SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 359
Offentligt

Børne- og Socialministeriet

Finansministeriet

Notat om SØM, dynamiske effekter og makroøkonomiske

fremskrivninger

Dato

28-06-2018

Indledning

Som opfølgning på aftalen om satspuljen for 2018-2021 har Børne- og Socialministe-

riet i samarbejde med Finansministeriet undersøgt mulighederne for, at den Social-

økonomiske Investeringsmodel (SØM) og modellens resultater kan anvendes som

input til makroøkonomiske fremskrivninger.

I aftalegrundlaget for satspuljeaftalen 2018-2021 fremgår det,

at ”der

k nytter sig gene-

relt en ræk k e udfordringer til at indregne afledte effek ter af offentlige udgifter [i mak ro-

øk onomisk e fremsk rivninger], herunder af udgifter til sociale indsatser. En udbygning

af SØM k an bidrage til at afdæk k e mulighederne for at indregne afledte effek ter af

visse tiltag på socialområdet baseret på k onk rete vurderinger. Børne- og Socialmini-

steriet vil undersøge mulighederne herfor nærmere i samarbejde med Finansministe-

riet og afrapportere i foråret 2018 til satspuljek redsen.”

Dette notat redegør for resultaterne af denne undersøgelse.

På baggrund af de nævnte udfordringer ved at indregne dynamiske effekter af offentli-

ge udgifter har undersøgelsen afventet Finansministeriets rapport

”Regneprincipper

og modelanvendelse

–

dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-

ger”, der blev offentliggjort d. 28. maj 2018. Rapporten belyser forudsætningerne for at

indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer samt de

udfordringer, der er forbundet hermed, jf. også besvarelse af SOU alm. del spørgsmål

198.

Hovedkonklusioner og centrale pointer

Hovedkonklusionerne og de centrale pointer i nærværende undersøgelse er:



Et af de grundlæggende principper for indregning af dynamiske effekter i

makroøkonomiske fremskrivninger er, at der skal være empirisk belæg for ef-

fekterne. Det gælder både for indtægts- og udgiftssiden. I de tilfælde, hvor der

er etableret evidens for de dynamiske effekter, vil de som udgangspunkt kun-

ne lægges ind i beregningerne for de mellemfristede planer som fx 2025-

planen svarende til den måde, man i dag indregner afledte effekter på fx ar-

bejdsudbuddet af ændringer i personbeskatningen. Når konkrete tiltag af øget

offentligt forbrug som oftest ikke leder til indregning af dynamiske effekter,

skyldes dette blandt andet, at der ofte mangler et empirisk grundlag herfor.

Eventuelle skøn for dynamiske effekter af tiltag vil bero på en samlet vurde-

ring af en række elementer, herunder om der som nævnt er et tilstrækkeligt

empirisk belæg for, at der er varige (strukturelle) virkninger af tiltaget. Der vil



SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

også skulle være tale om dynamiske effekter, der kan henføres til afledte ef-

fekter, som påvirker den økonomiske velstand gennem de primære kanaler

for indregning i makroøkonomiske fremskrivninger; arbejdsudbud og produkti-

vitet. Hertil kan afledte effekter på de offentlige finanser principielt indregnes,

for eksempel en varig (strukturel) ændring i trækket på offentlige serviceydel-

ser på socialområdet.



Finansministeriet har ikke én fast model for indregning af dynamiske effekter

af offentligt forbrug. Tiltag under det offentlige forbrug kan være meget for-

skelligartede, og der er ikke empirisk og metodemæssigt grundlag for en ge-

nerelt anvendelig model. Fraværet af en sådan regnemodel udeluk ker imidler-

tid ikke, at der efter en konkret vurdering kan indregnes effekter af konkrete til-

tag, når det faglige grundlag vurderes at være til stede.

Den beregningsramme, der er udviklet i forbindelse med etableringen af SØM,

svarer ikke til en regnemodel for dynamiske (kausale) effekter, der kan danne

grundlag for indregning af sådanne effekter af tiltag på socialområdet, fx i en

makroøkonomisk fremskrivning. Sådan en viden om dynamiske effekter kan

kun fås gennem effektstudier af konkrete indsatser på det sociale område. Det

hænger blandt andet sammen med, at SØM er en budgetøkonomisk model,

der beregner de økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag og indsatser lo-

kalt i en kommune, baseret på antagelser om, hvad effekten af en indsats kan

være.

Etableringen af SØM ændrer derfor ikke på, at der generelt mangler et empi-

risk grundlag for at vurdere eventuelle strukturelle virkninger af konkrete tiltag

på socialområdet. Det vurderes imidlertid, at modellen, herunder en udbyg-

ning af modellens vidensdatabase, fremadrettet kan være med til at styrke fo-

kus på at tilvejebringe dette empiriske grundlag ved at synliggøre behovet

herfor. Med modellen er der desuden etableret en økonom- og socialfaglig

ramme for at drøfte og vurdere direkte og afledte økonomiske konsekvenser

af tiltag på socialområdet.



De følgende afsnit giver dels en kort beskrivelse af SØM, dels en redegørelse for reg-

neprincipperne for dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer

med fokus på det sociale område.

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er udviklet af VIVE og Incentive for

Socialstyrelsen for midler afsat i forbindelse med satspuljeaftalen for 2016-2019.

Den første version af SØM blev offentliggjort den 17. januar 2018. Modellen består af

en beregningsramme og en vidensdatabase, som indeholder viden om effekter, kon-

sekvenser og priser for 20 målgrupper på voksenområdet. Den næste version af

SØM, hvor der er udvidet med 8 målgrupper på børne- og ungeområdet, forventes

offentliggjort medio 2018. Modellen opdateres og videreudvikles i perioden 2019-

2021.

Modellen er udviklet som et værktøj til kommuner og andre aktører til at hjælpe med at

vurdere økonomiske konsekvenser af at investere i sociale indsatser. Enhver SØM-

beregning baseres på brugerens input og bør tage udgangspunkt i en lokal beslut-

ningssituation, hvor effekten af en konkret social indsats skal ses i forhold til omfanget,

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

karakteren og organiseringen af de nuværende sociale indsatser i den specifikke kon-

tekst.

Når der i forbindelse med SØM tales om økonomiske konsekvenser, dækker det over

ændringer i ydelser og aktiviteter som følger af den effekt, indsatsen har for borgeren.

Konsekvenserne inkluderer blandt andet ændringer i overførselsindkomster, brug af

sundhedsydelser og sociale serviceydelser. Selve effekten af indsatsen for borgeren

er ikke beregnet i modellen, men skal indtastes i modellen af brugeren, fx med inspira-

tion fra modellens vidensdatabase, som indeholder aktuelt bedste viden om danske

og internationale effektstudier på det sociale område for de målgrupper, der indgår i

modellen. Selve beregningsrammen beregner nettogevinsten ved en social indsats,

hvor nettogevinsten er forskellen mellem omkostningen til indsatsen og de økonomi-

ske konsekvenser, som følger af indsatsens effekt for deltagerne. Hvis nettogevinsten

er positiv, er der tale om en rentabel investering ud fra en rent budget økonomisk be-

tragtning. De økonomiske konsekvenser i SØM opgøres ikke nødvendigvis for de

personer, som har modtaget en konkret indsats, og de afspejler derfor ikke den kausa-

le effekt af en given indsats, men i stedet et gennemsnit for den udvalgte målgruppe.

SØM er således et understøttende redskab for kommuner og andre aktører til at

fremme og styrke dialogen om de økonomiske konsekvenser af investeringer i fore-

byggelse og vidensbaserede sociale indsatser. SØM kan endvidere bidrage til en sy-

stematisk vurdering af sociale indsatser og til løbende opfølgning på, om indsatserne

resulterer i de forventede effekter og økonomiske konsekvenser. SØM styrker således

grundlaget for lokalt at foretage vidensbaserede vurderinger af og beslutninger om

konkrete sociale tiltag.

Der henvises til bilag 1 og 2 for en detaljeret beskrivelse af SØM og arbejdet med

videreudviklingen af SØM, der løber over årene 2018-2020.

Regneprincipper for dynamiske effekter af offentligt forbrug mv.

Der gælder en generel forpligtelse for ministerierne til at levere retvisende skøn for

virkningerne af økonomisk-politiske tiltag. Sådanne skøn for de virkninger forskellige

tiltag vil have på samfundsøkonomien (den økonomiske velstand og de offentlige fi-

nanser mv.) skal bygge på et solidt empirisk og metodemæssigt grundlag.

Når det gælder indregning af virkninger af økonomisk-politiske tiltag i makroøkonomi-

ske fremskrivninger baseret på fx ADAM, anvendes betegnelsen

dynamisk e effek ter

om de afledte effekter, som knytter sig til adfærdsændringer hos fx husholdninger og

virksomheder som følge af et givet økonomisk-politisk tiltag.

For at kunne indregne dynamiske effekter i makroøkonomiske fremskrivninger af et

konkret tiltag er der fokus på strukturelle virkninger af offentligt forbrug og offentlige

investeringer på den samlede økonomiske velstand (BNP) og på de offentlige finan-

ser, hvor eventuelle dynamiske effekter indregnes til at påvirke velstanden primært

gennem ændringer i arbejdsudbud eller produktivitet. Indregning af dynamiske effek-

ter, som går via arbejdsudbud og produktivitet, foregår uden for selve de makroøko-

nomiske modeller (fx via beregninger på registerdata) og lægges herefter ind i de

makroøkonomiske fremskrivninger. Der er således ikke behov for supplerende model-

ler til at lægge økonomiske konsekvenser af dynamiske effekter ind i fx de mellemfri-

stede fremskrivninger, når disse kommer via de primære kanaler. Hertil kan afledte

effekter på de offentlige finanser principielt indregnes, for eksempel en varig (struktu-

rel) ændring i trækket på offentlige serviceydelser. Behovet består derfor i højere grad

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

i at kunne etablere det empiriske grundlag for de mulige varige effekter på fx arbejds-

udbud.

Finansministeriets overordnede regneprincip er, at der indregnes afledte, strukturelle

virkninger (dynamiske effekter) i makroøkonomiske fremskrivninger mv., når der er

tilstrækkeligt grundlag herfor, herunder empirisk belæg for effekterne. Dette gælder

også eventuelle dynamiske effekter af offentligt forbrug og tiltag på det sociale områ-

de.

Helt overordnet set kan offentligt forbrug og offentlige investeringer medvirke til at

understøtte arbejdsudbud og økonomisk velstand sammenlignet med en situation,

hvor de ikke blev afholdt eller var meget lave. At der kan være positive effekter på

arbejdsudbud, produktivitet og velstand af en række udgifter

–

når disse udbydes af

en tilstrækkelig velfungerende og effektiv offentlig sektor

–

afspejles også i det forhold,

at Danmark og de andre nordiske lande har et højt velstandsniveau og høje beskæfti-

gelsesgrader samtidig med et højt skattetryk.

Der kan ikke på forhånd konkluderes noget endegyldigt om den isolerede effekt af at

øge det offentlige forbrug yderligere, fx højere sociale udgifter. Det skyldes blandt

andet, at der er modsatrettede effekter. For eksempel er der negative arbejdsudbuds-

effekter forbundet med, at den enkelte alt andet lige kan opretholde en tryg og rimelig

tilværelse med en lavere arbejdsindkomst, når det offentlige stiller serviceydelser gra-

tis til rådighed sammenlignet med en situation, hvor den enkelte selv skulle betale for

disse ydelser. Omvendt kan der på nogle områder være positive virkninger, som

modvirker de nævnte negative effekter. Et eksempel er indsatser, som sigter mod at

understøtte ledige i deres jobsøgning via den aktive arbejdsmarkedspolitik. Tidligere

er der i fx Velfærdsaftalen 2006 og Beskæftigelsesreformen 2014 skønnet over positi-

ve afledte effekter på arbejdsudbud og økonomisk velstand af tiltag på dette område.

Tilstedeværelsen af modsatrettede effekter betyder, at det er et empirisk spørgsmål,

hvorvidt de dynamiske effekter af ændringer i det offentlige forbrug samlet set er posi-

tive eller negative. Når det gælder dynamiske effekter af indsatser på socialområdet

og effekter af offentligt forbrug generelt, har Finansministeriet blandt andet af denne

grund ikke en egentlig regnemodel for dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Fraværet af en sådan regnemodel udelukker imidlertid ikke, at der kan indregnes ef-

fekter af konkrete tiltag, når det faglige grundlag herfor vurderes at være til stede, og

de etablerede regnemodeller indebærer ikke i sig selv nogen afgrænsning af, hvornår

der kan blive indregnet dynamiske effekter. Derfor foretages i konkrete sammenhæn-

ge så vidt muligt en nærmere vurdering af grundlaget for at indregne effekter. Men

som oftest leder konkrete tiltag under det offentlige forbrug ikke til indregning af dy-

namiske effekter, blandt andet fordi der generelt mangler et empirisk grundlag herfor.

I Finansministeriets rapport

”Regneprincipper

og modelanvendelse

–

dynamiske effek-

ter af offentligt forbrug og offentlige investeringer”, fremgår mere detaljeret de over-

ordnede udfordringer med indregning af potentielle dynamiske effekter af det offentlige

forbrug, herunder behovet for at kende udmøntningen af midler i tilstrækkelig detalje-

ret grad, behovet for empirisk belæg, og hvorvidt der findes en generelt anvendelig

teoretisk ramme.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

SØM og dynamiske effekter af investeringer i sociale indsatser

Beregningsrammen, der er udviklet i forbindelse med etableringen af SØM, svarer

ikke til en regnemodel for (kausale) dynamiske effekter, hvorfra resultaterne kan ind-

arbejdes i de makroøkonomiske fremskrivninger. Det hænger blandt andet sammen

med, at SØM er en budgetøkonomisk model, der beregner de økonomiske konse-

kvenser af konkrete tiltag og indsatser lokalt i en kommune, baseret på antagelser om,

hvad effekten af en indsats kan være, fx på baggrund af danske og internationale

effektstudier.

SØM ændrer derfor ikke på, at der generelt mangler et empirisk grundlag for at vurde-

re eventuelle strukturelle virkninger af tiltag på socialområdet, det være sig på ar-

bejdsudbuddet, produktivitet og trækket på de offentlige finanser. Generaliserbare

effektmålinger på socialområdet er endnu i sin spæde start, hvilket betyder, at der

endnu er begrænset evidens, der dokumenterer strukturelle effekter af sociale indsat-

ser i Danmark. Dette hænger blandt andet sammen med, at der generelt er en række

vanskeligheder forbundet med at evaluere indsatser på socialområdet. Det gælder

blandt andet udfordringer i forhold til at identificere sammenlignelige kontrolgrupper for

de målgrupper, der modtager den givne indsats (hvor sammenlignelige kontrolgrupper

er nødvendige for at kunne generalisere eventuelle effekter). Eksempelvis er deltagel-

se i indsatser på socialområdet typisk frivillig, hvilket kan medføre, at det er en særlig

og nogle gange stærkere gruppe, der modtager indsatsen. En anden udfordring er, at

kommuner ofte er forskelligt organiseret, samtidig med at den samme målgruppe i to

kommuner typisk modtager en forskellig vifte af øvrige indsatser. Det resulterer i, at

sammenligningsgrundlaget kan være meget forskelligt på tværs af kommuner.

Ikke desto mindre kan SØM være med til at sætte fokus på behovet for mere viden om

strukturelle virkninger af sociale indsatser og dermed understøtte vidensdagsordenen.

Dels ved at viden om effekter af sociale indsatser samles og konsolideres inden for

rammerne af modellens vidensdatabase. Dels ved at der med modellen er etableret

en fælles økonom- og socialfaglig ramme for at drøfte og vurdere direkte og afledte

økonomiske konsekvenser af tiltag på socialområdet på tværs af kommuner og andre

aktører. Med andre ord giver SØM kommunerne et fælles sprog og en fælles systema-

tik til at vurdere mulige effekter og afledte økonomiske konsekvenser af sociale ind-

satser.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

Bilag 1: Beskrivelse af SØM

Helt overordnet består SØM af to dele:



En beregningsramme, som giver mulighed for at foretage vurderinger af ind-

satsomkostninger og økonomiske konsekvenser af konkrete sociale indsatser.

En vidensdatabase, der indeholder viden om effekter af sociale indsatser fra

danske og internationale studier, samt konsekvens- og prisestimater for mål-

grupperne i SØM.



Når der i forbindelse med SØM tales om økonomiske konsekvenser, dækker det over

ændringer i ydelser og aktiviteter, som følger af den effekt, indsatsen har for borgeren.

Konsekvenserne inkluderer blandt andet ændringer i overførselsindkomster, brug af

sundhedsydelser og sociale serviceydelser.

Selve beregningsrammen beregner nutidsværdien af nettogevinsten ved en social

indsats, hvor nettogevinsten er forskellen mellem omkostningen til indsatsen og de

økonomiske konsekvenser, som følger af indsatsens effekt for deltagerne. Hvis nu-

tidsværdien er positiv, er der tale om en rentabel investering ud fra en rent

budget-

øk onomisk

betragtning. Modellen omfatter også et modul til beregning af følsomheds-

analyser mv.

Beregninger i SØM baserer sig på brugerens egne input, hvor brugeren evt. kan hente

inspiration i vidensdatabasen. Det afspejler, at beregninger bør tage udgangspunkt i

en konkret, lokalsituation, hvor vurderingen af effekten ved en konkret investering i

eller omlægning af sociale indsatser tager højde for omfanget, karakteren og organi-

seringen af de nuværende sociale indsatser i kommunen.

Modellen kan på baggrund af brugernes input beregne forventede økonomiske konse-

kvenser ved at iværksætte en social indsats. Beregningen omfatter en fordeling af

omkostninger og gevinster på kommuner, regioner og staten. Desuden kan modellen

vise, hvordan omkostninger og gevinster fordeler sig over tid.

De forskellige elementer i modellen er beskrevet i det følgende, hvor der også gøres

rede for videreudviklingen af modellen.

Målgrupper

SØMs vidensdatabase indeholder viden og estimater for 10 hovedmålgrupper, der

henholdsvis vedrører udsatte voksne og voksne med handicap:



Udsatte voksne



Hjemløse

Personer med psykiske vanskeligheder

Personer med stofmisbrug

Personer med alkoholmisbrug

Personer med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug

Voldudsatte kvinder

Voksne med handicap

Personer med ADHD

Personer med autisme

Personer med udviklingshæmning

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

Personer med erhvervet hjerneskade

Nogle målgrupper har undermålgrupper, således at der indgår 20 målgrupper i model-

len samlet set.

Omkostningsmodul

Omkostningsmodulet er en beregningsramme til at vurdere, hvad en social indsats

koster i implementering og drift. Denne del af modellen er udviklet af Socialstyrelsen

og er en videreudvikling af det omkostningsmodul, der tidligere har været anvendt

internt i styrelsen. Omkostningsmodulet er en integreret del af SØM, men brugere kan

alternativt vælge at indtaste egne estimater for indsatsomkostningerne i modellen.

Effektviden

Vidensdatabasen indeholder viden og estimater fra en lang række danske og interna-

tionale studier af effekter af sociale indsatser over for de målgrupper, der indgår i mo-

dellen. Der er i forbindelse med udviklingen af modellen foretaget en vurdering af kva-

liteten af studierne i forhold til evalueringsdesign (kontrolgruppe, før-efter-måling osv.).

Studierne omfatter 425 studier i alt, hvoraf dog kun 37 er danske. Det medfører, at

effektstørrelserne skal bruges med en vis forsigtighed, da andre landes kontekst om-

kring sociale indsatser kan adskille sig fra den danske. Dette understreger og tydelig-

gør behovet for flere effektmålinger af danske sociale indsatser.

Konsekvenser

Vidensdatabasen indeholder estimater for de potentielle konsekvenser, der følger af

en succesfuld indsats over for personer i målgrupperne. Idéen i modellen er, at en

succesfuld indsats både har en direkte effekt, fx stoffrihed for en person med stofmis-

brug, men også kan have afledte konsekvenser, som fx forbedret sundhed, mindre

træk på sociale ydelser, øget uddannelsesaktivitet og mere aktiv deltagelse på ar-

bejdsmarkedet osv.

Disse konsekvenser er estimeret ved hjælp af danske registerdata. Det kan for ek-

sempel være - i eksemplet med indsatser overfor stofmisbrug - hvor meget personer i

stofmisbrugsdatabasen, hvor det er angivet, de er blevet stoffri, trækker på sundheds-

ydelser og sociale ydelser eller deltager i uddannelse eller på arbejdsmarkedet , sam-

menlignet med personer, hvor det ikke er angivet, at de er blevet stoffri. Eller, i ek-

semplet med målgruppen af hjemløse, hvor træk på offentlige ydelser og deltagelse i

uddannelse eller på arbejdsmarkedet sammenlignes for personer, der har benyttet

herberg eller forsorgshjem men ikke længere gør det, med personer, der stadig benyt-

ter herberg eller forsorgshjem. Der er således ikke nogen kausal kobling mellem disse

konsekvenser og de effekter, brugeren indtaster i modellen. Konsekvenserne er ikke

opgjort i kroner og ører, men i hvor meget personerne har anvendt en bestemt ydelse

eller udført en bestemt aktivitet (målt fx i dage).

Konsekvensestimaterne vil være mest anvendelige i de tilfælde, hvor både målgrup-

pen men også effektmålet for den indsats, brugeren ønsker at foretage SØM-

beregninger for, lægger sig tæt op ad de sociale indsatser, der indgår i modellens

vidensdatabase.

Priser

Vidensdatabasen indeholder også estimater for den økonomiske værdi af konsekven-

serne for det offentlige. Dette kaldes ”priser” i modellen og udtrykkes

som enhedspri-

ser i de enheder, som konsekvenserne er opgjort i. Fx prisen for benyttelse af herberg

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

per dag. Priserne er opdelt i de dele, som henholdsvis kommunerne, regionerne og

staten betaler. Det gælder fx enhedsprisen for trækket på sundhedsydelser, sociale

indsatser, træk på retssystemet og kriminalforsorgen. Træk på overførselsindkomster

og skattebetaling indgår også som enhedspriser i databasen.

De økonomiske konsekvenser er værdien af konsekvenserne i kroner og ører og be-

regnes således som konsekvens gange enhedspris. Eksempelvis kunne konsekven-

sen af en succesfuld indsats over for hjemløse være en reduktion i anvendelsen af

herberg og forsorg på gennemsnitligt 10 dage om året pr. person. Med en pris på

1.148 kr. pr. dag, bliver den årlige økonomiske konsekvens en gevinst for det offentli-

ge på 11.480 kr. pr. person.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

Bilag 2: Videreudvikling af SØM

–

udvidelse af modellen med børne - og unge-

området

Dette bilag er en gengivelse af statusnotat på udviklingen af SØM med børne-og un-

geområdet præsenteret for satspuljekredsen i april 2018.

Udviklingsprojektet i forhold til udvidelsen af SØM med børne- og ungeområdet løber

over årene 2018-2020 og skal indeholde og afsøge mulighederne for beregninger af

sociale indsatser for målgrupper af børn og unge på:

1) det korte og mellemlange sigte

2) det lange, forebyggende sigte

Endvidere skal mulighederne undersøges for at:

3) beregne økonomiske konsekvenser for hele familien som følge af indsatser til

barnet eller familierettede indsatser

Den udvidede version af SØM, der forventes offentliggjort medio 2018, vil omfatte 1),

mens det videre arbejde i forhold til 2) og 3) vil finde sted i perioden 2019-2020.

Udvidelsen af SØM på børne- og ungeområdet i 2018

SØM udvides med 8 målgrupper af udsatte børn og unge. Målgrupperne er udvalgt i

samarbejde mellem Socialstyrelsen og leverandøren (VIVE og Incentive). Målgrup-

perne er:



Børn

og unge med angst, depression eller andre affektive lidelser

og unge med opmærksomhedsforstyrrelser

og unge med særlige behov for hjælp til læring (specialundervisning)

og unge med psykiske vanskeligheder (med psykiatrisk indlæggelse)

og unge med psykiske vanskeligheder (uden psykiatrisk indlæggelse)

og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger

og unge i plejefamilier

og unge, der har været udsat for overgreb (seksuelle/voldelige)

I udvælgelsen af målgrupperne er der blandt andet lagt vægt på at dække børne- og

ungeområdet bredt, at målgrupperne er mulige at afgrænse i registerdata, har et vist

omfang, samt at der er et økonomisk potentiale. Der er andre relevante målgrupper,

som fx børn og unge med fysiske handicap, som ikke er medtaget, da kvaliteten af

data ikke er tilstrækkelig god til at kunne foretage konsekvensestimater. Der arbejdes

på at øge kvaliteten af data generelt, hvilket på sigt gør det muligt at inddrage flere

målgrupper i SØM.

Målgrupperne opdeles i tre alderstrin: 0-5 år, 6-13 år og 14-17 år. Det skyldes pri-

mært, at der kan være forskellige typer af konsekvenser for de enkelte alderstrin (fx

brug af specialundervisning i folkeskolen), og sekundært at indsatser også kan være

aldersspecifikke og have forskellige effektmål.

Udvidelsen betyder, at der for hver af de 8 målgrupper tilføjes:

a) Viden om effekter for barnet/den unge af sociale indsatser

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 359: Notat om SØM og makroøkonomiske fremskrivninger

b) Beregninger af økonomiske konsekvenser på kort og mellemlangt sigt for bar-

net/den unge

Der indsamles viden om effekter af indsatser, som både kan være målrettet barnet,

den unge og/eller deres familier fra både danske og udenlandske studier, hvor effek-

ten af indsatsen er målt for barnet. I videreudviklingen af SØM, jf. 3) undersøges det,

om/hvordan der kan medtages effekter for hele familien. I tråd med den måde, der

blev indsamlet viden om effekter af indsatser på voksenområdet, indgår der kun ind-

satser i vidensdatabasen, hvor studiet er baseret på et evalueringsdesign med kon-

trolgruppe eller en før-eftermåling.

Beregningerne af økonomiske konsekvenser på børne- og ungeområdet er baseret på

danske registerdata ligesom i den nuværende version af SØM for voksenområdet.

Videreudviklingen af SØM på børne- og ungeområdet i 2019-2020

De to helt centrale input i en SØM-beregning er størrelsen af indsatsens effekt og

størrelsen af de økonomiske konsekvenser.

I Danmark findes der dog begrænset viden om, hvilken effekt sociale indsatser har på

langt sigt, fx hvad en tidlig forebyggende indsats for et udsat barn eller ung betyder i

voksenlivet.

Det vil være en central del af udvidelsen af SØM med det lange, forebyggede sigte, at

forsøge at håndtere denne problemstilling. En udvidelse af SØM til at kunne regne på

tidlige, forebyggende indsatser

–

uden at der findes viden fra effektstudier

–

vil betyde,

at beregningerne får en mere hypotetisk karakter, og at de af samme grund vil være

forbundet med større usikkerhed end beregninger, der vedrører det korte og mellem-

lange sigt. Det er derfor vigtigt med et fortsat fokus på studier, der undersøger de

langsigtede effekter af sociale indsatser.

Der er i dag også begrænset viden om effekter af en social indsats for familien som

helhed. Denne del af videreudviklingen vil derfor omfatte en ny litteraturafsøgning af

effektstørrelser. For at kunne regne økonomiske konsekvenser for hele familien som

enhed vil det desuden kræve en udvidelse af selve modelstrukturen i SØM, eventuelt

med et særlig ”familiemodul” i SØM. Det skal undersøges nærmere.

Der er derfor knyttet særlige udfordringer til beregningerne af de økonomiske konse-

kvenser ved en udvidelse af SØM til at omfatte det lange, forebyggede sigte og til at

omfatte familien som én enhed i beregningerne.

Det vil konkret sige økonomiske konsekvenser, som kan indtræffe, indtil barnet er højst 22 år