SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Lovudkast - forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet), fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 352
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig

kriminalitet)

§1

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1417 af 1. december 2017 som ændret ved lov

nr. xx af xx om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og

forskellige andre love [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på

beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven], foretages følgende ændringer:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Er en part idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i

straffeloven for alvorlig personfarlig kriminalitet, jf. stk. 2, kan der ikke træffes afgørelse om

følgende, medmindre det er bedst for barnet:

1) At parten har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet efter § 11, §

13, stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 og 3, og §§ 15 a og 26-28.

2) At barnet har bopæl hos parten efter § 17, stk. 1, og § 26.

3) At barnet har samvær eller anden kontakt med parten efter §§ 20-21, 22, 29 og 29 a.

Stk. 2.

Ved alvorlig personfarlig kriminalitet efter stk. 1 forstås:

1) Manddrab, jf. § 237 i straffeloven.

2) Grov vold, jf. §§ 245 og 246 i straffeloven.

3) Omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven.

4) Incest, jf. § 210 i straffeloven.

5) En seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af §

228 i straffeloven.

6) Menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven.«

§ 11, 2. pkt.,

indsættes efter »barnets bedste«: », jf. dog § 4 a«.

Ikrafttræden

§2

Loven træder i kraft den 1. april 2019.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 352: Lovudkast - forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet), fra børne- og socialministeren

Territorial anvendelse

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist

sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Børn har ret til omsorg og tryghed. Forældrene spiller en afgørende rolle for, at dette bliver virkelighed for

det enkelte barn. Det fremgår derfor af forældreansvarsloven, at forældremyndighedsindehaveren skal drage

omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær skal træffes ud fra,

hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og Familieretten skal, når der træffes en afgørelse efter

forældreansvarsloven have fokus på, at afgørelsen skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet

mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at beskytte barnet mod at

være vidne til vold.

Der opstår uanset disse generelle principper for beskyttelsen af barnet fra tid til anden tvivl om, hvorvidt en

konkret afgørelse i en sag vedrørende en forælder, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet såsom

manddrab eller incest, er truffet af hensyn til barnet eller af hensyn til den pågældende forælder.

Med henblik på i højere grad at sikre beskyttelsen af barnet foreslås det med lovforslaget, at der indføres en

klar formodning om, at det ikke er bedst for barnet, at en forælder, der er dømt for alvorlig personfarlig

kriminalitet, har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, at barnet har samvær

eller anden kontakt med denne forælder, eller at barnet har bopæl hos denne forælder. Formodningen kan

fraviges, hvis det på grund af en konkret og dybdegående vurdering findes at være det bedste for det enkelte

barn. Forslaget sikrer således, at der i forældreansvarssager ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets

bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en

forælder, der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Gældende ret

Forældreansvarsloven vedrører navnligt spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden

kontakt. Dette betegnes under ét som sager om forældreansvar.

En forældremyndighedsindehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om barnets

personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver

væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet

har bopæl hos, kan selvstændigt træffe afgørelse om forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet

bopælen skal være.

Afgørelse om forældremyndighed træffes efter kapitel 2 i forældreansvarsloven. Det fremgår af § 11, at hvis

forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke er enige om

forældremyndigheden, kan der træffes afgørelse om, hvorvidt den fælles forældremyndighed skal fortsætte,

eller om en af dem skal have forældremyndigheden alene. Den fælles forældremyndighed kan kun ophæves,

hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets

bedste. Efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan der endvidere efter § 14,

stk. 1, træffes afgørelse om, at der skal være fælles forældremyndighed, eller at forældremyndigheden skal

overføres til denne.

Forældremyndigheden fastsættes ligeledes ved afgørelse, hvis en forælder, der havde forældremyndigheden

alene, dør, hvis begge forældre, der havde fælles forældremyndighed, dør, eller hvis den ene forælder har

forvoldt den anden forælders død, og forældrene havde fælles forældremyndighed. Afgørelse i sådanne sager

træffes efter §§ 15 og 15 a.

Efter § 13, stk. 2, kan forældremyndigheden ved aftale godkendt af Familieretshuset eller Familieretten

overføres til andre end forældre.

Det fremgår af § 14, stk. 2, at en aftale efter § 13, stk. 2, eller en afgørelse efter §§ 15 og 15 a kan ændres.

Afgørelse om barnets bopæl træffes efter kapitel 3 i forældreansvarsloven. Det fremgår af § 17, stk. 1, at hvis

forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke er enige om barnets bopæl, kan der træffes afgørelse om,

hos hvilken forælder barnet har bopæl.

Afgørelse om samvær og anden kontakt træffes efter kapitel 4 i forældreansvarsloven. Hvis der er uenighed

om omfanget og udøvelsen af samvær kan Familieretshuset og Familieretten efter § 21, stk. 1, træffe

afgørelse herom. Aftale eller afgørelse om samvær kan efter § 21, stk. 3, ændres. Der kan efter § 22 træffes

afgørelse om anden kontakt mellem barnet og forælderen og om ændring af en sådan afgørelse.

Hvis en eller begge forældre er døde, en forælder er ukendt, eller barnet ikke eller kun i yderst begrænset

omfang har samvær med den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan der ligeledes efter § 20 fastsættes

samvær eller anden kontakt med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Endvidere kan der

efter § 20 a i helt særlige tilfælde fastsættes samvær eller anden form for kontakt med barnets oprindelige

slægtninge, hvis barnet er adopteret.

Endelig indeholder forældreansvarsloven i kapitel 5 bestemmelser om midlertidige afgørelser om

forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.

Midlertidige afgørelser, der træffes under behandlingen af en forældreansvarssag, gælder som udgangspunkt,

indtil der foreligger en endelig afgørelse eller aftale. Efter § 26 kan Familieretshuset og Familieretten under

en sag om forældremyndighed efter anmodning træffe midlertidig afgørelse om forældremyndighed og

barnets bopæl. Tilsvarende gælder, at der under behandlingen af en sag om barnets bopæl kan træffes en

midlertidig afgørelse om barnets bopæl. Efter § 29 kan der under behandlingen af en sag om

forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffes en midlertidig afgørelse om samvær

eller anden kontakt. Hvis barnet ikke har samvær med den forælder, der anmoder om samvær, skal

Familieretshuset efter § 29 a træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær.

Der kan endvidere træffes midlertidige afgørelser i andre særlige situationer. Det drejer sig efter § 27 om, at

der kan træffes en midlertidig afgørelse om forældremyndighed, hvis forældrene har fælles

forældremyndighed, og der er risiko for, at barnet bortføres ud af landet. Det drejer sig endvidere om

situationer, hvor forældremyndighedsindehaveren eller begge forældremyndighedsindehavere er forhindrede

i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold. Efter § 28 kan Familieretshuset og Familieretten i

sådanne sager bestemme, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.

Afgørelse i sager om forældreansvar, herunder midlertidige afgørelser, træffes afhængigt af sagens karakter

af Familieretshuset eller Familieretten efter bestemmelserne i lov om Familieretshuset (Familieretshusloven).

Afgørelser efter forældreansvarsloven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset og

Familieretten skal ved afgørelsen have fokus på barnets trivsel og på at skærme barnet mod vold og anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare. Endvidere skal der være fokus på at beskytte barnet mod

at blive vidne til vold. Sidstnævnte kan bl.a. have selvstændig betydning, hvis barnet tidligere har været

vidne til vold mellem forældrene, eller hvis der har været vold mellem forældrene, som barnet ikke har været

vidne til, men hvor der er risiko for fremtidig vold, som barnet kan blive vidne til. Det har ikke betydning

hvem, der har været offer for volden, og det skal dermed også tillægges betydning, hvis der f.eks. har været

vold i forholdet mellem en forælder og dennes samlever.

Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og

vurderingen af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold.

Vurderingen bygger på oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra børnesagkyndige undersøgelser og

sagkyndige erklæringer, og på barnets egne synspunkter alt efter barnets alder og modenhed.

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i

forældreansvarsloven om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels

ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger vedrørende barnet.

Forældreansvarsloven bygger således på en formodning om, at det er bedst for barnet at have kontakt med

begge sine forældre.

Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af barnets bedste i den enkelte sag, og der kan således

f.eks. træffes afgørelse om at afslå eller ophæve samvær, hvis det er bedst for barnet. Dette vil eksempelvis i

udgangspunktet være tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, ligesom vold mod den anden

forælder kan føre til, at barnets kontakt til den voldelige forælder afskæres. Er en samværsforælder dømt for

personfarlig kriminalitet, kan dette forhold efter en konkret vurdering også i sig selv føre til, at en ansøgning

om samvær afslås, eller at et fastsat samvær ophæves, også selvom kriminaliteten hverken var rettet mod

barnet eller barnets nærmeste. Dette vil være særligt aktuelt, hvis er tale om seksualforbrydelser begået mod

børn.

For så vidt angår forældremyndighed, kan der træffes afgørelse om ophævelse af den fælles

forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets

forhold til barnets bedste. Dette betyder, at der skal kunne påvises konkrete holdepunkter for, at forældrene

må antages ikke at kunne samarbejde til bedste for barnet. Det vil have betydning for denne vurdering, hvis

en forælder har begået seksuelle overgreb eller udøvet vold eller lignende mod den anden forælder, barnet

eller andre i familien.

Det forhold, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf for grov personfarlig kriminalitet, herunder

manddrab, incest eller en seksualforbrydelse, indgår således i vurderingen af, hvorvidt det er bedst for barnet,

at der fastsættes samvær, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at forælderen har forældremyndigheden

eller del i forældremyndigheden over barnet. Ligeledes indgår det i sager om forældremyndighed i

vurderingen af, hvorvidt forældrene kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

2.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Forældreansvarslovens regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt skal

administreres, så afgørelsen af forældrenes uenighed afspejler den bedst mulige løsning for det konkrete

barn. Der er således efter de gældende regler fokus på, at afgørelser efter loven skal være bedst for barnet.

Der opstår imidlertid fra tid til anden situationer, hvor det kan overvejes, om beskyttelsen af barnet i sager

efter forældreansvarsloven er tilstrækkelig stærk i situationer, hvor en forælder er dømt for alvorlig

personfarlig kriminalitet, og der uanset dette forhold træffes afgørelse om, at den pågældende forælder har

del i forældremyndigheden over barnet, eller der fastsættes samvær med den pågældende forælder.

Efter ministeriets opfattelse må der ikke opstå tvivl om muligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til

at sætte barnets bedste højest i sager efter forældreansvarsloven, når en forælder er idømt ubetinget fængsel

for visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet såsom manddrab, jf. § 237 i straffeloven,

seksualforbrydelser, jf. 24. kapitel i straffeloven, og incest, jf. § 210 i straffeloven. Dette gælder uanset, om

det strafbare forhold er begået mod egne børn, øvrige familiemedlemmer eller andre. Ministeriet finder på

den baggrund, at der bør være en klar formodning imod, at en forælder er egnet til at have samvær eller

anden kontakt med barnet, have del i forældremyndigheden eller have barnets bopæl hos sig, hvis forælderen

er dømt for visse former for alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er ministeriets holdning, at formodningen

alene bør finde anvendelse, hvis forholdet har haft en så alvorlig karakter, at personen er idømt ubetinget

fængselsstraf, eller der er tale om, at personen er idømt en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven,

herunder forvaring. Grundet handlingernes karakter, herunder at der bl.a. er tale om personer, der er dømt for

incest og voldtægt, finder ministeriet ikke, at der bør være en tidsgrænse, hvorefter forholdet ikke længere er

relevant.

Ministeriet finder dog, at der helt undtagelsesvist kan være enkelte børn, for hvem det efter en konkret og

individuel vurdering kan være bedst for barnet at opretholde kontakten til en forælder, der er dømt for

alvorlig personfarlig kriminalitet. Det er samtidigt ministeriets opfattelse, at det alene skal være af hensyn til

barnets trivsel og barnets bedste, at der træffes afgørelse om f.eks. samvær, uanset forælderens straffedom.

2.3. Den foreslåede ordning

Med henblik på at styrke beskyttelsen af børn i brudte familier foreslås en ændring af forældreansvarsloven,

således at der som § 4 a i forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om, at der er en klar formodning

imod, at der kan træffes afgørelse om, at en forælder har forældremyndigheden eller del i forældremyndighed

over et barn, at barnet har bopæl hos en forælder, eller at der fastsættes samvær eller anden kontakt med en

forælder, som er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 for visse

former for alvorlig personfarlig kriminalitet. Den foreslåede bestemmelse finder ligeledes anvendelse for

afgørelser i forældreansvarssager vedrørende andre parter end barnets forældre.

Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis forælderen er idømt ubetinget fængselsstraf eller en

anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, jf. § 245 i

straffeloven, herunder vold med døden til følge omfattet af § 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf. §

245 a i straffeloven, incest, jf. § 210 i straffeloven, en seksualforbrydelse omfattet af 24. kapitel i

straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af § 228 i straffeloven, eller menneskehandel, jf. § 262 a i

straffeloven.

Den omfattede kriminalitet indeholder i alle tilfælde handlinger, der er rettet mod andre mennesker, som er

af alvorlig karakter, og som findes at være af betydning for forælderens evne til at drage omsorg for et barn.

Grovheden af de begåede handlinger understreges ved, at bestemmelsen foreslås alene at finde anvendelse,

hvis forælderen er idømt ubetinget fængselsstraf. Dog foreslås bestemmelsen ligeledes at finde anvendelse,

hvis forælderen er idømt en anden retsfølge efter straffelovens §§ 68-70. Disse bestemmelser omfatter

forvaring og andre foranstaltninger, herunder anbringelse i institution, for tiltalte, der er frifundet for straf i

medfør af § 16 i straffeloven grundet utilregnelighed på grund af sindssygdom eller tilstande, der må

ligestilles hermed, eller på grund af mental retardering. Den foreslåede bestemmelse omfatter også dom for

forsøg, jf. § 21 i straffeloven, eller medvirken, jf. § 23 i straffeloven, til de nævnte former for alvorlig

personfarlig kriminalitet. Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, uanset om der er tale om en dom

afsagt af en dansk domstol, eller der er tale om, at forælderen er dømt i en straffesag i udlandet for

handlinger med tilsvarende gerningsindhold til de ovenfor anførte bestemmelser i den danske straffelov. Der

tages dog ikke hensyn til en udenlandsk straffedom, hvis anerkendelse af dommen vil være åbenbart

uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (ordre public), f.eks. at den dømte ikke har haft

mulighed for at forsvare sig i sagen.

Ubetinget fængselsstraf for andre former for kriminalitet end de, der er nævnt i bestemmelsen, herunder dom

for simpel vold efter § 244 i straffeloven, vil i lighed med efter gældende ret indgå i den almindelige

vurdering efter § 4 i forældreansvarsloven af, hvad der er bedst for barnet, og i myndighedernes fokus på at

afgørelser efter forældreansvarsloven skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold

og anden behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder mod at være vidne til vold.

Tilsvarende gælder, hvis forælderen er idømt anden straf end ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge

efter §§ 68-70 i straffeloven, herunder betinget frihedsstraf, for alvorlig personfarlig kriminalitet omfattet af

den foreslåede bestemmelse i § 4 a eller for anden kriminalitet.

Det foreslås, at formodningen imod, at det er bedst for barnet, at der træffes afgørelse om, at en forælder, der

er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, f.eks. skal have del i forældremyndigheden over barnet, vil

kunne fraviges, hvis det efter en konkret vurdering vil være bedst for barnet. Der er tale om en klar

formodning imod, at der kan træffes en sådan afgørelse, og det skal således vurderes at være af hensyn til

barnets bedste, at undtagelsen finder anvendelse.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå barnets relation til den pågældende forælder og

barnets interesse i at bevare kontakten med denne. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der

træffes en afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal endvidere indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og

omstændighederne omkring forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. Det forhold, at der

foreligger særlige omstændigheder, såsom at forælderen var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller

at der er gået lang tid siden forælderens løsladelse, kan ikke i sig selv føre til, at undtagelsen vil finde

anvendelse. Sådanne forhold kan dog være relevante for den samlede vurdering af barnets bedste, herunder

bl.a. af forældrerens aktuelle evne til at drage omsorg for barnet og af risikoen for at barnet udsættes for vold

eller for at blive vidne til vold.

Det kan således bl.a. være relevant for vurderingen af barnets bedste, i hvilken kontekst forbrydelsen er

begået. Det vil f.eks. indgå i vurderingen, om kriminaliteten er begået over for et familiemedlem m.v., idet

dette kan have betydning for vurderingen af forælderens evne til at drage omsorg for barnet og risikoen for,

at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold, såfremt relationen til forælderen opretholdes.

Tilsvarende kan aktualiteten af den alvorlige personfarlige kriminalitet have betydning for vurderingen af

barnets bedste. Det vil således generelt indgå med vægt i vurderingen af, at det ikke er til barnets bedste, hvis

forældrenes samlivsophævelse og/eller forældreansvarssagen er helt eller delvist udløst af den ene forælders

alvorlige personfarlige kriminalitet. Ligeledes kan det være af relevans for vurderingen, hvis forældrene har

opretholdt samlivet i en længere periode, hvor den anden forælder har været vidende om kriminaliteten, og

det ikke har givet anledning til bekymring for den dømte forælders omsorgsevne. Der skal dog i denne

sammenhæng være fokus på parternes relation til hinanden, herunder om der har været voldelig adfærd, eller

den ene part af andre grunde har været tilbageholdende med at opløse samlivsforholdet og/eller rejse en

forældreansvarssag.

Vurderingen af barnets bedste, barnets trivsel og beskyttelsen af barnet skal basere sig på en dybdegående og

tværfaglig undersøgelse. Der skal foretages en børnesagkyndig undersøgelse og som klart udgangspunkt

ligeledes en belysning af forælderens personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet. Det vil i

de fleste sager endvidere være relevant at indhente oplysninger fra den kommune, der er forpligtet til at yde

støtte til barnet efter serviceloven, efter bestemmelserne i lov om Familieretshuset. Der skal som led i

oplysningen af sagen, som udgangspunkt gennemføres en børnesamtale. Barnets egne synspunkter skal

tillægges vægt alt efter barnets alder og modenhed. Det skal dog understreges, at barnets synspunkter ikke

kan stå alene, da der kan være situationer, hvor barnet ikke kan overskue konsekvenserne af sine udtalelser,

f.eks. hvis forælderen er dømt for seksuelle overgreb, barnet og forælderen har et usundt psykologisk

afhængighedsforhold, eller barnet føler sig presset til at bevare kontakten til forælderen. Det vil ligeledes

være relevant at inddrage de forhold, der er lagt vægt på, i den strafferetlige dom, som forælderen har

modtaget, og som denne kan anmodes om at fremlægge som led i sagens behandling. Særligt grovheden af

den alvorlige personfarlige kriminalitet samt hvorvidt dommeren har fundet, at der forelå formildende eller

skærpende omstændigheder, kan være af betydning for vurderingen af barnets bedste.

Da der er tale om, at forælderen har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, skal der ved afgørelsen være et

særligt fokus på forpligtelsen efter forældreansvarsloven til at skærme barnet mod vold og anden behandling,

der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at barnet bliver vidne til vold. Det skal i den forbindelse

indgå i vurderingen af barnets bedste, om barnet har været vidne til den kriminalitet, som forælderen er dømt

for.

Afgørelse efter forældreansvarsloven træffes efter Familieretshusloven af Familieretshuset eller

Familieretten. Familieretten træffer afgørelse i komplekse eller konfliktfyldte sager, i sager om

forældremyndighed og barnets bopæl og i sager om samvær, hvor afgørelsen har indgribende betydning for

barnet. Midlertidige afgørelser i sager efter forældreansvarsloven træffes af den myndighed, der behandler

sagen, dvs. af Familieretshuset og Familieretten. I sager, hvor den foreslåede bestemmelse i § 4 a i

forældreansvarsloven vil finde anvendelse, vil det i langt de fleste tilfælde være Familieretten, der træffer

afgørelse, idet forælderens kriminalitet vil medføre, at der er tale om en kompleks eller konfliktfyldt sag,

eller fordi der er tale om en sag vedrørende forældremyndighed eller bopæl eller en sag om samvær, hvor

afgørelsen er indgribende for barnet. Familieretshusets afgørelse kan indbringes for Familieretten efter

bestemmelserne i Familieretshusloven.

Børn, der involveres i sager, hvor den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, vil ofte være særligt

sårbare. Det forudsættes derfor, at Børneenheden i Familieretshuset har et særligt fokus på barnet og sikrer,

at barnet modtager den fornødne støtte, f.eks. ved at barnet får en kontaktperson. Der kan endvidere være et

særligt behov for kontakt med den kommune, der er forpligtet til at yde støtte til barnet efter lov om social

service, med henblik på at barnet modtager den fornødne hjælp. Medarbejderne i Familieretshuset er

omfattede af den skærpede underretningspligt efter § 153 i lov om social service (serviceloven) og skal

således underrette kommunen, hvis de har kendskab til eller grund til at antage, at barnet kan have behov for

særlig støtte eller har været udsat for overgreb.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven regulerer alene afgørelser efter

forældreansvarsloven, hvor der foreligger en konflikt om, hvilken af barnets to forældre der skal have del i

forældremyndigheden, barnets bopæl og samvær.

2.3.1. Oplysning af sagen

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven medfører ikke en forpligtelse for Familieretshuset

til af egen drift og uden noget grundlag herfor i alle sager at søge oplyst, hvorvidt en forælder er dømt for

alvorligt personfarlig kriminalitet. Der skal således foreligge en mistanke herom, inden der søges indhentet

oplysninger om en forælders eventuelle strafbare forhold. Mistanken vil typisk være begrundet i oplysninger

fra den anden forælder, men kan også være fremkommet på anden måde under behandlingen af sagen f.eks. i

Familieretshusets samarbejde med kommunen. Af hensyn til beskyttelsen af barnet vil det ikke have

betydning, hvornår i sagsforløbet oplysningerne fremkommer.

Såfremt der opstår mistanke om, at en forælder har begået alvorlig personfarlig kriminalitet, der er omfattet

af den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven, vil Familieretshuset kunne indhente

oplysninger om sådanne forhold fra Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Hjemmel hertil vil

blive etableret i forbindelse med lovforslagets ikrafttræden ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4.

juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Der vil

blive etableret hjemmel til videregivelse fra Kriminalregisteret til Familieretshuset af relevante oplysninger

fra både afgørelsesdelen og efterforskningsdelen af Kriminalregisteret.

Videregivelse af oplysninger fra Kriminalregisteret vil ske efter anmodning fra Familieretshuset, der skal

have indhentet samtykke fra den registrerede til videregivelsen. Idet videregivelsen sker med samtykke og er

nødvendig for Familieretshusets varetagelse af opgaver efter forældreansvarsloven vil videregivelsen ske i

overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) samt § 8, stk. 2,

nr. 1, i databeskyttelsesloven. Såfremt den pågældende forælder ikke ønsker at samtykke til indhentningen af

oplysninger fra Kriminalregisteret, vil Familieretshuset kunne tillægge dette processuel skadevirkning i

overensstemmelse med § 11 i Familieretshusloven, dvs. at der i sidste ende kan træffes afgørelse om, at

forælderen ikke skal have f.eks. del i forældremyndigheden over barnet.

Det følger af §§ 8 og 9 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret), at sletning af oplysninger i afgørelsesdelen henholdsvis efterforskningsdelen i

Kriminalregisteret sker efter de i bilag 3 henholdsvis bilag 4 til bekendtgørelsen fastsatte regler.

Der vil kunne opstå tilfælde, hvor der er mistanke om, at en forælder har begået alvorlig personfarlig

kriminalitet omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven, men hvor oplysningerne

grundet slettereglerne i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister

(Kriminalregisteret) ikke længere fremgår af Kriminalregisteret. I sådanne situationer vil Familieretshuset

ikke kunne oplyse sagen ved indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret, men vil i stedet skulle oplyse

sagen ved indhentning af oplysninger fra parterne, herunder ved at anmode den part, der angiveligt har

begået kriminaliteten, om at fremlægge udskrift af dommen i straffesagen. Bestemmelsen i § 11 i

Familieretshusloven om processuel skadevirkning finder anvendelse i denne forbindelse, idet der dog gælder

et almindelig forvaltningsretligt proportionalitetsprincip.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven finder alene anvendelse, hvis der foreligger

oplysninger om, at en forælder har begået alvorlig personfarlig kriminalitet som nævnt i bestemmelsen. Hvis

der ikke foreligger oplysninger herom, vil bestemmelsen således ikke finde anvendelse, men oplysningerne

vil skulle indgå i vurderingen af barnets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven. Familieretshuset og

Familieretten vil i den forbindelse have en forpligtelse til at have fokus på, at afgørelser efter

forældreansvarsloven skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder beskytte barnet mod at være vidne til vold.

Tilsvarende gør sig også gældende for midlertidige afgørelser efter forældreansvarsloven, hvor det ikke er

muligt at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret eller andet steds fra inden det tidspunkt, hvor der skal

træffes en midlertidig afgørelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Med lovforslaget foreslås indført en forpligtelse for Familieretshuset til at søge oplyst, hvorvidt en person er

idømt ubetinget fængselsstraf eller anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for alvorlig personfarlig

kriminalitet, der er oplistet i den foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven, hvis der foreligger

en mistanke herom. Familieretshuset kan oplyse sagen ved indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret.

Den foreslåede bestemmelse forventes at finde anvendelse i et meget begrænset antal sager. I disse sager vil

det skøn, der skal foretages af myndighederne være enklere end efter gældende ret, idet den foreslåede

bestemmelse indeholder en klar formodningsregel, hvor alene barnets bedste skal indgå i skønnet.

Lovforslaget findes på baggrund af ovenstående samlet set ikke at medføre administrative konsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget følger principperne om digitaliseringsklar lovgivning, idet der dog tages højde for, at afgørelsen

af, hvorvidt det uanset forælderens kriminalitet er bedst for barnet, at forælderen har del i

forældremyndighed, at barnet har bopæl hos forælderen, eller at der fastsættes samvær eller anden kontakt,

nødvendiggør et skøn.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre, at i sager efter forældreansvarsloven, hvor der er mistanke om, at en forælder er

idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for alvorlig personfarlig

kriminalitet som defineret i den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven, skal dette

forhold oplyses i forbindelse med sagens behandling. Familieretshuset kan i den forbindelse anmode

forælderen om at medvirke til at oplyse sagen, herunder anmode om forælderens samtykke til at der

indhentes oplysninger fra Kriminalregisteret. Familieretshuset kan efter § 11 i Familieretshusloven tillægge

manglende medvirken til oplysning af sagen processuel skadevirkning under hensyn til det almindelige

forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Der henvises i denne forbindelse til det under punkt 2.1.3.2.

anførte.

Såfremt en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for

alvorlig personfarlig kriminalitet som nævnt ovenfor, kan der, medmindre det er til barnets bedste, ikke

træffes afgørelse om, at forælderen skal have del i forældremyndighed, at barnet skal have bopæl hos

forælderen, eller at der skal være samvær eller anden kontakt. Dette kan dog fraviges, hvis hensynet til

barnet tilsiger det. Med lovforslaget styrkes beskyttelsen af barnet således i sådanne sager.

Hensynet til retssikkerheden sikres ved, at det er Familieretten, der efter §§ 28 og 33 i Familieretshusloven

træffer afgørelser i sager, der er komplekse eller konfliktfyldte, i sager om forældremyndighed og bopæl og i

sager om samvær, hvor afgørelsen er indgribende for barnet. Familierettens afgørelse kan ankes til

landsretten. Såfremt Familieretshuset træffer afgørelse efter § 27 i Familieretshusloven, dvs. i en sag om

samvær, hvor afgørelsen ikke er indgribende for barnet, eller i en sag om anden kontakt kan

Familieretshusets afgørelse indbringes for Familieretten, jf. § 40 i Familieretshusloven.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Med lovforslaget styrkes beskyttelsen betydeligt af et barn, hvis forælder har begået visse former for alvorlig

personfarlig kriminalitet, idet alene hensynet til barnets bedste kan tilsige, at der træffes afgørelse om, at den

pågældende forælder har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, har samvær

eller anden kontakt med barnet, eller at barnet har bopæl hos forælderen.

FN’s konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 (børnekonventionen)

indeholder en regulering

af børns rettigheder på alle samfundsområder.

Det fremgår af artikel 19 i børnekonventionen, at deltagerstaterne skal træffe alle passende

lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet

mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling,

mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre

personers varetægt. Det fremgår endvidere af artikel 34 i børnekonventionen, at deltagerstaterne påtager sig

at beskytte barnet mod alle former for seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.

Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i børnekonventionen, hvorefter barnets

tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner

for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første række.

Efter artikel 9, stk. 3, i børnekonventionen skal deltagerstaterne respektere retten for et barn, der er adskilt fra

den ene eller begge forældre til at opretholde regelmæssig personlig forbindelse og direkte kontakt med

begge forældre, undtagen hvis dette strider mod barnets tarv. Denne ret og hensynet til barnets tarv skal ses i

sammenhæng med artikel 19 og 34 i børnekonventionen. Børne- og Socialministeriet finder i denne

forbindelse, at det er afgørende, at det med lovforslaget foreslås, at hensynet til barnet og alene hensynet til

barnet på baggrund af en konkret vurdering kan begrunde, at der, uanset at en forælder har begået alvorlig

personfarlig kriminalitet, træffes afgørelse om, at forælderen har forældremyndigheden eller del i

forældremyndighed over barnet, har samvær, anden kontakt med barnet, eller at barnet har bopæl hos

forælderen. Dette er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og artikel 3, stk. 1, i børnekonventionen.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, i forældreansvarsloven bidrager endvidere til opfyldelse af FN’s

verdensmål for bæredygtighed, delmål 5.2. om, at alle former for vold mod alle kvinder og piger i de

offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for

udnyttelse samt delmål 16.2. om, at der skal sættes en stopper for mishandling, udnyttelse og

menneskehandel, og alle former for vold og tortur mod børn.

Det følger af artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at enhver har ret til

respekt for bl.a. sit familieliv. Beskyttelsen efter denne bestemmelse er imidlertid ikke absolut. Der kan gøres

indgreb i de nævnte rettigheder, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokratisk

samfund til varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder at beskytte sundheden,

sædeligheden eller andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

Den foreslåede ordning indebærer, at der vil være en klar formodning imod, at der kan træffes afgørelse om,

at en forælder har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, at barnet har bopæl

hos en forælder, eller at der fastsættes samvær eller anden kontakt med forælderen, hvis forælderen er idømt

ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter straffelovens §§ 68-70 for visse former for alvorlig

personfarlig kriminalitet. Der vil imidlertid i hver enkelt sag altid skulle foretages en konkret vurdering af,

om hensynet til barnets bedste tilsiger, at denne formodning fraviges.

Ordningen indebærer et indgreb i retten til respekt for familielivet efter EMRK artikel 8, stk. 1. Indgrebet er

begrundet i hensynet til at beskytte barnet mod vold og overgreb, herunder seksuelle overgreb, og varetager

derfor et anerkendelsesværdigt hensyn omfattet af artikel 8, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om indgrebet går

videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, dvs. hvorvidt indgrebet er proportionalt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i den forbindelse i flere familieretlige sager udtalt, at

artikel 8 kræver, at de nationale myndigheder skal finde en rimelig balance mellem barnets og forældrenes

interesser, og at der i den forbindelse skal lægges særlig vægt på hensynet til barnets tarv, jf. f.eks.

Brondo

mod Italien,

dom af 9. juni 1998, præmis 62 og

Sahin mod Tyskland

(Storkammeret), dom af 8. juli 2003,

præmis 66.

Efter Børne- og Socialministeriets opfattelse sikrer den foreslåede ordning en sådan balance mellem

hensynet til barnets og forælderens interesser.

Børne- og Socialministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at ordningen er begrænset til alvorlig

personfarlig kriminalitet, og at den nærmere karakter af forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse

samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen, vil kunne indgå i vurderingen af, om det er til barnets bedste,

at forælderen har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, at barnet har bopæl hos

forælderen, eller at der fastsættes samvær eller anden kontakt.

Endvidere lægger Børne- og Socialministeriet vægt på, at barnets interesse i at bevare kontakten til den

dømte forælder skal indgå i vurderingen af, hvad der er til barnets bedste.

Det er på denne baggrund Børne- og Socialministeriets opfattelse, at indgrebet ikke går videre end

nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, og at den foreslåede ordning kan gennemføres inden for

rammerne af EMRK artikel 8.

9. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Den i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven om del i

forældremyndigheden, samvær, anden kontakt og barnets bopæl for forældre, der er dømt for alvorlig

personfarlig kriminalitet, er efter sin ordlyd kønsneutral. Der er således ikke forskel på mænds og kvinders

retsstilling efter bestemmelsen.

Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik, at i 2017 var 98,2 pct. af personer anholdt for

seksualforbrydelser og incest mænd, 90,3 pct. af personer anholdt for drab eller drabsforsøg mænd, og 90,1

pct. af personer anholdt for grov vold eller vold med døden til følge mænd. Der foreligger ikke oplysninger

om kønsfordelingen af personer dømt for disse overtrædelser.

Det må på baggrund af oplysninger om kønsfordelingen af personer, der anholdes for alvorlig personfarlig

kriminalitet som nævnt i den foreslåede § 4 a i forældreansvarsloven, forventes, at bestemmelsen vil finde

anvendelse i flere sager vedrørende mænds ønske om forældremyndigheden eller del i forældremyndighed,

samvær, anden kontakt eller barnets bopæl end for kvinders. Dette skal dog ses i sammenhæng med, at den

foreslåede bestemmelse forventes at finde anvendelse i et meget begrænset antal sager.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx 2018 til den xx 2018 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.: Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk

Institut), Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne, Børn og

Familier, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Danske Advokater, Danske

Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det grønlandske Departement for Sociale

Anliggender og Justitsvæsenet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Godfar, Institut for

Menneskerettigheder, KL, Kriminalregisteret, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for

børn og forældre, Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland,

Statsforvaltningen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret, VIVE og

Østre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Ingen

I sager, hvor der er mistanke om,

at en part har begået alvorlig

personfarlig kriminalitet, kan

Familieretshuset anmode parten

om at medvirke til, at oplyse

sagen, herunder samtykke til

indhentning af oplysninger fra

Kriminalregisteret.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/Går

videre end minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt træffes efter

forældreansvarsloven. Afgørelser om at en part har forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden

over et barn træffes efter § 11, § 13, stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 og 3, og § 15 a. Der kan endvidere træffes

midlertidige afgørelser om forældremyndigheden efter §§ 26-28. Afgørelser om barnets bopæl træffes efter §

17, stk. 1, og midlertidige afgørelser om bopæl efter § 26. Endelig træffes afgørelser om samvær og anden

kontakt efter §§ 20-21 og 22 og midlertidige afgørelser om samvær og anden kontakt efter § 29.

Efter § 4 i forældreansvarsloven skal afgørelser efter loven træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Familieretshuset og Familieretten skal endvidere have fokus på, at afgørelser efter forældreansvarsloven skal

medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet

for skade eller fare, herunder at beskytte barnet mod at være vidne til vold. Bestemmelsen finder anvendelse

for alle afgørelser efter forældreansvarsloven, herunder afgørelser om forældremyndighed, bopæl, samvær

og anden kontakt.

Begrebet barnets bedste skal til enhver tid tolkes som den bedst tænkelige løsning for det enkelte barn, og

vurderingen af barnets bedste skal altid ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold.

Vurderingen bygger på de foreliggende oplysninger om barnet, herunder oplysninger fra børnesagkyndige

undersøgelser og sagkyndige erklæringer og på barnets egne synspunkter, alt efter barnets alder og

modenhed. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4427. Der skal i vurderingen ses på

barnets samlede situation med særlig vægt på barnets trivsel. Der henvises til Folketingstidende 2018-19,

tillæg A, s xx [Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i

sager efter forældreansvarsloven].

Ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal der tages hensyn til hovedprincipperne i

forældreansvarsloven om, at et barn har ret til to forældre, og at forældrene skal tage ansvar for barnet, dels

ved at drage omsorg for barnet, dels ved at samarbejde om væsentlige beslutninger om barnet. Der henvises

til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4486 f.

Forældreansvarsloven bygger således på en formodning om, at det er bedst for et barn at have kontakt med

begge sine forældre. Dette skal dog fraviges, hvis det ikke er bedst for barnet, hvilket bl.a. fremgår af § 21,

stk. 2 og 3, i forældreansvarsloven om, at samvær fastsættes efter en konkret vurdering af barnets forhold, at

fastsættelse af samvær kan afslås, og at en aftale eller afgørelse om samvær kan ændres eller ophæves. Det

vil eksempelvis i udgangspunktet være tilfældet, hvis en forælder har udøvet vold mod barnet, ligesom vold

mod den anden forælder kan føre til, at barnets kontakt til den voldelige forælder afskæres. Der henvises til

Folketingstidende 2006-07, tillæg A, s. 4462.

Er en samværsforælder dømt for kriminalitet, kan dette forhold efter en konkret vurdering også i sig selv føre

til, at en ansøgning om samvær afslås, eller at et fastsat samvær ophæves, også selvom kriminaliteten

hverken var rettet mod barnet eller barnets nærmeste. Dette er særligt relevant, hvis der er tale om

seksualforbrydelser begået mod børn.

For så vidt angår ophævelse af fælles forældremyndighed, fremgår det af § 11 i forældreansvarsloven, at

fælles forældremyndighed ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan

samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås, at der som § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om, hvis en part er

idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for alvorlig personfarlig

kriminalitet, kan der ikke træffes afgørelse om, at denne part har forældremyndigheden eller del i

forældremyndigheden over et barn, at barnet har bopæl hos parten, eller at barnet har samvær eller anden

kontakt med parten, medmindre det er bedst for barnet. Bestemmelsen vedrører afgørelser efter § 11, § 13,

stk. 2, § 14, § 15, stk. 2 og 3, § 15 a, § 17, stk. 1, og §§ 20-21, 22 og 26-29 i forældreansvarsloven.

Midlertidige afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt er således også

omfattede af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås, at alvorlig personfarlig kriminalitet omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1,

opregnes i § 4 a, stk. 2, som manddrab, jf. § 237 i straffeloven, grov vold, herunder vold med døden til følge,

jf. §§ 245 og 246 i straffeloven, omskæring af kvinder, jf. § 245 a i straffeloven, incest, jf. § 210 i

straffeloven, en seksualforbrydelse, jf. 24. kapitel i straffeloven, dog undtaget overtrædelser omfattet af §

228 i straffeloven, og menneskehandel, jf. § 262 a i straffeloven.

24. kapitel i straffeloven om seksualforbrydelser omfatter navnligt voldtægt, misbrug af

afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med et barn, samleje med stedbarn eller plejebarn under 18 år,

samleje med et barn under 15 år, andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 15 år eller et stedbarn

eller plejebarn under 18 år, blufærdighedskrænkelser samt optagelse, udbredelse eller besiddelse af

børneporno. Det foreslås dog, at en handling omfattet af § 228 i straffeloven om strafnedsættelse ved

uagtsomt ukendskab til barnets alder ikke vil være omfattet. En sådan handling vil i stedet indgå i den

skønsmæssige vurdering af barnets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven.

Bestemmelsen foreslås også at finde anvendelse, såfremt parten er idømt ubetinget fængselsstraf eller en

anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven efter §§ 21 eller 23 i straffeloven for medvirken til eller forsøg

på de i bestemmelsen nævnte former for alvorlig personfarlig kriminalitet.

Det er uden betydning, om den person, som volden eller seksualforbrydelsen m.v. er udøvet mod, eller som

er genstand for menneskehandlen, bor i Danmark eller i udlandet, om parten bor i Danmark eller i udlandet,

og om handlingen er udøvet i Danmark eller i udlandet. Det afgørende er, at der er tale om en pådømt

handling, at dommen er endelig, og at der er idømt ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§

68-70 i straffeloven. Dette omfatter også udenlandske straffedomme, hvor der er idømt en anden retsfølge,

der svarer til de retsfølger, der er fastsat i §§ 68-70 i straffeloven. Det gælder dog ikke, hvis anerkendelse af

den udenlandske straffedom vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske retsprincipper (ordre

public), f.eks. fordi den dømte ikke har haft mulighed for at forsvare sig i sagen. Det er et krav, at den

udenlandske straffedom vedrører handlinger med tilsvarende gerningsindhold til de i § 4 a, stk. 2, anførte

bestemmelser i den danske straffelov.

Er en handling udøvet i udlandet, og er forholdet ikke strafbart i det pågældende land, men ville handlingen

blive betragtet som en af de i § 4 a, stk. 2, nævnte former for alvorlig personfarlig kriminalitet, hvis forholdet

var udøvet i Danmark, er forholdet ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1.

Dokumenterede oplysninger om handlingen vil i stedet indgå i en konkret vurdering af barnets bedste efter §

4 i forældreansvarsloven.

Det foreslås med § 4 a, stk. 1, at hensynet til barnets bedste efter en konkret vurdering kan medføre, at der

uanset den alvorlig personfarlige kriminalitet kan træffes afgørelse om, at parten skal have

forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over barnet, at barnet skal have bopæl hos parten,

eller at barnet skal have samvær eller anden kontakt med parten. Undtagelsesmuligheden skal anvendes

restriktivt. Det skal således vurderes at være af hensyn til barnets bedste, at undtagelsesmuligheden finder

anvendelse.

I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal indgå barnets relation til den pågældende forælder og

barnets interesse i at bevare kontakten. Hensynet til den dømte forælder kan aldrig føre til, at der træffes en

afgørelse, som ikke vurderes at være til barnets bedste. I vurderingen af, hvad der er til barnets bedste, skal

endvidere indgå den nærmere karakter af forbrydelsen og omstændighederne i den forbindelse samt den tid,

der er forløbet, siden forbrydelsen. Det forhold, at der foreligger særlige omstændigheder, såsom at parten

var meget ung, da kriminaliteten blev begået, eller at der er gået lang tid siden partens løsladelse, kan dog

ikke i sig selv føre til, at undtagelsen finder anvendelse. Sådanne forhold kan dog være relevante for

vurderingen af barnets bedste, herunder bl.a. for vurderingen af partens evne til at drage omsorg for barnet

og af risikoen for, at barnet udsættes for vold eller for at blive vidne til vold.