Børne- og Socialministeriet
18. september 2018
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og lov om Familieretshuset
(Overførsel af Statsforvaltningens opgaver med prøvelse af ægteskabsbetingelserne til
Familieretshuset)
§1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 23. januar 2018, som ændret ved
§ 1 i lov nr. x af x. x 2018 [lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og udlændingeloven
(Forbud mod proformaægteskab og Nationalt ID-centers rolle og funktioner m.v.)] og § 2 i lov nr. x af x. x.
2018 [lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige
andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven)], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 13, stk. 3,
ændres »statsforvaltningen« til: »Familieretshuset«.
2.
I
§ 13, stk. 4,
ændres »statsforvaltningens« til: »Familieretshusets«.
3.
§ 58 a, stk. 1-3,
affattes således:
»Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset
anvendelse.
Stk. 2.
Familieretshuset eller Familieretten træffer efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om
Familieretshuset afgørelse
1) om tilladelse til at indgå ægteskab efter § 7,
2) om prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter § 13, stk. 3,
3) om godkendelse af en vielse som gyldig efter § 21,
4) i sager omfattet af kapitel 3-5,
5) om klage efter § 58 b over en afgørelse truffet af den myndighed, der efter § 13, stk. 1, skal prøve
ægteskabsbetingelserne,
6) om afvisning efter § 58 d af en ansøgning eller anmodning, der ikke er indgivet til Familieretshuset ved
anvendelse af digital selvbetjening,
7) om hvorvidt parterne er ægtefæller og
8) i sager mellem ægtefæller om, hvorvidt en separation består.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for Familieretten efter bestemmelserne i
kapitel 12 i lov om Familieretshuset.«
4.
§ 58 b
affattes således:
1