SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del Bilag 35
Offentligt

18-08-2017

Nye veje på

synsområdet

Brugernes Førerhunde Ordning

NEDSATSYN.DK

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Indholdsfortegnelse

Sammenslutning af uafhængige foreninger på synsområdet ............................................... 2

Transportordning ................................................................................................................. 4

Konsulentordningen ............................................................................................................. 5

Førerhundeordning .............................................................................................................. 6

Tilgængelighed i det offentlige rum ...................................................................................... 8

Bilag 1

–

Faktaark .............................................................................................................. 10

Bilag 2

–

Artikel fra Folkeskolen.dk ...............................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

PD: Svagtseende og blinde teenagere trives ikke i skolen.....

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Bilag 3

–

Præsentation af ny Førerhundeordning .............................................................. 11

Bilag 4

–

Kontaktoplysninger ............................................................................................. 11

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Sammenslutning af uafhængige foreninger på synsområdet



Baggrund

Handlingsforslag

Baggrund

I Danmark har Dansk Blindesamfund i mange år været toneangivende, når det kommer til

synsområdet, og de har gjort et stort stykke arbejde for deres kernegruppe af medlemmer.

Dansk Blindesamfunds medlemsgruppe er dog langt fra repræsentativ ift.

sammensætningen af mennesker med synshandicap i Danmark. Således har DBS ca.

8.000 medlemmer, hvoraf langt hovedparten af dem (50%) er over 80 år.

Der findes i Danmark ca. 28.500 mennesker med en så alvorlig synsnedsættelse, at de

kunne være medlemmer af Dansk Blindesamfund, men de vælger ikke at være det. Der er

ikke lavet nogen undersøgelser af, hvorfor 2/3 af de mennesker der opfylder kriterierne for

medlemskab af DBS, ikke ønsker at være medlemmer af foreningen, men ud fra vores

erfaringer og kontakt med blinde og svagsynede rundt omkring i landet, ved vi, at der her

gemmer sig en stor gruppe mennesker, der ikke føler sig favnet af de tilbud, DBS giver i

dag. Således har vi kontakt med en del mennesker langt under pensionsalderen, der er

både uddannelses- og/eller erhvervsaktive, eller ønsker at være det. Vi betragter derfor

også de oftest anvendte tal omkring beskæftigelse blandt blinde og svagsynede som

stærkt misvisende, da tallene kun er udregnet på baggrund af Dansk Blindesamfunds

medlemstal.

Vi ved også, at DBS i mange år har koncentreret deres indsats og aktiviteter omkring

socialt blinde og blinde i en alder af 70 eller mere. Dette arbejde har de haft stor succes

med, og de har uden tvivl gjort en meget stor indsats for den gruppe. Problemet i den

forbindelse ligger i, at når DBS er den eneste aktør som politikere og embedsmænd lytter

til, vil der aldrig blive tegnet et retvisende billede af den virkelighed mange blinde og

svagsynede i Danmark lever i, og der opstår derfor, et alt for stort skel mellem de tilbud og

muligheder som tilbydes, og de behov der rent faktisk eksisterer.

I Danmark har ca. 1 % af den samlede befolkning et så alvorligt synshandicap, at de har

ret til hjælp fra det offentlige, altså i alt ca. 57.000 mennesker med en synsrest på 6/18

eller hvad der svarer til ca. 33 %. Det betyder, at der er yderligere ca. 28.500 mennesker i

Danmark

der er fanget i ”ingenmandsland”

mellem et så alvorligt synshandicap, at de har

brug for hjælp, men ikke alvorligt nok til at blive medlem af Dansk Blindesamfund. Disse

mennesker er i dag overladt udelukkende til de enkelte små specialforeninger, til

synskonsulenter fra kommunikationscentre, og til socialrådgivere med mere eller mindre

forstand på synsområdet.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Der findes som nævnt ovenfor et antal specialiserede foreninger for forskellige

øjensygdomme, f.eks. Aniridi Foreningen, Grøn Stær foreningen, Albinisme foreningen

osv.

Alle disse små foreninger har i dag svært ved at blive hørt, dels når det kommer til det

politiske arbejde men også i forhold til at søge puljemidler til aktiviteter og projekter for

deres målgruppe, da dette er yderst tidskrævende. Endvidere har de fleste af disse

foreninger ikke ressourcerne til at påtage sig denne opgave.

En del af problematikken på synsområdet er, at der gennem mange år er opbygget en

bred folkelig og politisk opfattelse af, at enten ser man så dårligt, at man kan være medlem

af Dansk Blindesamfund, eller også er der ikke det store problem. Dette er helt forkert og

det skaber store problemer for den store gruppe, der ikke favnes af Dansk Blindesamfund.

De er overladt til den hjælp de kan få af kommunikationscentrenes synskonsulenter rundt

omkring i landet, men som det ses i vedlagte artikel fra Folkeskolen.dk rækker deres

kompetencer kun et stykke af vejen, og hvad så?

Scenariet fra artiklen kan i øvrigt genkendes fra videregående uddannelser, og fra fritids-

og arbejdsliv.

Handlingsforslag

Brugernes Førerhunde Ordning (BFO) og Nedsatsyn.dk har været i kontakt med flere af

foreningerne, og der er umiddelbart positiv interesse for at indgå i en sammenslutning af

uafhængige foreninger på synsområdet. En sammenslutning der skulle have et fælles

sekretariat, der i sit daglige arbejde hjælper de enkelte foreninger med praktiske gøremål,

som f.eks. ansøgninger til puljer og fonde, tilmeldinger til arrangementer o.l. sørge for at

foreningerne får information om relevante tilbud, så foreningerne i højere grad kan

tilgodese deres medlemmers interesser.

Desuden vil sekretariatet sørge for, at alle foreninger får relevant information om det

politiske arbejde og høringer der er interessante for dem og deres medlemmer, og i kraft af

samarbejdet mellem alle foreningerne i sammenslutningen vil det være muligt at opnå

langt større synlighed og politisk lydhørhed.

Sammenslutningen tænkes også at skulle gå aktivt ind i arbejdet for at skabe større

rummelighed og viden i både skoler, uddannelsesinstitutioner, på arbejdspladser osv. En

idé kunne f.eks. være at etablere en mentorordning i regi af en ny konsulentordning,

således at synskonsulenter og andet fagpersonale vil have mulighed for at inddrage disse

mentorer, hvis de ser sårbare børn og unge, der er ved at miste grebet om det sociale liv,

og dermed kommer i fare for at blive isoleret og helt opgiver både deres sociale og faglige

udvikling.

BFO og Nedsatsyn.dk har allerede et velfungerende samarbejde, både med andre

foreninger, men også i høj grad sammen, hvor vi allerede i dag arrangerer fælles

aktiviteter, og trækker på hinandens kompetencer i forskellige situationer.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Vi ser os derfor i stand til at stå i spidsen for etablering af en sammenslutning af

uafhængige foreninger på synsområdet. BFO har desuden allerede et mindre sekretariat,

og dermed erfaring med administrative opgaver, og der vil være gode muligheder for at

udvikle og udbygge dette sekretariat.

Transportordning



Baggrund

Handlingsforslag

Baggrund

Fysisk handicappede har i mange år haft mulighed for at benytte en transportordning, der

kan transportere dem fra dør til dør, både ved besøg hos f.eks. lægen, men også ved

besøg hos familie eller ved deltagelse i aktiviteter, uden egenbetaling.

Blinde og svagsynede har til vores undren aldrig haft denne mulighed, og vi konstaterede

derfor med tilfredshed, at der sidste år tegnede sig et flertal blandt satspuljepartierne for at

afsætte midler til en 4-årig forsøgsordning for denne gruppe.

Vi måtte dog med beklagelse konstatere, at kun Dansk Blindesamfund fik mulighed for at

bidrage med informationer til det politiske arbejde, og at det desværre heller ikke blev

muligt for andre at byde ind på en løsning af opgaven.

Efter det politisk var besluttet at tildele administreringen af en transportordning til Dansk

Blindesamfund, kontaktede vi ministeriet, og gav udtryk for vores bekymringer i forhold til

dette. Der så ikke ud til politisk at være taget endeligt stilling til, hvor synsgrænsen skulle

ligge for, hvornår man skulle kunne benytte transportordningen, og ej heller så der ud til at

ligge noget krav til, hvordan muligheden for at deltage i forsøget med transportordningen

skulle formidles til relevante brugere.

Vi gav udtryk for, at vi ikke følte os overbeviste om, at Dansk Blindesamfund ville være i

stand til at løfte opgaven, så alle relevante synshandicappede i Danmark fik mulighed for

at deltage i forsøget. Vi frygtede, at det i lighed med konsulentordningen ville ende med at

være en forsøgsordning udelukkende for deres egne medlemmer, og dermed endnu

engang ikke give et retvisende billede af det behov der måtte eksistere.

Vi kan nu forstå, at forsøgsordningen bl.a. pga. problemer med udbudsloven ikke ser ud til

at kunne realiseres.

Der tegner sig derfor et billede af, at der måske vil blive påbegyndt et arbejde for at

etablere en mere permanent løsning omkring transportordningen for blinde og

svagsynede.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Handlingsforslag

Såfremt der i den kommende tid skal ses på mulighederne for at etablere en mere

permanent transportordning på synsområdet, foreslår vi at der inddrages flere

interessenter i arbejdet med at fastlægge rammerne for en sådan ordning.

Vi ønsker at være en del af det arbejde i lighed med Dansk Blindesamfund, da vi mener at

kunne bidrage positivt med viden og erfaring fra andre grupper end Dansk Blindesamfunds

medlemmer, og hvis det skal sikres, at en transportordning for blinde og svagsynede

kommer alle relevante brugere i målgruppen til gode, er der brug for et bredt samarbejde,

så politikerne kan blive klædt ordentligt på til at træffe beslutning om fremtiden vedr. en

transportordning for blinde og svagsynede.

Konsulentordningen



Baggrund

Handlingsforslag

Baggrund

I dag er der én konsulentordning i Danmark som har til formål at hjælpe og vejlede

synshandicappede i forhold til muligheder og rettigheder.

Den administreres af Dansk Blindesamfund, og de har 4 regionskonsulenter samt ca. 50

interne konsulenter ansat i ordningen på nuværende tidspunkt.

Ordningen er politisk tænkt som en hjælp til alle med en alvorlig synsnedsættelse i

Danmark, men i praksis er den i dag en konsulentordning udelukkende for medlemmer af

Dansk Blindesamfund. Det oplyses ganske vist, at ordningen er for alle, men vi har talrige

eksempler på, at disse konsulenter og regionskonsulenter i bedste fald er modvillige og i

værste fald helt afvisende overfor at hjælpe, såfremt man ikke er medlem af Dansk

Blindesamfund. Det efterlader i dag en meget stor gruppe på ca. 48.000 mennesker uden

et netværk at ty til, når synet svigter, og man skal finde en ny vej i livet.

Desuden opleves det ofte, at DBS’s konsulenter har ringe eller slet ingen viden om, hvilke

muligheder der findes, hvis man er under 70 og gerne vil være uddannelses

–

eller

erhvervsaktiv. DBS´s konsulenter har mulighed for at henvise til en af de 4

regionskonsulenter, som dækker hele Danmark. Disse har stor viden omkring lovgivning

og rettigheder, men ikke meget viden om muligheder indenfor arbejde og uddannelse.

Man er derfor i praksis overladt til de informationer man selv, eller ens private netværk kan

fremskaffe.

En helt igennem uheldig og utilfredsstillende udvikling af konsulentordningen.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Handlingsforslag

BFO og Nedsatsyn.dk foreslår derfor en fuldstændig ændring af konsulentordningen.

Vi foreslår, at konsulentordningen løftes ud af Dansk Blindesamfund, og over i regi af den

nye sammenslutning af uafhængige foreninger på synsområdet. Her vil den skulle være

en selvstændig enhed, under nyt navn og med langt flere arbejdsområder.

Vi forestiller os, at ordningen i lighed med regionskonsulenterne i dag, vil have ansatte

med speciale i lovgivning og rettigheder på synsområdet, men at ordningen tillige skal

have ansatte med viden og erfaring omkring uddannelse og erhverv for

synshandicappede, samt ansatte med viden om muligheder indenfor motion og sundhed.

Endvidere forestiller vi os, at ordningen tillige skal kunne fungere som et videns-center for

kommunerne. Mange små kommuner kæmper med utilstrækkelig viden på synsområdet,

og de forskellige kommunikationscentre og Instituttet for Blinde og Svagsynede befinder

sig desværre i dag i en form for konkurrence situation i kraft af deres takstfinansierede

budgetter. De er derfor ikke altid lige gode til at informere sagsbehandlere og borgere om,

at der måske findes et bedre tilbud til lige deres behov, end det de selv tilbyder.

En ny ordning tænkes også at kunne rumme tilgængelighedsvejledere, som nævnes under

afsnittet om tilgængelighed i det offentlige rum, samt mentorer til støtte for sårbare børn og

unge, som nævnes under Sammenslutningen af uafhængige foreninger.

Den nye ordning, skal derfor i enhver henseende være uafhængig af alle leverandører af

hjælpemidler og tilbud, og dermed kunne bistå kommunerne med en højt specialiseret

faglig viden, som vil gavne den enkelte borgers muligheder for at komme videre i livet, så

hurtigt som muligt.

Førerhundeordning



Baggrund

Handlingsforslag

Baggrund

Førerhunde er et hjælpemiddel som bevilges af kommunerne i henhold til $112 l lov om

social service. Der findes ca. 250 førerhunde i Danmark.

Efter at der i 2010 blev frit valg på området, har flere leverandører set dagens lys, og der

burde således i dag være en sund konkurrence på området.

En førerhund er et relativt dyrt hjælpemiddel, da det henover hundens samlede aktive

tjenestetid løber op i ca. 155.000 kr. (BFO priser). I 2017 har vi på førerhundeområdet

samlet haft ca. 10 tilfælde, hvor kommuner har vægret sig ved at bevilge en førerhund til

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

blinde og stærkt svagsynede, til trods for at ansøgningen har været helt berettiget.

Kommunerne foretrækker, at folk generelt bruger mobilitystokken, hvilket også er et

fantastisk hjælpemiddel, såfremt man fortrinsvis færdes ad kendte ruter og i kendte

omgivelser. Så snart man skal færdes andre steder, kræver det en mobilityinstruktør der

underviser dig i det nye miljø. En mindre udgift her og nu for kommunerne, men formentlig

en lige så dyr udgift set over en periode.

En førerhund er et langt mere dynamisk hjælpemiddel, og så længe hund og brugers

færdigheder vedligeholdes ved løbende kurser, er man som synshandicappet langt mere

selvhjulpen og uafhængig af seende assistance.

En førerhund er derfor meget oplagt til mennesker, der er aktive i både fritid, under

uddannelse og i arbejdsliv, da man som førerhundebruger kan spare på ressourcerne ved

at overlade en del af disse til hundens arbejde med at komme til og fra uddannelses-

institution eller arbejdsplads. De sparede ressourcer hos brugeren er således i behold til

en meget større aktiv deltagelse i arbejde og uddannelse.

I BFO har vi eksempler på unge mennesker, der i kraft af de ressourcer de har sparet på

transporten, har kunnet løfte deres engagement og aktivitet ift. deres skolegang, så meget

at de har gennemført med et resultat der ligger på linje med alm. seende. Det samme

gælder for synshandicappede på arbejdsmarkedet.

Vi finder det derfor yderst problematisk, at især mindre kommuner vægrer sig for at bevilge

førerhunde, og at der desuden er meget store regionale forskelle på, hvor let eller svært

det er at få bevilling til en førerhund. Det burde ikke være postnummeret, størrelsen på

kommunen eller den enkelte sagsbehandlers niveau af specialviden der afgør, om man

kan få en førerhund eller ej. I de fleste tilfælde bliver en beslutning om afslag da også

omgjort i Ankestyrelsen, men det trækker sagerne i langdrag, og imens sidder en

kommende førerhundebruger blot og venter.

Handlingsforslag

Vi foreslår derfor, at der politisk ses på mulighederne for at etablere en fælleskommunal

ordning, hvori sagsbehandling om førerhunde i hele Danmark, uanset hjemkommune

skulle foregå. En ordning som man kender det fra f.eks. museumsdrift, hvor der betales et

beløb pr. indbygger til denne ordning. Ordningen har således både den økonomiske og

synsfaglige kompetence, og bevilling af førerhunde kan ske på fuldstændig ensartede

vilkår i hele landet.

Vi har vedlagt en PowerPoint præsentation, som skitserer tankerne omkring

konstruktionen af en sådan ordning. Vi uddyber naturligvis gerne de enkelte punkter

nærmere.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Tilgængelighed i det offentlige rum



Baggrund

Handlingsforslag

Baggrund

Der er tilsyneladende i dag ingen der arbejder samlet og målrettet på at forbedre

tilgængeligheden for de tusindvis af mennesker der findes med nedsat syn. Der bruges en

del ressourcer på socialt blindes tilgængelighed, men de udfordringer socialt blinde og

svagsynede har, er ikke de samme. Det ene udelukker ikke det andet.

Man lægger i det offentlige system op til, at folk skal klare sig selv. Derfor må og skal dette

også være muligt gennem god tilgængelighed. Kigger vi til udlandet fx Italien, Spanien og

USA, så er der ikke de samme sociale ydelser og muligheder, men til gengæld er der sat

fokus på tilgængelighed, så man nemmere kan bruge de offentlige transportmuligheder.

De udenlandske sociale systemer er ikke at foretrække, men vi er i en tid hvor der

tilsyneladende skal spares over alt, hvilket gør at flere og flere udfordres.

Tilgængelighed i det offentlige rum er et kæmpe stort område med rigtig mange

medspillere. Vi mener, det er vigtigt at sætte fokus på tilgængelighed for alle, ikke blot

socialt blinde men også mennesker med et nedsat syn. Denne gruppe er i mange tilfælde

helt ”glemt”.

- Et eksempel er de 50 millioner der blev bevilliget af Folketinget til tilgængelighed på

danske stationer.

Størstedelen af midlerne er blevet afsat til tilgængelighed for socialt blinde, mens der stort

set ikke bruges en krone på tilgængelighed for de tusindvis af svagsynede, der findes i

Danmark.

Midlerne vedr. tilgængelighed for socialt blinde skal bruges på ledelinjer ved en række

stationer i hele landet. Ledelinjer er de fliser eller metalstykker som er på fx perroner. Der

er ingen tvivl om, at det er en rigtig god ting for dem, der bruger en blindestok til at mærke

med.

Langt størstedelen af svagsynede bruger det restsyn de har og ikke en blindestok. For

denne store gruppe er læsbare skilte, afmærkede stolper/trapper og kontrastfarver meget

vigtigere. Denne gruppe omfatter også de mange ældre medborgere, der som følge af

aldersrelaterede årsager, har svært ved at se.

Det er kritisabelt, at pengene kun bruges på en lille gruppe. Det viser, at enten bliver

beslutningstagerne vejledt forkert, eller også sidder der folk med flere kasketter.

- Et andet eksempel:

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

Vi forsøgte

sidste efterår at få DSB’s Handicappanel

i tale, vi skrev lidt sammen med

handicappanelets formand. Formanden, som er embedsmand, svarede og afviste vor

henvendelse, med det argument at der sad to socialt blinde i handicappanelet så det var,

som det skulle være. Han skrev også, at havde man problemer med at færdes, kunne man

bare bruge en blindestok eller bruge fødderne til at mærke de udlagte ledelinjer. I forhold

til skiltning, markering osv. ja, så fulgte de anvisningerne, som kom fra panelet. Med andre

ord, var der ingen form for interesse eller vilje til at ændre på tingene.

I de to eksempler handler det om DSB og Bane Danmark, men det kunne lige så godt

være eksempler fra kommuner, regionerne m.m.

Der findes heldigvis også gode eksempler, men tingene bliver gjort meget forskelligt og

tilfældigt.

- Et tredje, men positivt eksempel:

Nedsatsyn.dk sidder med i tilgængelighedsgruppen ved Odense Letbane. Vi henvendte os

til letbanen, da vi kunne se at det alene var socialt blinde, kørestolsbrugere m.m. der var

repræsenteret. Vi blev øjeblikkeligt en del af gruppen, da Odense Letbane godt kunne se

og forstå, hvad vi mente. Her var det især farver, kontraster, skilte og lys der er fokus på.

Handlingsforslag

Eksemplerne viser med al tydelighed, at der mangler information og vejledning. I de fleste

tilfælde handler god tilgængelighed ikke om dyre forkromede løsninger, men omtanke,

viden og planlægning.

Alle steder vil øget tilgængelighed kunne udføres ved fx at male i de rette farver, benytte

store kontraster (døre og vægge skal være forskellig farve), bedre lys og skiltning.

Afmærkning af stolper, trapper osv. er ganske simpelt, og vil være til gavn for alle andre

mennesker i samfundet undtagen socialt blinde.

Det handler i de fleste tilfælde om manglende indsigt og viden. Er det nybyggeri og

renoveringsprojekter er det let at ind-tænke tilgængelighed. I allerede eksisterende

byggeri, veje m.m. kan det være mere udfordrende.

Der kunne laves materiale som viser, hvordan tingene kan gøres tilgængelige for alle. På

den måde får arkitekter m.m. et redskab de kan bruge i planlægningen. Samtidig skal der

laves en hjemmeside, som kan bruges af professionelle og private.

Det kunne også være muligt at indgå samarbejde med andre om fx visuel reality-visning af

området set med forbedringer. Det kunne også være et samarbejde med firmaer, der

fremstiller briller, som viser hvordan svagsynede mennesker oplever verden.

Det handler om at gøre tingene synlige til gavn for alle. Bagsiden af vejskilte,

skiltestandere osv. er grå, og kan på en mørk regnvejrsaften være svære at se for alle,

selv bilister.

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)

I forbindelse med etableringen af en fælles organisation, skal tilgængelighed være en

vigtig del. God tilgængelighed for alle - både socialt blinde og de mange med nedsat syn i

forskellig grad - betyder meget mere, end man lige tror.

En idé kunne være, at der fandtes tilgængelighedsvejledere, som man kunne henvende

sig til for at få råd og vejledning. Tilgængelighedsvejlederne skulle også af egen drift gå

ind i projekter.

Tilgængelighedsvejlederne skal være fordelt over hele landet, og være en del af en samlet

vejlederstab.

Bilag 1

–

Faktaark



I følge WHO har 1 % af et lands befolkning et synshandicap

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2016 ca. 5,7 mio. indbyggere i Danmark.

1 % (ca. 57.000) af Danmarks befolkning ser mindre end 33% (6/18) dette er

kriteriet for at kunne få hjælp i det offentlige system.

Halvdelen ser mindre end 10 % (6/60) ca. 28.500.

Dansk Blindesamfund har ca. 8.000 medlemmer (under 20 % er i den

erhvervsaktive alder, 50 % er mere end 80 år)

Kørekortsgrænsen er 50 %, dvs. der er en stor gruppe af svagsynede som man

ikke kender antallet på som ser mellem 50 og 33 %

Langt de fleste som får en blødning eller prop i hjernen får synsproblemer, dertil

kommer hjernerystelser.

I alt er der ca. 100.000 mennesker i Danmark som har så store synsproblemer, at

det ikke kan afhjælpes med briller eller kontaktlinser

Der findes ikke præcise tal, der er ikke noget centralt register. Der er ved at blive

etableret et register på Kennedy Centret (Websyn)

Der findes i dag ca. 250 førerhunde i Danmark

Førerhunde bevilges af kommunerne efter $112 i lov om social service.

(Lovgivningen sætter ikke specifikke krav til alder eller synsrest hos en ansøger.

Kravet er at det skal gøre en betydelig forskel i ansøgers tilværelse.

I 2010 blev ordningen omfattet af fritvalgsordningen

SOU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 35: Henvendelse af 10/10-17 fra Brugernes Førerhundeordning om nye veje på synsområdet (anmodning om foretræde for udvalget)