Ny webportal til seksuelt misbrugte: www.csm-danmark.dk
CSM Centrene er gået sammen om at udvikle en fælles webportal, hvor seksuelt misbrugte,
pårørende, fagpersoner m.fl. får adgang til værdifuld viden.
CSM Centrene, som tilbyder gratis behandling og rådgivning af voksne der har været udsat for seksuelle
overgreb i barndommen, er gået sammen om udviklingen af en fælles webportal. Formålet er at formidle
viden om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og at præsentere centrenes tilbud over for
senfølgeramte, deres pårørende, fagpersoner m.fl.
Med den nye webportal håber CSM Centrene at nå ud til senfølgeramte, der ikke har kendt til centrenes
tilbud samt at tilbyde endnu mere viden til nuværende brugere. Derudover skal webportalen via
vidensformidling gøre det nemmere at være pårørende til senfølgeramte. Fagpersoner, der arbejder med
senfølgeramte i kommunernes jobcentre, socialpsykiatriske tilbud m.m. eller i regionernes psykiatriske
tilbud kan ligeledes få gavn af webportalen. CSM Centrene håber således, at webportalen kan bidrage til et
øget tværfagligt samarbejde og en mere koordineret indsats omkring de senfølgeramte. Hvad angår
privatpraktiserende læger, psykiatere, psykologer, psykoterapeuter m.fl. vil webportalen gøre dem
opmærksom på CSM Centrenes specialiserede og veldokumenterede tilbud, hvorved senfølgeramte i
højere grad sikres adgang til den optimale behandling og rådgivning.
CSM Centrene inviterer hermed til et besøg på den nye webportal 1. oktober 2018: csm-danmark.dk
For kontakt til centrene:
Centerleder CSM Midt Nord, Lone Gerup Adamsen, tlf. 29167696,
Centerleder CSM Øst, Lisbeth Hau, tlf. 40333142,
Centerleder af CSM Syd Behandlingssektionen, Camilla Carlsen Bechsgaard, tlf. 60133020,
ccb@csm-syd-
behandling.dk
Leder af CSM Syd Frivilligsektionen, Susanne Sølvbjerg, tlf. 66146633,
1