger om flere alvorlige, substantielle problemstillinger.
Ud over disse substantielle problemer er det endvidere karakteristisk, at forældrenes konfliktni-
veau er højt; for 4 ud af 10 i gruppen er det ekstremt højt: De skader hinanden med fjendtlige
handlinger (konflikttrappens trin 7), eller oplever, at det er umuligt at opholde sig i samme rum (trin
8). Der er en meget begrænset formåen til, endsige et ønske om eller villighed til, at etablere et
forældresamarbejde. Omkring halvdelen af forældrene har opgivet at have kontakt med hinanden
om barnet eller kommunikerer kun skriftligt.
Kun halvdelen af forældrene er i beskæftigelse ved sagens start, og lidt færre end i Type 1, dog
ikke signifikant, angiver, at deres økonomi ikke er god. På henvendelsestidspunktet hos Statsfor-
75
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0076.png
valtningen er der lidt flere, som endnu bor sammen eller lige er flyttet fra hinanden; flere forældre
er singler, flere er uafklarede omkring, hvem der skal være bopæls- hhv. samværsforældre, og
flere forældre oplyser, at parterne selv er uafklarede med bruddet.
Som helhed er det to tredjedele af forældrene, der oplyser, at de ikke har en samværsaftale, eller
at den samværsaftale, der måtte være, ikke bliver overholdt. Vi ser også, at relativt mange børn –
godt hver fjerde – ikke har haft samvær i den sidste måned. Når der er et fungerende samvær, er
der ofte tale om mindre omfattende ordninger.
Forældretrivslen i Type 4 udskiller sig ved, at der hyppigere rapporteres om sygefravær eller
manglende deltagelse på arbejdsmarkedet. Mest påfaldende er det dog, at betydeligt højere ande-
le rapporterer om frygt, nervøsitet eller bekymring. Denne bekymring kan, ligesom frygten, være
på egne vegne, men kan også gå på børnene, hvor en større andel end i de andre typer falder
uden for normalområdet, og hvor en stor andel rapporterer om bekymring og oplevelse af, at kon-
flikterne i høj grad påvirker børnene negativt.
Selv om der også her er forældre, som henvender sig til Statsforvaltningen, fordi der er problemer
med samværet, udgør samværssagerne relativt en mindre andel, mens forældremyndigheds-
spørgsmålet bringes op i 4 ud af 10 sager – en dobbelt så hyppig forekomst som i Type 1 og 2.
Man må antage, at den familieretlige konflikt i vid udstrækning drejer sig om at få den fælles for-
ældremyndighed ophævet. Vi kan, ud fra Statsforvaltningens afgørelseskoder, se, at sagerne hyp-
pigere afsluttes med uenighed mellem forældrene, og at hvert femte forældrepar vælger at over-
bringe sagen til retten.
Selv om de sager, der indgår i undersøgelsesmaterialet, er udtaget som førstegangshenvendelser,
oplyser hver tredje forælder i gruppen, at de tidligere har været i kontakt med Statsforvaltningen
eller andre familieretlige myndigheder (fx by- eller fogedret), i de fleste tilfælde med den samme
partner
12
. Analysen viser også, at halvdelen fra gruppen har været i kontakt med en kommunal
sagsbehandler omkring barnet. Som helhed har to tredjedele af de adspurgte forældre opsøgt
hjælp og rådgivning andre steder, fx hos en advokat, psykolog, lægen eller i kommunen. Selv om
sagerne er klassificeret som nye i statsforvaltningssystemet, er der altså ved nærmere eftersyn
ofte tale om sager, der, selv i den initiale fase, allerede har involveret forskellige myndigheder
(kommune, retsvæsen) og andre instanser; dette formodes at være et tegn på, at sagen kan ud-
vikle sig til et langstrakt forløb (Ottosen, 2004; Børns Vilkår, 2016).
Alt i alt repræsenterer Type 4 en konflikttype, hvor der er tale om en koncentration af komplekse
problemstillinger, der dels relaterer sig til bekymringer for omsorgsvaretagelsen af barnet, dels til
et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, dels og ikke mindst til en alvorlig ubalance mellem
forældrene, som har sammenhæng med oplevet vold.
Vi ser en overvægt af kvindelige respondenter i denne gruppe. Ligesom i Type 3 gælder kønsfor-
skellene uafhængigt af, om respondenterne er bopæls- eller samværsforældre. I dette tilfælde er
der belæg for at hævde, at mænd oftere end kvinder udøver fysisk vold, samt at kvinder oftere end
mænd vil opfatte fx et slag som vold. Udover denne fysiske grund kender vi som beskrevet ikke
den præcise grund til, at kvinder og mænd rapporterer forskelligt om socialt uønskværdige om-
stændigheder.
12
Statsforvaltningens sager blev digitaliseret i 2013, og derfor er det muligt, at nogle forældrepar har haft en sag før
dette tidspunkt. Alternativt kan de have henvendt sig, fx telefonisk, uden at der blev oprettet en sag. Endelig kan
der være tale om forældrepar, som har været i kontakt med fogedretten
.
76
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Afrunding
Vi har i kapitel 4 og 5 udarbejdet en typologi over forældreansvarssager, der primært kategoriserer
forældrene efter deres konfliktniveau, deres omsorgsproblematikker og tilstedeværelsen af indivi-
duel og familiemæssig dysfunktion. Disse faktorer udgør, ifølge ACE-studiet, væsentlige risici for
børns opvækstbetingelser. I de konkrete analyser, der indgår i dette studie, viser modellen sig
empirisk velegnet til at differentiere såvel børn som voksne med hensyn til deres trivsel og til at
inddele sagerne efter, i hvilken grad de er i kontakt med kommunale og familieretlige myndighe-
der. Vi mener derfor, at vi har fundet et godt overordnet princip for at inddele familier, der møder
det familieretlige system.
Tilhørsforholdet til de enkelte kategorier vil dog i praksis være en dynamisk proces, og der kan
være særlige forhold hos den enkelte forælder, der gør, at han eller hun midlertidigt opfatter en
sag på den ene eller den anden måde. I praksis bør der derfor, efter en overordnet screening, som
placerer forældrene i forskellige kategorier, foregå en nærmere undersøgelse af samspil og risici
samt forældres og børns ønsker, for i sidste ende at kunne give familierne den hjælp, de behøver.
.
77
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
78
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
6
KOMPLEKSE FORÆLDREANSVARSSAGER:
UNDERSØGELSESDESIGN
Indledning
Mens vi i de foregående delanalyser har anlagt en teoretisk henholdsvis kvantitativ analysetilgang
for at differentiere de komplekse forældreansvarssager fra de mindre komplekse, anlægger vi en
kvalitativ indfaldsvinkel i den tredje delanalyse (kapitel 6-10), som fokuserer på nogle af de tunge-
ste forældreansvarssager, der bliver behandlet i Statsforvaltningen.
Baseret på en gennemgang af statsforvaltningssager er analysens formål at bringe viden frem om
dynamikkerne i de ’tunge’ sager, der er blevet behandlet i det såkaldt ’særlige spor’ med både
Statsforvaltningens og kommunens involvering. Blandt disse inddrages også sagsforløb, hvor for-
ældrenes konfliktfyldte skilsmisse synes at være en medvirkende årsag til, at børn anbringes uden
for hjemmet.
Som i de to foregående delanalyser er den overordnede interesse også her at generere viden,
som kan bruges til at få afsluttet sagerne til gavn for de involverede børn. For at imødekomme
denne interesse fokuserer analysen for det første på, hvilke typiske dynamikker man ser i udvalgte
typer af højkonfliktsager: Hvornår i sagsforløbene er der tegn på eller bliver der bragt oplysninger
frem om alvorlige bekymringer og risici, og hvornår begynder sagerne at køre helt af sporet? I
forlængelse heraf fokuserer analysen for det andet på, hvordan den familieretlige myndighed
håndterer eller reagerer på informationer om risikofaktorer. Det sker blandt andet ved at kaste lys
på, hvordan sagerne bliver oplyst og undersøgt, hvordan samarbejdet med andre myndigheder og
instanser forløber, og om der er forhold i det familieretlige system, som i sig selv bidrager til, at
sagerne trækker i langdrag. Analysen tilsigter således både at identificere dynamikker og risikofak-
torer, som måske ikke allerede er fundet i de foregående delanalyser, og at drage viden frem om
problemstillinger og dilemmaer ved den nuværende forvaltning af komplekse forældreansvarssa-
ger, som forhåbentlig kan være anvendelig for det forestående reformarbejde af det familieretlige
system.
Den institutionelle ramme om gennemgangen
Med et udvalgskriterium om at fokusere på forældreansvarssager, der er behandlet i ’det særlige
spor’, bevæger gennemgangen sig på grænseområdet mellem to systemer, det familieretlige og
det socialretlige område.
Mens familieretten (forældreansvarsloven) via Statsforvaltning og retten populært sagt regulerer
forholdene indadtil i familien gennem bestemmelser om forældremyndighed, bopæl og samvær,
når forældrene ikke bor sammen, regulerer sociallovgivningen (Serviceloven) via kommunen det
offentliges ansvar og tilsynsforpligtelse i forhold til, om børn lever under forhold, der kan skade
deres udvikling og trivsel eller i forhold til børn, der har behov for særlig støtte. Kommunen kan
således yde rådgivning, foretage undersøgelser og iværksætte forskellige slags hjælpetiltag, hvis
den underrettes om et barn, hvor der er saglig bekymring for dets trivsel. Gennem de senere år
har mange kommuner fx etableret indsatser i forhold til skilsmissefamilier som et led i den kom-
munale forebyggelsesstrategi, fordi kommunerne har oplevet trivselsproblemer hos skilsmisse-
børn, og fordi der har været efterspørgsel fra borgerne efter vejledning og støtte (Lindeberg &
Iversen, 2017).
79
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
De to systemer er af historiske grunde adskilt, men begge steder er ’barnets bedste’ det styrende
princip bag afgørelserne eller andre foranstaltninger. De to systemer har imidlertid forskellige
kompetencer. Fordi forældreansvarsloven administreres inden for et privatretligt system, hvor for-
ældrene har rådighed over sagen, kan Statsforvaltningen kun behandle en sag efter ansøgning
eller anmodning fra en forælder, men den kan ikke igangsætte en sag af egen drift. Kommunen,
derimod, har en forpligtelse til at tage en sag op af egen drift på børneområdet – uden at forældre-
ne ansøger eller anmoder om det.
Evalueringen af forældreansvarsloven viste, at i de meget komplekse forældreansvarssager har
forældre ikke sjældent en sag i både Statsforvaltningen og kommunen, og ofte er både den fami-
lieretlige og den socialretlige sag kompleks (Familiestyrelsen, 2011). For at begrænse konflikten
og graden af belastning af børn og forældre samt for at undgå unødvendige parallelle sagsforløb
blev der efterfølgende taget initiativ til at iværksætte et mere systematiseret, tværsektorielt samar-
bejde mellem Statsforvaltningen og kommunerne, det såkaldte ’særlige spor’. Samarbejdet kunne
fx indebære, at de to myndigheder mere systematisk udvekslede oplysninger om familien og gen-
nemførte undersøgelser og understøttede hinandens foranstaltninger. Andre redskaber i samar-
bejdet kunne være tværsektorielle møder, hvor det samlede konkrete kendskab til familien og den
relevante faglige viden er til stede, kontaktpersonordninger hos begge myndigheder eller fælles
temadage for de ansatte (Ankestyrelsen, 2014). En senere udført kortlægning blandt kommunerne
har vist, at mange kommuner har et samarbejde med Statsforvaltningen, men at kendskabet til
”det særlige spor”, som udgør rammen for samarbejdet, er mere begrænset (Lindeberg & Iversen,
2017).
Datagrundlag og metode
Det primære datagrundlag for analysen er 23 verserende eller for nyligt afsluttede sager, som i
foråret 2017 blev indhentet fra Statsforvaltningen. Kriterierne for at blive defineret som en kom-
pleks forældreansvarssag var, at den havde følgende karakteristika:
Sagen skal være behandlet i det særlige spor (dvs. at kommunen er inddraget i sagsbehand-
lingsforløbet)
Sagen skal strække sig over længere tid
Der er truffet mange afgørelser i sagen
Mange instanser/myndigheder /professionelle er inddraget i sagen
Der skal være gennemført en børnesagkyndig undersøgelse
I nogle, men ikke alle, sager skal der være et anbringelsesforløb, hvor barnet er blevet anbragt
blandt andet
på grund af
forældrenes konflikt.
Begrundelsen for at inddrage sager, hvori der var et anbringelsesforløb, er, at vi fra flere sider har
fået oplyst, at man i dag ser en ny type anbringelsessager i kommunerne. Forenklet sagt plejer
børn normalt at blive anbragt uden for hjemmet, fordi der er massive sociale problembelastninger
hos forældrene eller hos børnene selv. Men efter sigende behandler kommunerne nu også sager,
hvor skilte forældres konflikter om barnet er en væsentlig del af begrundelsen for, at barnet bliver
anbragt uden for hjemmet. Der er således tale om en anden klientgruppe end den, man traditionelt
ser. På nuværende tidspunkt kender vi ikke omfanget af denne type anbringelsessager, men vi
fandt det naturligt at indsamle viden om dem til dette undersøgelsesformål. Det skyldes, at der i
disse sager ofte kan have været et forudgående forløb, der involverer mange forskellige myndig-
heder og eksperter, uden at barnet har fået den fornødne beskyttelse. Derfor vurderede vi, at net-
op disse sagsforløb kan bidrage til at kaste lys over, hvorfor og hvor tidligt sagerne løber af sporet.
80
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
De fleste af sagerne udvalgte Statsforvaltningen til os ud fra de ovennævnte kriterier. De er over-
vejende udtaget fra to statsforvaltningsafdelinger. En mindre del af sagerne blev indhentet fra
Statsforvaltningen på vores eget initiativ, efter at kollegaer og faglige samarbejdspartnerne gjorde
os opmærksom på nogle sager, der netop opfyldte disse kriterier.
De 23 sager er ikke repræsentative for statsforvaltningssager i almindelighed, men udgør et gan-
ske særligt udsnit. Det indebærer blandt andet, at problemstillinger, som vi ellers ved kan fore-
komme i forældreansvarssager, næsten eller slet ikke findes i det aktuelle datamateriale. Fx var
der meget få sager, som udelukkende handlede om, at forældrene havde et højt konfliktniveau (jf.
den kvantitative analyse), eller omfattede familier med massive sociale problemer. Der var heller
ingen sager, som handlede om meget grov familievold. Sager med disse problemstillinger afsluttes
formodentlig hurtigere. Til gengæld formoder vi, at sagerne er dækkende for de meget komplekse
forældreansvarssager. Vi kan således observere, at der er et vist indholdsmæssigt overlap mellem
sagerne i dette datagrundlag og en række sager, som har været bragt frem af organisationer på
det familieretlige område, eller som tidligere har været genstand for analyse (Familiestyrelsen,
2011).
Selv om 23 sager umiddelbart forekommer at være et begrænset antal, er der tale om et meget
omfattende datamateriale, som fylder mange tusinde sider. I de allerfleste sager har vi kun de
sagsakter, som Statsforvaltningen selv råder over, men vi ved, at der i en kompleks forældrean-
svarssag kan være mange andre akter, fordi sagen samtidig verserer ved retterne og de kommu-
nale myndigheder. Disse akter ligger Statsforvaltningen ikke nødvendigvis inde med. Det er såle-
des ofte kun en begrænset del af forældrenes samlede sag, som vi har fået adgang til. I en enkelt
sag kontaktede vi en forælder, som gav os adgang til sit samlede sagsmateriale, hvis omfang sva-
rede til fire kufferter.
Som datamateriale er sagsakter ikke en fuldgyldig beretning om det levede livs erfaringer; de er en
konstruktion af informationer, der vurderes at være relevante til brug for et sagsbehandlingsforløb
eller en retlig afgørelse. De dokumenter, som forældrene indsender, er partsindlæg, som, må man
formode, har til formål at fremvise den bedste side af dem selv. Sådanne dokumenttyper er derfor
ikke nødvendigvis den bedste kilde til at få indblik i forældrenes tanker og følelser og deres ind-
byrdes dynamik. På samme måde er de notater, som Statsforvaltningen udfærdiger, fx fra møder
med forældrene, ikke nødvendigvis referater af alt, hvad der blev sagt. De er Statsforvaltningens
konstruktion af, hvad myndigheden mener er sagens væsentlige informationer til brug for en videre
afgørelse. Det samme gælder for de øvrige dokumenter, som kan ligge på en sag, fx børnesag-
kyndige undersøgelser, kommunale § 50-undersøgelser, krisecenterrapporter og lægeudtalelser.
Informationerne er således omhyggeligt afstemt og skåret til, så de passer til det familieretlige eller
de andre systemers egen logik. Derfor egner sagsakter sig ikke til at få indblik i, hvad der ”virkelig
foregår” i familierne, men de er et glimrende grundlag til analyse af, hvad der er væsentlige eller
mindre væsentlige rationaler i det familieretlige system.
Analyseprocessen
For at skabe en sammenhæng til resultaterne i de foregående analyser har vi valgt at kategorisere
sagerne på nedenstående vis, som fremstillingen i de næste kapitler også følger:
Sager, hvori forældrenes høje konfliktniveau er det væsentligste problem (tre sager)
Sager, hvori forældrenes svigtende omsorgskapacitet er et væsentligt problem (syv sager)
Sager, hvori forældrenes konflikt er en væsentlig begrundelse for, at barnet anbringes uden for
hjemmet (seks sager)
81
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Sager, hvori problematikker om vold og chikane indtager en fremtrædende position i sagen
(syv sager)
For at erhverve en ensartet forståelse af de centrale dynamikker i sagsforløbene blev de fleste
sager læst og drøftet af mindst to af rapportens forfattere. Oparbejdningen af data, dvs. sagsak-
terne, foregik ved, at der blev lavet et grundigt skriftligt referat af forløbet i alle de indhentede sa-
ger. Samtidig blev det noteret, 1) hvornår i sagen der blev fremlagt oplysninger om risikofaktorer
eller andre bekymrende forhold, 2) hvordan barnets trivsel blev beskrevet gennem sagsforløbet,
samt 3) hvilke undersøgelser og øvrige foranstaltninger der blev foretaget af forskellige myndighe-
der. Disse informationstyper kan blandt andet bidrage til forståelse af rettidigheden i myndigheder-
nes handlen og give indsigt i, hvordan myndighederne samarbejder indbyrdes til gavn for barnets
trivsel.
I fremstillingen i kapitel 7 og 8 har vi valgt at præsentere otte af i alt 14 sager, hvor hovedproblem-
stillingen handler om forældrenes høje konfliktniveau eller svigtende omsorgskapacitet, herunder
også sagerne om anbringelser. De otte sager er udvalgt ud fra et hensyn til, at de mest eksempla-
risk kunne illustrere væsentlige problemstillinger og dilemmaer, som vi fandt i de komplekse foræl-
dreansvarssager. I kapitel 9, som handler om sager med påstande om voldsproblematikker, refe-
reres der i uddrag fra alle de sager, hvor dette er et fremtrædende tema.
I fremstillingen har vi generelt anonymiseret og sløret personhenførbare informationer for at und-
gå, at familierne kan identificeres.
82
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
7
KOMPLEKSE SAGER: FORÆLDRES
OMSORGSKAPACITET
Indledning
Dette kapitel gennemgår en række sager, der er kendetegnet ved et højt konfliktniveau og bekym-
ringer for, om børnenes omsorg varetages tilstrækkeligt. Kapitlet fokuserer på, hvordan forældrene
fremtræder som omsorgsgivere, hvordan deres omsorgsevne udvikles undervejs i sagsforløbet, og
hvordan familier med forskellige konstellationer af gode og mindre gode omsorgsgivere mødes af
det familieretlige system. Analysen bringer os frem til en diskussion af, hvordan forskellige familie-
typer passer ind i den familieretlige logik, og i hvilke tilfælde forældrenes problemer med at udøve
tilstrækkelig omsorg for deres børn fordrer et samarbejde med et socialfagligt system med fokus
på behandling eller (længere)varig støtte.
Enkelte af de sager, vi har fået adgang til, starter som det, vi i den kvantitative analyse kalder ”Ty-
pe 2 – Højkonflikt uden andre risici”, hvor forældrene som individer har gode ressourcer og formår
at opfylde deres børns omsorgsbehov. Andre viser allerede i den initiale fase af deres sagsforløb
tegn på at tilhøre ”Type 3 – Utilstrækkelig omsorg”. I de langvarige sager står det dog klart, at sa-
gerne dynamisk kan bevæge sig mellem to typer og typisk bevæger sig fra mindre til mere kom-
pleks i løbet af sagsforløbet. Alle de sager i vores materiale, der starter som Type 2-sager, ender
således som Type 3-sager, hvor en eller begge forældre kraftigt betvivler den anden forælders
evne til at tage vare på deres børns omsorg.
Analysen i kapitel 7 bygger på i alt 10 sager, der med hensyn til forældrenes omsorgskapacitet
falder i tre grupper: 1) Sager, hvor begge forældre til at begynde med ud fra sagsakterne fremstår
velfungerende og ressourcestærke, men i løbet af sagsforløbet udvikler en stor mistro mod hinan-
den som forældre (tre sager), 2) sager, hvor den ene forælder ved sagens start er relativt velfun-
gerende, mens den anden viser tegn på nedsat forældreevne. Vi skelner her mellem sager, hvor
samværsforælderen viser tegn på nedsat forældreevne eller risikofyldt livsstil (fire sager), og sa-
ger, hvor bopælsforælderen viser tegn på nedsat forældreevne (to sager). Endelig analyserer vi
sager, hvor begge forældre undervejs i sagsforløbet viser tegn på nedsat forældreevne (to sager).
I analysen udvælger vi én case fra hver af disse kategorier, der fremstår typisk for sagskategorien,
og bruger denne case til at illustrere, hvordan forældrene fremstår og agerer i det familieretlige
system, samt hvordan de mødes af systemets aktører. Opdelingen af forældrene i kategorier efter
deres forældrekapacitet skal, ligesom den kvantitative typologi, ses som et analytisk greb. I praksis
ser vi mange mellemformer og sager, hvor forældrenes omsorgskapacitet ændrer sig undervejs i
sagsforløbet.
Sager med højt konfliktniveau uden andre risici ved sagens start
I de tre sager, hvor det primære problem til at begynde med er forældrenes høje konfliktniveau, er
der i udgangspunktet tale om ressourcestærke forældre, der hver især formår at tage vare på de-
res børns omsorg. I to af sagerne har forældrene været gift og boet sammen i længere tid, mens
det tredje par er gået fra hinanden, mens kvinden var gravid med det barn, konflikten drejer sig
om. I to af sagerne drejer det sig om ganske små børn, mens det i den sidste sag drejer sig om et
9-årigt barn.
83
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
De tre sager er karakteriseret ved, at forældrene, efter et længere, opslidende sagsforløb og et
vedvarende højt konfliktniveau, opbygger et højt stressniveau og deraf følgende lav dømmekraft,
aggression og dæmonisering af hinanden. I takt med, at forældrene ophører med at kommunikere
direkte og – så vidt det fremgår af sagsakterne - primært henvender sig til hinanden gennem det
familieretlige system og advokater, understøttes deres modsatrettede billeder af hinanden og af
deres barn/ børn, og de ender, ifølge sagernes mødenotater og børnesagkyndige undersøgelser,
med uforenelige opfattelser af deres børn og en oplevelse af hinanden som utilstrækkelige om-
sorgsgivere.
De modsatrettede oplevelser af børnene og hinanden fodres af deres omgivelser i form af såvel
familie som professionelle, der medvirker til at placere skyld og sikre forældrenes individuelle
sandhedsoplevelse.
Konflikterne har en indre dynamik, der handler om fejlslagen kommunikation og konflikthåndtering
samt en manglende fælles forståelse af børnene, men fodres også af stressende livsomstændig-
heder eller af karakteristika ved børnene. Det er således påfaldende, at konflikterne i ét tilfælde
eskalerer umiddelbart efter, at den ene forælder bliver syg, i et andet tilfælde, da en forælder un-
dervejs i sagsforløbet får et dødfødt barn med en anden partner, og i et tredje tilfælde, da foræl-
drenes fællesbarn begynder at vise tegn på adfærdsproblemer.
Følgende forløb er et eksempel på denne type sag:
Case 1: Baggrund og sagsforløb
Forældrene er veluddannede og har gode jobs i hovedstadsområdet. Moren arbejder dog deltid og
er på et tidspunkt sygemeldt med en fysisk skade, hvorimod faren arbejder relativt meget, når han
ikke ser børnene. De har efter flere års samliv fået to børn, der begge viser tegn på fysisk eller
psykisk skrøbelighed. Moren har op til skilsmissen været indlagt med det yngste barn i en længere
periode, mens faren boede alene i deres fælles hus med det ældste barn. Bortset fra i indlæggel-
sesperioden har moren været primær omsorgsgiver for det ældste barn. Børnene er to og fire år
ved sagens start. Forældrene har ved sagens begyndelse, på overfladen, et relativt velfungerende
samarbejde, god kommunikation og praktiserer en ordning, hvor faren besøger det yngste barn i
morens hjem flere gange ugentligt, mens det ældste barn har en 7-7-ordning. Ingen af forældrene
har nye kærester.
Moren henvender sig til Statsforvaltningen cirka et år efter bruddet for at ændre fars samvær med
det ældste barn fra en 7-7-ordning til en 9-5-ordning. Årsagen er barnets udadreagerende adfærd,
som hun tolker som en reaktion på de ugentlige bopælsskift og på hverdagslivet hos far, der, iføl-
ge mor, er præget af mindre struktur og ro end hverdagslivet hos hende. Hun støtter sin bekymring
på indberetninger fra et af hendes familiemedlemmer og fra barnets børnehave, der udtrykker
bekymring for barnets trivsel og for farens håndtering af barnet. Faren er uenig i vurderingen, øn-
sker at beholde 7-7-ordningen og hævder, at moren og børnehaven overdriver barnets trivselspro-
blemer, som han oplever som en naturlig reaktion på skilsmissen. En anden børnehave samt
sagsbehandlere i kommune og Statsforvaltning understøtter farens tolkning og vurderer, at begge
forældre har en god forældreevne og blik for deres fælles børns behov.
De indgår et kompromis om en midlertidig ændring af samværet til en 9-5-ordning, selv om faren
ikke er enig og på de efterfølgende møder forsøger at få 7-7-ordningen tilbage. På første møde i
Statsforvaltningen når de frem til en midlertidig ændring af samværet til en 9-5-ordning med bopæl
hos moren, selvom faren tilkendegiver, at han ikke oplever denne ordning som den bedste for
84
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
barnet. Faren starter efterfølgende en ny samværssag for at få mere samvær med det yngste
barn.
Umiddelbart efter det første møde indhenter Statsforvaltningen udtalelser fra kommunen, der, på
baggrund af samtaler med konsulent og samtaler med begge forældre, vurderer, at der ikke er
brug for en § 50-undersøgelse. Fem måneder efter sagens begyndelse indstiller Statsforvaltningen
sagen til en børnesagkyndig undersøgelse, der afsluttes et år efter sagens begyndelse. Den vur-
derer, at begge forældre er kompetente, og at der er en vilje til samarbejde, selvom de i praksis
ikke formår dette. Den børnesagkyndige undersøgelse vurderer, at det ældste barn bør have en 9-
5-ordning og vil have fordel af mere alenetid med en af forældrene, hvilket den børnesagkyndige
vurderer bedst kan ske hos faren. Statsforvaltningen afgør på baggrund af den børnesagkyndige
undersøgelse, at det ældste barn skal have en 7-7-ordning. Moren klager over afgørelsen til Anke-
styrelsen og nægter at ændre samværsordningen. Faren beslutter sig derfor for at starte en bo-
pælssag, hvorefter moren tilbageholder børnene og anklager far for overgreb på det ældste barn.
Der bliver dog ikke rejst sigtelse mod faren. Faren beskylder herefter moren for forskellige psyki-
ske lidelser og betvivler hendes forældreevner. Udfaldet af bopælssagen er ukendt. Sagen er ver-
serende.
Børnenes trivsel undersøges flere gange i forløbet i det familieretlige system i deres institutioner
og hos privatpraktiserende psykologer. Det yngste barn fremstår i alle undersøgelser velfungeren-
de på trods af den medfødte skrøbelighed. Det ældste barn viser vedvarende tegn på adfærds-
problemer, hvilket undersøgelserne dog kun delvist tilskriver forældrenes konflikt, og der er ikke
tegn på, at barnets problemer forværres i løbet af sagsforløbet.
Forældrene fører i starten sagen selv, men involverer i tiltagende grad advokater, eksperter, pro-
fessionelle og familiemedlemmer, der understøtter forældrenes individuelle oplevelse af barnet og
den anden part. Det gøres fx ved at medsende de erklæringer, der understøtter den ene forælders
synspunkt og udelade dem, der ikke gør det. Eller ved at berette om episoder, der sætter den an-
den i et dårligt lys og undlade at berette om de tilfælde, hvor den anden har optrådt hensigtsmæs-
sigt. Den anden forælder oplever disse fremstillinger af virkeligheden som løgnagtige og reagerer
med modbeskyldninger.
Der er et relativt højt informationsudvekslingsniveau i sagen, og samarbejdet mellem kommune og
Statsforvaltning ser ud til at være tilstrækkeligt. Statsforvaltningen er opmærksom på forældrenes
modsatrettede oplevelse af deres børn og på deres samarbejdsvanskeligheder, men vurderer, at
forældrene vil være i stand til at etablere et samarbejde, fordi de i øvrigt er ressourcestærke. De
tilbydes kommunal konfliktrådgivning, men har formodentlig brug for et længerevarende forløb
med rådgivning eller konflikthåndtering for at få bearbejdet den langvarige krise- og stresstilstand,
de har været i forbindelse med børnenes fødsel og skilsmissen og for at kunne integrere deres
opfattelser af børnene og det delte forældreskab. Den ene forælder er dog ikke motiveret for at
deltage i den rådgivning, der tilbydes.
Kommentarer
Sagstypen indeholder altså to relativt velfungerende forældre, der fx på grund af oplevelser af
svigt, på grund af børnenes individuelle vanskeligheder, eller fordi forældrene ikke har boet sam-
men længe nok til at opbygge et samarbejde og en fælles forståelse af deres børn, har meget
forskellige oplevelser af deres børn. Fra starten eller undervejs i sagsforløbet opbygger forældrene
en opfattelse af hinanden som dårlige forældre. Dette modsætningsforhold understøttes af den
retlige logik, der er optaget af rettigheder og eskalerer i takt med, at forældrene inddrager advoka-
85
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
ter og bisiddere, der hjælper dem med at udvælge de dele af sagen, der understøtter hver foræl-
ders individuelle oplevelse af sagen.
Forældrene virker relativt gode til at forstå det system, de møder, og er i stand til at tale systemets
sprog, således at deres egne og deres børns behov, som de forstås af forældrene, imødekommes.
Der iværksættes relativt hurtigt undersøgelser af børnene, og selv om den her beskrevne sag (li-
gesom de to øvrige sager) ikke fremstår som den mest alvorlige blandt de langvarige sager, ser vi
alligevel her en større fremdrift i forhold til sager, hvor forældrene har færre ressourcer og i mindre
grad forstår systemet. Da forældrene dog som beskrevet har modsatrettede ønsker og positione-
rer sig i opposition til hinanden, er det ikke sikkert, at denne kompetence til at forstå systemet
bringer dem frem til et bedre samarbejde eller bedre løsninger for deres børn. De tre sager, der
falder ind under denne kategori, fører derfor alle på et tidspunkt til, at samværet mellem samværs-
forælderen og barnet suspenderes.
To af parrene tilbydes i løbet af sagsforløbet konflikthåndterings- eller rådgivningstilbud, men den
ene forælder afviser i begge tilfælde tilbuddet. Vi ved ikke præcis hvorfor, men forældrene giver
udtryk for, at rådgivningen er partisk, eller at de ikke (længere) stoler på den anden forælder og
derfor ikke tror på, at de på længere sigt kan opbygge et samarbejde. Måske tilbydes konflikthånd-
teringen for sent, måske har forældrene brug for at få håndteret de konkrete vanskeligheder før/
samtidig med, at de hjælpes med at håndtere deres samarbejde.
Sager, hvor konfliktniveauet optræder som den primære risiko i sagen, men hvor der opstår en
fastlåst situation mellem forældrene, påpeger et særligt dilemma i de familieretlige sager, set ud
fra et børnevelfærdsperspektiv. Et højt og vedvarende konfliktniveau kan således udgøre en risiko
for børnenes velfærd, som de bør beskyttes mod, såfremt forældrene ikke selv evner at friholde
børnene fra konflikten. Dette kan dog potentielt fratage dem en ressourcestærk forælder, som de
er knyttet til og som kan udgøre en ressource i deres opvækst.
Sager, hvor den ene forælder udviser tegn på utilstrækkelig
omsorgskapacitet
Som beskrevet var der i materialet seks sager, hvor den ene forælder optræder relativt ressource-
stærk med gode omsorgsevner, mens den anden på forskellig måde udviser ustabilitet og util-
strækkelighed som omsorgsgiver. Vi fandt i materialet fire sager, hvor en relativt velfungerende
bopælsforælder ønsker at begrænse en mindre velfungerende samværsforælders samvær med
børnene. I to sager var problematikken, at en relativt velfungerende samværsforælder ønskede
mere kontakt med børnene mod en mindre velfungerende bopælsforælders ønske. Vores formål
med denne opdeling er at vise, hvilke redskaber det familieretlige system har til at håndtere disse
to problemstillinger.
I disse sager, hvor den ene forælders forældreevne synes mangelfuld (fx som følge af lav intelli-
gens, fysiske eller psykiske diagnoser eller begrænset indfølings- og mentaliseringsevne) viser
risikofaktorerne sig typisk tidligt og tydeligt i den pågældende forælders egen kommunikation med
Statsforvaltningen. Ofte vil professionelle omkring familien i form af sundhedsplejersker eller insti-
tutionspersonale være klar over problemerne, og Statsforvaltningen vil tidligt kunne indhente og
bruge denne viden. Der er dog også forældre, hvis utilstrækkelige omsorgsevne eller vanskelighe-
der først for alvor viser sig i takt med, at barnet bliver ældre og fx starter i skole. Her vil instituti-
onspersonale i vuggestuer og børnehaver typisk ikke have noget at udsætte på forældrenes om-
sorg for det mindre barn, mens lærere og skoleledere måske vil være bekymrede for den pågæl-
dende forælders evne til at opretholde en stabil hverdag og skolegang. Endelig kan der være sa-
86
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
ger, hvor forældrenes vanskeligheder ikke, før de møder Statsforvaltningen, er synlige for andre
end den nærmeste familie- og omgangskreds.
En del af de forældre, der tidligt eller senere i sagen udviser en utilstrækkelig forståelse for deres
børns behov, har også vanskeligt ved at forstå og begå sig i de systemer, de møder. De har ikke
forståelse for, hvilke typer af informationer der er relevante for behandlingen af deres sag, og sen-
der ofte lange, anklagende skrifter om fx fordeling af tøj og legetøj, mindre overskridelser af over-
dragelsestidspunkter eller mindre uoverensstemmelser om hygiejnestandarden i den anden foræl-
ders hjem. Vanskelighederne til trods har størstedelen af disse forældre til at begynde med en
intention om at deles om samværet og på nær ét tilfælde, hvor det fælles barn er helt spæd, har
de fælles børn fra starten en relation til begge deres forældre.
Følgende case viser et typisk sagsforløb, hvor samværsforælderen fremtræder ustabil:
Case 2: Baggrund og sagsforløb
Et jysk forældrepar har to børn på to og fire år, der efter en retssag umiddelbart efter forældrenes
brud får bopæl hos mor og udvidet samvær med far. Forældrene er fra starten uenige om samvæ-
rets omfang og bopæl og om, hvor børnene skal gå i institution og skole og henvender sig gentag-
ne gange til Statsforvaltningen. Derudover melder mor kort tid efter bruddet far til politiet for at
følge efter hende og anklager ham, over for Statsforvaltningen, for chikane. Det fremgår derud-
over, at han har en dom for vold mod moren. Statsforvaltningen indkalder tidligt i forløbet, formo-
dentlig i forbindelse med bopælsretssagen, udtalelser fra børnenes institutioner. Indtil det største
barn begynder i skole, er udtalelser fra det yngste barns institution om begge forældre positive,
men børnene vurderes at lide under forældrenes meget høje konfliktniveau. Da det største barn to
år efter bruddet starter i skole, er hans fremmøde meget ustabilt, når han er hos sin far, og moren
henvender sig til Statsforvaltningen for at få farens samvær indskrænket. I takt med at konfliktni-
veauet optrappes, og faren ved retslige afgørelser mister rettigheder i form af fælles forældremyn-
dighed og 7/7-ordning, udviser faren i stigende grad tegn på svigtende dømmekraft og manglende
forståelse for børnenes behov for stabilitet og beskyttelse mod forældrenes konflikt. Han kræver
gentagne gange ændringer i samværsordningen, anklager mor for vold mod børnene, fortæller
flere gange børnene, at de ikke kommer til at se ham mere og holder dem tilbage efter samvær.
Han samarbejder ikke med børnenes skole og institution og indgår heller ikke i et samarbejde
omkring behandlingen af et af børnenes sygdom. Han opretholder et skarpt skel mellem mors og
fars verden og nægter børnene at deltage i sociale arrangementer eller fritidsaktiviteter i hans
samværstid.
Statsforvaltningen indhenter oplysninger fra kommunen, og tre år efter bruddet udarbejder kom-
munen en § 50-undersøgelse, der vurderer, at børnene er truede på grund af det høje konfliktni-
veau og farens mentale ustabilitet. Statsforvaltningen fastholder en 9/5-ordning i flere år efter, men
vælger dog seks år efter bruddet, hvor faren flere gange har nægtet at udlevere børnene, at su-
spendere samværet. Der synes for tiden at være ro i sagen.
Kommentarer
Denne sag er et eksempel på, at idealet om det ligeværdige forældreskab i nogle tilfælde kommer
til at skygge for børnenes behov for omsorg og stabilitet. Der er relativt tidligt i sagsforløbet tegn
på, at samværsforælderen optræder uligevægtigt i kontakten med bopælsforælderen, og et par år
inde i sagen er der oparbejdet en del kommunal dokumentation for, at samværsforælderens ad-
færd er skadende for børnene. Det fremgår dog ikke af sagsakterne, at Statsforvaltningen selv
udarbejder egentlige undersøgelser af forældrenes omsorgsevne, og i flere tilfælde inddrages den
87
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
tilgængelige kommunale information mangelfuldt, hvilket bevirker, at Statsforvaltningen kommer til
at handle på enkeltstående udsagn fra børn og forældre uden at sætte disse ind i en helhed. Sa-
gen kompliceres, som i mange af de andre sager, af, at børnene giver udtryk for, at de gerne vil bo
lige meget hos deres far og mor, hvilket muligvis er årsagen til, at Statsforvaltningen i så lang tid
fastholder den udvidede samværsordning på trods af tydelige indikationer på fars ustabilitet og
børnenes mistrivsel.
Denne sag kunne måske være forløbet anderledes, hvis der havde været et højere informationsni-
veau i sagen, et mere udstrakt samarbejde mellem de myndigheder, der behandler sagen, og
klarere standarder for børnetrivsel, der kunne have givet Statsforvaltningen et grundlag for at på-
lægge forældrene at modtage hjælp til at håndtere samarbejdet eller have retfærdiggjort en ind-
skrænkning af farens samvær på et tidligere tidspunkt. Man må dog også konstatere, at samværs-
forælderens ustabilitet eskalerer, da denne oplever at blive underkendt i retssystemet, og det er
langtfra sikkert, at der ville være kommet ro i sagen, hvis farens samvær var blevet indskrænket.
Suspenderingen af samværet giver denne ro, men betyder også, at børnene mister kontakt til de-
res far og deres bedsteforældre, som de har en nær relation til.
Ovenstående sag er fuld af dilemmaer, men som angivet ser vi en mulighed for at mindske konflik-
tens belastning af børnene inden for det familieretlige system, hvis børnesagkyndige og jurister i
det familieretlige system arbejder med at sikre børnene den nødvendige omsorg og prioriterer
deres behov højere end forældrenes rettigheder. Mere kompliceret bliver det i sager som den føl-
gende, hvor den børnesagkyndige undersøgelse viser, at bopælsforælderen har nedsat omsorgs-
kapacitet, men hvor børnene er mere knyttet til bopælsforælderen end til samværsforælderen.
Case 3: Baggrund og sagsforløb
I denne sag optræder en håndværksuddannet far med fast arbejde og en mor uden uddannelse,
der, på grund af sygdom i nogle år, ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Forældrene bor på
Sjælland og har to børn på et og tre år. Faren har et barn fra et tidligere forhold. Forældrenes sam-
liv startede et års tid før det ældste barns fødsel og ophørte kort tid efter, at det yngste barn blev
født. Faren har i mindre grad taget del i de praktiske omsorgsopgaver, men oplever selv at have et
tæt forhold til børnene. Moren oplever omvendt, at det ældste barn tager afstand fra faren. De
beskriver deres forhold som vedvarende konfliktfyldt efter det første barns fødsel. De angiver dog,
at selve skilsmissen forløb fredeligt. Forældrene har selv indgået en aftale om samvær, hvor de
begge er til stede under farens samvær, der foregår i hans eller hendes hjem. I starten er der re-
gelmæssigt samvær enkelte hverdage hos hende og hver anden lørdag hos ham.
Faren oplever, at moren er kritisk og kontrollerende, når der er samvær, mens moren omvendt
oplever, at faren ikke i tilstrækkelig grad formår at tilfredsstille børnenes behov. Faren starter en
samværssag med henblik på en gradvis optrapning af samværet til hele, uovervågede weekender.
Moren ønsker, at der skal være samvær, men protesterer mod, at faren er alene med børnene,
idet hun mener, at faren har nogle psykiske vanskeligheder, der begrænser hans forældreevne.
Hun er også bekymret for, at farens ældre søn, der har en lettere psykiatrisk diagnose, er til stede i
farens hjem under samværet. Hun sender lange dagbogsuddrag, hvor hun i negative vendinger
beskriver faren som omsorgsgiver og kæreste.
Moren anmoder om, at sagen behandles som en højkonfliktsag på et tværfagligt møde og inddra-
ger en frivillig bisidder. I første omgang afviser Statsforvaltningen at behandle sagen som en høj-
konfliktsag, men vælger efter første møde at indkalde til et tværfagligt møde efter to måneder.
Statsforvaltningen fastsætter en gradvis optrapning af samvær med henblik på, at faren kan være
alene med børnene en dag hver uge i et begrænset tidsrum.
88
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Kort tid efter første møde henvender moren sig igen, idet hun ikke mener, at faren overholder de-
res aftale. Hun påpeger, at han i mindre grad ikke opfylder deres aftaler (kommer op til et kvarter
for sent til samvær), og at han har angivet, at han kun ønsker samvær hver anden weekend på
grund af transportomkostninger. Hun vil derfor have fastsat samværet til et par timer hver anden
weekend, men angiver samtidig sin utilfredshed med, at der ikke er hyppigere samvær. To måne-
der inde i forløbet iværksætter Statsforvaltningen overvåget samvær i Statsforvaltningen med
henblik på at afklare farens relation til børnene.
Forældrene optrapper deres konflikt, hvilket fremgår af den sms-korrespondance, som moren
medsender som bevismateriale, og diverse breve fra begge forældre. Moren opfatter faren som
truende over for både hende og børnene og stopper samværet. Faren inddrager fogedretten. Mo-
ren anmelder omvendt faren til politiet for truende opførsel. Moren søger derefter om fuld foræl-
dremyndighed. Hun betvivler stærkt farens forældreevne, hvilket fremgår direkte af hendes hen-
vendelser og af, at hun, når der er samvær hos hende eller i Statsforvaltningen, minut for minut
overvåger og nedskriver alle detaljer om den måde, hvorpå hun oplever farens og børnenes sam-
vær.
Det overvågede samværsforløb i Statsforvaltningen frikender dog faren for de fleste af morens
anklager om manglende omsorgsevne og psykiske vanskeligheder. Den børnesagkyndige påpe-
ger i stedet, at den ældste drengs vanskeligheder skyldes forhold hos begge forældre og anbefaler
forældrene at tage kontakt til et kommunalt familiehus. På et opfølgende møde besluttes det at
iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, der færdiggøres et halvt år senere. Undersøgelsen
beskriver moren som charmerende men også lettere kaotisk, og det anføres, at hun har vanskeligt
ved at sætte grænser for det ældste barn. Faren beskrives omvendt som rolig, stabil og god til at
sætte grænser. Det ældste barns vanskeligheder tilskrives, ifølge den børnesagkyndige psykolog,
primært ”den
udviste omsorg i hverdagene og kan kun i mindre grad tilskrives faren eller uenighe-
derne mellem forældrene”.
Der udtrykkes, både i den børnesagkyndige undersøgelse og i forbindelse med det overvågede
samvær, alvorlig bekymring for det ældste barn. Denne bekymring understøttes af børnehavens
udtalelser.
På baggrund af den børnesagkyndige undersøgelse optrappes samværet. Konfliktniveauet er dog
vedvarende højt, og det ældste barns mistrivsel øges.
Kommentarer
Denne sag er medtaget i analysen, da den påpeger det dilemma, som Statsforvaltningen står i,
når bopælsforælderen viser tegn på nedsat forældreevne, men hvor det ikke kommer på tale at
starte en bopælssag, da ingen af forældrene ønsker det, og da børnenes tilknytning til bopælsfor-
ælderen er større end til samværsforælderen.
Selvom man i denne sagstype kan have et klart fokus på børnenes behov, vil det at give børnene
mere samvær med den mere ressourcestærke samværsforælder samtidig være med til at fasthol-
de børnene i forældrenes konflikt. Både på grund af bopælsforælderens vanskeligheder og på
grund af det vedvarende konfliktniveau vil denne type familie derfor sandsynligvis vedblivende
have brug for støtte til at håndtere samarbejdet og omsorgen for børnene.
Sammenlignet med den første case vi beskrev, har vi her at gøre med forældre, der i meget be-
grænset omfang forstår det familieretlige system, og som synes at handle irrationelt i forhold til at
varetage deres egne og deres børns behov. De udviser en meget stor grad af usikkerhed i deres
89
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
forældrerolle og samarbejde og ser ud til konstant at have brug for en autoritet, der kan træffe
beslutninger på deres vegne. Systemet bliver bombarderet med store mængder indsamlet bevis-
materiale og ukoordinerede henvendelser. Der startes flere samtidige sager i både Statsforvaltnin-
gen og fogedretten, og der går derfor relativt lang tid, før der kommer skred i sagen og iværksæt-
tes en børnesagkyndig undersøgelse, som kan bringe lys over den.
Når det familieretlige system møder familier som denne, hvor der er en række anklager om util-
strækkelig omsorg, vold og psykisk ustabilitet, er det vigtigt, at der hurtigt iværksættes en under-
søgelse, der kan afklare problemernes omfang – også selvom man er i tvivl om sandfærdigheden
af de mange anklager. Der kan være behov for at hjælpe forældrene til at håndtere deres konflik-
ter, og der kan være behov for at hjælpe begge forældre med individuelt at håndtere deres foræl-
dreskab. Især er der dog behov for, at børnenes behov belyses og imødekommes, og at de fami-
lieretlige og sociale myndigheder udveksler oplysninger og koordinerer deres indsats. Der kan
tillige i denne type sager være behov for, at de familieretlige myndigheder kan rejse en sag af
egen drift, selvom forældrene ikke selv gør det. Det vil sige en mulighed for den familieretlige
myndigheds initiativret.
Sager, hvor begge forældre udviser nedsat omsorgskapacitet
Endelig har vi sager, hvor begge forældre udviser tegn på nedsat forældreevne, og hvor forældre-
ne ikke, hverken hver for sig eller sammen, kan opretholde et forældreskab uden støtte. I sagsma-
terialet er der to sager, hvor dette er tilfældet. I begge sager sker der en anbringelse, fordi børnene
er udsat for omsorgssvigt. Her er der tale om sager, der vanskeligt vil kunne løses med den værk-
tøjskasse, Statsforvaltningen råder over, idet hverken mægling, retlige afgørelser eller kortvarige
konflikthåndteringsforløb vil være tilstrækkelige til at sikre barnets omsorg og tryghed. Forældre-
nes konflikter om samvær, bopæl eller forældremyndighed er således nok med til at forværre de-
res situation, men er ikke den eneste eller primære problemstilling, de er belastet af. I denne type
sager er det særlig vigtigt, at der foregår et udstrakt samarbejde og høj grad af informationsud-
veksling mellem Statsforvaltning og kommunale myndigheder. Følgende sagsforløb illustrerer en
sag af denne type:
Case 4: Baggrund og sagsforløb
Forældrene har to børn på nul og fire år, da forældrene efter meget kort tids samliv, men et længe-
revarende on-off-forhold, går fra hinanden. Børnene bor i hovedstadsområdet hos deres mor, som
har eneforældremyndighed, og faren bor i nærheden. Der er fra starten uenighed og konflikt om
faderskab, forældremyndighed og samvær, samtidig med at forældrene er belastet af økonomiske
vanskeligheder, arbejdsløshed og sygdom. Statsforvaltningen involveres i sagen kort tid efter det
yngste barns fødsel, i første omgang fordi moren ønsker, at faren vedkender sig faderskabet og
tildeles samvær, senere fordi faren ønsker mere samvær. Tre år inde i forløbet anklager moren
faren for psykisk vold og stalking og tager i den forbindelse ophold på et krisecenter. Forældrene
veksler mellem at ville begrænse den andens samvær og ønske større involvering af den anden
forælder og involverer gentagne gange såvel de kommunale og familieretlige myndigheder i deres
konflikter. Der er konflikter om pas, og moren er bekymret for, at faren vil bortføre et af børnene.
Fire år inde i forløbet dømmes forældrene til fælles forældremyndighed med den begrundelse, at
det vil kunne tvinge forældrene til mere samarbejde. Da det yngste barn er seks år, foreslår mo-
ren, at børnene skal flytte over til faren, men trækker ønsket tilbage, da hun efter eget udsagn ikke
vil kunne klare sig økonomisk uden børnepengene. Kort tid efter flytter moren igen på krisecenter
med børnene. Hun flytter sammen med børnene langt væk fra deres oprindelige bopæl og faren.
90
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
På baggrund af flytningen starter faren en bopælssag, mens moren starter en forældremyndig-
hedssag. Forældrene henvender sig gentagne gange om konflikter om udgifter til transport og
praktiske vanskeligheder med at gennemføre samværet og involverer en række advokater og bi-
siddere, der ikke formår at skabe ro i sagen. Begge forældres fokus bliver mere og mere fokuseret
på deres indbyrdes konflikt fremfor på børnenes trivsel, hvilket fx viser sig ved, at både faren og
moren undlader at hente/tilbagelevere børn efter samvær. Børnenes trivsel forværres løbende, og
de har lange perioder med skolefravær. De opfordres af begge forældre til at vælge side og udtale
sig ufordelagtigt om den anden forælder til myndigheder og interesseorganisationer. Efter otte år
iværksættes en børnesagkyndig undersøgelse, der bedømmer faren til at være den mest ressour-
cestærke, selvom mor i størstedelen af børnenes opvækst har været den primære forælder. Bo-
pælsretten overføres derfor til faren. Moren bliver tiltagende mere psykisk ustabil, anklages af
kommunen for massive omsorgssvigt og ender efter en periode med overvåget samvær, som hun
oftest aflyser, med ikke at måtte se børnene. Da børnene er yderst belastede, iværksættes en
aflastningsanbringelse, som også yder støtte til fars forældreskab.
Kommentarer
Mange ting går galt i denne sag, og mange aktører har en del af ansvaret for, at det går galt. Såvel
Statsforvaltning, de involverede kommuner, advokater, interesseorganisationer og forældrene selv
bidrager på hver deres måde til at opretholde et ekstremt højt konfliktniveau uden at det bliver
klarlagt, at børnenes trivsel er under nedbrud. I oprulningen af sagsforløbet undrer vi os over, at
man i det familieretlige system i så lang tid opretholder forestillingen om disse forældre som ratio-
nelle aktører, der med fx en dom til fælles forældremyndighed vil kunne lære at samarbejde. Vi
undrer os også over, at man både kommunalt og i det familieretlige system i så lang tid undlader
at iværksætte undersøgelser af forældrenes kompetencer og børnenes trivsel, selvom forældrene i
deres utallige henvendelser til Statsforvaltningen udviser tegn på usikkerhed og ustabilitet i deres
forældreevne, selvom der er indikationer på et giftigt konfliktniveau og samarbejdsvanskeligheder,
og selvom bopælsforælderen selv råber om hjælp til at få børnene undersøgt. Kommunernes be-
grundelse for ikke at iværksætte en § 50-undersøgelse på trods af morens opfordring er, at børne-
ne udadtil i de første år ikke udviser ydre tegn på mistrivsel. Først da børnene helt tydeligt reage-
rer på den tydeligt kaotiske familiesituation, gribes der ind og iværksættes undersøgelser. Under-
søgelser er ikke en garanti for, at sagen kunne have taget en anden drejning, da man ikke kan
være sikker på, at de risikable forhold, der viser sig undervejs i forløbet, også ville være kommet
frem i en tidligere iværksat undersøgelse. I denne sag virker det, set i bagspejlet, dog som om,
man ville have kunnet sammensætte et billede af en brudt familie med betydelige risici, hvis man
havde talt med forældrene selv, eller hvis samarbejdet mellem Statsforvaltningen og kommunen
havde været tættere.
Casen er et eksempel på en sag, hvor kampen gennem lang tid primært står på den familieretlige
slagmark, selv om den ret beset nok hører hjemme i det sociale system, da begge forældre er
udfordret af forskellige sociale problembelastninger, som skaber uro og uforudsigelighed for bør-
nene og på længere sigt belaster dem massivt. De familieretlige afgørelser og det langstrakte
sagsforløb med personligt involverede advokater og bisiddere, der hjælper forældrene med at
støbe kugler til at fortsætte kampen, hjælper dem ikke til at fokusere på deres børns behov, hånd-
tere deres krise eller skabe rammer for et samarbejde, der kan fungere.
Sammenligner man forløbet i denne sag med den først beskrevne sag i kapitlet, er det her slåen-
de, hvor hurtigt der iværksættes undersøgelser i sagen med de ressourcestærke forældre (case
1), og hvor lang tid der går i denne sag (samt i case 3) med disse ressourcesvage forældre, der
ikke forstår, hvordan de skal bede systemet om den rette hjælp. Mødet med forældre af denne
91
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
type fordrer, at den professionelle sagsbehandler i kommunen eller i Statsforvaltningen er i stand
til at ”oversætte” forældrenes ikke altid målrettede anmodning om hjælp til en støtteform, som de
og deres børn vil kunne drage nytte af. Vi ved ikke, om sagerne er repræsentative for andre lig-
nende forældres sagsforløb, og kan ikke udtale os om, hvor ofte der sker en forskelsbehandling af
ressourcestærke og ressourcesvage forældre. Vi bemærker det blot som et punkt, det er vigtigt at
være opmærksom på, når det familieretlige system møder forskellige typer af familier.
I sager af denne karakter forekommer det vigtigt at holde børnenes trivsel og velfærd i fokus og
hurtigere iværksætte undersøgelser, der kan belyse forældrenes omsorgskapacitet. Først og
fremmest er det dog altafgørende, at det familieretlige og kommunale system indgår i et tæt sam-
arbejde, og at der bliver taget hånd om sagens sociale problemstillinger. I denne sag kunne det
måske være sket, hvis Statsforvaltningen på et tidligere tidspunkt i forløbet havde underrettet
kommunen om, at børnene i sagen var udsat for megen omskiftelighed.
Opsamling
I dette kapitel har vi, ved hjælp af fire casebeskrivelser, vist, hvordan der i de familieretlige sager
optræder forældre med forskellige grader af omsorgskapacitet, og hvordan det familieretlige sy-
stem i sagsakterne møder disse forældre.
Vi ser i den første case en type forældre, der i udgangspunktet falder ind under det, vi i den kvanti-
tative analyse betegner som Type 2 – højt konfliktniveau uden andre risici, men som undervejs i
det langvarige sagsforløb ender med at tilhøre Type 3 – Utilstrækkelig omsorg, idet de i tiltagende
grad har mistillid til hinandens omsorgskapacitet, og idet deres omsorgskapacitet i praksis ser ud
til at svækkes af det høje konfliktniveau. Disse forældre, der i udgangspunktet er ressourcestærke,
formår tilsyneladende at agere i det system, de møder, og vi ser, at der forholdsvis hurtigt iværk-
sættes undersøgelser, og at der er en vis fremdrift i sagerne.
De næste to cases viser familier, hvor den ene forælder har en relativt god omsorgsevne, mens
den anden forælder fremstår mangelfuld i sagsakterne. I den første case er der tale om en ustabil
samværsforælder. Her påpegede vi et behov for at holde børnenes trivsel klart i fokus og for, at
det familieretlige system, hvis mulighederne for at genoprette den ustabile samværsforælders
forældrekapacitet er udtømt, udnytter muligheden for at træffe en afgørelse, der begrænser den
ustabile forælders samvær. Det kan i sådanne tilfælde være relevant at støtte samværsforælderen
i, hvordan denne kan fungere som en ressource for sine børn under sådanne vilkår. I den anden
case er det især bopælsforælderen, som viser tegn på utilstrækkelige omsorgsevner. Her kan det
familieretlige system ikke begrænse den ustabile forælders og konfliktens indflydelse på børnene
ved at træffe en afgørelse, og der vil derfor være behov for et udstrakt samarbejde mellem det
familieretlige og det kommunale system.
Endelig har vi den sidste case, hvor der er indikationer på nedsat forældreevne hos begge foræl-
dre, og hvor der er behov for et udstrakt samarbejde mellem det familieretlige og det sociale sy-
stem. I casen ser vi to forældre, der, udover individuelle vanskeligheder og sociale belastninger,
gradvist opsluges af deres indbyrdes konflikt, og børn, der ender med at få massive problemer på
grund af svigt i omsorgsmiljøet. I denne case ses også to forældre, der i forhold til det familieretlige
systems egen logik agerer temmelig kaotisk. Det bidrager til, at sagen får et yderst langtrukkent
forløb til stor skade for børnene. Vi påpeger derfor et behov for, at de medarbejdere, der møder de
ressourcesvage forældre, formår at forstå familiernes behov og oversætte disse til den system-
mæssige logik, så sagerne kan blive behandlet.
92
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
8
KOMPLEKSE SAGER: BØRN, DER
ANBRINGES UDEN FOR HJEMMET
Indledning
I dette kapitel gennemgår vi en lille håndfuld sager, som involverer et anbringelsesforløb. Som
omtalt i kapitel seks har der været efterretninger om, at kommunerne i dag ser et nyt klientel i an-
bringelsessagerne, nemlig såkaldt ’almindelige’ familier, hvor skilsmissebørn oplever at blive an-
bragt uden for hjemmet, blandt andet som følge af forældrenes høje konfliktniveau.
Der findes ingen systematisk viden om disse sagsforløb, og vores gennemgang har derfor en
eksplorativ karakter. Vi ved fra Ankestyrelsens statistikker, at ”alvorlig disharmoni” er medvirkende
årsag til anbringelse i en fjerdedel af de årlige anbringelsessager, svarende til ca. 600 årlige sager
(Ejnæs & Gørtz, 2017). Alvorlig disharmoni kan dog dække over flere typer af konflikter, og vi kan
ikke, uden at samkøre registre fra Statsforvaltningen med Danmarks Statistiks registre over an-
bringelser, afgøre, hvor ofte der foregår en samtidig behandling af sager i Statsforvaltningen og af
de kommunale myndigheder, der behandler anbringelsessager. Disse data findes endnu ikke.
I det samlede datamateriale til denne undersøgelse var der seks sager, hvor et anbringelsesforløb
kom på tale. I kapitlet her gennemgår vi fire af sagerne, som har det til fælles, at forældrenes høje
konfliktniveau er en del af begrundelsen for, at børnene bliver anbragt. Vi kan dog ikke udelukke,
at der ikke også er andre grunde til, at børnene bliver placeret uden for hjemmet efter et langvarigt
skilsmisseforløb. Som beskrevet har vi gennemgående kun haft adgang til de sagsakter, som
Statsforvaltningen har oparbejdet, og der kan i ’den kommunale del’ af sagen være informationer
om barnet eller forældrene, som vi ikke kender til.
Case 1
Baggrund og sagsforløb
Forældrene går fra hinanden efter fem års samliv, da deres to børn, som de har fælles forældre-
myndighed over, er henholdsvis fire måneder og fire år. Faren fraflytter bopælen, og børnene bli-
ver boende hos mor. Året efter bliver moren indlagt på en psykiatrisk afdeling i et par måneder,
mens børnene midlertidigt flytter ind hos deres far. I den følgende tid bor børnene hos deres mor,
men da morens psykiske sygdom varer ved, stiller kommunen forældrene over for valget mellem
at lade børnene bo hos deres far eller iværksætte en tvangsfjernelse. De følgende fire år bor bør-
nene hos deres far og har weekendsamvær med moren. I løbet af denne periode underrettes
kommunen om, at omsorgen for børnene bliver varetaget utilstrækkeligt, når de er på samvær hos
mor, på grund af dennes psykiske sygdom og enkelte tilfælde, hvor moren har slået børnene. Den
underrettende fagperson er bekymret for det ældste barns trivsel, hvorfor der iværksættes en § 50-
undersøgelse. Denne bekræfter billedet af et barn, der har brug for støtte, og som er præget af sin
mors uforudsigelighed. Kommunen konkluderer derfor, at børnene har det bedst hos far, iværk-
sætter familiebehandling og gør Statsforvaltningen opmærksom på, at de ligger inde med relevan-
te sagsakter.
De følgende år optrappes konfliktniveauet mellem forældrene. Moren søger flere gange om at
blive bopælsforælder, mens faren søger om ophævelse af den fælles forældremyndighed. I sam-
me tidsrum sker det flere gange, at moren tilbageholder børnene ved samvær, mens far rejser
93
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
fogedretssager, der dog ikke tvangsfuldbyrdes. På trods af den meget langvarige og højspændte
konflikt, og på trods af dokumenterede risici i sagen, fastholder byretten et samarbejdsfokus i sa-
gen med ordene:
”Da der ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke – heller
ikke fremadrettet – vil kunne samarbejde omkring børnenes forhold til børnenes bedste, finder
retten ikke, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.”
Derudover tager sagen en overraskende drejning, idet byretten vælger at overføre bopælsretten til
moren. Begrundelsen er, at børnene i de seneste børnesamtaler giver udtryk for størst tilknytning
til moren, der er flyttet til børnenes nærområde, og at faren har været indlagt 2-3 dage på psykia-
trisk afdeling på grund af søvnunderskud. Dommen stadfæstes af landsretten. Det virker, både her
og i den følgende tid, som om informationsudvekslingen mellem det familieretlige og det kommu-
nale system er utilstrækkeligt, og at det familieretlige system ikke i tilstrækkelig grad tager højde
for de mange dokumenterede risici i sagen. Samtidig kæmper kommunen med at få hverdagen til
at hænge sammen for børnene i forbindelse med den afgørelse, som retten har truffet. På dette
tidspunkt og i årene fremover sker der en tiltagende forværring af børnenes trivsel, og de har i
perioder stort skolefravær.
Seks år efter sagens begyndelse udarbejdes endnu en § 50-undersøgelse på det ældste barn på
grund af forældrenes høje konfliktniveau og barnets særlige behov, der nu er mundet ud i en
egentlig psykiatrisk diagnose. I den forbindelse udarbejdes også en forældrekompetenceundersø-
gelse på moren, der beskriver en barndom, præget af omsorgssvigt, og som fremstår utilstrække-
lig i sin evne til at udvise empati og omsorg i forhold til børnene. Kommunen anbefaler derfor en
professionel aflastningsfamilie til begge børn, der senere ender med fuldtidsanbringelse af det
ældste barn. Det yngste barn kommer samtidig under udredning i det psykiatriske system. Kom-
munen forsøger at fastholde kontakten mellem faren og børnene, men det fremgår ikke af sagsak-
terne, at de overvejer at fuldtidsanbringe børnene hos deres far. Retten ender i stedet med at tilde-
le moren den fulde forældremyndighed. Faren har gennem hele forløbet meget vedholdende kon-
taktet kommune og Statsforvaltningen og protesteret over afgørelserne. Sagen, som har varet i
seks år af børnenes liv, er fortsat verserende.
Kommentarer
Sagen illustrerer nødvendigheden af et udstrakt samarbejde mellem kommunale og familieretlige
myndigheder i forældreansvarssager, hvor der er alvorlig bekymring for børnenes trivsel. Den viser
også nødvendigheden af, at de, der skal hjælpe forældrene og tage beslutninger på deres vegne,
har faglig indsigt i betydningen af forskellige risikofaktorer og forstår at tillægge de enkelte risiko-
faktorer (fx psykisk sygdom og højt konfliktniveau) den rette vægt i beslutningsgrundlaget. I dette
tilfælde sidder den ene myndighed, kommunen, inde med en udstrakt viden om den ene forælders
tydeligt nedsatte omsorgskapacitet, der vil kunne forklare, hvorfor den anden forælder er betænke-
lig ved at overdrage børnene til denne forælder. Denne viden bruges dog ikke af de familieretlige
myndigheder, der i stedet primært baserer beslutningerne på det, der kommer frem under de fami-
lieretlige møder og på børnenes isolerede udsagn. Vi kan ikke ud fra sagen vurdere, om de fami-
lieretlige myndigheder ikke kender til morens psykiske sygdom, eller om de ikke forstår betydnin-
gen af sygdommen for morens omsorgskapacitet og evne til at indgå i et konstruktivt samarbejde
med faren. Vi konstaterer blot, at et fremtidigt samarbejde mellem de kommunale og familieretlige
myndigheder bør sikre både en høj grad af videndeling og en stærk faglig indsigt i betydningen af
fx alvorlig psykisk sygdom eller misbrug for børns trivsel og forældres samarbejdskapacitet.
Casen illustrerer endvidere, at børneinddragelse kan risikere at blive til børneansvar, hvis børne-
nes udsagn ikke sættes ind i en kontekst og vægtes imod en faglig indsigt i forudsætningerne for
94
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
en tryg opvækst. At børnene skal inddrages og have lov til at give udtryk for deres oplevelse af
sagen, betyder ikke, at deres udsagn skal bruges som beslutningsgrundlag, uafhængigt af fagper-
soners bedømmelse af forældrenes omsorgskapacitet.
Endelig bruger vi casen til at illustrere, hvordan et så langvarigt og opslidende forløb, hvor børn og
forældre fastholdes i konflikt og uklarhed, nedbryder såvel børn som forældre. Faren, der til at
begynde med fremstår omsorgsfuld og stabil, nedbrydes, da han mister børnene, og ender med at
være en far, som børnene tager afstand fra og som opleves som irrationel af myndighederne.
Case 2
Baggrund og sagsforløb
Et forældrepar fra Sjælland går fra hinanden, da deres fysisk skrøbelige dreng er tre år. Drengen
har været hospitaliseret flere gange gennem de første leveår. Forældrene enes om en ligelig for-
deling af samværet, men er uenige om, hvem der skal have forældremyndigheden og starter der-
for en sag ved Statsforvaltningen, samtidig med at de også er i kontakt med de kommunale myn-
digheder. Efter et par år får faren del i forældremyndigheden, men forældrene har vedvarende et
højt konfliktniveau, og faren udtrykker gentagne gange bekymring for, at der foregår vold mod
drengen samt misbrug og kriminalitet i morens hjem. I første omgang undersøges farens påstand
noget overfladisk og afvises efter et enkelt uanmeldt besøg i morens hjem. Der iværksættes dog
en § 50-undersøgelse, der anser det høje konfliktniveau mellem forældrene som det primære pro-
blem i sagen:
”Hvis forholdet mellem forældrene ikke ændres væsentligt, er drengen truet på sin
sundhed og udvikling.”
Der følger nu en række retssager, hvor moren i første omgang får enefor-
ældremyndighed, så tildeler myndighederne fælles forældremyndighed – for så et år efter at tildele
mor eneforældremyndighed igen. Da konfliktniveauet mellem forældrene optrappes yderligere,
beslutter kommunen, da drengen er otte år, at anbringe ham på døgninstitution for at beskytte
ham mod forældrenes konflikt.
Kort efter anbringelsen underretter døgninstitutionen kommunen om blå mærker på drengens arm
og mistanke om mors alkoholmisbrug. Drengen fortæller, at mor gentagne gange har slået, og han
gentager dette i en senere børnesamtale. Drengen angiver i børnesamtalen, at han helst vil bo
hos sin far og kun have samvær med mor, når der er andre voksne til stede. Sagsbehandleren
vurderer dog, at barnets udsagn ikke er troværdigt og fraråder yderligere børneinddragelse for ikke
at udsætte barnet for yderligere pres.
Drengen trives ikke på institutionen. Han stikker af og kommer ikke i skole. Moren og kommunen
bliver derfor enige om, at han skal placeres i en plejefamilie. Myndighederne og plejefamilien ople-
ver faren som besværlig og usamarbejdsvillig på grund af hans mange klager og inddragelse af
pressen. Da drengen er 10 år, foretages der en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) af far
efter hans eget ønske. Far findes upåfaldende i testen, og undersøgelsen indstiller derfor til hjem-
givelse og et ligeligt samvær med begge forældre uden særskilt støtte. Faren har, parallelt med
denne undersøgelse, igen ansøgt om at få del i forældremyndigheden, hvilket landsretten afviser. I
kommunen tilbyder man forældrene familieterapi for at forbedre samarbejdet, og senere på året,
da drengen er 12 år, hjemgives han til moren – to år efter, at FKU’en har indstillet til hjemgivelse.
Senere samme år ringer barnet til Statsforvaltningen og giver udtryk for helst at ville bo hos sin far,
da han fortæller, at moren er flyttet 14 gange, og at hun drikker og tager stoffer. Kort efter modta-
ger kommunen endnu en underretning om, at mor har udøvet vold mod barnet, og man placerer
nu drengen hos far. Kommunen henvender sig til Statsforvaltningen og beder om, at far får midler-
95
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
tidig bopæl og forældremyndighed. Afgørelsen om at overføre forældremyndigheden til faren stad-
fæstes et år senere ved byretten og begrundes med den nu store drengs vedvarende ønsker om
at bo hos sin far. Sagsforløbet har stået på i 12 år af barnets liv. Der er for tiden ro i sagen.
Kommentarer
Case 2 illustrerer nogle af de samme pointer som Case 1, nemlig nødvendigheden af et udstrakt
samarbejde, beslutningskoordinering og videndeling mellem det kommunale og det familieretlige
system. I denne sag synes det største problem dog at være, at de bekymringer, der bliver fremsat
af den anden forælder og af barnet, ikke tages alvorligt og undersøges grundigt.
Ligesom i den første sag ser vi også her, at der på et relativt tidligt tidspunkt fremsættes bekym-
ringer om risikofaktorer i barnets opvækstmiljø, men i denne sag bliver bekymringerne ikke under-
søgt tilstrækkeligt fra starten. Problemstillingen i sagen – og den klemme barnet befinder sig i,
som senere fører til en anbringelse – bliver primært sat i tale som et resultat af forældrenes høje
konfliktniveau. Sagen understreger således betydningen af, at de fagpersoner, der møder forældre
og børn, må være dygtige til at vægte de risikofaktorer, der optræder i sagen og dygtige til at forstå
konteksten for forældre og børns udsagn og optræden. I denne sag fremtræder faren meget insi-
sterende og sender en lind strøm af klager til kommunen og andre myndigheder. Kommunen ople-
ver ham som besværlig og irrationel i sin form og afviser derfor at tage hans bekymring alvorligt.
Farens egen advokat bidrager tilsyneladende til at højne konfliktniveauet mellem faren og myndig-
hederne, idet dennes råd om eksempelvis at sende klager og nægte at underskrive mødereferater
ser ud til at forhale sagen. Denne adfærd påvirker ligeledes samarbejdet med plejefamilien. Sam-
arbejdet mellem plejefamilie og mor fungerer gnidningsløst – men det fungerer slet ikke mellem
plejefamilie og far, hvilket får konsekvenser for barnet.
Case 3
Baggrund og sagsforløb
Forældrene går fra hinanden, da deres datter er fire år. Hun har flere mildere, men behandlings-
krævende, diagnoser og har derfor været indlagt flere gange i løbet af de første leveår. Der er
fælles forældremyndighed, og mor får bopælsretten, men et år senere søger mor om eneforæl-
dremyndighed, da hun ikke oplever, at samarbejdet med faren fungerer. Juristen, der mødes med
forældrene, konstaterer, at der er stor uenighed mellem forældrene – blandt andet om alvorlighe-
den af pigens sygdomme, idet moren er mere bekymret for disse end faren. Der iværksættes en
begrænset børnesagkyndig undersøgelse (BSU), hvorefter retten fastsætter fortsat fælles foræl-
dremyndighed, da dommeren ikke finder tungtvejende grunde til at ophæve den. Året efter under-
retter barnets læge kommunen om pigens forværrede fysiske tilstand efter samvær. Barnets bør-
nehave medgiver, at der er grund til bekymring, og at pigen er tættest knyttet til sin mor.
I efteråret samme år søger faren om bopæl, og der iværksættes derfor endnu en begrænset bør-
nesagkyndig undersøgelse. Den børnesagkyndige er enig i børnehavens bekymring for pigen,
men vurderer, at forældrene er lige gode forældre, og at moren er drivende kraft bag konflikten:
”[…] jeg oplever fortsat to forældre, der begge to elsker [pigen], gerne vil se hende og som begge i
princippet er følelsesmæssigt, socialt, økonomisk og praktisk i stand til at tage vare på hende. [
Moren er] den forælder, der giver mest næring til konflikten. Hun fastholder ideen om [pigen] som
et særligt kompliceret tilfælde. Mor bruger megen tid på ikke at få samværet til at fungere.”
Året
efter fastsættes der samvær med faren, men kort efter ophører samværet, da moren ikke vil udle-
vere pigen.
96
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Skolen sender flere gange underretninger, hvor lærerne giver udtryk for bekymring for pigen, der
virker instrueret, når hun fortæller om sin far. Derudover modtager kommunen underretninger fra
børnepsykiatrien, der, uden at tage parti for forældrene, udtrykker bekymring for barnets sundhed
og udvikling. Kommunen igangsætter en § 50-undersøgelse, der konkluderer, at pigen har et godt
og trygt forhold til sin mor, men at forældrenes konflikt påvirker hendes trivsel i truende grad. Det
antydes, at der er mistanke om, at pigen er udsat for forældrefremmedgørelse, men kommunen
lukker sagen ned.
Da pigen er ti år, søger begge forældre om at få den fælles forældremyndighed ophævet og tillagt
dem selv hver især. Ligeledes søger de begge om bopælsretten. Byretten afgør, at moren får bå-
de forældremyndighed og bopæl på grund af pigens tilknytning til hende, hvilket blandt andet
kommer til udtryk i en børnesamtale. I foråret samme år træffer Ankestyrelsen afgørelse om kon-
fliktmægling og en udredning af pigens vanskeligheder og behov. Landsretten omgør byrettens
afgørelse og overfører bopæl og forældremyndighed til faren, da retten vurderer, at han bedst vil
kunne sikre, at pigen ikke vedvarende involveres i voksenkonflikter og udsættes for så megen
følelsesmæssig stress, at der er risiko for, at hun kan blive psykisk syg. Faren er desuden villig til
at tage imod hjælp i forhold til, at pigen skal flytte fra mor og hen til far. Det besluttes, at pigen ikke
skal direkte hen til sin far, men at hun skal anbringes på en akutinstitution og dér gøres parat til at
bo hos far. Kort herefter anmelder moren faren til politiet for stalking og chikane og for vold mod
pigen. Hun nægter at udlevere pigen, der hentes af fogeden. Det besluttes, at pigen skal have
stærkt begrænset kontakt med mor.
Da pigen er tolv år, benytter hun sin initiativret og skriver til Statsforvaltningen, at faren slår, og at
hun vil bo hos sin mor. Statsforvaltningen misforstår pigens henvendelse og fortæller, at de ikke
har indflydelse på, at hun bor på institution og derfor ikke kan hjælpe hende. Pigen er nu anbragt
på akutinstitution, hvor faren kun har besøgt hende én gang, da pigen ikke vil se ham. Sagen har
stået på i seks år af barnets liv og er fortsat verserende.
Kommentarer
I modsætningen til case 1 og case 2 fremgår det ikke af den tredje anbringelsescase, at forældre-
ne til at begynde med har alvorligt nedsat omsorgskapacitet. Her synes det høje og fastlåste kon-
fliktniveau og forældrenes forskellige oplevelse af barnets helbredssituation at være den primære
risikofaktor, der ender med gensidige beskyldninger og med, at barnet anbringes
Sagen er kompleks og fyldt med dilemmaer, fordi begge forældre både ser ud til at have både
styrker og svagheder og både udgør en ressource og en belastning for pigen. Der nævnes bekym-
ringer i sagen, der burde være blevet undersøgt, herunder pigens udtalelser om, at faren slår, men
overordnet set synes konfliktniveauet at være en af de primære risici i sagen, hvorfor det kan være
relevant at forsøge at skåne barnet for denne. Barnet er dog så tæt knyttet til den forælder, der
ifølge retten driver konflikten, at den anden forælder, som barnet gennem længere tid heller ikke
har haft megen kontakt med, ikke kan overtage rollen som den primære forælder. På det tids-
punkt, hvor sagen eskalerer i det retslige system, synes løbet at være kørt for at etablere et sam-
arbejde mellem forældrene, og det kan være mest skånsomt for barnet at lade det bo hos den
forælder, det er mest knyttet til på trods af dennes eventuelle mangler og modstand mod samar-
bejde. På et tidligere tidspunkt i forløbet kunne man måske have bragt forældrene tættere på hin-
anden ved et rådgivnings- eller konflikthåndteringsforløb, der kunne have bibragt dem en større
grad af fælles forståelse for deres barns behov.
97
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
På det tidspunkt, hvor de seneste sagsakter foreligger, virker sagen meget fastlåst. Landsrettens
beslutning om at overføre forældremyndigheden til en far, som pigen ikke vil se, kombineret med
kommunens beslutning om at indskrænke samværet til moren, som barnet er meget knyttet til,
indebærer, at barnet er havnet i et vakuum uden væsentlig adgang til en omsorgsperson, som det
savner.
Case 4
Baggrund og sagsforløb
I den fjerde sag går et jysk forældrepar fra hinanden, da deres fælles datter er to år. De har fælles
forældremyndighed, og pigen får bopæl hos mor. Far udtrykker et ønske om på længere sigt at få
en 7/7-ordning. Forældrene aftaler gradvist optrappende samvær i dagtimerne med senere over-
natning i weekender. I løbet af det næste års tid stiger forældrenes konfliktniveau dog markant, og
moren ønsker farens samvær indskrænket på grund af barnets reaktioner og (ifølge mor) afvisning
af samvær med sin far. Pigens vuggestue angiver også bekymring for farens tilgang til barnet.
Da pigen er tre år, gennemfører Statsforvaltningen en børnesagkyndig undersøgelse (BSU), der
ikke giver indtryk af påfaldende problemer, hverken hos moren eller faren. Mor beskrives som
indlevende, omsorgsfuld og god til at forberede pigen på samvær. Far beskrives som opmærksom
og omsorgsfuld. Problemerne tilskrives deres dårlige samarbejdsrelation og manglede kommuni-
kation. Moren ønsker aktiv kommunikation om barnet, faren oplever det som indblanding og kræn-
kelser. Moren vedbliver med at orientere Statsforvaltningen om sine bekymringer for samværet og
nævner i de følgende måneder, at pigen flere gange fortæller, at hun bliver slået af sin far. Børne-
haven beskriver en pige i mistrivsel, der reagerer aggressivt over for andre børn, og underretter
kommunen om pigens aggressive adfærd, som børnehaven tilskriver det dårlige forældresamar-
bejde.
Sagen begynder for alvor at køre op, blandt andet med gentagen inddragelse af fogedretten, da
moren henvender sig med bekymring om incest til kommunen. Kommunen politianmelder faren for
overgreb på pigen, men politiet opgiver at efterforske sagen. Morens advokat anmoder Statsfor-
valtningen om midlertidigt bortfald af samvær samt om bortfald af fælles forældremyndighed. Fa-
ren føler sig udsat for samværschikane og søger modsat om at blive bopælsforælder. Ingen af
forældrene får medhold i deres ansøgning. Statsforvaltningen vurderer, at barnet har brug for
samvær med begge forældre og anbefaler forældrene at søge hjælp til at forbedre deres samar-
bejde i kommunalt eller privat regi.
Fra pigen er seks til otte år udarbejder kommunen flere § 50-undersøgelser og tildeler familien
familiebehandling, som forældrene dog ikke fuldt ud ønsker at deltage i. Skolen underretter om, at
barnet har fortalt, at faren slår hende. Familiebehandleren rapporterer løbende om barnets tilta-
gende alvorlige mistrivsel, og da pigen regredierer, vurderes det, at der er risiko for, at hun vil ud-
vikle en egentlig psykiatrisk forstyrrelse, da hun er udspændt i forældrenes konflikt. Der er nu skif-
tende meldinger om, hvilken forælder kommunen vurderer bedst vil være i stand til at varetage
pigens behov. Først mener den, at moren er den mest kompetente, og samværet med faren su-
spenderes. Siden ombestemmer kommunen sig og tvangsanbringer pigen på en akutinstitution,
hvor hun får det tiltagende dårligere. Forældrene flytter nu på skift ind på institutionen, og pigen får
det bedre, men på baggrund af en forældrekompetenceundersøgelse af begge forældre, som er
udført af to forskellige psykologer med hver deres metodetilgang, bestemmer socialforvaltningen,
at moren kun skal have overvåget samvær, mens faren skal have mere samvær. Pigen udtrykker
flere gange et savn efter sin mor: ”Jeg vil, at det skal være lige. Jeg har det faktisk bedre, når jeg
98
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
er sammen med min mor. Hvorfor gør I det?” Da pigen efter 1�½ år hjemgives til faren, som ved
retten i mellemtiden er blevet gjort til bopælsforælder, mens moren får weekendsamvær, stopper
faren samværet med moren. I en børnesamtale i Fogedretten giver pigen udtryk for, at hun savner
sin mor rigtig meget. Statsforvaltningen tilkender herefter moren kontaktbevarende samvær. Sa-
gen, som har stået på i otte år af barnets liv, var på analysetidspunktet fortsat verserende.
Kommentarer
Den sidste anbringelsescase illustrerer noget af det samme som Case 3 – nemlig en sag, hvor
samarbejdsstrategien forfølges i så lang tid, at barnet lider alvorlig skade af forældrenes konflikt og
ender med at blive anbragt. Det kan være svært at finde hoved og hale i de beskyldninger, der
fremsættes i sagen, men vores pointe er, at myndighederne bør fastholde, at det væsentligste mål
med sagsbehandlingen er at sikre barnets trivsel og udvikling fremfor forældrenes rettigheder eller
et generelt ideal om samarbejde, som der ikke er belæg for at tro kan realiseres. Lige som de øv-
rige sager understreger dette sagsforløb desuden behovet for et tæt samarbejde mellem de kom-
munale og de familieretlige myndigheder omkring indhentning og udveksling af viden samt koordi-
nering af beslutninger.
Udover disse betragtninger, der dækker flere af disse meget langvarige sager, finder vi i denne
specifikke sag grund til at gøre opmærksom på, at de eksperter, der inddrages i nogle tilfælde,
ikke optræder uvildigt. I den aktuelle sag iværksættes der således en meget afgørende undersø-
gelse af begge forældrene, som varetages af to forskellige psykologer. Ikke alene bruger disse
forskellige tests og metoder, hvilket gør en sammenligning af vurderingerne vanskelig. Den ene
psykolog beskriver, så vidt vi kan bedømme, desuden den ene af forældrene i ret subjektive ter-
mer og udtaler sig samtidig om forhold hos den anden forælder, som han aldrig har set. Det fore-
kommer derfor afgørende for korrekt sagsbehandling og forældres og børns retssikkerhed, at tro-
værdigheden af ekspertudsagn ikke kan drages i tvivl.
Endelig viser sagen et behov for at de fagpersoner, der har ansvaret for at inddrage børnene, har
tilstrækkelig ekspertise i at gøre dette på en måde, så barnet føler sig hørt og inddraget uden at
blive ansvarliggjort.
Opsamling og diskussion
I dette kapitel har vi rettet fokus på en række sager, hvor en medvirkende årsag til barnets anbrin-
gelse tilskrives de separerede forældres høje konfliktniveau og manglende evne til at samarbejde.
Der er ikke gennemgående tale om klassiske anbringelsessager med massive sociale belastnin-
ger. Gennemgangen har vist, at disse konflikter, som står på gennem en stor del af barndommen,
ikke opstår straks efter forældrenes samlivsbrud, men først en tid derefter. Samtidig har vi, som vi
også så i kapitel 7, noteret os, at konfliktens genstand i flere tilfælde drejer sig om skrøbelige børn.
I nogle af sagerne bliver der tidligt i forløbene nævnt risikofaktorer, som nogle gange er blevet
undersøgt, andre gange forbigået. I nogle tilfælde viser disse faktorer sig at være afgørende for
det videre forløb. Imens eskalerer forældrenes konflikt – myndighederne har konstateret dette
gentagne gange, men der er ikke handlet på det. Det er ud fra sagsakterne vanskeligt at se, hvem
der var ansvarlig for at gribe ind. Desuden finder vi eksempler på, at den forælder, der er mest
bekymret, udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på bekymringen, og ikke
bliver mødt med forståelse, men snarere mødes med irritation og mistro. Samtidig lykkes det ikke
myndighederne at stoppe den forælder, der henvender sig gang på gang. Endelig kan det se ud,
99
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0100.png
som om nogle af de involverede forældre ikke grundlæggende forstår ”systemet”, og hvem de skal
gå til med hvilke problemer.
Sagerne er endvidere karakteriseret ved, at mange instanser har været involveret i årenes løb, at
myndighederne ikke direkte har samarbejdet, men i flere tilfælde har udvekslet sagsakter. Det
særlige spor har ikke været nævnt i nogen af sagerne, og der er ikke i nogen af sagerne fundet
underretninger fra det familieretlige system til det kommunale system, trods det, at jurister og bør-
nesagkyndige har skærpet underretningspligt. Bekymring for børnenes trivsel har været beskrevet,
men ikke direkte adresseret, og børnene har fået det tiltagende dårligere. Når først børnene er
blevet så velfærdstruede, at en anbringelse kommer på tale, spiller den familieretlige myndighed
oftest en mere sekundær rolle i barnets sag.
Eksempel på instanser, der er inddraget i anbringelsessagerne (case 4).
Byret, landsret, fogedret, Statsforvaltning, familieretsadvokater, socialforvaltning, politi, private
psykologer, PPR, børnesagkyndige, familiebehandlere, legeterapeuter, børn- og ungeudvalg,
pædagoger, lærere, ombudsmanden.
Vi finder ikke på grundlag af sagsgennemgangen belæg for at konkludere, at anbringelsessagerne
adskiller sig grundlæggende fra de øvrige sager i vores datamateriale med hensyn til forældreka-
rakteristika, risikofaktorer eller de dynamiske forløb i konflikten. Spørgsmålet rejser sig derfor og-
så, om disse sager kunne være løst, inden barnet knækkede sammen under presset og en an-
bringelse blev fundet nødvendig? Der er næppe noget enkelt svar på dette spørgsmål, men som
påpeget under de enkelte sagsbeskrivelser forekommer der at være behov for et reelt tværsektori-
elt samarbejde mellem de kommunale og de familieretlige myndigheder, som tager afsæt i en
realistisk vurdering af forældrenes muligheder for at samarbejde. Sagerne afspejler således, at
familierettens samarbejdsstrategi forfølges langt i disse sager, men uden at det fører til noget posi-
tivt resultat for børnene. I flere af sagsforløbene ses det, at de retlige afgørelser, som by- eller
landsretten træffer, ikke bidrager til at bilægge konflikten, men tværtimod ser ud til at forværre den
til skade for barnet.
I alle de sager, som indgik i vores samlede datagrundlag, blev der udført undersøgelser på børn
og/eller forældre, men i anbringelsessagerne synes der, som følge af sagernes karakter, at blive
udført flere undersøgelser i både det familieretlige og det kommunale regi. Som udefra kommende
observatører blev vi efterladt med indtrykket af, at disse forskellige undersøgelser kan have en
noget svingende kvalitet, også selv om vi er velvidende om, at undersøgelserne kan have forskel-
lige formål og være indlejret i deres egne systemlogikker. Vi har således noteret os, at nogle un-
dersøgelser har et tydeligt formuleret opdrag, mens andre ikke har det. Vi har ligeledes bemærket,
at der gennemgående ikke er en tydeligere begrundelse for de anvendte metoder, herunder hvor-
for nogle psykologiske tests foretrækkes frem for andre. I enkelte tilfælde har vi konstateret, at der
ikke foreligger overvejelser over pålideligheden ved de anvendte tests. I nogle af undersøgelserne
kunne vi tillige have ønsket, at der forelå en tydeligere formuleret afvejning af, hvordan forekom-
sten af forskellige typer risiko- og beskyttelsesfaktorer kunne føre frem til den givne konklusion. Vi
skal understrege, at opdraget for den aktuelle undersøgelse ikke specifikt har været at analysere
kvaliteten af de undersøgelser, som børn og forældre bliver underkastet, men vi ser et behov for,
at der sættes fokus på, hvordan disse fremover kunne få et mere ensartet og gennemskueligt
præg, sådan at præmisserne for undersøgelseskonklusionerne bliver tydelige for fagfolk fra andre
grene af det familieretlige område. Endelig har vi, som påpeget ovenfor, noteret, at det familierets-
lige system inddrager undersøgelser, foretaget i kommunalt regi, blandt andet forældrekompeten-
ceundersøgelser og undersøgelser, hvor forældrene selv har haft mulighed for at vælge den ek-
100
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
spert, de har mest tiltro til. Herved er der en risiko for, at undersøgelsens troværdighed kan drages
i tvivl.
101
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
102
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0103.png
9
KOMPLEKSE SAGER: PÅSTANDE OM VOLD
OG CHIKANE
Indledning
Dette kapitel belyser, hvilke dynamikker der er på spil i sager, hvori der er påstande om vold eller
chikane mellem forældrene, enten forud for eller i kølvandet på samlivsbruddet. I forlængelse her-
af undersøges det, hvordan Statsforvaltningen håndterer denne type højkonfliktsager. I henhold til
definitionerne nedenfor omfatter voldsfænomenet både fysisk og psykisk vold, men også andre
voldsudtryk som fx stalking.
Som beskrevet i kapitel 2 har udenlandske undersøgelser fundet, at erfaringer med partner- eller
familievold
13
ikke er ualmindelige i familieretlige sager. Navnlig blandt dem, der udvikler sig til så-
kaldte højkonfliktsager, har man fundet ganske høje forekomster (se fx Beck m.fl., 2013; Bream &
Buchananm 2003; Jaffe m.fl., 2008; 2014). Som beskrevet kan familievold påvirke familiens med-
lemmer på en række forskellige måder: For det første skaber vold alvorlige bekymringer for sik-
kerheden og trivslen hos den voldsudsatte forælder og børnene (Bow & Boxer, 2003). For det
andet har børn, der er eksponeret for familievold, øget risiko for at udvikle emotionelle og ad-
færdsmæssige problemer (se fx Holden, Gefner & Jouriles, 1998; Johnston, Roseby & Kuehnle,
2009; Vincent, Bøg & Lindberg, 2017). For det tredje har børn i sådanne situationer øget risiko for
at blive udsat for børnemishandling (Johnston, 2006). For det fjerde prædikerer en familiehistorik
med vold en ringe prognose for forældresamarbejde efter separationen (Johnston, Roseby &
Kuehnle, 2009): Har forældrenes forhold været karakteriseret af en meget asymmetrisk magtrela-
tion med en primær voldsudøver og et primært offer, kan man ikke som udgangspunkt forvente, at
de i fremtiden vil være i stand til at etablere et ligeværdigt og fordrageligt samarbejde (Bow & Bo-
xer, 2003). Fortsætter volden efter bruddet i form af fortsatte overgreb, chikane, stalking eller trus-
ler, kan det ikke kun bidrage til at underminere den voldsudsatte forælders forældrekapacitet, men
også vanskelig- eller umuliggøre en konstruktiv dialog om børnene, fordi den voldsudsatte foræl-
der er bange for den anden eller er nødt til at beskytte sig mod yderligere intimidering (Saunders,
2015; Schandorph & Elklit, 2013). På den baggrund er det analytiske udgangspunkt, at det er væ-
sentligt for den familieretlige myndighed at få oplyst, om vold er en problemstilling i forældrenes
relation eller i familien som sådan, også selv om en voldsproblematik måske ikke bliver påstået
eller identificeret som den initiale eller primære bekymring i sagen. Sådanne informationer kan få
betydning for, hvordan sagsbehandlingsprocessen skal tilrettelægges, fx i forhold til, hvordan man
bedst sikrer barnets sikkerhed og trivsel, og for, hvordan den voldsudsatte forælder kan beskyttes
mod yderligere overgreb. Viden om en familiehistorik med vold kan også få betydning for, hvilke
forventninger myndigheden kan opstille til et fortsat forældresamarbejde.
Vi beskriver først, hvilke voldsudtryk og dynamikker der kommer til syne i Statsforvaltningens
sagsakter. Derefter følger en analyse af, hvordan myndigheden reagerer på påstande eller infor-
mationer om vold. Da det overordnede sigte med gennemgangen er at identificere tidlige tegn, der
kan udvikle sig til et langstrakt og komplekst sagsforløb, fokuserer vi især på, hvad der sker i sa-
gernes indledende forløb og i mindre grad på, hvordan disse sager siden udvikler sig efter ofte
flere års sagsbehandling i det familieretlige system. Interessen samler sig derfor særligt om at
kaste lys på, hvor tidligt og hvordan oplysninger om familievold kommer til Statsforvaltningens
kendskab, og hvordan myndigheden herefter behandler disse informationer.
13
”Familievold” kan, udover partnervold, også omfatte vold over for børn.
103
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Om fænomenet vold
Vold i nære relationer er et multifacetteret fænomen. Ifølge Socialstyrelsen (2013) og Lev uden
Vold (Den nationale enhed mod vold i nære relationer, 2017) defineres vold ved:
”Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller krænker en
anden persons integritet eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset
om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre per-
soner, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling
eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love
og normer”.
Ifølge Den nationale handleplan mod vold (Regeringen, 2014) hedder det:
”Vold i familien og i nære relationer kan ændre mønstre og form over tid. For at kunne
tilbyde den bedste hjælp og støtte til voldsudsatte og voldsudøvere er det vigtigt, at der
er fokus på, at volden kan antage forskellige former og indgå i forskellige sammenhæn-
ge, og at den uanset sin karakter har store negative følelsesmæssige og trivselsmæs-
sige konsekvenser for de involverede kvinder, mænd og børn.”
De ovenstående definitioner er ganske brede og efterlader et betydeligt rum for subjektivt skøn af
betimeligheden i at tale om vold eller krænkelser. Væsentligt er her, at vold ikke altid giver sig
udslag i fysiske smerter og blå mærker. Ifølge Geffner m.fl. (2009) består familievold af en eller
flere af følgende adfærdsformer: fysiske overgreb, eksplicitte eller implicitte trusler om vold, kon-
trollerende, intimiderende eller skræmmende adfærd, ekstrem jalousi, degradering, stalking, isole-
rende adfærd og seksuel tvang. Offerets selvfølelse og virkelighedsopfattelse kan blive alvorligt
påvirket, hvis han eller hun oplever gentagne former for overgreb over en længere periode. Det
kan føre til depression, angst, fysiologiske symptomer, afhængighedsproblemer og traumatisering
(Schandorph & Elklit, 2013). Børn, der vokser op i voldelige hjem (herunder med kronisk psykisk
vold, uden at der er fysisk vold), kan påvirkes følelsesmæssigt, kognitivt, socialt og fysisk (O'Dau-
gherty Wright, 2007). De kan ofte føle sig magtesløse, forvirrede, vrede, skyldige, triste, bange og
alene (Geffner, Jaffe & Sudermann, 2000).
For de familieretlige myndigheder, som skal træffe afgørelse om, hvilke problemer en familiehisto-
rie med vold fremtidigt måtte få for et barns trivsel og sikkerhed, kan det være problematisk at
navigere inden for en voldsforståelse, der er så bred. I tilfælde, hvor volden er alvorlig, vedvarende
og klart begået af den ene part, og desuden dokumenteret i form af fx politirapporter eller en
voldsdom, vil svaret på en påstand om vold måske være ret indlysende, omend ikke nødvendigvis
enkel at implementere i praksis. Men hvad nu, hvis der er tale om gensidig vold, overgreb, som
har en mindre alvorlig karakter, eller der er tale om relativt isolerede voldsepisoder?
Den konkrete sagsbehandling er baseret på parternes udsagn og på oplysninger, indhentet om
familien, typisk hos uvildige professionelle. Sagsbehandleren kan imidlertid være udfordret af, at
forældrene giver modsatrettede oplysninger, af, at nogle typer overgreb er vanskelige at dokumen-
tere, eller af, at det er vanskeligt at vide, hvordan børnene aktuelt eller fremtidigt bliver påvirket af,
hvad der er foregået mellem forældrene. For at kunne fastsætte en tryg og sikker ordning for bar-
net – både i forhold til bopæl og samvær – er det væsentligt, at sagsbehandleren foretager en
grundig og detaljeret risikobedømmelse ved hjælp af forskellige kilder og metoder og med ud-
gangspunkt i den enkelte families forhold.
104
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Litteraturen har peget på en række overordnede faktorer, som bør indgå i risikobedømmelser i
sager med påstand om vold – også refereret til som ”de fem P’er”:
The level of
potency; the pat-
tern of violence; the primary perpetrator,
parenting problems, preferences and perspectives of the
child
(Jaffe m.fl., 2008; Johnston, Roseby & Kuehnle, 2009):
1. Voldens styrke refererer til voldens alvorlighedsgrad, farlighed og den potentielle risiko for
alvorlig skade og eventuel dødelighed.
2. Voldsmønstret henviser til, om volden er en del af et mønster, der omfatter tvangsmæssig
kontrol (coersive
control)
og dominans (fremfor at fremstå som relativt isolerede hændelser).
Et sådant mønster vil ikke kun være en væsentlig indikator på udstrækningen af den stress og
de traumer, som den eller de voldsudsatte i familien lider under, men kan også være en indika-
tor for potentialet til fremtidigt at opleve vold.
3. En afdækning af, om der er en primær voldsudøver (hhv. om volden er gensidigt initiereret
eller initieret på skift af parterne ved forskellige lejligheder), kan alt andet lige indikere, hvis
adgang til barnet der skal begrænses, og hvilken af forældrene der mest sandsynligt kan tilby-
de barnet en opvækst i et ikke-voldeligt miljø.
4. En vurdering af problemer med forældrerollen omfatter en evaluering af begge forældres evne
til at tilbyde barnet konsistens, stabilitet, varme og tilstrækkelig autoritet; en vurdering af foræl-
drenes lydhørhed i forhold til at kunne adskille egne behov fra barnets; evnen til at reflektere
over barnets oplevelse som offer for vold; og evnen til at påtage sig et ansvar for at reparere
skaden.
5. Barnets præferencer og perspektiv indebærer, at barnets afvejninger om fordele og risici ved
en fremtidig ordning bør indgå i vurderingen, dog under hensyn til barnets modenhed og situa-
tion. Fagfolk bør således vurdere, hvordan barnets udtrykte ønsker hænger sammen med dets
oplevelser hos den voldsudøvende forælder, med barnets frygt og vrede, og om barnet er for-
uroliget ved den ordning, der eventuelt skal iværksættes.
Datagrundlag
Ved gennemlæsning af de 23 sager, der indgår i den kvalitative gennemgang af sagsakter, fandt
vi, at der i omkring halvdelen af sagerne var informationer, som tydede på, at der var voldsdyna-
mikker mellem forældrene, eller at der foregik chikane. I nogle tilfælde var der også mistanke om
overgreb, begået mod børnene.
I forbindelse med andre analyser af skilsmisseområdet har vi gennemført dybtgående interview
med skilte forældre. Da nogle af disse interview rummer information om voldsproblematikker i
forældreansvarsager, som ikke vil kunne findes i sagsakter, inddrager vi enkelte informationer
herfra, fordi vi vurderer, at disse kan berige den aktuelle analyse.
Overordnet karakteristik af sager med voldsproblematikker
På analysetidspunktet var de fleste sager fortsat verserende, mens enkelte skønnedes afsluttet,
alle med det udfald, at den ene forælder mistede samværsretten til barnet. De længstvarende
sager havde verseret i 8-9 år, de nyeste i ca. to år. Sagerne er karakteriseret ved, at de ikke kun
havde verseret i Statsforvaltningen, men også hos kommunen og i andre dele af det familieretlige
system, dvs. i by-, lands- eller fogedretten. Forældrene havde helt gennemgående advokatbistand,
i det mindste gennem dele af sagsforløbet, og i ca. halvdelen af sagerne var der tillige oplysninger
om, at forældrene modtog rådgivning eller bistand fra andre aktører, fx Foreningen Far, mande-
105
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
centre, Dansk Stalking Center eller private rådgivningsudbydere som fx Hvert 3. Barn. I nogle af
sagerne lå der også partstilkendegivelser fra familiemedlemmer og bekendte. Der er således gen-
nemgående tale om sager, hvori mange aktører er involveret.
Det er et gennemgående træk ved de fleste sager i datamaterialet, at sagsakterne
ikke
er tynget af
politianmeldelser eller skadestuerapporter om vold, dvs. dokumenter, der kan løfte bevisbyrden og
gøre spørgsmålet om voldshændelser mellem forældrene til en tilståelsessag. Fra tidligere analy-
ser af det familieretlige område (Ottosen, 2004; Ottosen & Stage, 2011; Ottosen m.fl., 2014) har vi
været i berøring med sager, hvor der er foregået grov mishandling af kvinder og børn. Vi ved der-
for, at sager med grov fysisk vold langtfra er det familieretlige system ubekendt. Når denne type
voldssager ikke optræder i det aktuelle datamateriale, kan det meget vel skyldes, at sager med
grov fysisk vold fører til en hurtigere afslutning på grund af bevisbyrden og dermed sjældnere vil
udvikle sig til en langstrakt og kompleks højkonfliktsag. Med andre ord: Fordi denne undersøgelse
beskæftiger sig med et ganske særligt udsnit af forældreansvarssager, er det formodentlig et se-
lekteret udvalg af voldsproblematikker, som optræder i datamaterialet. Vi må således konstatere,
at en betydelig del af sagerne i samplet drejer sig om det svært beviselige fænomen
psykisk vold.
Den vold eller chikane, som måtte være foregået mellem forældrene, er beskrevet med varierende
detaljeringsgrad i sagsakterne. Derfor er det vanskeligt at tilvejebringe et samlet overblik over vol-
dens karakter, udtryk og dybde, herunder hvordan volden har påvirket den voldsudsatte forælder
og børnene. Til gengæld kan man meningsfuldt opdele sagerne efter, om voldsproblematikken har
en fremtrædende eller mere perifer position i sagen.
Sager, hvor voldstematikken bringes nærmest tilfældigt frem
I enkelte sager blev der oplyst om voldserfaringer under omstændigheder, som forekom at være
den aktuelle familieretlige konflikt mindre vedkommende, dvs. at informationen kom frem, så den
ikke umiddelbart kunne tiltænkes at ville influere på sagsforløbet. Det gjorde sig fx gældende i en
sag, hvor en mor 2�½ år inde i sagsforløbet, i forbindelse med en børnesagkyndig undersøgelse,
nærmest i en bibemærkning fortalte psykologen om en meget temperamentsfuld, regelorienteret
ex-partner, der blev vred, når hun kom sent hjem, undlod at tale til hende i flere dage, når han var
sur og gav udtryk for, at hun ikke kunne gøre tingene godt nok. Han ”var
aldrig fysisk voldelig, men
senere har hun fundet ud af, at han udsatte hende for psykisk vold” (…) ”Jeg har knækket hans
ego ved at gå,” siger moren og mener, at han har en narcissistisk personlighed.
I en anden sag,
der også var under et undersøgelsesforløb, fremgår det i en lille passage i de kommunale akter,
som er bilagt på sagen, at faren, efter samlivets ophør, overfaldt moderen og fik en toårig dom for
vold. Af årsager, som vi ikke kender til, bliver disse informationer ikke bragt direkte frem for Stats-
forvaltningen eller udfoldet yderligere. Den familieretlige myndighed har derfor ikke haft mulighed
for at forfølge problemstillingen. Vi ved derfor heller ikke, hvad disse erfaringer betyder for foræl-
drenes aktuelle konflikt.
Sager, hvor voldstemaet spiller en tilbagetrukket rolle
I en anden kategori af sager ser vi, at mødre bringer en påstand om vold eller chikane frem som et
moment i et længere sagsforløb i Statsforvaltningen. Det kan ikke afvises, at det er med en hen-
sigt om at påvirke sagens gang. Selv om der kan være oplysninger om, at moderen også har væ-
ret i kontakt med politi eller et krisecenter, fremstår påstanden om vold som mindre dokumenteret
eller udfoldet. I en sag er der fx summariske efterretninger om episodiske sammenstød mellem
forældrene i forbindelse med udlevering til samvær; i en anden sag oplevede moren sig dagligt
overvåget, udspioneret eller i hvert fald iagttaget af faderen. Endelig er der i materialet et par sa-
106
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
ger, hvor moderen fremsætter en påstand om vold, uden at hverken hun selv eller den familieretli-
ge myndighed forfølger dette spor yderligere. Det er derfor svært at vide, hvilken realitet der ligger
bag beskyldningerne. Sagerne i denne kategori er kendetegnet ved, at der samtidig optrådte an-
dre alvorlige momenter, som handlede om omsorgskapaciteten hos den ene eller begge forældre.
Voldsproblematikken spillede dermed en tilbagetrukket rolle i disse sager, hvorfor det er vanskeligt
at vurdere karakteren og alvoren af den ud fra akterne. Nogle af disse sager er beskrevet i de
foregående kapitler.
Sager, hvor voldstemaet har en fremtrædende plads i den familieretlige konflikt
I en række sager havde voldstemaet en mere fremtrædende plads i den familieretlige konflikt. Så
vidt det kan bedømmes, var vold en udløsende årsag til forældrenes brud i de fleste af disse sa-
ger, og bruddet var i flere tilfælde initieret ved, at kvinden havde forladt hjemmet med børnene for
at tage på krisecenter. Der er i denne kategori også eksempler på, at vold, trusler eller chikane
fortsætter eller først opstår, efter at parterne er gået fra hinanden. Det kan manifestere sig som
stalking, fx ved at faderen vedvarende dukker op ved moderens bopælsadresse, eller i form af
intimiderende meddelelser eller trusler på telefon, i mails eller på sociale medier.
Ud fra sagsoplysningerne har flere kvinder forladt ægtefællen efter længere tids nedgørende be-
handling. Eksemplet nedenfor er et uddrag fra en krisecenterrapport, hvor en kvinde har forladt en
kontrollerende ægtefælle efter 19 års ægteskab:
”[Kvinden] oplyser, at hun oplever, at [manden] mangler empati. Han er ekspert i at for-
dreje alting og dermed altid fralægge sig al skyld. Manden ”leger” med mennesker, han
manipulerer og stresser sine omgivelser for på denne måde at opfylde egne behov. Det
er en metode, han benytter ivrigt, og han får det som oftest, som han vil have det. Hun
er gennem alle årene blevet udsat for verbale udbrud fra sin eksmand så som: Du er
dum, du lever af at tørre gamle mennesker i røven, tjener intet og er afhængig af mine
penge. Du har ikke styr på en skid. Du skal være glad for, at du har mig, og at jeg kan
lide dig. Du er en fed ko, (...) Kvindens eksmand har alle årene været utilfreds med
hendes familie trods det, at det kun er dem, der har været der som netværk for børnene
og har passet dem. Manden kunne ikke lide nogle af dem; for manden har det altid
handlet om, at hvis han havde gjort noget for dem, stod de i evig gæld. Han har ved fle-
re lejligheder truet dem og kaldt dem grimme navne, både i deres påhør og over for
kvinden. Kvinden fortæller, at børnene som oftest har hørt disse udbrud. (…) Kvinden
har i perioder været frataget sit dankort. Kvinden har fået udleveret et fast beløb hver
måned, dette beløb skulle dække alle indkøb til hele familien.”
Ud fra beskrivelsen vil dette eksempel formodentlig kunne klassificeres som psykisk vold eller
”intimterror” (Johnson, 2006), idet kvinden som et vedvarende mønster har oplevet at blive kritise-
ret og behandlet ydmygende, følt sig manipuleret og økonomisk kontrolleret, samt været udsat for
at blive sat i en splittet position i forhold til sin familie.
Den initiale påstand om vold eller chikane blev også i disse sager helt gennemgående fremsat af
mødre. I et enkelt tilfælde er det en far, der først i sagen fremhævede, at han var blevet slået af sin
ekskone. Hun benægtede ikke hændelsen, men forklarede, at det var en affektreaktion på vedva-
rende stalking og chikane fra hans side. Da den pågældende sag blev rullet ud, kom det frem, at
forholdet blev opløst, da hun flygtede efter gennem længere tid at have været holdt indespærret
og udsat for grov vold. I sagerne her er det gennemgående billede derfor, at de primære volds-
udøvere er fædre, mens ofrene for volden eller chikanen er mødre. Mønstret svarer til internatio-
107
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
nale studier om voldsforekomst i retssager om forældreansvar, der har fundet, at flertallet af
voldsudsatte forældre er mødre (Beck m.fl., 2013; Johnson, 2006).
I de aktuelle sager finder vi ikke gennemgående grund til at anfægte troværdigheden af mødrenes
udsagn om at være voldsudsatte. Som nævnt havde en del mødre opholdt sig på krisecentre,
hvorfra der forelå rapporter, som til tider ret detaljeret beskrev deres oplevelser af overgrebene. I
andre sager var der oplysninger om tilhold, eller truslerne var dokumenteret som fx SMS-
udskrifter. Et prototypisk forløb kan tage sig ud som beskrevet her:
Case: sagsforløb
Februar 2016: Far søger om bopæl og midlertidigt samvær, efter at mor, der er norsk stats-
borger, er fraflyttet hjemmet med en nyfødt datter og en pige på 4 år. Han oplyser til Statsfor-
valtningen, at han tror, mor lider af en fødselsdepression. Mor skriver til Statsforvaltningen, at
hun har været udsat for psykisk vold i børnenes nærvær, og at faren er hårdhændet ved det
ældste barn. Hun oplyser, at faren har en adfærdsforstyrrelse og er medicineret.
Faren fremsender store mængder af post til Statsforvaltningen om sine bekymringer om mo-
deren. Statsforvaltningen beslutter sig nu for at ændre et oprindeligt planlagt samarbejdsmø-
de til et tværfagligt møde, formentlig fordi der anes et højt konfliktniveau.
Forud for mødet fastsætter Statsforvaltningen midlertidigt kontaktbevarende samvær. Straks
efter første samvær søger far nu om at få udvidet samværet med overnatning, hvilket morens
advokat protesterer over.
Moren fremsender rapporter til Statsforvaltningen om samværet. Børnene er udmattede, og
hun synes på grund af fars medicinering ikke, at det er en god idé, at han har dem om natten.
April 2016: Der afholdes tværfagligt møde med forældrene. Begge forældres advokater delta-
ger også. På mødet frafalder faren ønsket om at blive bopælsforælder, og der aftales week-
endsamvær med den ældste datter og dagsamvær med den yngste. Mødet afholdes tilsyne-
ladende i god ro og orden; Statsforvaltningen anser sagen for afsluttet. Der aftales dog et op-
følgende børnesagkyndigt rådgivningsmøde i august 2016.
14 dage senere ønsker far samværet udvidet og begynder at indføre sine egne afleveringsru-
tiner, der krænker de indgåede aftaler. På opfordring fra sin advokat tilbageholder mor heref-
ter børnene til to samvær.
August 2016: På det børnesagkyndige rådgivningsmøde foreslår Statsforvaltningen at iværk-
sætte en børnesagkyndig undersøgelse. Forældrene er enige. To timer efter mødet foreslår
far, at samværet udvides yderligere.
December 2016: Den yngste datter indlægges med mistanke om fysisk børnemishandling, der
dog viser sig at være en medfødt sygdom. Overlægen er meget bekymret over barnets trivsel
og forældrenes høje konfliktniveau, herunder at faren virker ret frembrusende og er i affekt.
Moren beskriver samstemmende med overlægen situationen til Statsforvaltningen og medde-
ler, at hun ikke vil udlevere barnet til samvær, før det er rask.
Januar 2017: Det kommer frem, at kommunen er inddraget i sagen, dels på grund af under-
retningen om den yngste datter, dels fordi moren allerede i maj 2016 var bekymret for, om
den ældste datter var udsat for seksuelle overgreb. Efter kontakt med børnehus og politi, som
108
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0109.png
har undersøgt sagen uden at finde noget, henlægges sagen. Faderen har ikke før nu været
underrettet om mistanken.
Sagen er verserende.
Kommentar: generalisering af casen
Casen rummer en række elementer, som vi særligt ser i de sager, hvori moderen har forladt
hjemmet efter at have været udsat for vold, men også i nogle af de sager hvor påstanden om vold
har en mindre fremtrædende plads.
For det første: Når den ene forælder pludselig forlader hjemmet med børnene efter en voldsom
konflikt, og der er fælles forældremyndighed, oplever forældrene at befinde sig i et juridisk tomrum:
Kan den ene forælder bare tage børnene med sig? Og kan den anden forælder derefter fx blot
hente barnet fra daginstitutionen og beholde det hos sig? Sagerne afspejler en frygtsomhed hos
forældrene, som forventer det værste af hinanden. Vi ser, at disse sager har tendens til at udarte
til et slags kapløb om, hvem der først får tillagt en midlertidig ret til bopæl eller eventuel forældre-
myndighed over børnene, og i forlængelse heraf opstår også spørgsmålet om, hvor omfattende
samværet med børnene skal være. Statsforvaltningen trækker her ofte på standardprocedurer for
midlertidigt, kontaktbevarende samvær; et omfang, som samværsforældrene (fædre) ikke stiller
sig tilfreds med.
For det andet: Moren oplyser, at hun gennem længere tid har været voldsudsat, og at børnene har
været eksponeret for den nedgørende behandling eller fysiske overgreb. I flere tilfælde oplyser
moderen også, at et eller flere af parrets børn er blevet hårdhændet behandlet af faderen. Der er
blandt sagerne desuden flere eksempler på, at moderen tidligt i forløbet oplyser om en psykiatrisk
diagnose hos faderen, eller som i uddraget fra krisecenterrapporten ovenfor mere uspecificeret
fremhæver personlighedstræk hos ex-partneren, som indikerer, at han har svært ved at tilsidesæt-
te egne behov.
For det tredje: Faren benægter eller bagatelliserer, at han har udsat moren for vold eller andre
krænkelser.
For det fjerde: Det ses i flere af sagerne, at faren, allerede fra sagens spæde start, fremsender
betydelige mængder af skrivelser til Statsforvaltningen. Nogle skrivelser kan handle om fædres
rettigheder mere generelt; flere fædre oplyser således eksplicit, at de er i kontakt med grupperin-
ger, der varetager fædrerettigheder. Andre skrivelser har til formål at kompromittere moderen. Det
kan fx dreje sig om oplysninger om, at moren slår børnene, at hun har haft en psykiatrisk diagno-
se, er selvmordstruet, eller har været bange for, at børnene blev tvangsfjernet. Undertiden bliver
disse skrivelser også fremsendt til kommunen eller andre instanser, fx til børnenes daginstitutio-
ner. Henvendelserne kan føre til, at kommunen begynder at interessere sig for morens forhold.
Det efterfølgende sagsforløb viser imidlertid, at de undersøgelser, der herefter bliver gennemført
om moderen, på dette tidspunkt i sagsforløbet
14
”frikender” hende, og at farens beskyldninger
således er grundløse. I en sag har en familiekonsulent, der følger familien, fx fortalt den kommuna-
le sagsbehandler:
”Faren sender de groveste anklager og beskyldninger til moren og har sendt underret-
ning til Center for Børn og Familie, hvor han påstår, at moren slår børnene. Familiekon-
sulenten oplyser, at dette intet har på sig. Hun understreger, at moren er en kompetent,
14
I et par meget langvarige sager finder vi dog et par eksempler på mødre, hvis forældreevne invalideres på senere trin
i den langvarige sagsproces.
109
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
kærlig og ansvarsfuld mor, der vil sine børn det bedste. Og det påvirker hende meget at
få de grove og voldsomme mails og sms’er. Moren bliver i tvivl om, hvordan hun kan
støtte børnene og føler sig fastlåst.”
For det femte: Vi observerer i en række af sagerne, at faren initialt stiller offensive og ikke altid helt
realistiske krav, fx ved at forlange bopælsretten eller kræve, at der skal være deleordning selv
over ganske små børn. Når vi vurderer, at disse krav er mindre realistiske, er det, fordi der i øvrigt
foreligger oplysninger, som peger på, at det i praksis vil være svært for disse fædre at påtage sig
rollen som heltids- eller ’deleordningsfar’. Det er fx svært at stå med ansvaret for små børn i
mindst halvdelen af tiden, hvis man normalt arbejder 70 timer om ugen, hvis man har lav impuls-
kontrol som følge af en ADHD-diagnose, hvis den medicin, man får, indebærer, at man ikke kan
komme op om morgenen, eller hvis man ikke kan spise ved det samme bord som barnet, fordi
man har det svært med krummer. I disse sager ser vi derfor, at fædrenes ønsker ikke imødekom-
mes, eller at de selv frafalder kravene. Men, som illustreret i sagsbeskrivelsen overfor, er det også
samtidig et gennemgående mønster i disse sager, at fædrene vedvarende fremsætter krav om fx
yderligere samvær og, som sagsforløbet skrider frem, optræder gradvist mere trættekære i forhold
til de familieretlige myndigheder.
For det sjette: Det er med et par undtagelser (se nedenfor) et gennemgående træk, at mødrene
anerkender barnets ret til at have kontakt med begge forældre og derfor medvirker til, at samværet
kommer i stand. Til gengæld er det indtrykket fra sagsbeskrivelserne, at forældresamarbejdet fra
et tidligt tidspunkt virker uopretteligt skadet. Nogle mødre er bange for faderen og tør ikke være i
stue med ham. Andre mødre føler sig intimideret og har brug for at skabe distance ved at ind-
skrænke kommunikation og samarbejde til et minimalt (skriftligt) niveau. Konfliktniveauet mellem
forældrene bliver beskrevet som meget højt i sagsakterne.
For det syvende: Selv om mødrene gennemgående bakker op om, at der skal være en samværs-
ordning, er det også karakteristisk, at moren fra starten eller efter en tid bliver bekymret for børne-
nes trivsel, når de har haft samvær med faderen. Bekymringerne kommer til udtryk på forskellig
vis: Der kan være bekymringer for, om børnene bliver behandlet hårdhændet, eller om faderen, på
grund af forskellige mangler, evner at tage sig forsvarligt af dem. I et par sager bliver et mindre
barn udleveret til samvær med en på det tidspunkt hjemløs far, som ikke vil oplyse, hvor barnet
opholder sig, hvilket foruroliger moderen. I nogle sager oplever mødre, at børnene kommer udmat-
tede hjem fra samvær eller udviser forskellige belastningsreaktioner, hvilket de herefter orienterer
Statsforvaltningen om. Endelig ser vi i et par sager, at moren reagerer på udtalelser fra eller reak-
tioner hos børnene, som kan tyde på, at der er foregået upassende ting i faderens hjem. Mødrene
lufter deres bekymringer for personalet i daginstitutionen, som herefter underretter kommunen.
Herefter udrulles et større apparat af undersøgelser, som på grund af bevisets stilling resulterer i,
at sagen lukkes.
Alt i alt ser vi således, at der på et relativt tidligt tidspunkt i sagsforløbene, typisk inden for det før-
ste års tid, udspiller sig en række omstændigheder og dynamikker, som får sagerne til at eksplo-
dere i en kakofoni af forskellige bekymringer og beskyldninger, som nu også involverer andre
myndigheder og instanser, samtidig med at børnene beskrives som gradvist mere belastede.
Hvordan får det familieretlige system kendskab til vold og chikane?
Hvis man antager, at forældrene, allerede inden sagens start, har en grundlæggende dysfunktio-
nel relation, fordi der er en familiehistorik med vold, forekommer det væsentligt, at den familieretli-
ge myndighed identificerer denne problemstilling så tidligt som muligt og handler adækvat på det. I
110
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
det følgende belyser vi, ud fra akterne, hvordan Statsforvaltningen opdager og reagerer på infor-
mationer om vold.
Statsforvaltningen indhenter ikke selv som standardprocedure information om vold i nære relatio-
ner, når en ny sag bliver oprettet i det familieretlige system. I de eksisterende ansøgningsformula-
rer er det op til de ansøgende forældre selv at italesætte, hvori problemstillingen består, og hvad
de ønsker at få ud af kontakten med Statsforvaltningen. Det betyder, at myndighedens første ind-
tryk af en familie fx kan tage sig ud som i denne ansøgning fra en far, der oplyser, at moderen to
dage tidligere har borttaget parrets søn fra deres fælles hjem uden hans samtykke. Han ønsker at
få fastsat en deleordning over det etårige barn. I ansøgningen hedder det blandt andet:
”Jeg hører intet fra min hustru og er derfor begrundet bekymret for, hvornår jeg kan få
min søn at se, hvis ikke Statsforvaltningen hurtigst muligt træffer en afgørelse om for-
nuftigt samvær i fornuftigt omfang. Jeg skal appellere til en 7/7-ordning, hvor jeg har
samvær med vores fælles søn i samme omfang som hans mor. Hans mor kommer med
grundløse beskyldninger mod mig, og der er intet i denne sammenhæng, der er retligt
bevist eller vil kunne bevises, da der netop er tale om grundløse beskyldninger.”
Hvad Statsforvaltningen endnu ikke ved, er, at der omtrent samtidig, et andet sted i byen, er en
krisecentermedarbejder, som sidder og skriver rapport om en kvinde, der få dage tidligere har
opsøgt centret:
”Volden er foregået i hjemmet, forværret og intensiveret over tid gennem samlivet. Det
er første gang, kvinden har taget tilflugt på krisecenter – dette på baggrund af, at man-
den virkede utilregnelig og farlig, og at sønnen var i potentiel fare. Kvinden har flere
gange forsøgt at afbryde samlivet og samtidig følt sig fanget af trusler om konsekven-
serne heraf. Der er fysiske tegn på vold – dybe, blå mærker, som er dokumenteret af
skadestuen. Kvinden er rystet og meget ked af det. Hendes gråd kommer i bølger,
hendes tanker myldrer, hun har svært ved at sove og har kvalme. Den anden nat måtte
en medarbejder komme op til hende om natten, idet hun har fået paniktanker over tan-
ken om, hvor frygtelig galt det kunne være gået, hvis manden i stedet for at ramme
hende – hårdt to gange på armen – havde ramt forbi med ganske få centimeter og i
stedet havde ramt sønnen, som hun havde på armen.”
Da Statsforvaltningen endnu kun kender til sagen ud fra oplysningerne i faderens ansøgning, bli-
ver de to forældre, efter den almindelige standardprocedure, indkaldt til et fælles møde ca. tre uger
senere, hvor de skal drøfte samværet for sønnen. I den aktuelle sag bliver forældrene også oplyst
om, at de har mulighed for at deltage i et gratis skilsmissekursus, som vil give dem redskaber til at
etablere et godt forældresamarbejde.
Inden mødet skal finde sted, fremsender moderen imidlertid yderligere oplysninger til sagen. Hun
har fået advokatbistand og anmoder nu om midlertidigt at få tillagt forældremyndigheden til sig,
fordi hun er bange for faderens reaktioner. I en skrivelse fortæller advokaten, at moderen har
igangsat en skilsmisseproces, da hun gennem længere tid har været udsat for eskalerende vold,
at faderen har en diagnosticeret psykisk lidelse, og at hun har været den primære omsorgsperson
for barnet. I forbindelse med den aktuelle voldsepisode har hun foretaget en politianmeldelse,
været på skadestuen samt underrettet kommunen. Sammen med den ovenfor citerede krisecen-
tererklæring fremsendes dokumentation for kontakten med politi og skadestue.
Den her refererede sag fremstår som ret ”ren” og godt oplyst, dels fordi den vold, moderen har
været udsat for, findes sandsynliggjort og dokumenteret, og dels fordi disse informationer bliver
111
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
bragt for en dag helt fra sagens start. Sådan er det imidlertid langtfra i alle sagerne i datamateria-
let.
I sager, hvor der ”kun” er forekommet trusler eller psykisk vold, er der ingen blå mærker at doku-
mentere. Det er heller ikke sikkert, at voldsepisoder altid fører til, at moren tager på krisecenter,
skadestue eller går til politiet. Ligeledes er det heller ikke givet, at alle kvinder vælger at bringe
information om fysisk eller psykisk vold frem for Statsforvaltningen, måske fordi de ikke umiddel-
bart selv finder det relevant, eller fordi de bliver frarådet at nævne det. Fra interviews med skilte
forældre i tidligere gennemførte studier ser vi nogle forældre være tilbageholdende med at betrag-
te et vedvarende mønster med ’psykiske tæsk’ som en voldelig krænkelse, og vi ser også, at nogle
advokater fraråder deres klienter at fortælle om erfaringer med partnervold i det familieretlige sy-
stem. Rationalet er, at denne type oplysning kan få den voldsudsatte forælder til at fremstå som
potentielt usamarbejdsvillig, og at forælderen dermed risikerer at skade sin sag. Endelig kan nogle
forældre, på tidspunktet, hvor bruddet finder sted eller forældreansvarssagen starter, være for
traumatiserede til at erkende, at de er voldsofre (Mødrehjælpen; Dansk Stalking Center). Man må
derfor antage, at der blandt nystartede forældreansvarssager vil være et vist mørketal, dvs. at vold
har været en dynamik mellem forældrene, uden at denne oplysning bliver bragt frem.
Foranstaltninger, når der bliver oplyst om vold eller chikane
Hvis ingen af forældrene på forhånd informerer Statsforvaltningen om, at vold er en substantiel
dynamik i deres relation, kan myndigheden ikke gøre andet end at følge standardproceduren. Den
indebærer, at forældrene bliver indkaldt til et samarbejdsmøde eller eventuelt et tværfagligt møde.
Fra flere af de sager, som indgår i datamaterialet, ved vi, at Statsforvaltningen allerede ved sa-
gens start var klar over, at der var en voldsproblematik, fordi moderen, forud for mødet, havde
oplyst, at hun opholdt sig på et krisecenter (herefter: krisecentersager). Vi kan ikke udelukke, at
Statsforvaltningen, forud for mødeindkaldelsen, havde gjort sig overvejelser om eventuelle sikker-
hedsforanstaltninger, eller om det ville være for belastende for moderen at skulle mødes med fa-
deren. Sådanne overvejelser er imidlertid ikke dokumenteret som notater i de foreliggende akter.
Som følge af sagsmaterialets karakter ved vi heller ikke, hvordan møder tilrettelægges, hvis der er
forekommet grov fysisk vold. Hvad vi kan observere ud fra sagsakterne er, at de indledende mø-
der gennemgående bliver planlagt og afviklet med deltagelse af begge forældre. Kun i en enkelt af
krisecentersagerne foranstaltes der fra starten et separat møde. Det sker ikke på Statsforvaltnin-
gens initiativ, men fordi morens advokat beder om det på baggrund af, at der har været fysisk vold.
Blandt de øvrige sager fandt vi to, hvor Statsforvaltningen besluttede at iværksætte separate mø-
der. Der var i begge tilfælde tale om samlivsbrud af ældre dato: Forældrene havde haft et meget
kortvarigt samliv (i det ene tilfælde kendte de dårligt hinanden), og moderen havde forældremyn-
digheden alene. I begge sager havde faderen truet eller chikaneret moderen efter bruddet (i det
ene tilfælde var der tilhold) og ønskede nu flere år senere samvær fastsat med et yngre barn. Det
modsatte moderen sig, da hun betvivlede faderens forældrekompetencer. Her starter sagerne
med, at moderen indkaldes alene:
Cases
I den ene sag oplyste moderen, at faderen havde overtrådt et tilhold, og at der forud for dette
havde været uanmeldte episoder som her beskrevet: ”I
maj 2011 var jeg nødsaget til at flytte
fra byen, da han i en længere periode optrådte truende og voldsomt. Han kiggede ind ad mine
vinduer, kastede med tingene, når han kom ind, råbte og skreg foran [sønnen], til jeg udleve-
112
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
rede de penge, jeg havde. Han forsøgte ligeledes flere gange at sparke min dør ind. Disse
episoder blev desværre ikke meldt til politiet, da jeg ikke kunne få mig selv til at melde min
søns far.”
I den anden sag iværksættes separate møder et stykke inde sagsforløbet, efter at der har
været forsøgt iværksat samvær mellem barnet og faren, som imidlertid udvikler sig til nogle
tumultariske overleveringsseancer. I kølvandet herpå fremsender faren trusler mod moderen
på SMS og de sociale medier. Hun erklærer, at hun er bange og ikke tør mødes med ham.
Selv om der foreligger oplysninger om vold eller chikane, tyder sagsgennemgangen på, at separat
afviklede møder fortrinsvis kommer i stand på foranledning af de voldsudsatte forældre. Som
nævnt kan vi ikke udelukke, at proceduren er anderledes i tilfælde, hvor Statsforvaltningen ved, at
der er forekommet grov fysisk vold.
En standardmødeform, hvor begge forældre deltager sammen, kan være uhensigtsmæssig af
andre end sikkerhedsmæssige grunde. Mødeformen kan også være en barriere for, at vigtige in-
formationer bliver bragt frem.
Case:
I undersøgelsesperioden talte vi med en ung, fortvivlet mor, der ud fra vores vurdering fore-
kom at være udsat. Hun havde ingen advokatbistand og vidste ikke, hvor hun skulle gå hen
for at blive rådgivet. På et netop overstået samarbejdsmøde i Statsforvaltningen, hvor begge
forældre var til stede, var hun gået med til, at faderen kunne være sammen med deres fælles
barn i hendes lejlighed to gange om ugen. Hun fortalte, at han, da hun var gravid i 9. måned, i
selvsamme lejlighed havde voldtaget og gennembanket hende, så hun troede, at hun skulle
dø, og at der var en verserende strafferetssag mod ham for dette forhold. Faderen havde al-
drig levet sammen med barnet. Ved tidligere samvær havde moderen oplevet, at hans op-
mærksomhed i højere grad var rettet mod hende, som han sagde, at han stadig ejede, end
den var rettet mod barnet. Hun oplevede, at det var svært at fortælle sagsbehandleren om
disse ting, når han var til stede.
I den pågældende sag, som vi kun kender til ud fra morens referat, fik forældrene under mødet
fortalt af sagsbehandleren, at
”her taler vi kun i nutid”.
En sådan rammesætning for mødet funge-
rer i sig selv som en barriere for, at relevant information fra parternes samlivshistorie kan blive
bragt frem. Som voldsudsat kan det tillige være vanskeligt at give udtryk for sine berettigede be-
kymringer, når ex-partneren er til stede. I sagen her oplevede moren det som krænkende, at sam-
været skulle foregå på gerningsstedet og på vilkår, hvor der var spillerum for faderens besiddende
adfærd, men hun turde ikke sige noget om det af frygt for yderligere repressalier.
Håndtering af bekymringer for børnenes sikkerhed og velfærd
Samarbejdsmøderne i Statsforvaltningen har et fremtidsorienteret formål: At klarlægge, hvordan
rammerne for det fremtidige forældresamarbejde kan foregå for at sikre barnets ret til kontakt med
begge forældre. Statsforvaltningen opfordrer forældrene til at trække en streg i sandet og skue
fremad frem for at dvæle ved de passerede uenigheder og hændelser. For så vidt er den strategi
forståelig nok, da møderne ellers nemt kan drukne i parternes gensidige beskyldninger og bebrej-
delser a la ’han-sagde-hun-gjorde’. Men en mødeform, der bliver sat op ud fra en dagsorden om,
at ’her-taler-vi-kun-i-nutid’, giver ikke sagsbehandleren mulighed for at indsamle data, som kan
113
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
indgå i en retrospektiv analyse: Den er en barriere for, at relevante oplysninger fra parrets fortid,
som kan influere på forældrenes samarbejdspotentiale, faktisk bliver bragt frem.
Som beskrevet er det et gennemgående mønster i sagerne, at de voldsudsatte mødre, skønt de
gennemgående giver udtryk for, at børnene har behov for kontakt med begge forældre, er bekym-
rede for børnenes sikkerhed og trivsel og derfor ikke ønsker, at samværet med faderen bliver alt
for omfattende. I det følgende illustreres det, hvordan samarbejdsmødernes fokus på det fremtids-
orienterede perspektiv bliver en hindring for, at væsentlige oplysninger om børnenes velfærd og
sikkerhed kommer frem.
Case: Tværfagligt møde med begge forældre
Den første case handler om et fynsk forældrepar, der skal forhandle sig frem til en samværs-
løsning for deres to børn ca. et halvt år efter samlivsophøret. Der har, forud for mødet i Stats-
forvaltningen, været en midlertidig bopælssag, hvor forældrene med advokatbistand indgik
forlig om, at mor fik bopælsretten og far weekendsamvær. Moderen, der på det tidspunkt op-
holdt sig på et krisecenter, oplyste allerede dengang Statsforvaltningen om, at hun har været
udsat for eskalerende psykisk vold, og at faderen har behandlet det ældste barn hårdhændet.
Meget kort tid efter forliget ansøger faderen om mere samvær og ønsker nu også, at der star-
tes en retssag om bopælsretten.
Forældrene bliver derefter indkaldt til et tværfagligt møde i Statsforvaltningen, hvor der både
deltager en jurist og en børnesagkyndig rådgiver. Forældrenes advokater deltager også. For-
ældrene fortæller på mødet om, hvordan de oplever, at det aktuelle samvær og forældresam-
arbejde forløber og om, hvilke ønsker de har fremover. Det fremgår af mødenotatet, at fade-
ren er opsat på en deleordning. Han taler meget om et ligeværdigt forældreskab. Moderen
påpeger dertil, at han som pilot har meget uregelmæssige arbejdstider, og at ”
der har været
tale om gennemgribende vold fra farens side, – psykisk vold over for hende, og også fysisk
vold over for det ældste barn. Faren viser undertiden en tøjlesløs vrede”.
Hun oplyser, at hun
har foretaget en politianmeldelse. Faren afviser blankt at have været voldelig.
Som forklaret anbefaler litteraturen, at den familieretlige myndighed ved påstand om vold forholder
sig undersøgende til voldens karakter, alvor og dybde, herunder fx også til, om den mulige volds-
udøver har problemerkendelse og er villig til at arbejde med sin uhensigtsmæssige adfærd. Når
man som udenforstående læser mødenotatet, fremstår det uforklaret, hvorfor mødelederen ikke
her spørger grundigere ind til forældrenes meget modsatrettede betragtninger, særligt i forhold til
faderens adfærd over for det ældste barn: Hvad er det fx for nogle situationer, moderen henviser
til? Er den påståede vold over for barnet en enkeltepisode eller en del af et gentaget mønster?
Hvordan påvirker det barnet? Kan faderen genkende disse episoder? Osv. Vi ser ikke af notatet,
at denne undersøgelse bliver foretaget.
Af notatet fremgår det, at mødelederen og den børnesagkyndige er optaget af at understrege be-
tydningen af det ligeværdige forældreskab, ligesom forældrene opfordres til at adskille deres for-
ældreskab fra deres indbyrdes følelser for hinanden. Den børnesagkyndige er blandt andet refere-
ret for at sige til forældrene:
”Hvis man ser på den beskrivelse, som parterne giver af den anden, efterlades man
med det indtryk, at begge forældre har temmelig dysfunktionelle personligheder. (...)
Det er nødvendigt, at forældrene viser respekt, anerkendelse og tillid over for hinanden.
Hun er nødt til at tale med store bogstaver her, fordi det er så vigtigt. Forældrene er
nødt til at anerkende den andens forældreskab”.
114
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Mødet udmøntes i, at man skal afvente resultaterne af en undersøgelse af børnene, som er igang-
sat i kommunalt regi, ligesom man enes om at igangsætte en psykologisk udredning af begge
forældre. Sidstnævnte indikerer, at Statsforvaltningen har svært ved at finde ud af, hvad der er op
og ned i sagen.
Hvis man har været udsat for vold og tillige mener, at børnenes sikkerhed er i fare, kan det ople-
ves som krænkende at blive omtalt som en ’temmelig dysfunktionel personlighed’, ligesom pålæg-
get om ’at anerkende den andens forældreskab’ må være svært at acceptere. I kølvandet på mø-
det skriver moderen til Statsforvaltningen, at hun oplevede, at hendes udtalelser om volden mod
børnene og hende selv blev bagatelliseret og latterliggjort på mødet. Hun beder også Statsforvalt-
ningen vejlede hende i, ”hvordan
børnenes sikkerhed bliver varetaget i forbindelse med samvær
med deres far, som har et årelangt mønster af psykisk og fysisk vold bag sig?”
Hun er alvorligt
bekymret for børnenes tarv. Moderen klager også over faderens advokat, der efter hendes opfat-
telse skulle have optrådt hånligt og nedgørende på mødet.
Vi har valgt at referere til denne case, fordi det efterfølgende sagsforløb viser, at der var grundlag
for moderens bekymringer. I månederne efter det tværfaglige møde rapporterer moderen og bør-
nenes institutioner om tiltagende mistrivsel og udadreagerende adfærd hos børnene. Resultatet af
den kommunale § 50-undersøgelse belaster faderen, idet det kommer frem, at han optræder ag-
gressivt over for børnene og lukker dem inde i et lille, mørkt skab for at styre dem. Da disse infor-
mationer kommer frem, udleverer moderen herefter ikke børnene til samvær. På et opfølgende
møde i Statsforvaltningen beskriver den børnesagkyndige faderens opdragelsesmetoder som
”omsorgssvigt af værste skuffe”.
Statsforvaltningen suspenderer med øjeblikkeligt varsel samvæ-
ret, fordi børnene er stærkt belastede. Efterfølgende beslutter Statsforvaltningen dog, at der igen
skal etableres et kontaktbevarende og siden et normalt samværsforløb. Sagen er fortsat verseren-
de.
Case: Separat møde med mor
Den anden sag handler om en uddannelsessøgende, men socialt udsat, mor fra Jylland, der
bliver indkaldt til et separat møde i Statsforvaltningen. Hun har eneforældremyndighed over et
netop skolesøgende barn, der står for at skulle udredes for en adfærdsforstyrrelse. Faren øn-
sker samvær fastsat med barnet. Han har tidligere fået afslag på samvær, da han har over-
trådt et tilhold mod moderen (der var vold og chikane under og efter samlivet), haft misbrugs-
problemer og psykiske vanskeligheder. Ved et tidligere forsøg på samvær har han desuden
vist sig ustabil i fremmødet.
Af notatet fra Statsforvaltningens møde med moderen fremgår det, at moderen anerkender, at
barnet har et savn efter faren. Hun fortæller, at hun hjælper barnet med at bearbejde savnet
ved at vise fotos og tale om ham, men at det ikke kan være anderledes lige nu. Hun selv er
bange for faderen og er stærkt bekymret ved, om barnet netop nu kan klare, at der skal
igangsættes et overvåget samværsforløb. Hun ønsker, at man skal afvente den forestående
udredning af barnet og foreslår også, at der bliver foretaget en grundigere undersøgelse af
faderens forhold og forældreevner.
Mødenotatet og den efterfølgende korrespondance bærer præg af et kaotisk møde, hvor
Statsforvaltningens medarbejdere og moderen i nogen grad taler forbi hinanden:
”Der vejledes om, at det er bedst for [barnet] at have kontakt til begge forældre.
Mor er meget ophidset og vil ikke, at [barnet] udsættes.
115
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Der vejledes om, at selvom barnet har det svært, kan det godt være bedst at se far.”
Moderen giver efter mødet udtryk for, at hendes bekymringer for barnets aktuelle mistrivsel ikke
bliver taget alvorligt, men at mødenotatet i stedet fremstiller hende som en modarbejdende og
usamarbejdsvillig forælder. Omvendt betragter Statsforvaltningen moren som uligevægtig og rea-
gerer på hendes adfærd under mødet ved at fremsende en underretning til kommunen:
”Under mødet med moren om barnets samvær med sin far er der opstået bekymring for bar-
nets trivsel. Morens generelle adfærd under mødet var bekymrende: Det første kvarter af mø-
det kunne der opretholdes en dialog med hende, men hendes sindsstemning ændrede karak-
ter, hvor hun svingede mange gange mellem at være rolig og kommunikerende til at være
meget vred og anklagende. Hun påstod tilbagevendende, at hun ikke blev hørt, at hun fik svar
på noget andet, end hun havde spurgt om, at hun blev tillagt motiver, at hun generelt synes
det var ubehageligt at være til stede med mødelederne.”
Det er ikke godt at vide, hvad Statsforvaltningens hensigt med denne underretning er. Er den et
signal til kommunen om en labil mor med svigtende forældreevne, fordi hun modsætter sig, at der
skal være samvær lige nu, eller skal bekymringsskrivelsen måske omvendt forstås som en hånds-
rækning til hende? Det melder sagen ikke noget om. Hvad vi kan se ud fra sagsakterne, er, at
Statsforvaltningen – på kommunens foranledning – beslutter at udsætte samværsforløbet, indtil
barnet er blevet udredt. Den børnepsykiatriske undersøgelse, der siden foreligger, diagnosticerer
barnet som adfærdsforstyrret, forårsaget af
”stærkt skræmmende oplevelser i barndommen. [Bar-
net] har før 2 års alderen oplevet voldsom og truende adfærd fra far, siden i forhold til Mor”.
Kom-
munen mener, at moderen skal have ro til at varetage sin forældreopgave. Statsforvaltningen be-
slutter på den baggrund, at der ikke skal fastsættes samvær mellem faderen og barnet.
Selv om de to refererede sager har forskellige udfald, ligner de hinanden derved, at der tilsynela-
dende er et mismatch mellem Statsforvaltningens dagsorden ved de indledende møder og mødre-
nes forventninger til sagsbehandlingsprocessen. Statsforvaltningen opererer ud fra et udgangs-
punkt og rationale om, at det er bedst for børn at have kontakt til begge forældre, og ud fra en
forståelse om, at de har at gøre med to normale, ligeværdige forældre, der blot skal lære at lægge
deres indbyrdes konflikter til side. Mødrene synes at møde op med en forventning om, at systemet
kan støtte dem i et ansvarligt forældreskab og hjælpe dem med at beskytte børnene, så de ikke
lider overlast. I stedet oplever de, at deres bekymringer bliver bagatelliseret, eller at de gestaltes
som modarbejdende forældre.
De to positioner, som vi ser optræde i de her refererede sager – rettighedsperspektivet og beskyt-
telsesperspektivet – skal næppe forstås som et udslag af, hvordan en specifik lovgivning konkret
bliver forvaltet af en bestemt myndighed. Der er snarere tale om et velkendt modsætningspar – en
genkendelig figur, som er iboende i selve det familieretlige system. Andre undersøgelser, der på
tværs af tid og rum har beskæftiget sig med højkonfliktsager, hvori der er påstande om vold, har
således tilsvarende bemærket, at familieretten mangler evne til at håndtere problemstillinger, som
vedrører børns sikkerhed (se fx Buckley, Whelan & Carr, 2011; Harrison, 2006; Jaffe & Crooks,
2005; Zorza, 2009). Det kan betragtes som et paradoks, at mens mødre forventes at beskytte
deres børn mod en voldelig far eller partner ved at forlade ham, så bliver påstande om vold mod
samme person i kølvandet på separationen behandlet med betydelig skepsis, idet mødrenes be-
skyttertrang har tendens til at blive opfattet som hævngerrighed (Buckley, Whelan & Carr, 2011;
Hester & Radford, 1996).
I det ovenstående har vi peget på, at der af forskellige grunde er en vis tilfældighed i, om oplysnin-
ger om familievold bliver bragt frem ved sagens start. Vi har desuden peget på, at rammerne for
116
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
de indledende møder, dvs. selve mødeformen, ikke nødvendigvis skaber de bedste betingelser for
at få vigtig information bragt frem: Dels kan tilstedeværelsen af begge parter være en hindring for,
at den voldsudsatte forælder kan tale om volden. Dels kan mødernes fremtidsorienterede fokus,
der er tunet ind på det ligeværdige forældreskab, blive en barriere for at kortlægge familierelatio-
ner, der kan have været dysfunktionelle allerede lang tid før, forældrene gik fra hinanden. Endelig
har vi givet eksempler på, at selv dér, hvor en velbegrundet bekymring for børnenes velfærd bliver
lagt frem på bordet under mødet, så rummer disse møder øjensynlig ikke kapacitet til at granske
en sådan bekymring ordentligt. Resultatet kan være, at den voldsudsatte forælder i stedet føler sig
mistænkeliggjort. Observationerne fra sagsakterne er i tråd med resultaterne fra en dansk under-
søgelse blandt stalkingramte mødre, der viste, at ganske mange mødre ikke oplever at få den
nødvendige hjælp i Statsforvaltningen (Schandorph & Elklit, 2013).
I det følgende sætter vi fokus på de redskaber, som Statsforvaltningen i øvrigt har til at oplyse
sagerne, typisk efter det eller de indledende møder med forældrene.
De videre undersøgelsesskridt: redskaber i Statsforvaltningens
værktøjskasse
Hvis forældrene, efter det indledende samarbejds- eller tværfaglige møde, har meget forskellige
opfattelser af virkeligheden, og Statsforvaltningen derfor ikke kan gennemskue, hvad der er op og
ned i sagen, vil det næste skridt typisk være at sætte yderligere undersøgelser i gang. Har mode-
ren fx ikke allerede indsendt en krisecentererklæring eller anden dokumentation, indhentes den
nu. Vi kan af sagsakterne se, at Statsforvaltningen på dette tidspunkt gør sig overvejelser om for-
skellige typer af undersøgelser. Man indsamler erklæringer fra børnenes skoler og institutioner,
som belyser, om de er i normal trivsel; man overvejer at igangsætte en børnesagkyndig undersø-
gelse, eller måske afventer man en § 50-undersøgelse, som allerede er igangsat i kommunalt regi.
I nogle tilfælde indhentes der også lægeerklæringer om forældrene, og i enkelte tilfælde ser vi
også, at der foretages psykologiske eller psykiatriske udredninger på dem. Sidstnævnte, der fore-
kommer at være af ret generel karakter, kan bidrage til at konstatere eller afvise, om en eller beg-
ge forældre er psykisk ustabile. Vi ser derimod ikke, som man ellers finder i nogle kommunale
børnesager, at der igangsættes forældrekompetenceevneundersøgelser (FKU) i det familieretlige
regi. Spørgsmålet er, om den familieretlige myndighed har et tilstrækkeligt repertoire af instrumen-
ter til rådighed i værktøjskassen?
Sagkyndige erklæringer om forældre
I en sag, hvor parterne kun har kendt hinanden ganske kortvarigt, har moderen fuld forældremyn-
dighed over sønnen. Faderen ansøger nu om samvær med overnatning. Der har aldrig været ret
meget samvær. Akterne viser, at moderen tidligere har været uvillig til at udlevere barnet til sam-
vær, mens faderen har været ustabil i fremmødet til tidligere etablerede samvær, der var overvå-
get. Han har sendt chikanerende underretninger om moderen til kommunen og optrådt truende på
SMS.
Som en del af oplysningsgrundlaget indhenter Statsforvaltningen en udtalelse fra drengens institu-
tion, der viser, at han er i normal trivsel, samt en udtalelse fra faderens læge. Lægeerklæringen
viser, at faderen har en dyssocial og emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse og har tendens til
at handle impulsivt og uoverlagt. Han har svært ved at styre sig, hvis aggressionerne bliver for
stærke, og fremstår med nedsat empatisk formåen, følelsesmæssig kulde og opfarenhed. Han har
tidligere haft drabstanker, men har nu mere tanker om at smadre nogen, i hovedet.
117
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Statsforvaltningen beslutter på den baggrund at indhente en psykologisk erklæring på faderen, der
i store træk bekræfter den lægelige udtalelse, og fastsætter på dette grundlag samvær med over-
natning. Ankestyrelsen ændrer dog afgørelsen og bestemmer, at der skal iværksættes en børne-
sagkyndig undersøgelse, fordi barnets perspektiv ikke er tilstrækkeligt belyst, og at der, mens un-
dersøgelsen pågår, skal være overvåget samvær. Senest har disse ikke ladet sig gennemføre,
dels fordi drengen ikke ville ud af bilen, dels fordi faderen udeblev fra samværet. Sagen er verse-
rende.
Det hører med til denne historie, at faderen på dette tidspunkt i sagsforløbet har været ganske
vedholdende i sine ønsker om at ville se sønnen, som han utvivlsomt savner og holder af. Alligevel
forekommer de indhentede oplysninger om faderen at være temmeligt alarmerende, idet der kan
være risiko for sønnens sikkerhed, hvis faderen kommer under pres. Da vi antager, at de doku-
menter, der udfærdiges til brug for en myndighedsafgørelse, er omhyggeligt formuleret, er det
således næppe tilfældigt, men snarere et væsentligt signal, at lægen i sin erklæring fremhæver, at
faderen er plaget af voldsfantasier. På samme måde formodes der at være en hensigt bag vurde-
ringen i den psykologiske erklæring, når det hedder, at ”der
ses mange udfordringer, der kan have
betydning for at varetage omsorgen for et barn”.
Det er ikke ganske klart, hvorfor Statsforvaltningen i første omgang beslutter, at der skal være
almindeligt samvær med overnatning. Sikkerhedsovervejelserne træder tydeligere frem, da Anke-
styrelsen efterfølgende beslutter at iværksætte et tidsafgrænset overvågningsforløb og en børne-
sagkyndig undersøgelse, der ud over samspilsobservationer skal belyse begge forældres ressour-
cer og samarbejdspotentiale. Spørgsmålet er imidlertid, om disse redskaber, som hører til stan-
dardværktøjskassen, er adækvate? Den børnesagkyndige psykolog er ekspert i at aflæse børns
trivsel og forældrenes ressourcer i forhold til barnet, men er ikke nødvendigvis trænet i at afdække
personlighedspatologi hos forældre. Hvad kan en børnesagkyndig undersøgelse bidrage med,
som man ikke allerede ved?
Vi har fremhævet denne sag, fordi den ikke kun reflekterer, at de familieretlige myndigheder ser ud
til at strække sig langt for at undersøge muligheden for, om der kan etableres en kontakt mellem
faderen og sønnen. Selv om et tidsafgrænset overvågningsforløb og en efterfølgende børnesag-
kyndig undersøgelse vil vise, at faderen under disse kontrollerede og afgrænsede observations-
øjeblikke er i stand til at etablere et fint samspil med drengen, kan disse undersøgelser ikke give
information om, hvordan faderen vil reagere, hvis han bliver sat under pres i almindelige hver-
dagssituationer. Det eksisterende undersøgelsesrepertoire kan formodentlig derfor næppe hjælpe
myndighederne, der skal forholde sig til dilemmaet om, hvordan kriteriet om barnets ret til to foræl-
dre skal afvejes i forhold til risikoen for, om barnet vil blive udsat for fysisk eller psykisk overlast,
når det er på samvær.
Børnesagkyndige undersøgelser
Standardopdraget for de børnesagkyndige undersøgelser, som de familieretlige myndigheder
igangsætter, er at vurdere børnenes trivsel og oplevelse af deres situation, at observere samspillet
mellem børn og forældre, at belyse forældrenes egenskaber og ressourcer, deres opfattelse af
situationen og indstilling til forældresamarbejdet. Desuden skal psykologen, der undersøger famili-
en, vurdere, hvordan børnene påvirkes af konflikten. Det foregår ved, at psykologen i flere omgan-
ge samtaler med forældre og børn og foretager samspilsobservationer. Observationerne kan
blandt andet tilvejebringe et indtryk af barnets tilknytning til de respektive forældre, og om foræl-
drene kan respondere relevant på barnets behov.
118
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0119.png
Ud fra præmissen om, at det er væsentligt for en sags afgørelsesgrundlag at få belyst, om der er
foregået familievold, eller om der er risiko eller bekymring for, at det fremtidigt vil finde sted, kan
man argumentere for, at en børnesagkyndig undersøger kunne være den rette person til at kule-
grave denne problemstilling.
I sagerne, der ligger til grund for denne analyse, ser vi imidlertid ikke, at opdragsgiver, når der
igangsættes en børnesagkyndig undersøgelse, specifikt beder psykologen om at klarlægge, hvad
der er op og ned i forhold til forældrenes divergerende opfattelser af, om der er tale om en volds-
udsat familie. Så vidt vi kan vurdere, er der også i disse tilfælde tale om et standardopdrag. Her-
ved er der en risiko for, at perspektivet i undersøgelsen vil anskue og fastholde konflikten som en
samspilsdynamisk problemstilling mellem to ligeværdige forældre, der har en gensidig konflikt.
I casen om faderen, hvis samvær blev suspenderet midlertidigt, efter at det kom frem, at han hav-
de holdt børnene indespærret i et lille skab (jf. ovenfor), blev der senere iværksat en børnesag-
kyndig undersøgelse til brug for en afgørelse ved retten. Vi ved ikke, om retten og den børnesag-
kyndige psykolog fik forelagt alle akterne om sagens historik, men vi kan se, at retten gav den
børnesagkyndige psykolog et standardopdrag.
Det fremgår af den børnesagkyndige undersøgelsesrapport, at psykologen har lyttet til forældre-
nes forskellige versioner af det passerede. Psykologen noterer således, at mor har oplevet at væ-
re udsat for psykisk vold, mens faren benægter det. Vi ser imidlertid ikke, at der spørges yderligere
ind til denne divergens. Ligeledes spørges der, ifølge undersøgelsesrapporten, heller ikke uddy-
bende ind til, hvorfor samværet har været suspenderet, eller ind til, om faderen efter det passere-
de har gjort sig tanker om at revidere sine reguleringsmetoder af børnene. Selv om det ikke ligger i
selve opdraget, kan man anføre, at det ville være naturligt at forfølge dette spor for at foretage en
mere systematisk risikovurdering af, om børnene i fremtiden har udsigt til at blive udsat for
skræmmende afstraffelsesmetoder. I stedet skriver psykologen, nærmest lettet, i sin samlede vur-
dering:
Moren og faren har meget forskellige versioner af, hvad der er passeret. Heldigvis er
det uden for rammerne af en børnesagkyndig undersøgelse at tage stilling til, hvad der
er sandt/usandt i parternes forklaring. Men når det for en udenforstående voksen kan
være svært at gennemskue, må det for et barn, der befinder sig midt i konfliktfeltet, væ-
re meget komplekst.
Problemstillingen er imidlertid her, at hvis psykologen, henset opdraget, havde haft vilje og kompe-
tencer dertil, så kunne han godt have erhvervet en dybere forståelse af forældrenes konflikt og af,
hvad voldserfaringerne kunne komme til at betyde for børnene. Vi påpeger ikke dette for at udstille
den enkelte psykolog, men fordi litteraturen viser, at der er tale om et generelt problem i de familie-
retlige sager.
Geffner m.fl. (2009) peger således på, at de børnesagkyndige undersøgelser forekommer at være
utilstrækkelige i forhold til at vurdere og inkorporere problemstillinger om familievold. Det ser ud til,
at mange sagkyndige nøjes med at vurdere voldsproblematikker på et overfladisk niveau, også
selv når sådanne påstande fremsættes af en eller begge parter. Nogle studier har også peget på,
at mange sagkyndige er utilstrækkeligt uddannet i familievoldens specifikke dynamikker, og at de
ikke er opmærksomme på de teknikker, som man kan anvende til at vurdere sådanne problemstil-
linger (Jaffe, Baker, & Cunningham, 2004; Jaffe, Crooks & Poisson, 2003)
15
. Geffner m.fl. (2009)
15
En dansk undersøgelse har tilsvarende fremhævet, at de fleste fagfolk, der kommer i berøring med voldsramte familier, ikke har
bedre forudsætninger for at indgå i en situation omkring vold end resten af befolkningen (Rasmussen, Nørregård-Nielsen &
Westermann-Brændgaard, 2016).
119
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
har videre fremhævet, at selv når de sagkyndige ved, at familievold er et problem, så bliver de
relevante dynamikker og effekter på børn ofte ikke indarbejdet på en tilstrækkelig måde i de bør-
nesagkyndige rapporter. Fraværet af viden om voldsdynamikker og deres konsekvenser kan inde-
bære, at hensynet til barnets velfærd og bedste overses, idet der er risiko for at placere barnet i
potentielt farlige situationer, hvor det vil være udsat for at opleve yderligere overgreb.
Vi skal afslutningsvist bemærke, at den internationale litteratur om vold forekommer at være gan-
ske omfattende. Der findes således ikke kun generelle studier om voldsdynamikker og deres effek-
ter, men også en del artikler, der er adresseret til professionelle inden for det familieretlige områ-
de. Disse artikler beskriver, hvordan man systematisk kan belyse påstande om vold, samt hvilke
instrumenter der med fordel kan anvendes i forhold til både forældre og børn (se fx Austin, 2001;
Bow & Boxner, 2003; Davis, 2015; Geffner m.fl., 2009; Holtzworth‐Munroe, Beck & Applegate,
2010; Johnston, Roseby & Kuehnle, 2009; Kuehnle & Drozd, 2012).
Opsamling og diskussion
I dette kapitel har vi, på baggrund af en række meget komplekse forældreansvarssager, hvori der
er påstand om partner- eller familievold – ofte ikke af grov fysisk karakter – belyst nogle prototypi-
ske mønstre og dynamikker ved sagerne, ligesom vi har fokuseret på, hvordan Statsforvaltningen
håndterer oplysninger om vold. Analysen har ud fra det foreliggende sagsmateriale for det første
vist, at disse oplysninger ikke altid kommer frem helt fra sagens start. For det andet har gennem-
gangen peget på, at den eksisterende indledende mødeform med deltagelse af begge forældre
kan være uhensigtsmæssig af sikkerhedsmæssige hensyn, og fordi det kan være vanskeligt for en
voldsudsat forælder at bringe centrale informationer frem i voldsudøverens nærvær. Men selv når
dette sker, synes mødelederne ikke at bruge anledningen til at få klarlagt de nærmere omstæn-
digheder og parternes ofte modsatrettede betragtninger i en systematisk analyse, der kan danne
grundlag for en risikovurdering af, hvad voldshistorikken måtte betyde for børnenes velfærd og
sikkerhed og forældrenes samarbejdspotentiale. Det kan efterlade den voldsudsatte forælder med
en oplevelse af, at dennes bekymringer ikke bliver taget alvorligt. I forlængelse heraf har analysen
for det tredje sat fokus på de videre sagsbehandlingsskridt. Vi har konstateret, at der ofte indhen-
tes nye oplysninger til sagen og iværksættes forskellige nye undersøgelser. I analysen sætter vi
imidlertid spørgsmålstegn ved, om det repertoire af standardredskaber, som familieretten normalt
betjener sig af, særligt den børnesagkyndige undersøgelse, er tilstrækkeligt til at belyse, hvad der
er op og ned i sager med voldsdynamikker.
Gennem de seneste år har det i den offentlige debat været drøftet, om forældreansvarssager,
hvori der er en familiehistorik med vold, bliver behandlet tilstrækkeligt af det familieretlige system. I
debatten bliver det til tider anført, at det er forældreansvarslovens skyld. Den stærke betoning af
børns ret til begge forældre og den underliggende samarbejdsnorm gør det svært for en voldsud-
sat forælder at slippe ud af kløerne på en voldsudøvende forælder uden at blive mistænkt for at
virke modarbejdende, lyder argumentet. Det er plausibelt, at den nuværende lovgivning har bidra-
get til at accentuere problemstillingen, men samtidig er det nok at tillægge forældreansvarsloven
for stor betydning, hvis man giver den hele skylden. Vi vurderer, at der også er tale om en iboende
’systemfejl’ i selve den familieretlige tænkning, som har eksisteret, siden præferencen for ’the ten-
der years’-doktrinen blev afløst af paradigmet om det ligestillede/ligeværdige forældreskab (i
Danmark for alvor fra medio-1990’erne). Denne udvikling er imidlertid ikke enestående for Dan-
mark. Som gennemgangen her har vist, kan en række problemstillinger, der knytter sig til, hvordan
familieretten håndterer sager med familievold, genfindes i den internationale litteratur på tværs af
jurisdiktioner, også lang tid før, der overhovedet var tænkt på forældreansvarsloven.
120
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Som kapitlet har demonstreret, forekommer familieretten at have en vis berøringsangst over for
voldsproblematikker. Det kan få til konsekvens, at afgørelserne ikke bliver truffet ud fra hensynet
til, hvad der er til barnets bedste. For at afbøde sådanne konsekvenser bør et første og væsentligt
skridt være, at familieretten bliver i stand til at differentiere mellem forskellige slags
(høj)konfliktsager. Det er væsentligt, at sagsbehandlere og andre professionelle kan sondre mel-
lem familievoldssager og sager, hvori et højt konfliktniveau mellem forældrene er det eneste pro-
blem. I sidstnævnte har parterne ofte et mere ligeligt ansvar for uenighederne og kampen om bør-
nene; i førstnævnte vil centrale omdrejningspunkter i forældrerelationen ofte være en ulige magt-
balance, og at den ene har behov for at kontrollere den anden.
For at skærpe opmærksomheden på, at ikke alle højkonfliktsager er ens, kunne det familieretlige
område med fordel overveje følgende:
At screene alle indkomne forældreansvarssager for at få belyst, om vold er et problem i foræl-
drenes relation
At ændre de indledende mødeformer, således at voldsudsatte forældre tilbydes mulighed for
at vælge mellem, om de vil deltage i et separat møde eller i et fællesmøde med den anden
forælder
At opkvalificere det familieretlige personale og de børnesagkyndige psykologer til at håndtere
voldsproblematikker – teoretisk, undersøgelsesteknisk og i forhold til at gennemføre sikker-
heds- og risikoanalyser
At overveje, om familierettens eksisterende undersøgelsesrepertoire bør suppleres med mere
specialiserede redskaber
At give sikkerhedsspørgsmålet høj prioritet i den konkrete sagsbehandling
At etablere realistiske forventninger til udstrækningen af forældresamarbejdet, når vold er eller
har været en problemstilling mellem forældrene.
121
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
122
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
10 KOMPLEKSE SAGER: KONKLUSION
Gennemgangen af de meget komplekse forældreansvarssager viser, at disse sager har – underti-
den utroligt store - omkostninger for de involverede forældre og børn. Vi har i undersøgelsen set
eksempler på forældre, der ved sagens start fremstår som gode og omsorgsfulde forældre, men
som undervejs i sagsforløbet bliver undermineret i deres forældrekapacitet – og derfor ikke længe-
re er i stand til at drage omsorg for eller beskytte deres børn. Det gennemgående billede er, at
børnene i tiltagende grad belastes af at være udspændt i forældrenes konflikt, og vi har også vist
eksempler på, at der bliver iværksat – i nogle tilfælde meget indgribende – foranstaltninger i for-
hold til børn, som på tragisk vis ser ud til at få en kontraproduktiv effekt. Vi ser derudover, at der
ofte ikke ageres ud fra en fagligt funderet risikovurdering af, hvad der kan belaste børn, men at der
først handles, når skaden er sket.
Vi kan endvidere konstatere, at disse sager er utroligt omkostningstunge for det offentlige system.
Beløbet kan ikke gøres op, men vi ser, at der anvendes mange offentlige ressourcer – i form af
medarbejdertimer, retssager, undersøgelser, anbringelser mv. – uden at det nødvendigvis fører til
et godt resultat for børnene.
I de foregående kapitler har vi beskrevet, hvad vi ser som typiske dynamikker ved forskellige slags
komplekse forældreansvarssager. Her samler vi nogle tværgående observationer:
Faktorer hos familierne
I de foregående delanalyser har vi fortrinsvist beskæftiget os med ’tunge’ risikofaktorer, som man
ved kan belaste børns trivsel og velfærd, herunder forældres misbrug, alvorlig psykisk sygdom,
svigtende omsorgskapacitet, familievold mv. Et formål med denne analyse var blandt andet at
belyse, om man, ud fra sagsakterne, kunne identificere karakteristika og forhold hos familierne,
som vi ikke tidligere har været opmærksomme på.
I forhold til forældrene ser vi gennem sagsakterne eksempler på, at en svækket omsorgs- eller
samarbejdskapacitet materialiserer sig på forskellige måder. Vi finder i en række af sagerne ad-
færdsmønstre eller fremtrædener hos forældre, som kan være tegn på dårlig begavelse, begræn-
sede indfølings- og mentaliseringsevner eller noget, der kunne være symptomer på adfærds- eller
personlighedsforstyrrelser. I nogle tilfælde foreligger der psykiatriske diagnoser, men oftest gør der
ikke. Samtidig forekommer nogle af de samme forældre at fremstå som temmelig rigide, vedhol-
dende, kværulerende eller trættekære i deres møde med det familieretlige system. Der ser såle-
des ud til at være en gråzone af individuelt underskud hos nogle forældre, som ikke lader sig op-
fange i kategorien ’alvorlig psykisk sygdom’, men som alligevel forekommer at påvirke disses om-
sorgs- eller samarbejdskapacitet på en negativ måde.
I forhold til børnene har vi noteret, at der i en påfaldende del af sagerne er børn med individuelle
udfordringer i form af skrøbeligheder eller egentlige diagnoser, og at forældrenes forskellige ind-
stillinger til håndtering af disse udfordringer i nogle tilfælde fremstår som en væsentlig kilde til de-
res konflikter. I forbindelse med en tidlig opsporing af de komplekse sager kan individuelle udfor-
dringer hos børnene derfor være en faktor, man bør være opmærksom på.
I forhold til familiekonstellationerne som sådan har vi, på tværs af sagstyper, konstateret, at nogle
forældrepar har haft et meget spinkelt fundament, som de kunne bygge et fælles forældreskab op
omkring. I visse tilfælde har parterne kun kendt hinanden i kort tid, og/eller deres forhold er gået i
stykker før eller kort tid efter barnets fødsel. Disse forældre har ikke meget fælles at bygge videre
123
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
på, og i kombination med forekomst af andre alvorlige belastningsforhold (fx kriminalitet, misbrug,
vold) ser vi her, at der ofte er en udpræget grad af mistillid imellem forældrene. I datamaterialet var
det særligt i disse tilfælde, vi fandt mødre, der modsatte sig, at der skulle være samvær.
Barrierer og problemstillinger i det familieretlige system
Sagsbehandlingsperspektivet i det familieretlige system tager afsæt i det normaliserede og lige-
værdige forældreskab, en norm om forældresamarbejde, og har en tilgang, der fokuserer på det
fremtidsorienterede perspektiv. Gennemgangen har vist, at der i nogle sager ikke ligger et ’nor-
malt’ familieliv til grund, og/eller at forældrenes relation er dysfunktionel eller uopretteligt skadet,
allerede inden forholdet gik i opløsning. Et bedre kendskab til konteksten for konflikten forekom-
mer generelt at være gavnligt, men særligt i sager med familievold eller hvor forældrene dårligt
kender hinanden, er det betydningsfuldt for sagsbehandlingstilgangen, at der er et kendskab til
familiehistorikken.
Gennemgangen har vist, at det familieretlige system gennem lang tid opretholder forestillingen om
forældrene som rationelle aktører, der vil kunne lære at samarbejde. I mange af disse sager klin-
ger samarbejdsnormen imidlertid hult. Forældrene henvender sig gang på gang til familieretten,
netop fordi de ikke kan samarbejde, men bliver sendt hjem fra Statsforvaltningen med besked om,
at de skal lære at samarbejde; eller de får en dom til fælles forældremyndighed til trods for, at
sagsforløbet tydeligt afspejler, at samarbejdsmulighederne virker udtømte. Sådanne beskeder og
afgørelser bidrager ikke til at skabe ro om barnet. Idealet om det ligeværdige forældreskab kom-
mer således i de tilfælde til at skygge for børnenes behov for omsorg og stabilitet.
På tværs af sagstyperne i materialet finder vi eksempler på, at den forælder – mor som far – der
virker mest bekymret for barnet, udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på
bekymringen og ikke bliver mødt med forståelse, men snarere med irritation og mistro. Samtidig
lykkes det ikke myndighederne at stoppe den trættekære forælder, der henvender sig gang på
gang. På grundlag af dynamikken i nogle af sagerne finder vi i øvrigt, at det ville kunne fremme
beskyttelsen af børnene, hvis den familieretlige myndighed havde mulighed for at igangsætte en
sag af egen drift.
Samtidig med, at vi i nogle sager finder, at der går meget lang tid, inden børnesamtaler finder sted,
ser vi i andre sager en tendens til, at børneinddragelse kan risikere at blive gjort til børneansvar.
Det kan ske, hvis børnenes udsagn ikke bliver sat ind i en kontekst og vægtes imod en faglig ind-
sigt i forudsætningerne for en tryg opvækst. At børnene skal inddrages og have lov til at give ud-
tryk for deres oplevelse af sagen, er ikke ensbetydende med, at deres udsagn skal bruges som
beslutningsgrundlag, uafhængigt af fagpersoners bedømmelse af forældrenes omsorgskapacitet.
Vi har, på tværs af sagstyper, konstateret, at de remedier, som i dag findes til at undersøge forhol-
dene hos forældre og børn, ikke forekommer at være fuldt tilstrækkelige til at belyse sagerne til
bunds. Vi har således peget på, at de børnesagkyndige undersøgelser synes at mangle et per-
spektiv for betydningen af familievold, og vi ser også et behov for mere specialiserede kompeten-
cer til at afdække psykopatologi hos forældrene. Desuden ser vi, at børnesagkyndige undersøgel-
ser eller andre typer undersøgelser af børn eller forældre, der fungerer som afgørelsesgrundlag for
familieretten, kan have en svingende kvalitet. Vi efterlyser blandt andet en tydeligere begrundelse
for de anvendte metodevalg og tests, som indgår i udredningerne.
124
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Barrierer i myndighedssamarbejdet
Vi ser i mange af sagerne eksempler på systemer, der ikke samarbejder. Selv om der i sagerne
udveksles oplysninger om familierne mellem kommune og det familieretlige system, finder vi, trods
sagernes kompleksitet, ingen omtale af ’det særlige spor’, der således ikke ser ud til at være insti-
tutionaliseret. Sagerne efterlader ikke indtryk af, at repræsentanter fra det kommunale og det fami-
lieretlige system sidder omkring det samme bord for at finde en fornuftig løsning for famili-
en/børnene. I materialet har vi på den ene side fundet eksempler på kommuner, der helst ikke vil
involveres i de familieretlige sager, fordi det kan koste penge (kassetænkning), og på den anden
side også familieretlige dommere, som træffer afgørelser om forældremyndighed og bopæl, som
forekommer kontraproduktive i forhold til de familiestøttende tiltag, som er iværksat i kommunen.
Alt i alt ser vi således et stort behov for, at der etableres et udstrakt samarbejde, beslutningskoor-
dinering og videndeling mellem det kommunale og det familieretlige system, lige som der er brug
for en stærk faglig indsigt i, hvad fx alvorlig psykisk sygdom, psykiske forstyrrelser, misbrug, fami-
lievold eller andre overgreb kan betyde for børns trivsel og forældres samarbejdskapacitet. Vi ser
en mulighed for at mindske konfliktens belastning af børnene, hvis myndighederne arbejder med
at sikre barnet den nødvendige trivsel og omsorg og prioriterer deres behov højere end forældre-
nes rettigheder. Der forekommer således at være et behov for en mere plastisk og helhedsoriente-
ret tilgang i disse sager, hvor væsentlighed, risiko og barnets trivsel bør være de centrale begre-
ber.
125
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
126
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
11 ERFARINGER MED SCREENINGSPRAKSIS
OG -VÆRKTØJER I ANDRE LANDE
Formål
Screenings er standardiserede og strukturerede værktøjer, som professionelle kan anvende for at
kortlægge, om der er tegn, indikationer eller symptomer på alvorlige problemer hos en given mål-
gruppe. Screeningsværktøjer er ikke diagnostiske, men kan muliggøre en tidlig intervention i håbet
om, at problemerne ikke udvikler sig eller bliver forværret.
Der er ikke tradition for at anvende strukturerede screeningsinstrumenter i den familieretlige prak-
sis i Danmark, og såfremt sådanne værktøjer fremover skal implementeres, er der behov for at
igangsætte et udviklingsarbejde, som også henter inspiration og erfaringer fra tilstødende områ-
der.
Formålet med denne analysedel er at undersøge, om lande, som vi normalt plejer at sammenligne
os med, har udviklet screeningsværktøjer til at kategorisere og differentiere de sager, som tilgår de
familieretlige myndigheder. Vi fokuserer dermed udelukkende på den indledende fase af et familie-
retligt sagsforløb. Såfremt sådanne værktøjer lader sig identificere, vurderer vi, om de generelt har
til formål at sortere forskellige slags sagstyper fra hinanden (dvs. universel screening af familieret-
lige sager), eller om de har et mere snævert formål, fx at vurdere, om der er fare for barnets sik-
kerhed under specifikke omstændigheder. Interessen her drejer sig om værktøjer, der er udviklet
til universel brug. I forlængelse af dette undersøger vi, om disse værktøjer måtte være tilgængeli-
ge.
Fremgangsmåde
På det første trin i søgeprocessen gennemførte vi en søgning i den internationale forskningslittera-
tur. Resultatet efterlod det umiddelbare indtryk, at der ikke findes mange universelle screenings-
værktøjer til anvendelse for det familieretlige område. Til gengæld identificerede vi en række
værktøjer, der screener for familie-/partnervold, fx Domestic Violence Evaluation (DOVE; Ellis &
Stuckless, 2006), Revised Conflict Tactics Scales (CTS2; Straus m.fl., 1996), og Mediator’s As-
sessment of Safety Issues and Concerns (MASIC; Holtzworth-Munroe, Beck, & Applegate, 2010).
Ifølge Mcintosh, Lee & Ralfs (2016) lider disse værktøjer imidlertid af en eller flere begrænsninger:
At de opererer med en snæver risiko-definition, at de ikke er målrettet til separerede par, at de ikke
fokuserer på de sammenfaldende belastninger (komorbiditeter) fx tilstedeværelse af psykisk syg-
dom, stof- og alkoholmisbrug, at de ikke er designet til universel brug, at de enten screener volds-
ofre eller voldsudøvere frem for begge parter, at de ikke fokuserer på udviklingsrisici for børn, eller
at de ikke er udviklet til brug for både juridiske og børnefaglige professionelle i det familieretlige
system.
Man kan ikke nødvendigvis forvente, at familieretlige myndigheders eventuelle erfaringer med
screeningspraksis bliver afrapporteret i den videnskabelige litteratur. Derfor anlagde vi en mere
praksisnær tilgang på næste trin i søgeprocessen og opsøgte hjemmesiderne hos de familieretlige
myndigheder og centrale organisationer i udvalgte lande. Vi undersøgte, om det af disse sider og
eventuel bagvedliggende litteratur fremgår, om separerede forældrepar i konflikt bliver mødt med
standardiserede screeningsværktøjer, når de henvender sig til familieretten. De lande, vi har ind-
draget i afdækningen, er: Norge, Sverige, England, Holland, USA, Canada, New Zealand og Au-
127
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0128.png
stralien. For USA og Canada har vi kun set på udvalgte delstater (Connecticut, Alberta), som så
ud til at være længst fremme med udviklingen af sådanne værktøjer.
Resultaterne af søgningen efter screeningsværktøjer er fremstillet skematisk nedenfor.
Resultater af søgningen
NORGE
Indgang til det familieretlige system: Mekling
er en universel og obligatorisk ydelse, som alle sepa-
rerede forældrepar med børn under 16 år skal deltage i. Den foregår på landets familieværnskon-
torer. Forældre kan ikke anlægge sag om forældreansvar ved domstolen uden at fremvise attest
på, at de har været til mægling.
Visiterende screening:
Det er oplyst, at et standardiseret screeningsinstrument for tiden er under
udvikling. Værktøjet er designet af erfarne norske familieterapeuter og afprøves for tiden ved et
par familieværnskontorer. Intentionen er, at det skal rulles ud på landsplan og digitaliseres (se
nedenfor).
Tilgængelighed:
Ikke offentligt tilgængeligt.
SVERIGE
Indgang til det familieretlige system:
Separerede forældre henvender sig normalt til kommunens
familieretsenhed med henblik på at få etableret en samarbejdsaftale. Det er frivilligt, og antallet af
samtaler kan variere. Kan forældre ikke opnå enighed, kan der anlægges en sag ved domstolen
(tingsrätten). Domstolen kan begære, at forældrene først selv forsøger at nå til enighed gennem
en samarbejdssamtale.
Visiterende screening:
Det fremgår, at samarbejdssamtaler foregår efter en struktureret model;
men det kan ikke eftervises, at der anvendes universelle screeningsmetoder i visitationen. En stik-
prøve blandt en håndfuld kommuner viser, at man nogle steder screener for vold
16
.
Tilgængelighed:
Værktøj for screening af vold er ikke offentligt tilgængeligt.
ENGLAND (MEDIATION)
Indgang til det familieretlige system:
Hovedindgangen til det familieretlige system i England er
MIAM (mediation). Forudsætningen for at kunne anlægge en retssag om forældreansvar er, at
ansøger har deltaget i MIAM,
(Mediation Information and Assessment Meeting).
Formålet med
mødet, der varer ca. 45 minutter, er at afklare, om mediation kan være relevant for at få løst en
specifik tvist.
Visiterende screening:
Ved tilmelding forud for det første MIAM-møde screenes der for, om der har
været en historie med familievold og intimidering. På det indledende møde vurderes det, om for-
ældrene findes egnede til mediaton. Forældre med en voldshistorie kan fritages og sendes direkte
videre til retten.
Tilgængelighed:
Værktøj for screening af vold er ikke offentligt tilgængeligt.
16 http://goteborg.se/wps/portal/start/familj-barn-och-ungdom/stod-till famil-
jen/samarbetssamtal/!ut/p/z1/04_Sj9CPykssy0xPLMnMz0vMAfIjo8ziAwy9Ai2cDB0N_N0t3Qw8Q7wD3Py8fdzDjA30w8EKDF
CAo4FTkJGTsYGBu7-RfhQx-vEoiMIwHtki_YLc0FAA6rbu8A!!/dz/d5/L2dBISEvZ0FBIS9nQSEh/.
128
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0129.png
ENGLAND (VED RETSSAG)
Indgang til det familieretlige system:
Indgiver forældre ansøgning til retten, beder retten den lands-
dækkende organisation CAFCASS (Children
and Family Court Advisory and Support Service)
om
at foretage en indledende undersøgelse af familiens forhold op til første retsmøde. Organisatio-
nens formål er at sikre barnets behov og rettigheder. Efter første retsmøde kan retten bede CA-
FCASS om at foretage yderligere undersøgelser af barnets forhold.
Visiterende screening:
CAFCASS foretager først et ”safeguarding check”, hvor socialarbejdere
tjekker oplysninger om familien hos politi og myndigheder. Derefter følger et telefoninterview
(”risk
screening phone call”)
med hver af forældrene med henblik på at vurdere barnets sikkerhed og
trivsel (risikovurdering). CAFCASS formulerer derpå et ”safeguarding letter”, som bruges i den
første retlige høring.
Tilgængelighed:
Det er fra informationsmateriale om CAFCASS’ arbejdsprocedurer indtrykket, at
medarbejderne opererer ud fra standardiserede/strukturerede ’templates’ og vurderingsredska-
ber
17
. Der er ikke gennemgående offentlig adgang til disse værktøjer, bortset fra en vejledning om,
hvordan der screenes for vold.
18
HOLLAND
Indgang til det familieretlige system:
Separerede forældre er forpligtet til at udarbejde en ’parenting
plan’, hvilket kan ske ved en mediators eller advokats mellemkomst. Er de uenige om børnenes
forhold, kan der anlægges en retssag. Retten kan bestemme, at der skal gives mediaton eller kan
bede om råd hos
The Child Care and Protection Board,
der kan foretage en nærmere undersøgel-
se af børnenes forhold
19
.
Visiterende screening:
Det har ikke været muligt at eftervise, at der eksisterer visiterende scree-
ningsværktøjer i det familieretlige system i Holland.
Tilgængelighed:
Irrelevant.
USA (AFCC/CONNECTICUT)
Indgang til det familieretlige system:
Det er inden for analysens rammer ikke muligt at redegøre
for, hvordan de enkelte delstaters indgang til det familieretlige system er indrettet. Til formål for
denne delanalyse har vi i stedet konsulteret AFCC (Association
of Family and Conciliation Courts),
der er en interdisciplinær og international forening med ophav og hjemsted i USA. Blandt med-
lemmerne tælles både professionelle praktikere (fx dommere, advokater, psykologer, mediatorer)
og akademikere/forskere. AFCC spiller en førende rolle i forhold til at forbedre og reformere de
familieretlige systemer, varetager (efter)uddannelse for feltets professionelle og udgiver i samar-
bejde med forskere også guidelines til og standarder for den familieretlige praksis. AFCC har
blandt andet etableret et
Center for Excellence in Family Court Practice.
Visiterende screening:
AFCC har i 2016 udarbejdet retningslinjer til, hvordan man undersøger
partnervold i familieretlige sager
20
. Retningslinjerne er et supplement til AFCCs retningsgivende
17 https://www.cafcass.gov.uk/media/212819/cafcass_operating_framework.pdf.
18 https://www.cafcass.gov.uk/media/297012/private_law_domestic_abuse_risk_assessment_practice_pathway.pdf.
19 https://www.kinderbescherming.nl/voor-kind-en-ouder/conflictscheiding/brochures-in-nederlands-arabisch-duits-engels-frans-en-
turks.
20 http://www.afccnet.org/Portals/0/PublicDocuments/CEFCP/ConnecticutFinalReport.pdf?ver=2013-08-21-072318-
000http://www.afccnet.org/Portals/0/Center%20for%20Excellance/Guidelines%20for%20Examining%20Intimate%20Partner
%20Violence.pdf?ver=2016-05-16-183725-603.
129
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0130.png
standardmodel for, hvordan en
’Child custody evaluation’
i praksis bør udføres. Denne type under-
søgelse igangsættes typisk først efter, at en retssag er igangsat; ikke i dens initiale fase.
Det fremgår desuden, at AFCC har nedsat en taskforce, som har arbejdet med problemstillingen
om visiterende screeninger (’intake
screen’).
AFCC udarbejdede i begyndelsen af 00’erne et
screeningsinstrument i samarbejde med Connecticut Court Support Services Division; et instru-
ment, der efterfølgende blev rullet ud i hele delstaten. Projektet blev siden evalueret og har vist sig
at have positive effekter
21
(Salem, Kulak & Deutsch, 2006). Det er ikke klart, om denne scree-
ningsmetodik siden er udbredt til andre amerikanske delstater; i AFCC-regi har erfaringerne imid-
lertid ikke ført til generelle retningslinjer om, hvordan man hensigtsmæssigt kan visitere og klassi-
ficere de indkomne sager.
The Family Civil Intake Screen
indeholder spørgsmål inden for følgende domæner: 1) generel
information om familierne; 2) konfliktniveau, 3) evne til at samarbejde og kommunikere; 4)
spørgsmål om kompleksitet; 5) fare-niveauet; 6) forskelle i fremstilling af facts/behov for yderligere
oplysninger. Screeningen foregår ved den indledende samtale, og der interviewes face-to-face.
Tilgængelighed:
Connecticut-værktøjet er offentligt tilgængeligt (Salem, Kulak & Deutsch, 2006).
CANADA, ALBERTA
Indgang til det familieretlige system:
Ifølge det canadiske justitsministeriums hjemmeside er linjen,
at separerede forældre selv skal tage hånd om deres problemer ved at udarbejde
’parenting
plans’,
deltage i mediation eller forældrekurser mv., men er de uenige om børnene, kan de hen-
vende sig til retten
22
. Den føderale
Act of Divorce
administreres af de enkelte provinsregeringers
retter, og der kan derfor være varierende tilbud og procedurer for, hvordan borgerne møder det
familieretlige system.
Blandt provinserne har vi fokuseret på Family Court Services i Alberta, der har et ’Intake Services’,
som hjælper forældre i skilsmisse med at løse konflikter og til at tilgå det juridiske system. Der er
tale om et gratis og ikke-obligatorisk tilbud.
Visiterende screening:
Kontakten mellem Albertas Intake Services og borgerne foregår personligt,
elektronisk eller telefonisk og drejer sig om at guide borgerne til det rette familieretlige tilbud
23
. Det
kan blandt andet inkludere: Sikkerhedsscreening for familievold; hjælp til at opsøge retten med
forskellige sagstyper eller hjælp til at lave aftaler og samarbejde uden jura.
Det har ikke været muligt at eftervise, at der anvendes standardiserede screeningsinstrumenter til
universel brug.
Tilgængelighed:
Screeningsværktøj for vold er ikke offentligt tilgængeligt.
NEW ZEALAND
Indgang til det familieretlige system:
Justitsministeriet i New Zealand har udviklet en samlet portal,
der hjælper fx separerede forældre (og andre med familieretlige problemstillinger) med at finde
løsninger, der passer til dem og deres børn
24
. Den indeholder informationsmateriale om, hvordan
man udfærdiger en
’parenting plan’,
og anbefaler også forældre at deltage i et landsdækkende og
gratis kursus på fire timer:
’Parenting through separation’
(PTS). Til uenige forældre er der forskel-
21 https://www.afccnet.org/Resource-Center/Center-for-Excellence-in-Family-Court-
Practice/ctl/ViewCommittee/CommitteeID/16/mid/495.
22 http://www.justice.gc.ca/eng/fl-df/parent/index.html.
23 http://www.justice.gc.ca/eng/fl-df/fjs-sjf/view-affic.asp?uid=84&search.
24 https://www.justice.govt.nz/family/care-of-children/.
130
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0131.png
lige ansøgningsformularer, som imidlertid ikke forekommer at være direkte tilsluttet myndigheder-
nes sagsbehandlingssystem.
Visiterende screening:
Forældre, der ikke er enige, tilbydes konfliktløsning gennem mediation,
juridisk bistand, eller de kan som den yderste mulighed anlægge en sag ved retten. Forudsætnin-
gen for at rejse en retssag er normalt, at man først har deltaget i et PTS-kursus og/eller mediation.
Undtaget herfra er tilfælde, hvor der forekommer familievold, hvor der er risiko for barnets eller
ansøgers sikkerhed eller risiko for børnebortførelse.
Det har ikke været muligt at eftervise, at der anvendes universelle screeninger af det familieretlige
klientel. Informationsmaterialet på justitsministeriets hjemmeside reflekterer dog, at der er en sær-
lig opmærksomhed på familievold (Safety
first).
Tilgængelighed:
Kan ikke opspores.
AUSTRALIEN
Indgang til det familieretlige system:
Forældres hovedindgang til det familieretlige system er
The
Family Relationship Centre
(FRC), der både findes som 65 fysiske institutioner, fordelt udover
Australien, som telefonrådgivning og som en online-tjeneste. Centrene tilbyder information og
rådgivning, gennemfører konflikthåndteringsforløb (Family
Dispute Resolution)
og har også for-
skellige sessioner, workshops og programmer for skilte forældre. Det er ikke obligatorisk for sepa-
rerede forældre at opsøge et FRC, men der er under
Family Law Act
lovkrav om, at folk skal have
gjort en seriøs anstrengelse for selv at løse deres konflikter gennem FDR, inden de indbringer en
sag om forældreansvar for retten. Undtaget fra dette krav er fx sager med hastende og alvorlige
problemstillinger, herunder sager om familievold eller omsorgssvigt af børn
25
.
Visiterende screening:
En evaluering af den australske lovreform fra 2006 viste, at det australske
familieretlige system var udfordret af et stigende antal sager med komplekse problemstillinger med
fx vold, misbrug og psykisk sygdom
26
. Dette gjaldt særligt i forhold til at få identificeret sagerne og
vurderet, hvordan familier med alvorlige problemstillinger bedst mødes, idet mægling ikke altid vil
være et relevant redskab til at løse de særlige problemstillinger, der er i disse sager (Social- og
Indenrigsministeriet, 2016).
Der blev i forlængelse heraf udviklet et generelt screeningsværktøj, ’Family law DOORS’ (The
Family Law Detection Of Overall Risk Screen),
der hjælper forældre og professionelle inden for
familieretten med at afdække trivsel og sikkerhedsrisici hos familier, der oplever separation, og
skal afklare, hvordan forældrerollerne skal være.
Redskabet kan anvendes af alle professionelle faggrupper, der arbejder i familieretten, og belyser
familiernes problemstillinger ud fra ti domæner (se uddybende nedenfor). Der kan gennemføres en
personlig eller digital screening.
Værktøjet er i dag udrullet i hele Australien (men er ikke obligatorisk at bruge).
Tilgængelighed:
Værktøjet kan købes; der er restriktioner knyttet til anvendelsen af det.
25 http://www.familyrelationships.gov.au/Services/FamilyLawServices/FDR/Pages/default.aspx.
26 8 ”Evaluation of the 2006 family law reforms.”
131
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Gennemgang af resultaterne
Skønt Danmark ikke har erfaringer med at screene de familieretlige sager, afspejler den uden-
landske litteratur, at tanken ikke er ny. Gennem de sidste ca. 10-15 år har både forskere og prakti-
kere peget på behovet for at screene de familieretlige sager, og i forlængelse heraf har man også
drøftet, hvilke fordele og ulemper der knytter sig til at anvende sådanne redskaber (se fx Salem,
2009; Birnbaum & Bala, 2010; Holzworth-Munroe, Beck & Applegate, 2010; Johnston & Steegh,
2013; Saunders, 2015). Argumenterne for at anvende screeningsværktøjer i forældreansvarssa-
gerne udspringer hovedsageligt af to problemstillinger:
Screening ud fra sikkerhedshensyn: Dette argument henviser til en række undersøgelsesfund,
som har vist, at der forekommer familie- eller partnervold i mange forældreansvarssager, sær-
ligt i højkonfliktsagerne. Samtidig kommer disse oplysninger ikke nødvendigvis frem i den fa-
milieretlige sagsbehandling. Da partnervold kan udgøre en sikkerhedsrisiko for voldsudsatte
forældre og børn og efter manges opfattelse også fordrer en anden sagsbehandlingstilgang
end almindelig konfliktløsning eller mediation, vil en systematisk screening for familievold (og
evt. andre alvorlige sikkerhedsrisici) derfor være med til at øge kvaliteten af sagsbehandlin-
gen, er argumentet.
Screening ud fra hensynet til en differentieret sagshåndtering: Dette argument henviser blandt
andet til et voksende antal familieretlige sager og til vanskelighederne med at få lukket de
komplekse og langstrakte forældreansvarssager. Det rejser spørgsmålet om, hvordan man
bedst og mest effektivt hjælper familierne. Svaret er, at der er brug for en mere differentieret
tilgang i håndteringen af de familieretlige sager, fordi ikke alle familier har brug for den samme
slags indsatser. Ved at screene sagerne for udvalgte problemtyper, når de kommer ind i det
familieretlige system (tidlig opsporing), vil man hurtigere kunne give familierne en mere indivi-
duelt tilpasset og skræddersyet indsats, er argumentet. Tankegangen her minder om filosofien
bag de triagesystemer, som anvendes i sundhedssystemet, hvor borgere bliver vurderet og
behandlet ud fra alvorligheden i deres symptombillede. I denne gren af debatten taler man så-
ledes ikke kun om at screene for familievold og andre sikkerhedsproblemer, men også om at
screene for andre risikofaktorer, som indikerer, om der er tale om en potentiel højkonfliktsag
eller en mindre kompleks sag.
Om screeningsprocedurer er blevet implementeret i den familieretlige praksis, er en anden sag.
Gennemgangen af hjemmesiderne mv. fra de otte lande, som vi har inddraget i analysen, viser
som helhed følgende:
Der forekommer gennemgående at være særlig opmærksomhed på sager, hvori der er en historie
med familievold. Det er i forhold til dette domæne, at vi har fundet flest konkrete anvisninger på, at
der bør foretages screeninger. I flere af de gennemgåede lande finder vi også bestemmelser om,
at sager, der omhandler familievold, kan undtages fra de almindelige procedurer. Disse sager kan
således anlægges direkte for retten uden forudgående mæglingsforsøg eller andre konflikthåndte-
ringsindsatser.
Til gengæld forekommer erfaringer med udvikling af triagemodeller, dvs. mere generelle sagsdiffe-
rentieringsværktøjer, at være mere begrænsede. Det ser ikke gennemgående ud til, at landene
har udviklet og implementeret standardiserede screeningsværktøjer til universel brug, dvs. værktø-
jer, som kan tilvejebringe oplysning om, hvorvidt der i sagen er problemstillinger, som gør den
’risikofyldt’ for barnet eller øger risikoen for, at den kan udvikle sig til at blive en kompleks sag hos
de familieretlige myndigheder. Australien fremtræder sammen med den amerikanske delstat Con-
necticut som undtagelser for dette mønster.
132
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0133.png
Da de sidst tilgængelige oplysninger om Connecticut-værktøjet er 10 år gamle, mens det austral-
ske værktøj samtidig forekommer at være længst fremme i forhold til modeludvikling og erfaringer,
er det det australske Family Law DOORS, som vi beskriver nærmere i det følgende. Vi beskriver
dog først kort, hvad vi hidtil ved om det norske udviklingsarbejde.
Et screeningsværktøj under udvikling i Norge.
Ud fra de informationer, som vi har kunnet indhente, arbejdes der for tiden med at udvikle en digi-
tal indgangsportal til det norske meklingssystem
27
, der henvender sig til alle forældre, som har
børn under 16 år og som står over for at skulle skilles eller flytte fra hinanden. Som en del af dette
udviklingsarbejde udarbejdes et differentieringsværktøj til familieværnstjenesten, der forestår stør-
stedelen af mæglingerne. Værktøjet har til hensigt at foretage en grovsortering af henvendelserne,
som herefter fordeles i forskellige spor, afhængigt af problemtyngden i sagen. Ud fra de indhente-
de informationer er der tale om et meget enkelt værktøj; en spørgsmålsrække på formentlig højst ti
spørgsmål, som forældre skal besvare digitalt, når de henvender sig til familieværnet for at få sat
en mæglingsaftale i stand. Differentieringsløsningen skal efter planen udrulles i flere tempi og im-
plementeres først fuldt ud, når den efter en forsøgsperiode er blevet evalueret, og der er indsamlet
data, som kan give viden om dens effekter.
Indførelsen af den norske differentieringsløsning skal ses på baggrund af, at den obligatoriske
mæglingsordning i dag ikke i tilstrækkelig grad vurderes at være tilpasset til, at familierne har for-
skellige behov; det gælder specielt for familier i højkonfliktsager. Der har i den norske debat været
rejst kritik af, at der bruges mange ressourcer på forældrepar, som i realiteten er helt enige, når de
henvender sig for at få mægling. Med initiativet ønsker man at omfordele ressourcerne, så indsat-
sen fremover intensiveres i forhold til de familier, som har mest brug for hjælp.
Om det norske differentieringsværktøj vil kunne anvendes som en mulig inspirationskilde til brug i
en dansk sammenhæng, må afvente dets nærmere udformning. Man skal her have in mente, at
det familieretlige system i Danmark er indrettet på en anden måde end i Norge. Som følge af, at
mægling er obligatorisk i Norge, skal det differentieringsværktøj, som er under udvikling, kunne
anvendes af alle skilsmissefamilier, dvs. også af målgrupper, som i Danmark aldrig ville komme i
berøring med det familieretlige system. Man må derfor antage, at det norske værktøj kan vise sig
at blive for lidt fintmasket, såfremt det skal anvendes i det danske familieretlige system, som vi
kender det i dag.
Family Law DOORS – et udrullet værktøj fra Australien
Family Law DOORS er et tredelt koncept, som er designet til at hjælpe professionelle på tværs af
fag med at opdage og reagere på trivsels- og sikkerhedsrisici i familier, som kommer i kontakt med
det familieretlige system. DOORS blev først udviklet til brug i en mere lokal service for forældre
med relationsproblemer og blev senere rekvireret af
the Australian Government Attorney-
General’s Department,
hvor redskabet blev forfinet og derefter implementeret på nationalt niveau.
DOORS-konceptet definerer risiko som potentialet (eller risikoen) for fysisk og psykologisk skade
på sig selv og andre familiemedlemmer, der også inkluderer udviklingsmæssige skader på spæd-
børn og større børn. Værktøjet screener både for offer- og udøverrisici.
Screeningen begynder med niveau 1, hvor forældre i et spørgeskema selv rapporterer om famili-
ens forhold. Skemaet omfatter som helhed 10 domæner. Sagsbehandlerne kan udvælge, hvilke
27 https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/meld.-st.-24-20152016/id2483146/sec4.
133
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
domæner de mener er relevante for borgeren/familien, eller lade forældrene udfylde hele skemaet.
Den fulde screening består af ca. 65 hovedspørgsmål (med underspørgsmål i alt 109 items), og
udføres på ca. 15-20 minutter. Spørgsmålene kan besvares digitalt, på papir eller på grundlag af
et interview, ledet af sagsbehandleren.
Mens omkring halvdelen af spørgsmålene belyser familiens baggrundsforhold og aktuelle situation
(fx forældrenes tidligere samlivsstatus og tidspunkt for bruddet, eksisterende samværsordninger,
tidligere afgørelser, aktuelle forældrekonflikter), belyser resten af screeningsværktøjet spørgsmål,
der danner nedenstående dimensioner/skalaer. Disse er blevet valideret med helt overvejende
gode resultater (McIntosh, Lee & Ralfs, 2016):
1. Negative følelser omkring separationen
2. Om forælderen, der svarer, har trivselsproblemer
3. Om der er misbrugsproblemer hos forældrene
4. Om ex-partneren har trivselsproblemer
5. Om småbørn udviser adfærdsproblemer
6. Om større børn udviser adfærdsproblemer
7. Forælderens sensitivitet/lydhørhed over for barnet
8. Bekymringer for barnets sikkerhed
9. Bekymringer for forælderens egen sikkerhed
10. Usikker/farlig adfærd (kun mænd)
11. Stressindeks
Niveau 2 er en opfølgningsrapport, som bliver genereret til brug for sagsbehandleren på grundlag
af forældrebesvarelserne (software-genereret eller i papirformat). Rapporten fremhæver risikoindi-
katorer og giver forslag og idéer til opfølgende udspørgen og handleplaner.
Niveau 3 er en håndbog, som rummer ressourcer til fagfolk. Den giver blandt andet forslag til vur-
deringsværktøjer, som kan anvendes i forbindelse med yderligere undersøgelser, og formidler på
en brugervenlig måde også forskningsbaseret viden om baggrunden for forskellige risici.
Mens screeningsværktøjet på niveau 1 således er yderst struktureret, er niveau 2 meget fleksibelt,
og niveau 3 giver betydeligt rum for divergens for den praktiker, der skal bedømme og vurdere i
sagen.
Alt i alt er DOORS-konceptet et universelt screeningsværktøj, der ikke kun screener for udvalgte
risici og sikkerhedsproblematikker, fx vold, men forsøger at nå ’hele vejen rundt’ om familien. Man
kan mene, at et screeningsværktøj af det format, som DOORS har, er ”overkill”, hvis formålet ale-
ne er at foretage en hurtig sortering og klassificering af sagsbyrden. DOORS bør imidlertid betrag-
tes som et redskab til at vurdere kompleksiteten i en sag, og det er vanskeligt at forestille sig en
hurtigere proces eller et kortere instrument, når man tager såvel bredden som kompleksiteten af
det afdækkede territorium i betragtning. Værktøjet leverer således også strukturerede og systema-
tisk indsamlede oplysninger, som er værdifulde for den videre sagsbehandlingsproces, og langt
134
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
hen ad vejen er der formodentlig tale om informationer, som sagsbehandleren alligevel ville spør-
ge ind til.
Fordele:
Imødekommer behovet for universel og ensartet screening af de familieretlige sager
Indfanger de væsentlige risikofaktorer for børns udviklingsbetingelser
Kan anvendes af alle fagprofessionelle i familieretten (både jurister og børnesagkyndi-
ge/socialarbejdere – samt af advokater)
Rummer et praktisk og teoretisk fundament til, hvordan sagen kan håndteres i en mere
skræddersyet og individuelt tilpasset sagsbehandlingsproces
Er baseret på nyeste forskningsbaserede viden
Er afprøvet, evalueret og foreløbigt valideret i et mindre sample
Rummer også screening til akutte og faretruende situationer (risiko for selvmord, filicide, bør-
nebortførelse)
Ulemper
Screeningsværktøjet er relativt omfattende at udfylde for forældre
Rummer informationer om konfliktniveau mellem forældre, men kunne være mere uddybende
omkring forældrenes samarbejdsrelationer
Instrumentet har copyright-restriktioner – det er ikke givet, at man må tilpasse pakken af
spørgsmål til nationale forhold
Opsamling og refleksion
Ud fra en faglig betragtning forekommer det at give rigtig god mening at anvende et standardiseret
screeningsværktøj i den familieretlige visitationsproces, da et sådant redskab kan give sagsbe-
handleren et systematisk overblik over, om det er en forældreansvarssag med ingen, få eller man-
ge risikofaktorer. Et screeningsværktøj kan således fungere som hjælperedskab, der kan øge kva-
liteten i sagsbehandlingen, men det kan aldrig overflødiggøre sagsbehandlerens mere grundige og
indsigtsfulde undersøgelse af familiernes forhold. Vi vil også bemærke, at vi, ud fra analyserne af
langstrakte familieretlige sagsforløb, ved, at konflikter både kan op- og nedtrappes gennem en
lang proces. Derfor forekommer det væsentligt, at et differentieringsredskab ikke endegyldigt pla-
cerer borgeren i en bestemt kasse, men at det bliver administreret fleksibelt, så borgeren eller
familien kan bevæge sig fra ét sagsbehandlingsspor til et andet.
De foreløbige erfaringer fra Norge og Australien om udvikling af screeningsværktøjer viser, at det
ikke er noget, man kan implementere fra den ene dag til den anden. Hvis man ønsker at få et
kraftfuldt værktøj, der kan differentiere mellem de familieretlige sager og tilgodese, at centrale
risikofaktorer bliver identificeret, må der først foregå et teoretisk udviklingsarbejde, som derefter
operationaliseres til et praktisk værktøj. Et sådant værktøj bør derefter testes og evalueres i min-
dre undersøgelsesudvalg. Efter justering kan værktøjet derefter implementeres i et noget større
udvalg, mens der samtidig foretages observationer i en kontrolgruppe, der fungerer som ’treatment
as usual’. Denne procedure kan give indsigt i, hvorvidt screeningsværktøjet har de ønskede effek-
ter, fx i forhold til at få indfanget de rigtige klientgrupper, få nedbragt sagsbehandlingstiden eller få
dæmmet op for, at en sag bliver genrejst vedvarende gange. I løbet af denne procedure bør man
135
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
også validere de spørgerækker, der indgår i værktøjet for at belyse, om besvarelserne afspejler
den tiltænkte hensigt. Først herefter bør en egentlig udrulning af værktøjet finde sted.
Indføring af screeningsværktøjer i den familieretlige praksis er en spændende tanke, som kan
befordre den faglige kvalitet i den familieretlige praksis, men det forudsætter altså et omhyggeligt
forarbejde, hvis det skal realiseres med succes.
136
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
12 PERSPEKTIVER FOR PRAKSIS
I denne undersøgelse har vi indkredset, hvad der karakteriserer de mere komplekse forældrean-
svarssager i forhold til de mindre komplekse sager. Med et afsæt i viden fra eksisterende studier
om højkonfliktskilsmisser konstruerede vi en model, som blev testet empirisk i et dansk datasæt,
bestående af nyoprettede forældreansvarssager. Analysen viste, at man kan opdele de nye foræl-
dreansvarssager i fire kategorier. I en gruppering af ’lavkonflikte’ sager, som udgør et mindretal af
de nye sager (ca. 30 pct.), synes der at være et godt samarbejdspotentiale, og disse forældre kan
formodentlig klare sig med mindre indgribende tiltag (fx information om samarbejdsaftaler, åben
rådgivning, konflikthåndtering/mediaton eller kurser). De øvrige tre sagskategorier, ’de højkonflikte’
(ca. 40 pct.), ’sager med påstand om utilstrækkelig omsorg’ (ca. 20 pct.), og ’sager med voldspro-
blematikker’ (ca. 10 pct.), fordrer efter al sandsyndighed en mere håndholdt og skræddersyet
sagsbehandlingsstilgang. Vi kan, inden for den aktuelle undersøgelsesramme, ikke afgøre, hvilke
indsatser der virker bedst i forhold til disse målgrupper af forældre, men vi har peget på, at der på
et tidligt tidspunkt i sagsforløbet bør foretages en systematisk kortlægning af, hvad der faktisk er
på spil i disse familier.
Tilknytningsteori forekommer at indtage en central placering i den familieretlige forståelse af bar-
nets bedste og i tænkningen om børns ret til kontakt med begge forældre. I gennemgangen af de
mest komplekse sager har vi set idéer om børns tilknytningsbehov blive udlagt på en til tider gan-
ske bastant måde i den familieretlige praksis og uden tilstrækkelig sensitivitet for omsorgskontek-
stens betydning. I undersøgelsen har vi peget på nødvendigheden af at udvide forståelsen af,
hvad der påvirker børns trivsel. Vi har vist, at skilsmissebørn, der er involveret i familieretlige kon-
flikter, gennemgående er mere risikoudsatte, end børn i almindelighed er. Det gælder ikke mindst
for børn, som er involveret i de mere komplekse forældreansvarssager, hvor der ofte forekommer
flere alvorlige risikofaktorer. Vores resultater peger da også på, at mange af disse børn er i mistri-
vsel. Disse resultater lægger op til, at man ikke udelukkende fokuserer på den snævre forælder-
barn-relation, men vurderer omsorgskvaliteten i en bredere kontekst.
I undersøgelsen argumenterer vi således for, at det kan være nyttigt for praksis at operere ud fra
en risiko- og beskyttelsesfokuseret tilgang, hvor man, ved hjælp af strukturerede værktøjer, identi-
ficerer, kortlægger og graderer, hvilke risiko-og beskyttelsesfaktorer der er til stede hos det på-
gældende barn og i hans eller hendes familie. En sådan tilgang kan bidrage til at bringe eventuelle
problemer frem på et tidligt tidspunkt i sagens forløb, og kvalificere hvilken sagsbehandlingstilgang
der er mest velegnet, samt hvilke indsatser eller tiltag der kan tilbydes. Det kan alt andet lige ska-
be et godt fundament for at finde en god løsning på sagen. En struktureret og systematisk kort-
lægningspraksis, der er funderet på tydeligt definerede risikofaktorer, vil ideelt medføre, at to prak-
tikere, uafhængigt af hinanden, vil nå frem til samme resultater om, hvad der er på spil i familien.
Det må formodes at øge retssikkerheden for barnet og familien.
Fordi undersøgelsesinteressen her særligt har fokuseret på, hvordan man kan differentiere mellem
forskellige slags forældreansvarssager på et tidligt tidspunkt i sagsforløbet, har vi primært opholdt
os ved et udvalg af alvorlige forskningsbaserede risikofaktorer i barnets omsorgsmiljø, som man
ved kan opbyde en sikkerhedsrisiko eller være skadelige for børns udviklingsveje. Vi har desuden
fremhævet, at barnets alder og særlige behov bør være opmærksomhedspunkter. Endelig har vi
observeret, at forældrerelationer, der er funderet på et meget spinkelt grundlag, kan udfordre en
smidig løsning af den familieretlige sag. I forhold til anvendelse af en risiko- og beskyttelsesfoku-
seret arbejdsmetode er det imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at der kan optræde andre end
137
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
de her beskrevne risikofaktorer hos barnet eller i dets omsorgsmiljø. Ligeledes må det indgå i vur-
deringen, hvilke faktorer der kan beskytte barnet.
Vi vurderer, at en tidlig og systematisk opsporing af væsentlige risikofaktorer i forældreansvarssa-
gerne vil kunne bidrage til at forbedre kvaliteten i behandlingen af sagerne, så de med relevante
faglige kompetencer bedre kan løses til gavn for barnets trivsel. Samtidig har vores gennemgang
af de meget komplekse forældreansvarssager også vist, at virkeligheden langtfra er statisk. Sager,
der i starten forekommer relativt uproblematiske, kan med tiden udvikle sig til at blive ganske kom-
plekse og yderligere blive kompliceret af, at myndighederne på området agerer ud fra forskellige
rationaler og logikker. Derfor forekommer det også væsentligt, at det tværsektorielle samarbejde
om familierne styrkes.
138
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
LITTERATUR
Ainsworth, M.D.S., M.C. Blehar, E. Waters & S.N. Wall (1978):
Patterns of attachment.
Hillsdale,
NJ: Erbaum.
Amato, P.R. (2010): “Research on divorce: Continuing trends and new developments.”
Journal of
marriage and family,
72(3), 650-666.
Amato, P.R. (2005): “The impact of family formation change on the cognitive, social, and emotional
well-being of the next generation.”
The future of children,
15(2), 75-96.
Amato, P.R. & C. Dorius (2010): ”Fathers, Children and Divorce.” I: M.E. Lamb (red..):
The Role of
the Father in Child Development
(4th ed.). New York: Wiley.
Amato, P.R. & J.G. Gilbreth (1999): “Nonresident Fathers and Children’s Well-Being: A Meta-
Analysis.”
Journal of Marriage and Family,
61(3), s. 557-573.
Anderson, S.R., S.A. Anderson, K.L. Palmer, M.S. Mutchler & L.K. Baker (2010): “Defining high
conflict.”
The American Journal of Family Therapy, 39(1),
11-27.
Ankestyrelsen (2014):
Køreplan om samarbejdet mellem kommunerne og Statsforvaltningen i de
meget konfliktfyldte sager (det særlige spor).
København.
Armour, C., A. Elklit & M.N. Christoffersen (2014): “A latent class analysis of childhood maltreat-
ment: Identifying abuse typologies.”
Journal of Loss and Trauma, 19(1),
23-39.
Austin, W.G. (2001): “Partner violence and risk assessment in child custody evaluations.”
Family
Court Review, 39(4),
483-496.
Bancroft, L. & J.G. Silverman (2002):
The batterer as parent: The impact of domestic violence on
family dynamics.
Thousand Oaks, CA: Sage.
Baum, N. (2004): “Typology of post-divorce parental relationships and behaviors.”
Journal of Di-
vorce & Remarriage,
41(3-4), 53-79.
Beck, C.J., E.R. Anderson, K.L. O’Hara, & G.A.H. Benjamin (2013): “Patterns of intimate partner
violence in a large, epidemiological sample of divorcing couples.”
Journal of family psychology,
27(5), 743.l
Birnbaum, R. & N. Bala (2010): “Toward the Differentiation of High‐Conflict Families: An Analysis
of Social Science Research and Canadian Case Law.”
Family Court Review, 48(3),
403-416.
Booth, A. & P.R. Amato (2001): “Parental Predivorce Relations and Offspring Postdivorce Well-
Being.”
Journal of Marriage and the Family,
63:197–212.
Bow, J.N. & P. Boxer (2003): “Assessing allegations of domestic violence in child custody evalua-
tions.”
Journal of Interpersonal Violence,
18(12), 1394-1410.
Bowlby, J. (1982): “Attachment and loss: Retrospect and prospect.”
American Journal of Ortho-
psychiatry, 52(4),
664.
Bream, V. & A. Buchanan (2003): “Distress among children whose separated or divorced parents
cannot agree arrangements for them.”
British Journal of Social Work,
33(2), 227-238.
139
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Broberg, A. (2005):
Klinisk børnepsykologi. Udvikling på afveje.
København: Hans Reitzels Forlag.
Bronfenbrenner, U. (1979):
The Ecology of Human Development.
Cambridge: Harvard University
Press.
Brownridge, D.A., K.L. Chan, D. Hiebert-Murphy, J. Ristock, A. Tiwari, W.C. Leung & S.C. Santos
(2008): “The Elevated Risk for Non-Lethal Post-Separation Violence in Canada. A Comparison
of Separated, Divorced, and Married Women.”
Journal of Interpersonal Violence, 23(1),
117-
135.
Buchanan, A. (2014): “Risk and Protective Factors in Child Development and the Development of
Resilience.”
Open Journal of Social Sciences,
2, 244-249.
Buchanan, C., E. Maccoby & S. Dornbusch (1991): “Caught between parents: Adolescents’ expe-
rience in divorced homes.”
Child Development,
62, 1008–1029.
Buckley, H., S. Whelan & N. Carr (2011): “Like waking up in a Franz Kafka novel’: service users’
experiences of the child protection system when domestic violence and acrimonious separa-
tions are involved.”
Children and Youth Services Review,
33 (1), 126–133.
Børns Vilkår (2016):
’Børn i komplekse skilsmisser’.
København: Valby.
Børns Vilkår & Egmontfonden (2015): ’Jeg
er træt af at være deres brevdue’.
Valby: Børns Vilkår.
Med tilhørende tabelmateriale. København: Valby.
Cash, S.J. (2001): “Risk assessment in child welfare: The art and science.”
Children and Youth
Services Review,
23(11), 81 l-830, 2001.
Cashmore, J.A. & P.N. Parkinson (2011): “Reasons for disputes in high conflict families.”
Journal
of Family Studies, 17(3),
186-20.
Christoffersen, M.N. (2010):
Børnemishandling i hjemmet.
København: SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd.
Christoffersen, M.N. (1996):
Opvækst med arbejdsløshed.
København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
Cohen, O. & Z. Levite (2012): “High‐conflict divorced couples: combining systemic and psychody-
namic perspectives.”
Journal of Family Therapy,
34(4), 387-402.
Dahl, K.M. (2014):
Frihed, lighed og fællesskab i teenagefamilien: sociologiske kategoriseringer af
familiepraksis i børnenes teenageår samt analyser af årsager til og konsekvenser af familiers
praksis.
København: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Dahl, K.M. & M. Bisgaard (2016):
Midtvejsevaluering af ’Forældre sammen – hver for sig’.
Køben-
havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Dalton, C. (1999): ”When paradigms collide: Protecting battered parents and their children in the
family court system.”
Family and Conciliation Court Review,
37, 273-296.
Danmarks Statistik (2017): ‘Færre børn bliver delebørn’.
Nyt fra Danmarks Statistik,
nr. 220.
Dansk Stalking Center: http://www.danskstalkingcenter.dk/
140
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Davis, G. (2015): “A Systematic Approach to Domestic Abuse–Informed Child Custody Decision
Making in Family Law Cases.”
Family Court Review, 53(4),
565-577.
Donner, M.B. (2006): “Tearing the child apart: The contribution of narcissism, envy, and perverse
modes of thought to child custody wars.”
Psychoanalytic Psychology,
23(3), 542.
Dubowitz, H. & Depanfilis (2000):
Handbook for child protection practice:
Sage Publication.
Edleson, J.L. (1999): “The overlap between child maltreatment and woman battering.”
Violence
Against Women, 5,
134-154.
Ejnæs M. & M. Gørtz (2017): i Svendsen, I.L. (red):
Den svære beslutning.
Metropol: Skriftserie nr
19.
Ellis, D. & N. Stuckless (2006): “Domestic violence, DOVE, and divorce mediation.”
Family Court
Review,
44(4), 658-671.
Emery, R.E. (1999):
Marriage, divorce, and children’s adjustment
(2nd ed.). Thousand Oaks, CA:
Sage.
Familiestyrelsen (2011): ”Sagskatalog. Tunge samværsager (vold, grænseoverskridende handlin-
ger og samarbejdschikane mv.).” Bilag 6 til
Evaluering af forældreansvarsloven.
Felitti, V.J., R.F. Anda, D. Nordenberg, D.F. Williamson, A.M. Spitz, V. Edwards & J.S. Marks
(1998): “Relationship of childhood abuse and household dysfunction to many of the leading
causes of death in adults: The Adverse Childhood Experiences (ACE) Study.”
American jour-
nal of preventive medicine, 14(4),
245-258.
Fidler, B.J., N. Bala & M.A. Saini (2012):
Children who resist post-separation parental contact: A
differential approach for legal and mental health professionals.
Oxford University Press.
Freij B. (2006):
Studiehandledning till boken Risk och prognos i socialt arbete med barn.
Forsk-
ningsmetoder och resultat.
Geffner, R., L. Conradi, K. Geis & M.B. Aranda (2009): „Conducting child custody evaluations in
the context of family violence allegations: Practical techniques and suggestions for ethical
practice.”
Journal of Child Custody, 6(3-4),
189-218.
Geffner, R., P.G. Jaffe & M. Sudermann (red.) (2000):
Children exposed to domestic violence:
Current research, interventions, prevention, & policy development.
Binghamton, NY: Haworth
Press.
Gilmour, G.A. (2004):
High-conflict separation and divorce: Options for consideration.
Department
of Justice Canada.
Goisis, A., B. Ozcan & W. Sigle (2016): Child outcomes after parental separation: variations by
contact and court involvement.
Goldstein, M.L. (2016):
Handbook of Child Custody
(s. 305-322). Springer International Publishing.
Haddad, L., K.D. Phillips & J.M. Bone (2016): “High-Conflict Divorce: A Review Of The Literature.”
American Journal of Family Law,
vol. 29 Issue 4, s. 243-258.
141
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Hamilton, L.H.A., P.G. Jaffe & M.J. Campbell (2013): “Assessing Children’s Risk for Homicide in
the Context of Domestic Violence.”
Fam Viol
(2013) 28: 179.
Hardesty, J.L. & L.H. Ganong (2006): “How women make custody decisions and manage co-
parenting with abusive former husbands.”
Journal of Social and Personal Relationships,
23(4),
543-563.
Harrison, C. (2006): “Damned if you do and damned if you don't: The contradictions between pri-
vate and public law.” I: C. Humphreys & N. Stanley (red.):
Domestic violence and child protec-
tion: Directions for good practice
(s.
137−154).
London: Jessica Kingsley.
Helland, M.S. & I. Borren (2015):
Foreldrekonflikt; identifisering av konfliktnivåer, sentrale kjenne-
tegn og risikofaktorer hos høykonfliktpar.
Oslo
Hestbæk, A.-D., C. Mattsson & A.R. Andersen (2008):
11-åriges hverdagsliv og trivsel. Resultater
fra SFI’s forløbsundersøgelser af årgang 1995.
København: SFI – Det Nationale Forsknings-
center for Velfærd, 08:16.
Hester, M. & L. Radford (1996):
Domestic violence and child contact arrangements in England and
Denmark.
Bristol: Policy Press
Hetherington, E.M. (1999): “Should we stay together for the sake of the children?” I: E.M. Hether-
ington (red.):
Coping with divorce, single parenting, and remarriage
(s. 93–116). Mahwah, NJ:
Erlbaum.
Hetherington, E.M. & M. Stanley-Hagan (1999): “The Adjustment of Children with Divorced Par-
ents: A Risk and Resiliency Perspective.”
Journal of Child Psychology & Psychiatry & Allied
Disciplines,
40(1), 129.
Hetherington, E. M. & W.G. Clingempeel (1992): “Coping with marital transitions: A family systems
perspective.”
Monographs of the Society for Research in Child Development, 57.
Holden, G.W., R. Geffner & E.N. Jouriles (red.). (1998):
Children exposed to marital violence:
Theory, research, and applied issues.
Washington DC: American Psychological Association.
Holt, H., M. Nygaard Christoffersen, M. Hedemark Poulsen, S. Bengtsson & H.B. Bach (2017):
Overgreb mod børn og unge med handicap. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for velfærd.
Holtzworth‐Munroe, A., C.J. Beck & A.G. Applegate (2010): “The mediator's assessment of safety
issues and concerns (MASIC): A screening interview for intimate partner violence and abuse
available in the public domain.”
Family Court Review,
48(4), 646-662.
Jaffe, P.G., K. Scott, A. Jenney, M. Dawson, A.L. Straatman & M. Campbell (2014):
Risk factors
for children in situations of family violence in the context of separation and divorce.
Jaffe, P.G., D. Ashbourne & A.A. Mamo (2010): “Early identification and prevention of parent–child
alienation: A framework for balancing risks and benefits of intervention.”
Family Court Review,
48(1), 136-152.
Jaffe, P.G., J.R. Johnston, C.V. Crooks & N. Bala (2008): “Custody disputes involving allegations
of domestic violence: Toward a differentiated approach to parenting plans.”
Family Court Re-
view,
46(3), 500-522.
142
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Jaffe, P.G., C.V. Crooks & N. Bala (2009): “A framework for addressing allegations of domestic
violence in child custody disputes.”
Journal of Child Custody, 6(3-4),
169-188.
Jaffe, P.G. & M. Juodis (2006): “Children as victims and witnesses of domestic homicide: Lessons
learned from domestic violence death review committees.”
Juvenile and Family Court Journal,
57(3), 13-28.
Jaffe, P.G. & C.V. Crooks (2005):
Understanding women’s experiences parenting in the context of
domestic violence: Implications for community and court-related service providers.
Washing-
ton, DC:
Violence Against Women
Online Resources.
Jaffe, P.G., L.L. Baker & A.J. Cunningham (red.) (2004):
Protecting children from domestic vio-
lence: Strategies for community intervention.
Guilford Press.
Jaffe, P.G., C.V. Crooks & S.E. Poisson (2003): “Common misconceptions in addressing domestic
violence in child custody disputes.”
Juvenile and Family Court Journal,
54, 57–67.
Jensen, H.A.R., K. Juel & O. Ekholm (2016):
Alkohol i Danmark 2015: Vaner, skader på andre og
holdninger.
København: Statens Institut for folkesundhed
Jevne, K.S. (2017):
Barnevernssaker med foreldrekonflikter. Forhandlinger om problemforståelser
og handlingsrom når det er bekymringer for barn som har to hjem.
Oslo: Oslo Universitet.
Jevne, K.S. & A. Andenæs (2015):
Parents in high
conflict custodial cases: negotiating shared
care across households. Child & Family Social Work.
Johnson, M.P. (2006): “Conflict and control: Gender symmetry and asymmetry in domestic vio-
lence.”
Violence against women,
12(11), 1003-1018.
Johnson, M.P. & J.M. Leone (2005): “The differential effects of intimate terrorism and situational
couple violence: Findings from the National Violence Against Women Survey.”
Journal of Fam-
ily Issues,
26, 322–349.
Johnston, J. R. (2006): “A Child-Centered Approach to High-Conflict and Domestic-Violence Fami-
lies: Differential Assessment and Interventions”
Journal of Family Studies, 12(1),
15-35.
Johnston, J.R. (1994): “High-conflict divorce.”
The future of children,
165-182.
Johnston, J.R. & N.V. Steegh (2013): “Historical trends in family court response to intimate partner
violence: Perspectives of critics and proponents of current practices.”
Family Court Review,
51(1),
63-73.
Johnston, J.R., V. Roseby & K. Kuehnle (2009):
In the name of the child: A developmental ap-
proach to understanding and helping children of conflicted and violent divorce.
Springer Pub-
lishing Company.
Johnston, J.R. & L.E. Campbell (1988):
Impasses of divorce.
New York.
Justitsministeriet (2014):
Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne
2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering.
København: Justitsministeriet.
Kalmijn, M. & A.R. Poortman (2006): “His or her divorce? The gendered nature of divorce and its
determinants.”
European sociological review, 22(2),
201-214.
143
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Kaspiew, R., M. Gray, R. Weston, L. Moloney, K. Hand, L. Qu. & J. Deblaquiere (2009):
Evaluation
of the 2006 family law reforms.
Melbourne: Australian Institute of Family Studies.
Kelly, J.B. (2012): “Risk and protective factors associated with child and adolescent adjustment
following separation and divorce: Social science applications”. I: K. Kuehnle & L. Drozd (red.),
Parenting plan evaluations: Applied research for the family court
(s. 49–85). London: Oxford
University Press.
Kelly, J.B. (2003a): “Changing Perspectives on Children's Adjustment Following Divorce A View
from the United States.”
Childhood,
10(2), 237-254.
Kelly, J.B. (2003b): “Parents with Enduring Child Disputes: Multiple Pathways to Enduring Dis-
putes.”
Journal of Family Studies,
9(1), 37-50.
Kelly, J.B. & R.E. Emery (2003): “Children's adjustment following divorce: Risk and resilience per-
spectives.”
Family Relations, 52(4),
352-362.
Kelly, J.B. & M.P. Johnson (2008): “Differentiation among types of intimate partner violence: Re-
search update and implications for interventions.”
Family court review,
46(3), 476-499.
Kelly, J.B. & J.R. Johnston (2001): “The alienated child: A reformulation of parental alienation syn-
drome.”
Family Court Review,
39(3), 249-266.
Kitterød, R.H., J. Lyngstad, E.H. Nymoen & K.A. Wiik (2014): ”Flere barn har delt bosted.” I:
Øko-
nomiske Analyser,
SSB Statistics Norway, Oslo.
Koch, K. (2000):
Når mor og far mødes i retten. Barnefordeling og samvær.
Rapport 13/00. Oslo:
Nova.
Koch-Nielsen, I. (1983):
Skilsmisser.
København: Socialforskningsinstituttet.
Kuehnle, K.F. & L.M. Drozd (2012): ”Evidence-based practice.”
Parenting plan evaluations: Ap-
plied research for the family court,
577-582.
Lagerberg D. & C. Sundelin (2000):
Risk och prognos i socialt arbete med barn.
For-
skningsmetoder och resultat. Gothia.
Lamb, M.E. (red.) (2010):
The Role of the Father in Child Development
(4th ed.). New York: Wiley.
Lemon, N. (2000): ”Custody and visitation trends in the United States in domestic violence cases.
Journal of Aggression.”
Maltreatment & Trauma,
3(1), 329–343.
Lev uden vold – Den nationale enhed for mod i nære relationer: https://levudenvold.dk/
Lippe, A. von der & S.R. Wilkinson (red.) (2005):
Risikoudvikling. Tilknytning, omsorgssvigt og
forebygging.
Oslo: Nova (7/2005).
Lindeberg, N.H. & K. Iversen (2017):
Kortlægning af kommunernes indsats for brudte familier,
København, KORA.
Liversage, A. & M.H. Ottosen (2017): “Out of Touch.”
NJMR, 38-46.
Maccoby, E. & R. Mnookin (1992):
Dividing the child: Social and legal dilemmas of custody.
Cam-
bridge, MA: Harvard University Press.
144
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Malcore, S.A., J. Windell, M. Seyuin & E. Hill (2009): “Predictors of continued conflict after divorce
or separation: Evidence from a high-conflict group treatment program.”
Journal of Divorce &
Remarriage,
51(1), 50-64.
McCutcheon, A.L. (1987):
Latent class analysis.
Beverly Hills, CA: Sage
.
McIntosh, J.E., J. Lee & C. Ralfs (2016): “The family law doors: Research and practice updates.”
Family Matters,
(98), 34.
Mødrehjælpen: https://moedrehjaelpen.dk/.
Neale, B., A. Wade & C. Smart (1998):
"I Just Get on with It": Children's Experiences of Family Life
Following Parental Separation Or Divorce.
Centre for Research on Family, Kinship & Child-
hood. Department of Sociology and Social Policy, University of Leeds.
Nellemann, J. (1882):
Ægteskabsskilsmisse ved kongelig Bevilling. En retshistorisk Undersøgelse.
Kjøbenhavn 1882. 130 SS.
Historisk Tidsskrift, 5.
O’Daugherty Wright, M. (red.) (2007):
Childhood emotional abuse: Mediating and moderating pro-
cesses affecting long-term impact.
New York, NY: Taylor & Francis.
Oldrup, H.H., Christoffersen, M.N., I.L. Kristiansen & S.V. Østergaard (2016):
Vold og seksuelle
overgreb mod børn og unge i Danmark 2016.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-
færd.
Olsen, R.F. (2013):
Invisible Consequences of Punishment.
Forlaget Politica.
O’Sullivan, C. (2000): “Estimating the population at risk for violence during child visitation.”
Dome-
stic Violence Report, 5(5),
65-66.
Ottosen, M.H. (2016b):
Delebørn – det vi ved, det vi gør og det børnene siger.
København: Aka-
demisk Forlag.
Ottosen, M.H. (2016a):
Analyse af udviklingen i familieretlige konflikter.
København: SFI – Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, M.H. (2014): “Long-term impacts of early paternal involvement”. I: T. Rostgaard & G.
Eydal:
Fatherhood and father care - Policies, practises and discourses in the Nordic countries.
Polity Press.
Ottosen, M.H. (2004):
Samvær til barnets bedste. Om regler og praksis på samværsområdet.
Kø-
benhavn: Socialforskningsinstituttet
Ottosen, M.H. (2000):
Samboskab, ægteskab og forældrebrud.
København: SFI – Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, M.H. (1999):
Børnesagkyndig rådgivning. Evaluering af et forsøg i to statsamter.
Køben-
havn: Socialforskningsinstituttet.
Ottosen M.H., D. Andersen, K.M. Dahl, M. A.T. Hansen, Lausten, S. Vernstrøm (2014).
Børn og
unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014.
København, SFI – Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd 14/30.
Ottosen, M.H., A. Liversage & R.F. Olesen (2014):
Skilsmissebørn med etnisk minoritetsbaggrund.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
145
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Ottosen, M.H. & S. Stage (2012):
Delebørn i tal. En analyse af skilsmissebørns samvær baseret
på SFI’s børneforløbsundersøgelse.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for
Velfærd.
Ottosen, M.H. & S. Stage (2011):
Dom til fælles forældremyndighed. En evaluering af forældrean-
svarsloven.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, M.H., D. Andersen, L.P. Nielsen, M. Lausten & S. Stage (2010):
Børn og unge i Dan-
mark. Trivsel og velfærd.
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd,
10:20.
Politiken (2014):
Højkonfliktskilsmisser er skjult menneskejagt
(kronik, 01072014),
http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2331072/hoejkonfliktskilsmisser-er-skjult-menneskejagt/.
Pong, S.L. & D.B. Ju (2000): “The effects of change in family structure and income on dropping out
of middle and high school.”
Journal of Family Issues,21(2),
147-169.
Rasmussen, A.W. (2009):
Family Structure Changes and Children's Health, Behavior, and Educa-
tional Outcomes.
Aarhus: Aarhus School of Business, Aarhus University, Department of Eco-
nomics WP 09-15.
Rasmussen, N.; E. Nørregård-Nielsen & N. Westermann-Brændgaard (2016):
Forebyggelse af
drab og dødelig vold i nære relationer.
Rådgivende Sociologer.
Regeringen (2014): Den nationale handleplan mod vold.
Rejmer, A. (2003):
Vårdnadstvister.
Lund Studies in Sociology of Law. Lund: Sociologiska Institu-
tionen.
Saini, M., J.R. Johnston, B.J. Fidler & N. Bala (2016): “Empirical studies of alienation.”
Parenting
plan evaluations: Applied research for the family court,
374-430.
Salem, P. (2009): “The Emergence of Triage in Family Court Services: The Beginning of the End
for Mandatory Mediation?”
Family Court Review, 47(3),
371-388.
Salem, P., D. Kulak & R.M. Deutsch (2006): “Triaging family court services: The Connecticut Judi-
cial Branch's family civil intake screen.”
Pace L. Rev., 27,
741.
Saunders, D.G. (2015): “Research Based Recommendations for Child Custody Evaluation Prac-
tices and Policies in Cases of Intimate Partner Violence.”
Journal of Child Custody,
12:1, 71-
92.
Schandorph, S. & A. Elklit (2013):
Med barnet som gidsel –stalking af mødre.
Syddansk Universi-
tet.
Sheeran, M. & S. Hampton (1999): “Supervised visitation in cases of domestic violence.”
Juvenile
and Family Court Journal,
50, 13-25.
Shonkoff, J.P., A.S. Garner, B.S. Siegel, M.I. Dobbins, M.F. Earls, L. McGuinn & Committee on
Early Childhood, Adoption, and Dependent Care. (2012): “The lifelong effects of early child-
hood adversity and toxic stress.”
Pediatrics, 129(1),
e232-e246.
Skjørten, K. (2005):
Samlivsbrudd og barnefordeling.
Oslo: Gyldendal Norsk Forlag AS.
146
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Social- og Indenrigsministeriet (2016):
Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige
konflikter i familieretlige sager.
Socialstyrelsen (2013):
Voksne som lever med vold i nære relationer – sociale indsatser der virker.
Odense: Socialstyrelsen
Stark, E. (2007):
Coercive control: How men entrap women in personal life.
New York, NY: Oxford
University Press.
Strand, B.H., O.S. Dalgard, K. Tambs, M. Rognerud (2003): “Measuring the mental health status
of the Norwegian population: A comparison of the instruments SCL-25, SCL-10, SCL-5 and MHI-5
(SF-36).”
Nordic Journal of Psychiatry.
Stacer, D.L. & F.A. Stemen (2000): “Intervention for high conflict custody cases.”
American Journal
of Family Law,
14(4), 242-251.
Statens Institut for Folkesundhed (2016):
Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader på andre og
holdninger.
Stewart, R. (2001):
The Early Identification and Streaming of Cases of High-Conflict Separation
and Divorce: A Review.
Ottawa: Department of Justice Canada.
Straus, M.A., S.L. Hamby, S. Boney-McCoy & D.B. Sugarman (1996): “The revised conflict tactics
scales (CTS2) development and preliminary psychometric data.”
Journal of family issues,
17(3), 283-316.
Sudermann, M. & P.G. Jaffe (1999): ”Child witnesses of domestic violence”. I: R.T. Ammerman &
M. Hersen (red.):
Assessment of family violence clinical and legal sourcebook.
New York:
Wiley, s. 343-366.
Sundhedsstyrelsen (2012):
Forebyggelsespakke.
Trinder, L., J. Kellet & L. Swift (2008) “The relationship between contact and child adjustment in
high conflict cases after divorce or separation.”
Child & Adolescent Mental Health,
13 (4), 181–
187.
Vammen, K.S. & M. Christoffersen (2013):
Unges selvskade og spiseforstyrrelse: Kan social støtte
gøre en forskel?
København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Vincent, S., M. Bøg & M.R. Lindberg (2017):
Børn, der oplever vold i familien.
København: SFI –
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Werner E.E. (1996): “Vulnerable but invincible: High risk children from birth to adulthood.”
Europe-
an Child & Adolescent Psychiatry,
5:47-5t.
Wesolowski, K.L., W.M. Nelson III & N.M. Bing (2008): “Relationship Components and Nature of
Postdivorce Parenting Responsibilities among Individuals Going through a Divorce.”
Journal of
Divorce & Remarriage, 49(3-4),
258-271.
Wiik, K.A., R.H. Kitterød, J. Lyngstad & H. Lidén (2015):
Samarbeid mellom foreldre som bor hver
for seg.
SSB rapport 1/2015. Oslo: Statistisk Sentralbyrå.
Zorza, J. (2009): “On Navigating Custody & Visitation Evaluations in Cases With Domestic Vio-
lence: A Judge's Guide.”
Journal of Child Custody,
6:3-4, 258-286.
147
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
Zorza, J. (1995): “How abused women can use the law to help protect their children.” I: E. Peled,
P.G. Jaffe & J.L. Edleson (red.):
Ending the cycle of violence: Community responses to chil-
dren of battered women
(s. 147–169). Thousand Oaks, CA: Sage.
Ådnanes, M., G.M.D. Haugen, H. Jensberg, T.L. Husum & M. Rantalaiho (2011): ”Hva karakterise-
rer vanskelige saker i foreldremekling, og er meklingsordningen godt nok tilpasset? Resultater
fra evaluering av mekling etter ekteskapslov og barnelov.”
Fokus på familien,
40(02), 86-115.
Åsling-Monemi, K., R.T. Nawed & L.Å. Persson (2009): ”Violence against women and the risk of
fetal and early childhood growth impairment: a cohort study in rural Bangladesh”.
Archives of
Disease in Childhood,
94, s. 775-779.
148
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
149
SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren
1808091_0150.png