SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Rapport

FORÆLDREKONFLIKTER EFTER

SAMLIVSBRUDDET

Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager

Mai Heide Ottosen; Karen Margrethe Dahl & Bente Boserup

Forældrekonflikter efter samlivsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i

komplekse forældreansvarssager

e-ISBN: 978-87-7119-471-5

Projekt: 100666

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og

SFI. Centeret er en uafhængig statslig institution, som skal levere viden,

der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opga-

ver som de to hidtidige organisationer.

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

FORORD

Nogle forældrepar, der befinder sig i familieretlige stridigheder om deres børn, kan opleve, at en

række forskellige myndigheder bliver involveret i deres forældreansvarssag. Det er ikke kun be-

sværligt for borgerne, men kan også føre til dobbeltsagsbehandling eller til, at sagerne bliver truk-

ket i unødigt langdrag. Derfor var en del af regeringsgrundlaget i 2016, at det familieretlige system

skulle forenkles og smidiggøres, så man blandt andet i højere grad kan sikre, at sagerne får en

mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Til brug

for disse overvejelser opstod der behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbe-

handlingen kan identificere og udskille de mere komplekse ’højkonfliktsager’ fra de mindre konflikt-

fyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses

som et bidrag til disse overvejelser.

Undersøgelsens overordnede formål er at belyse, hvordan man hensigtsmæssigt kan kategorisere

forældreansvarssager efter problemtyngde, herunder identificere relevante risikofaktorer i de kom-

plekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer menes forhold, som kan øge sandsynligheden

for, at et barn belastes. Undersøgelsen består af fire delanalyser: 1) En litteraturgennemgang af

forskning om ’højkonfliktsager’ og risikofaktorer for skilsmissebørns trivsel; 2) en empirisk analyse,

baseret på en survey blandt 1.034 forældre, der kategoriserer Statsforvaltningens sager ud fra

problemtyngde; 3) en dokumentanalyse, baseret på en gennemgang af et mindre antal meget

komplekse forældreansvarssager, der belyser, hvornår i sagsforløbet der bringes informationer

frem om risikofaktorer, og i forlængelse heraf, hvordan myndighederne handler på sådanne oplys-

ninger; og endelig 4) en gennemgang af erfaringer med at anvende screeningsværktøjer hos fami-

lieretlige myndigheder i lande, som vi plejer at sammenligne os med.

Undersøgelsen er gennemført af seniorforsker Mai Heide Ottosen, der har ledet undersøgelsen,

analytiker Karen Margrethe Dahl samt seniorkonsulent Bente Boserup, der har medvirket i doku-

mentanalysen. Stud.scient. soc. Kathrine Bendixen bidrog i litteratursøgningsfasen.

Til undersøgelsen har været nedsat en følgegruppe, som har kommenteret manuskriptudkastet.

Professor Vibeke Lehmann Nielsen har som referee læst og kommenteret manuskriptet. Vi takker

både følgegruppen og referee for gode og konstruktive kommentarer. En tak skal også rettes til

Statsforvaltningen, som har hjulpet os med at udtrække en række komplekse forældreansvarssa-

ger, og til de forældre, som vi var i kontakt med gennem undersøgelsesprocessen.

Undersøgelsen blev sat i værk på opdrag fra

Børne-

Socialministeriet,

der også har

finansieret den. En tidligere version af delanalyse 2 er blevet udgivet i SFIs arbejdsnotatserie.

København, oktober 2017

Torben Tranæs

INDHOLD

SAMMENFATNING ............................................................................................................ 7

UNDERSØGELSENS FORMÅL ............................................................................. 15

Baggrund ............................................................................................................................... 15

Formål ................................................................................................................................... 16

Det kan de fire delanalyser bidrage med .............................................................................. 16

Om begrebet ’højkonfliktsager’ ............................................................................................. 17

Rapportens gang ................................................................................................................... 18

FORSKNING OM KOMPLEKSE FAMILIERETLIGE SAGER ................................. 19

Indledning .............................................................................................................................. 19

Temaer og dynamikker i højkonfliktsager ............................................................................. 19

Analyser om faktorer, der prædikerer langstrakte sagsforløb i det familieretlige system ..... 27

Opsamling og syntese........................................................................................................... 27

RISIKOUDSATHED HOS BØRN I FAMILIERETLIGE KONFLIKTER .................... 31

Indledning .............................................................................................................................. 31

Centrale risikofaktorer for børn generelt ............................................................................... 32

Prævalens: risikofaktorer blandt forskellige udsnit af danske børn ...................................... 33

Risikofaktorer for skilsmissebørn generelt ............................................................................ 39

Er børn i familieretlige sager mere risikoudsatte end andre skilsmissebørn? ...................... 43

Opsamling og syntese........................................................................................................... 45

KATEGORISERING AF FORÆLDREANSVARSSAGER ....................................... 47

Indledning .............................................................................................................................. 47

Datagrundlag ......................................................................................................................... 47

Variable, der anvendes i kategoriseringen............................................................................ 48

Individuelle og familiemæssige dysfunktioner....................................................................... 50

Statistisk metode ................................................................................................................... 51

Resultater .............................................................................................................................. 52

Opsamling ............................................................................................................................. 54

BAGGRUND, TRIVSEL OG MYNDIGHEDSBEHANDLING I

FORÆLDREANSVARSSAGER .............................................................................. 57

Indledning .............................................................................................................................. 57

Data og metode ..................................................................................................................... 57

Resultater .............................................................................................................................. 63

Opsamling ............................................................................................................................. 72

KOMPLEKSE FORÆLDREANSVARSSAGER: UNDERSØGELSESDESIGN ...... 79

Indledning .............................................................................................................................. 79

Den institutionelle ramme om gennemgangen ..................................................................... 79

Datagrundlag og metode....................................................................................................... 80

KOMPLEKSE SAGER: FORÆLDRES OMSORGSKAPACITET............................ 83

Indledning .............................................................................................................................. 83

Sager med højt konfliktniveau uden andre risici ved sagens start........................................ 83

Sager, hvor den ene forælder udviser tegn på utilstrækkelig omsorgskapacitet .................. 86

Sager, hvor begge forældre udviser nedsat omsorgskapacitet ............................................ 90

Opsamling ............................................................................................................................. 92

KOMPLEKSE SAGER: BØRN, DER ANBRINGES UDEN FOR HJEMMET .......... 93

Indledning .............................................................................................................................. 93

Case 1 ................................................................................................................................... 93

Case 2 ................................................................................................................................... 95

Case 3 ................................................................................................................................... 96

Case 4 ................................................................................................................................... 98

Opsamling og diskussion ...................................................................................................... 99

KOMPLEKSE SAGER: PÅSTANDE OM VOLD OG CHIKANE ............................ 103

Indledning ............................................................................................................................ 103

Om fænomenet vold ............................................................................................................ 104

Datagrundlag ....................................................................................................................... 105

Overordnet karakteristik af sager med voldsproblematikker ............................................... 105

Hvordan får det familieretlige system kendskab til vold og chikane? ................................. 110

Foranstaltninger, når der bliver oplyst om vold eller chikane.............................................. 112

Håndtering af bekymringer for børnenes sikkerhed og velfærd.......................................... 113

De videre undersøgelsesskridt: redskaber i Statsforvaltningens værktøjskasse ............... 117

Opsamling og diskussion .................................................................................................... 120

KOMPLEKSE SAGER: KONKLUSION ................................................................. 123

Barrierer og problemstillinger i det familieretlige system .................................................... 124

Barrierer i myndighedssamarbejdet .................................................................................... 125

ERFARINGER MED SCREENINGSPRAKSIS OG -VÆRKTØJER I ANDRE

LANDE .................................................................................................................. 127

Formål ................................................................................................................................. 127

Fremgangsmåde ................................................................................................................. 127

Resultater af søgningen ...................................................................................................... 128

Gennemgang af resultaterne .............................................................................................. 132

Opsamling og refleksion...................................................................................................... 135

PERSPEKTIVER FOR PRAKSIS.......................................................................... 137

LITTERATUR ................................................................................................................. 139

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 40: Orientering om rapporten: Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager, fra børne- og socialministeren

SAMMENFATNING

Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbin-

delse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene.

Kompleksitetsgraden i sagerne varierer. I nogle tilfælde bliver en sag løst gennem råd og vejled-

ning, fx til at få en samværsaftale sat i værk. I andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge

problemstillinger, der, ledsaget af et ofte højt konfliktniveau mellem forældrene, kan indebære, at

et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder, fx byretten,

fogedretten eller de sociale myndigheder. I sjældne tilfælde ses eksempler på, at børn bliver an-

bragt uden for hjemmet som følge af forældrenes langstrakte og konfliktfyldte skilsmisseforløb.

Baggrunden for denne undersøgelse er, at man vil reformere det familieretlige system. I Danmark

har vi gennem de sidste 200 år haft et dobbeltstrenget familieretligt system, som indebærer, at

nogle konflikt- eller sagstyper bliver løst af en administrativ myndighed (i dag Statsforvaltningen),

mens andre bliver afgjort ved retten. Selv om alle forældreansvarssager i dag starter i Statsforvalt-

ningen, som blandt andet har kompetence til at afgøre tvister om samvær, må forældre gå til ret-

ten, hvis de er uenige om forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet. Det kan forlænge sags-

behandlingstiden unødigt og i nogle tilfælde også føre til dobbeltsagsbehandling. Dertil kommer, at

nogle forældreansvarssager rummer tunge socialretlige problemer, som fordrer samarbejde med

de sociale myndigheder. Det var derfor en del af regeringsgrundlaget fra 2016, at sagerne på det

familieretlige område fremover skulle samles i et mere smidigt og forenklet system, både for at

gøre det mere enkelt for borgerne, og også for at sikre, at sagerne kan få en mere helhedsoriente-

ret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Hensigten er blandt andet –

med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang i samarbejde med de sociale myndigheder – at

forebygge, at de potentielt komplekse og konfliktfyldte sager udvikler sig til meget langstrakte

sagsforløb med mange afgørelser, uden at de reelt bliver lukket til gavn for barnet. Der opstod

derfor et behov for viden om, hvordan man på et tidligt tidspunkt i sagsbehandlingen blandt andet

kan identificere særligt de komplekse ’højkonfliktsager’ og dermed udskille dem fra de mindre kon-

fliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af screeningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses

som et bidrag til dette arbejde.

Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt

kan kategorisere forældreansvarssager efter problemtyngde eller alvorsgrad, og den vil herunder

belyse, hvordan relevante risikofaktorer identificeres og behandles i de komplekse forældrean-

svarssager. Med risikofaktorer mener vi forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn be-

lastes, eller at dets udviklingsbane tager en uheldig retning. Et fokus på risikofaktorer er relevant,

fordi afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Vores arbejde vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en

sags indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan

behandles på en effektiv måde. En kategorisering af sagerne, der blandt andet er funderet på en

tænkning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Idet vi indkredser de ’tunge’ sager, vil

andre – mindre komplekse/konfliktfyldte – sager stå tilbage, som formodentlig fordrer en anden og

mindre omfattende indsats. Den viden, projektet genererer, kan således passes ind i en samlet

kortlægning af, hvordan man i fremtiden kan håndtere forældreansvarssagerne, når de kommer

ind i det familieretlige system. Undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvilke konkrete indsatser

der måtte være mest virkningsfulde i forhold til forskellige slags sagstyper.

Undersøgelsen består af fire delanalyser:

•

Delanalyse 1,

’Viden om komplekse familieretlige sager’,

har, ud fra den eksisterende

forskningslitteratur, til formål at indkredse karakteristika ved og dynamikker i højkonfliktsa-

ger og fokuserer i forlængelse heraf også på, hvad litteraturen udpeger som væsentlige ri-

sikofaktorer for skilsmissebørns velfærd og trivsel.

Delanalyse 2,

’Kategorisering af forældreansvarssager i Statsforvaltningen’,

er baseret på

en empirisk, kvantitativ undersøgelse, som har til formål at sortere Statsforvaltningens sa-

ger ud fra viden om, hvad der karakteriserer højkonfliktsagerne og adskiller disse fra sa-

ger, som er mindre komplekse.

Delanalyse 3, ’Risikofaktorer

og forvaltningspraksis i komplekse sagsforløb’,

er en doku-

mentanalyse, baseret på en gennemgang af sagsakter. Undersøgelsen skal ses som et

supplement til delanalyse 2, idet formålet er at bringe viden frem om dynamikkerne i de

’tunge’ sager, der er blevet behandlet i det såkaldt ’særlige spor’ med både Statsforvalt-

ningens og kommunens involvering. Blandt disse inddrages også sagsforløb, hvor foræl-

drenes konfliktfyldte skilsmisse synes at være en medvirkende årsag til, at børn anbringes

uden for hjemmet. Analysen sætter særligt fokus på, hvornår i sagsforløbet der bringes

bekymringer eller oplysninger frem, som kan være til skade for barnet, og i forlængelse

heraf også på, hvordan Statsforvaltningen eller andre involverede myndigheder handler på

disse informationer.

Delanalyse 4,

’Erfaringer med screeningsværktøjer’,

gennemgår, om familieretlige myn-

digheder i en række lande, som vi plejer at sammenligne os med, bruger screeningsværk-

tøjer som en del af deres praksis, når nye sager kommer ind i systemet.

•

Viden om komplekse familieretlige sager (delanalyse 1)

Forskningslitteraturen om højkonfliktskilsmisser afspejler, at erfaringerne med familieretlige gen-

gangersager ikke er et særskilt dansk fænomen. Også i andre lande er de familieretlige myndig-

heder udfordret af langstrakte sagsforløb, som ikke kun er meget ressourcekrævende for de invol-

verede parter, men også for det familieretlige system.

Forskningsfeltet om højkonfliktskilsmisser er ikke omfattende, og flere forfattere efterspørger en

klarere definition af, hvad ’højkonfliktskilsmisse’ dækker over, ligesom de efterlyser en bedre for-

ståelse af, hvilke forhold der bidrager til fortsatte konflikter. De fleste empiriske undersøgelser er

funderet på mindre datasæt, som fokuserer på afgrænsede temaer, karakteristika og markører ved

de komplekse sager. Nogle studier har fx fokus på forældres kommunikationsstil og ofte høje kon-

fliktniveau, mens andre har peget på, at sagerne ofte handler om forældrenes uoverensstemmel-

ser om omsorgskvaliteten. En ikke ubetydelig del af de udenlandske studier har fremhævet, at der

ofte er en familiehistorik med vold i de komplekse sager. Atter andre har peget på, at man i disse

sager ofte møder forældre, som er individuelt belastede af fx misbrug, psykisk sygdom eller per-

sonlighedsforstyrrelser.

Undersøgelsen samler disse forskellige karakteristika og markører i en stiliseret typologi, der illu-

strerer, hvordan højkonfliktsager adskiller sig fra sager med et lavere konfliktniveau. Samtidig på-

peges det, at vi savner viden om, hvordan disse forskellige karakteristika spiller sammen, og at der

savnes forskning om, hvad en akkumulering af de nævnte karakteristika betyder for en sags for-

løb. Arbejdshypotesen er, at jo flere af de oplistede markører, der optræder i en sag, som således

bidrager til at øge dens kompleksitet, desto større vil sandsynligheden være for, at den får et ved-

varende, langstrakt forløb i det familieretlige system.

Ud fra litteraturen indkredser undersøgelsen en række faktorer, som det vil være hensigtsmæssigt

at screene for, hvis man ønsker at spotte risikoudsatte skilsmissebørn så tidligt som muligt i sags-

behandlingsforløbet. Gennemgangen sondrer analytisk mellem universelle risikofaktorer, som alle

børn kan være udsat for (fx forældres misbrugsproblemer eller familievold), risikofaktorer, der

særskilt gælder for skilsmissebørn (fx et højt konfliktniveau mellem forældrene), og endelig fakto-

rer, som måske er særskilte for børn, der er involveret i familieretlige sager. Der er på baggrund af

den foreliggende gennemgang grundlag for at antage, at børn i familieretlige konflikter er mindst

lige så eksponerede – og på nogle områder endog over-eksponerede – for en række universelle

risikofaktorer, som gælder for alle børn. For skilsmissebørn generelt er det veldokumenteret, at de

i særlig grad kan være belastet af forældrenes høje konfliktniveau og manglende samarbejde. For

så vidt angår børn, der er involveret i familieretlige stridigheder, er det, ud fra den foreliggende

litteratur, svært at drage entydige konklusioner om nye, selvstændige områder for risici, som kan

påvirke børns livsbane ugunstigt.

Forekomst af højkonfliktsager i Statsforvaltningen (delanalyse 2)

Med afsæt i 1.034 besvarelser fra forældre med sager i Statsforvaltningen (helt overvejende før-

stegangshenvendelser) afdækker undersøgelsen, hvordan indkomne forældreansvarssager forde-

ler sig med afsæt i forældrenes selvrapporterede konfliktniveau, samarbejdsrelationer og oplevede

problemer, herunder også oplysninger om forekomst af udvalgte risikofaktorer. Med risikofaktorer

menes, udover et højt konfliktniveau, også bekymringer over, om omsorgen for barnet varetages

utilstrækkeligt, samt individuelle eller familiemæssige problematikker som misbrug, psykisk syg-

dom, fysisk vold og overgreb samt psykisk vold. Der er tale om risikofaktorer, som litteraturen har

vist kan påvirke børns trivsel og velfærd negativt.

Analysen viser, at Statsforvaltningens indkomne sager om forældreansvar falder i omtrent tre næ-

sten lige store kategorier:

•

I 30 pct. af de undersøgte sager er der mindre knaster, uenigheder og uklarheder i forvalt-

ningen af forældreskabet. Der forekommer sjældent risikofaktorer. Forældrene i denne ty-

pe sager har en grundlæggende vilje og et potentiale til samarbejde, og de synes hverken

at have ønske om eller behov for at inddrage andre myndigheder eller professionelle in-

stanser i deres sag. Efter alt at dømme er børnene ikke særskilt belastede.

I 40 pct. af sagerne ser problemet ud til hovedsageligt at være den indbyrdes forældre-

kommunikation. Konfliktniveauet er gennemgående højt, men der optræder oftest ikke an-

dre risikofaktorer, og forældrene betvivler ikke grundlæggende hinandens kapacitet som

forældre. Børnene er lidt hyppigere trivselsmæssigt belastede; efter alt at dømme noget,

men ikke meget, hyppigere end skilsmissebørn gennemsnitligt er.

I de sidste 30 pct. af sagerne optræder der komplekse problemstillinger af forskellig art. I

undersøgelsen opdeles disse sager i to undergrupper:

I ca. 20 pct. af de indkomne sager er bekymringen for barnets velfærd det væsentlige pro-

blem, fordi omsorgsvaretagelsen anfægtes af enten den ene eller begge forældre. Kon-

fliktniveauet er ikke i alle tilfælde meget højt, men en betydelig del af børnene rapporteres

at være trivselstruede. Det er ikke muligt at vurdere, om det skyldes den aktuelle sag, eller

•

om problemerne allerede eksisterede på forhånd. Forældrenes samarbejdskapacitet er

lav, og der rapporteres gennemsnitligt 2,4 risikofaktorer.

I ca. 10 pct. af de indkomne sager forekommer der voldsproblematikker foruden et højt

konfliktniveau og andre risikofaktorer. Der optræder gennemsnitligt fire risikofaktorer i sa-

gerne. Kortlægningen peger på, at en betydelig del af disse børn falder uden for det nor-

male trivselsområde. Ganske mange forældre udviser tegn på psykisk mistrivsel; især

selvrapporteret frygt er påfaldende. Forældresamarbejdet er på nulpunktet. Et flertal af

forældrene har involveret andre myndigheder og instanser i deres sag; en del har også tid-

ligere været i kontakt med Statsforvaltningen, og vi ser også hyppigere, at sagerne bliver

oversendt til retten. Der er med andre ord tegn på, at særligt disse sager kan udvikle sig til

langstrakte forløb i det familieretlige system.

Analysen viser desuden, at der er visse forskelle mellem de i alt fire grupper med hensyn til socio-

økonomiske og familiemæssige karakteristika. Endvidere peger analysen på, at selv om fædre og

mødre på nogle områder synes at have ensartede opfattelser af, hvori problemerne består, så må

man samtidig konstatere, at der er udbredte kønsforskelle i forhold til socialt uønskværdige tema-

tikker som vold, misbrug og forsømmelighed af børnene samt i vurderingen af forældrenes indbyr-

des relation. Mødre betragter gennemgående sagerne med større alvor end fædre: De oplever

hyppigere, at konfliktniveauet er højt, at omsorgen for barnet varetages utilstrækkeligt, at der er

misbrugsproblemer, at der forekommer fysisk vold og overgreb, eller at psykisk vold og chikane er

en del af problemet mellem forældrene. Vi kan således konstatere, at fædre og mødre har ret for-

skelligartede perspektiver på konflikten.

Analysen har, ud fra udvalgte risikofaktorer, tilvejebragt en grov sortering af forældreansvarssa-

gerne i Statsforvaltningen og dermed peget på en metodik til at udskille de tungere sager fra de

lettere. Analysen peger på, at det er frugtbart – såvel for forståelsen af sagernes karakter som for

klassificeringen af dem - at anskue dem efter kompleksitetsgrad: Ud fra de muligheder, som data

tilbød, har der vist sig at være et analytisk potentiale i at foretage optællinger af, hvor mange risi-

kofaktorer der rapporteres om i sagerne. Optælling af risikofaktorer kan således være et redskab

ved en indledende screening af sagerne.

Karakteristika ved komplekse forældreansvarssager (delanalyse 3)

I undersøgelsen foretages en kvalitativ analyse af 23 meget komplekse forældreansvarssager,

som blev behandlet i Statsforvaltningen – og også hos andre myndigheder. De fleste sager havde

stået på gennem en årrække og var fortsat verserende på analysetidspunktet.

Gennemgangen af sagerne viser, at de har - undertiden utroligt - store omkostninger for de invol-

verede forældre og børn. Undersøgelsen viser eksempler på forældre, der ved sagens start frem-

står som gode og omsorgsfulde forældre, men som gennem sagsforløbet bliver undermineret i

deres forældrekapacitet og derfor ikke længere er i stand til at drage omsorg for eller beskytte

deres børn. Gennemgående bliver børnene i tiltagende grad belastet af at være udspændt i foræl-

drenes konflikt, og der vises også eksempler på indgribende, iværksatte foranstaltninger i forhold

til børn, som ser ud til at få en kontraproduktiv effekt. Ofte ageres der ikke ud fra en fagligt funde-

ret risikovurdering af, hvad der kan belaste børn; der handles først, når skaden er sket. Samtidig

er sagerne meget omkostningstunge for det offentlige system. Der anvendes mange ressourcer i

form af medarbejdertimer, retssager, undersøgelser, anbringelser mv., uden at det nødvendigvis

fører til et godt resultat for børnene.

Forhold hos familierne

Et særskilt formål med den kvalitative analyse er at identificere risikofaktorer, karakteristika og

forhold hos familierne, som ikke kunne belyses i den kvantitative analyse af forældreansvarssa-

gerne. Analysen peger her særligt på tre karakteristika og forhold hos familierne.

For det første illustrerer sagsakterne, at en svækket omsorgs- eller samarbejdskapacitet materiali-

serer sig på forskellige måder. Vi finder i en række sager fremtrædener hos forældre, som kan

være tegn på dårlig begavelse, begrænsede indfølings- og mentaliseringsevner, eller symptomer

på adfærds- eller personlighedsforstyrrelser. I nogle tilfælde foreligger der psykiatriske diagnoser,

men oftest gør der ikke. Nogle af de samme forældre fremstår samtidig som temmelig rigide, ved-

holdende, kværulerende eller trættekære i deres møde med det familieretlige system. Der ser

således ud til at være en gråzone af individuelt underskud hos nogle forældre, som ikke lader sig

opfange i kategorien ’alvorlig psykisk sygdom’, men som alligevel forekommer at påvirke disses

omsorgs- eller samarbejdskapacitet på en negativ måde.

For det andet ser vi i en påfaldende del af sagerne, at børnene har individuelle udfordringer i form

af skrøbeligheder eller egentlige diagnoser, og at forældrenes forskellige indstillinger til håndtering

af disse udfordringer i nogle tilfælde fremstår som en væsentlig kilde til deres konflikter. I forbin-

delse med en tidlig opsporing af de komplekse sager kan individuelle udfordringer hos børnene

derfor være en faktor, som man bør være opmærksom på.

I forhold til familiekonstellationerne som sådan konstaterer analysen for det tredje, at nogle foræl-

drepar kun har kendt hinanden i kort tid, eller at forholdet er gået i stykker kort tid efter barnets

fødsel. Fundamentet for et fælles forældreskab er meget spinkelt. Disse forældre har ikke meget

fælles at bygge videre på, og i kombination med forekomst af andre alvorlige belastningsforhold (fx

kriminalitet, misbrug, vold) ser vi her, at der ofte er en udpræget grad af mistillid imellem forældre-

ne.

Barrierer i det familieretlige system

Også i sagsbehandlingstilgangen er der barrierer i forhold til at få løst sagerne effektivt. Sagsbe-

handlingsperspektivet i det familieretlige system tager afsæt i det normaliserede og ligeværdige

forældreskab, en norm om forældresamarbejde og en tilgang, der fokuserer på det fremtidsorien-

terede perspektiv. Gennemgangen viser, at der i nogle sager ikke ligger et ’normalt’ familieliv til

grund, eller at forældrenes relation er dysfunktionel eller uopretteligt skadet allerede inden, forhol-

det gik i opløsning. Et bedre kendskab til konteksten for konflikten ville generelt være gavnligt,

men særligt i sager med familievold eller hvor forældrene dårligt kender hinanden, vil det være

betydningsfuldt for sagsbehandlingen at have et mere indgående kendskab til familiehistorikken.

Gennemgangen viser desuden, at det familieretlige system gennem lang tid opretholder forestillin-

gen om forældrene som rationelle aktører, der vil kunne lære at samarbejde. I mange af disse

sager klinger samarbejdsnormen imidlertid hult. Forældrene henvender sig gang på gang til fami-

lieretten, netop fordi de ikke kan samarbejde, men bliver sendt hjem fra Statsforvaltningen med

besked om, at de skal lære at samarbejde; eller de får en dom til fælles forældremyndighed til

trods for, at sagsforløbet tydeligt afspejler, at samarbejdsmulighederne virker udtømte. Sådanne

beskeder og afgørelser bidrager ikke til at skabe ro om barnet. Idealet om det ligeværdige foræl-

dreskab kommer således i de tilfælde til at skygge for børnenes behov for omsorg og stabilitet.

Gennemgangen fremviser videre eksempler på, at den forælder, der virker mest bekymret for bar-

net, udmattes i forsøget på at gøre myndighederne opmærksomme på bekymringen og ikke bliver

mødt med forståelse, men snarere med irritation og mistro. Samtidig lykkes det ikke myndigheder-

ne at stoppe den trættekære forælder, der henvender sig gang på gang. På grundlag af dynamik-

ken i nogle af sagerne finder vi i øvrigt, at det ville kunne fremme beskyttelsen af børnene, hvis

den familieretlige myndighed havde mulighed for at igangsætte en sag af egen drift.

Samtidig med, at der i nogle sager går meget lang tid, inden børnesamtaler finder sted, ser vi i

andre sager tendenser til, at børneinddragelse risikerer at blive gjort til børneansvar. Det kan ske,

hvis børnenes udsagn ikke bliver sat ind i en kontekst og vægtes imod en faglig indsigt i forudsæt-

ningerne for en tryg opvækst. Børneinddragelse er ikke ensbetydende med, at børns udsagn skal

bruges som beslutningsgrundlag uafhængigt af fagpersoners bedømmelse af forældrenes om-

sorgskapacitet.

Endelig peger analysen på, at den værktøjskasse, som i dag findes til at undersøge forholdene

hos forældre og børn, ikke altid synes at være fuldt tilstrækkelig til at belyse sagerne til bunds. Fx

synes de børnesagkyndige undersøgelser at mangle et perspektiv for betydningen af familievold,

og der forekommer også at være behov for mere specialiserede kompetencer til at afdække psy-

kopatologi hos forældre. Desuden peger gennemgangen på, at de undersøgelser af børn eller

forældre, der fungerer som afgørelsesgrundlag for familieretten, kan have en noget svingende

kvalitet.

Barrierer i myndighedssamarbejdet

Sagsgennemgangen rummer mange eksempler på systemer, der ikke samarbejder. Selv om der

udveksles oplysninger om familierne mellem kommune og det familieretlige system, ser samar-

bejdsfladen mellem de to myndigheder, ’det særlige spor’, ikke ud til at være institutionaliseret.

Gennemgangen efterlader ikke indtryk af, at repræsentanter fra det kommunale og det familieretli-

ge system sidder omkring det samme bord for at finde en fornuftig løsning for familien/børnene.

I forhold til udformningen af et fremtidigt familieretligt system forekommer der at være et stort be-

hov for et udstrakt samarbejde, beslutningskoordinering og videndeling mellem det kommunale og

det familieretlige system, lige som der er brug for en stærk faglig indsigt i, hvad fx alvorlig psykisk

sygdom, psykiske forstyrrelser, misbrug, familievold eller andre overgreb kan betyde for børns

trivsel og forældres samarbejdskapacitet. Vi ser en mulighed for at mindske konfliktens belastning

af børnene, hvis myndighederne arbejder med at sikre børnene den nødvendige trivsel og omsorg

og prioriterer deres behov højere end forældrenes rettigheder. Der forekommer således at være et

behov for en mere plastisk og helhedsorienteret tilgang i disse sager, hvor væsentlighed, risiko og

barnets trivsel bør være de centrale begreber.

Erfaringer med screeningsværktøjer (delanalyse 4)

Undersøgelsen belyser internationale erfaringer med at screene sager, når de kommer ind i det

familieretlige system. Analysen er baseret på eksisterende litteratur mv. fra otte lande, som vi i

Danmark plejer at sammenligne os med: Norge, Sverige, England, Holland, USA, Canada, New

Zealand og Australien.

Tanken om at screene de familieretlige sager er ikke ny, men afspejler den udenlandske litteratur.

Argumenterne for at anvende screeningsværktøjer i forældreansvarssager udspringer hovedsage-

ligt af to problemstillinger:



Screening ud fra sikkerhedshensyn: Familie- eller partnervold er en problemstilling i mange

højkonfliktsager, men oplysningen kommer ikke nødvendigvis frem i den familieretlige sags-



behandling. Argumentet er, at da partnervold kan udgøre en sikkerhedsrisiko for voldsudsatte

forældre og børn og efter manges opfattelse også fordrer en anden sagsbehandlingstilgang

end almindelig konfliktløsning, vil systematisk screening for familievold (og eventuelt andre al-

vorlige sikkerhedsrisici) derfor være med til at øge kvaliteten af sagsbehandlingen.

Screening ud fra hensynet til en differentieret sagshåndtering: Et voksende antal familieretlige

sager og vanskeligheder med at få lukket de komplekse forældreansvarssager rejser spørgs-

målet om, hvordan man bedre kan hjælpe familierne. Argumentet er, at man hurtigere vil kun-

ne give familierne en mere individuelt tilpasset og skræddersyet indsats ved at screene sager-

ne for udvalgte problemtyper, når de kommer ind i det familieretlige system (tidlig opsporing). I

denne gren af debatten taler man ikke kun om at screene for familievold og andre sikkerheds-

problemer, men også om at screene for andre risikofaktorer, som indikerer, om der er tale om

en potentiel højkonfliktsag.

Om screeningsprocedurer er blevet implementeret i den familieretlige praksis er en anden sag.

Gennemgangen af de otte lande viser, at der gennemgående forekommer at være opmærksom-

hed på at opspore sager, hvori der er en historie med familievold, mens erfaringer med udvikling af

mere generelle sagsdifferentieringsværktøjer (triagemodeller) synes at være mere begrænsede.

Australien fremtræder, sammen med den amerikanske delstat Connecticut, som undtagelser fra

dette mønster. I Norge er et udviklingsarbejde igangsat.

Ud fra en faglig betragtning forekommer det at give rigtig god mening at anvende et standardiseret

screeningsværktøj i den familieretlige visitationsproces, da et sådant redskab kan give sagsbe-

handleren et systematisk overblik over, om det er en forældreansvarssag med ingen, få eller man-

ge risikofaktorer. Et screeningsværktøj kan fungere som et hjælperedskab, der kan øge kvaliteten i

sagsbehandlingen, men det kan aldrig overflødiggøre sagsbehandlerens mere grundige og ind-

sigtsfulde undersøgelse. Desuden forekommer det væsentligt, at et differentieringsredskab ikke

endegyldigt placerer borgeren i en bestemt kasse, men at det bliver administreret fleksibelt, så

borgeren eller familien kan bevæge sig fra ét sagsbehandlingsspor til et andet. I lyset af de, alt

andet lige, relativt begrænsede erfaringer med screeningsværktøjer i familieretten vil vi anbefale,

at et udviklingsarbejde med og en efterfølgende implementering af et værktøj kommer til at foregå

gradvist for at teste det for forskellige fejlkilder. Desuden vil der, forud for en egentlig udrulning,

være behov for at iværksætte en undersøgelse, der kan belyse, om tiltaget har de ønskede effek-

ter.

UNDERSØGELSENS FORMÅL

Baggrund

Skilsmisse må i dag betragtes som en normal side ved det danske familieliv. Selv om skilsmisse-

processen er en livskrise for både de involverede børn og voksne, ender langt de fleste skilsmis-

sebørn med at klare sig lige så godt som andre børn, og flertallet har forældre, der er i stand til at

samarbejde fornuftigt om barnet (Ottosen, 2016a). Et mindretal af børn kommer dårligere igennem

skilsmisseforløbet og mistrives blandt andet som følge af forældrenes vedvarende konflikter (Otto-

sen, 2016b).

Blandt dagens skilsmisseforældre henvender 25-30 pct. sig til Statsforvaltningen, enten i forbin-

delse med samlivsbruddet eller fordi der senere opstår vanskeligheder i samarbejdet om børnene.

Kompleksitetsgraden i sagerne varierer. I nogle tilfælde bliver en sag løst gennem råd og vejled-

ning, fx til at få en samværsaftale sat i værk. I andre tilfælde er der tale om et kompleks af tunge

problemstillinger, der, ledsaget af et ofte højt konfliktniveau mellem forældrene, kan indebære, at

et sagsforløb strækker sig over lang tid med involvering af forskellige myndigheder. I sjældne til-

fælde ses eksempler på, at børn bliver anbragt uden for hjemmet som følge af forældrenes lang-

strakte og konfliktfyldte skilsmisseforløb.

Baggrunden for denne undersøgelse er, at man vil reformere det familieretlige system. I Danmark

har vi gennem de sidste 200 år haft et dobbeltstrenget familieretligt system, som indebærer, at

nogle konflikt- eller sagstyper bliver løst af en administrativ myndighed (i dag Statsforvaltningen),

mens andre bliver afgjort ved retten (Nellemann, 1882). Selv om alle forældreansvarssager i dag

starter i Statsforvaltningen, som blandt andet har kompetence til at afgøre tvister om samvær, må

forældre gå til retten, hvis de er uenige om forældremyndigheds- eller bopælsspørgsmålet. Det

kan forlænge sagsbehandlingstiden unødigt og i nogen grad også føre til dobbeltsagsbehandling.

Dertil kommer, at nogle forældreansvarssager rummer tunge socialretlige problemer, som fordrer

samarbejde med de sociale myndigheder. Nogle forældrepar, der befinder sig i familieretlige stri-

digheder om deres børn, kan således opleve, at en række forskellige myndigheder bliver involve-

ret i deres forældreansvarssag. Det er besværligt for borgerne. Det var derfor en del af regerings-

grundlaget fra 2016, at sagerne på det familieretlige område skal samles i et mere smidigt og for-

enklet system, som både kan gøre det mere enkelt for borgerne og også sikre, at sagerne får en

mere helhedsorienteret behandling fra starten, der er tilpasset familiernes konkrete behov. Hensig-

ten hermed er blandt andet – med en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang i samarbejde med de

sociale myndigheder – at forebygge, at de potentielt komplekse og konfliktfyldte sager udvikler sig

til meget langstrakte sagsforløb med mange afgørelser, uden at de reelt bliver lukket til gavn for

barnet. Til brug for disse overvejelser opstod der behov for viden om, hvordan man på et tidligt

tidspunkt i sagsbehandlingen blandt andet kan identificere særligt de komplekse ’højkonfliktsager’

og dermed udskille dem fra de mindre konfliktfyldte forældreansvarssager, fx ved hjælp af scree-

ningsværktøjer. Undersøgelsen her skal ses som et bidrag til disse overvejelser.

Ved denne rapports afslutning pågik politiske forhandlinger om en familieretlig reform. Regeringen

havde, forud for forhandlingerne, fremlagt et forslag om, at de mindre komplekse sager skulle be-

handles af Familieretshuset, mens Familieretten skulle behandle de mere komplekse sager.

Formål

Undersøgelsens overordnede formål er at bidrage med viden om, hvordan man hensigtsmæssigt

kan kategorisere forældreansvarssager efter problemtyngde eller alvorlighedsgrad og vil herunder

identificere relevante risikofaktorer i de komplekse forældreansvarssager. Med risikofaktorer me-

ner vi forhold, som kan øge sandsynligheden for, at et barn belastes, eller at dets udviklingsbane

tager en uheldig retning. Et fokus på risikofaktorer er relevant, da afgørelser efter forældreansvars-

loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Arbejdet vil danne baggrund for udvikling af screeningsværktøjer, der kan anvendes i en sags

indledende fase for at sikre, at de potentielt komplekse sager bliver opdaget tidligt og kan behand-

les på en optimal måde. En kategorisering af sagerne, der blandt andet er funderet på en tænk-

ning om risikofaktorer, er et differentieringsinstrument. Idet vi indkredser de ’tunge’ sager, vil andre

– mindre komplekse/konfliktfyldte – sager stå tilbage, som formodentlig fordrer en anden og min-

dre omfattende indsats. Den viden projektet genererer, kan således passes ind i en samlet kort-

lægning af, hvordan man fremtidigt kan håndtere forældreansvarssagerne, når de kommer ind i

det familieretlige system, men undersøgelsen beskæftiger sig ikke med, hvilke konkrete indsatser

der måtte være mest virkningsfulde i forhold til forskellige slags sagstyper.

Det samlede projekt består af fire delanalyser:

•

Delanalyse 1,

’Viden om komplekse familieretlige sager’,

har ud fra den eksisterende

forskningslitteratur til formål at indkredse karakteristika ved og dynamikker i højkonfliktsa-

ger og fokuserer i forlængelse heraf også på, hvad litteraturen udpeger som væsentlige ri-

sikofaktorer for skilsmissebørns velfærd og trivsel.

Delanalyse 2,

’Kategorisering af forældreansvarssager i Statsforvaltningen’,

er baseret på

en empirisk, kvantitativ undersøgelse, som har til formål at tilvejebringe en sortering af

Statsforvaltningens sager ud fra viden om, hvad der karakteriserer højkonfliktsagerne og

adskiller disse fra sager, som er mindre komplekse.

Delanalyse 3,

’Risikofaktorer og forvaltningspraksis i komplekse sagsforløb’,