Børne- og Socialministeriet
Finansministeriet
Notat om SØM, dynamiske effekter og makroøkonomiske
fremskrivninger
Dato
28-06-2018
Indledning
Som opfølgning på aftalen om satspuljen for 2018-2021 har Børne- og Socialministe-
riet i samarbejde med Finansministeriet undersøgt mulighederne for, at den Social-
økonomiske Investeringsmodel (SØM) og modellens resultater kan anvendes som
input til makroøkonomiske fremskrivninger.
I aftalegrundlaget for satspuljeaftalen 2018-2021 fremgår det,
at ”der
k nytter sig gene-
relt en ræk k e udfordringer til at indregne afledte effek ter af offentlige udgifter [i mak ro-
øk onomisk e fremsk rivninger], herunder af udgifter til sociale indsatser. En udbygning
af SØM k an bidrage til at afdæk k e mulighederne for at indregne afledte effek ter af
visse tiltag på socialområdet baseret på k onk rete vurderinger. Børne- og Socialmini-
steriet vil undersøge mulighederne herfor nærmere i samarbejde med Finansministe-
riet og afrapportere i foråret 2018 til satspuljek redsen.”
Dette notat redegør for resultaterne af denne undersøgelse.
På baggrund af de nævnte udfordringer ved at indregne dynamiske effekter af offentli-
ge udgifter har undersøgelsen afventet Finansministeriets rapport
”Regneprincipper
og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investerin-
ger”, der blev offentliggjort d. 28. maj 2018. Rapporten belyser forudsætningerne for at
indregne dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer samt de
udfordringer, der er forbundet hermed, jf. også besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
198.
Hovedkonklusioner og centrale pointer
Hovedkonklusionerne og de centrale pointer i nærværende undersøgelse er:
Et af de grundlæggende principper for indregning af dynamiske effekter i
makroøkonomiske fremskrivninger er, at der skal være empirisk belæg for ef-
fekterne. Det gælder både for indtægts- og udgiftssiden. I de tilfælde, hvor der
er etableret evidens for de dynamiske effekter, vil de som udgangspunkt kun-
ne lægges ind i beregningerne for de mellemfristede planer som fx 2025-
planen svarende til den måde, man i dag indregner afledte effekter på fx ar-
bejdsudbuddet af ændringer i personbeskatningen. Når konkrete tiltag af øget
offentligt forbrug som oftest ikke leder til indregning af dynamiske effekter,
skyldes dette blandt andet, at der ofte mangler et empirisk grundlag herfor.
Eventuelle skøn for dynamiske effekter af tiltag vil bero på en samlet vurde-
ring af en række elementer, herunder om der som nævnt er et tilstrækkeligt
empirisk belæg for, at der er varige (strukturelle) virkninger af tiltaget. Der vil